30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/1

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 10. marts 2005

i sag C-196/02, Vasiliki Nikoloudi mod Organismos Tilepikoinonion Ellados AE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Eirinodikeio Athinon) (1)

(Socialpolitik - mandlige og kvindelige arbejdstagere - EF-traktatens artikel 119 (EF-traktatens artikel 117-120 er erstattet af artikel 136 EF- 143 EF) - direktiv 75/117/EØF - lige løn - direktiv 76/207/EØF - ligebehandling - deltidsansatte på ubestemt tid - udelukkelse fra en ordning om overgang til fastansættelse - beregning af anciennitet - bevisbyrde)

(2005/C 106/01)

Processprog: græsk

I sag C-196/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Eirinodikeio Athinon (Grækenland) ved afgørelse af 13. maj 2002, indgået til Domstolen den 27. maj 2002, i sagen Vasiliki Nikoloudi mod Organismos Tilepikoinonion Ellados AE, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, samt dommerne A. Rosas (refererende dommer), A. La Pergola, S. von Bahr og K. Schiemann; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 10. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Fællesskabsretten, navnlig EF-traktatens artikel 119 (EF-traktatens artikel 117-120 er erstattet af artikel 136 EF-143 EF) og Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, skal fortolkes således, at eksistensen og anvendelsen af en bestemmelse som artikel 24a, stk. 2, litra a), i personalevedtægten for Organismos Tilepikoinonion Ellados, hvorefter det kun er kvinder, der ansættes som rengøringsassistenter i henhold til en tidsubestemt kontrakt om deltidsbeskæftigelse, ikke i sig selv udgør en direkte forskelsbehandling på grundlag af køn til skade for kvinder. Den herefter følgende udelukkelse af muligheden for fastansættelse ved en henvisning, der tilsyneladende er neutral med hensyn til arbejdstagerens køn, til en kategori af gruppe arbejdstagere, der i henhold til nationale bestemmelser med retsvirkning som en lov udelukkende består af kvinder, udgør derimod en direkte forskelsbehandling på grundlag af køn som omhandlet af direktiv 76/207. En sådan forskelsbehandling er kun udelukket, såfremt den karakteristiske omstændighed ved disse arbejdstageres situation er af en sådan art, at den objektivt med hensyn til fastsættelse adskiller dem fra de øvrige arbejdstagere, der kan fastansættes.

Såfremt antagelsen om, at alene deltidsansatte rengøringsassistenter er blevet udelukket fra muligheden for fastansættelse, viser sig at være ukorrekt, og procentvis betydeligt flere kvinder end mænd er blevet ramt af bestemmelserne i de særlige overenskomster af 27. november 1987 og 10. maj 1991, udgør den herved foretagne udelukkelse af midlertidigt ansat deltidspersonales mulighed for at blive fastansat en indirekte forskelsbehandling. En sådan situation er i strid med artikel 3 i direktiv 76/207, medmindre forskelsbehandlingen mellem disse arbejdstagere og fuldtidsbeskæftigede arbejdstagere er begrundet i forhold, der intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om dette er tilfældet.

Når en fuldstændig udelukkelse af medregning af deltidsbeskæftigelse ved beregningen af ancienniteten rammer procentvis flere kvinder end mænd, foreligger der en indirekte forskelsbehandling på grundlag af køn, der er i strid med direktiv 76/207, medmindre udelukkelsen beror på objektivt begrundede faktorer, som intet har at gøre med forskelsbehandling på grundlag af køn. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om dette er tilfældet. En forholdsmæssig medregning af deltidsbeskæftigelse ved nævnte beregning er også i strid med direktivet, medmindre arbejdsgiveren godtgør, at denne beregning er begrundet i faktorer, hvis objektivitet navnlig afhænger af det formål, der er tilstræbt med hensyntagen til ancienniteten, og såfremt det drejer sig om en honorering af erhvervet erfaring, af forholdet mellem karakteren af den udøvede beskæftigelse og den erfaring, som udøvelsen heraf giver efter et vist antal udførte arbejdstimer.

Når en arbejdstager gør gældende, at ligebehandlingsprincippet er blevet tilsidesat til skade for ham, og godtgør forhold, som giver anledning til at formode, at der foreligger en direkte eller indirekte forskelsbehandling, skal fællesskabsretten, herunder Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn, fortolkes således, at det påhviler sagsøgte at godtgøre, at nævnte princip ikke er blevet tilsidesat.

(1) EFT C 169 af 13.7.2002.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/2

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 1. marts 2005

i sag C-281/02, Andrew Owusu mod N.B. Jacksom, agissant sous le nom commercial »Villa Holdidays Bal-Inn Villas« m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England and Wales) Civil Division) (1)

(Bruxelles-konventionen - Bruxelles-konventionens territoriale anvendelsesområde - artikel 2 - kompetence - ulykke indtrådt i et tredjeland - personskade - sagsanlæg i en kontraherende stat mod en person med bopæl i denne stat og andre sagsøgte med bopæl i et tredjeland - forum non conveniens-doktrinen - uforenelighed med Bruxelles-konventionen)

(2005/C 106/02)

Processprog: engelsk

I sag C-281/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til protokollen af 3. juni 1971 vedrørende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, indgivet af Court of Appeal (England and Wales) Civil Division (Det Forenede Kongerige), ved afgørelse af 5. juli 2002, indgået til Domstolen den 31. juli 2002, i sagen: Andrew Owusu mod N.B. Jackson, som driver virksomhed under firmanavnet »Villa Holidays Bal-Inn Villas«, Mammee Bay Resorts Ltd, Mammee Bay Club Ltd, The Enchanted Garden Resorts & Spa Ltd, Consulting Services Ltd og Town & Country Resorts Ltd, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af formanden for Første Afdeling, P. Jann, som fungerende præsident, afdelingsformændene C.W.A. Timmermans og A. Rosas samt dommerne C. Gulmann, J.-P. Puissochet, R. Schintgen (refererende dommer), N. Colneric, S. von Bahr og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 1. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse og ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse, er til hinder for, at en ret i en kontraherende stat giver afkald på sin kompetence i henhold til konventionens artikel 2 med den begrundelse, at en ret i en ikke-kontraherende stat er et mere hensigtsmæssigt forum for påkendelse af den omhandlede tvist, uanset at der i sagen ikke rejses spørgsmål om kompetence for retterne i en anden kontraherende stat, og sagen ikke har andre tilknytningsmomenter til en anden kontraherende stat.

(1) EFT C 233 af 28.9.2002.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/2

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 3. marts 2005

i sag C-283/02, Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Annullationssøgsmål - vinprodukter - forordning (EF) nr. 753/2002 - beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af produkter - beskyttelse af de supplerende traditionelle benævnelser - urigtig klassificering af traditionelle benævnelser - sprog der kan anvendes ved mærkning - ligebehandlingsprincippet)

(2005/C 106/03)

Processprog: italiensk

I sag C-283/02, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, anlagt den 25. juli 2002, Den Italienske Republik (befuldmægtiget: I.M. Braguglia, bistået af avocat M. Fiorilli), mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: A. Alves Vieira samt V. Di Bucci og M. Nolin), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann (refererende dommer), R. Schintgen, P. Kūris og G. Arestis; generaladvokat D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær Múgica Arzamendi, den 3. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EFT C 233 af 28.9.2002.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/3

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 24. februar 2005

i sag C-300/02, Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(EUGFL - markafgrøder - forordning (EØF) nr. 729/70 - artikel 5, stk. 2, litra c) - uoverensstemmelse mellem årsopgørelsen for udgifter og de støtteberettigede udgifter - frist på 24 måneder - tilbageholdelse af støtten til landbrugere)

(2005/C 106/04)

Processprog: græsk

I sag C-300/02, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, anlagt den 21. august 2002, Den Hellenske Republik ved I. Chalkias og G. Kanellopoulos, som befuldmægtigede, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Kondou-Durande, som befuldmægtiget, bistået af N. Korogiannakis, Dikigoros har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne K. Lenaerts, N. Colneric (refererende dommer), E. Juhász og M. Ilešič; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 24. februar 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kommissionens beslutning 2002/524/EF af 26. juni 2002 om at udelukke visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, fra EF-finansiering, annulleres, for så vidt som den udelukker udgifter, som Den Hellenske Republik har afholdt før den 20. august 1999 inden for sektoren for markafgrøder, fra EF-finansiering, i det omfang de pågældende udgifter er omfattet af korrektionen på grund af uoverensstemmelsen mellem de anmeldte udgifter og de støtteberettigede arealer.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EFT C 247 af 12.10.2002.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/3

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 24. februar 2005

i sag C-318/02, Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(EUGFL - beslutning 2002/524/EF - finansielle korrektioner til de nederlandske udgifter i forbindelse med undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i Nederlandene - forordning (EF) nr. 413/97)

(2005/C 106/05)

Processprog: nederlandsk

I sag C-318/02, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, anlagt den 4. september 2002, Kongeriget Nederlandene (befuldmægtigede: H.G. Sevenster, S. Terstal og N.A.J. Bel) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: T. van Rijn), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne N. Colneric og K. Schiemann (refererende dommer); generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær: L. Hewlett, den 24. februar 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1.	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2.	Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.

(1) EFT C 305 af 7.12.2002.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/4

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 1. marts 2005

i sag C-377/02, Léon Van Parys NV mod Belgisch Interventie- en Restitutiebureau (BIRB) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State) (1)

(Fælles markedsordning - bananer - GATT 1994 - artikel I og XIII - rammeaftale af 23. april 1993 mellem EØF og Cartagena-Gruppen - direkte virkning - henstillinger og afgørelser fra WTO's tvistbilæggelsesorgan - retsvirkninger)

(2005/C 106/06)

Processprog: nederlandsk

I sag C-377/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Raad van State (Belgien) ved afgørelse af 7. oktober 2002, indgået til Domstolen den 21. oktober 2002, i sagen Léon Van Parys NV mod Belgisch Interventie- en Restitutiebureau (BIRB), har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans og A. Borg Barthet, samt dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen (refererende dommer), N. Colneric, S. von Bahr, G. Arestis, M. Ilešič, J. Malenovský, J. Klučka og U. Lõhmus; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 1. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

En erhvervsdrivende kan under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede ikke for en medlemsstats domstole påberåbe sig, at fællesskabsforskrifter er uforenelige med bestemte af Verdenshandelsorganisationens regler, heller ikke selv om det tvistbilæggelsesorgan, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i overenskomsten vedrørende regler og procedurer for bilæggelse af tvister, der udgør bilag 2 til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, godkendt ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence, har erklæret, at disse forskrifter er uforenelige med de nævnte regler.

(1) EFT C 7 af 11.1.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/4

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 15. februar 2005

i sag C-13/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Tetra Laval BV (1)

(Appel - konkurrence - forordning (EØF) nr. 4064/89 - dom, hvorved det fastslås, at en beslutning om påbud om deling af virksomheder er ulovlig som følge af ulovligheden af en forudgående beslutning, hvori en fusion erklæres uforenelig med fællesmarkedet)

(2005/C 106/07)

Processprog: engelsk

I sag C-13/03 P, angående en appel i henhold til artikel 49 i EF-statutten for Domstolen, iværksat den 8. januar 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. Petite, A. Whelan og P. Hellström), den anden part i appelsagen: Tetra Laval BV, Amsterdam (Nederlandene), ved avocats A. Vandencasteele, D. Waelbroeck og M. Johnsson samt A. Weitbrecht og S. Völcker, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af P. Jann, formand for Første Afdeling, som fungerende afdelingsformand, og afdelingsformændene C.W.A. Timmermans og A. Rosas (refererende dommer), samt dommerne C. Gulmann, J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric, S. von Bahr og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett, den 15. februar 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i appelsagen.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 70 af 22.3.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/5

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 3. marts 2005

i de forenede sager C-21/03 og C-34/03, Fabricom SA mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État (1)

(Offentlige kontrakter - bygge- og anlæg, indkøb og tjenesteydelser - vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation - forbud mod, at en person, der har bidraget til udviklingen af de omhandlede bygge- og anlæg, indkøb eller tjenesteydelser, deltager i et udbud eller afgiver et bud)

(2005/C 106/08)

Processprog: fransk

I de forenede sager C-21/03 og C-34/03, angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Conseil d'État (Belgien) ved afgørelser af 27. december 2002, indgået til Domstolen henholdsvis den 29. og den 22. januar 2003, i sagerne Fabricom SA mod État belge, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), og dommerne C. Gulmann, J.-P. Puissochet, N. Colneric, og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 3. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne for indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/52/EF af 13. oktober 1997, navnlig artikel 3, stk. 2, Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, som ændret ved direktiv 97/52, navnlig artikel 5, stk. 7, Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved direktiv 97/52, navnlig artikel 6, stk. 6, samt Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/4/EF af 16. februar 1998, navnlig artikel 4, stk. 2, er til hinder for en regel som den, der er fastsat i artikel 26 i kongelig anordning af 25. marts 1999, der ændrer kongelig anordning af 10. januar 1996 vedrørende offentlige bygge- og anlægskontrakter, indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation, og i artikel 32 i kongelig anordning af 25. marts 1999, der ændrer kongelig anordning af 8. januar 1996 vedrørende offentlige bygge- og anlægskontrakter samt indkøbs- og tjenesteydelsesaftaler og koncessionskontrakter vedrørende offentlige bygge- og anlægsarbejder, ifølge hvilken en person, der har været ansvarlig for studier, forsøg, undersøgelser eller udvikling vedrørende med bygge- og anlægsarbejder, indkøb eller tjenesteydelser, ikke kan deltage i eller byde på disse offentlige bygge- og anlægskontrakter, indkøbs- eller tjenesteydelsesaftaler, uden at der gives denne person mulighed for at bevise, at den erfaring, han under de i sagen foreliggende omstændigheder har opnået, ikke har kunnet fordreje konkurrencen.

Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, navnlig artikel 2, stk. 1, litra a), og artikel 5 samt Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation, navnlig artikel 1 og 2, er til hinder for, at ordregiveren helt frem til undersøgelsen af buddene kan afvise, at en virksomhed, der er tilknyttet enhver person, der har været ansvarlig for studier, forsøg, undersøgelser eller udvikling i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, indkøb eller tjenesteydelser, deltager i udbuddet eller afgiver et bud, selv om denne virksomhed på den ordregivende myndigheds spørgsmål herom bekræfter, at den ikke som følge heraf har opnået en uberettiget fordel, der kan fordreje de sædvanlige konkurrencevilkår.

(1) EUT C 55 af 8.3.2003.

EUT C 70 af 22.3.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/5

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 3. marts 2005

i sag C-172/03, Wolfgang Heiser mod Finanzamt Innsbruck (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof) (1)

(Moms - afgiftsfritagelse af behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning - berigtigelse af fradragene)

(2005/C 106/09)

Processprog: tysk

I sag C-172/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) ved afgørelse af 31. marts 2003, indgået til Domstolen den 14. april 2003, i sagen: Wolfgang Heiser mod Finanzamt Innsbruck, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), og dommerne C. Gulmann, R. Schintgen, J. Makarczyk og J. Klučka; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær K. Sztranc, den 3. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

EF-traktatens artikel 92 (efter ændring nu artikel 87 EF) skal fortolkes således, at der er tale om statsstøtte, når en ordning som omhandlet i artikel XIV, stk. 3, i forbundsloven 21/1995, som ændret ved forbundslov 756/1996, og hvorefter den omstændighed, at læger fra at gennemføre momspligtige transaktioner går over til at gennemføre momsfritagne transaktioner, ikke medfører den i artikel 20 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, foreskrevne berigtigelse af det allerede indrømmede fradrag for så vidt angår goder, der fortsat benyttes i virksomheden.

(1) EUT C 158 af 5.7.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/6

DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 3. marts 2005

i sag C-195/03, Ministerie van Financiën mod Merabi Papismedov m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Beroep te Antwerpen) (1)

(EF-toldkodeks - frembydelse af varer for toldvæsenet - begreb - cigaretter angivet under betegnelsen »køkkengrej« - opståen af toldskyld ved indførsel - toldskyldens debitor)

(2005/C 106/10)

Processprog: nederlandsk

I sag C-195/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Hof van Beroep te Antwerpen (Belgien) ved afgørelse af 7. maj 2003, indgået til Domstolen den 12. maj 2003, i sagen: Ministerie van Financiën mod Merabi Papismedov m.fl., procesdeltagere: KBC Lease Belgium NV, Volvo Truck Finance Belgium NV, har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af dommerne J.-P. Puissochet, som fungerende formand for Sjette Afdeling, S. von Bahr og U. Lõhmus (refererende dommer); generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 3. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Varer, der frembydes for toldvæsenet, og for hvilke der er indleveret en summarisk angivelse og registreret et dokument for ekstern fællesskabsforsendelse, er ikke blevet indført forskriftsmæssigt til Fællesskabets toldområde, når varerne i de til toldmyndighederne indleverede dokumenter er blevet angivet under en urigtig betegnelse.

2)	Der opstår toldskyld i henhold til artikel 202 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, for varer, der frembydes for toldvæsenet og angives under en urigtig betegnelse.

Det tilkommer den forelæggende ret i lyset af omstændighederne i hovedsagen at kontrollere, om den person, der har indleveret den summariske angivelse eller toldangivelsen, har givet anledning til den ikke forskriftsmæssige indførsel af varen, fordi vedkommende har anført en urigtig betegnelse. Såfremt dette ikke er tilfældet, tilkommer det nævnte ret at undersøge, om den pågældende ved denne adfærd har deltaget i indførslen af varerne, selv om vedkommende vidste eller med rimelighed burde have vidst, at den foregik på ikke forskriftsmæssig måde.

(1) EUT C 158 af 5.7.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/6

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 24. februar 2005

i sag C-279/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Implants (International) Ltd (1)

(Voldgiftsklausul - tilbagebetaling af forskudsbeløb - morarenter - udeblivelsessag)

(2005/C 106/11)

Processprog: engelsk

I sag C-279/03, angående et søgsmål i henhold til artikel 238 EF, anlagt den 26. juni 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: R. Lyal og C. Giolito) mod Implants (International) Ltd, Cleveland (Det Forenede Kongerige), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne C. Gulmann og J. Klučka (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 24. februar 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Implants (International) Ltd betaler til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber hovedstolen på 284 000 EUR med tillæg af morarenter:

—	efter en sats på 4,8 % p.a. fra den 31. august 2002 til den 31. december 2002

—	efter en sats på 6,8 % p.a. fra den 1. januar 2003 indtil tilbagebetaling af hele det skyldige beløb er sket.

2.	Implants (International) Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 200 af 23.8.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/7

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 3. marts 2005

i sag C-414/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (1)

(Traktatbrud - artikel 8 i direktiv 92/50/EØF - fremgangsmåde til indgåelse af offentlige tjenesteydelseskontrakter - affaldsbortskaffelse i delstaten Niedersachsen)

(2005/C 106/12)

Processprog: tysk

I sag C-414/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 2. oktober 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: K. Wiedner) mod Forbundsrepublikken Tyskland (befuldmægtigede: W.-D. Plessing og M. Lumma), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne K. Schiemann (refererende dommer), og M. Ilešič; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 3. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, idet Landkreis Friesland i delstaten Niedersachsen har indgået en affaldsbortskaffelsesaftale uden at overholde de i direktivets artikel 8, jf. afsnit III til VI fastsatte forskrifter for fremgangsmåde og offentliggørelse.

2.	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 275 af 15.11.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/7

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 27. januar 2005

i sag C-416/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/18/EF - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 106/13)

Processprog: græsk

I sag C-416/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 3. oktober 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: M. Konstantinidis) mod Den Hellenske Republik (befuldmægtiget: N. Dafniou), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne N. Colneric og K. Schiemann (refererende dommer); generaladvokat: J. Kokott, den 27. januar 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 275 af 15.11.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/8

DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 3. marts 2005

i sag C-499/03 P, Peter Biegi Nahrungsmittel GmbH og Commonfood Handelsgesellschaft für Agrar-Produkte mbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Appel - fælles toldtarif - efteropkrævning af importafgifter - afkald på efteropkrævning - betingelser - artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 2193/92 - fejl begået af toldmyndighederne - påviselig fejl - den kombinerede nomenklatur - angivelser - rækkevidde)

(2005/C 106/14)

Processprog: tysk

I sag C-499/03 P, angående appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 25. november 2003, Peter Biegi Nahrungsmittel GmbH, Frankfurt am Main (Tyskland), Commonfood Handelsgesellschaft für Agrar-Produkte mbH, Langen (Tyskland), ved Rechtsanwälte K. Landry og L. Harings, appellanter, den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: X. Lewis og J. Schieferer), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet, og dommerne J.-P. Puissochet og J. Malenovský (refererende dommer); generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 3. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 17. september 2003 i de forenede sager T-309/01 og T-239/02, Biegi Nahrungsmittel og Commonfood mod Kommissionen, ophæves.

2)	Kommissionens beslutning K(2001) 2533 af 14. august 2001 (REC 4/00) annulleres, for så vidt som det deri bestemmes, at der hos Peter Biegi Nahrungsmittel GmbH skal foretages efterfølgende bogføring af importafgifter på 218 605,65 DEM.

3)	Kommissionens beslutning K(2002) 857 af 5. marts 2002 (REC 4/01), hvori det bestemmes, at der hos Commonfood Handelsgesellschaft für Agrar-Produkte mbH skal foretages efterfølgende bogføring af importafgifter på 222 116,06 DEM, annulleres.

4)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

(1) EUT C 21 af 24.1.2004.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/8

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 3. marts 2005

i sag C-90/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig (1)

(Traktatbrud - artikel 7, stk. 1, i direktiv 1999/32/EF - manglende fremsendelse af rapport om svovlindholdet i de flydende brændstoffer, som er anvendt på det nationale område)

(2005/C 106/15)

Processprog: tysk

I sag C-90/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 23. februar 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Schieferer og G. Valero Jordana) mod Republikken Østrig (befuldmægtiget: E. Riedl), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne J. Makarczyk (refererende dommer), og P. Kūris; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 3. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF, idet den ikke inden den 30. juni 2002 har tilsendt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber rapporten for 2001.

2.	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 94 af 17.4.2004.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/9

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 24. februar 2005

i sag C-225/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/106/EF - søtransport - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 106/16)

Processprog: finsk

I sag C-225/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 1. juni 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: K. Simonsson og M. Huttunen) mod Republikken Finland (befuldmægtiget: A. Guimaraes-Purokoski), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne G. Arestis (refererende dommer) og J. Klučka; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 24. februar 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Republikken Finland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/106/EF af 19. december 2001 om ændring af Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol), idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Republikken Finland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 262 af 23.10.2004.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/9

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 24. februar 2005

i sag C-383/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (1)

(Traktatbrud - direktiv 1999/105/EF - markedsføring af forstligt formeringsmateriale - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 106/17)

Processprog: fransk

I sag C-383/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 6. september 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: A. Bordes) mod Storhertugdømmet Luxembourg (befuldmægtiget: S. Schreiner), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne R. Schintgen og G. Arestis (refererende dommer); generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 24. februar 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale, idet det ikke inden for den fastsatte frist har udstedt de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

2.	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 262 af 23.10.2004.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/10

DOMSTOLENS KENDELSE

(Første Afdeling)

af 19. januar 2005

i sag C-206/03, Commissioners of Customs & Excise mod SmithKline Beecham plc (anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt af High Court of Justice (England and Wales) Chancery Division) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - fælles toldtarif - toldpositioner - nikotinplastre - retlig gyldighed af en tariferingsudtalelse fra Verdenstoldorganisationen)

(2005/C 106/18)

Processprog: engelsk

I sag C-206/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF indgivet af High Court of Justice (England and Wales) Chancery Division (Det Forenede Kongerige) ved afgørelse af 7. december 2000, indgået til Domstolen den 14. maj 2003 i sagen Commissioners of Customs & Excise mod SmithKline Beecham plc, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), og dommerne N. Colneric, K. Schiemann, E. Juhász og E. Levits; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 19. januar 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

Nikotinplastre som de i hovedsagen omhandlede, skal tariferes i position 3004 i den kombinerede nomenklatur som fastsat i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den Fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2086/97 af 4. november 1997.

Såfremt en kompetent myndighed har meddelt en urigtig bindende tariferingsoplysning, er en national domstol i henhold til artikel 10 EF forpligtet til — inden for rammerne af sin kompetence — at træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på, at denne oplysning annulleres, og at en ny bindende tariferingsoplysning, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten, meddeles.

Under hensyntagen til ækvivalens- og effektivitetsprincippet henhører retsvirkningerne af de afgørelser, som den nationale domstol har truffet efter anke, i denne forbindelse under national ret.

I denne henseende er artikel 12, stk. 5, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 af 19. december 1996, ikke til hinder for, at en national domstol annullerer toldmyndighedernes afgørelse, som — samtidig med at den var forenelig med en tariferingsudtalelse fra Verdenstoldorganisationen — var i strid med den kombinerede nomenklatur som fastsat i bilag I til forordning nr. 2658/87, som ændret ved forordning nr. 2086/97, og artiklen fastslår, at en vare skal tariferes anderledes end det i tariferingsudtalelsen bestemte.

(1) EUT C 158 af 5.7.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/10

DOMSTOLENS KENDELSE

(Anden Afdeling)

af 28. oktober 2004

i sag C-236/03 P, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod CMA CGM m.fl. (1)

(Appel - aftaler - søtransport mellem Nordeuropa og det fjerne Østen - bøder - forældelse - åbenbart, at appellen dels ikke kan antages til realitetsbehandling, dels er ugrundet)

(2005/C 106/19)

Processprog: engelsk

I sag C-236/03 P, angående en appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 2. juni 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: P. Oliver), de andre parter i appelsagen: CMA CGM, Marseille (Frankrig), Evergreen Marine Corp. Ltd., Taipei, Taiwan (Kina), Hanjin Shipping Co. Ltd, Taipei, Hapag-Lloyd Container Linie GmbH, Seoul (Sydkorea), Kawasaki Kisen Kaisha Ltd, Tokyo (Japan), Malaysia International Shipping Corporation Berhad, Kuala Lumpur (Malaysia), Mitsui OSK Lines Ltd, Tokyo, Neptune Orient Lines Ltd, Singapore (Singapore), Nippon Yusen Kaisha, Tokyo, Orient Overseas Container Line Ltd, Wanchai (Kina), P & O Nedlloyd Container Liner Ltd, London (Det Forenede Kongerige), Yangming Marine Transport Corp., Taipei (ved avocats J. Pheasant og M. Levitt), Senator Lines GmbH, førhen DSR-Senator Lines GmbH, Bremen (Tyskland) (ved avocats J. Pheasant og M. Levitt samt D. Waelbroeck og U. Zinsmeister), og Cho Yang Shipping Co. Ltd, Seoul, under konkurs, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), og dommerne R. Silva de Lapuerta, R. Schintgen, G. Arestis og J. Klučka, generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 28. oktober 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 184 af 2.8.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/11

DOMSTOLENS KENDELSE

(Fjerde Afdeling)

af 18. januar 2005

i sag C-325/03 P, José Luis Zuazaga Meabe mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(Appel - EF-varemærker - annullationssøgsmål - afvisning, fordi sagen er anlagt for sent - åbenbart, at appellen er ugrundet)

(2005/C 106/20)

Processprog: spansk

I sag C-325/03 P, angående appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 21. juli 2003, José Luis Zuazaga Meabe, Bilbao (Spanien), ved abogados J.A. Calderón Chavero og N. Moya Fernández, de andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: O. Montalto og I. de Medrano Caballero), og Banco Bilbao Vizcaya Argentaria SA (BBVA), Madrid (Spanien), ved abogado J. de Rivera Lamo de Espinosa, har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne J.N. Cunha Rodrigues og M. Ilešič (refererende dommer), generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 18. januar 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	José Luis Zuazaga Meabe bærer, foruden sine egne omkostninger, de omkostninger, der er afholdt af Banco Bilbao Vizcaya Argentaria SA.

3)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 239 af 4.10.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/11

DOMSTOLENS KENDELSE

(Fjerde Afdeling)

af 7. december 2004

i sag C-521/03 P, Internationaler Hilfsfonds eV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Appel - formaliteten - forældelse - artikel 230, stk. 5, - EF-beslutning af rent bekræftende karakter - subsumption)

(2005/C 106/21)

Processprog: engelsk

I sag C-521/03 P, angående appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 15. december 2003, Internationaler Hilfsfonds eV (befuldmægtiget: avocat H. Kaltenecker), den anden part i sagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. Wilderspin og S. Fries), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af J.N. Cunha Rodrigues, som fungerende formand for Fjerde Afdeling, og dommerne N. Colneric og K. Schiemann (refererende dommer); generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 7. december 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	Appellanten betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 59 af 6.3.2004.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/12

DOMSTOLENS KENDELSE

(Femte Afdeling)

af 21. januar 2005

i sag C-75/04, Ministerie van Financiën mod Hendrik Hanssens m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Beroep te Antwerpen) (1)

(Præjudiciel - afvisning)

(2005/C 106/22)

Processprog: nederlandsk

I sag C-75/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Hof van Beroep te Antwerpen (Belgien) ved afgørelse af 11. februar 2004, indgået til Domstolen den 17. februar 2004, i sagen Ministerie van Financiën mod Hendrik Hanssens, Rudi Verhoeven, World Wide Shipping and Forwarding NV (WWSF), har Domstolen (Femte Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne R. Schintgen (refererende dommer) og J. Makarczyk; generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 21. januar 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

Den anmodning om præjudiciel afgørelse, der er indgivet af Hof van Beroep te Antwerpen ved afgørelse af 11. februar 2004 afvises fra realitetsbehandling.

(1) EUT C 94 af 17.4.2004.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/12

DOMSTOLENS KENDELSE

(Femte Afdeling)

af 26. januar 2005

i sag C-153/04 P, Euroagri Srl mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Appel - EUGFL - finansiel støtte - pilot- og demonstrationsprojekt med hensyn til anvendelse af en ny teknologi, »Endovena«, på frugttræer)

(2005/C 106/23)

Processprog: italiensk

I sag C-153/04 P, angående appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 23. marts 2004, Euroagri Srl, Monte Vidon Combatte (Italien) ved avocat W. Macussi, den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. Cattabriga og L. Visaggio), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne J. Makarczyk og P. Kūris (refererende dommer); generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 26. januar 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	Euroagri Srl betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 106 af 30.4.2004.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/12

DOMSTOLENS KENDELSE

(Femte Afdeling)

af 28. januar 2005

i sag C-208/04, Inter-Environnement Wallonie ASBL mod regionen Vallonien (anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt af Conseil d'État) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, - direktiv 75/442/EØF og 91/156/EØF - begrebet »affald« - fortegnelse over materialer, der kan sidestilles med produkter)

(2005/C 106/24)

Processprog: fransk

I sag C-208/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF indgivet af Conseil d'État (Belgien) ved afgørelse af 29. april 2004, indgået til Domstolen den 11. maj 2004, i sagen Inter-Environnement Wallonie ASBL mod regionen Vallonien, har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne P. Kūris (refererende dommer) og J. Klučka; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 28. januar 2005 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

Artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991, er til hinder for, at medlemsstaterne indfører en ny kategori af materialer, som hverken er omfattet af kategorien affald eller af kategorien produkter, selv om denne kategori kan indeholde stoffer eller genstande, der kan svare til definitionen af begrebet »affald«i nævnte bestemmelses forstand.

(1) EUT C 179 af 10.7.2004.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/13

Begæring om bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg indleveret den 9. marts 2005 af ALT Ylmy — Ömümcilik Paydarlar Jemgyyeti mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-4/05 SA)

(2005/C 106/25)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 9. marts 2005 indgivet begæring om bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg hos Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af ALT Ylmy — Ömümcilik Paydarlar Jemgyyeti ved avocat R. Nathan.

—

Rekvirenten har nedlagt påstand om, at Kommissionens immunitet ophæves med henblik på, at tvangssikringen i de midler, som Kommissionen ligger inde med for rekvisitus — i dette tilfælde CESD — Communautaire a.s.b.l. — kan gennemføres, idet der hverken er retlige eller faktiske omstændigheder, der er til hinder for, at Kommissionen, som den tredjemand, hos hvem arresten eller udlægget foretages, gyldigt frigiver de midler, som den foreløbigt ligger inde med, til rekvirenten.

—	Rekvirenten har nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/13

Begæring om bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg indleveret den 11. marts 2005 af Maria Fernanda Gil do Nascimento m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-5/05 SA)

(2005/C 106/26)

Processprog: portugisisk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 11. marts 2005 indgivet begæring om bemyndigelse til at foretage udlæg i fordringer mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Maria Fernanda Gil do Nascimento m.fl. ved advogado João Carlos Grilo Simões.

Rekvirenterne har nedlagt påstand om, at Kommissionens immunitet ophæves, og at der gives bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg i midler, som Kommissionen ligger inde med for ISD — Informação, Sistemas e Desenvolvimentos, S.A, og som er bestemt til udbetaling af rekvirenternes løn og løntilgodehavender.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/13

Appel iværksat den 2. februar 2005 af Kongeriget Sverige til prøvelse af dom afsagt den 23. november 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-84/03, Maurizio Turco, støttet af Republikken Finland, Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-39/05 P)

(2005/C 106/27)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 2. februar 2005 iværksat appel af Kongeriget Sverige ved K. Wistrand, som befuldmægtiget, til prøvelse af dom afsagt den 23. november 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-84/03 (1), Maurizio Turco, støttet af Republikken Finland, Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Det Forenede Kongeriget Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

1.	Punkt 1 i domskonklusionen i Retten i Første Instans' dom af 23. november 2004 i sag T-84/03, Maurizio Turco mod Rådet for Den Europæiske Union, ophæves.

2.	Rådets beslutning af 19. december 2002 annulleres, i det omfang den vedrører adgangen til aktindsigt i udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste.

3.	Rådet tilpligtes at betale Kongeriget Sveriges omkostninger i sagen ved Domstolen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den svenske regering gør gældende, at Retten i Første Instans med den appellerede dom har overtrådt fællesskabsretten.

Retten i Første Instans udtalte på den ene side, at det tilkommer institutionerne at vurdere i hvert enkelt individuelt tilfælde, om de dokumenter, hvori der søges aktindsigt, falder ind under undtagelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2049/2001 (2) af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (»forordningen om gennemsigtighed i forvaltningen«).

På den anden side gav Retten i Første Instans Rådet medhold i anbringendet om, at der var et generelt behov for at sikre fortrolighed om juridiske udtalelser vedrørende lovgivningsspørgsmål. Dette fandt Retten for det første, fordi aktindsigt i dokumenter af denne karakter kunne skabe tvivl om retmæssigheden af den pågældende lovgivning, og for det andet fordi det kunne udgøre en beskyttelsesværdig interesse at sikre Rådets Juridiske Tjeneste uafhængighed ved afgivelse af udtalelser. Af disse grunde fandt Retten i Første Instans, at Rådet ikke begik nogen retlig fejl ved at afslå aktindsigt i den pågældende udtalelse under henvisning til undtagelsen i artikel 4, stk. 2, andet led, i forordningen om gennemsigtighed.

Efter den svenske regerings opfattelse er denne konstatering uforenelig med forpligtelsen til at vurdere spørgsmålet om aktindsigt på grundlag af det pågældende dokuments indhold. Med sin konstatering overtrådte Retten i Første Instans derfor fællesskabsretten.

(1) EUT C 112 af 10.5.2003, s. 38.

(2) EFT L 145, 31.5.2001, s. 43.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/14

Appel iværksat den 9. februar 2005 af Maurizio Turco til prøvelse af dom afsagt den 23. november 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-84/03, Maurizio Turco, støttet af Republikken Finland, Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige, mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-52/05 P)

(2005/C 106/28)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 9. februar 2005 iværksat appel af Maurizio Turco, støttet af Republikken Finland, Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige, til prøvelse af dom afsagt den 23. november 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-84/03 (1), Maurizio Turco, Pulsano (Italien), ved advokaterne O.W. Brouwer og C.E. Schillemanns, mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—

Dommen afsagt af Retten i Første Instans den 23. november 2004, hvorved denne:

frifandt Rådet for Den Europæiske Union, i det omfang sagen vedrørte afslaget på at give aktindsigt i dokument nr. 9077/02 angående en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste vedrørende et forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne,

b)	tilpligtede appellanten og Rådet at betale hver halvdelen af omkostningerne i sagen, ophæves.

—	Sagen hjemvises om nødvendigt til Retten i Første Instans med henblik på fornyet afgørelse.

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger, inkl. de eventuelt af intervenienterne afholdte omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Appellanten gør gældende, at dommen afsagt af Retten i Første Instans indeholder retlige fejl hvad angår Rettens fortolkning og anvendelse af artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (2) af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (herefter »forordningen«).

Disse retlige fejl består ifølge appellanten i, at Retten i Første Instans i den foreliggende sag:

i)	ikke fortolkede og anvendte begrebet »juridisk rådgivning« i forordningens artikel 4, stk. 2, korrekt

ii)	fejlagtigt betegnede udtalelsen som »juridisk rådgivning« i forordningens artikel 4, stk. 2's forstand i strid med anvendelsesområdet for og indholdet af artikel 4, stk. 2, og stk. 3, samt med forordningens opbygning og struktur

iii)	foretog en fejlagtig fortolkning og anvendelse af det (ifølge praksis ved Fællesskabets retsinstanser) gældende princip om, at der skal gives videst mulig adgang til fællesskabsinstitutionernes dokumenter, og at undtagelser fra dette princip skal fortolkes så indskrænkende som muligt

iv)	fortolkede og anvendte det (ifølge praksis ved Fællesskabets retsinstanser) gældende princip om, at begæringer om aktindsigt i dokumenter skal vurderes konkret, fejlagtigt

v)	fortolkede og anvendte begrebet »mere tungtvejende offentlig interesse« fejlagtigt og begik en retlig fejl ved i så henseende at lægge bevisbyrden på appellanten

vi)	tilsidesatte det retsstatsprincip (»rule of law«), som Fællesskabets retsorden er baseret på, og som udgør en del af fællesskabsretten

vii)	ikke begrundede dommen tilstrækkeligt og undlod at tage stilling til visse af de af appellanten fremførte argumenter.

(1) EUT C 112 af 10.5.2003, s. 38.

(2) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/15

Sag anlagt den 11. februar 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-69/05)

(2005/C 106/29)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 11. februar 2005 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Florence Clotuche-Duvieusart og Agnieszka Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i medfør af EF-traktatens artikel 88, stk. 1, og artikel 21 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (1) (nu EF-traktatens artikel 88), som gennemført ved EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren (2000/C/28/02), idet det ikke har indsendt de årlige rapporter om alle eksisterende støtteordninger for landbrugssektoren for år 2000 og 2001 inden den 1. juli 2001, og derefter senest 30. juni 2002.

2.	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Artikel 21, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (nu EF-traktatens artikel 88) bestemmer, at »[m]edlemsstaterne indsender årlige rapporter til Kommissionen om alle eksisterende støtteordninger, for hvilke der ikke gælder nogen særlig indberetningspligt i henhold til en betinget beslutning […]«. Reglerne for forelæggelsen af disse rapporter inden for landbrugssektoren fremgår af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren (2000/C/28/02), hvori det præciseres, at »[e]n enkelt rapport bør forelægges for Kommissionen for første gang inden den 1. juli 2001 og derefter senest den 30. juni hvert år«. Den bindende karakter af rammebestemmelser for statsstøtte, som af en medlemsstat er blevet accepteret som passende foranstaltninger, er bekræftet af Domstolen i dens praksis. Rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren er blevet accepteret af Storhertugdømmet Luxembourg, eftersom det aldrig skriftligt har modsat sig de passende foranstaltninger, der er fastsat i disse rammebestemmelser. Ved hverken at indsende de pågældende rapporter for år 2000 eller for år 2001 har Storhertugdømmet Luxembourg tilsidesat sine forpligtelser.

(1) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/15

Appel iværksat den 16. februar 2005 (Fax/E-mail: 11.2.2005) af Forbundsrepublikken Tyskland til prøvelse af dom afsagt den 1. december 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) i sag T-27/02, Kronofrance S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, støttet af Glunz AG og OSB Deutschland GmbH

(Sag C-75/05 P)

(2005/C 106/30)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den16. februar 2005 (Fax/E-mail: 11.2.2005) iværksat appel af Forbundsrepublikken Tyskland ved Wolf-Dieter Plessing og Clarissa Schulze-Bahr, Bundesministerium der Finanzen, Berlin (Tyskland), samt Rechtsanwalt Dr. Marco Núñez Müller, Hamburg (Tyskland), og med valgt adresse i Luxembourg, til prøvelse af dom afsagt den 1. december 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) i sag T-27/02, Kronofrance S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, støttet af Glunz AG og OSB Deutschland GmbH.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

1.	Dommen afsagt den 1. december 2004 af Retten i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) i sag T-27/02 (1) ophæves i sin helhed.

2.	Domstolen træffer endelig afgørelse og afviser sagen, subsidiært frifinder Kommissionen.

3.	Den foreliggende appel forenes med den af Glunz AG iværksatte appel til behandling og afgørelse under ét.

4.	Kronofrance S.A. tilpligtes at betale sagens omkostninger såvel i appelsagen som i forbindelse med sagen for Retten i Første Instans (sag T-27/02).

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den appellerede dom er bl.a. i strid med artikel 230, stk. 4, EF, artikel 87, stk. 3, litra c), EF og artikel 64 i Rettens procesreglement.

Sagsøgeren i første instans var først og fremmest ikke søgsmålsberettiget. Kravet i artikel 230, stk. 4, EF om, at sagsøgeren skal være individuelt berørt, er nemlig ikke opfyldt, blot fordi den pågældende har status som interesseret part i henhold til artikel 1, litra h), i forordning nr. 659/1999. Det er tværtimod udelukkende indholdet af den anfægtede retsakt og sagsøgerens konkurrenceposition, som kan tages i betragtning. En konkurrent, som anfægter den omstændighed, at statsstøtte er blevet godkendt under den administrative procedure, må redegøre herfor og i givet fald godtgøre, at den godkendte støtte påvirker ham »mærkbart«. Selv om en »beskeden« påvirkning måtte være tilstrækkelig, skal denne i hvert fald være underbygget. Sagen for Retten skulle derfor have været afvist, idet sagsøgeren hverken havde godtgjort en beskeden eller en mærkbar påvirkning.

Den appellerede dom er desuden i strid med punkt 3.3, 3.4, 3.10 og 3.10.1 i de multisektorale retningslinjer fra 1998, eftersom Retten også i tilfælde, hvor der foreligger tilstrækkelige oplysninger om kapacitetsudnyttelsen, pålægger Kommissionen at undersøge forbruget og om det relevante marked eventuelt er vigende. Dermed handler Retten samtidig i strid med artikel 87, stk. 3, litra c), EF, fordi den sætter sit eget skøn i stedet for et skøn, som alene tilkommer Kommissionen.

Endelig er den appellerede dom i strid med artikel 64 i Rettens procesreglement, idet Retten har undladt at kræve relevante oplysninger, som var nødvendige for tage stilling til spørgsmålet om søgsmålsberettigelse, og som den skulle have indhentet af egen drift. Dette gælder navnlig med hensyn til konkurrenceforholdet mellem sagsøgeren og støttemodtageren.

(1) EUT C 31 af 5.2.2005.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/16

Appel iværksat den 1. december 2004 af Glunz AG og OSB Deutschland GmbH til prøvelse af dom afsagt den 18. februar 2005 (fax/email 16.2.2004) af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) i sag T-27/02, Kronofrance S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, støttet af Glunz AG og OSB Deutschland GmbH

(Sag C-80/05 P)

(2005/C 106/31)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 1. december 2004 (fax/email 16.2.2004) iværksat appel af Glunz AG og OSB Deutschland GmbH ved Rechtsanwalt Hans-Jörg Niemeyer, Hengeler Mueller, med valgt adresse i Luxembourg, til prøvelse af dom afsagt den 1. december 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) i sag T-27/02, Kronofrance S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, støttet af Glunz AG og OSB Deutschland GmbH.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

1.	Dommen afsagt den 1. december 2004 af Retten i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) i sag T-72/02 (1) ophæves, og Kommissionen frifindes.

2.	Subsidiært ophæves den appellerede dom og sagen hjemvises til Retten i Første Instans til fornyet afgørelse.

3.	Kronofrance S.A. tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den appellerede dom fra Retten i Første Instans skal ophæves af følgende grunde:

—

Retten har tilsidesat artikel 87, stk. 3, EF, idet den har fortolket de multisektorale rammebestemmelser for statsstøtte til store investeringsprojekter forkert og dermed har set bort fra det skøn, som tilkommer Kommissionen i forbindelse med affattelsen og anvendelsen af disse fællesskabsbestemmelser. Rettens økonomiske vurdering, hvorefter det er åbenbart, at statsstøtte på et vigende marked medfører en væsentlig risiko for konkurrencefordrejning, også selv om der ikke er noget overkapacitet inden for den pågældende sektor, er desuden urigtig.

—

Retten har på grundlag af en urigtig fortolkning af artikel 230, stk. 4, EF, lagt til grund, at sagsøgeren i hovedsagen var søgsmålsberettiget, og at søgsmålet dermed kunne antages til realitetsbehandling. Sagsøgeren er ikke individuelt og umiddelbart berørt af den omtvistede statsstøtte, idet der ikke består noget konkurrenceforhold mellem denne og appellanterne.

—	Retten har tilsidesat procesreglementets artikel 64. Den burde som led i foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse have indhentet yderligere oplysninger til fastlæggelse af de faktiske omstændigheder, som skulle begrunde sagsøgers søgsmålsberettigelse.

—	Retten har tilsidesat artikel 230, stk. 2, EF, idet den i sin dom er gået ud over de fremsatte anbringender.

(1) EUT C 31 af 5.2.2005.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 3. november 2004 af House of Lords i sagen United Utilities plc mod Commissioners of Costoms and Excise

(Sag C-89/05)

(2005/C 106/32)

Processprog: engelsk

Ved afgørelse afsagt den 3. november 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 18. februar 2005, har House of Lords (Det forenede Kongerige) i sagen United Utilities plc mod Commissioners of Costoms and Excise forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Finder fritagelsen for væddemål i artikel 13, punkt B, litra f), i Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 (direktiv 77/388/EØF) (1) anvendelse, når en person (»den befuldmægtigede«) leverer tjenesteydelser på vegne af en anden person (»fuldmagtsgiveren«), der består i at modtage væddemål fra kunder og at meddele kunderne fuldmagtsgiverens godkendelse, når a) den befuldmægtigedes handlinger udgør et nødvendigt skridt for skabelsen af et retligt bindende væddemål mellem fuldmagtsgiveren og dennes kunde og derved fuldbyrder væddemålstransaktionen, men b) den befuldmægtigede ikke træffer nogen beslutninger med hensyn til fastsættelsen af oddsene, idet oddsene fastsættes af fuldmagtsgiveren eller i visse tilfælde af tredjeparter i henhold til reglerne for den pågældende sport, og c) den befuldmægtigede beslutter om væddemål skal eller ikke skal indgås på vegne af fuldmagtsgiveren i overensstemmelse med kriterier, der er fastsat af fuldmagtsgiveren, således at den befuldmægtigede ikke har noget skøn?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1).

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 25. januar 2005 af Verwaltungsgericht Darmstadt i sagen Mohamed Gattoussi mod Stadt Rüsselsheim

(Sag C-97/05)

(2005/C 106/33)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 25. januar 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 23. februar 2005, har Verwaltungsgericht Darmstadt i sagen Mohamed Gattoussi mod Stadt Rüsselsheim forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)	Har artikel 64 i Euro-Middelhavsaftalen med Tunesien (EFT L 97 af 30.3.1998) opholdsretlig virkning? Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Kan der af forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 64 i Euro-Middelhavsaftalen med Tunesien afledes en opholdsretlig stilling, som er til hinder for tidsbegrænsning af en opholdsret, såfremt en tunesisk statsborger, der har en tidsubegrænset arbejdstilladelse, faktisk har beskæftigelse og på tidspunktet for den udlændingeretlige afgørelse har en tidsbegrænset opholdsret?

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende:

Kan der ved afgrænsningen af den opholdsretlige stilling, der følger af forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 64 i Euro-Middelhavsaftalen med Tunesien, lægges et tidspunkt til grund, der ligger senere end vedtagelsen af den udlændingeretlige afgørelse om tidsbegrænsning?

Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende:

4)	Skal de principper, der er udviklet vedrørende artikel 39, stk. 3, EF, finde anvendelse ved en konkretisering af forbeholdet om hensynet til beskyttelse af statens lovlige interesser?

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 11. februar 2005 af Østre Landsret i sagen De Danske Bilimportører mod Skatteministeriet

(Sag C-98/05)

(2005/C 106/34)

Processprog: dansk

Ved kendelse afsagt den 11. februar 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 24. februar 2005, har Østre Landsret i sagen De Danske Bilimportører mod Skatteministeriet forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1.

Skal 6. momsdirektiv (1) artikel 11 A, stk. 2, litra a, sammenholdt med artikel 11 A, stk. 3, litra c, fortolkes således, at en registreringsafgift for motorkøretøjer (personbiler) skal indgå i momsgrundlaget, når der indgås en købsaftale om levering af et nyt motorkøretøj til brug for personbefordring, når motorkøretøjet i overensstemmelse med købsaftalen og køberens intenderede brug leveres fra forhandleren til forbrugeren i indregistreret form og for en samlet pris, der omfatter såvel den til forhandleren betalte pris plus afgift?

Spørgsmål 2.

Kan medlemsstaten indrette sit afgiftssystem på en sådan måde, at registreringsafgiften betragtes som et udlæg, som forhandleren afholder på den endelige købers vegne, således at det er den endelige køber, der er den umiddelbart afgiftspligtige?

Spørgsmål 3.

Er det i henseende til spørgsmål 1 og 2 af betydning, at en personbil kan købes og leveres uden betalt registreringsafgift, hvilket vil være aktuelt, hvis køberen ikke har til hensigt at benytte bilen til almindelig befordring af personer eller gods inden for et område, hvor færdselsloven er gældende?

Spørgsmål 4.

Er det af betydning, at brugte motorkøretøjer i et ikke ubetydeligt omfang importeres eller indføres bl.a. som flyttegods af den endelige forbruger, som uden en forhandlers mellemkomst selv betaler registreringsafgiften?

Spørgsmål 5.

Er det af betydning, om registreringsafgiftspligten indtræder og forfalder — eventuelt som et udlæg — før momspligten indtræder og forfalder?

(1) (77/388/EØF) af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag – EFT L 145, s. 1, og berigtigelse EFT L 149, s. 26.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 18. februar 2005 af Gerechtshof te Amsterdam i sagen ASM Lithography B.V. mod Inspecteur van de Belastingdienst/Douane Zuid/kantoor Roermond

(Sag C-100/05)

(2005/C 106/35)

Processprog: nederlandsk

Ved kendelse afsagt den 18. februar 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 28. februar 2005, har Gerechtshof te Amsterdam i sagen ASM Lithography B.V. mod Inspecteur van de Belastingdienst/Douane Zuid/kantoor Roermond forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal en toldskyld for sådanne forædlingsprodukter som de i sagen omhandlede [punkt 2.1 i anmodningen om præjudiciel afgørelse], der anses for at være overgået til fri omsætning, fastlægges i henhold til de beskatningselementer, der er angivet i toldkodeksens artikel 122, litra c) (1) uanset at toldskyldneren ikke i forvejen har anmodet herom?

Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares benægtende, skal en efterfølgende indgivet anmodning — efter meddelelse om fastlæggelse af beløbet for toldskylden ved anvendelse af de beskatningselementer, der angives i toldkodeksens artikel 121, stk. 1 — om en ny beregning af toldskylden ved anvendelse af de beskatningselementer, der angives i toldkodeksens artikel 122, litra c), inden for rammerne af en ansøgning om tilbagebetaling i henhold til toldkodeksens artikel 236 imødekommes?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 15. oktober 2004 af Regeringsrätten i sagen Skatteverket mod A

(Sag C-101/05)

(2005/C 106/36)

Processprog: svensk

Ved kendelse afsagt den 15. oktober 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 28. februar 2005, har Regeringsrätten i sagen Skatteverket mod A forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Er bestemmelserne om frie kapitalbevægelser mellem medlemsstater og tredjelande til hinder for, at A i en situation som den foreliggende beskattes af udbytte fra X på grund af, at X ikke har hjemsted i en stat inden for EØS eller i en stat, med hvilken Sverige har indgået en beskatningsaftale, som indeholder en bestemmelse om informationsudveksling?

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 15. oktober 2004 af Regeringsrätten i sagen Skatteverket mod A. og B.

(Sag C-102/05)

(2005/C 106/37)

Processprog: svensk

Ved kendelse afsagt den 15. oktober 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 28. februar 2005, har Regeringsrätten i sagen Skatteverket mod A. og B. forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)	Er bestemmelserne om frie kapitalbevægelser mellem medlemsstater og tredjelande til hinder for, at A og B i en situation som den foreliggende beskattes mere ugunstigt med hensyn til udbytte fra X på grund af, at X's datterselskab Y driver virksomhed i Rusland frem for i Sverige?

2)	Har det nogen betydning, om A og B har erhvervet aktierne i X før eller efter, at virksomheden i Rusland påbegyndtes eller ændredes?

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 24. februar 2005 af Regeringsrätten i sagen Aktiebolaget NN mod Skatteverket

(Sag C-111/05)

(2005/C 106/38)

Processprog: svensk

Ved kendelse afsagt den 24. februar 2005, indgået til Domstolens Justitskontor den 4. marts 2005, har Regeringsrätten i sagen Aktiebolaget NN mod Skatteverket forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal en afgiftspligtig transaktion, der vedrører levering og installation af et kabel, der installeres på to medlemsstaters områder samt uden for Fællesskabets område, og hvor den overvejende del af totalprisen vedrører prisen for kablet, i henhold til direktivets (1) bestemmelser om stedet for afgiftspligtige transaktioner anses for værende levering af et gode?

2)	Såfremt transaktionen skal anses som levering af en tjenesteydelse, skal denne tjenesteydelse da anses for i en sådan grad at vedrøre fast ejendom, at leveringsstedet for tjenesteydelsen skal afgøres ved anvendelse af artikel 9, stk. 2, litra a)?

3)	I tilfælde af, at enten det første eller det andet spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 8, stk. 1, litra a), eller artikel 9, stk. 2, litra a), fortolkes således, at transaktionen skal opdeles med udgangspunkt i den territoriale placering af kablet?

I tilfælde af, at det tredje spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 8, stk. 1, litra a), eller artikel 9, stk. 2, litra a), samt artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, fortolkes således, at der ikke skal betales moms for den del af leverancen eller tjenesteydelsen, der er udført uden for Fællesskabets område?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1).

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/20

Sag anlagt den 8. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-115/05)

(2005/C 106/39)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 8. marts 2005 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Braun, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF af 27. september 2001 om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF og 86/635/EØF for så vidt angår værdiansættelsesregler for visse selskabsformers samt bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet i den interne retsorden udløb den 1. januar 2004.

(1) EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/20

Sag anlagt den 10. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-118/05)

(2005/C 106/40)

Processprog: portugisisk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 10. marts 2005 anlagt sag mod Den Portugisiske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved António Caeiros og Sara Pardo, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Principalt, at det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 24, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (1) af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, idet den ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet.

—	Subsidiært, at det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 24, stk. 1, i ovennævnte direktiv, idet den ikke straks har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktiv 2000/60/EF udløb den 22. december 2003.

(1) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/23

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 1. marts 2005

i sag T-143/03, Elisabeth Saskia Smit mod Europol (1)

(Midlertidigt ansat - ansatte ved Europol - ikke forlængelse af ansættelseskontrakt)

(2005/C 106/52)

Processprog: nederlandsk

I sag T-143/03, Elisabeth Saskia Smit, tidligere ansat ved Europol, Scheveningen (Nederlandene), ved avocats F. Baltussen, P. de Casparis og D.C. Coppens, mod Europol, Haag (Nederlandene) (befuldmægtigede: D. Heimans og K. Hennessy-Massaro, samt under retsmødet N. Urban), angående en påstand om annullation af Europols afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelseskontrakt og en påstand om erstatning for det angiveligt lidte tab, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og I. Pelikánova; justitssekretær: fuldmægtig J. Plingers, den 1. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Afgørelsen af 30. september 2002, hvorved Europol afslog at forny sagsøgerens ansættelseskontrakt, og afgørelsen af 25. februar 2003 om afslag på den klage, der blev indgivet over den første afgørelse, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Europol.

3)	Europol afholder sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 213 af 6.9.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/23

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 1. marts 2005

i sag T-169/03, Sergio Rossi SpA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - de nationale og internationale ordmærker MISS ROSSI - EF-varemærkeansøgning om ordmærket SISSI ROSSI - varer af lignende art - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2005/C 106/53)

Processprog: italiensk

I sag T-169/03, Sergio Rossi SpA, San Mauro Pascoli, Forlì-Cesene (Italien), ved avocat A. Ruo, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: P. Bullock og O. Montalto), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervenient ved Retten: Sissi Rossi Srl, Castenaso di Villanova, Bologna (Italien), ved avocats S. Verea, M. Bosshard og K. Muraro, angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. februar 2003 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 569/2002-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Calzaturificio Rossi SpA og Sissi Rossi Srl, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og S. Papasavvas; justitssekretær: fuldmægtig D. Christensen, den 1. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 171 af 19.7.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/24

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 1. marts 2005

i sag T-185/03, Vincenzo Fusco mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket ENZO FUSCO - ældre EF-ordmærke ANTONIO FUSCO - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2005/C 106/54)

Processprog: italiensk

I sag T-185/03, Vincenzo Fusco, Sarmeola di Rubano (Italien), ved avocat B. Saguatti, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: O. Montalto og P. Bullock), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervenient ved Retten: Antonio Fusco International SA Lussemburgo, succursale di Lugano, Lugano (Schweiz), ved M. Bosshard, S. Verea og K. Muraro, angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. marts 2003 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1023/2001-4), har Retten (Anden Afdeling), sammensat af retsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og N.J. Forwood; justitssekretær: assisterende justitssekretær B. Pastor, den 1. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 184 af 2.8.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/24

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 1. marts 2005

i sag T-258/03, Andreas Mausolf mod Europol (1)

(Midlertidigt ansat - ansatte ved Europol - ikke forlængelse af ansættelseskontrakt)

(2005/C 106/55)

Processprog: nederlandsk

I sag T-258/03, Andreas Mausolf, tidligere ansat ved Europol, Leiden (Nederlandene), ved avocats F. Baltussen, P. de Casparis og D.C. Coppens, mod Europol, Haag (Nederlandene) (befuldmægtigede: D. Heimans og K. Hennessy-Massaro, samt under retsmødet N. Urban), angående en påstand om annullation af Europols afgørelse om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelseskontrakt samt en påstand om erstatning for det angiveligt lidte tab, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og I. Pelikánova; justitssekretær: fuldmægtig J. Plingers, den 1. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Europol frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EFT C 213 af 6.9.2003.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/24

Sag anlagt den 12. januar 2005 af Hoya Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-9/05)

(2005/C 106/56)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 12. januar 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Hoya Corporation, Tokyo (Japan), ved lawyer A. Nordemann.

Den anden part i sagen for appelkammeret var Indo Internacional S.A., Barcelona (Spanien).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 3. november 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 433/2004-1 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Hoya Corporation.
EF-varemærket, der søges registreret:	Ordmærket »AMPLITUDE« for varer i klasse 9 (brilleglas osv.), EF-varemærkeansøgning nr. 1 723 931.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Indo Internacional S.A.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Det nationale figurmærke »AMPLY« for varer i klasse 9 (briller mv.).
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Indsigelsen forkastes.
Appelkammerets afgørelse:	Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleres. Afslag på registrering.
Søgsmålsgrunde:	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 (1)

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/25

Sag anlagt den 28. januar 2005 af William Prym GmbH & Co. KG og Prym Consumer GmbH & Co. KG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-30/05)

(2005/C 106/57)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 28. januar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af William Prym GmbH & Co. KG og Prym Consumer GmbH & Co. KG, Stolberg (Tyskland), ved Rechtsanwalt H.J. Meyer-Lindemann, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens beslutning K(2004)4221 endelig udg. af 26. oktober 2004 i sag COMP/F-1/38.338-PO/Nåle annulleres for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

—	Subsidiært annulleres den bøde på 30 000 000 EUR, som sagsøgerne er blevet pålagt, mere subsidiært nedsættes denne.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Med den anfægtede beslutning har Kommissionen fastslået, at sagsøgerne og andre virksomheder i perioden fra den 10. september 1994 til den 31. december 1999 har tilsidesat artikel 81, stk. 1, EF, idet de har samordnet deres praksis og indgået en række formelt bilaterale aftaler, der tilsammen udgjorde en trepartsaftale, som havde til formål og til følge for det første at opdele det europæiske marked for hårde sy- og besætningsartikler, dvs. en opdeling på produktmarkedsniveau af markedet for håndsynings- og specialnåle på den ene side og de bredere markeder for nåle og andre markeder for hårde sy- og besætningsartikler på den anden side, og for det andet at opdele det europæiske marked for nåle, hvilket udgør en geografisk markedsopdeling af markedet for nåle.

Til støtte for deres påstande har sagsøgerne gjort tre anbringender gældende. Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til kontradiktion og begrundelsespligten. Efter sagsøgernes opfattelse har Kommissionen foretaget en utilstrækkelig vurdering af flere af sagsøgernes argumenter, og det er ikke klart, hvorfor Kommissionen har lagt til grund, at der er tale om en særlig grov overtrædelse. Begrundelsen for bødens størrelse er også rent formel, således at det ikke er muligt for sagsøgerne at gennemskue, om forhold, der taler til deres fordel, er blevet taget i betragtning. Sagsøgerne har endelig anført, at begrundelsen efterfølgende er blevet korrigeret.

Med det andet anbringende har sagsøgerne anført, at der er begået en række saglige fejl i forbindelse med anvendelsen af artikel 81, stk. 1, EF. Sagsøger 1 burde ikke have været pålagt nogen bøde, idet denne ikke hæfter for sagsøger 2's adfærd. Desuden har Kommissionen ikke taget hensyn til, at sagsøger 2 har lidt tab på de pågældende produkter, at aftalen om en geografisk markedsopdeling var en betingelse for, at en anden deltagende virksomhed kunne få adgang til markedet for nåle med øjer, og at denne aftale derfor begrænsede en konkurrence, som slet ikke ville have kunnet eksistere uden denne. Kommissionen har endvidere undervurderet denne anden virksomheds størrelse og økonomiske styrke.

Det tredje anbringende vedrører bødeudmålingen. Efter sagsøgernes opfattelse er en så høj bøde en straflignende sanktion, som ikke kan pålægges alene på grundlag af bestemmelserne i artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 (1), eftersom lovgiver selv tilstrækkeligt præcist har fastlagt det princip, som bødeudmålingen i detaljer skal følge. Under alle omstændigheder er bøden i strid med forordningens artikel 23, stk. 2, idet den udgør mere end 10 % af begge sagsøgeres samlede omsætning og er helt ude af proportioner med de økonomiske virkninger af overtrædelsen samt med de bøder, de øvrige deltagende virksomheder er blevet pålagt. Sagsøgerne er endvidere blevet stillet dårligere gennem den vilkårlige sammenlægning af sagen »Sy- og besætningsartikler: Nåle« og sagen »Sy- og besætningsartikler: Låse«. Endelig har Kommissionen forsømt at tage hensyn til forskellige formildende omstændigheder, som taler til sagsøgernes fordel, og at indrømme dem en bødenedsættelse som følge af, at de ikke har bestridt de faktiske omstændigheder.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/26

Sag anlagt den 31. januar 2005 af Camper, SL, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-43/05)

(2005/C 106/58)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 31. januar 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Camper, S.L., Inca, Mallorca (Spanien), ved I. Temiñ o Ceniceros. Den anden part i sagen for appelkammeret var JC AB, Mölnlycke (Sverige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelsen truffet af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 170/2004-1, hvorved klagen over afslag på EF-varemærkeansøgning nr. 1.954.601 for varer og tjenesteydelser i klasse 25 blev afslået, annulleres.

—	Det fastslås, at EF-varemærke nr. 1.954.601 »BROTHERS BY CAMPER« kan registreres for alle varer i klasse 25.

—	Hver part tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale halvdelen af de fælles omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren
EF-varemærket, der søges registreret	Figurmærket »BROTHERS by CAMPER« for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25 og 39 (læder, beklædningsgenstande, fodtøj, hovedbeklædning, transportvirksomhed …) — ansøgning nr. 1.954.601.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn	JC AB
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn	Det svenske, finske og danske firgurmærke »Brothers« for varer i klasse 25 (beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning).
Indsigelsesafdelingens afgørelse	Indsigelsen forkastet, for så vidt den støttedes på den ældre svenske registrering. Indsigelsen taget til følge for dele af de anfægtede varer, nemlig »beklædningsgenstande, fodtøj, hovedbeklædning« i klasse 25, for så vidt den støttedes på den ældre danske og finske registrering.
Appelkammerets afgørelse:	Afslag på den af sagsøgeren indbragte klage.
Søgsmålsgrunde:	De omtvistede varemærker ligner ikke hinanden i et sådant omfang, at der er risiko for forveksling som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/27

Sag anlagt den 31. januar 2005 af Reckitt Benckiser N.V. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-49/05)

(2005/C 106/59)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 31. januar 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Reckitt Benckiser N.V., Hoofddorp (Nederlandene), ved avocaat G.S.P. Vos.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 11. november 2004 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres.

—	EF-varemærke nr. 2 792 554 registreres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

EF-varemærket, der søges registreret:	Et tredimensionelt varemærke bestående af formen på varen, der er en rektangulær tablet, som har et øvre blåt lag med røde pletter, hvori der er nedsænket en perlemorskugle, samt et nedre hvidt lag med grønne pletter, for varer i klasse 1 (vandblødgøringsmidler, m.m.) og i klasse 3 (præparater til vask, m.m.).
Undersøgerens afgørelse:	Afslag på registrering
Appelkammerets afgørelse:	Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde:	Forkert anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1). Forkert anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/27

Sag anlagt den 28. januar 2005 af European Dynamics SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-50/05)

(2005/C 106/60)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 28. januar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af European Dynamics SA, Athen (Grækenland), ved lawyer N. Korogiannakis.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Kommissionen (DG TAXUD)'s beslutning, hvori den forkastede sagsøgerens bud og tildelte kontrakten til en anden bydende,

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens retlige omkostninger samt andre omkostninger og udgifter, der er afholdt i forbindelse med sagen, også selv om sagsøgeren ikke får medhold.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren afgav et bud i forbindelse med Kommissionens udbud TAXUD/2004/AO-004 om specifikationer, udvikling, vedligeholdelse og support af telematiske systemer for kontrol med afgiftspligtige varer i De Europæiske Fællesskaber. I beslutningen forkastede Kommissionen buddet, og kontrakten bliv tildelt en anden bydende.

Til støtte for påstanden om annullation af denne beslutning har sagsøgeren først og fremmest gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om fri konkurrence. Mangelen på præcise specifikationer for EMCS-systemet hindrede de bydende i en målrettet fremlæggelse af deres kompetencer på de særlige områder, der var af betydning for projektet. Tidligere og nuværende kontrahenters adgang til beskyttede oplysninger gav disse en væsentlig og enestående fordel. Sagsøgeren har gjort gældende, at selskabets rettidige anmodning om ret til en tilsvarende adgang til sådanne ansøgninger og dokumentation skulle have været imødekommet. Ifølge sagsøgeren traf Kommissionen ikke passende foranstaltninger for at rette op på situationen, selv om den havde mulighed herfor.

Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat finansforordningens artikel 97, stk. 1 (1) og artikel 17, stk. 1, i direktiv 92/50 (2), idet den anvendte yderst upræcise bedømmelseskriterier, der ikke var ledsaget af kvantificerbare parametre.

Sagsøgeren har dernæst bemærket, at Kommissionen åbenbart har overskredet grænserne for sin skønsbeføjelse i bedømmelsen af sagsøgerens bud. Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at manglerne ved selskabets bud skyldtes, at Kommissionen ikke havde afgivet de centrale oplysninger, som sagsøgeren havde brug for til udarbejdelsen af buddet. Sagsøgeren har også gjort indsigelser mod hver enkelt af de erklæringer, der er afgivet i bedømmelsesudvalgets rapport.

Til sidst har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen i strid med artikel 253 EF har tilsidesat begrundelsespligten og undladt at afgive de relevante oplysninger, sagsøgeren havde anmodet om, vedrørende begrundelsen for at forkaste selskabets bud. Sagsøgeren har også gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik og omhu ved at have handlet med betydelig forsinkelse og ved ikke på passende måde at have besvaret sagsøgerens anmodninger om oplysninger forud for afgivelsen af buddene.

(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, EFT L 248, s. 1.

(2) Rådets direktiv 92/50/EØF af 18.6.1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, EFT L 209, s. 1.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/28

Sag anlagt den 8. februar 2005 af Irland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-56/05)

(2005/C 106/61)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 8. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Irland ved D.J. O'Hagan, som befuldmægtiget, bistået af barristers P. Gallagher og P. McGarry, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Annullation (helt eller delvis) af Kommissionens beslutning C(2004) 4447 af 29. november 2004, der nedsætter støtten fra Samhørighedsfonden til projekt nr. 96/07/61/007 (Dublin Region Water Supply Scheme — fase 3), bevilget ved Kommissionens beslutning C(97) 4090 af 15. december 1997, der nedsatte støtten fra Samhørighedsfonden til projekt nr. 95/07/65/007, (N1 Dunleer — Dundalk Road — fase 2), bevilget ved Kommissionens beslutning C(96)2113 af 29. juli 1996, med hensyn til perioder eller beløb, som Retten fastsætter,

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ifølge Kommissionens beslutning C(97)4090 af 15. december 1997 blev der ydet støtte fra Samhørighedsfonden til projekt 96/07/61/007 (Dublin Region Water Supply Scheme — fase 3) i Irland. Ved Kommissionens beslutning C(96) 2113 af 29. juli 1996 blev der givet støtte fra Samhørighedsfonden til projekt nr. 95/07/65/007 (N1 Dunleer — Dundalk Road — fase 2), også i Irland. Ved den anfægtede beslutning nedsatte Kommissionen den samlede støtte, der var blevet ydet i henhold til de to foregående beslutninger, idet Kommissionen anførte forskellige uregelmæssigheder, der blev konstateret i forbindelse med undersøgelsen af de omhandlede projekter. Kommissionen havde ligeledes besluttet, at det samlede beløb på i alt 797 886 EUR var modtaget med urette og skulle tilbagebetales.

Til støtte for begæringen om annullation af den anfægtede beslutning har Irland for det første gjort gældende, at den anfægtede beslutning er ugyldig, idet den blev vedtaget mere end tre måneder efter datoen for høringen, hvilket er i strid med artikel 18, stk. 3 i forordning nr. 1386/2002 (1) og artikel H, stk. 2 i bilag II til forordning nr. 1164/1994 (2). Ifølge sagsøgeren udgør dette en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter såvel som en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen yderligere har tilsidesat retssikkerhedsprincippet, idet den med tilbagevirkende kraft har anvendt nye retningslinier for støtteberettigede udgifter på en sådan måde, at det ændrede Kommissionens fortolkning af hvem, der er den »endelige modtager«, og derved medfører, at udgifter ikke bliver berettiget til støtte, idet de er afholdt uden for den relevante periode. Dette var ifølge sagsøgeren ligeledes i strid med princippet om den berettigede forventning.

En yderligere tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet var ifølge sagsøgeren anvendelsen med tilbagevirkende kraft af den ensartede finansielle korrektion. Dette begreb blev ifølge sagsøgeren først udviklet og indskrevet i retningslinierne, der blev vedtaget af Kommissionen i 2002.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at anvendelsen med tilbagevirkende kraft af Kommissionens nye tilgang til den praksis, der består i at udskifte støtteberettigede udgifter med udgifter, der ikke er støtteberettigede, udgør en yderligere tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet. Ifølge sagsøgeren var det først i retningslinierne fra 2002, at Kommissionen besluttede at en sådan udskiftning ikke længere var tilladt. Irland har anført, at denne tilgang imidlertid ikke kan finde anvendelse på projekter, der daterer sig fra 1996 og 1997.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1386/2002 af 29.7.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 for så vidt angår forvaltnings- og kontrolsystemerne vedrørende støtte, der er ydet fra Samhørighedsfonden og proceduren for finansielle korrektioner, EFT L 201, s. 5.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 af 16.5.1994 om oprettelse af Samhørighedsfonden, EFT L 130, s. 1.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/29

Sag anlagt den 8. februar 2005 af Jeremy Henry Moore Newsum, Mark Anthony Loveday og Robin Shedden Broadhurst mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-57/05)

(2005/C 106/62)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 8. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Jeremy Henry Moore Newsum, Mark Anthony Loveday og Robin Shedden Broadhurst, London (Det Forenede Kongerige), ved M. Kingston QC, barrister D. Park og solicitor J. Withinshaw.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

—

Følgende dele af Kommissionens beslutning af 7. december 2004 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det atlantiske biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (1) (meddelt under nummer K(2004) 4032), annulleres:

(i)	artikel 1 samt den del af bilag 1 til den anfægtede beslutning, som har LAF-koden UK0030163 Halkyn Mountain/Mynydd Helygain

(ii)	subsidiært artikel 1 samt den del af bilag 1 til den anfægtede beslutning, som har LAF-koden UK0030163 Halkyn Mountain/Mynydd Helygain, som i den til stævningen vedlagte oversigt er markeret med rødt

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne er ejere af landområder, som delvis anvendes til landbrug og udvinding af mineraler, der nu i medfør af den anfægtede beslutning er blevet udpeget som lokalitet af fællesskabsbetydning (LAF) i det atlantiske biogeografiske område.

Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede beslutning krænker deres grundlæggende rettigheder, der er garanteret ved de almindelige principper i fællesskabsretten. Denne krænkelse af de grundlæggende rettigheder er ulovlig som følge af formelle mangler, idet jordbesidderne ikke fik nogen form for adgang til deltagelse i forbindelse med vedtagelsen af Kommissionens beslutning (og ved gennemførelsen af direktiv 92/43/EØF) (2). Sagsøgerne har også anført, at Kommissionen tilskyndede til eller indvilligede i en offentlig deltagelse, som skulle varetages af den omhandlede medlemsstat, men at denne deltagelse i sin beskaffenhed og varighed var mangelfuld og utilstrækkelig.

Sagsøgerne har videre gjort gældende, at der ikke blev taget hensyn til økonomiske og sociale krav, herunder sagsøgernes private ejendomsret. Den anfægtede beslutning er også i strid med selve direktiv 92/43/EØF's bestemmelser, fordi spørgsmålet om kompensation fortsat er helt åbent og uafklaret.

Ifølge sagsøgerne præciserer den anfægtede beslutning ikke arterne og naturtyperne på lokaliteter af fællesskabsbetydning, og beslutningen er vedtaget på grundlag af fejlagtige tekniske oplysninger. De omtvistede områder blev opført på listen på grundlag af forekomsten af salamanderarten Triturus cristatus og græsvegetation med Violetalia calaminariae. Sagsøgerne mener ikke, at førstenævnte er en prioriteret art, eller at sidstnævnte er et prioriteret levested, og følgelig ved de ikke, til hvilken prioriteret naturtype eller prioriteret art beslutningen henviser.

(1) EFT L 387, s. 1.

(2) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7).

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/30

Sag anlagt den 2. februar 2005 af European Dynamics S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-59/05)

(2005/C 106/63)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 2. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af European Dynamics S.A., Athen (Grækenland), ved lawyer N. Korogiannakis.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens beslutning (GD Landbrug) — om ikke at antage sagsøgerens bud og tildele kontrakten til den nuværende kontrahent, annulleres,

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens retlige omkostninger og andre omkostninger og udgifter, der er afholdt i forbindelse med sagen, også selv om sagsøger ikke får medhold.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren indgav bud som svar på Kommissionens offentlige udbud AGRI-2004-S4FA-13-01 om levering af informationssystemudvikling, vedligeholdelse og støtteydelser vedrørende finansinformationssystemerne i GD for Landbrug (1). Buddet blev afslået ved den omtvistede beslutning og kontrakten tildelt en anden bydende.

Til støtte for påstanden om annullation af beslutningen har sagsøgeren for det første gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat Finansforordningen (2) såvel som artikel 17, stk. 1, i direktiv 92/50 (3) ved at anvende udvælgelseskriterier, der var yderst vage. Sagsøgeren har også gjort gældende, at Kommissionen ikke som svar på sagsøgerens spørgsmål på en tilstrækkelig klar og upartisk måde har forklaret, hvad der krævedes af de bydende.

Sagsøgeren har yderligere anført, at Kommissionen har anlagt en åbenbart urigtig vurdering ved bedømmelsen af sagsøgerens bud. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at bedømmelsesudvalget ikke foretog en korrekt vurdering af buddene, da den ikke tog i betragtning, at begge deltagere i det konsortium, der vandt, i modsætning til sagsøgeren havde yderst begrænset erfaring. Sagsøgeren har også fastholdt, at dens eget bud var mere fordelagtigt.

Sagsøgeren har også gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat forpligtelsen til efter artikel 253 EF at give en begrundelse, og at den ikke, som sagsøgeren har anmodet om, har givet sagsøgeren de relevante oplysninger om begrundelsen for, at sagsøgernes bud blev afslået. Sagsøgeren har også gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om god forvaltning og omhu ved at handle med betydelig forsinkelse og ved ikke at fremkomme med tilstrækkelige svar på sagsøgerens anmodning om oplysninger forud for afgivelsen af buddene.

(1) EUT 2004 S 59-050031.

(2) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(3) Rådets direktiv 92/50/EØF af 18.6.1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, EFT L 209 af 24.7.1992, s. 1.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/30

Sag anlagt den 10. februar 2005 af Cornelius Rozemeijer m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag T-61/05)

(2005/C 106/64)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 10. februar 2005 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union af Cornelius Rozemeijer, Alkmaar (Nederlandene), Gaston Vaesken, Saint-Mandrier (Frankrig), og Pierette Vaesken, Sanary/Mer (Frankrig), ved avocats Georges Vandersanden, Laure Levi og Aurore Finchelstein.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Annullation af sagsøgernes pensionsopgørelser af maj 2004 med den konsekvens, at der anvendes en justeringskoefficient for hovedstaden i deres bopælsland, eller i det mindste en justeringskoefficient, der på passende måde afspejler forskellene i leveomkostninger på de steder, hvor sagsøgerne anses for at afholde deres udgifter.

2)	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-35/05, Elisabeth Agne-Dapper m.fl. mod Kommissionen.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/31

Sag anlagt den 15. februar 2005 af Lotto Sport Italia S.p.A. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-62/05)

(2005/C 106/65)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 15. februar 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Lotto Sport Italia S.p.A. Treviso (Italien), ved avvocati S. Feltrinelli og G. Brogi. Den anden part i sagen for appelkammeret var Lotos Brillen Vertriebs-GmbH, Eisingen (Tyskland).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 7. oktober 2004 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 572/2003-4 annulleres.

—	Det fastslås, at det ansøgte varemærke ikke kan forveksles med indsigerens EF-varemærke nr. 610 642 og det internationale varemærke nr. 447 179, for så vidt det omfatter varer i klasse 9, nemlig »sportsbriller, ikke fremstillet af ædle materialer«.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Lotto Sport Italia S.p.A.
EF-varemærket, der søges registreret:	Figurmærket »Lotto« for varer i klasse 3, 9 og 16 [briller, brillestel, brilleetuier, brillekæder, brillesnore, brilleglas, kikkerter (optik, ..)] — ansøgning nr. 1 443 183.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Lotos Brillen Vertriebs GmbH.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	EF-ordmærket og det internationale ordmærke »Lotos« for varer i klasse 9, 14 og 18 (optiske apparater og instrumenter, briller, brillestel, særlig af metal; ædle metaller og legeringer heraf; læder og læderimitationer,…..) — EF-varemærke med registreringsnr. 610 642.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afslag på varemærkeansøgningen for så vidt angår de varer, der er omfattet af indsigelsen, dvs. varer i klasse 9.
Appelkammerets afgørelse:	Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde:	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 (1).

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/31

Sag anlagt den 7. februar 2005 af Thomas Seldis mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-65/05)

(2005/C 106/66)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 7. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Thomas Seldis, Amsterdam (Nederlandene), ved avocats Sébastien Orlandi, Xavier Martin M., Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af Kommissionens afgørelse af 5. april 2004 om at udnævne den prøveansatte sagsøger til tjenestemand, for så vidt Kommissionen ikke herved fastsætter sagsøgerens indplacering ved ansættelsen til lønklasse A6 og ikke har undersøgt muligheden for at tildele ham en anciennitetsforbedring i henhold til vedtægtens artikel 32 og artikel 4 i de interne retningslinjer af 11. oktober 1984.

2)	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i denne sag har anfægtet, at han som prøveansat tjenestemand i Generaldirektoratet CCR blev indplaceret i lønklasse A7 ved ansættelsen.

Sagsøgeren har herved anført, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 31 og 32 samt af de interne retningslinjer af 11. oktober 1984 vedrørende fastsættelse af lønklasse og løntrin for de ansatte, og nærmere bestemt af retningslinjerne for de videnskabelige og tekniske tjenestemænd, der har en stilling, som aflønnes over forskningsbudgettet.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande bl.a. anført, at han ved ansættelsen som tjenestemand allerede havde en erhvervserfaring, som allerede berettigede til en supplerende anciennitet på over otte år.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/32

Sag anlagt den 17. februar 2005 af Jörn Sack mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-66/05)

(2005/C 106/67)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 17. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Jörn Sack, Tervuren (Belgien), ved advokaterne U. Lehmann-Brauns og D. Mahlo.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelserne om fastsættelse af hans løn for perioden maj 2004 til februar 2005 annulleres som følge af en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling, og hans løn for denne periode fastsættes på ny under hensyntagen til dette princip.

—	Afgørelsen truffet den 26. november 2004 af generaldirektøren for generaldirektoratet »administration« om afvisning af sagsøgerens klage af 21. juni 2004 ophæves.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren var tjenestemand i Kommissionens juridiske tjeneste i lønklasse A* 14. På grund af den særlige funktion, han beklædte inden for juridisk tjeneste, ansøgte han om at blive anset som henhørende under mellemste ledelsesniveau og dermed oppebære de tillæg, der er fastsat i vedtægtens artikel 44, stk. 2, og artikel 46 samt i artikel 7, stk. 4, i bilag XIII.

Til støtte for sit søgsmål har han først og fremmest gjort gældende, at den afgørelse, hvorved hans klage blev afvist, formelt er retsstridig, da den for det første udelukkende var affattet på engelsk, uagtet sagsøgerens første klage var affattet på tysk, og for det andet ikke, i strid med artikel 253 EF, indeholdt en stillingtagen til hans helt personlige klagepunkt.

Desuden har sagsøgeren gjort gældende, at vurderingen og kvalificeringen af hans arbejde er foretaget under tilsidesættelse af det almindelige lighedsprincip. Sagsøgeren har anført, at hans arbejdsopgaver skal sidestilles med en afdelingsleders opgaver. Den omstændighed, at hans efterfølger oppebærer det pågældende tillæg, udgør en yderligere tilsidesættelse af lighedsprincippet.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/32

Sag anlagt den 15. februar 2005 af Aytan's Manufacturing Company (UK) Limited mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-67/05)

(2005/C 106/68)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 15. februar 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Aytan's Manufacturing Company (UK) Limited, London (Det Forenede Kongerige), ved barrister S. Malynicz og solicitor M.J. Gilbert. Den anden part i sagen for appelkammeret var Criminal Clothing Limited. Poole, (Det Forenede Kongerige).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 8. december 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 309/2004-1 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret og de øvrige parter tilpligtes at betale deres egne og sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Criminal Clothing Limited
EF-varemærket, der søges registreret:	Ordmærket CRIMINAL for varer i klasse 3, 9 og 25 (beklædningsartikler m.v.) — ansøgning nr. 1 676 220.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Sagsøgeren.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Det nationale varemærke CRIMINAL DAMAGE for varer i klasse 25 (beklædningsartikler m.v.).
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afslag på indsigelsen.
Appelkammerets afgørelse:	Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde:	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1)

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/33

Sag anlagt den 16. februar 2005 af Aker Warnow Werft GmbH og Kværner ASA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-68/05)

(2005/C 106/69)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 16. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Aker Warnow Werft GmbH, Rostock-Warnemünde (Tyskland) og Kværner ASA, Oslo (Norge) ved solicitor B. Immenkamp og lawyer M. Schütte.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens beslutning C 6/2000 af 20. oktober 2004 annulleres i sin helhed

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I oktober 1992 privatiserede og solgte den tyske privatiseringsinstitution (Treuhandanstalt) det østtyske skibsværft Warnow Werft til den norske Kværner gruppe. Inden for rammerne af denne privatisering blev der givet et fast beløb til restrukturering af skibsværftet, dette beløb blev udbetalt i forskellige rater. Statsstøtten blev meddelt til og godkendt af Kommissionen i adskilte beslutninger.

I den anfægtede beslutning konkluderede Kommissionen, at sagsøgeren modtog mere støtte end det var nødvendigt for at dække de faktiske kontraktmæssige tab, som værftet havde og at det for meget betalte skulle tilbagebetales.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen havde begået en retlig fejl samt anlagt et åbenbart urigtigt skøn. Ifølge sagsøgeren var det beløb — som skulle tilbagebetales som statsstøtte, da den angiveligt var uforenelig med EF-traktaten — godkendt af Kommissionen i godkendelsesbeslutningen og udgør en eksisterende støtte. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ikke havde ret til at indlede en formel procedure, med henblik på at revurdere støttens forenelighed samt at kræve tilbagebetaling af en del af støtten. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at alle betingelserne i godkendelsesbeslutningen er opfyldt, navnlig forpligtelsen til at udarbejde Spill-Over rapporter og overholdelse af kapacitetsbegrænsningerne. Godkendelsesbeslutningen indeholdt ingen forbehold fra Kommissionens side vedrørende støttens størrelse og sagsøgeren har gjort gældende, at den samlede støtte blev godkendt som nødvendig ex ante i form af et fast beløb efter indgående undersøgelse. Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at godkendelsesbeslutningerne stadigvæk er gældende.

Sagsøgeren har yderligere gjort gældende, at Kommissionen havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn, idet den konkluderede, at størrelsen af den statsstøtte som virksomheden modtog, var højere end de faktiske kontraktstab. Ifølge sagsøgeren er det støttebeløb, der er nævnt i den anfægtede beslutning ikke nævnt i Kommissionens godkendelsesbeslutning. Ligeledes er det beløb, der er godkendt af Kommissionen til at dække kontraktstab, mindre end det faktiske lidte tab. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen i sin vurdering af støtten inkluderede aktiver, der ikke skulle anses for støtte, herunder aktiver som Kværner havde betalt en købspris. Ydermere har sagsøgeren anført, at Kommissionen ignorerede den omstændighed, at den godkendte støtte kun delvist var blevet udbetalt.

Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet. Ifølge sagsøgeren reagerede Kommissionen ikke inden for en rimelig tid, selvom den havde alle de relevante oplysninger til sin rådighed. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen først indledte sin undersøgelse i 1999, selvom Kommissionen ifølge sagsøgeren havde alle de relevante oplysninger i begyndelsen af 1996. Proceduren, der blev indledt i februar 2000, er også blevet udvidet med to nye forhold, som aldrig har været undersøgt før, og som der ikke var hjemmel for i godkendelsesbeslutningen.

Endelig har sagsøgeren subsidiært anført, at Kommissionen ikke havde taget alle restruktureringsomkostningerne i betragtning, da den fastsatte det beløb, der skulle tilbagebetales. Ifølge sagsøgeren er der brugt meget mere på restrukturering end det beløb, som sagsøgeren havde modtaget for dette formål.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/34

Sag anlagt den 11. februar 2005 af European Dynamics S.A. mod European Food Safety Authority

(Sag T-69/05)

(2005/C 106/70)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 11. februar 2005 anlagt sag mod European Food Safety Authority af European Dynamics S.A, Athen (Grækenland), ved lawyer N. Korogiannakis.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	EFSA's beslutning om ikke at antage sagsøgerens bud og tildele kontrakten til den nuværende kontrahent, såvel som alle senere hermed forbundne beslutninger fra EFSA annulleres,

—	EFSA tilpligtes at betale sagsøgerens retlige omkostninger samt andre omkostninger og udgifter, der er afholdt i forbindelse med sagen, også selv om sagsøgte ikke får medhold.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren indgav bud vedrørende EFSA's offentlige udbud vedrørende levering af software og tjenester til oprettelse af extranet mellem medlemsstaternes nationale organer, EFSA og Kommissionen (1). Buddet blev forkastet ved den anfægtede beslutning og kontrakten blev tildelt en anden bydende.

Sagsøgeren har til støtte for påstanden om annullation af de anfægtede beslutninger gjort gældende, at sagsøgte har overtrådt finansforordningen (2) såvel som artikel 17, stk. 1, i direktiv 92/50 (3) ved at anvende udvælgelseskriterier, der ikke var nærmere angivet i udbuddet. Ifølge sagsøgeren har EFSA ved uden yderligere behandling og uden at krydschecke udtalelserne fra ansatte hos tilbudsgiverens klienter uddelegeret en del af sine bedømmelsesbeføjelser til tredjemænd. Sagsøgeren har yderligere anført, at i henhold til direktiv 92/50 kan den omstændighed, at den bydendes kunder er eller ikke er tilfredse, ikke tages i betragtning med henblik på at udelukke den bydende, men kan alene anvendes som et »tildelingskriterium«.

Sagsøgeren har også gjort gældende, at sagsøgte har anlagt en åbenbar urigtig vurdering af det af sagsøgeren indgivne bud. Sagsøgeren har anfægtet visse af de i bedømmelsesudvalgets rapport indeholdte udtalelser angående den omstændighed, at en af sagsøgerens kunder hverken havde købt eller anvendt det af sagsøgeren tilbudte produkt, og den omstændighed, at en anden fællesskabsinstitution ikke var tilfreds med sagsøgerens produkt. Sagsøgeren har i samme forbindelse tillige anført, at EFSA's metode under bedømmelsesproceduren, der består i at foretage simple telefonopkald uden nogen officielle forespørgsler eller krydscheck af de modtagne oplysninger, var utilstrækkelig og i sig selv er et tilstrækkeligt bevis for, at der er anlagt en åbenbart urigtig vurdering.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at sagsøgte ikke har angivet en tilstrækkelig begrundelse for beslutningen, hvilket er i strid med artikel 253 EF.

(1) EUT 2004/S 153-132262.

(2) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, EFT L 248, af 16.9.2002, s 1.

(3) Rådets direktiv 92/50/EØF af 18.6.1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/35

Sag anlagt den 14. februar 2005 af European Dynamics S.A. mod European Maritime Safety Agency

(Sag T-70/05)

(2005/C 106/71)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 14. februar 2005 anlagt sag mod European Maritime Safety Agency af European Dynamics S.A., Athen (Grækenland), ved lawyer N. Korogiannakis.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	EMSA's beslutning om ikke at antage sagsøgerens bud og tildele kontrakten til den nuværende kontrahent annulleres.

—	Alle senere beslutninger truffet af EMSA, der er forbundet med de udbud, der skal undersøges i denne sag, annulleres.

—	EMSA tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger og andre omkostninger og udgifter, der er afholdt i forbindelse med sagen, selv om sagsøgeren ikke gives medhold.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Det sagsøgende selskab indgav bud som svar på EMSA's offentlige udbud EMSA C-1/014-2004 (1) og EMSA C.2/06/04 (2) for validering og yderligere udvikling af SafeSeaNet og for specificering og udvikling af et database-, netværks- og forvaltningssystem med relation til søfartsulykker. Sagsøgerens bud blev afslået ved de anfægtede beslutninger og kontrakterne blev tildelt en anden bydende.

Sagsøgeren har til støtte for påstanden om annullation af de anfægtede beslutninger for det første gjort gældende, at det sagsøgte organ har overtrådt princippet om god tro og god forvaltningsskik ved at have handlet med væsentlig forsinkelse og ved ikke at have afgivet tilstrækkelige svar på bydernes spørgsmål inden afgivelsen af buddene. Sagsøgte afviste at besvare sagsøgerens spørgsmål med den begrundelse, at de ikke var blevet fremsat inden for fristen, selv om sagsøgte indirekte havde accepteret, at tekniske vanskeligheder under sagsøgtes egen kontrol havde hindret, at spørgsmålene nåede frem. Sagsøgeren har anført, at såfremt sagsøgte havde besvaret sagsøgerens spørgsmål rettidigt og med fornøden omhu, ville sagsøgeren have kunnet afgive et mere konkurrencedygtigt bud.

Sagsøgeren har desuden anført, at sagsøgte har tilsidesat finansforordningen (3) såvel som artikel 17, stk. 1, i direktiv 92/50 (4) ved at anvende udvælgelseskriterier, særligt bydernes tidligere erfaring, der hverken var specificeret eller indeholdt i det offentlige udbud.

Sagsøgeren har endvidere anført, at sagsøgte har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at finde, at den nuværende kontrahents bud var bedre end sagsøgerens bud. Sagsøgeren har herved hævdet, at ingen forudbestemt metodelære var blevet anvendt for at vurdere buddet, og at de anvendte kriterier tværtimod gav mulighed for subjektive vurderinger og endelig, at der ikke var nogen klar og neutral metrik.

Sagsøgeren har endelig anført, at sagsøgte ikke har givet tilstrækkelige oplysninger og en tilstrækkelig begrundelse for dets handlinger, idet sagsøgerens berettigede og rettidige spørgsmål ikke var blevet besvaret.

(1) EFT 2004/S 126-106254.

(2) EFT 2004/S 128-108207.

(3) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).

(4) Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209 af 24.7.1992, s. 1).

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/35

Sag anlagt den 14. februar 2005 af Jacques Wunenburger mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-71/05)

(2005/C 106/72)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 14. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Jacques Wunenburger, Zagreb (Kroatien), ved avocat Eric Boigelot.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1)	Annullation af udkastet til en bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. juli 1997 til den 30. juni 1999, som blev fremsendt til sagsøgeren den 22. marts 2002.

2)	Annullation af udkastet til en bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. juli 1999 til den 30. juni 2001, som blev fremsendt til sagsøgeren den 22. marts 2002.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en godtgørelse for ikke-økonomisk skade som følge af, at der i sagsøgerens personlige aktmappe ikke forelå bedømmelsesrapporter for bedømmelsesårene 1997-1999 og 1999-2001 og som følge af krænkelse af sagsøgerens karriere. Godtgørelsen fastsættes efter billighed til 9 996 EUR, idet der tages forbehold for en forhøjelse af beløbet under sagen.

4)	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i denne sag har påstået, at han ikke siden bedømmelsesåret 1997-1999 har modtaget endelige bedømmelsesrapporter.

Sagsøgeren har herved anført, at det følger af fast retspraksis, at en bedømmelsesrapport ikke kan annulleres, blot fordi den er udfærdiget for sent, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder. Sådanne omstændigheder kan foreligge ved en sådan forsinkelse i udfærdigelsen af bedømmelsesrapporterne, at bedømmerne ikke længere kan erindre den præsterede indsats. Dette er tilfældet for så vidt angår de pågældende udkast til bedømmelsesrapporter.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande anført:

—	at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 25, stk. 2, artikel 26 og 43, samt af de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende anvendelsen af samme vedtægts artikel 43 om proceduren for udfærdigelse af en bedømmelsesrapport.

—	at der i det foreliggende tilfælde er sket magtfordrejning.

—

at der er sket tilsidesættelse af en række almindelige retsprincipper, såsom overholdelse af retten til kontradiktion, princippet om god forvaltningsskik, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og om overholdelse af omsorgspligten, ligebehandlingsprincippet og de principper, hvorefter ansættelsesmyndigheden er forpligtet til kun at træffe afgørelse på grundlag af lovligt uanfægtelige grunde, dvs. grunde, som er relevante, og som ikke er behæftet med et åbenbart fejlskøn eller med faktiske eller retlige fejl.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/36

Sag anlagt den 14. februar 2005 af Alejandro Martín Magone mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-73/05)

(2005/C 106/73)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 14. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Alejandro Martín Magone, Bruxelles, ved avocat Eric Boigelot.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Annullation af den karriereudviklingsrapport, der blev udfærdiget vedrørende den indsats, som sagsøgeren præsterede i stilling 2 700 ved ECHO (EF's Kontor for Humanitær Bistand) i perioden mellem den 1. januar 2003 og den 31. december 2003, herunder af klageproceduren og af andre hermed forbundne afgørelser, vedrører denne,

—	annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 28. oktober 2004, som sagsøgeren modtog den 12. november 2004, om afslag på den klage, sagsøgeren havde indgivet den 26. juli 2004 i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2.

—	Det fastslås, at sagsøgeren har været genstand for psykisk chikane og mobning på arbejdspladsen.

—	Sagsøgeren tilkendes en godtgørelse for økonomisk og ikke-økonomisk skade, som efter billighed fastsættes til 39 169,67 EUR, idet der tages forbehold for en forhøjelse af beløbet under sagen.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet først anført, at der er foretaget et åbenbart urigtigt skøn, samt at der foreligger en procedurefejl og magtmisbrug som følge af, at han blev tildelt meget negative og skadevoldende points på grundlag af faktiske omstændigheder, der ikke vedrørte den pågældende periode.

Sagsøgeren har dernæst anført, at den anfægtede retsakt ikke er begrundet, og påstået, at han igennem flere år har været udsat for psykisk chikane fra sine overordnede. Ifølge sagsøgeren kommer dette til udtryk i bemærkninger indeholdt i den anfægtede rapport.

Sagsøgeren har endelig anført, at Kommissionen ikke ved hans omplacering har taget hensyn til hans særlige situation, som påfører ham alvorlige psykiske problemer. Som følge heraf har Kommissionen ikke opfyldt sin omsorgspligt og har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/37

Sag anlagt den 16. februar 2005 af The International Institute for the Urban Environment mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-74/05)

(2005/C 106/74)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 16. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af The International Institute for the Urban Environment, Delft (Holland), ved lawyer Ph.W.M. ter Burg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Kommissionens beslutning INFSO-R2/RB/SOC/Isc D(2004) 541407 vedrørende Kommissionens finansielle revision af IIUE-NL 02-BA14-032

—	Det fastslås, at det beløb, som sagsøgerne har stillet krav om, er berettiget og i overensstemmelse med de indgåede kontrakter

—	Det tillades IIEU at kræve betaling for de timer, instituttet brugte på de indgåede kontrakter, og Kommissionen tilpligtes at udarbejde en begrundet beslutning i overensstemmelse med de almindelige regler for god forvaltningsskik, som finder anvendelse

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

The International Institute for the Urban Environment er et enkeltmandsfirma, ejet af sagsøgeren. Det indgik i 1999 kontrakt nr. IPS-1999-00016 med Kommissionen, hvorefter instituttet ville modtage finansiel støtte i forbindelse med det teknologiske udviklingsprogram »Fremme af innovation og tilskyndelse til små og mellemstore virksomheders deltagelse«. Kommissionen foretog en revision af de refusioner, kontrahenterne havde stillet krav om, og sagsøgeren har gjort indsigelse mod resultaterne af den revision, der vedrører personaleomkostninger.

Sagsøgeren har først anført, at den metode, instituttet har anvendt til beregning af personaleomkostningerne, var i overensstemmelse med kontraktvilkårene, og at Kommissionen særligt var blevet gjort opmærksom på anvendelsen af denne metode. Kommissionen afviste aldrig metoden, der ifølge sagsøgeren også havde været anvendt i forbindelse med andre programmer, som var indgivet af sagsøgeren, og til hvilke programmer Kommissionen havde ydet finansiel støtte. Sagsøgeren har således gjort gældende, at han havde en berettiget forventning om, at Kommissionen havde godkendt denne metode.

Til sidst har sagsøgeren gjort gældende, at beslutningen ikke indeholder en tilstrækkelig begrundelse, og at den går ud over det tilstræbte formål, idet det beløb, sagsøgeren har stillet krav om, efter hans opfattelse er rimeligt og i overensstemmelse med de indgåede kontrakter.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/37

Sag anlagt den 17. februar 2005 af NetScout Systems, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-75/05)

(2005/C 106/75)

Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 17. februar 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af NetScout Systems, Inc., Westford, Massachusetts (USA), ved solicitor M. Holah. Den anden part i sagen for appelkammeret var Kye Systems Corporation, Taipei Hsien (Taiwan).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Subsidiært ændres den anfægtede afgørelse, den af Kye rejste indsigelse forkastes, EF-varemærkeansøgningen imødekommes, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	NetScout Systems, Inc.
EF-varemærket, der søges registreret:	Ordmærket »NGENIUS« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16 og 42 (Computere, computerhardware og computersoftware; tryksager; computerprogrammering; …) ansøgning nr. 1 830 900.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	KYE Systems Corporation.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Det nationale figurmærke »GENIUS« for varer i klasse 9 (computere, magnetpladeenheder, printere, faxmaskiner, …).
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afslag på varemærkeansøgningen for alle de af ansøgningen omfattede varer i klasse 9.
Appelkammerets afgørelse:	Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde:	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/38

Sag anlagt den 18. februar 2005 af Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-83/05)

(2005/C 106/76)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 18. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Den Italienske Republik ved Avvocato dello Stato, Antonio Cingolo.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af Kommissionens beslutning af 16. december 2004 (POR Sicilia 2000-2006), af 13. januar 2005 (POR Calabria Ob.1 2000-2006), af 13. januar 2005 (POR Puglia Ob. 1 2000-2006), af 17. januar 2005 (Docup Lombardia Ob. 2 2000-2006), af 17. januar 2005 (POR Calabria Ob. 1 2000-2006) og af 26. januar 2005 (POR Sardegna Ob. 1 2000-2006), som alle tilsigter at betinge påbegyndelsen af proceduren for forudbetaling i forbindelse med støtteordninger af opfyldelse af krav, som ikke fremgår af gældende ret, og med det formål uretmæssigt at begrænse adgangen til dækning af omkostningerne for de strukturfonde, der er tale om.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter svarer til de, der er gjort gældende i sag T-345/04, Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1).

(1) EUT C 262 af 23.10.2004, s. 55.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/38

Sag anlagt den 17. februar 2005 af Nicole Schmit mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-84/05)

(2005/C 106/77)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 17. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Nicole Schmit, Ispra (Italien), ved avocat Eric Boigelot.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionen tilpligtes at fremlægge rapporten med alle personlige akter vedrørende sagsøgeren, der er forseglet af OLAF.

—	Kommissionen tilpligtes at fremlægge den rapport, der afslutter den interne undersøgelse vedrørende sagsøgeren.

—	Annullation af undersøgelsen vedrørende sagsøgeren.

—	Annullation af OLAF's skrivelse, der indeholdt »underretning om undersøgelsen og oplysninger fra de italienske judicielle myndigheder«.

—	Annullation af den undersøgelsesrapport, der blev fremsendt til de italienske judicielle myndigheder.

—	Annullation af alle retsakter, der efterfølger og/eller vedrører disse afgørelser, og som ligger efter anlæggelsen af nærværende søgsmål.

—	OLAF og Kommissionen tilpligtes at betale en erstatning, som efter billighed fastsættes til 30 000 EUR, idet der tages forbehold for en forhøjelse og/eller nedsættelse af beløbet under sagen.

—	Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet påberåbt sig de samme søgsmålsgrunde som dem, der er påberåbt af sagsøgerne i sag T-22/05.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/39

Sag anlagt den 16. februar 2005 af Ano Liosia kommune og 6 andre personer mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-85/05)

(2005/C 106/78)

Processprog: græsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 16. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Ano Liosia kommmune, Ano Liosia (Attika), Theodora Goula, Argyris Argyropoulos, Ioannis Manis, Eleni Dalipi, Vasilis Papagrigoriou og Georgios Frangalexis, alle Ano Liosia, ved advokat G.-E. Kalavros.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens beslutning nr. 5522 af 21. december 2004 om ydelse af støtte fra Samhørighedsfonden til anlægsarbejdet »første fase i indretningen af andet affaldsdepot for det vestlige Attika ved Skalistiri i Fyli kommune, Grækenland (CCI-nr.: 2004 GR 16 C PE 001)« annulleres, og

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Til støtte for deres søgsmål gør sagsøgerne gældende, at den anfægtede beslutning er i strid med målene om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed samt en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, jf. artikel 2 EF, artikel 4, stk. 1, EF og artikel 174 EF, idet Ano Liosia kommune, som sagsøgerne anser for forurenet og forfalden, dermed forpligtes til at modtage en meget større mængde affald end de to andre affaldsdepoter, der er planlagt i Attika nomos. I denne forbindelse har sagsøgeren anført visse problemer med hensyn til det sted, som er blevet valgt til indretning af affaldsdepotet, nemlig at der i det væsentlige er tale om en fortsættelse af allerede eksisterende anlæg, at det udsete område er udlagt som område med absolut beskyttelse af det naturlige miljø og er delvist dækket af skov og skal delvist gentilplantes med skov, at ejendomsrettighederne i området ikke er sikret, og at det ifølge en undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser ikke er det mest egnede område.

Desuden gør sagsøgerne gældende, at den anfægtede beslutning er i strid med Den Hellenske Republiks forpligtelse

—

til at træffe passende foranstaltninger for at fremme forhindring eller nedbringelse af affaldsproduktionen og af affaldets skadevirkninger og til at udvikle renere teknologier og en bedre udnyttelse af naturressourcerne, samt til at til at sikre, at affaldet nyttiggøres eller bortskaffes, uden at menneskets sundhed bringes i fare, og uden at der anvendes fremgangsmåder eller metoder, som vil kunne skade miljøet, i henhold til artikel 3 og 4 i direktiv 91/156 (1)

—	til at overholde det regionale særprogram til forebyggelse, recirkulation og forarbejdning af affald, i henhold til artikel 3, 4 og 6 i direktiv 75/442 (2)

—	til at sikre, at det nye anlæg træffer de nødvendige forebyggende foranstaltninger mod forurening, så der ikke forårsages en væsentlig forurening, i henhold til artikel 3 i direktiv 96/61 (3)

og Den Hellenske Republiks forpligtelser i henhold til artikel 1 i direktiv 97/11 (4).

(1) Rådets direktiv 91/156/EØF af 18.3.1991 om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald, EFT L 78, s. 32.

(2) Rådets direktiv 75/442/EØF af 15.7.1975 om affald, EFT L 194, s. 39.

(3) Rådets direktiv 96/61/EF af 24.9.1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, EFT L 257, s. 26.

(4) Rådets direktiv 97/11/EF af 3.3.1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EFT L 73, s. 5.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/40

Sag anlagt den 21. februar 2005 af GAEC SALAT mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-89/05)

(2005/C 106/79)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 21. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af GAEC SALAT, Cussac (Frankrig), ved avocat François Delpeuch.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1)	Det fastslås, at Kommissionens nægtelse af at tage stilling til den af GAEC SALAT indbragte klage af 15. oktober 2004, registreret den 26. oktober 2004 under nummer 0411325, er ulovlig.

2)	Der drages alle heraf følgende retlige konsekvenser.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i den foreliggende sag har indbragt en klage for Kommissionen med henblik på ændring af varespecifikationerne for oprindelsesbetegnelsen »SALERS« som fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 828/2003 af 14. maj 2003 om ændring af punkter i varespecifikationerne for 16 betegnelser i bilaget til forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92. Denne oprindelsesbetegnelse var allerede registreret som sådan i henhold til forordning (EF) nr. 1107/96.

Ifølge sagsøgeren udgør denne ændring af varespecifikationerne i henseende til oprindelsesbetegnelserne fromage Salers og fromage Laguiole en tilsidesættelse af almindelige retsprincipper og nærmere bestemt af lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/40

Sag anlagt den 18. februar 2005 af Athinaïki Techniki SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-94/05)

(2005/C 106/80)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 18. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Athinaïki Techniki SA, Neo Iraklio-Athen (Grækenland), ved advokat Spyros A. Pappas.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af Generaldirektoratet for Konkurrences beslutning om at henlægge sagsøgerens klage vedrørende statsstøtte ydet af den Hellenske Republik til Hyatt Regency i forbindelse med det offentlige udbud »Casino Mont Parnès«, hvilket sagsøgeren fik meddelelse om ved skrivelse af 2. december 2004.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Til støtte for sine anbringender har sagsøgeren for det første gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, jf. EF-traktatens artikel 88, stk. 2, og artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 659/1999 gældende.

For det andet har sagsøgeren kritiseret Kommissionen for at have begået flere fejl i forbindelse med begrundelsen af den anfægtede beslutning. I denne sammenhæng har sagsøgeren anført, at Kommissionen ikke har redegjort for, hvorfor der ikke forelå alvorlige vanskeligheder med hensyn til bedømmelsen og endnu mindre grad for, hvorfor den ikke havde kendskab til visse helt afgørende dokumenter. Desuden er den anfægtede beslutning udelukkende baseret på en analyse fra Generaldirektoratet for det Indre Marked, selv om denne blot fastslår, at fællesskabsbestemmelserne ikke finder anvendelse i den foreliggende sag. Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at begrundelsen for beslutningen om ikke at anse de omhandlede foranstaltninger som statsstøtte ifølge sagsøgeren ligeledes er utilstrækkelig og, at Kommissionen af de samme grunde, har tilsidesat EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/40

Sag anlagt den 14. februar 2005 af Jean Dehon mod Europa-Parlamentet

(Sag T-95/05)

(2005/C 106/81)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 14. februar 2005 anlagt sag mod Europa-Parlamentet af Jean Dehon, Hagen (Luxembourg), ved avocats Sébastien Orlandi, Xavier Martin M., Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2004 om ansættelse af en anden person i stillingen som viceafdelingschef i den franske oversættelsesafdeling.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i denne sag har anfægtet ansættelsesmyndighedens afslag på at imødekomme hans ansøgning til stillingen som viceafdelingschef i den franske oversættelsesafdeling. Den udvalgte ansøger blev ansat efter offentliggørelsen af meddelelsen om den interne udvælgelsesprøve LA/113 (stillingsopslag nr. 9192).

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande anført, at der er sket tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 233, af vedtægtens artikel 29, stk. 1, af princippet om ret til karriere samt af begrundelsespligten.

Sagsøgeren har hermed nærmere bestemt anført følgende:

—	Den omtvistede ansættelse er sket, uden at sagsøgerens ansøgning er blevet gennemgået.

—	Prioritetsrækkefølgen mellem de forskellige procedurer til besættelse af stillinger som fastsat i vedtægtens artikel 29 er ikke blevet overholdt.

—

Den manglende afgørelse for så vidt angår sagsøgerens ansøgning i henhold til proceduren for forfremmelse/forflyttelse er så meget desto mere alvorlig som proceduren til besættelse af den pågældende stilling allerede har været genstand for en annullationsdom af 15. november 2000 (sag T-261/99, Dehon mod Parlamentet). Opfyldelsen af denne dom forudsætter imidlertid en genoprettelse af situationen, som den var forud for indtrædelsen af de omstændigheder, som Retten underkendte.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/41

Sag anlagt den 21. februar 2005 af Compagnie d'entreprises C.F.E. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-100/05)

(2005/C 106/82)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 21. februar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Compagnie d'entreprises C.F.E., Bruxelles, ved avocats B. Louveaux og J. van Ypersele.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Kommissionens beslutning af 7. december 2004 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det atlantiske biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (2004/813/EF), offentliggjort i EUT den 29. december 2004, annulleres i det hele, eller i det mindste for så vidt som beslutningen udlægger sagsøgerens ejendom, der er beliggende på avenue de la Foresterie, Watermael-Boitsfort (Belgien) og matrikuleret som sektion F nr. 66/Y/2 og 66/s/2, som en lokalitet af fællesskabsbetydning.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i den foreliggende sag er indehaver af en stor del af en byggemodnet grund, der er beliggende i hovedstadsregionen Bruxelles. Denne grund blev ved den anfægtede beslutning udlagt som en lokalitet af fællesskabsbetydning.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at:

—

der er sket tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1 og 2, og bilag III til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, for så vidt som Kommissionen har vedtaget den omhandlede beslutning, uden at et udkast til en liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning behørigt var blevet foreslået af Belgien, idet Institut bruxellois pour la gestion de l'environnement, som er ophavsmænd til nævnte forslag, åbenbart savnede kompetence til at udarbejde listen. Som følge heraf er den anfægtede beslutning mangelfuld som følge af inkompetence.

—

der er sket tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2 og 3, artikel 20 og 21 i direktiv 92/43/EØF, af artikel 5, stk. 2, og artikel 7, stk. 1, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der er tillagt Kommissionen, af artikel 8 i »habitat«-udvalgets forretningsorden, af artikel 9 i den standardforretningsorden, der i henhold til nævnte artikel 7, stk. 1, er vedtaget ved beslutning 2001/C 38/03, samt de almindelige principper om god forvaltningsskik og »audi alteram partem«. Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at »habitat«-udvalgets udtalelse ikke blev indhentet i henhold til den almindelige procedure om afgivelse af udtalelse, men ved anvendelsen af den skriftlige procedure om afgivelse af udtalelse, uden at nødvendigheden af at anvende af denne procedure var godtgjort, uden at anvendelsen af denne procedure var blevet gjort til genstand for en begrundet beslutning, og uden at »habitat«-udvalget havde været i stand til at udtale sig om alle sagens tekniske aspekter.

—	Kommissionen har truffet sin beslutning på grundlag af et forslag til en liste over lokaliteter, der er baseret på upræcise og/eller irrelevante faktiske oplysninger henset til de kriterier, der er fastsat i bilag III til direktiv 92/43/EØF.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/42

Sag anlagt den 28. februar 2005 af CEGELEC SA mod Europa-Parlamentet

(Sag T-104/05)

(2005/C 106/83)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 28. februar 2005 anlagt sag mod Europa-Parlamentet af CEGELEC SA, som har hjemsted i Bruxelles, ved avocats André Delvaux og Véronique Bertrand.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling

—

Annullation af Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2004, hvori det forkastede det bud, som selskabet CEGELEC havde indgivet, og tildelte GROUP 4 Technology SA de tre dele af den kontrakt, der vedrører leveringen og iværksættelsen af videoovervågningssystemet på Europa-Parlamentets tre principale arbejdssteder, hvilken kontrakt var genstand for en udbudsbekendtgørelse i EUT S 61 af 26. marts 2004. Begrundelsen herfor blev tilsendt selskabet CEGELEC ved skrivelse af 16. december 2004

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har begæret annullation af Parlamentets beslutning om at forkaste sagsøgerens bud i forbindelse med udbudsproceduren vedrørende iværksættelsen af videoovervågningssystemer på Europa-Parlamentets tre principale arbejdssteder, og om at tildele kontrakten til en anden bydende.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren hævdet, at de pågældende udbudsbetingelser samt forordningerne 1605/2002 (1) og 2432/2002 (2) og direktiverne 92/50 (3), 93/36 (4) og 2004/18 (5) flere gange er blevet tilsidesat. Tilsidesættelserne er de følgende:

—	Begrundelsen for den anfægtede beslutning, som blev tilsendt sagsøgeren, er utilstrækkelig

—	Manglende anvendelse af tildelingskriterierne og af det vægtningssystem, som er fastsat i udbudsbetingelserne

—	Det bud, der blev antaget, er henset til dets størrelse ikke i overensstemmelse med forpligtelsen til at udarbejde et skriftligt bud på et af Unionens officielle sprog

—	Europa-Parlamentet har under tilsidesættelse af princippet om ligebehandling af de bydende tildelt kontrakten på grundlag af kameraer, der ikke blev fremvist under mødet om »foto-tests«

—	Det bud, der blev antaget, er angiveligt indgivet for sent.

(1) EFT L 248, s. 1.

(2) EFT L 357, s. 1.

(3) EFT L 209, s. 1.

(4) EFT L 199, s. 1.

(5) EFT L 134, s. 114.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/43

Sag anlagt den 8. marts 2005 af SpA. Navigazione Libera del Golfo mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-109/05)

(2005/C 106/84)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 8. marts 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af SpA. Navigazione Libera del Golfo (NLG.), Napoli, ved S. Ravenna, med påstand om annullation af den beslutning, der blev truffet den 3. februar 2005 (1) i medfør af artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (2), som var en beslutning, der bekræftede afslaget på aktindsigt i de data og oplysninger, som det sagsøgende selskab havde anmodet om.

De oplysninger, som sagsøgeren ønskede, og hvis udbredelse Kommissionen afslog, vedrører tallene for de meromkostninger, der er opstået i forbindelse med persontransport mellem havnen i Napoli-Beverello og øen Capri. Disse tjenesteydelser blev udført af den offentlige virksomhed Caremar SpA, der har hjemsted i Napoli, inden for rammerne af en ordning om pålæggelse af forpligtelser til offentlig tjeneste (OSP) og virksomheden modtog en årlig godtgørelse herfor (statsstøtte), som var godkendt af Kommissionen i henhold til en beslutning, truffet den 16. marts 2004 i medfør af EF-traktatens artikel 88, stk. 2.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1)	Kommissionens beslutning af 3. februar 2005 annulleres.

2)	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved at meddele sagsøgeren beslutningen af 16. marts 2004 med henvisning til den påståede begrundelse vedrørende beskyttelse af Caremar's forretningsmæssige interesser, har Kommissionen i forbindelse med beslutningens begrundelse undladt at offentliggøre de analytiske data vedrørende Caremar's driftsudgifter til handelsaktiviteter — herunder de meromkostninger, der er opstået som følge af ruterne til øen Capri — som er udført inden for rammerne af en ordning om pålæggelse af forpligtelser til offentlig tjeneste og de tilsvarende årlige godtgørelser, som regionen Campanien har udbetalt.

Sagsøgeren udfører fortsat passagertransport på den samme rute, Napoli Beverello-Capri, inden for rammerne af en ordning om pålæggelse af forpligtelser til offentlig tjeneste uden dog at modtage nogen form for støtte med henblik på at kunne afholde de meromkostninger, der er forbundet med nævnte forpligtelser, og derfor har sagsøgerne anført, at der er tale om forskelsbehandling.

Henset til sagsøgerens retlige interesse og nødvendigheden af at opnå et udtømmende kendskab til Caremar-beslutningen så hurtigt som muligt med henblik på at beskytte sine egne interesser og i givet fald at anlægge et søgsmål til prøvelse af beslutningen af 16. marts 2004 begærede selskabet NLG aktindsigt i data vedrørende de meromkostninger, der var forbundet med forpligtelserne til offentlig tjeneste, som Caremar har afholdt for ruterne til øen Capri og det tilsvarende støttebeløb.

Ved beslutning af 3. februar 2005 afslog Kommissionen NLG's begæring om aktindsigt med henvisning til beskyttelse af Caremar's forretningsmæssige interesser.

NLG, der har anfægtet denne beslutning, har anført, at Kommissionen — bl.a. — har begået en alvorlig retlig fejl ved åbenbart at tilsidesætte bestemmelserne i dens meddelelse, C(2003) 4582 af 1. december 2003 om tavshedspligt i statsstøttebeslutninger (3), der i punkt 17 udtrykkeligt foreskriver gennemsigtighed og offentliggørelse af data og oplysninger vedrørende omkostninger ved offentlige tjenester for så vidt som de ikke betragtes som fortrolige eller som en forretningshemmelighed.

(1) Beslutningen er ikke offentliggjort.

(2) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(3) EUT C 297 af 9.12.2003, s. 6.

30.4.2005

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/44

(2005/C 106/86)

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 93 af 16.4.2005

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 82 af 2.4.2005

EUT C 69 af 19.3.2005

EUT C 57 af 5.3.2005

EUT C 45 af 19.2.2005

EUT C 31 af 5.2.2005

EUT C 19 af 22.1.2005

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex:http://europa.eu.int/eur-lex

CELEX:http://europa.eu.int/celex

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 106

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	48. årgang 30. april 2005

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Meddelelser
	Domstolen
	DOMSTOLEN
2005/C 106/1	Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. marts 2005 i sag C-196/02, Vasiliki Nikoloudi mod Organismos Tilepikoinonion Ellados AE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Eirinodikeio Athinon) (Socialpolitik — mandlige og kvindelige arbejdstagere — EF-traktatens artikel 119 (EF-traktatens artikel 117-120 er erstattet af artikel 136 EF- 143 EF) — direktiv 75/117/EØF — lige løn — direktiv 76/207/EØF — ligebehandling — deltidsansatte på ubestemt tid — udelukkelse fra en ordning om overgang til fastansættelse — beregning af anciennitet — bevisbyrde)	1

2005/C 106/2	Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. marts 2005 i sag C-281/02, Andrew Owusu mod N.B. Jacksom, agissant sous le nom commercial Villa Holdidays Bal-Inn Villas m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England and Wales) Civil Division) (Bruxelles-konventionen — Bruxelles-konventionens territoriale anvendelsesområde — artikel 2 — kompetence — ulykke indtrådt i et tredjeland — personskade — sagsanlæg i en kontraherende stat mod en person med bopæl i denne stat og andre sagsøgte med bopæl i et tredjeland — forum non conveniens-doktrinen — uforenelighed med Bruxelles-konventionen)	2

2005/C 106/3	Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. marts 2005 i sag C-283/02, Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Annullationssøgsmål — vinprodukter — forordning (EF) nr. 753/2002 — beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af produkter — beskyttelse af de supplerende traditionelle benævnelser — urigtig klassificering af traditionelle benævnelser — sprog der kan anvendes ved mærkning — ligebehandlingsprincippet)	2

2005/C 106/4	Domstolens dom (Første Afdeling) af 24. februar 2005 i sag C-300/02, Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (EUGFL — markafgrøder — forordning (EØF) nr. 729/70 — artikel 5, stk. 2, litra c) — uoverensstemmelse mellem årsopgørelsen for udgifter og de støtteberettigede udgifter — frist på 24 måneder — tilbageholdelse af støtten til landbrugere)	3

2005/C 106/5	Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 24. februar 2005 i sag C-318/02, Kongeriget Nederlandene mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (EUGFL — beslutning 2002/524/EF — finansielle korrektioner til de nederlandske udgifter i forbindelse med undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet for svinekød i Nederlandene — forordning (EF) nr. 413/97)	3

2005/C 106/6	Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. marts 2005 i sag C-377/02, Léon Van Parys NV mod Belgisch Interventie- en Restitutiebureau (BIRB) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State) (Fælles markedsordning — bananer — GATT 1994 — artikel I og XIII — rammeaftale af 23. april 1993 mellem EØF og Cartagena-Gruppen — direkte virkning — henstillinger og afgørelser fra WTO's tvistbilæggelsesorgan — retsvirkninger)	4

2005/C 106/7	Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. februar 2005 i sag C-13/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Tetra Laval BV (Appel — konkurrence — forordning (EØF) nr. 4064/89 — dom, hvorved det fastslås, at en beslutning om påbud om deling af virksomheder er ulovlig som følge af ulovligheden af en forudgående beslutning, hvori en fusion erklæres uforenelig med fællesmarkedet)	4

2005/C 106/8	Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. marts 2005 i de forenede sager C-21/03 og C-34/03, Fabricom SA mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État (Offentlige kontrakter — bygge- og anlæg, indkøb og tjenesteydelser — vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation — forbud mod, at en person, der har bidraget til udviklingen af de omhandlede bygge- og anlæg, indkøb eller tjenesteydelser, deltager i et udbud eller afgiver et bud)	5

2005/C 106/9	Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. marts 2005 i sag C-172/03, Wolfgang Heiser mod Finanzamt Innsbruck (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof) (Moms — afgiftsfritagelse af behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning — berigtigelse af fradragene)	5

2005/C 106/0	Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 3. marts 2005 i sag C-195/03, Ministerie van Financiën mod Merabi Papismedov m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Beroep te Antwerpen) (EF-toldkodeks — frembydelse af varer for toldvæsenet — begreb — cigaretter angivet under betegnelsen køkkengrej — opståen af toldskyld ved indførsel — toldskyldens debitor)	6

2005/C 106/1	Domstolens dom (Femte Afdeling) af 24. februar 2005 i sag C-279/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Implants (International) Ltd (Voldgiftsklausul — tilbagebetaling af forskudsbeløb — morarenter — udeblivelsessag)	6

2005/C 106/2	Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 3. marts 2005 i sag C-414/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (Traktatbrud — artikel 8 i direktiv 92/50/EØF — fremgangsmåde til indgåelse af offentlige tjenesteydelseskontrakter — affaldsbortskaffelse i delstaten Niedersachsen)	7

2005/C 106/3	Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 27. januar 2005 i sag C-416/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — direktiv 2001/18/EF — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)	7

2005/C 106/4	Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 3. marts 2005 i sag C-499/03 P, Peter Biegi Nahrungsmittel GmbH og Commonfood Handelsgesellschaft für Agrar-Produkte mbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Appel — fælles toldtarif — efteropkrævning af importafgifter — afkald på efteropkrævning — betingelser — artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 2193/92 — fejl begået af toldmyndighederne — påviselig fejl — den kombinerede nomenklatur — angivelser — rækkevidde)	8

2005/C 106/5	Domstolens dom (Femte Afdeling) af 3. marts 2005 i sag C-90/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig (Traktatbrud — artikel 7, stk. 1, i direktiv 1999/32/EF — manglende fremsendelse af rapport om svovlindholdet i de flydende brændstoffer, som er anvendt på det nationale område)	8

2005/C 106/6	Domstolens dom (Femte Afdeling) af 24. februar 2005 i sag C-225/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland (Traktatbrud — direktiv 2001/106/EF — søtransport — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)	9

2005/C 106/7	Domstolens dom (Femte Afdeling) af 24. februar 2005 i sag C-383/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (Traktatbrud — direktiv 1999/105/EF — markedsføring af forstligt formeringsmateriale — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)	9

2005/C 106/8	Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 19. januar 2005 i sag C-206/03, Commissioners of Customs & Excise mod SmithKline Beecham plc (anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt af High Court of Justice (England and Wales) Chancery Division) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3 — fælles toldtarif — toldpositioner — nikotinplastre — retlig gyldighed af en tariferingsudtalelse fra Verdenstoldorganisationen)	10

2005/C 106/9	Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 28. oktober 2004 i sag C-236/03 P, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod CMA CGM m.fl. (Appel — aftaler — søtransport mellem Nordeuropa og det fjerne Østen — bøder — forældelse — åbenbart, at appellen dels ikke kan antages til realitetsbehandling, dels er ugrundet)	10

2005/C 106/0	Domstolens kendelse (Fjerde Afdeling) af 18. januar 2005 i sag C-325/03 P, José Luis Zuazaga Meabe mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (Appel — EF-varemærker — annullationssøgsmål — afvisning, fordi sagen er anlagt for sent — åbenbart, at appellen er ugrundet)	11

2005/C 106/1	Domstolens kendelse (Fjerde Afdeling) af 7. december 2004 i sag C-521/03 P, Internationaler Hilfsfonds eV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Appel — formaliteten — forældelse — artikel 230, stk. 5, — EF-beslutning af rent bekræftende karakter — subsumption)	11

2005/C 106/2	Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 21. januar 2005 i sag C-75/04, Ministerie van Financiën mod Hendrik Hanssens m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Beroep te Antwerpen) (Præjudiciel — afvisning)	12

2005/C 106/3	Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 26. januar 2005 i sag C-153/04 P, Euroagri Srl mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Appel — EUGFL — finansiel støtte — pilot- og demonstrationsprojekt med hensyn til anvendelse af en ny teknologi, Endovena, på frugttræer)	12

2005/C 106/4	Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 28. januar 2005 i sag C-208/04, Inter-Environnement Wallonie ASBL mod regionen Vallonien (anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt af Conseil d'État) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3, — direktiv 75/442/EØF og 91/156/EØF — begrebet affald — fortegnelse over materialer, der kan sidestilles med produkter)	12

2005/C 106/5	Sag C-4/05 SA: Begæring om bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg indleveret den 9. marts 2005 af ALT Ylmy — Ömümcilik Paydarlar Jemgyyeti mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	13

2005/C 106/6	Sag C-5/05 SA: Begæring om bemyndigelse til at foretage arrest eller udlæg indleveret den 11. marts 2005 af Maria Fernanda Gil do Nascimento m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	13

2005/C 106/7	Sag C-39/05 P: Appel iværksat den 2. februar 2005 af Kongeriget Sverige til prøvelse af dom afsagt den 23. november 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-84/03, Maurizio Turco, støttet af Republikken Finland, Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	13

2005/C 106/8	Sag C-52/05 P: Appel iværksat den 9. februar 2005 af Maurizio Turco til prøvelse af dom afsagt den 23. november 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-84/03, Maurizio Turco, støttet af Republikken Finland, Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige, mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	14

2005/C 106/9	Sag C-69/05: Sag anlagt den 11. februar 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg	15

2005/C 106/0	Sag C-75/05 P: Appel iværksat den 16. februar 2005 (Fax/E-mail: 11.2.2005) af Forbundsrepublikken Tyskland til prøvelse af dom afsagt den 1. december 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) i sag T-27/02, Kronofrance S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, støttet af Glunz AG og OSB Deutschland GmbH	15

2005/C 106/1	Sag C-80/05 P: Appel iværksat den 1. december 2004 af Glunz AG og OSB Deutschland GmbH til prøvelse af dom afsagt den 18. februar 2005 (fax/email 16.2.2004) af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) i sag T-27/02, Kronofrance S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, støttet af Glunz AG og OSB Deutschland GmbH	16

2005/C 106/2	Sag C-89/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 3. november 2004 af House of Lords i sagen United Utilities plc mod Commissioners of Costoms and Excise	17

2005/C 106/3	Sag C-97/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 25. januar 2005 af Verwaltungsgericht Darmstadt i sagen Mohamed Gattoussi mod Stadt Rüsselsheim	17

2005/C 106/4	Sag C-98/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 11. februar 2005 af Østre Landsret i sagen De Danske Bilimportører mod Skatteministeriet	18

2005/C 106/5	Sag C-100/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 18. februar 2005 af Gerechtshof te Amsterdam i sagen ASM Lithography B.V. mod Inspecteur van de Belastingdienst/Douane Zuid/kantoor Roermond	19

2005/C 106/6	Sag C-101/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 15. oktober 2004 af Regeringsrätten i sagen Skatteverket mod A	19

2005/C 106/7	Sag C-102/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 15. oktober 2004 af Regeringsrätten i sagen Skatteverket mod A. og B.	19

2005/C 106/8	Sag C-111/05: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 24. februar 2005 af Regeringsrätten i sagen Aktiebolaget NN mod Skatteverket	19

2005/C 106/9	Sag C-115/05: Sag anlagt den 8. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg	20

2005/C 106/0	Sag C-118/05: Sag anlagt den 10. marts 2005 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik	20

2005/C 106/1	Slettelse af sag C-38/04	21

2005/C 106/2	Slettelse af sag C-58/03	21

2005/C 106/3	Slettelse af sag C-69/04	21

2005/C 106/4	Slettelse af sag C-83/04	21

2005/C 106/5	Slettelse af sag C-246/03	21

2005/C 106/6	Slettelse af sag C-247/03	21

2005/C 106/7	Slettelse af sag C-314/04	22

2005/C 106/8	Slettelse af sag C-401/04	22

2005/C 106/9	Slettelse af sag C-476/03	22

2005/C 106/0	Slettelse af sag C-548/03	22

2005/C 106/1	Slettelse af sag C-549/03	22

	RETTEN I FØRSTE INSTANS
2005/C 106/2	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. marts 2005 i sag T-143/03, Elisabeth Saskia Smit mod Europol (Midlertidigt ansat — ansatte ved Europol — ikke forlængelse af ansættelseskontrakt)	23

2005/C 106/3	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. marts 2005 i sag T-169/03, Sergio Rossi SpA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (EF-varemærker — indsigelsessag — de nationale og internationale ordmærker MISS ROSSI — EF-varemærkeansøgning om ordmærket SISSI ROSSI — varer af lignende art — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)	23

2005/C 106/4	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. marts 2005 i sag T-185/03, Vincenzo Fusco mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket ENZO FUSCO — ældre EF-ordmærke ANTONIO FUSCO — risiko for forveksling — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)	24

2005/C 106/5	Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. marts 2005 i sag T-258/03, Andreas Mausolf mod Europol (Midlertidigt ansat — ansatte ved Europol — ikke forlængelse af ansættelseskontrakt)	24

2005/C 106/6	Sag T-9/05: Sag anlagt den 12. januar 2005 af Hoya Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	24

2005/C 106/7	Sag T-30/05: Sag anlagt den 28. januar 2005 af William Prym GmbH & Co. KG og Prym Consumer GmbH & Co. KG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	25

2005/C 106/8	Sag T-43/05: Sag anlagt den 31. januar 2005 af Camper, SL, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	26

2005/C 106/9	Sag T-49/05: Sag anlagt den 31. januar 2005 af Reckitt Benckiser N.V. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	27

2005/C 106/0	Sag T-50/05: Sag anlagt den 28. januar 2005 af European Dynamics SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	27

2005/C 106/1	Sag T-56/05: Sag anlagt den 8. februar 2005 af Irland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	28

2005/C 106/2	Sag T-57/05: Sag anlagt den 8. februar 2005 af Jeremy Henry Moore Newsum, Mark Anthony Loveday og Robin Shedden Broadhurst mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	29

2005/C 106/3	Sag T-59/05: Sag anlagt den 2. februar 2005 af European Dynamics S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	30

2005/C 106/4	Sag T-61/05: Sag anlagt den 10. februar 2005 af Cornelius Rozemeijer m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union	30

2005/C 106/5	Sag T-62/05: Sag anlagt den 15. februar 2005 af Lotto Sport Italia S.p.A. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	31

2005/C 106/6	Sag T-65/05: Sag anlagt den 7. februar 2005 af Thomas Seldis mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	31

2005/C 106/7	Sag T-66/05: Sag anlagt den 17. februar 2005 af Jörn Sack mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	32

2005/C 106/8	Sag T-67/05: Sag anlagt den 15. februar 2005 af Aytan's Manufacturing Company (UK) Limited mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	32

2005/C 106/9	Sag T-68/05: Sag anlagt den 16. februar 2005 af Aker Warnow Werft GmbH og Kværner ASA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	33

2005/C 106/0	Sag T-69/05: Sag anlagt den 11. februar 2005 af European Dynamics S.A. mod European Food Safety Authority	34

2005/C 106/1	Sag T-70/05: Sag anlagt den 14. februar 2005 af European Dynamics S.A. mod European Maritime Safety Agency	35

2005/C 106/2	Sag T-71/05: Sag anlagt den 14. februar 2005 af Jacques Wunenburger mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	35

2005/C 106/3	Sag T-73/05: Sag anlagt den 14. februar 2005 af Alejandro Martín Magone mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	36

2005/C 106/4	Sag T-74/05: Sag anlagt den 16. februar 2005 af The International Institute for the Urban Environment mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	37

2005/C 106/5	Sag T-75/05: Sag anlagt den 17. februar 2005 af NetScout Systems, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	37

2005/C 106/6	Sag T-83/05: Sag anlagt den 18. februar 2005 af Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	38

2005/C 106/7	Sag T-84/05: Sag anlagt den 17. februar 2005 af Nicole Schmit mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	38

2005/C 106/8	Sag T-85/05: Sag anlagt den 16. februar 2005 af Ano Liosia kommune og 6 andre personer mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	39

2005/C 106/9	Sag T-89/05: Sag anlagt den 21. februar 2005 af GAEC SALAT mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	40

2005/C 106/0	Sag T-94/05: Sag anlagt den 18. februar 2005 af Athinaïki Techniki SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	40

2005/C 106/1	Sag T-95/05: Sag anlagt den 14. februar 2005 af Jean Dehon mod Europa-Parlamentet	40

2005/C 106/2	Sag T-100/05: Sag anlagt den 21. februar 2005 af Compagnie d'entreprises C.F.E. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	41

2005/C 106/3	Sag T-104/05: Sag anlagt den 28. februar 2005 af CEGELEC SA mod Europa-Parlamentet	42

2005/C 106/4	Sag T-109/05: Sag anlagt den 8. marts 2005 af SpA. Navigazione Libera del Golfo mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	43

2005/C 106/5	Slettelse af de forenede sager T-205/03, T-206/03, T-207/03, T-208/03, T-209/03 og T-210/04	43

	III Oplysninger
2005/C 106/6	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 93 af 16.4.2005	44