ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 23A

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

48. årgang
28. januar 2005


Informationsnummer

Indhold

Side

 

III   Oplysninger

 

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA)

2005/C 023A/1

Ansættelse ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (London)

1

DA

 


III Oplysninger

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA)

28.1.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CA 23/1


ANSÆTTELSE VED DET EUROPÆISKE LÆGEMIDDELAGENTUR (LONDON)

(2005/C 23 A/01)

Agenturet har ansvaret for at koordinere vurderingen og overvågningen af human- og veterinærmedicinske lægemidler i Den Europæiske Union (jf. Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 (Den Europæiske Unions Tidende L  136 af 30. april 2004)). EMEA blev oprettet i januar 1995. Det har tæt kontakt til Europa-Kommissionen, de 25 EU-medlemsstater, landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-EFTA) og mange andre grupper inden for den offentlige og den private sektor.

De kan indhente yderligere oplysninger om EMEA og agenturets aktiviteter via internettet; vores webadresse er: http://www.emea.eu.int

Det Europæiske Lægemiddelagentur agter gennem udvælgelse at oprette en ansættelsesreserve for følgende stillinger:

EMEA/B/204: Assistent, sektionen for mødestyring og konferencer, afdelingen for kommunikation og netværk (B*3)

EMEA/B/205: Assistent, sektionen for personale og budget, administrationsafdelingen (B*3)

EMEA/A/206: Fuldmægtig, Afdelingen for veterinærlægemidler (A*7)

EMEA/A/207: Fuldmægtig, retsforskrifter og driftsstøtte, Afdelingen for vurdering af humanmedicinske lægemidler efter godkendelse (A*6)

EMEA/B/208: Assistent, retsforskrifter og driftsstøtte, Afdelingen for vurdering af humanmedicinske lægemidler efter godkendelse (B*3).

De udvalgte ansøgere optages på en reserveliste og kan, afhængigt af budgetsituationen, blive tilbudt en femårig kontrakt, som kan forlænges, i overensstemmelse med vilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber (De Europæiske Fællesskabers Tidende L  56 af 4. marts 1968) (1).

Tjenestestedet er London.

Ansøgeren skal være statsborger i De Europæiske Fællesskaber, Island, Norge eller Liechtenstein og være i besiddelse af sine borgerlige rettigheder.

De udførlige betingelser, stillingsbeskrivelserne og det obligatoriske ansøgningsskema downloades fra EMEA's websted http://www.emea.eu.int/ Ansøgningsskemaet skal behørigt underskrives og dateres og skal sammen med al fornøden dokumentation indsendes senest den 11. marts 2005 (poststemplets dato er afgørende) til følgende adresse: EMEA — Head of Personnel, 7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, United Kingdom (Tlf. (44-207) 418 84 00; fax (44-207) 418 84 16).


(1)  Rådet har vedtaget en ny personalevedtægt, som trådte i kraft den 1. maj 2004. Denne vedtægt indeholder bestemmelser om en ny karrierestruktur. Udvalgte ansøgere vil derfor kunne få tilbudt ansættelse på grundlag af den nye personalevedtægt, i overensstemmelse med bl.a. bestemmelserne i bilag XIII, afdeling II, artikel 12 (se EU's internetportal: http://www.europa.eu.int).