8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/1

---

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 18. november 2004

i de forenede sager C-10/02 og C 11/02, Anna Fascicolo m.fl., Enzo De Benedictis m.fl. mod Regione Puglia, Maria Paciolla, Assessorato alla Sanità e Servizi Sociali della Regione Puglia m.fl. (C-10/02) og Grazia Berardi m.fl., Lucia Vaira m.fl. mod Azienda Unità Sanitaria Locale BA/4 m.fl. (C-11/02) (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunale amministrativo regionale per la Puglia) (1)

(Fri bevægelighed for læger - direktiv 86/457/EØF og 93/16/EØF - anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser - forpligtelse for medlemsstaterne til at gøre adgangen til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge inden for rammerne af deres nationale sociale sikringsordning betinget af, at et særligt eksamensbevis er erhvervet - erhvervede rettigheder - ligestilling af autorisation erhvervet før den 1. januar 1995 med det særlige uddannelsesbevis - fastsættelse af en liste over alment praktiserende læger med henblik på at besætte ledige stillinger i en region ud fra erhvervede kvalifikationsbeviser)

(2005/C 6/01)

Processprog: italiensk

I de forenede sager C-10/02 og C 11/02, Anna Fascicolo m.fl., Enzo De Benedictis m.fl. mod Regione Puglia, Maria Paciolla, Assessorato alla Sanità e Servizi Sociali della Regione Puglia, Coordinatore del Settore Sanità, Azienda Unità Sanitaria Locale BR/1, Felicia Galietti m.fl., Azienda Unità Sanitaria Locale BA/4, Madia Evangelina Magrì, Azienda Unità Sanitaria Locale BA/1, Azienda Unità Sanitaria Locale BA/3 (sag C-10/02) og Grazia Berardi m.fl., Lucia Vaira m.fl. mod Azienda Unità Sanitaria Locale BA/4, Angelo Michele Cea, Scipione De Mola, Francesco d'Argento, Azienda Unità Sanitaria Locale FG/2, Antonella Battista m.fl., Nicola Brunetti m.fl., Azienda Unità Sanitaria Locale BA/3, Azienda Unità Sanitaria Locale FG/3, Erasmo Fiorentino (sag C-11/02), angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF indgivet af Tribunale amministrativo regionale per la Puglia (Italien) ved afgørelser af 10. oktober 2001, indgået til Domstolen den 15. januar 2002, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne R. Silva de Lapuerta, K. Lenaerts, S. von Bahr og K. Schiemann (refererende dommer); generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Artikel 36, stk. 2, i Rådets direktiv 93/16/EØF af 5. april 1993 om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser pålægger ikke medlemsstaterne med hensyn til adgangen til stillinger som alment praktiserende læge at anse en autorisation til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge inden for det nationale sundhedssystem, der er opnået inden den 1. januar 1995, for ligestillet med erhvervelse af certifikatet for den særlige uddannelse til alment praktiserende læge.

2)

Artikel 36, stk. 2, i direktiv 93/16 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne giver læger, som både er indehavere af certifikatet for uddannelsen til alment praktiserende læge og pr. 31. december 1994 en autorisation til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge inden for det nationale sundhedssystem, — adgang til en stillingspulje, der er større end den, der tilkommer læger, der er i besiddelse af certifikatet, henholdsvis læger med en autorisation, idet de har adgang til på samme tid at ansøge om stillinger inden for begge disse kategorier af reserverede stillinger — en yderligere fortrinsbehandling, idet de, når de ansøger om stillinger inden for den pulje af stillinger, der er forbeholdt læger, som den 31. december 1994 var autoriseret til at udøve erhvervet, tildeles det antal tillægspoint, som gives for erhvervelse af det ovennævnte certifikat.

---

(1)  EFT C af 16.3.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/2

---

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 9. november 2004

i sag C-46/02, Fixtures Marketing Ltd mod Oy Veikkaus Ab (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vantaan käräjäoikeus) (1)

(Direktiv 96/9/EF - retlig beskyttelse af databaser - sui generis-ret - begrebet investering, der er forbundet med indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold - kampprogrammer for fodboldmesterskaber - tipsspil)

(2005/C 6/02)

Processprog: finsk

I sag C-46/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Vantaan käräjäoikeus (Finland), ved beslutning af 1. februar 2002, indgået til Domstolen den 18. februar 2002, i sagen: Fixtures Marketing Ltd mod Oy Veikkaus Ab, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas og K. Lenaerts (refererende dommer) samt dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretærer: ekspeditionssekretærerne M. Múgica Arzamendi og M.-F. Contet, den 9. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Begrebet investering, der er forbundet med indsamling af indholdet til en database, i artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser skal forstås således, at det betegner de midler, der anvendes til fremskaffelsen af eksisterende materiale og til samlingen heraf i den nævnte database. Det omfatter ikke midler, der anvendes til frembringelse af de bestanddele, der udgør en databases indhold. I forbindelse med udarbejdelsen af et program for kampe med henblik på afviklingen af fodboldmesterskaber, omfatter begrebet derfor ikke de midler, der anvendes til fastsættelse af datoer, klokkeslæt og kombinationen af de hold, der skal spille mod hinanden to og to, med hensyn til de forskellige kampe i disse mesterskaber.

---

(1)  EFT C 109 af 4.5.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/2

---

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 11. november 2004

i de forenede sager C-183/02 P og C187/02 P, Daewoo Electronics Manufacturing España SA (Demesa) (sag C-183/02 P) og Territorio Histórico de Álava – Diputación Foral de Álava (sag C-187/02 P) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Appel - statsstøtte skattemæssige foranstaltninger - berettigede forventninger - nye anbringender)

(2005/C 6/03)

Processprog: spansk

I de forenede sager C-183/02 P og C-187/02 P, angående to appeller i henhold til artikel 49 i EF-statutten for Domstolen, iværksat henholdsvis den 15. og den 16. maj 2002, Daewoo Electronics Manufacturing España SA (Demesa), Vitoria (Spanien) (befuldmægtigede: abogados A. Creus Carreras og B. Uriarte Valiente) (sag C-183/02 P), Territorio Histórico de Álava – Diputación Foral de Álava (befuldmægtigede: abogados A. Creus Carreras, B. Uriarte Valiente og M. Bravo-Ferrer Delgado) (sag C-187/02 P), støttet af Comunidad Autónoma del País Vasco (befuldmægtiget: abogado E. Garayar Gutiérrez), de andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: F. Santaolalla Gadea og J.L. Buendía Sierra), Asociación Nacional de Fabricantes de Electrodomésticos de Línea Blanca (ANFEL), Madrid (Spanien), og Conseil européen de la construction d'appareils domestiques (CECED), Bruxelles (Belgien), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann (refererende dommer) og N. Colneric; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, den 11. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Sag C-183/02 P og C-187/02 P forenes med henblik på dommen.

2)	Appellerne forkastes.

3)	Appellanterne bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger.

4)	Comunidad Autónoma del País Vasco bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EFT C 180 af 27.7.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/3

---

DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 28. oktober 2004

i sag C-185/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik (1)

(Traktatbrud - håndtering af affald - bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler - direktiv 96/59/EF)

(2005/C 6/04)

Processprog: portugisisk

I sag C-185/02, angående et traktatbrugssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 17. maj 2002, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved A. Caeiros, som befuldmægtiget, mod Den Portugisiske Republik ved L. Fernandes, M. Telles Romão og J. Lois, som befuldmægtigede, har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet, og dommerne S. von Bahr og J. Malenovský (refererende dommer); generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11 i Rådets direktiv 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler, idet den ikke inden for den fastsatte frist har underrettet Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de i direktivets artikel 11 omhandlede programmer og skitserede planer.

2)	I øvrigt frifindes Den Portugisiske Republik.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Den Portugisiske Republik bærer hver deres egne omkostninger.

---

(1)  EFT C 180 af 27.7.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/3

---

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 11. november 2004

i de forenede sager C-186/02 P og C-188/02 P, Ramondín SA, Ramondín Cápsulas SA (sag C-186/02), Territorio Histórico de Álava – Diputación Foral de Álava (sag C-188/02) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Appel - statsstøtte - skattemæssige foranstaltninger - magtfordrejning - begrundelse - nye anbringender)

(2005/C 6/05)

Processprog: spansk

I de forenede sager C-186/02 P og C-188/02 P, angående to appeller i henhold til artikel 49 i EF-statutten for Domstolen, iværksat henholdsvis den 15. og den 16. maj 2002, Ramondín SA, Logroño (Spanien) og Ramondín Cápsulas SA, Laguardia (Spanien) (abogado: J. Lazcano-Iturburu Ayestaran), sag C-186/02 P, Territorio Histórico de Álava – Diputación Foral de Álava (abogados: A. Creus Carreras, B. Uriarte Valiente og M. Bravo-Ferrer Delgado), sag C-188/02 P, de andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: F. Santaolalla Gadea og J.L. Buendía Sierra), støttet af Comunidad Autónoma de La Rioja (abogado: J. Criado Gámez), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann (refererende dommer), F. Macken og N. Colneric; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: ekspeditionssekretær Múgica Arzamendi, den 11. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Sag C-186/02 P og C-188/02 P forenes med henblik på dommen.

2)	Appellerne forkastes.

3)	Appellanterne bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers og Comunidad Autónoma de La Riojas omkostninger.

---

(1)  EFT C 191 af 10.8.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/4

---

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 9. november 2004

i sag C-203/02, The British Horseracing Board Ltd m.fl. mod William Hill Organization Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (1)

(Direktiv 96/9/EF - retlig beskyttelse af databaser - sui generis-ret - indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold - (u)væsentlig del af en databases indhold - udtræk og genanvendelse - normal udnyttelse - urimelig skade på fremstillerens legitime interesser - database for hestevæddeløb - startlister - væddemål)

(2005/C 6/06)

Processprog: engelsk

I sag C-203/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige), ved afgørelse af 24. maj 2002, indgået til Domstolen den 31. maj 2002, i sagen The British Horseracing Board Ltd m.fl. mod William Hill Organization Ltd, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas og K. Lenaerts (refererende dommer) samt dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: ekspeditionssekretærerne M. Múgica Arzamendi og M.-F. Contet, den 9. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Begrebet investering, der er forbundet med indsamling af en databases indhold i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7, stk. 1, Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser, skal forstås således, at det betegner de midler, der anvendes til fremskaffelsen af eksisterende selvstændigt materiale og samlingen heraf i den nævnte database. Det omfatter ikke midler, der anvendes til frembringelse af de bestanddele, der udgør en databases indhold. Begrebet investering, der er forbundet med kontrollen af databasens indhold i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7, stk. 1, direktiv 96/9, skal forstås således, at det omfatter de midler, der med henblik på at sikre troværdigheden af den information, der er indeholdt i den nævnte database, anvendes til at kontrollere det fremskaffede materiales rigtighed ved oprettelsen af databasen, og mens den er i drift. De midler, der anvendes med henblik på kontroloperationer i den fase, hvor data- eller materialefrembringelsen finder sted, og derefter samles i en database, er ikke omfattet af dette begreb. De midler, der anvendes til oprettelse af en liste over heste, der deltager i et løb, og til de kontrolforanstaltninger, der er forbundet hermed, udgør ikke en investering, der er forbundet med indsamling og kontrol af indholdet af den database, hvori denne liste findes.

2)

Begreberne udtræk og genanvendelse i den forstand, hvori udtrykkene er anvendt i artikel 7 i direktiv 96/9, skal fortolkes som en henvisning til enhver uautoriseret handling, der består i tilegnelse og udbredelse til almenheden af en databases indhold. Disse begreber forudsætter ikke en direkte adgang til den pågældende database. Den omstændighed, at en databases indhold er gjort tilgængelig for almenheden af den person, der har oprettet basen, eller med dennes tilladelse, påvirker ikke sidstnævntes ret til at forbyde udtræk og/eller genanvendelse af hele en databases indhold eller af en væsentlig del deraf.

3)

Begrebet en væsentlig del af en databases indhold, vurderet kvantitativt, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 7 i direktiv 96/9, henviser til omfanget af de data, der er udtrukket og/eller genanvendt af basen, og skal bedømmes i forhold til omfanget af hele basens indhold. Begrebet en væsentlig del, vurderet kvalitativt, af en databases indhold henviser til omfanget af den investering, der er forbundet med indsamling, kontrol eller præsentation af indholdet af genstanden for udtrækket og/eller genanvendelsen, uanset om denne genstand udgør en kvantitativt væsentlig del af den beskyttede databases generelle indhold. Omfattet af begrebet uvæsentlig del af en databases indhold er enhver del, der ikke svarer til begrebet væsentlig del ud fra såvel et kvantitativt som et kvalitativt synspunkt.

4)

Forbuddet i artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9 vedrører uautoriserede udtræk og/eller genanvendelser, som ved deres kumulative virkning tilsigter uden tilladelse fra den person, der har oprettet databasen, at genoprette og/eller at gøre hele eller en væsentlig del af den nævnte bases indhold tilgængelig for almenheden, og derved skade denne persons investering alvorligt.

---

(1)  EFT C 180 af 27.7.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/5

---

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 11. november 2004

i sag C-216/02, Österreichischer Zuchtverband für Ponys, Kleinpferde und Spezialrassen mod Burgenländische Landesregierung (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof) (1)

(Frie varebevægelser - samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr - procedure for godkendelse eller anerkendelse af organisationer og foreninger, der fører eller opretter stambøger for registrerede enhovede dyr - artikel 2, stk. 2, i beslutning 92/353/EØF)

(2005/C 6/07)

Processprog: tysk

I sag C-216/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) ved afgørelse af 23. maj 2002, indgået til Domstolen den 12. juni 2002, i sagen Österreichischer Zuchtverband für Ponys Kleinpferde und Spezialrassen mod Burgenländische Landesregierung, procesdeltager: Österreichischer Shetlandponyzuchtverband, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne A. Rosas (refererende dommer) og R. Silva de Lapuerta; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet den 11. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Artikel 2, stk. 2, litra a), i Kommissionens beslutning 92/353/EØF af 11. juni 1992 om kriterierne for godkendelse eller anerkendelse af organisationer og foreninger, der fører eller opretter stambøger for registrerede enhovede dyr, skal fortolkes således, at såfremt en eller flere af de omstændigheder, der er angivet i denne bestemmelse, foreligger, har de organisationer eller foreninger, der allerede er officielt anerkendt eller godkendt for en race af enhovede dyr, ikke ret til at kræve af de kompetente myndigheder, at de afslår at anerkende eller godkende en ny forening eller organisation, der fører eller opretter stambøger for den samme race.

2)

Fællesskabsretten er ikke til hinder for, at der i en medlemsstats lovgivning ikke indrømmes eksisterende foreninger eller organisationer, som har udtalt sig imod anerkendelse af en ny forening eller organisation, adgang til at anlægge sag ved domstolene til prøvelse af de kompetente nationale myndigheders afgørelse om anerkendelse.

---

(1)  EFT C 191 af 10.8.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/5

---

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 16. november 2004

i sag C-245/02, Anheuser-Busch Inc. mod Budějovický Budvar, národní podnik (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein oikeus) (1)

(Overenskomst om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen - TRIPs-aftalens artikel 2, stk. 1, artikel 16, stk. 1, og artikel 70 - varemærker - rækkevidden af varemærkeindehaverens eneret - påstået brug af tegn som firmanavn)

(2005/C 6/08)

Processprog: finsk

I sag C-245/02, Anheuser-Busch Inc. mod Budějovický Budvar, národní podnik, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Korkein oikeus (Finland), ved afgørelse af 3. juli 2002, indgået til Domstolen den 5. juli 2002, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), A. Rosas og R. Silva de Lapuerta samt dommerne C. Gulmann, R. Schintgen, N. Colneric, s. von Bahr, J.N. Cunha Rodrigues og K. Schiemann; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, den 16. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs-aftalen), som indeholdt i bilag I C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, der er indgået på Fællesskabets vegne, for så vidt angår de områder, der hører under dets kompetence, ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994, finder anvendelse i tilfælde af en konflikt mellem et varemærke og et tegn, der hævdes at krænke varemærket, når denne konflikt er begyndt før TRIPs-aftalens skæringsdag, men er fortsat efter dette tidspunkt.

2)

Et firmanavn kan anses for et tegn som omhandlet i artikel 16, stk. 1, første punktum, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs-aftalen). Denne bestemmelse tilsigter at give varemærkeindehaveren eneret til at forhindre, at en tredjemand gør brug heraf, hvis den pågældende brug gør indgreb eller kan gøre indgreb i varemærkets funktioner og navnlig i dets væsentligste funktion, som er at garantere varens oprindelse over for forbrugerne. De i artikel 17 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs-aftalen) fastsatte undtagelser tilsigter blandt andet at gøre det muligt for tredjemænd at gøre brug af et tegn, der er identisk med eller ligner et varemærke, til angivelse af deres firmanavn, for så vidt dette sker i overensstemmelse med redelig markedsføringsskik.

3)

Et firmanavn, som hverken er registreret eller indarbejdet i handelen i den medlemsstat, hvor varemærket er registreret, og hvor der anmodes om foranstaltninger til beskyttelse af mærket mod det pågældende firmanavn, kan kvalificeres som en eksisterende fortrinsrettighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 16, stk. 1, tredje punktum, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs-aftalen), såfremt indehaveren af firmanavnet har en ret, der henhører under denne aftales tidsmæssige og materielle anvendelsesområde, og retten udspringer af et forhold, der ligger forud for det varemærke, den hævdes at være i konflikt med, og som gør det muligt for ham at bruge et tegn, der er identisk med eller ligner dette varemærke.

---

(1)  EFT C 219 af 14.9.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/6

---

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 11. november 2004

i sag C-249/02, Den Portugisiske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Landbrug - fælles landbrug politik - finansiering af EUGFL - statens faktiske udgifter lavere end de forventede udgifter, der var meddelt Kommissionen - Kommissionens kompetence til at nedsætte de i form af forskud udbetalte beløb - en skrivelse fra en generaldirektør i Kommissionen med underretning til medlemsstaten om denne nedsættelse - retsakt med bindende retsvirkninger)

(2005/C 6/09)

Processprog: portugisisk

I sag C-249/02, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF, anlagt den 1. juli 2002, Den Portugisiske Republik (befuldmægtiget: L. Fernandes, bistået af C. Botelho Moniz og E. Maia Cadete) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: L. Visaggio, bistået af N. Castro Marques), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann, J.-P. Puissochet (refererende dommer), R. Schintgen og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, den 11. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Den beslutning, der er indeholdt i skrivelsen af 18. april 2002 fra generaldirektøren for Generaldirektorat for Landbrug under Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, og som vedrører en nedsættelse af de forskud, der var bevilget for regnskabsåret 2002 i henhold til artikel 39, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), som senest ændret ved Kommissionens forordning nr. 1763/2001 (EF) af 6. september 2001, annulleres.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EFT C 219 af 14.9.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/6

---

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 18. november 2004

i sag C-284/02, Land Brandenburg mod Ursula Sass (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht) (1)

(Socialpolitik - mandlige og kvindelige arbejdstagere - artikel 141 EF - lige løn - direktiv 76/207/EØF - ligebehandling - barselsorlov - oprykning til en højere lønramme - manglende medregning af hele perioden med barselsorlov, der var afholdt i medfør af den tidligere Tyske Demokratiske Republiks lovgivning)

(2005/C 6/10)

Processprog: tysk

I sag C-284/02, Land Brandenburg mod Ursula Sass, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) ved afgørelse af 21. marts 2002, indgået til Domstolen den 2. august 2002, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne A. Rosas (refererende dommer), R. Silva de Lapuerta, K. Lenaerts og s. von Bahr; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: ekspeditionssekretær F. Contet, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår er til hinder for, at det i en kollektiv overenskomst, såsom Bundes-Angestelltentarifvertrag-Ost (kollektiv overenskomst for kontraktansatte i den offentlige sektor i Østtyskland), er udelukket at medregne den del af perioden, hvor den kvindelige arbejdstager i overensstemmelse med den tidligere Tyske Demokratiske Republiks lovgivning har afholdt en barselsorlov, der overstiger den beskyttelsesperiode, der er foreskrevet ved Forbundsrepublikken Tysklands lovgivning, i en påkrævet periode, der er omhandlet i den nævnte overenskomst, når målene for og formålet med hver af de to orlovsordninger svarer til de mål om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab, der er knæsat i nævnte direktivs artikel 2, stk. 3. Det tilkommer den nationale domstol at efterprøve, om disse betingelser er opfyldt.

---

(1)  EFT C 261 af 26.10.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/7

---

DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 18. november 2004

i sag C-317/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland (1)

(Traktatbrud - fællesskabsordning for fiskeri - forordning (EØF) nr. 3760/92 og nr. 2847/93 - fiskekvoteoverskridelse)

(2005/C 6/11)

Processprog: engelsk

I sag C-317/02, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 11. september 2002, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: K. Fitch og T. van Rijn, derefter ved sidstnævnte og B. Doherty) mod Irland (befuldmægtiget: D. O'Hagan, bistået af A. Schuster), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet (refererende dommer), og dommerne S. von Bahr og J. Malenovský; generaladvokat C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur og artikel 2, 21 og 31 i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik, idet Irland — ikke har vedtaget kriterier og gennemført nærmere regler for anvendelsen af den fiskekvote, der var tildelt det, — ikke har sikret overholdelse af fællesskabsregler vedrørende bevarelse af levende vandbaserede ressourcer ved overvågning af fiskeriet, passende inspektioner af landinger og registrering af fangster, samt ved andre kontrolforanstaltninger, som omhandlet i de relevante fællesskabsforordninger, — ikke har nedlagt foreløbige forbud mod fiskeri fra fartøjer, som førte irsk flag, eller som var registreret på Irlands område, da de kvotaer, der var tildelt det, måtte anses for at være opbrugte, og — ikke har indledt administrative sager eller straffesager mod skibsførere, der har overtrådt forordningerne, eller mod andre personer, som er ansvarlige for sådanne overtrædelser.

2)	Irland betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EFT C 261 af 26.10.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/7

---

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 16. november 2004

i sag C-327/02, Lili Georgieva Panayotova m.fl. mod Minister voor Vreemdelingenzaken en Integratie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank te 's-Gravenhage) (1)

(Associeringsaftalerne Fællesskaberne-Bulgarien, Fællesskaberne-Polen og Fællesskaberne-Slovakiet - etableringsret - mulighed ifølge national lovgivning for afvisning uden realitetsbehandling af ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på etablering, når ansøgeren ikke har midlertidig opholdstilladelse)

(2005/C 6/12)

Processprog: nederlandsk

I sag C-327/02, angående en anmodning, om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Rechtbank te 's-Gravenhage (Nederlandene) ved afgørelse af 16. september 2002, indgået til Domstolen den 18. september 2002, i sagen Lili Georgieva Panayotova, Radostina Markova Kalcheva, Izabella Malgorzata Lis, Lubica Sopova, Izabela Leokadia Topa, Jolanta Monika Rusiecka mod Minister voor Vreemdelingenzaken en Integratie, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas og R. Silva de Lapuerta, samt dommerne, J.-P. Puissochet (refererende dommer), R. Schintgen, S. von Bahr og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 16. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Artikel 45, stk. 1, og artikel 59, stk. 1, i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Bulgarien på den anden side, som godkendt ved Rådet og Kommissionens afgørelse 94/908/EF, EKSF, Euratom af 19. december 1994, artikel 44, stk. 3, og artikel 58, stk. 1, i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Polen på den anden side, som godkendt ved Rådets og Kommissionens afgørelse 93/743/EF, EKSF, Euratom af 13. december 1993, og artikel 45, stk. 3, og artikel 59, stk. 1, i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Slovakiske Republik på den anden side, som godkendt ved Rådet og Kommissionens afgørelse 94/909/EF, EKSF, Euratom af 19. december 1994, læst i sammenhæng, er i princippet ikke til hinder for en medlemsstats ordning med forudgående kontrol, hvorefter adgang til den pågældende medlemsstats område med henblik på etablering som selvstændig erhvervsdrivende er undergivet et krav om, at denne medlemsstats diplomatiske eller konsulære repræsentation i det land, ansøgeren kommer fra, eller i det land, hvor ansøgeren har varigt ophold, udsteder en midlertidig opholdstilladelse. En sådan ordning kan gyldigt undergive udstedelse af nævnte tilladelse en betingelse om, at den berørte person godtgør, at han reelt har til hensigt at påbegynde selvstændig erhvervsvirksomhed uden samtidig at udøve lønnet beskæftigelse eller modtage offentlig støtte, at han fra begyndelsen råder over tilstrækkelige økonomiske midler, og at der er rimelige udsigter for den planlagte virksomhed. Den ordning, der skal gælde for sådanne forudgående opholdstilladelser, skal imidlertid være baseret på et proceduremæssigt system, som er let tilgængeligt og egnet til at sikre de berørte, at deres ansøgning bliver behandlet objektivt inden for en rimelig frist, idet eventuelle afslag på tilladelser desuden skal kunne anfægtes ved domstolene.

2)

Nævnte bestemmelser i associeringsaftalerne skal fortolkes således, at de i princippet ikke er til hinder for, at en sådan national ordning bestemmer, at værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder afviser en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på etablering i overensstemmelse med nævnte associeringsaftaler, der indgives på denne medlemsstats område, når ansøgeren ikke har den midlertidige opholdstilladelse, der stilles krav om i denne ordning.

3)

Det er herved uden betydning, at ansøgeren gør gældende, at han klart og åbenbart opfylder alle materielle betingelser for tildeling af en midlertidig opholdstilladelse og opholdstilladelse med henblik på etablering, eller at den pågældende ansøger opholder sig lovligt i værtsmedlemsstaten på andet grundlag på tidspunktet for sin ansøgning, når det fremgår, at ansøgningen fremsættes i strid med de betingelser, der udtrykkeligt er knyttet til den pågældende persons indrejse til nævnte medlemsstat og navnlig betingelserne vedrørende den tilladte varighed af opholdet.

---

(1)  EFT C 274 af 9.11.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/8

---

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 9. november 2004

i sag C-338/02, Fixtures Marketing Ltd mod Svenska Spel AB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta domstolen) (1)

(Direktiv 96/9/EF - retlig beskyttelse af databaser - sui generis-ret - begrebet investering, der er forbundet med indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold - kampprogrammer for fodboldmesterskaber - tipsspil)

(2005/C 6/13)

Processprog: svensk

I sag C-338/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Högsta domstolen (Sverige), ved kendelse af 10. september 2002, indgået til Domstolen den 23. september 2002, i sagen: Fixtures Marketing Ltd mod Svenska Spel AB, har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas og K. Lenaerts (refererende dommer) samt dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretærer: ekspeditionssekretærerne M. Múgica Arzamendi og M.-F. Contet, den 9. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Begrebet investering, der er forbundet med indsamling af indholdet til en database, i artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser skal forstås således, at det betegner de midler, der anvendes til fremskaffelsen af eksisterende materiale og til samlingen heraf i den nævnte database. Det omfatter ikke midler, der anvendes til frembringelse af de bestanddele, der udgør en databases indhold. I forbindelse med udarbejdelsen af et program for kampe med henblik på afviklingen af fodboldmesterskaber, omfatter begrebet derfor ikke de midler, der anvendes til fastsættelse af datoer, klokkeslæt og kombinationerne af de hold, der skal spille mod hinanden to og to, med hensyn til de forskellige kampe i disse mesterskaber.

---

(1)  EFT C 274 af 9.11.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/9

---

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 18. november 2004

i sag C-420/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (1)

(Traktatbrud - ulovlig deponering af affald på lossepladsen »Péra Galini« - direktiv 75/442/EØF om affald, som ændret ved direktiv 91/156/EØF - artikel 4 og 9)

(2005/C 6/14)

Processprog: græsk

I sag C-420/02, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 21. november 2002, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: M. Konstantinidis) mod Den Hellenske Republik (befuldmægtiget: E. Skandalou), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne R. Silva de Lapuerta (refererende dommer), L. Lenaerts, s. von Bahr og K. Schiemann; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 9 i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991, idet den har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald deponeret på lossepladsen »Péra Galini«, der ligger i præfekturet Heraklion, nyttiggøres eller bortskaffes, uden at menneskers sundhed bringes i fare, eller uden at skabe risiko for vand, luft eller jord eller for fauna og flora eller forårsage gener ved støj eller lugt, og idet den har udstedt en tilladelse til drift af dette anlæg, som ikke indeholder de fornødne oplysninger.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 31 af 8.2.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/9

---

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 11. november 2004

i sag C-425/02, Johanna Maria Delahaye, gift Boor mod Ministre de la Fonction publique et de la Réforme administrative (1)

(Varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomhed til staten - statens mulighed for at pålægge offentligretlige regler - nedsættelse af vederlaget)

(2005/C 6/15)

Processprog: fransk

I sag C-425/02, angående anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Cour administrative (Luxembourg) ved afgørelse af 21. november 2002, indgået til Domstolen den 25. november 2002, i sagen Johanna Maria Delahaye, gift Boor mod Ministre de la Fonction publique et de la Réforme administrative, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann og N. Colneric (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, den 11. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes således, at det i tilfælde af overførsel af en privatretlig juridisk person til staten, i princippet ikke er til hinder for, at sidstnævnte som ny arbejdsgiver nedsætter de berørte arbejdstageres løn for at efterkomme gældende nationale bestemmelser om offentligt ansatte. Imidlertid har de kompetente myndigheder, der skal anvende og fortolke nævnte bestemmelser, pligt til at gøre dette i videst muligt omfang i lyset af formålet med nævnte direktiv ved bl.a. at tage hensyn til arbejdstagerens anciennitet, for så vidt som de nationale bestemmelser om statsansatte bestemmer, at der skal tages hensyn til en statsansats anciennitet med henblik på beregningen af dennes løn. For det tilfælde, at en sådan beregning fører til en væsentlig nedsættelse af vedkommendes løn, udgør en sådan nedsættelse en væsentlig ændring af arbejdsvilkårene til skade for arbejdstagere, der er berørt af overførslen, således at arbejdsgiveren af denne grund skal anses for at være ansvarlig for ophævelsen af deres arbejdskontrakt i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i direktiv 77/187.

---

(1)  EFT C 19 af 25.1.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/10

---

DOMSTOLENS DOM

(Store Afdeling)

af 9. november 2004

i sag C-444/02, Fixtures Marqueting Ltd mod Organismos prognostikon agonon podosfairou AE (OPAP) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Monomeles Protodikio Athinon) (1)

(Direktiv 96/9/EF - retlig beskyttelse af databaser - begrebet database - anvendelsesområdet for sui generis-retten - kampprogrammer for fodboldmesterskaber - tipsspil)

(2005/C 6/16)

Processprog: græsk

I sag C-444/02, angående en anmodning, om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Monomeles Protodikio Athinon (Grækenland), ved afgørelse af 11. juli 2002, indgået til Domstolen den 9. december 2002, i sagen: Fixtures Marqueting Ltd mod Organismos prognostikon agonon podosfairou AE (OPAP), har Domstolen (Store Afdeling), sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas og K. Lenaerts (refererende dommer) samt dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric og J.N. Cunha Rodrigues; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretærer: ekspeditionssekretærerne M. Múgica Arzamendi og M.-F. Contet, den 9. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Begrebet database i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser omfatter enhver samling, der indeholder værker, data eller andre bestanddele, der kan adskilles fra hinanden, uden at værdien af deres indhold påvirkes derved, og som indeholder en metode eller et system – uanset af hvilken art – der gør det muligt at finde ethvert af samlingens bestanddele igen.

Programmer for fodboldkampe som dem, der er omhandlet i hovedsagen, udgør en database i den forstand, hvori begrebet er anvendt i artikel 1, stk. 2, i direktiv 96/9.

Begrebet investering, der er forbundet med indsamling af indholdet til en database, i artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9 skal forstås således, at det betegner de midler, der anvendes til fremskaffelsen af eksisterende materiale og til samlingen heraf i den nævnte database. Det omfatter ikke midler, der anvendes til frembringelse af de bestanddele, der udgør en databases indhold. I forbindelse med udarbejdelsen af et program for kampe med henblik på afviklingen af fodboldmesterskaber, omfatter begrebet derfor ikke de midler, der anvendes til fastsættelse af datoer, klokkeslæt og kombinationerne af de hold, der skal spille mod hinanden to og to, med hensyn til de forskellige kampe i disse mesterskaber.

---

(1)  EUT C 31 af 8.2.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/10

---

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 11. november 2004

i sag C-457/02, straffesag mod Antonio Niselli (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Terni) (1)

(Direktiv 75/442/EØF og 91/156/EØF - begrebet affald - rester fra produktion eller forbrug, som kan genbruges - skrot)

(2005/C 6/17)

Processprog: italiensk

I sag C-457/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunale di Terni (Italien) ved kendelse af 20. november 2002, indgået til Domstolen den 18. december 2002, i straffesagen mod Antonio Niselli, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann og J.-P. Puissochet (refererende dommer); generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi den 11. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Den definition på affald, der er givet i artikel 1, litra a), første afsnit, i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 og ved Kommissionens beslutning 96/350/EF af 24. maj 1996, kan ikke fortolkes således, at den udtømmende omfatter stoffer eller genstande, der henvises til eller undergives de bortskaffelses- eller nyttiggørelsesoperationer, der er nævnt i bilag II A og II B til det pågældende direktiv eller i tilsvarende lister, eller med hensyn til hvilke deres indehaver har viljen eller forpligtelsen til at bestemme dem hertil.

2)

Begrebet affald i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, litra a), første afsnit, i direktiv 75/442, som ændret ved direktiv 91/156 og ved beslutning 96/350, skal ikke fortolkes således, at det udelukker samtlige rester fra produktion eller forbrug, der kan genbruges eller genbruges i et produktions- eller forbrugskredsløb dels uden at undergå nogen forudgående behandling og uden at medføre skade for miljøet, dels efter at være undergivet en forudgående behandling, uden at det dog er nødvendigt at foretage en nyttiggørelsesoperation i henhold til bilag II B til dette direktiv.

---

(1)  EUT C 31 af 8.2.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/11

---

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 11. november 2004

i sag C-467/02, Inan Cetinkaya mod Land Baden-Württemberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Stuttgart) (1)

(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - arbejdskraftens frie bevægelighed - artikel 7, stk. 1, og artikel 14, stk. 1, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 - retten til ophold for en tyrkisk arbejdstagers myndige barn - betingelser for en beslutning om udvisning - idømmelse af fængselsstraffe)

(2005/C 6/18)

Processprog: tysk

I sag C-467/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Verwaltungsgericht Stuttgart (Tyskland) ved afgørelse af 19. december 2002, indgået til Domstolen den 27. december 2002, i sagen Inan Cetinkaya mod Land Baden-Württemberg, har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric og J.N. Cunha Rodrigues (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: ekspeditionssekretær M. Múgica Arzamendi, den 11. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Artikel 7, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen vedtaget af det associeringsråd, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, skal fortolkes således, at den omfatter situationen for en myndig person, der er barn af en tyrkisk arbejdstager, der har eller har haft tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i værtsmedlemsstaten, også selv om dette barn er født og altid har boet i denne stat.

2)

Artikel 7, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80 er til hinder for, at de rettigheder, som denne bestemmelse tillægger en tyrkisk statsborger, der befinder sig i en situation som Inan Cetinkayas, begrænses efter idømmelse af fængselsstraf efterfulgt af afvænningsbehandling med henvisning til længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet.

3)

Artikel 14 i afgørelse nr. 1/80 er til hinder for, at de nationale retter i forbindelse med prøvelsen af, om en udsendelsesforanstaltning, der er iværksat over for en tyrkisk statsborger, er lovlig eller ej, ikke tager hensyn til de faktiske omstændigheder, der er indtrådt efter de kompetente myndigheders seneste afgørelse, og som kan bevirke, at begrænsningen af den pågældende persons rettigheder ikke længere er begrundet som omhandlet i nævnte bestemmelse.

---

(1)  EUT C 70 af 22.3.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/11

---

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 11. november 2004

i sag C-73/03, Kongeriget Spanien mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Statsstøtte - skattefordele i forbindelse med overdragelse af landbrugsejendomme - ydelse af lån og sikkerhedsstillelse til indehavere af landbrugsbedrifter)

(2005/C 6/19)

Processprog: spansk

I sag C-73/03, angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230, stk. 1, EF, anlagt den 19. februar 2003, Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: S. Ortiz Vaamonde) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: J.L. Buendía Sierra), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne J.-P. Puissochet, S. von Bahr (refererende dommer), J. Malenovský og U. Lõhmus; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 11. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 101 af 26.4.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/12

---

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 28. oktober 2004

i sag C-124/03, Artrada (Freezone) NV, Videmecum BV, Jac. Meisner Internationaal Expeditiebedrijf BV mod Rijksdienst voor de keuring van Vee en Vlees (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het bedrijfsleven) (1)

(Veterinærpoliti - produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter - blandingsprodukt bestående af sukker, kakao og skummetmælkspulver importeret fra Aruba)

(2005/C 6/20)

Processprog: hollandsk

I sag C-124/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) ved afgørelse af 11. marts 2003, indgået til Domstolen den 20. marts 2003, i sagen Artrada (Freezone) NV, Videmecum BV, Jac. Meisner Internationaal Expeditiebedrijf BV mod Rijksdienst voor de keuring van Vee en Vlees, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas (refererende dommer), og dommerne R. Schintgen og N. Colneric; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: ekspeditionssekretær F. Contet, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Artikel 2, nr. 2, i Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter skal fortolkes således, at begrebet »mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter« ikke omfatter mælkebestanddele i et produkt, som også indeholder andre bestanddele, der ikke er mælkebestanddele, således at mælkebestanddelene ikke kan adskilles fra de øvrige bestanddele.

2)

Artikel 2, nr. 4, i direktiv 92/46 skal fortolkes således, at begrebet »mælkebaserede produkter« omfatter såvel færdigvarer som halvfabrikata, som skal yderligere forarbejdes, inden de kan sælges til den endelige forbruger. I et sådant tilfælde skal det med hensyn til halvfabrikatet undersøges, om den mælk, der findes i produktet, udgør et væsentligt element, enten mængdemæssigt eller i kraft af de kendetegn, som det giver halvfabrikatet. Med henblik herpå skal der tages hensyn til halvfabrikatets kendetegn og objektive egenskaber på tidspunktet for dets indførsel, navnlig andelen af mælken eller mejeriproduktet i halvfabrikatet, den anvendelse, der kan foretages af halvfabrikatet, eller dets smag.

---

(1)  EUT 146 af 21.6.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/12

---

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 18. november 2004

i sag C-126/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (1)

(Traktatbrud - direktiv 92/50/EØF - offentlige kontrakter - affaldstransport - udbud uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse - kontrakt indgået af en ordregivende myndighed inden for rammerne af en økonomisk aktivitet, der er underlagt konkurrence - kontrakt indgået af en ordregivende myndighed med henblik på at kunne afgive bud i forbindelse med et udbud af en kontrakt - bevis for tjenesteyderens kapacitet - mulighed for at henvise til en tredjemands kapacitet - underentreprise - retsvirkningerne af en dom, der fastslår et traktatbrud)

(2005/C 6/21)

Processprog: tysk

I sag C-126/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 20. marts 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: K. Wiedner) mod Forbundsrepublikken Tyskland (befuldmægtigede: W.-D. Plessing, bistået af H.-J. Prieß), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), og dommerne A. Rosas, R. Silva de Lapuerta, K. Lenaerts og K. Schiemann; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: H. von Holstein, assisterende justitssekretær, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 vedrørende samordning af fremgangsmåderne for tildeling af offentlige tjenesteydelsesaftaler, idet byen München har indgået aftalen om transport af affald fra opsamlingssteder i Donauwald-regionen til forbrændingsanlægget München-Nord i strid med procedurereglerne i artikel 8 i direktiv 92/50 sammenholdt med direktivets artikel 11, stk. 1.

2)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 146 af 21.6.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/13

---

DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 28. oktober 2004

i sag C-148/03, Nürnberger Allgemeine Versicherungs AG mod Portbridge Transport International BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht München) (1)

(Bruxelles-konventionen - artikel 20 og artikel 57, stk. 2 - sagsøgtes udeblivelse - sagsøgt med bopæl i en anden kontraherende stat - Genève-konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej - konflikt mellem konventioner)

(2005/C 6/22)

Processprog: tysk

I sag C-148/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i medfør af protokollen af 3. juni 1971 vedrørende Domstolens fortolkning af konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, indgivet af Oberlandesgericht München (Tyskland) ved afgørelse af 27. marts 2003, indgået til Domstolen den 31. marts 2003, i sagen Nürnberger Allgemeine Versicherungs AG mod Portbridge Transport International BV, har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas, og dommerne R. Schintgen (refererende dommer) og N. Colneric; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 57, stk. 2, litra a), i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse og ved konventionen af 29. november 1996 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse skal fortolkes således, at en ret i en kontraherende stat, for hvilken en sagsøgt med bopæl i en anden kontraherende stat er sagsøgt, kan anse sig for kompetent i medfør af en specialkonvention, som den førstnævnte stat også er part i, og som indeholder særlige regler om retternes kompetence, selv om sagsøgte under den pågældende sag ikke har nedlagt påstand vedrørende sagens realitet.

---

(1)  EUT C 146 af 21.6.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/13

---

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 11. november 2004

i sag C-171/03, Maatschap Toeters, M.C. Verberk mod Productschap Vee en Vlees (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het bedrijfsleven) (1)

(Oksekød - præmie for tidlig markedsføring af kalve - frist for indgivelse af præmieansøgning - fremgangsmåde ved beregning af fristen - gyldighed af forordning (EØF) nr. 3886/92)

(2005/C 6/23)

Processprog: nederlandsk

I sag C-171/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) ved afgørelse af 13. april 2003, indgået til Domstolen den 14. april 2003, i sagen, Maatschap Toeters, M.C. Verberk, der driver virksomhed under navnet »Verberk-Voeten« mod Productschap Vee en Vlees, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M.P. Jann, og dommerne A. Rosas (refererende dommer) og R. Silva de Lapuerta; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 11. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1

a) Artikel 3, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter skal fortolkes således, at en tidsfrist udtrykt i uger, såsom den frist, der er omhandlet i artikel 50a i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3886/92 af 23. december 1992 om gennemførelsesbestemmelser for de præmieordninger, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 om den fælles markedsordning for oksekød, og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1244/82 og (EØF) nr. 714/89, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2311/96 af 2. december 1996, udløber med udgangen af den sidste time på den dag, som i den sidste uge har den samme benævnelse som den dag, hvor slagtningen fandt sted. b) Når en medlemsstat anvender artikel 50a i forordning nr. 3886/92, kan den ikke fastslå det tidspunkt, hvorpå en præmieansøgning er indgivet, på grundlag af nationale procedureregler, som i denne medlemsstats nationale retsorden gælder for lignende nationale ansøgningsfrister. c) Artikel 50a i forordning nr. 3886/92 skal fortolkes således, at en præmieansøgning kun kan anses for »indgivet« rettidigt, når den er indgået til den kompetente myndighed inden fristens udløb.

2)

Gennemgangen af det forelagte spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 50a, stk. 1, i forordning nr. 3886/92, for så vidt som den fuldstændigt udelukker en ansøger fra en præmieydelse ved enhver overskridelse af ansøgningsfristen uden hensyntagen til fristoverskridelsens art og omfang.

---

(1)  EUT C 146 af 21.6.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/14

---

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 18. november 2004

i sag C-284/03, État belge mod Temco Europe SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Bruxelles) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 13, punkt B, litra b) - afgiftsfritagne transaktioner - udlejning af fast ejendom - aftale om midlertidig brug)

(2005/C 6/24)

Processprog: fransk

I sag C-284/03, État belge mod Temco Europe SA, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Cour d'appel de Bruxelles (Belgien) ved afgørelse af 19. juni 2003, indgået til Domstolen den 2. juli 2003, har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne A. Rosas (refererende dommer), R. Silva de Lapuerta, K. Lenaerts og s. von Bahr; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 13, punkt B, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at transaktioner – hvorved et selskab samtidigt, i form af særskilte aftaler, overdrager selskaber, der er forbundet med dette, en midlertidig ret til at tage den samme faste ejendom i brug mod betaling af et fast vederlag, der hovedsagelig er fastsat på grundlag af det benyttede areal – er »udlejning af fast ejendom« i denne bestemmelses forstand, når disse aftaler, således som de opfyldes, i det væsentlige har til formål passivt at stille lokaler eller arealer i fast ejendom til rådighed mod et vederlag, der er knyttet til den tid, der forløber, og ikke levering af en tjenesteydelse, som kan undergives en anden kvalifikation.

---

(1)  EUT C 212 af 6.9.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/14

---

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 28. oktober 2004

i sag C-357/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig (1)

(Traktatbrud - direktiv 98/24/EF - beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - risici i forbindelse med forekomsten af kemiske agenser på arbejdspladsen - manglende gennemførelse på hele den berørte medlemsstats område inden for den fastsatte frist)

(2005/C 6/25)

Processprog: tysk

I sag C-357/03, angående et tratatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 19. august 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: D. Martin og H. Kreppel) mod Republikken Østrig (befuldmægtiget: E. Riedl), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), og dommerne C. Gulmann, J. Makarczyk, P. Kūris og J. Klučka; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1), idet den ikke har sat alle de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for fuldt ud at efterkomme direktivet inden for den fastsatte frist.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 264 af 1.11.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/15

---

DOMSTOLENS DOM

(Anden Afdeling)

af 28. oktober 2004

i sag C-360/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig (1)

(Traktatbrud - direktiv 2000/39/EF - beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed - risiciene ved at være udsat for kemiske agenser under arbejdet - fastsættelse af vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist på hele den pågældende medlemsstats område)

(2005/C 6/26)

Processprog: tysk

I sag C-360/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 19. august 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: D. Martin og H. Kreppel) mod Republikken Østrig (befuldmægtiget: E. Riedl), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), og dommerne C. Gulmann, J. Makarczyk, P. Kūris og J. Klučka; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1.

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2000/39/EF af 8. juni 2000 om etablering af den første liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed mod farerne ved at være udsat for kemiske agenser under arbejdet, idet den ikke inden for den fastsatte frist har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for fuldt ud at efterkomme direktivet.

2.	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 264 af 1.11.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/15

---

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 28. oktober 2004

i sag C-421/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Østrigske Republik (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/18/EF - udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 6/27)

Processprog: tysk

I sag C-421/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 3. oktober 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: U. Wölker) mod Den Østrigske Republik (befuldmægtiget: E. Riedl), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af N. Colneric, som fungerende afdelingsformand, og dommerne J.N. Cunha Rodrigues og E. Levits (refererende dommer); generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Den Østrigske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Den Østrigske Republik betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 275 af 15.11.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/16

---

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 18. november 2004

i sag C-422/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/18/EF - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 6/28)

Processprog: nederlandsk

I sag C-422/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 3. oktober 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. van Beek, som befuldmægtiget, mod Kongeriget Nederlandene ved H.G. Sevenster og J. van Bakel, som befuldmægtigede, har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af J.N. Cunha Rodrigues, som fungerende formand for Fjerde Afdeling, og dommerne M.K. Schiemann (refererende dommer) og E. Juhász; generaladvokat P. Leger; justitssekretær: R. Grass, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 275 af 15.11.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/16

---

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 28. oktober 2004

i sag C-460/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland (1)

(Traktatbrud - direktiv 2000/53/EF - udrangerede køretøjer - manglende gennemførelse)

(2005/C 6/29)

Processprog: engelsk

I sag C-460/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 31. oktober 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: X. Lewis og M. Konstantinidis) mod Irland (befuldmægtiget: D. O'Hagan), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af J.N. Cunha Rodrigues, som fungerende formand for Fjerde Afdeling, og dommerne E. Juhász og E. Levits (refererende dommer); generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R.Grass, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1.	Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer og navnlig dets artikel 10, stk. 1, idet det ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet.

2.	Irland betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 304 af 13.12.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/16

---

DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 18. november 2004

i sag C-482/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/14/EF - Fællesskabets jernbaner - tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 6/30)

Processprog: engelsk

I sag C-482/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 19. november 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: W. Wils) mod Irland (befuldmægtigede: D. O'Hagan, bistået af D. Moloney), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af J.-P. Puissochet, som fungerende formand for Sjette Afdeling, og dommerne S. von Bahr og U. Lõhmus (refererende dommer); generaladvokat L. A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Irland betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 7 af 10.1.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/17

---

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 28. oktober 2004

i sag C-497/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig (1)

(Traktatbrud - artikel 28 EF - foranstaltninger med tilsvarende virkning - postordresalg af kosttilskud - forbud)

(2005/C 6/31)

Processprog: tysk

I sag C-497/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 24. november 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J.C. Schieferer og B. Schima) mod Republikken Østrig (befuldmægtiget: E. Riedl), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, K. Lenaerts, og dommerne J.N. Cunha Rodrigues og M. Ilešič (refererende dommer); generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: R. Grass, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 28 EF, idet den i § 50, stk. 2, i Gewerbeordnung har fastsat et forbud mod postordresalg af kosttilskud.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 21 af 24.1.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/17

---

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 28. oktober 2004

i sag C-505/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik (1)

(Traktatbrudssøgsmål - kvaliteten af drikkevand - direktiv 80/778/EØF)

(2005/C 6/32)

Processprog: fransk

I sag C-505/03, angående et traktatbrugssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 28. november 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: G. Valero Jordana og F. Simonetti) mod Den Franske Republik (befuldmægtigede: G. de Bergues og C. Mercier), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat J.N. Cunha Rodrigues, som fungerende formand for Fjerde Afdeling, og dommerne E. Juhász (refererende dommer) og M. Ilešič; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 6, og bilag I til Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand, idet den ikke har overholdt direktivets krav for indholdet af nitrat i drikkevand i Bretagne.

2)	Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 21 af 24.1.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/18

---

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 28. oktober 2004

i sag C-4/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig (1)

(Traktatbrud - direktiv 98/44/EF - retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 6/33)

Processprog: tysk

I sag C-4/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 8. januar 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: K. Banks og C. Schmidt) mod Republikken Østrig (befuldmægtiget: H. Dossi), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af J.N. Cunha Rodrigues, som fungerende formand for Fjerde Afdeling, og dommerne K. Schiemann og M. Ilešič (refererende dommer); generaladvokat F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 47 af 21.2.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/18

---

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 28. oktober 2004

i sag C-5/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland (1)

(Traktatbrud - direktiv 98/44/EF - retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 6/34)

Processprog: tysk

I sag C-5/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 9. januar 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved K. Banks og C. Schmidt, som befuldmægtigede, mod Forbundsrepublikken Tyskland ved M. Lumma som befuldmægtiget, har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af J.N. Cunha Rodrigues, fungerende formand for Fjerde Afdeling, og dommerne K. Schiemann og M. Ilešič (refererende dommer); generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 47 af 21.2.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/18

---

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 18. november 2004

i sag C-78/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig (1)

(Traktatbrud - direktiv 96/61/EF - integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)

(2005/C 6/35)

Processprog: tysk

I sag C-78/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 18. februar 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved U. Wölker og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede, mod Republikken Østrig ved E. Riedl, som befuldmægtiget, har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af C. Gulmann, som fungerende formand for Femte Afdeling, og dommerne R. Schintgen og P. Kuris (refererende dommer), generaladvokat J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, nr. 4, artikel 9, stk. 3-5, bilag IV samt artikel 1, sammenholdt med bilag I, nr. 1.1. og nr. 6.6, i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, idet den har undladt — at gennemføre definitionen af begrebet »bestående anlæg« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 2, nr. 4, fuldstændigt i Gewerbeordnung 1994 (den østrigske næringslov af 1994) som affattet ved Bundesgesetz, BGB1. I, 88/2000, og som er trådt i kraft den 1. september 2000 — at gennemføre kravene vedrørende vilkårene i godkendelsen i henhold til direktivets artikel 9, stk. 4, fuldstændigt i den ændrede Gewerbeordnung 1994 og at gennemføre kravene i henhold til artikel 9, stk. 3-5, fuldstændigt i Niederösterreiches Elektrizitätswesengesetz 2001 (»NÖ EwG 2001«) — at gennemføre direktivets bilag IV fuldstændigt i den ændrede Gewerbeordnung 1994 og i NÖ EwG 2001 — at gennemføre direktivet med hensyn til de i direktivets bilag I, nr. 1.1, nævnte termiske kraftværker i den ændrede Gewerbeordnung 1994 og i Salzburger Abfallwirtschaftsgesetz 1998 — at gennemføre direktiv 96/61 fuldstændigt i Burgenländisches Elektrizitätswesengesetz 1999 — at gennemføre direktivet med hensyn til de i direktivets bilag I, nr. 6.6, nævnte anlæg til intensiv avl i lovgivningerne i delstaterne Burgenland, Salzburg og Tyrol.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 94 af 17.4.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/19

---

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 18. november 2004

i sag C-79/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg (1)

(Traktatbrud - Direktiv 200/40/EF - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 6/36)

Processprog: fransk

I sag C-79/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 19. februar 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. Patakia og B. Schima) mod Storhertugdømmet Luxembourg (befuldmægtiget: S. Schreiner), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne C. Gulmann og J. Makarczyk (refererende dommer); generaladvokat: P. Léger; justitssekretær: R. Grass, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2002/40/EF af 8. maj 2002 om gennemførelse af Rådets direktiv 92/75/EØF for så vidt angår energimærkning af el-ovne til husholdningsbrug, idet det ikke inden for den fastsatte frist har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 85 af 3.4.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/19

---

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 18. november 2004

i sag C-116/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/17/EF - sanering og likvidation af forsikringsselskaber - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 6/37)

Processprog: svensk

I sag C-116/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 4. marts 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: E. Traversa og K. Simonsson) mod Kongeriget Sverige (befuldmægtiget: A. Kruse), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af dommerne J.N. Cunha Rodrigues, som fungerende formand for Fjerde Afdeling, M. Ilešič (refererende dommer) og E. Levits; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Kongeriget Sverige betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 106 af 30.4.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/20

---

DOMSTOLENS DOM

(Sjette Afdeling)

af 18. november 2004

i sag C-143/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/29/EF - harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 6/38)

Processprog: fransk

I sag C-143/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 17. marts 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: K. Banks) mod Kongeriget Belgien (befuldmægtiget: A. Goldman), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af J.-P. Puissochet, som fungerende formand for Sjette Afdeling, og dommerne S. von Bahr og J. Malenovský (refererende dommer); generaladvokat J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 106 af 30.4.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/20

---

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 18. november 2004

i sag C-164/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (1)

(Traktatbrud - direktiv 2001/17/EF - sanering og likvidation af forsikringsselskaber - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

(2005/C 6/39)

Processprog: engelsk

I sag C-164/04, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 31. marts 2004, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: E. Traversa og M. Shotter) mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (befuldmægtiget: C. Jackson), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af dommerne J.N. Cunha Rodrigues, som fungerende formand for Fjerde Afdeling, M. Ilešič (refererende dommer) og E. Levits; generaladvokat L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass, den 18. november 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 106 af 30.4.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/21

---

DOMSTOLENS KENDELSE

(Fjerde Afdeling)

af 22. juni 2004

i sag C-151/03 P, Karl l. Meyer mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Appel - erstatningssøgsmål - erstatning for tab lidt som følge af tjenstlige fejl, som Kommissionen har begået - anvendelsen af afgørelserne om oversøiske landes og territoriers associering)

(2005/C 6/40)

Processprog: fransk

I sag C-151/03 P, Karl L. Meyer, Uturoa (øen Raiatea, Fransk Polynesien) (avocat: J.-D. des Arcis) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber angående appel af dom afsagt den 13. februar 2003 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-333/01, Karl L. Meyer mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Sml. II, s. 117), hvori der er nedlagt påstand om ophævelse af denne dom — den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M.-J. Jonczy og B. Martenczuk) har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J.N. Cunha Rodrigues, og dommerne N. Colneric (refererende dommer) og K. Schiemann; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 22. juni 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	Karl L. Meyer betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 112 af 10.5.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/21

---

DOMSTOLENS KENDELSE

(Sjette Afdeling)

af 5. oktober 2004

i sag C-192/03 P, Alcon Inc. mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Dr. Robert Winzer Pharma GmbH (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - ugyldighed af EF-varemærket - artikel 51 i forordning nr. 40/94 - absolut registreringshindring - artikel 7, stk. 1, litra d), i forordning nr. 40/94 - fornødent særpræg opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94 - ordet »BSS«)

(2005/C 6/41)

Processprog: engelsk

I sag C-192/03 P, angående en appel i henhold til artikel 56 i Domstolens statut, iværksat den 2. maj 2003, Alcon Inc., tidligere Alcon Universal Ltd, Hünenberg (Schweiz) (C. Morcom, QC, og solicitor S. Clark), de andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: S. Laitinen og A. Sesma Merino) og Dr. Robert Winzer Pharma GmbH, Olching (Tyskland) (Rechtsanwalt: S. Schneller), har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J.-P. Puissochet (refererende dommer), og dommerne F. Macken og U. Lõhmus; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 5. oktober 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	Alcon Inc. betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 158 af 5.7.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/22

---

DOMSTOLENS KENDELSE

(Sjette Afdeling)

af 12. oktober 2004

i sag C-352/03 P, Pietro Del Vaglio mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Appel - tjenestemænd - pension - ændring af bopælslandet - gældende justeringskoefficient - appellen delvist afvist og delvist forkastet)

(2005/C 6/42)

Processprog: fransk

I sag C-352/03 P, angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Domstolen, indgivet den 11. august 2003, Pietro Del Vaglio, forhenværende tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, London (Det Forenede Kongerige) (avocats: M. Famchon og B. Desrez), den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: J. Currall, bistået af D. Waelbroeck) har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet, og dommerne J.-P. Puissochet og S. von Bahr (refererende dommer); generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 12. oktober 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	Pietro Del Vaglio betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 251 af 18.10.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/22

---

DOMSTOLENS KENDELSE

(Femte Afdeling)

af 1. oktober 2004

i sag C-480/03, Hugo Clerens, b.v.b.a. Valkeniersgilde mod den wallonske regering og Conseil des ministres (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'arbitrage) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - direktiv 79/409/EØF - beskyttelse af vilde fugle - arter født og opdrættet i fangenskab)

(2005/C 6/43)

Processprog: fransk og nederlandsk

I sag C-480/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Cour d'arbitrage (Belgien) ved dom af 29. oktober 2003, indgået til Domstolen den 18. november 2003, i sagen Hugo Clerens, b.v.b.a. Valkeniersgilde mod den wallonske regering og Conseil des ministres, har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingensformanden, C. Gulmann, og dommerne R. Silva de Lapuerta (refererende dommer) og J. Makarczyk; generaladvokat: J. Kokott; justitssekretær: R. Grass, den 1. oktober 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle skal fortolkes således, at det ikke finder anvendelse på fugleeksemplarer, som er født og opdrættet i fangenskab, og medlemsstaterne er derfor på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin fortsat kompetente til at regulere dette område, medmindre andet gælder ifølge artikel 28-30 EF.

---

(1)  EUT C 35 af 7.2.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/22

---

Sag anlagt den 29. september 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

(Sag C-418/04)

(2005/C 6/44)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 29. september 2004 anlagt sag mod Irland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Barry Doherty og Michel van Beek, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle (1), idet det a) ikke siden 1981 i overensstemmelse med direktiv 79/409/EØF's artikel 4, stk. 1 og 2, har udlagt områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af de arter, der er nævnt i bilag I til direktiv 79/409/EØF, og af de regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter b) ikke siden 1981 i overensstemmelse med direktiv 79/409/EØF's artikel 4, stk. 1 og 2, har indført den nødvendige retlige beskyttelsesordning for disse områder c) ikke siden 1981 har sikret, at artikel 4, stk. 4, første punktum, anvendes på områder, der kræver udlægning som særlige beskyttede områder i henhold til direktiv 79/409/EØF d) ikke fuldt ud eller korrekt har gennemført kravene i artikel 4, stk. 4, andet punktum, i direktiv 79/409/EØF e) ikke i forhold til de udlagte særlige beskyttede områder i henhold til direktiv 79/409/EØF har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme bestemmelserne i artikel 6, stk. 2, 3 og 4, i direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (2), og ikke i forhold til rekreativ brug af alle de områder, der skulle være omfattet af direktiv 92/43/EØF's artikel 6, stk. 2, har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme bestemmelserne i nævnte artikle 6, stk. 2 f) ikke har truffet alle de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktiv 79/409/EØF's artikel 10

2.	Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagen vedrører Irlands manglende opfyldelse af visse forpligtelser, som er fastsat i direktiv 79/409/EØF og direktiv 92/43/EØF. Kommissionen har anført følgende:

Siden 1981 har Irland ikke i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle (herefter »fugledirektivet«) udlagt områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af de arter, der er nævnt i direktivets bilag I, og af de regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter. Dette har to aspekter. For det første har Irland undladt at foretage nogen form for udlægning af bestemte områder (»ikke-udlægning«). For det andet har Irland undladt at foretage en fuldstændig udlægning af andre områder (»delvis udlægning«). I forhold til den geografiske dækning bevirkede kombinationen af ikke-udlægning og delvis udlægning, at Irland havde det næstmindste netværk for særligt beskyttede områder (herefter »SBO«) blandt alle medlemsstater inden tiltrædelserne, der fandt sted den 1. maj 2004.

Irland har ikke indført den nødvendige retlige beskyttelsesordning for SBO'er i overensstemmelse med fugledirektivets artikel 4, stk. 1 og 2. Anvendelsesområdet for den relevante irske lovgivning er begrænset til noget, der kunne kaldes forebyggende foranstaltninger, dvs. foranstaltninger, hvorved det forsøges at håndtere trusler mod levesteder og forstyrrelser af vilde fugle, der forårsages ved menneskelig indgriben. Helt bortset fra de mangler, der er uløseligt forbundet med disse forebyggende foranstaltninger, har Kommissionen anført, at den fornødne retlige beskyttelsesordning, som kræves i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, har et videre anvendelsesområde, og at der til sikring af fuglearters overlevelse og formering i SBO'er kan kræves mere end blot bestræbelser med henblik på at begrænse skadelig menneskelig indgriben.

Der findes en relevant irsk lovgivning vedrørende beskyttelse af levesteder uden for de udlagte SBO'er, men den har ikke den specificitet, som kræves i henhold til fugledirektivets artikel 4, stk. 4, første punktum. Navnlig indeholder den irske lovgivning ingen særlige forpligtelser vedrørende områderne for de vilde fuglearter, som skulle nyde beskyttelse inden for SBO'erne i de områder, som ikke er omfattet af Irlands eksisterende SBO-netværk.

Der er ikke et særligt regelsæt, som gennemfører artikel 4, stk. 4, andet punktum, der bestemmer, at medlemsstater skal »bestræbe sig på at undgå forurening eller forringelse af levesteder« også uden for de udlagte områder. Mange aktiviteter, som ødelægger levesteder, er ikke genstand for nogen form for meningsfuld lovbestemt kontrol.

Direktiv 92/43/EØF (»habitatdirektivet«) skulle have været gennemført den 10. juni 1994. Det betyder, at Irland på eller efter denne dato skulle have gennemført og anvendt artikel 6, stk. 2-4, på alle SBO'er, som er udlagt i henhold til fugedirektivets artikel 4, stk. 1, eller som er godkendt i henhold til samme direktivs artikel 4, stk. 2. Efter Kommissionens opfattelse har Irland ikke gennemført eller anvendt habitatdirektivets artikel 6, stk. 2.

Vedtagelsen af nationale foranstaltninger til gennemførelse af fugledirektivets artikel 10 er nødvendig for at sikre, at direktivet er fuldt ud virksomt. Da Irland ikke i de relevante lovbestemmelser har fastsat en forpligtelse til at støtte forskning, har det undladt at gennemføre artikel 10.

---

(1)  EFT L 103, 25.4.1979, s. 1.

(2)  EFT L 206, 22.7.1992, s. 7.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/24

---

Sag anlagt den 5. oktober 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-427/04)

(2005/C 6/45)

Processprog: græsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 5. oktober 2004 anlagt sag mod Den Hellenske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Wouter Wils og Georgios Zavvos, Kommissionens juridiske tjeneste, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF af 19. marts 2001 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet i national ret udløb den 20. april 2003.

---

(1)  EFT L 110 af 20.4.2001, s. 1.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/24

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 14. oktober 2004 af Cour d'appel de Bruxelles, 9. Afdeling i sagen Mobistar SA mod Institut belge des services postaux et des télécommunications, forkortet til IBPT, procesdeltager Belgacom Mobile SA et Base SA

(Sag C-438/04)

(2005/C 6/46)

Processprog: fransk

Ved kendelse afsagt den 14. oktober 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 19. oktober 2004, har Cour d'appel de Bruxelles, 9. Afdeling i sagen Mobistar SA mod Institut belge des services postaux et des télécommunications, forkortet til IBPT, procesdeltager Belgacom Mobile SA et Base SA, forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

For så vidt angår nummerportabilitet som omhandlet i artikel 30 i direktiv 2002/22/EF (1) (forsyningspligtdirektivet):

1)

Omhandler forsyningspligtdirektivets artikel 30, stk. 2, som bestemmer, at de nationale tilsynsmyndigheder sørger for, at samtrafikprisen i forbindelse med udbud af nummerportabilitet er omkostningsbaseret, kun de omkostninger, der vedrører trafik til det porterede nummer eller ligeledes beregningen af de omkostninger, som operatørerne har måttet afholde for at efterkomme anmodninger om nummerportering?

2)

Hvis direktivets artikel 30, stk. 2, kun omhandler samtrafikomkostninger, der vedrører trafik til det porterede nummer, skal bestemmelsen da fortolkes a. således, at operatørerne frit kan forhandle de kommercielle betingelser for faciliteten, og at det er medlemsstaterne forbudt ex ante at fastsætte kommercielle betingelser for de virksomheder, der er underlagt forpligtelsen til at udbyde nummerportabilitetsfaciliteten, for så vidt angår ydelser, der leveres for at efterkomme en porteringsanmodning? b. således, at den ikke forbyder medlemsstaterne at fastsætte ex-ante kommercielle betingelser for den nævnte facilitet for de operatører, som er blevet udpeget som havende en stærk markedsposition på et bestemt marked?

3)

Hvis direktivets artikel 30, stk. 2, skal fortolkes således, at den pålægger samtlige operatører en forpligtelse til omkostningsægthed for så vidt angår omkostningerne som følge af nummerportabilitet, skal bestemmelsen da fortolkes således, at den er til hinder for a. en national lovgivningsforanstaltning, der med henblik på beregning af omkostningerne foreskriver en bestemt beregningsmetode? b. en national foranstaltning, som ex ante fastsætter fordelingen af omkostningerne mellem operatørerne? c. en national foranstaltning, som giver den nationale tilsynsmyndighed beføjelse til for samtlige operatører og for en bestemt periode ex ante at fastsætte maksimumsbeløbet for de afgifter, som giveroperatøren kan kræve af modtageroperatøren? d. en national foranstaltning, hvorefter giveroperatøren har ret til at anvende de takster, der er fastsat af den nationale tilsynsmyndighed, og fritager ham for forpligtelsen til at bevise, at de takster, han anvender, er baseret på hans egne omkostninger?

For så vidt angår klageadgangen som omhandlet i artikel 4 i direktiv 2002/21/EF (2) (rammedirektivet):

Skal rammedirektivets artikel 4, stk. 1, fortolkes således, at den myndighed, der er udpeget til at påkende klager, skal kunne råde over samtlige oplysninger, der er nødvendige for, at der kan tages behørigt hensyn til sagens omstændigheder, herunder de fortrolige oplysninger, på grundlag af hvilke den nationale tilsynsmyndighed har truffet den afgørelse, der er genstand for klagen?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.3.2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7.3.2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/25

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 7. oktober 2004 af Cour de cassation de Belgique (1. afdeling) i sagen Axel Kittel mod Etat Belge

(Sag C-439/04)

(2005/C 6/47)

Processprog: fransk

Ved dom afsagt den 7. oktober 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 19. oktober 2004, har Cour de cassation de Belgique (1. afdeling) i sagen Axel Kittel mod Etat Belge forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1.

Er princippet om merværdiafgiftens neutralitet til hinder for, at annullation af en købsaftale i medfør af en national civilretlig bestemmelse, hvorefter aftalen er en nullitet, idet den er i strid med den offentlige orden på grund af sælgerens ulovlige formål, kan indebære tab af retten til at fradrage afgiften for en afgiftspligtig person, når en levering af goder er foretaget til den afgiftspligtige person, der har indgået aftalen i god tro uden kendskab til den svindel, som sælgeren har begået?

2.	Forholder det sig anderledes, når aftalens nullitet skyldes svindel med selve merværdiafgiften?

3.	Forholder det sig anderledes, når det ulovlige formål med salgsaftalen, der i henhold til national ret medfører nullitet, er merværdiafgiftssvindel, der er kendt af begge aftaleparter?

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/25

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 7. oktober 2004 af Cour de cassation de Belgique (1. afdeling) i sagen Etat Belge mod Recolta Recycling s.p.r.l.

(Sag C-440/04)

(2005/C 6/48)

Processprog: fransk

Ved dom afsagt den 7. oktober 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 19. oktober 2004, har Cour de cassation de Belgique (1. afdeling) i sagen Etat Belge mod Recolta Recycling s.p.r.l. forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1.

Er princippet om merværdiafgiftens neutralitet til hinder for, at annullation af en købsaftale i medfør af en national civilretlig bestemmelse, hvorefter aftalen er en nullitet, idet den er i strid med den offentlige orden på grund af sælgerens ulovlige formål, for en afgiftspligtig person kan indebære tab af retten til at fradrage afgiften, når en levering af goder er foretaget til den afgiftspligtige person, der har indgået aftalen i god tro uden kendskab til den svindel, som sælgeren har begået?

2.	Forholder det sig anderledes, når aftalens nullitet skyldes svindel med selve merværdiafgiften?

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/26

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 15. oktober 2004 af Hoge Raad der Nederlanden i sagen H.A. Solleveld mod Inspecteur van de Belastingdienst – ondernemingen Amersfoort

(Sag C-443/04)

(2005/C 6/49)

Processprog: nederlandsk

Ved dom afsagt den 15. oktober 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 20. oktober 2004, har Hoge Raad der Nederlanden i sagen H.A. Solleveld mod Inspecteur van de Belastingdienst – ondernemingen Amersfoort forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal sjette direktivs (1) artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c), fortolkes således, at transaktioner, der består i at stille en diagnose, at fremsætte forslag til behandling og eventuel at henvise til en behandling – alle som led i den ovenfor i punkt 3.1.2 og 3.1.3 beskrevne diagnosticering af forstyrrelsesfelter, er momsfritaget, og gælder dette også, når denne transaktion ikke er led i udøvelse – ved den person, der foretager transaktionen – af et af de af den pågældende medlemsstat definerede erhverv inden for sundhedsvæsenet?

---

(1)  EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1-40.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/26

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 15. oktober 2004 af Hoge Raad der Nederlanden i sagen J.E. van den Hout-van Eijnsbergen mod Inspecteur van de Belastingdienst – ondernemingen Leiden

(Sag C-444/04)

(2005/C 6/50)

Processprog: nederlandsk

Ved dom afsagt den 15. oktober 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 20. oktober 2004, har Hoge Raad der Nederlanden i sagen J.E. van den Hout-van Eijnsbergen mod Inspecteur van de Belastingdienst – ondernemingen Leiden, forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal sjette direktivs (1) artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c), fortolkes således, at de psykoterapeutiske behandlinger, der foretages af en erhvervsdrivende, der opfylder de ovenfor i punkt 3.1 nævnte ved lov fastsatte registreringsbetingelser og er optaget i det dér nævnte psykoterapeutregister, er momsfritaget, og gælder dette også, når denne transaktion ikke er led i udøvelse – ved den person, der foretager transaktionen – af et af de af den pågældende medlemsstat definerede erhverv inden for sundhedsvæsenet?

---

(1)  EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1-40.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/26

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 13. oktober 2004 af High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division i sagen Test Claimants in the FII Group Litigation mod Commissioners of Inland Revenue

(Sag C-446/04)

(2005/C 6/51)

Processprog: engelsk

Ved kendelse afsagt den 13. oktober 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 22. oktober 2004, har High Court of Justice (England & Wales), Chancery Division i sagen Test Claimants in the FII Group Litigation mod Commissioners of Inland Revenue forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)

Er artikel 43 EF eller 56 EF til hinder for, at en medlemsstat opretholder og anvender bestemmelser, hvorefter udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat (herefter »det hjemmehørende selskab«), modtager fra andre hjemmehørende selskaber, er fritaget for selskabsskat, og hvorefter der skal betales selskabsskat af udbytte, som det hjemmehørende selskab modtager fra selskaber, der er hjemmehørende i andre medlemsstater (herefter »ikke-hjemmehørende selskaber«) (med dobbeltbeskatningslempelse for eventuel kildeskat, som betales af udbyttet, og – på visse betingelser – for den underliggende skat, som de ikke-hjemmehørende selskaber har betalt af deres overskud i det land, hvor de er hjemmehørende)?

2)

Såfremt en medlemsstat har en ordning, hvorefter der under visse omstændigheder skal ske forskudsbetaling af selskabsskat (advance corporation tax, herefter »ACT-skat«) af et hjemmehørende selskabs udbetaling af udbytte til sine aktionærer, og hvorefter der gives skattegodtgørelse for dette udbytte til aktionærer, der er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, er artikel 43 EF eller 56 EF eller artikel 4, stk. 1, eller artikel 6 i Rådets direktiv 90/435/EØF (1) da til hinder for, at medlemsstaten opretholder og anvender bestemmelser, hvorefter det hjemmehørende selskab kan udbetale udbytte til sine aktionærer uden at skulle betale ACT-skat, i det omfang det har modtaget udbytter fra selskaber, der er hjemmehørende i medlemsstaten (enten direkte eller indirekte gennem andre hjemmehørende selskaber), men ikke kan udbetale udbytte til sine aktionærer uden at skulle betale ACT-skat, såfremt der er tale om udbytter modtaget fra ikke-hjemmehørende selskaber?

3)

Er de i spørgsmål 2 nævnte bestemmelser i fællesskabsretten til hinder for, at en medlemsstat opretholder og anvender bestemmelser, hvorefter ACT-skatten kan modregnes i det udbyttebetalende selskabs og andre hjemmehørende koncernselskabers selskabsskattetilsvar i samme medlemsstat af deres overskud: a. men hvorefter der ikke er mulighed for nogen form for modregning af ACT-skatten eller tilsvarende lempelse (som f.eks. tilbagebetaling af ACT-skat) vedrørende overskud, som koncernselskaber, der ikke er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, har indtjent i denne eller andre medlemsstater, og/eller b. hvorefter en eventuel dobbeltbeskatningslempelse, der tilkommer et selskab, der er hjemmehørende i denne medlemsstat, nedsætter det selskabsskattetilsvar, hvori ACT-skattetilsvaret kan modregnes?

4)

Såfremt der i medlemsstaten findes bestemmelser om, at hjemmehørende selskaber under visse omstændigheder kan vælge at få tilbagebetalt ACT-skat betalt af udlodninger til deres aktionærer, i det omfang de hjemmehørende selskaber modtager udlodninger fra ikke-hjemmehørende selskaber (hvorved i denne sammenhæng også forstås selskaber, der er hjemmehørende i tredjelande), er artikel 43 EF eller 56 EF eller artikel 4, stk. 1, eller artikel 6 i Rådets direktiv 90/435 da til hinder for, at disse bestemmelser: a. forpligter de hjemmehørende selskaber til at betale ACT-skat og efterfølgende kræve denne tilbagebetalt, og b. ikke giver de hjemmehørende selskabers aktionærer ret til en skattegodtgørelse som den, de ville have modtaget for et udbytte fra et hjemmehørende selskab, som ikke selv havde modtaget udbytte fra ikke-hjemmehørende selskaber?

5)

Såfremt en medlemsstat har vedtaget de i spørgsmål 1 og 2 omhandlede bestemmelser inden den 31. december 1993, og efter denne dato har vedtaget de yderligere bestemmelser, der er nævnt i spørgsmål 4, og hvis sidstnævnte bestemmelser udgør en restriktion, der er forbudt efter artikel 56 EF, skal denne da anses for at være en ny restriktion, som ikke allerede fandtes den 31. december 1993?

6)

Såfremt en eller flere af de i spørgsmål 1-5 omhandlede bestemmelser er i strid med de deri nævnte fællesskabsbestemmelser, og såfremt [org. s. 5] det hjemmehørende selskab eller andre selskaber i samme koncern fremsætter følgende krav i forbindelse med de relevante overtrædelser: i. et krav om tilbagebetaling af selskabsskat, der er opkrævet uretmæssigt under de i spørgsmål 1 omhandlede omstændigheder ii. et krav om genindtrædelse (eller godtgørelse af tabet) af fradrag i den selskabsskat, der er opkrævet uretmæssigt under de i spørgsmål 1 omhandlede omstændigheder iii. et krav om tilbagebetaling (eller godtgørelse) af ACT-skat, der ikke har kunnet modregnes i selskabets selskabsskattetilsvar eller på anden måde fradrages, og som ikke ville være betalt (eller der ville være sket fradrag for), hvis reglerne ikke havde været overtrådt iv. et krav om erstatning for det tab, der – når ACT-skatten er blevet modregnet i selskabsskatten – følger af den manglende rådighed over de betalte beløb fra datoen for betalingen af ACT-skatten til denne modregning v. et krav om tilbagebetaling af selskabsskat, som selskabet eller et andet koncernselskab har betalt, i tilfælde hvor et af disse selskaber har måttet svare selskabsskat efter at have givet afkald på andre fradrag for at kunne fradrage sin ACT-skat i selskabsskattetilsvaret (idet fradragsgrænserne for ACT-skat fører til resterende selskabsskat) vi. et krav om erstatning for det tab, der, fordi selskabsskatten er betalt tidligere, end hvad der ellers ville være tilfældet, følger af den manglende rådighed over de betalte beløb, eller for fradrag, som selskabet efterfølgende har mistet under omstændigheder som omhandlet i punkt v) vii. et krav fremsat af det hjemmehørende selskab om betaling af (eller godtgørelse for) overskydende ACT-skat, som dette selskab har overdraget til et andet selskab i koncernen, og som ikke var fradraget, da dette selskab blev solgt, fissioneret eller likvideret viii. et krav om erstatning for det tab, der – når ACT-skatten er betalt, men efterfølgende krævet tilbage i medfør af de i spørgsmål 4 omhandlede bestemmelser – følger af den manglende rådighed over de betalte beløb fra datoen for betalingen af ACT-skatten til datoen for tilbagebetalingen ix. et krav om godtgørelse, hvor det hjemmehørende selskab har valgt at kræve ACT-skat tilbagebetalt i medfør af de i spørgsmål 4 omhandlede bestemmelser og som kompensation til aktionærerne for, at de ikke kunne opnå en skattegodtgørelse, har forhøjet udbyttet skal hvert enkelt af disse krav da betragtes som   et krav om tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede beløb, der opstår som følge af og i tillæg til overtrædelsen af de ovennævnte fællesskabsbestemmelser, eller   et krav om godtgørelse eller erstatning, således at de betingelser, der er fastsat i de forenede sager C-46/93 og C-48/93, Brasserie du Pêcheur og Factortame, skal være opfyldt, eller   et krav om betaling af et beløb svarende til en fordel, der uretmæssigt er blevet nægtet?

7)

Såfremt en del af spørgsmål 6 besvares med, at kravet er et krav om betaling af et beløb svarende til en fordel, der uretmæssigt er blevet nægtet, a. opstår et sådant krav da som en konsekvens af og som supplement til den ret, som følger af de ovennævnte fællesskabsbestemmelser, eller b. skal de erstatningsbetingelser, der er fastsat i de forenede sager C-46/93 og C-48/93, Brasserie du Pêcheur og Factortame, være opfyldt, eller c. skal andre betingelser være opfyldt?

8)	Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 6 og 7, om de i spørgsmål 6 opregnede krav efter national ret fremsættes som krav om tilbagebetaling eller fremsættes eller skal fremsættes som erstatningskrav?

9)

Hvilke retningslinjer, om nogen, finder EF-Domstolen det passende at give i den foreliggende sag for, hvilke omstændigheder den nationale ret bør tage hensyn til ved vurderingen af, om der foreligger en tilstrækkeligt kvalificeret overtrædelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i dommen i de forenede sager C-46/93 og 48/93, Brasserie du Pêcheur og Factortame, særligt med hensyn til, om overtrædelsen var undskyldelig i betragtning af udviklingstrinnet for retspraksis vedrørende fortolkningen af de relevante fællesskabsbestemmelser, og for afgørelsen af spørgsmålet, om der i et konkret tilfælde foreligger en »direkte årsagsforbindelse« i denne doms forstand?

---

(1)  Rådets direktiv 90/435/EØF af 23.7.1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225 af 20.8.1990, s. 6).

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/28

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 11. oktober 2004 af Verwaltungsgericht Frankfurt am Main i sagen Fidium Finanz AG mod Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht

(Sag C-452/04)

(2005/C 6/52)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 11. oktober 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 27. oktober 2004, har Verwaltungsgericht Frankfurt am Main i sagen Fidium Finanz AG mod Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)

Kan en virksomhed, der har hjemsted i en stat uden for Den Europæiske Union, konkret i Schweiz, påberåbe sig princippet om frie kapitalbevægelser i henhold til artikel 56 EF for så vidt angår erhvervsmæssig ydelse af lån til indbyggere i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, konkret Forbundsrepublikken Tyskland, over for denne medlemsstat og over for foranstaltninger, som er truffet af dennes myndigheder eller retsinstanser, eller er formidling, indrømmelse og afvikling af sådanne finansielle tjenesteydelser alene omfattet af retten til fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 49 f. EF?

2)

Kan en virksomhed, der har hjemsted i en stat uden for Den Europæiske Union, påberåbe sig princippet om frie kapitalbevægelser i artikel 56 EF, såfremt dens virksomhed består i erhvervsmæssigt eller helt overvejende at yde lån til indbyggere, der har bopæl inden for Den Europæiske Union, når virksomheden har hjemsted i et land, hvor det hverken er en betingelse for etablering eller drift en sådan forretningsvirksomhed, at der er opnået forudgående godkendelse hertil fra en statslig myndighed i dette land, eller at der føres et løbende tilsyn med dens virksomhed svarende til, hvad der er sædvanligt for kreditinstitutter inden for Den Europæiske Union, og konkret i Forbundsrepublikken Tyskland, eller er en påberåbelse af princippet om frie kapitalbevægelser i en sådan situation udtryk for et retsmisbrug? Kan en sådan virksomhed i relation til fællesskabsretten behandles på samme måde som personer og virksomheder, der er etableret i den pågældende medlemsstat for så vidt angår krav om godkendelse, uanset at den ikke har hjemsted i denne medlemsstat og heller ikke har filialer der?

3)

Udgør en ordning, hvorefter erhvervsmæssig långivning, der ydes af en virksomhed med hjemsted i en stat uden for Den Europæiske Union til indbyggere inden for Den Europæiske Union, er undergivet et krav om forudgående godkendelse fra en myndighed i den medlemsstat inden for Den Europæiske Union, hvor låntagerne har bopæl, et indgreb i princippet om frie kapitalbevægelser i artikel 56 EF? Er det herved af betydning, om den uautoriserede lånevirksomhed udgør en straffelovsovertrædelse eller alene en tilsidesættelse af en ordensforskrift?

4)

Er det i spørgsmål 3 nævnte krav om forudgående godkendelse begrundet i henhold til artikel 58, stk. 1, litra b), EF, navnlig for så vidt angår — beskyttelse af debitorer mod kontraktlige og finansielle forpligtelser over for personer, hvis troværdighed ikke forudgående er blevet undersøgt, — beskyttelse af denne personkreds mod ikke behørigt arbejdende virksomheder eller personer for så vidt angår regnskabsføring, eller de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til generelle bestemmelser, til vejledning og oplysning over for deres kunder, — beskyttelse af denne personkreds mod uforholdsmæssig eller vildledende reklame, — garanti for, at den kreditgivende virksomhed har tilstrækkelige finansielle midler, — beskyttelse af kapitalmarkedet mod ukontrolleret indrømmelse af store lån, — beskyttelse af kapitalmarkedet og samfundet generelt mod kriminelle handlinger, navnlig for så vidt angår bestemmelser om bekæmpelse af hvidvaskning af penge eller terrorisme?

5)

Er udformningen af en godkendelsesordning som den under spørgsmål 3 anførte, der for så vidt er i overensstemmelse med fællesskabsretten, omfattet af artikel 58, stk. 1, litra b), EF, hvorefter det er en afgørende forudsætning for opnåelse af tilladelse, at virksomheden har hovedsæde, eller i hvert fald en filial i den pågældende medlemsstat, navnlig for at — muliggøre, at den pågældende medlemsstats myndigheder kan føre en reel og effektiv kontrol med forretningsførelse og -praksis, dvs. at de tillige kan foretage kontrol med kort varsel eller uanmeldt, — forretningsførelse og -praksis detaljeret kan efterprøves på grundlag af bilag, som er til rådighed, eller som kan gøres gældende i medlemsstaten, — medlemsstaten har adgang til at drage personer til ansvar for virksomheden inden for medlemsstatens suverænitetsområde, — have garanti for, eller nemmere adgang til, at sikre opfyldelse af finansielle krav fra virksomhedens kunder i denne medlemsstat?

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/29

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 31. august 2004 af Landgericht Berlin i handelsregistersagen innoventif Limited

(Sag C-453/04)

(2005/C 6/53)

Processprog: tysk

Ved kendelse afsagt den 31. august 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 28. oktober 2004, har Landgericht Berlin i handelsregistersagen innoventif Limited forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Er det foreneligt med etableringsfriheden for selskaber i henhold til artikel 43 EF og 48 EF, at registrering i handelsregisteret af en filial, der er oprettet i Forbundsrepublikken Tyskland af et kapitalselskab med hjemsted i Storbritannien, gøres betinget af, at der betales et forskud, der fastsættes efter de forventede udgifter til offentliggørelse af selskabets formål, således som dette er angivet i de relevante bestemmelser i selskabets Memorandum of Association?

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/30

---

Sag anlagt den 28. oktober 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-455/04)

(2005/C 6/54)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 28. oktober 2004 anlagt sag mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Carmel O'Reilly, som befuldmægtiget, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (1), idet det ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet udløb den 31. december 2002.

---

(1)  EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/30

---

Sag anlagt den 29. oktober 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-457/04)

(2005/C 6/55)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 29. oktober 2004 anlagt sag mod Den Portugisiske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved António Caeiros og Gregorio Valero Jordana, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/17/EF (1) af 3. marts 2003 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

—	Subsidiært fastslås det, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/17/EF, idet den ikke straks har underrettet Kommissionen om sådanne bestemmelser.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktiv 2003/17/EF udløb den 30. juni 2003.

---

(1)  EUT L 76, s. 10.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/30

---

Sag anlagt den 25. oktober 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-462/04)

(2005/C 6/56)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 25. oktober 2004 anlagt sag mod Den Italienske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Eugenio de March og Carmel O'Reilly, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2001/40/EF (1) af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet udløb den 2. december 2002.

---

(1)  EFT L 149 af 2.6.2001, s. 34.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/31

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 8. juli 2004 af Audiencia Provincial de Málaga, Første Afdeling, i appelsagen iværksat af G. Francesco Gasperini m.fl. til prøvelse af kendelse af 21. november 2003, hvorved en forkortet procedure blev indledt

(Sag C-467/04)

(2005/C 6/57)

Processprog: spansk

Ved kendelse afsagt den 8. juli 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 4. november 2004, har Audiencia Provincial de Málaga, Første Afdeling, i appelsagen iværksat af G. Francesco Gasperini m.fl. til prøvelse af kendelse af 21. november 2003, hvorved en forkortet procedure blev indledt, forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

—

For så vidt angår princippet om strafferetlige afgørelsers materielle retskraft anmoder Tribunal de Málaga om en fortolkning af artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen med henblik på at få besvaret følgende spørgsmål: 1. Er det bindende for de øvrige medlemsstaters retsinstanser, at en ret i en medlemsstat har fastslået, at en lovovertrædelse er forældet? 2. Kan frifindelse på grund af forældelse af en person, der er tiltalt i en straffesag, have en begunstigende refleksvirkning for personer, der strafforfølges i en anden medlemsstat, når de faktiske omstændigheder er identiske? Eller kan man – med andre ord – gå ud fra, at forældelsen tillige kommer personer til gode, der strafforfølges i en anden medlemsstat på grundlag af identiske faktiske omstændigheder? 3. Hvis en ret i en medlemsstat under en straffesag vedrørende smugling ikke anser det for godtgjort, at de pågældende varer hidrører fra lande udenfor Fællesskabet, og derfor frifinder de tiltalte, kan retterne i en anden medlemsstat da udstrække deres undersøgelser med henblik at fastslå, at indførslen af varerne uden betaling af told skete fra et land udenfor Fællesskabet?

—

For så vidt angår begrebet »varer, der er bragt i fri omsætning« anmoder Tribunal de Málaga om en fortolkning af artikel 24 EF med henblik på at få besvaret følgende spørgsmål: Når en ret i en medlemsstat ikke finder det godtgjort under en straffesag, at varerne er blevet ulovligt indført til Fællesskabets område, eller når den pågældende ret har fastslået, at lovovertrædelsen med hensyn til smugling er forældet: a) Kan disse varer da anses for at være blevet bragt i fri omsætning på andre medlemsstaters område? b) Kan markedsføringen af disse varer i en anden medlemsstat – efter at varerne blev indført til den medlemsstat, hvori frifindelsesdommen er afsagt – da anses for et selvstændigt sagsforhold, som derfor kan straffes, eller skal markedsføringen tværtimod anses for at være forbundet med indførslen?

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/31

---

Sag anlagt den 4. november 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-472/04)

(2005/C 6/58)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 4. november 2004 anlagt sag mod Den Italienske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Knut Simonsson og Claudio Loggi, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Den italienske republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/96/EF af 4. december 2001 om harmoniserede krav til og procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe (1), idet den ikke har udstedt (alle) de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 5. august 2003.

---

(1)  EFT L 13 af 16.1.2002, s. 9.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/32

---

Sag anlagt den 12. november 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-476/04)

(2005/C 6/59)

Processprog: græsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 12. november 2004 anlagt sag mod Den Hellenske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Maria Kontou-Durande og Carmel O'Reilly, Kommissionens juridiske tjeneste, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 32 i Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet i national ret udløb den 31. december 2002.

---

(1)  EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/32

---

Slettelse af sag C-67/03 (1)

(2005/C 6/60)

(Processprog: italiensk)

Ved kendelse af 6. juli 2004 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-67/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik, skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 83 af 5.4.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/32

---

Slettelse af sag C-93/04 (1)

(2005/C 6/61)

(Processprog: italiensk)

Ved kendelse af 6. juli 2004 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-93/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik, skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 94 af 17.4.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/32

---

Slettelse af sag C-117/04 (1)

(2005/C 6/62)

(Processprog: italiensk)

Ved kendelse af 6. juli 2004 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-117/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik, skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 106 af 30.4.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/32

---

Slettelse af sag C-118/04 (1)

(2005/C 6/63)

(Processprog: italiensk)

Ved kendelse af 6. juli 2004 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-118/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik, skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 106 af 30.4.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/33

---

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 28. oktober 2004

i sag T-35/01, Shanghai Teraoka Electronic Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union (1)

(Dumping - indførelse af en endelig antidumpingtold - elektroniske vægte med oprindelse i Forbundsrepublikken Kina - status som virksomhed, der opererer på markedsøkonomiske vilkår - fastsættelse af skaden - årsagsforbindelse - retten til forsvar)

(2005/C 6/64)

Processprog: engelsk

I sag T-35/01, Shanghai Teraoka Electronic Co. Ltd, Shanghai (Folkerepublikken Kina), ved advokat P. Waer, mod Rådet for Den Europæiske Union (befuldmægtiget: S. Marquardt, først bistået af advokaterne G. Berrisch og P. Nehl, derefter af advokat Berrisch), støttet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: V. Kreuschitz, S. Meany og T. Scharf, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 2605/2000 af 27. november 2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse elektroniske vægte med oprindelse i Forbundsrepublikken Kina, Republikken Korea og Taiwan (EFT L 301, s. 42), har Retten (Fjerde Udvidede Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, V. Tiili, og dommerne J. Pirrung, P. Mengozzi, A.W.H. Meij og M. Vilaras; justitssekretær: fuldmægtig J. Plingers, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

3)	Intervenienten bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EFT C 118 af 21.4.2001.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/33

---

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 26. oktober 2004

i sag T-207/02, Nicoletta Falcone mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - almindelige udvælgelsesprøve - ingen adgang til de skriftlige prøver som følge af resultatet af stopprøven - meddelelsen om udvælgelsesprøven ulovlig)

(2005/C 6/65)

Processprog: italiensk

I sag T-207/02, Nicoletta Falcone, ansøger til udvælgelsesprøve KOM/A/10/01, ved avocat M. Condinanzi, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall, bistået af A. Dal Ferro, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve KOM/A/10/01 trufne afgørelse af 2. maj 2002 om ikke at give sagsøgeren adgang til den skriftlige prøve, som efterfulgte stopprøverne, med den begrundelse, at hun ikke havde opnået et tilstrækkeligt antal points til at være blandt de ansøgere, der havde opnået de 400 bedste resultater, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og N. Forwood; justitssekretær: H. Jung, den 26. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

---

(1)  EFT C 202 af 24.8.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/34

---

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 28. oktober 2004

i de forenede sager T-219/02 og T-337/02, Olga Lutz Herrera mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemandssag - almindelig udvælgelsesprøve - ikke adgang til prøverne - meddelelse om udvælgelsesprøve - aldersgrænse)

(2005/C 6/66)

Processprog: spansk

I de forenede sager T-219/02 og T-337/02, Olga Lutz Herrera, Bruxelles (Belgien), ved avocats J.-R. García-Gallardo Gil-Fournier og J. Guillem Carrau, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og H. Tserepa-Lacombe, bistået af J. Rivas Andrés og J. Gutiérrez Gisbert, og med valgt adresse i Luxembourg), angående påstande om annullation af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve KOM/A/6/01's afgørelse af 31. juli 2001 og af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve KOM/A/10/01's afgørelse af 20. december 2001 om ikke at give sagsøgeren adgang til nævnte udvælgelsesprøver med den begrundelse, at hun ikke opfyldte alderskravet, subsidiært påstande om annullation af afvisningerne af de administrative klager, sagsøgeren har indgivet over de af udvælgelseskomitéerne for udvælgelsesprøverne KOM/A/6/01 og KOM/A/10/01 trufne afgørelser, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Lindh, og dommerne R. García-Valdecasas og J.D. Cooke; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine omkostninger.

---

(1)  EFT C 233 af 28.9.2002.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/34

---

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 26. oktober 2004

i sag T-55/03, Philippe Brendel mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - udnævnelse - indplacering i lønklasse og på løntrin - anciennitetsforbedring - erstatningssøgsmål)

(2005/C 6/67)

Processprog: fransk

I sag T-55/03, Philippe Brendel, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Bruxelles (Belgien), ved avocats G. Vandersanden og L. Levi, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og F. Clotuche-Duvieusart, bistået af avocat D. Waelbroeck, og med valgt adresse i Luxembourg), angående dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at indplacere sagsøgeren i lønklasse A7, løntrin 2, dels en påstand om erstatning for det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og N. Forwood; justitssekretær: assisterende justitssekretær B. Pastor, den 26. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Kommissionen tilpligtes at betale morarenter af det beløb, der udgør forskellen mellem den aflønning, der tilkommer sagsøgeren, svarende til lønklasse A7, løntrin 3, og den aflønning, der svarer til lønklasse A7, løntrin 2, at regne fra den 16. april 2001; disse renter beregnes fra de forskellige forfaldstidspunkter, på hvilke de enkelte betalinger i henhold til vedtægten skulle have været sket, og til betaling sker. Rentesatsen beregnes på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats for primære markedsoperationer, som var gældende i de forskellige faser af den pågældende periode, forhøjet med to procentpoint.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om betaling af differencen mellem den aflønning, der tilkommer sagsøgeren, svarende til lønklasse A7, løntrin 3, og den aflønning, der svarer til lønklasse A7, løntrin 2, at regne fra den 16. marts 2001.

3)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

4)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og tre fjerdedele af sagsøgerens omkostninger.

5)	Sagsøgeren bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 101 af 26.4.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/35

---

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 28. oktober 2004

i sag T-76/03, Herbert Meister mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(Tjenestemænd - genansættelse af en chef for en tjenestegren - tjenestens interesse - stillingernes ækvivalens - ret til ytringsfrihed - omsorgspligt - begrundelse - ret til kontradiktion - ansvar uden for kontraktforhold)

(2005/C 6/68)

Processprog: fransk

I sag T-76/03, Herbert Meister, tjenestemand ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Muchamiel (Spanien), ved avocat G. Vandersanden, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtiget: O. Waelbroeck), angående dels en påstand om annullation af KHIM's afgørelse PERS-AFFECT-02-30 af 22. april 2002, i henhold til hvilken sagsøgeren og dennes stilling som juridisk rådgiver i tjenestens interesse blev underlagt vicepræsidenten, der er ansvarlig for juridiske anligggender, dels en påstand om tilkendelse af erstatning, har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Azizi, og dommerne M. Jaeger og E. Cremona; justitssekretær: fuldmægtig D. Christensen, den 28. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) betaler sagsøgeren en erstatning på 5 000 EUR for tjenestefejl.

2)	I øvrigt frifindes KHIM.

3)	KHIM betaler sine egne omkostninger og en femtedel af de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

4)	Sagsøgeren betaler fire femtedele af sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 101 af 26.4.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/35

---

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Anden Afdeling)

den 29. september 2004

i sag T-394/02, Arnaldo Lucaccioni mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Pension - udlæg i løn - opfyldelse af en dom afsagt af en national domstol)

(2005/C 6/69)

Processprog: fransk

I sag T-394/02, Arnaldo Lucaccioni, forhenværende tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, St.-Leonards-On-Sea (Det Forenede Kongerige), ved avocats J.R. Iturriagagoitia Bassas og K. Delvolvé, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall, og med valgt adresse i Luxembourg), angående dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at foretage udlæg i sagsøgerens pension som følge af en af en italiensk domstol afsagt dom, hvorefter sagsøgeren blev tilpligtet at betale honorarerne til den læge, som han havde udpeget til at repræsentere ham i Invaliditetsudvalget og i Lægeudvalget, dels påstande om tilbagebetaling af visse udgifter og honorarer og om betaling af erstatning, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne N.J. Forwood og S. Papasavvas; justitssekretær: H. Jung, den 29. september 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Sagen afvises.

2)	Hver part bærer sine omkostninger.

---

(1)  EUT C 55 af 8.3.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/36

---

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. oktober 2004

i sag T-3/03, Everlast World's Boxing Headquarters Corporation mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærke - delvist afslag på registrering - tilbagetrækning af ansøgningen - ufornødent at træffe afgørelse i sagen)

(2005/C 6/70)

Processprog: tysk

I sag T-3/03, Everlast World's Boxing Headquarters Corporation, New York (Amerikas Forenede Stater), ved advokaterne A. Renck, V. Bomhard, A. Pohlmann og C. Albrecht, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: D. Schennen og G. Schneider), angående en påstand om annullation af den afgørelse, der den 30. oktober 2002 blev truffet af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 391/2001 – 1) vedrørende ansøgning om registrering af ordmærket »Choice of Champions«, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og S. Papasavvas; justitssekretær: H. Jung, den 14. oktober 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 55 af 8.3.2003.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/36

---

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Fjerde Afdeling)

den 27. september 2004

i sag T-108/04, Nikolaus Steininger mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Karriereudviklingsrapport - nedsættelse af points for fortjeneste - ufornødent at træffe afgørelse)

(2005/C 6/71)

Processprog: fransk

I sag T-108/04, Nikolaus Steininger, tjenestemand ved Kommissionen, Bruxelles, ved avocat N. Lhoest, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. Berardis-Kayser og H. Kraemer, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at nedsætte de points for fortjeneste, der blev tildelt sagsøgeren for bedømmelsesperioden 2001-2002, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne P. Mengozzi og I. Wiszniewska-Bialecka; justitssekretær: H. Jung, den 27. september 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af sagsøgeren.

---

(1)  EUT C 106 af 30.4.2004.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/36

---

KENDELSE AFSAGT AF PRÆSIDENTEN FOR RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 15. oktober 2004

i sag T-193/04 R, Hans-Martin Tillack mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Særlige rettergangsformer - begæring om foreløbige forholdsregler og om udsættelse af gennemførelsen)

(2005/C 6/72)

Processprog: engelsk

I sag T-193/04 R, Hans-Martin Tillack, ved I. Forrester, QC, og avocats T. Bosly, C. Arhold, N. Flandin, J. Herrlinger og J. Siaens, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. Docksey og C. Ladenburger, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand dels om, at gennemførelsen af de foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med den af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) indgivne klage af 11. februar 2004 til de belgiske og tyske juridiske myndigheder, udsættes, dels om, at OLAF tilpligtes at afstå fra at indhente, gennemse, undersøge eller gøre sig bekendt med indholdet af de dokumenter og oplysninger, der er i de belgiske og tyske juridiske myndigheders besiddelse som følge af den den 19. marts 2004 gennemførte ransagning i sagsøgerens hjem og kontor, har Rettens præsident den 15. oktober 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/37

---

Sag anlagt den 19. september 2003 af Telefon und Buch Verlagsgesellschaft mbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-322/03)

(2005/C 6/73)

Det sprog, stævningen er affattet på: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 19. september 2003 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Telefon und Buch Verlagsgesellschaft mbH, Salzburg (Tyskland), ved Rechtsanwalt H.G. Zeiner. Den anden part i sagen for appelkammeret var HEROLD Business Data GmbH & Co. KG (tidligere Harold Business Data AG), Mödling (Østrig).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Afgørelse truffet den 19. juni 2003 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i de forenede sager R 580/2001 og R 592/2001 ændres således, at begæringen om, at EF-varemærket WEISSE SEITEN med registeringsnummeret 371 096 erklæres ugyldigt, afvises i sin helhed.

—

Subsidiært annulleres afgørelsen truffet den 19. juni 2003 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i de forenede sager R 580/2001 og R 592/2001, og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) pålægges – evt. efter en yderligere undersøgelse af sagen – at træffe en ny afgørelse og afvise begæringen om, at EF-varemærket WEISSE SEITEN med registeringsnummeret 371 096 erklæres ugyldigt, i sin helhed.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Det registrerede EF-varemærke, hvorom der er indgivet en begæring om ugyldighed:	Ordmærket »WEISSE SEITEN« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 41 og 42 – EF-varemærke nr. 371.
Indehaver af EF-varemærket:	Sagsøgeren.
Begæringen om EF-varemærkets ugyldighed er indgivet af:	HEROLD Business Data GmbH & Co. KG.
Annullationsafdelingens afgørelse:	Varemærket erklæret delvist ugyldig for så vidt angår navne- og telefonfortegnelser i elektronisk- eller papirudgave (klasse 9 og 16) og forlagsudgivelse af sådanne navne- og telefonfortegnelser (klasse 41).
Appelkammerets afgørelse:	Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde:	— Det registrerede varemærke har fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94. — Det ansøgte varemærke er ikke beskrivende som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), for nogen af de varer og tjenesteydelser, der er opregnet i fortegnelsen over varer og tjenesteydelser. — Det registrerede varemærke er ikke en almindelig betegnelse i daglig sprogbrug i henhold til artikel 7, stk. 1, litra d).

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/37

---

Sag anlagt den 23. september 2004 af Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods Trading B.V. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-382/04)

(2005/C 6/74)

Processprog: nederlandsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 23. september 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Heuschen & Schrouff Oriëntal Foods Trading B.V., Landgraaf (Nederlandene), ved Hendrik Cornelis De Bie.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens beslutning af 17. juni 2004 (REM 19/2002) annulleres, for så vidt som det deri fastslås, at den ansøgte fritagelse ikke kan imødekommes.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren indfører bl.a. rispapir, der i flere år er blevet angivet under den samme KN-kode. Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1196/97 af 27. juni 1997 (1) skal varerne imidlertid angives under en anden KN-kode. Sagsøgeren anfører, at dette i sagsøgerens tilfælde ikke skete. Sagsøgeren gør gældende, at den er i en særlig situation, idet de nederlandske toldmyndigheder under deres kontrol flere gange har begået fejl. Sagsøgeren henviser til, at de nederlandske toldmyndigheder under forskellige kontroller i en periode på 8 måneder ikke bemærkede den urigtige tarifering af rispapiret. Sagsøgeren anfører desuden, at den ikke kan anses for at have gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål anført, at der foreligger tilsidesættelse af artikel 239 i forordning nr. 2913/92 (2), et urigtigt skøn fra Kommissionens side og manglende begrundelse. Sagsøgeren har også påberåbt sig, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og af ligebehandlingsprincippet, idet Kommissionen i tidligere beslutninger var af en anden opfattelse. Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

---

(1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1196/97 af 27.6.1997 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (EFT L 170, s. 13).

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/38

---

Sag anlagt den 27. september 2004 af EnBW Energie Baden-Württemberg AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-387/04)

(2005/C 6/75)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 27. september 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af EnBW Energie Baden-Württemberg AG (Tyskland) ved Rechtsanwälte C.-D. Ehlermann, M. Seyfarth, A. Gutermuth og M. Wissmann.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens beslutning af 7. juli 2004 vedrørende den nationale plan for tildeling af kvoter for drivhusgasemissioner, der er blevet forelagt af Tyskland i henhold til direktiv 2003/87/EF (1), annulleres i medfør af artikel 231 EF.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren er et tysk energiselskab. I det omfang de af sagsøgeren drevne kraftværker udleder drivhusgasser, er sagsøgeren fra den 1. januar 2005 underlagt den fællesskabsretlige ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, der er indført ved direktiv 2003/87/EF.

Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning, som godkendte den af Tyskland forelagte nationale plan for tildeling af kvoter for drivhusgasemissioner med undtagelse af visse elementer, der ikke er relevant for den foreliggende sag. Sagsøgeren har særligt anfægtet en i planen indeholdt bestemmelse om overdragelse, hvorefter en driftsleder af et kraftværk, der lukker et gammelt anlæg og erstatter det med et nyt, i en fireårs periode får overdraget den kvotemængde, som han fik for det lukkede anlæg. Efter sagsøgerens opfattelse vil dette føre til en overtildeling af kvoter, der er et udtryk for statsstøtte i henhold til artikel 87, stk. 1, EF, og som ikke er berettiget. Kommissionens bedømmelse i den anfægtede beslutning er behæftet med åbenbart fejlagtige begrundelser og indeholder ikke en tilstrækkelig gengivelse af de faktiske omstændigheder. Den anfægtede beslutning er således i strid med artikel 87, stk. 3, EF og artikel 88, stk. 2, EF.

Endvidere har Kommissionen i strid med artikel 88, stk. 2, EF undladt at indlede en formel statsstøtteprocedure, selv om Kommissionen måtte have næret alvorlig tvivl med hensyn til bestemmelsens forenelighed med traktaten.

Derudover er den anfægtede beslutning i strid med artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF og med det femte kriterium i bilag III til dette direktiv, da overtildelingen af emissionskvoter udgør en ubehørig begunstigelse af sagsøgerens konkurrenter, som bliver styrket ved, at virksomheder – der ligesom sagsøgeren i nærmeste fremtid må lukke på grund af lovgivningen om kernekraftværker – bliver urimeligt forskelsbehandlet.

Endelig er den anfægtede beslutning i strid med artikel 253 som følge af adskillige tungtvejende fejlagtige begrundelser.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275, s. 32).

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/39

---

Sag anlagt den 30. september 2004 af Dirk Klaas mod Europa-Parlamentet

(Sag T-393/04)

(2005/C 6/76)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 30. september 2004 anlagt sag mod Europa-Parlamentet af Dirk Klaas ved Rechtsanwalt R. Moos.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Den annullation af to forfremmelsespoints, som generaldirektøren for personale foretog den 12. februar 2004, og som blev bekræftet ved Europa-Parlamentets generalsekretærs afgørelse af 30. juni 2004, kendes ugyldig, for så vidt som sagsøgeren fratages to forfremmelsespoints, som han var blevet tildelt for tiden forud for 1999.

—	Afgørelsen annulleres, og det fastslås, at de to forfremmelsespoints overføres til de efterfølgende år.

—	Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren er tjenestemand ved Parlamentet. Han blev med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 1999 forfremmet til lønklasse A6. Ved forfremmelsen blev alle forfremmelsespoints, som sagsøgeren havde opnået indtil 1999, slettet. Som begrundelse herfor henviste Parlamentet til dommen i sag T-30/02 (Leonhardt mod Parlamentet), hvilken dom efter Parlamentets opfattelse støtter denne praksis.

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort gældende, at den overgangsregel, hvorefter alle point, der er opnået før 1999, slettes ved forfremmelser, er i strid med tjenestemandsvedtægtens artikel 45. Efter sagsøgers opfattelse er denne regel ikke nødvendig, den er uforholdsmæssig og den er i strid med lighedsprincippet. Sagsøgeren har ligeledes anført, at den foreliggende sag ikke kan sammenlignes med sag T-30/02.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/39

---

Sag anlagt den 4. oktober 2004 af SOFFASS SpA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-396/04)

(2005/C 6/77)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 4. oktober 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af SOFFASS SpA ved avvocati Vincenzo Biliardo og Christiano Bacchini. Den anden part i sagen for appelkammeret var SODIPAN (Société en Commandite par Actions).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 16. juli 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 0699/2003-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Figurmærket »NICKY« – ansøgning nr. 1.315.985 for varer i klasse 16 (papir- og/eller cellulosevarer til husholdningsbrug og hygieniske formål).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Det franske selskab SODIPAN (société en commandite par actions).
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	De franske figurmærker »NOKY« (nr. 1.346.586) og »noky« (nr. 1.400.192) for varer i klasse 16.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Indsigelsen forkastet.
Appelkammerets afgørelse:	Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleret, sagen hjemvist til fornyet behandling i Indsigelsesafdelingen.
Søgsmålsgrunde:	Urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (risiko for forveksling).

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/40

---

Sag anlagt den 7. oktober 2004 af Scandlines Sverige AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-399/04)

(2005/C 6/78)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 7. oktober 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Scandlines Sverige AB, Helsingborg, Sverige ved C. Vajda, QC, og lawyers R. Azelius og K. Azelius.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Kommissionens beslutning af 23. juli 2004, hvorved sagsøgerens klage af 2. juli 1997 blev afvist

—	Hjemvisning til Kommissionen til fornyet prøvelse af klagen i lyset af Domstolens afgørelse

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger uanset sagens udfald.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren er et svensk selskab, hvis hovedaktivitet består i at være havneagent for et rederi. Sagsøgeren indgav en klage til Kommissionen over Helsingborg Hamn AB (HHAB), et selskab, der er ansvarlig for driften af Helsingborg havn (Sverige) og for fastsættelse af havneafgifter. Sagsøgeren har gjort gældende, at HHAB pålagde sagsøgeren urimeligt høje havneafgifter og derved misbrugte sin dominerende stilling i strid med artikel 82 EF. Denne klage blev afvist ved den anfægtede beslutning.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført, at Kommissionen har anlagt et fejlskøn, idet den fandt, at de havneafgifter, som rederierne skulle betale, ikke var urimelig høje. Ifølge sagsøgeren havde Kommissionens cost/price-analyse vist, at HHBA havde haft en fortjeneste på de af dens aktiviteter, der relaterer sig til færgetransport, på over 100 % af værdien af den kapital, som var investeret i denne erhvervsudøvelse. Sagsøgeren har gjort gældende, at sådanne fortjenester ikke kan opnås på et konkurrencepræget marked og derfor er alt for høje, urimelige og udtryk for misbrug. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen har anvendt udtrykket »økonomisk værdi« ukorrekt, idet den afviste denne vurdering, samt at den har undladt at anvende proportionalitetsprincippet eller at anvende bevisbyrdereglerne korrekt. Sagsøgeren har også gjort gældende, at Kommissionen ukorrekt har afvist sammenligningen mellem de priser, som opkræves hos rederierne i forbindelse med passagertransport, og dem, som opkræves i forbindelse med godstransport, ligesom den har afvist sammenligningen mellem den opkrævede havneafgift i Helsingborg og den tilsvarende afgift i Helsingør i den anden ende af samme rute. Sagsøgeren har også bestridt Kommissionens påstand om, at der ikke var nogen prisdiskriminering i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 82 EF, mellem rederier, som udfører færgepassagertransport, og rederier, som udfører godstransport. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen med urette fundet, at HHAB's tjenesteydelser til de to kategorier af erhvervsdrivende ikke er sammenlignelige, og at de rederier, som udfører passagertransport, derfor ikke er blevet stillet dårligere i konkurrencemæssig henseende.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/40

---

Sag anlagt den 8. oktober 2004 af Nadine Schmit mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-419/04)

(2005/C 6/79)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 8. oktober 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Nadine Schmit, Ispra (Italien), ved avocats Pierre Van Gehuchten og Pierre Jadoul, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Annullation af den udtrykkelige afvisning af sagsøgerens klage af 8. juli 2004 over afgørelsen om ikke at udfærdige en bedømmelse for perioden 2001-2002, samt af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at opføre sagsøgeren blandt de tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse C2 i forfremmelsesåret 2003.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 3 000 EUR som godtgørelse for ikke-økonomisk skade.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Kommissionen, gik på sygeorlov i oktober 2002. Hun har siden den 1. september 2003 oppebåret invalidepension. På denne baggrund besluttede ansættelsesmyndigheden ikke at udfærdige en bedømmelse af sagsøgeren for perioden 2001-2002. Hun opnåede derfor ikke nogen points for fortjeneste eller prioritetspoints i forbindelse med forfremmelsesåret 2003 og hun blev ikke opført på listen over tjenestemænd forfremmet til lønklasse C2.

Sagsøgeren anfægter de omtvistede afgørelser, og gør gældende, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 43 og af de almindelige gennemførelsesbestemmelser hertil (Kommissionens afgørelse af 26. april 2002) samt af principperne om ligebehandling og om god forvaltningsskik. Sagsøgeren har herved anført, at Kommissionen ikke var berettiget til ultimo 2002 eller primo 2003 at anse sagsøgeren for at være en tjenestemand, hvis pensionering sker inden for mindre end et år, og for hvilken det ikke er nødvendigt at udfærdige en bedømmelse. Sagsøgeren har vedrørende afgørelsen om ikke at forfremme hende til lønklasse C2 anført, at vedtægtens artikel 45 er tilsidesat, samt at der er sket tilsidesættelse af principperne om ligebehandling og om god forvaltningsskik.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/41

---

Sag anlagt den 11. oktober 2004 af José Antonio Carreira mod Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

(Sag T-421/04)

(2005/C 6/80)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 11. oktober 2004 anlagt sag mod Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur af José Antonio Carreira, Bruxelles, ved avocats Georges Vandersanden og Laure Levi, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Arbejdsmiljøagenturets afgørelse om kun at tildele sagsøgeren en del af det i vedtægtens artikel 7, stk. 2, omhandlede tillæg som følge af den midlertidige tjeneste, han blev pålagt i perioden fra den 13. januar 2003 til den 15. august 2004.

—	Arbejdsmiljøagenturet tilpligtes at betale resten af det i henhold til vedtægtens artikel 7, stk. 2, skyldige tillæg.

—	Arbejdsmiljøagenturet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i denne sag, der i lighed med Arbejdsmiljøagenturets juridiske rådgiver blev pålagt midlertidigt at gøre tjeneste i stillingen som chef for Arbejdsmiljøagenturets administration som følge af den pågældende stillingsindehavers sygeorlov, anfægter ansættelsesmyndighedens afgørelse om at dele tillægget mellem de to personer, der gjorde midlertidig tjeneste. Sagsøgeren har som reaktion på denne afgørelse anført, at han ikke accepterede at have arbejdet halvtids som erstatning for administrationschefen, og at han som følge heraf er berettiget til hele det tillæg, der er genstand for tvisten.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 7, stk. 2, samt af principperne om sammenhæng mellem lønklasse og stilling, om forbud mod forskelsbehandling og om proportionalitet.

Sagsøgeren er ligeledes af den opfattelse, at forpligtelsen til at begrunde retsakter i denne sag er tilsidesat.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/41

---

Sag anlagt den 22. oktober 2004 af Walter Parlante mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-432/04)

(2005/C 6/81)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 22. oktober 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Walter Parlante, Enghein (Belgien), ved avocat Lucas Vogel.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 5. juli 2004 om afslag på sagsøgerens klage af 26. februar 2004, hvorved sagsøgeren anfægtede afgørelsen om ikke at forfremme ham fra lønklasse C2 til lønklasse C1 i forfremmelsesåret 2003.

—	Om fornødent: annullation af ansættelsesmyndighedens oprindelige afgørelse af december 2003 om ikke at forfremme sagsøgeren fra lønklasse C2 til lønklasse C1 i forfremmelsesåret 2003.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort gældende, at vedtægtens artikel 45 er tilsidesat, at der er sket tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling samt anlagt et åbenbart urigtigt skøn. Ifølge sagsøgeren sikrer den nye forfremmelsesprocedure ikke længere en korrekt og retfærdig sammenligning af tjenestemændenes individuelle fortjenester, eftersom sammenligningen kun sker i forhold til de øvrige tjenestemænd i samme generaldirektorat.

Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at artikel 12 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45 strider mod artikel 45 og udgør en forskelsbehandling derved, at visse tjenestemænd i løbet af forfremmelsesåret 2003 bliver tildelt supplerende prioritetspoints med den eneste begrundelse, at de er blevet indstillet til en forfremmelse i 2002, uden faktisk at være blevet forfremmet.

Sagsøgeren har desuden anført, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er tilsidesat.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/42

---

Sag anlagt den 22. oktober 2004 af Angela Davi mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-433/04)

(2005/C 6/82)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 22. oktober 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Angela Davi, Bruxelles, ved avocat Lucas Vogel.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 2. juli 2004 om afslag på sagsøgerens klage af 1. marts 2004, hvorved sagsøgeren anfægtede afgørelsen om ikke at forfremme hende fra lønklasse C3 til lønklasse C2 i forfremmelsesåret 2003.

—	Om fornødent: annullation af ansættelsesmyndighedens oprindelige afgørelse af december 2003 om ikke at forfremme sagsøgeren fra lønklasse C3 til lønklasse C2 i forfremmelsesåret 2003.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

De påberåbte søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-432/04.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/42

---

Sag anlagt den 22. oktober 2004 af Alex Milbert m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-434/04)

(2005/C 6/83)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 22. oktober 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Alex Milbert, Hesperange (Luxembourg), Imre Czigàny, Rhode St. Genèse (Belgien), José Manuel De la Cruz González, Bruxelles, Viviane Deveen, Overijse (Belgien), Mohammad Reza Fardoom, Roodt-sur-Syre (Luxembourg), Laura Gnemmi, Hünsdorf (Luxembourg), Marie-José Reinard, Bertrange (Luxembourg), Vassilios Stergiou, Kraainem (Belgien) og Ioannis Terezakis, Bruxelles, ved avocats Gilles Bounéou og Frédéric Frabetti.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af listen over tjenestemænd forfremmet i forfremmelsesåret 2003, for så vidt som sagsøgerne ikke er opført her, samt følgelig af de aktstykker, der dannede grundlag for denne afgørelse.

—	Subsidiært: annullation af tildelingen af forfremmelsespoints i forfremmelsesåret 2003, for så vidt angår sagsøgerne.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne, som er tjenestemænd ved Kommissionen, blev ikke forfremmet i forfremmelsesåret 2003. De har med søgsmålet anfægtet det system, der blev anvendt af Kommissionen i dette forfremmelsesår, for så vidt som systemet fastsætter, at de til den enkelte tjenestemand tildelte points for fortjeneste og points for anciennitet tillægges »overførsels«points, som tildeles tjenestemænd, der var omfattet af listen over forfremmelsesværdige tjenestemænd i det foregående forfremmelsesår, men som ikke blev forfremmet, samt points tildelt af generaldirektoraterne, særlige overgangspoints, points i tjenestens interesse og »appel«points tildelt af forfremmelsesudvalgene. Sagsøgerne har anført, at Kommissionen ved at anvende et sådant system i strid med vedtægtens artikel 45 samt de almindelige gennemførelsesbestemmelser hertil ikke har foretaget en sammenligning af fortjenesterne hos de forfremmelsesværdige tjenestemænd.

Sagsøgerne har på samme grundlag gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, af forbuddet mod usaglig sagsbehandling, af begrundelsespligten, af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, af reglen »patere legem quam ipse facit« samt af omsorgspligten.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/43

---

Sag anlagt den 22. oktober 2004 af Manuel Simões Dos Santos mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

(Sag T-435/04)

(2005/C 6/84)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 22. oktober 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked af Manuel Simões Dos Santos, Alicante (Spanien), ved avocat Antonio Creus Carreras.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af afgørelsen af 7. juli 2004, hvorved sagsøgerens klage blev afslået, samt af afgørelserne af 15. december 2003 om fastsættelse af det kumulerede antal opsparede points for fortjeneste, som var tildelt klageren, og af 12. december 2003 om stadfæstelse af denne afgørelse.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i denne sag blev forfremmet til lønklasse A5 i forfremmelsesåret 2002. Ansættelsesmyndigheden underrettede ham i den forbindelse om, at hans resterende pointsaldo var på 54,19 points. Ved skrivelse af 15. december 2003 fra Personaledepartementet erfarede han ikke desto mindre, at hans opsparede antal points pr. 30. september 2003 kun udgjorde 1,5 points. Det fremgår af denne skrivelse, som udgør den anfægtede afgørelse, at pointnedsættelsen ikke er resultatet af en ændring af de points, der var tildelt før det ved Harmoniseringskontorets beslutning ADM-03-35 fastsatte nye system, men af en fuldstændig slettelse af disse points som følge af gennemførelsen af den nye regel om nulstilling af pointantallet efter forfremmelse som omhandlet i denne afgørelse.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande først gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af legalitetsprincippet, af retssikkerhedsprincippet og af princippet om forbud mod tilbagevirkende gyldighed, for så vidt som der ikke i det foreliggende tilfælde foreligger ekstraordinære omstændigheder, som kan begrunde en tilbagetrækning af den pointsaldo, der allerede er tildelt tjenestemanden, og som han havde ret til i medfør af den dagældende ordning.

Sagsøgeren har ligeledes anført, at principperne om beskyttelse af den berettigede forventning og om forbud mod forskelsbehandling er tilsidesat, samt at der er sket tilsidesættelse af begrundelsespligten.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/43

---

Sag anlagt den 26. oktober 2004 af Carlos Sánchez Ferriz mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-436/04)

(2005/C 6/85)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 26. oktober 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Carlos Sánchez Ferriz, Bruxelles, ved avocats Gilles Bounéou og Frédéric Frabetti.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af listen over tjenestemænd forfremmet i forfremmelsesåret 2003, for så vidt som sagsøgeren ikke er opført herpå, samt følgelig af de aktstykker, der dannede grundlag for denne afgørelse.

—	Subsidiært annullation af tildelingen af forfremmelsespoints i forfremmelsesåret 2003 for så vidt angår sagsøgeren.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet påberåbt sig de samme søgsmålsgrunde som dem, der er påberåbt af sagsøgerne i sag T-434/04.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/44

---

Sag anlagt den 1. november 2004 af Holger Standertskjöld-Nordenstam mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-437/04)

(2005/C 6/86)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 1. november 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Holger Standertskjöld-Nordenstam, Waterloo (Belgien), ved avocat Thierry Demaseure.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens afgørelse om ikke at opføre sagsøgeren på listen over tjenestemænd, som har gjort sig mest fortjent til forfremmelse til lønklasse A/3 i forfremmelsesåret 2003, der blev offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 84-2003 af 19. december 2003, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren blev af sit generaldirektorat indstillet til en forfremmelse til lønklasse A3 i forfremmelsesåret 2003. Det Rådgivende Udvalg for Udnævnelser udfærdigede en liste med fjorten tjenestemænd, som havde gjort sig mest fortjent til forfremmelse. Sagsøgeren var ikke opført på listen, idet han var blevet indplaceret som nummer femten. Ansættelsesmyndigheden besluttede dernæst at opføre to medlemmer af kabinettet på listen. Sagsøgeren har på dette grundlag til støtte for søgsmålet gjort gældende, at den omtvistede beslutning strider mod vedtægtens artikel 45, idet fortjenesterne for disse to medlemmer af kabinettet ikke er sammenlignet med fortjenesterne for de øvrige tjenestemænd, herunder sagsøgeren.

Sagsøgeren har desuden fremført et andet anbringende, nemlig at der er sket tilsidesættelse af artikel 4.2 i Kommissionens beslutning af 19. juli 1988. Sagsøgeren har herved anført, at de pågældende forfremmelser er sket uden forudgående udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Udnævnelser, og at listen over de mest fortjenstfulde tjenestemænd burde have omfattet et antal tjenestemænd, som oversteg 50 % af forfremmelsesmulighederne og ikke som i det foreliggende tilfælde et antal svarende til antallet af ledige stillinger.

Sagsøgeren har endelig anført, at begrundelsespligten er tilsidesat.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/44

---

Sag anlagt den 29. oktober 2004 af Elke Huober mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag T-438/04)

(2005/C 6/87)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 29. oktober 2004 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union af Elke Huober, Bruxelles, ved avocats Sébastien Orlandi, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Rådets afgørelse om afslag på at tildele sagsøgeren udlandstillæg og afledte rettigheder fra hendes indtræden i tjenesten den 1. september 2003.

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren var inden sin tiltrædelse ved Rådet ansat på delstaten Baden-Würtembergs informationskontor i Bruxelles. Hun anfægter i denne sag afgørelsen om afslaget på at tildele hende udlandstillæg.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at artikel 4, stk. 1, litra a), i vedtægtens bilag VII er tilsidesat, idet Rådet ikke har anerkendt, at hun gjorde tjeneste for en anden stat. Sagsøgeren har desuden anført, at der er sket tilsidesættelse af princippet om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/45

---

Sag anlagt den 2. november 2004 af Jean-Claude Heyraud mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-441/04)

(2005/C 6/88)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 2. november 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Jean-Claude Heyraud, Bruxelles, ved avocats Sébastien Orlandi, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Kommissionens afgørelse om udfærdigelse af listen over tjenestemænd forfremmet til lønklasse A3 i anden forfremmelsesrunde i forfremmelsesåret 2003 og om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i denne sag, som er tjenestemand i lønklasse A4, har anfægtet ansættelsesmyndighedens afslag på at forfremme ham til den højere lønklasse i anden forfremmelsesrunde i forfremmelsesåret 2003.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 45 samt af princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Sagsøgeren har herved anført, at Kommissionen har foretaget en »standardisering« af de points for fortjeneste, der af generaldirektoraterne og tjenestegrenene tildeles forfremmelsesværdige tjenestemænd i mellemlederstillinger i lønklasse A4 med henblik på at foretage den i vedtægten foreskrevne sammenligning af fortjenester. Det standardiserede point fastsættes i forhold til det gennemsnitlige antal points for fortjeneste, der tildeles de tjenestemænd i lønklasse A4, der kan forfremmes til lønklasse A3 i anden forfremmelsesrunde.

Den af Kommissionen anvendte metode er kun relevant, for så vidt som beregningen af gennemsnittet sker på grundlag af et tilstrækkeligt antal forfremmelsesværdige tjenestemænd. Eftersom sagsøgeren imidlertid er den eneste tjenestemand i lønklasse A4 i sin tjenestegren, der kan forfremmes i anden forfremmelsesrunde i forfremmelsesåret 2003 blev han tildelt en standardkarakter på 100, uafhængigt af hans fortjenester og af de specifikke kriterier, der anvendes af hans tjenestegren med henblik på fastsættelsen af points for fortjeneste.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/45

---

Sag anlagt den 5. november 2004 af Andrea Walderdorff mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-442/04)

(2005/C 6/89)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 5. november 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Andrea Walderdorff, Bruxelles, ved avocat Lucas Vogel.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 19. juli 2004 om afslag på sagsøgerens klage af 26. februar 2004, hvorved sagsøgeren anfægtede afgørelsen om ikke at forfremme hende fra lønklasse A5 til lønklasse A4 i forfremmelsesåret 2003.

—	Om fornødent: annullation af ansættelsesmyndighedens oprindelige afgørelse af november 2003 om ikke at forfremme sagsøgeren fra lønklasse A5 til lønklasse A4 i forfremmelsesåret 2003.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

De påberåbte søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-432/04.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/46

---

Sag anlagt den 2. december 2004 af Danish Management A/S mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-463/04)

(2005/C 6/90)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 2. december 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Danish Management A/S ved Solicitors C. Kennedy-Loest og C. Thomas, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Kommissionens beslutninger af 18. november 2004 og 30. november 2004 om afvisning af det bud, sagsøgeren havde afgivet i forbindelse med udbuddet af en tjenesteydelseskontrakt vedrørende et system til overvågning i forbindelse med implementering af eksterne projekter, programmer og aktiviteter finansieret af Det Europæiske Fællesskab - parti 2: AVS, Sydafrika og Cuba – EuropeAid 119453/C/SV/Multi, annulleres;

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren havde afgivet et bud på en tjenesteydelsesaftale vedrørende et system til overvågning af implementeringen af eksterne projekter, programmer og aktiviteter finansieret af Det Europæiske Fællesskab - parti 2: AVS, Sydafrika og Cuba, der var offentliggjort den 26. maj 2004 (1).

Kommissionen havde afvist buddet ved beslutning af 18. november 2004 med den begrundelse, at der var en forskel mellem sagsøgerens finansielle bud og det tekniske bud med hensyn til det antal arbejdsdage, der var nødvendigt. Kommissionen opretholdt denne beslutning ved skrivelse af 30. november 2004.

Sagsøgeren har anført, at Kommissionens beslutning er baseret på en faktisk vildfarelse, idet der ifølge sagsøgeren ikke var nogen forskel mellem de to dele af buddet.

Sagsøgeren har endeligt gjort gældende, at Kommissionen burde have forsøgt at få oplyst, hvorledes det forholdt sig med denne forskel, og at Kommissionen ved ikke at have gjort dette før afvisningen af sagsøgerens bud har handlet uforholdsmæssigt og har undladt at udvise fornøden omhu, og dermed har tilsidesat den påpasselighedsforpligtelse, som påhviler den.

---

(1)  EFT S 102-081573.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/46

---

Sag anlagt den 3. december 2004 af Impala mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-464/04)

(2005/C 6/91)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 3. december 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Impala, Bruxelles (Belgien), ved solicitors S. Crosby og J. Golding.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens beslutning af 19. juli 2004 i sag nr. COMP/M.3333-Sony/BMG annulleres i sin helhed

—

Subsidiært annulleres den anfægtede beslutning, for så vidt den angår et eller flere af de følgende forhold: — kollektiv dominerende stilling på markedet for licenser for online musik, — en enkelt virksomheds dominerende stilling på markedet for distribution af online musik, — samordning af parternes respektive musik-forlagsvirksomhed.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren er en internationalt forening, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser. Medlemmerne er uafhængige musikselskaber. Foreningen har nedlagt påstand om, at Kommissionens beslutning vedrørende fusionen mellem de to internationale pladeselskaber Bertelsmann AG og Sony Corporation of America annulleres.

Til støtte for sin påstand om annullation har foreningen gjort gældende, at Kommissionen havde tilsidesat artikel 253 EF, artikel 81, stk. 1, EF, forordning 4064/89 (1) og gennemførelsesbestemmelserne hertil, samt at den har gjort sig skyldig i et åbenbart fejlskøn:

—	idet Kommissionen ikke fandt, at der før fusionen var tale om kollektiv dominerende stilling på markedet for musikoptagelser,

—	idet Kommissionen fandt, at fusionen ikke ville styrke en allerede eksisterende kollektiv dominerende stilling på dette marked,

—	idet Kommissionen fandt, at fusionen ikke ville skabe en kollektiv dominerende stilling på markedet for musikoptagelser, på markedet for licenser for online musik eller på markedet for distribution af online musik, og

—	idet Kommissionen fandt, at fusionen ikke ville føre til en samordning af parternes respektive musikforlagsvirksomhed.

---

(1)  EFT L 395, s. 1.

---

8.1.2005

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/48

---

(2005/C 6/92)

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 314 af 18.12.2004

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 300 af 4.12.2004

EUT C 273 af 6.11.2004

EUT C 262 af 23.10.2004

EUT C 251 af 9.10.2004

EUT C 239 af 25.9.2004

EUT C 228 af 11.9.2004

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex:http://europa.eu.int/eur-lex

CELEX:http://europa.eu.int/celex

---