24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/1

RÅDETS UDTALELSE

af 5. juli 2004

om Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram 2004-2007

(2004/C 320/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 9, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 5. juli 2004 gennemgik Rådet Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2007. Programmet er i det store og hele i overensstemmelse med datakravene i den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form. Specielt er der behov for yderligere at forbedre kvaliteten af ENS95-dataene vedrørende indtægter og udgifter i både de funktionelle subkomponenter og subsektorer i den offentlige sektor.

Den budgetstrategi, der ligger til grund for programmet, tager sigte på en gradvis reduktion af det offentlige underskud til 3,3 % af BNP i 2007 fra 12,9 % i 2003 (5,9 % af BNP, når der ikke medregnes en meget stor engangsoperation i forbindelse med imputerede statsgarantier). Det nævnes desuden i programmet, at det planlagte forløb for underskudsreduktionen betyder, at det uforholdsmæssigt store underskud skulle være elimineret i 2008. Dette mål skal nås ved hjælp af finanspolitiske foranstaltninger, der i vid udstrækning blev vedtaget i 2003 og 2004. Det fremgår af programmet, at faldet i de offentlige indtægters andel af BNP mere end opvejes af reduktionen af de offentlige udgifters andel af BNP. På indtægtssiden viser programmet et skift fra direkte til indirekte skatter. På udgiftssiden opererer programmet med et fald i overførsler og subsidier og i det offentlige forbrug. I programmet regnes der med en mindre stigning i de offentlige investeringsudgifter som andel af BNP.

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, afspejler forsigtige vækstantagelser, dvs. en vækst på 2,8 % i 2004 og en acceleration derefter til 3,5 % i 2007. Dette scenario benyttes som referencescenario i forbindelse med de budgetmæssige fremskrivninger. Inflationsfremskrivningen forekommer realistisk.

Ifølge programmet forventes underskuddet at blive reduceret til 3,3 % af BNP i 2007 og at falde yderligere derefter med følgende mellemliggende mål: 5,3 % af BNP i 2004, 4,7 % af BNP i 2005 og 3,8 % af BNP i 2006. Justeringsplanen er ikke særlig ambitiøs i betragtning af, at der mangler grundlæggende reformer af de sociale udgifter, og under hensyn til det forventede opsving. De risici, der er forbundet med budgetfremskrivningerne, synes i det store og hele at være afbalancerede. På den ene side viser det forsigtige makroøkonomiske scenario, at indtægterne kan blive bedre end forventet, og at udgifterne kan blive mindre end budgetteret. På den anden side er det usikkert, hvilken virkning de mange samtidige skatteændringer i 2004 har på de økonomiske agenters adfærd. Desuden er der også behov for at træffe beslutning om nogle vigtige besparelsesforanstaltninger, specielt vedrørende det offentlige forbrug. Budgetpolitikken i programmet synes at være tilstrækkelig til at reducere underskuddet til referenceværdien på 3 % af BNP senest i 2008.

Gældskvoten stiger med 4,1 procentpoint over programperioden til 41,7 % af BNP i 2007. Udviklingen i gældskvoten kan blive mindre gunstig end forventet på baggrund af mulige udviklinger med virkning for stock-flow-tilpasningen.

Med hensyn til den langsigtede holdbarhed står Den Tjekkiske Republik over for en alvorlig risiko for budgetuligevægte som følge af omkostningerne i forbindelse med en aldrende befolkning. Det er vigtigt at gøre fremskridt i retning af at fastholde et tilstrækkeligt primært overskud for at sikre, at de offentlige finanser hviler på et holdbart grundlag. Desuden er der behov for at komplettere budgetstrategien, der er baseret på en gradvis konsolidering over programperioden, med foranstaltninger, der direkte tackler den forventede stigning i aldersbetingede udgifter, herunder en omfattende reform af pensions- og sundhedssystemet.

Den 5. juli 2004 fastslog Rådet på grundlag af Kommissionens henstillinger, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Den Tjekkiske Republik, jf. traktatens artikel 104, stk. 6, og rettede henstillinger i henhold til artikel 104, stk. 7, til Den Tjekkiske Republik med henblik på at bringe denne situation til ophør, i hvilke Rådet gav økonomisk-politiske råd.

Centrale fremskrivninger fra Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram

	2003	2004	2005	2006	2007
Real BNP-vækst (%)	2,9	2,8	3,1	3,3	3,5
Beskæftigelsesvækst (%)	– 0,7	– 0,8	– 0,3	0,0	0,1
HICP inflation (%)	– 0,1	2,8	2,6	2,2	2,2
Offentlig saldo (% af BNP)	– 12,9	– 5,3	– 4,7	– 3,8	– 3,3
Offentlig bruttogæld (% af BNP)	37,6	38,4	39,7	41,0	41,7

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der refereres til i dette dokument, kan konsulteres på følgende websted:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm.

24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/3

RÅDETS UDTALELSE

af 5. juli 2004

om Estlands konvergensprogram, 2004-2008

(2004/C 320/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens henstilling (2)

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 5. juli 2004 gennemgik Rådet Estlands konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2008. Programmet er stort set i overensstemmelse med oplysningskravene i den reviderede »adfærdskodeks« for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form.

Den budgetstrategi, der ligger til grund for programmet, tager sigte på at opretholde sunde offentlige finanser som defineret ved en budgetstilling, der er tæt på balance eller udviser overskud. Med henblik herpå sigter programmet mod et overskud på 2,6 % af BNP i 2003, mod et lille overskud på 0,7 % i 2004 og budgetbalance fra 2005 og frem, ledsaget af en gradvis nedsættelse af både indtægts- og udgiftskvoten efter en stigning i begge i 2004 i forbindelse med EU-tiltrædelsen. Der påregnes fortsat store offentlige investeringer, idet Kommissionen forudser offentlige investeringer på 4,5 % af BNP i 2003 og 4,3 % af BNP i 2005. Programmet omfatter især reformer, der skal føre til mindskede direkte skatter, kombineret med øgede overførselsbetalinger og skattelettelser. Kraftig vækst, forbedret skatteopkrævning, besparelser på udgiftssiden og ændringer i udgiftsstrukturen sammen med en forøgelse af indtægterne fra moms og punktafgifter forventes at finansiere disse reformer. Gældskvoten, som lå på 5,8 % i 2003, er meget lav og skal falde yderligere til 3,2 % af BNP senest i 2008.

På grundlag af de aktuelt foreliggende oplysninger synes det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, at afspejle BNP-vækstantagelserne på mellem 5 og 6 % gennem programperioden. De vigtigste kilder til vækst vil være den indenlandske efterspørgsel (omkring 7 %) og stigende eksportvækst op til 10 % om året. Det private forbrug forventes at vokse med 5 til 6 % om året. Der påregnes en stadig livlig vækst i investeringerne på 7 til 9 % om året, om end ikke længere på over 10 %, som det har været tilfældet i de seneste år. Inflationsfremskrivningen, som viser en stigning til omkring 3 % fra 2004 efter en rekordlav inflation på 1,3 % i 2003, forekommer også realistisk. Det aktuelle høje underskud på de løbende poster (13,7 % af BNP i 2003; 12,6 % ifølge de reviderede tal) forventes at blive bragt ned på omkring 8 % af BNP i 2008, hvilket fortsat er et højt niveau.

Risiciene i forbindelse med budgetfremskrivningerne forekommer i det store og hele afbalancerede. På den ene side har Estland opnået positive resultater med hensyn til opstilling af forsigtige prognoser og har gentagne gange mere end opfyldt de finanspolitiske mål i de seneste år. På den anden side kan det ikke udelukkes, at der vil være uventede fald i indtægterne som følge af de planlagte skattenedsættelser, eller opstå negative virkninger for væksten som følge af udefra kommende chokvirkninger. Derfor forekommer det budgetpolitiske mål i programmet i tilstrækkelig grad at kunne opretholde stabilitets- og vækstpagtens mellemfristede målsætning om en budgetstilling tæt på balance. Budgetstillingen skulle også give en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargen til at hindre underskuddet i at overskride referenceværdien på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske forhold. Imidlertid vil den hurtige afvikling af overskuddene fra 2004 i en periode med fortsat livlig vækst, som forudset i programmet, formodentlig føre til en tydelig finanspolitisk konjunkturstimulering. Da et højt underskud over for udlandet fortsat vil være den største makroøkonomiske ubalance i Estland i programperioden, er streng budgetdisciplin og omhyggelig kontrol med væksten i kreditgivningen endnu vigtigere med henblik på at sikre holdbar korrektion af den eksterne ubalance.

Estlands offentlige gældskvote, som ligger på mindre end 6 % af BNP, er næsten den laveste i EU og forventes at falde yderligere med 2,6 procentpoint gennem programperioden. Den faktiske trend vil formodentlig være endnu mere gunstig end forudset i betragtning af den nylige nationalregnskabsrevision, som permanent vil øge BNP-tallet og således kvotens nævner.

Estland er godt rustet til at imødekomme budgetomkostningerne i forbindelse med en aldrende befolkning. Lav offentlig gæld, betydelige statslige finansielle reserver og en mellemfristet budgetstrategi, der er fuldt foreneligt med målsætningen om balance eller overskud på budgettet sammen med reformerne af pensions- og sundhedssystemet, som efter planen skal dæmme op for de budgetmæssige pres på længere sigt, skulle sikre, at de offentlige finanser fortsat har et sikkert fodfæste.

Centrale prognoser i Estlands konvergensprogram

	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Vækst i BNP i faste priser (%) (3)	4,7	5,3	5,8	5,6	5,9	5,8
Beskæftigelsesvækst (%)	1,5	0,9	0,7	0,3	0,2	0,2
HICP-inflation (%)	1,3	3,1	3,0	2,8	2,8	2,8
Offentlig budgetsaldo (% af BNP) (3)	2,6	0,7	0,0	0,0	0,0	0,0
Offentlig bruttogæld (% af BNP) (3)	5,8	5,4	5,1	4,7	3,4	3,2

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, hvortil der henvises i denne tekst, kan findes på følgende websted

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm

(2) EUT C [...][...], s. [...].

(3) Der er i forbindelse med disse tal ikke taget hensyn til nationalregnskabsrevisionen den 20. maj 2004, som statistisk førte til et permanent højere BNP-tal. Tallene for 2003 vil blive revideret som følger: vækst i BNP i faste priser 5,1%, offentlig budgetsaldo 2,4% af BNP, offentlig bruttogæld 5,3% af BNP.

24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/5

RÅDETS UDTALELSE

af 5. juli 2004

om Cyperns konvergensprogram, 2004-2007

(2004/C 320/03)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 5. juli 2004 gennemgik Rådet Cyperns konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2007. Programmet er stort set i overensstemmelse med datakravene i den reviderede »adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form«.

Den budgetstrategi, der ligger til grund for programmet, tager sigte på at reducere det offentlige underskud fra 6,3 % af BNP i 2003 til 2,9 % af BNP i 2005 for at opfylde Maastricht-underskudskriteriet i 2005 og yderligere reducere underskuddet til under 2,2 % af BNP i 2006 og 1,6 % af BNP i 2007. Til det formål planlægges det i konvergensprogrammet, at overskuddet på den primære balance skal stige fra de forventede -1,6 % af BNP i 2004 til 2 % af BNP i 2007, og at der skal ske et markant omsving i den opadgående tendens i gældskvoten fra 75,2 % af BNP i 2004 til under 69 % inden udgangen af programperioden. Dette understøttes af en pakke af hovedsagelig strukturelle foranstaltninger med henblik på i omtrent samme grad at dæmpe udgifterne og øge indtægterne. Foranstaltningerne gennemføres hovedsagelig fra og med 2005.

I programmet fokuseres der på indtægtsforøgelse og udgiftskontrol, som er der, hvor der historisk set især er sket et skred. Den særlige justeringsplan, der præsenteres i programmet, afspejler regeringens ønske om at forbedre de offentlige finanser med det formål at indføre euroen senest i 2007; dette er den vigtigste faktor bag den stærke finanspolitiske justering i begyndelsen i perioden med det formål at nedbringe det offentlige budgetunderskud med 2,3 procentpoint af BNP i 2005. På baggrund af de blandede erfaringer med finanspolitisk konsolidering forekommer dette ret ambitiøst og kræver derfor et stærkt engagement, bl.a. kan det blive nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger.

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, og hvori den reale BNP-vækst forventes at stige fra 3,5 % i 2004 til 4,5 % i 2007, ser ud til at afspejle plausible antagelser for væksten. Prognosen for inflationen forekommer også realistisk. Programmet indeholder fire forskellige scenarier for de makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser: et »centralt« scenario, et »øvre« scenario, et »nedre« scenario og et scenario med »højere rentesatser«. Det såkaldte »centrale« scenario anses for referencescenariet for vurdering af budgetprognoserne, fordi det ud fra de foreliggende oplysninger synes at afspejle de sandsynlige vækstantagelser.

I programmet forventes underskuddet at blive reduceret til (under) referenceværdien på 3 % af BNP i 2005 for derefter at falde yderligere, om end disse mål ikke er forenelige med en stilling tæt på balance i løbet af programperioden.

Budgetresultatet kan blive værre end forventet. I betragtning af justeringens størrelse og Cyperns erfaringer med finanspolitisk konsolidering hersker der betydelig usikkerhed om målsætningen for 2005. Det kan tænkes, at budgetstillingen i programmet ikke er tilstrækkelig til at reducere underskuddet til (under) tærsklen på 3 % af BNP i 2005. Den giver måske heller ikke en tilstrækkelig sikkerhedsmargen til at forhindre en overskridelse af denne tærskel under normale makroøkonomiske svingninger.

I programmet topper gældskvoten med 75,2 % i 2004 og falder derefter med næsten 7 procentpoint til 68,4 % af BNP i 2007. Dette stærke fald skyldes hovedsagelig stadig mere positive primære balancer og en vækst i det nominelle BNP, der overskrider rentebetalingerne på statens gæld i 2005-2007. Udviklingen i gældskvoten kan vise sig at være mindre gunstig end forventet som følge af ovennævnte risici for underskudsresultaterne.

Med hensyn til holdbarheden på længere sigt risikerer Cypern uligevægt på budgettet, når det skal afholde udgifterne i forbindelse med befolkningens aldring. Mens reformen af sundhedssystemet vil blive gennemført i 2006, befinder reformen af pensionsordningen sig kun på et indledende stadium. En rettidig og effektiv gennemførelse af sådanne reformer og andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre et tilstrækkeligt primært overskud, er af afgørende betydning for holdbarheden af de offentlige finanser.

På grundlag af henstillinger fra Kommissionen besluttede Rådet den 5. juli 2004 i overensstemmelse med traktatens artikel 104, stk. 6, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud på Cypern, og Rådet rettede efter artikel 104, stk. 7, henstillinger til Cypern med henblik på at bringe denne situation til ophør, i hvilke Rådet gav rådgivning om den nødvendige politik.

Centrale fremskrivninger fra Cyperns konvergensprogram

	2003	2004	2005	2006	2007
Real BNP-vækst (%)	2,0	3,5	4,3	4,4	4,5
Beskæftigelsesvækst (%)	0,9	1,0	1,0	2,0	3,0
CPI-inflation (%)	4,1	2,0	2,0	2,0	2,0
Offentlig saldo (% af BNP)	– 6,3	– 5,2	– 2,9	– 2,2	– 1,6
Offentlig bruttogæld (% af BNP)	72,6	75,2	74,8	71,5	68,4

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der henvises til i denne tekst, kan ses på følgende website:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm

24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/7

RÅDETS UDTALELSE

af 5. juli 2004

om Letlands konvergensprogram, 2004-2007

(2004/C 320/04)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 5. juli 2004 gennemgik Rådet Letlands konvergensprogram, der dækker perioden 2004 til 2007. Programmet er kun delvis i overensstemmelse med datakravene i den reviderede »adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form«. Bl.a. er nogle af dataene endnu ikke fuldstændig i overensstemmelse med ENS 95-normerne, og tallene for statens gæld og underskud bør behandles med forsigtighed, idet de data, der blev forelagt i den finanspolitiske meddelelse af marts 2004, ikke blev valideret af Eurostat.

Den budgetstrategi, der ligger til grund for programmet, tager sigte på at sikre overholdelse af traktatens forpligtelser vedrørende det offentlige underskud og i sidste ende reducere underskuddet i retning af balance på længere sigt. I programperioden forventes det offentlige underskud imidlertid fortsat at ligge på omkring 2 % af BNP, med en vis forværring i 2004 i forhold til 2003 som følge af en forværring af statens balance. Ifølge programmet kan et primært underskud i størrelsesordenen 1 % af BNP fastholdes, hvilket er foreneligt med et mindre fald i både indtægts- og udgiftskvoterne i løbet af programperioden. På indtægtssiden er der ikke givet en fuldstændig forklaring herpå, navnlig hvad angår 2006 og 2007, idet der ikke planlægges yderligere ændringer efter skattesænkninger i 2004, og opkrævningen antages at blive mere effektiv i løbet af programperioden. På udgiftssiden antages dette at skyldes en stram udgiftskontrol, hvor der fokuseres på nedbringelse af overførsler, samtidig med at der tages højde for ekstraudgifter i forbindelse med forpligtelserne ved NATO-medlemskabet og implementeringen af delvist EU-finansierede udgiftsplaner. Disse to forhold tegner sig i 2004 tilsammen for ca. netto 0,7 procentpoint af BNP. Gældskvoten, som ligger på 17,7 % af BNP i 2007, er fortsat meget lav, om end den er i stigning.

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, synes at afspejle en række forholdsvis gunstige vækstantagelser. Bl.a. forekommer den forventede udvikling i væksten på mellemlang sigt at være en smule høj på baggrund af de strukturelle begrænsninger og økonomiens sårbarhed over for eksterne rystelser. Forventningerne til inflationen i 2004 synes at være overdrevet, men forekommer realistiske i de efterfølgende år.

Programmets målsætninger for det offentlige underskud ligger hvert år under referenceværdien på 3 % af BNP. Konsolideringen foregår imidlertid temmelig langsomt, og programmets målsætninger er uforenelige med en stilling tæt på balance inden for programperioden. Risiciene i forbindelse med budgetresultatet ser stort set ud til at være afbalanceret. Den muligvis optimistiske vækstprognose, der er omtalt ovenfor, udgør en risiko i forhold til de planlagte budgetmålsætninger, samtidig med at tilliden til programmet svækkes af, at datakvaliteten har vist sig at være ringe. Dette opvejes af en vis pessimisme i indtægtsprognoserne, især i de sidste år af programmet. Budgetstillingen i programmet giver ikke en tilstrækkelig sikkerhedsmargen til at forhindre en overskridelse af underskudstærsklen på 3 % af BNP under normale makroøkonomiske svingninger.

Hvis de vækstrater, der forventes i programmet, bliver en realitet, henstilles det på baggrund af denne vurdering til Letland, at det gør fremskridt hen imod en budgetstilling tæt på balance, navnlig i betragtning af landets underskud på de løbende poster og det indenlandske efterspørgselspres. Endvidere opfordres Letland til at forbedre pålideligheden og kvaliteten af de anvendte data og metodologier for at sikre en bedre overholdelse af ENS 95-normerne. Endelig opfordres de lettiske myndigheder til at gå videre med de reformer af den offentlige sektor, der tager sigte på den administrative kapacitet, således at skatteopkrævningen bliver mere effektiv og udgiftskontrollen styrkes.

Letland vil forholdsvis ubesværet kunne klare de budgetmæssige omkostninger ved en aldrende befolkning. Udsigterne for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt er forbedret med gennemførelsen af en pensionsreform baseret på tre søjler. Den meget lave offentlige gæld har bidraget yderligere hertil. En risiko for budgetmæssige skævheder kan imidlertid ikke udelukkes på længere sigt. Rettidig gennemførelse af foranstaltninger, som tager sigte på at dæmpe de aldersrelaterede udgifter, sammen med en finanspolitisk konsolidering, der kan sikre et tilstrækkeligt primært overskud, er af afgørende betydning for at sikre holdbare offentlige finanser.

Centrale fremskrivninger fra Letlands konvergensprogram

	2003	2004	2005	2006	2007
Real BNP-vækst (%)	7,5	6,7	6,7	6,5	6,5
Beskæftigelsesvækst (%)	1,8	1,0	1,0	0,5	0,5
HICP-inflation (%)	2,9	4,5	3,7	3,0	3,0
Offentlig saldo (% af BNP)	– 1,8	– 2,1	– 2,2	– 2,0	– 2,0
Offentlig bruttogæld (% af BNP)	15,3	16,2	16,8	17,3	17,7

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der henvises til i denne tekst, kan ses på følgende website:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm

24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/9

RÅDETS UDTALELSE

af 5. juli 2004

om Litauens konvergensprogram, 2004-2007

(2004/C 320/05)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 5. juli 2004 gennemgik Rådet Litauens konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2007. Programmet er i det store og hele i overensstemmelse med datakravene i den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form.

Den budgetstrategi, der ligger til grund for programmet, tager sigte på at »tilnærme sig et konjunkturmæssigt afbalanceret offentligt budget ved at sikre en vellykket gennemførelse af økonomisk-politiske mål«, men strategien er ikke fuldt ud afspejlet i programmets underskudsmål. Således forventer programmet en nedbringelse af underskuddet med blot 0,2 procentpoint i perioden 2003-2007, hvor underskuddet ventes at blive på 1,5 % af BNP. Dette følger af en forøgelse af både indtægternes og udgifternes andel af BNP. Stigningen i indtægtskvoten igennem programperioden ventes at andrage 2 procentpoint, hvilket primært kan tilskrives en betydelig stigning i andre indtægter end skatteindtægter som følge af EU's finansielle bistand. Skatteprovenuet ventes at stige med 0,4 procentpoint af BNP på trods af den planlagte afskaffelse af vejskatten i 2005, som skønnes at påvirke provenuet negativt med 0,5 % af BNP i samme år. Efter et betydeligt fald i udgiftskvoten i de seneste fem år ventes kvoten at stige med 1,8 procentpoint igennem den observerede periode, hvilket fuldt ud kan forklares med en stigning i de primære udgifter, som kun ventes at blive marginalt opvejet af et forventet fald i rentebetalingerne. Stigningen i de primære udgifter ventes hovedsagelig at falde inden for kategorien »andre udgifter«, som ventes at stige med 0,9 % af BNP, primært som følge af bidrag til EU-budgettet, og inden for overførsler og subsidier, som ventes at stige med 0,7 % af BNP, i vid udstrækning som følge af stigende tilskud til landbrugere, erstatninger for tab af opsparing i rubler og planer for restitution af fast ejendom og pensionsreform. De offentlige faste bruttoinvesteringer ventes at stige betydeligt med 1 % af BNP i programmets første to år, men vil derefter falde tilbage på 3,1 % af BNP i 2007, hvilket er omkring 0,2 procentpoint over det oprindelige niveau i 2003.

Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for programmet, synes at være baseret på forholdsvis gunstige vækstantagelser. Således forekommer den forventede vækstrate i 2005, som er blevet opjusteret fra 6,5 % i det økonomiske førtiltrædelsesprogram fra 2003 til 7,3 % i konvergensprogrammet, at være højt sat. Den udvikling i væksten på mellemlang sigt, der forventes i programmet, forekommer stadig forholdsvis optimistisk, selv om vækstskønnet er forsigtigere end i programmets første år. Inflationsfremskrivningerne forekommer realistiske.

Programmets mål for underskuddet på statsfinanserne ligger under referenceværdien på 3 % af BNP i hvert af årene. De er imidlertid ikke forenelige med en budgetstilling tæt på balance igennem programperioden. Desuden giver budgetstillingen i programmet ikke tilstrækkelig stor sikkerhedsmargen mod at overskride referenceværdien for underskuddet på 3 % af BNP med normale makroøkonomiske fluktuationer, i det mindste ikke i de første år af programperioden. Budgetresultatet kunne blive værre end forventet. Navnlig udgør de negative makroøkonomiske faktorer, der er fremhævet ovenfor, og de hidtidige erfaringer med udgiftsoverskridelser som reaktion på bedre budgetresultater end forventet en risiko for de planlagte budgetmål.

I lyset af denne vurdering henstilles det til Litauen, hvis vækstraterne i programmet skulle vise sig at holde stik, at gøre yderligere fremskridt hen imod en budgetstilling tæt på balance, ikke mindst i betragtning af landets underskud på betalingsbalancens løbende poster og indenlandsk efterspørgselspres. Endvidere opfordres Litauen indtrængende til at sikre en streng budgetgennemførelse med henblik på at mindske risikoen for at overskride referenceværdien på 3 % af BNP i 2004. Endelig opfordres de litauiske myndigheder til at anvende eventuelle større indtægter end ventet til at nedbringe underskuddet.

Litauen står forholdsvis godt rustet til at klare budgetudgifterne til en aldrende befolkning, selv om der kan opstå visse risici på lang sigt. En række foranstaltninger til lettelse af ældrebyrden og modernisering af pensionssystemet og sundhedsvæsenet er ved at blive gennemført for at forbedre den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser. Der er dog risici i forbindelse med de kortsigtede udgifter til reformerne af pensionssystemet og sundhedsvæsenet og udestående forpligtelser til uforudsete udgifter. Sikringen af et tilstrækkelig stort overskud på den primære saldo er af afgørende betydning for at sikre, at de offentlige finanser forbliver holdbare.

Centrale fremskrivninger fra Litauens konvergensprogram

	2003	2004	2005	2006	2007
Real BNP-vækst (%)	9,0	7,0	7,3	6,6	6,3
Beskæftigelsesvækst (%)	2,0	0,7	1,0	0,2	0,2
HICP-inflation (%)	– 1,2	0,9	2,0	2,1	2,5
Offentlig saldo (% af BNP)	– 1,7	– 2,7	– 2,5	– 1,8	– 1,5
Offentlig bruttogæld (% af BNP)	21,5	22,4	22,2	21,4	21,0

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der refereres til i dette dokument, kan konsulteres på følgende websted:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm.

24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/11

RÅDETS UDTALELSE

af 5. juli 2004

om Ungarns konvergensprogram, 2004-2008

(2004/C 320/06)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 5. juli 2004 gennemgik Rådet Ungarns konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2008. Programmet er i det store og hele i overensstemmelse med datakravene i den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form.

Den budgetstrategi, der ligger til grund for programmet, tager sigte på at bringe det offentlige underskud ned under 3 % af BNP senest i 2008, samtidig med at den offentlige sektors vægt i økonomien reduceres. Med henblik herpå forudser programmet en konsolidering med størst virkning i begyndelsen, hvor underskuddet på statsfinanserne falder fra 5,9 % af BNP i 2003 til 4,6 % af BNP i 2004 efterfulgt af årlige tilpasninger på omkring Formula procentpoint af BNP (4,1 % af BNP i 2005, 3,6 % af BNP i 2006, 3,1 % af BNP i 2007 og 2,7 % af BNP i 2008). I disse mål er medregnet virkningen af pensionsreformen med en stigning fra 0,7 % af BNP i 2003 til 0,9 % i 2008. Konsolideringen er udgiftsbaseret og understøttes af strukturreformer, især inden for den offentlige forvaltning, uddannelsessystemet og sundhedssystemet. Reformerne mangler dog stadig at blive konkretiseret og gennemført. Faldet i den samlede udgiftskvote vil give mulighed for at øge de offentlige investeringers andel af BNP med støtte fra EU-finansiering. Samtidig forventes et fald i det samlede skattetryk fra 39 % af BNP til 37 % af BNP.

Konvergensprogrammet indeholder to forskellige scenarier for de makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger: et »grundscenarie« og et »mere optimistisk« scenarie. »Grundscenariet« bør betragtes som referencescenariet for vurdering af budgetfremskrivningerne, idet det afspejler de mest plausible vækstantagelser med en BNP-vækst i faste priser på omkring 3 Formula -4 % i 2004 og 2005 efterfulgt af en forholdsvis optimistisk fremskrivning af forøgelsen af vækstraten med omkring Formula procentpoint hvert år frem til 2008. Forventningen om et hurtigt fald i inflationen efter 2004, hvor stigninger i de indirekte skatter aftager, forekommer i det store og hele realistisk, forudsat at reallønsstigningerne bremses kraftigt og bringes på linje med produktiviteten.

Programmet forventer, at underskuddet på statsfinanserne ikke vil blive bragt ned under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP før i 2008. Den reduktion af underskuddet, der opereres med i programmet, synes at være inden for rækkevidde. Alligevel giver det anledning til bekymring, at underskuddet efter planen først vil blive reduceret til under 3 % af BNP i 2008 og endda kun med en lille margen, og at en væsentlig del af tilpasningen stammer fra et fald i rentebyrden. Risiciene for budgetresultatet udspringer af muligheden for, at væksten bliver lavere end forventet, af erfaringen med tidligere udgiftsoverskridelser og af manglende oplysninger om de planlagte udgiftsreducerende foranstaltninger i de sidste programår. Det er afgørende for troværdigheden i tilpasningsstrategien, at den mest omfattende tilpasning i det første programår lykkes; sker dette ikke, vil det kunne bringe hele tilpasningskursen i fare. Budgetstillingen i programmet er derfor muligvis ikke tilstrækkelig til at bringe underskuddet ned under referenceværdien på 3 % af BNP ved programperiodens udløb, og alle muligheder for at fremskynde en holdbar finanspolitisk tilpasning bør udnyttes. Samtidig afspejler de forventede saldoer i omfattende grad, at der gennemføres et intensivt offentligt investeringsprogram, som øger de offentlige investeringers andel af BNP fra 4,0 % i 2004 til 5,5 % i 2008.

Efter at toppe med næsten 60 % af BNP i 2004 ventes gældskvoten ifølge programmet at falde til 54 % af BNP i 2008. Dette ville være på linje med den forventede budgettilpasning, men ville også være det positive resultat af en forventet faldende rentebyrde og negative stock-flow-tilpasninger. Selv om dette forekommer plausibelt, vil den positive udvikling kunne blive bragt i fare ved, at rentesatserne falder langsommere end forventet.

Med hensyn til holdbarhed på lang sigt står Ungarn over for en vis risiko for budgetuligevægte i forbindelse med indfrielsen af de forventede omkostninger til en aldrende befolkning. Selv om pensionsreformen, der går tilbage til 1998 og indførte et progressivt tredelt pensionssystem — omfattende parametriske ændringer i pay-as-you-go-søjlen, f.eks. forhøjelse af pensionsalderen, pensionsindeksering — har mindsket risikoen for langsigtede budgetuligevægte, har den dog ikke elimineret den fuldstændig. Sikringen af et tilstrækkelig stort overskud på den primære saldo på mellemlang sigt samt gennemførelsen af foranstaltninger for yderligere at lægge en bremse på de aldersrelaterede udgifter, specielt sundhedsudgifter, er af afgørende betydning for at tilvejebringe holdbare offentlige finanser.

Den 5. juli 2004 fastslog Rådet på grundlag af Kommissionens henstillinger, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn, jf. traktatens artikel 104, stk. 6, og rettede i henhold til artikel 104, stk. 7, henstillinger til Ungarn med henblik på at bringe denne situation til ophør, hvori det gav politisk rådgivning.

Centrale fremskrivninger fra Ungarns konvergensprogram

	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Realvækst i BNP (%)	2,9	3,3-3,5	3,5-4	ca. 4	4-4,5	4,5-5
Beskæftigelsesvækst (%)	1,0	0-0,5	0,5-1	ca. 1	ca. 1	ca. 1,5
HICP-inflation (%)	4,7	ca. 6,5	ca. 4,5	ca. 4	ca. 3,5	ca. 3
Offentlig saldo (% af BNP)	– 5,9	– 4,6	– 4,1	– 3,6	– 3,1	– 2,7
Offentlig bruttogæld (% af BNP)	59,1	59,4	57,9	56,8	55,6	53,7

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, hvortil der henvises i dette dokument, kan konsulteres på følgende websted:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm

24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/13

RÅDETS UDTALELSE

af 5. juli 2004

om Maltas konvergensprogram, 2004-2007

(2004/C 320/07)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 5. juli 2004 gennemgik Rådet Maltas konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2007. Programmet er i det store og hele i overensstemmelse med datakravene i den reviderede »adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form«. Især er oplysningerne for BNP og dettes komponenter ikke fuldt ud i overensstemmelse med ESA95-standarderne. Dette vanskeliggør sammenlignelighed mellem de forskellige dele af programmet.

Den budgetstrategi, der ligger til grund for programmet, tager sigte på at mindske det offentlige underskud til under 3 % af BNP allerede i 2006, med følgende mellemliggende mål: 5,2 % af BNP i 2004, 3,7 % i 2005 og 2,3 % af BNP i 2006 for at nå 1,4 % ved udgangen af programperioden. Der forudses i programmet en betydelig forbedring af den primære balance, som forventes at vende fra et underskud på 1,4 % af BNP i 2004 til et overskud på 2,2 % i 2007. Parallelt hermed forudser programmet, at man kan vende den opadgående tendens i gældskvoten i 2005, så den ender på 70,4 % ved udgangen af programperioden.

Budgetstrategien understøttes af en pakke af foranstaltninger, der tager sigte på at kontrollere og rationalisere forbruget og på indtægtssiden at forhindre skatteunddragelse. Virkningen af de politikforanstaltninger, der er nødvendige for at nå målene, er ikke fuldstændig kvantificerede i programmet. På udgiftssiden er der især regnet med en nedskæring af det løbende forbrug med 3 procentpoint af BNP i kraft af en inddæmning af væksten i de offentlige lønninger og andre løbende udgifter, omstrukturering af selskaber i offentligt regi og en gradvis udfasning af subsidier til værftsindustrien. Kapitaludgifterne forventes også at falde med mere end 2,5 procentpoint af BNP i løbet af programperioden, idet igangværende engangsprojekter nærmer sig deres afslutning. De offentlige investeringer vil imidlertid stadig ligge over 4 % af BNP.

På grundlag af de aktuelt foreliggende oplysninger synes det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, at afspejle troværdige vækstantagelser. Der er imidlertid en vis usikkerhed, da der muligvis er foretaget et for højt skøn over det nominelle BNP ifølge ESA95, og som følge af risikoen for udefra kommende chokvirkninger for den maltesiske økonomi.

Selv om der i programmet er forudset en nedbringelse af underskuddet til under 3 %-referenceværdien i 2006 med et efterfølgende yderligere fald, kunne disse mål være i uoverensstemmelse med målet om en budgetstilling tæt på balance i løbet af programperioden.

Konsolideringsplanerne indeholder en betydelig reduktion af underskuddet, som synes inden for rækkevidde under hensyn til det spillerum, der opstår ved afslutningen af visse investeringsprojekter. Ikke desto mindre kræver denne konsolideringspolitik en stærk vilje hos de maltesiske myndigheder. Endvidere kan den seneste revision af væksttallet for det reale BBP for 2003 også indebære en vis risiko for en nedadgående tendens.

Derfor vil den budgetpolitiske målsætning i programmet måske ikke være tilstrækkelig til at mindske underskuddet til under underskudsgrænsen på 3 % af BNP senest i 2006. Desuden vil udviklingen i gældskvoten sandsynligvis være mindre gunstig end forudset i betragtning af disse risici.

Med hensyn til holdbarhed på lang sigt står Malta over for risikoen for manglende balance på budgettet på grund af de forventede omkostninger ved en aldrende befolkning. Sikringen af et tilstrækkelig stort overskud på primærsaldoen på mellemlang sigt samt gennemførelsen af foranstaltninger til yderligere at lægge en bremse på de aldersrelaterede udgifter, specielt sundhedsudgifter, er af afgørende betydning for at tilvejebringe holdbare offentlige finanser.

Den 5. juli 2004 fastslog Rådet på grundlag af Kommissionens henstillinger, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Malta, jf. traktatens artikel 104, stk. 6, og rettede i henhold til traktatens artikel 104, stk. 7, henstillinger til Malta med henblik på at bringe denne situation til ophør, hvori Rådet gav politiske råd.

Centrale fremskrivninger i Maltas konvergensprogram

	2003	2004	2005	2006	2007
Real BNP-vækst (%)	– 1,7	1,1	1,7	2,1	2,1
Beskæftigelsesvækst (%)	– 0,8	0,8	0,7	0,7	0,7
RPI-inflation (%)	1,3	3,4	2,1	2,1	2,1
Offentlig budgetsaldo (% af BNP)	– 9,7	– 5,2	– 3,7	– 2,3	– 1,4
Offentlig bruttogæld (% af BNP)	72,0	72,1	72,4	70,5	70,4

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der henvises til i denne tekst, kan findes på følgende websted

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm

24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/15

RÅDETS UDTALELSE

af 5. juli 2004

om Polens konvergensprogram, 2004-2007

(2004/C 320/08)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 5. juli 2004 gennemgik Rådet Polens konvergensprogram for perioden 2004-2007. Programmet er kun delvist i overensstemmelse med den reviderede »adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form« og med ESA 95-standarderne.

Den budgetmæssige strategi for programmet tager sigte på at nedbringe det samlede offentlige underskud til under 3 % af BNP i 2007 (med følgende delmål: 5,7 % af BNP i 2004, 4,2 % af BNP i 2005, 3,3 % i 2006 og 1,5 % i 2007) og fastholde en offentlig gældskvote på under 60 % af BNP. I den henseende omfatter programmet en række foranstaltninger (den såkaldte Hausner-plan), som regeringen vedtog i januar 2004, som — hvis de gennemføres fuldt ud — vil føre til en kumulerende korrigering af underskuddet på 5,3 % af BNP gennem yderligere indtægter og opsparing i perioden 2005-2007 (3,3 % af BNP på det sociale område og 2,0 % af BNP i den offentlige administration og statsejede virksomheder). Opfyldelsen af underskudsmålene forudsætter ligeledes en høj vækst i hele programperioden.

På basis af de nuværende oplysninger ser programmets makro-økonomiske scenario ud til at bygge på ret optimistiske antagelser om væksten. Vækstprognosen på 5 % for 2004 og 2005 ser troværdig ud og kunne endda blive højere i 2004, men den vækstudvikling på mellemlang sigt, der forudses i programmet, dvs. en stigning i BNP-væksten på 5,6 % i 2006 og 2007, er udtryk for forholdsvis positive antagelser om både det private forbrug og investeringerne. I den henseende er en fuldstændig gennemførelse af Hausner-planen og den deraf følgende fjernelse af finanspolitiske usikkerheder afgørende for at nå den forventede styrkelse af væksten. Inflationsprognosen ser stort set realistisk ud.

I programmet forudses det, at underskuddet nedbringes til under referenceværdien på 3 % af BNP i 2007. Der er knyttet flere risici til programmålene. Ud over de nævnte risici for negative følger for den makroøkonomiske situation, råder der usikkerhed om gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger, da den planlagte justering ikke bare er kraftigt skudt ud i fremtiden, men heller ikke er fuldt ud forenelig med Hausner-planen. Endelig kan det som følge af Eurostats nylige beslutning om klassifikation af bidragsfinansierede pensionsordninger blive nødvendigt at opjustere de forventede tal for underskuddet med 1,6 procentpoint af BNP. Saldoerne for de offentlige finanser i programmet kan derfor vise sig at være utilstrækkelige til at nedbringe underskuddet til under 3 % af BNP.

Ifølge programmet forventes gældskvoten at stige med 7 procentpoints af BNP i perioden 2003-2007, og stigningen forventes først at ophøre i det sidste år af programmets løbetid. Udviklingen i gældskvoten vil formodentlig blive mindre positiv end angivet i fremskrivningerne på grund af den ovennævnte risiko for udviklingen af underskuddet og en betydelig usikkerhed om de forventede privatiseringsindtægter.

Med hensyn til holdbarheden på længere sigt risikerer Polen at stå over for budgetuligevægte, når omkostningerne i forbindelse med befolkningens aldring skal betales. Selv om pensionsreformen, der går tilbage til 1999, og som indførte et progressivt tredelt pensionssystem — omfattende parametriske ændringer i pay-as-you-go-søjlen, f.eks. begrænsning af muligheden for førtidspension — har mindsket risikoen for langsigtede budgetuligevægte, har den dog ikke elimineret den fuldstændig. For at skabe holdbare offentlige finanser er det af afgørende betydning at sikre et rimeligt overskud på den primære saldo på mellemlang sigt og samtidig gennemføre foranstaltninger for at opveje underskuddet i pensionssystemet og strukturreformer for at fremme erhvervsfrekvensen og begrænse de offentlige virksomheders og sundhedssystemets forpligtelser.

Den 5. juli 2004 fastslog Rådet på grundlag af Kommissionens henstillinger, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Polen, jf. traktatens artikel 104, stk. 6, og rettede henstillinger i henhold til artikel 104, stk. 7, til Polen med henblik på at bringe denne situation til ophør, i hvilke Rådet gav økonomisk-politisk rådgivning.

Centrale fremskrivninger fra Polens konvergensprogram

	2003	2004	2005	2006	2007
Real BNP-vækst ( %)	3,7	5,0	5,0	5,6	5,6
Vækst i beskæftigelsen ( %)	– 2,3	– 0,2	1,0	1,8	2,5
Real BNP-vækst ( %)	0,8	2,2	2,8	< 3	< 3
Offentlig saldo ( % af BNP)	– 4,1	– 5,7	– 4,2	– 3,3	– 1,5
Offentlig bruttogæld ( % af BNP)	45,3	49,0	51,9	52,7	52,3

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der henvises til i denne tekst, findes på følgende netsted:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm.

24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/17

RÅDETS UDTALELSE

af 5. juli 2004

om Sloveniens konvergensprogram 2004-2007

(2004/C 320/09)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 5. juli 2004 gennemgik Rådet Sloveniens konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2007. Programmet er i det store og hele i overensstemmelse med datakravene i den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form.

Den budgetstrategi, der ligger til grund for programmet, sigter mod at opnå sunde offentlige finanser udtrykt ved en budgetstilling tæt på balance. Med henblik herpå opererer programmet med en gradvis nedbringelse af underskuddet på statsfinanserne igennem den dækkede periode via en nedskæring af både indtægts- og udgiftskvoten på den primære saldo, sidstnævnte via begrænsninger i de obligatoriske udgifter. Ifølge denne tilpasningskurs vil underskuddet blive halveret gennem de næste fire år og nå ned på lige under 1 % af BNP i 2007. Selv om politikken er gearet efter en gradvis reduktion af det strukturelle underskud, agter myndighederne at lade de automatiske finanspolitiske stabilisatorer virke — om end i begrænset omfang — under ugunstige økonomiske betingelser.

Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for programmet ud over 2005, synes at afspejle plausible vækstantagelser og forventer en BNP-vækst i faste priser, der ligger en smule over den potentielle vækst. For 2004 er antagelserne for væksten imidlertid ret gunstige. Inflationsfremskrivningerne synes at ligge i den lave ende af det aktuelle prognosespænd for 2004, men er derefter realistiske, forudsat at de økonomiske politikker fortsat samordnes med henblik på at reducere inflationen varigt.

Underskuddet på statsfinanserne, som vil stige marginalt til 1,9 % af BNP i 2004 for derefter at falde gradvis til 0,9 % af BNP i 2007, ventes at holde sig under referenceværdien på 3 % af BNP i hvert af årene. De budgetmål, der er fastsat i programmet, er ikke tilstrækkelige til at sikre, at stabilitets- og vækstpagtens målsætning om en budgetstilling tæt på balance kan opfyldes; den finanspolitiske konsolidering forløber temmelig langsomt, og den mellemfristede målsætning vil ikke blive nået før hen imod slutningen af programperioden. Endvidere vil budgetresultatet kunne blive værre end forventet på grund af de negative makroøkonomiske risici som følge af de for optimistiske vækstudsigter for 2004, der er fremhævet ovenfor. Endvidere er den finanspolitiske konsolidering lagt sidst i programforløbet. Budgetstillingen i programmet giver derfor muligvis ikke tilstrækkelig sikkerhedsmargen til at undgå overskridelse af referenceværdien på 3 % af BNP med normale makroøkonomiske fluktuationer, især ikke i de første år af programperioden.

Den offentlige bruttogæld er forholdsvis lav og ventes at holde sig på dette niveau i fremtiden. Efter at stige til 29,5 % af BNP i 2005 ventes gældskvoten at falde til 28,4 % af BNP i 2007. Med hensyn til den langfristede holdbarhed risikerer Slovenien at stå over for budgetmæssige ubalancer i forbindelse med afholdelse af udgifterne som følge af befolkningens aldring. En omhyggelig gennemførelse af pensionsreformen og opbygning af et stabilt sundhedssystem samt sikringen af et tilstrækkelig stort overskud på den primære saldo er afgørende for at tilvejebringe holdbarhed i de offentlige finanser.

Centrale fremskrivninger fra Sloveniens konvergensprogram

	2003	2004	2005	2006	2007
Real BNP-vækst (%)	2,3	3,6	3,7	3,8	3,9
Beskæftigelsesvækst (%)	– 0,2	0,4	0,6	0,6	0,7
HICP-inflation (%)	5,7	3,3	3,0	2,7	2,6
Offentlig saldo (% af BNP)	– 1,8	– 1,9	– 1,8	– 1,5	– 0,9
Offentlig bruttogæld (% af BNP)	28,6	29,1	29,5	29,4	28,4

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der refereres til i dette dokument, kan konsulteres på følgende websted:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm

24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/19

RÅDETS UDTALELSE

af 5. juli 2004

om Slovakiets konvergensprogram 2004-2007

(2004/C 320/10)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens henstilling,

efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

Den 5. juli 2004 gennemgik Rådet Slovakiets konvergensprogram, der dækker perioden 2004-2007 og endvidere indeholder vejledende fremskrivninger frem til 2010. Programmet er stort set i overensstemmelse med oplysningskravene i den reviderede »adfærdskodeks« for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form.

Målet med den finanspolitiske strategi ifølge programmet er at nedbringe det offentlige underskud fra 3,6 % af BNP i 2003 til 3 % af BNP i 2007 for at opfylde Maastricht-kriterierne om underskud — med følgende delmål for underskuddet: 4,0 % af BNP i 2004, 3,9 % af BNP i 2005 og 3,9 % af BNP i 2006. Nedbringelsen af underskuddet forventes først og fremmest at ske i 2007.

Ifølge programmet skal der ske en justering baseret på en nedbringelse af de primære udgifter med 1,5 procentpoint af BNP. Denne nedbringelse understøttes i vid udstrækning af strukturreformer navnlig i sundhedssektoren og i socialsikringssektoren, som for de flestes vedkommende allerede er vedtaget og trådt i kraft. Reformerne på udgiftssiden gennemføres på baggrund af en omfattende skattereformpakke, der trådte i kraft i begyndelsen af 2004, men som hovedsagelig er indtægtsneutral; skattereformen indebærer en forskydning af skattebyrden fra direkte til indirekte beskatning. Endvidere indføres der i 2005 en bidragsfinansieret pensionsordning, der vil medføre faldende offentlige indtægter, først med Formula procentpoint af BNP i 2005 og derefter med op til 1 procentpoint af BNP i slutningen af programperioden.

I henhold til de nuværende oplysninger ser det makroøkonomiske scenario, som ligger til grund for programmet, ud til at bygge på ret realistiske antagelser om væksten, dvs. en vækst på omkring 4 % i 2004 og 2005 og en øget vækst på næsten 5 % i 2006 og 2007 — takket være en større eksport efterhånden som den eksportkapacitet, der skyldes direkte udenlandske investeringer, begynder at tage til. Det forventede fald i arbejdsløsheden vil kræve, at der fortsat føres en energisk politik, der tackler de grundlæggende strukturproblemer på arbejdsmarkedet — i betragtning af de stadig meget høje arbejdsløshedstal, der gør sig gældende i Slovakiet. Ifølge fremskrivningen vil inflationen efter 2004, når virkningerne af justeringerne af regulerede priser og høje indirekte skatter aftager, falde forholdsvis hurtigt, forudsat at de indirekte virkninger holdes under stram kontrol. Navnlig bør lønudviklingen, bl.a. i den offentlige sektor, ikke styres af en tidligere udvikling i inflationen.

Ifølge programmet vil det offentlige underskud falde til 3 % af BNP-referenceværdien i 2007 og siden falde yderligere. I betragtning af, at der forventes en meget solid vækst i den slovakiske økonomi, forekommer hverken størrelsen af eller hastigheden i nedbringelsen af underskuddet særlig ambitiøs. Der skal imidlertid tages højde for følgende modererende faktorer: for det første den forventede nedbringelse af de primære udgifter, faldet i de offentlige indtægter som følge af pensionsreformen og den engangsjustering, der blev foretaget i 2003. Budgetudviklingen ifølge programmet ser ud til at være tilstrækkelig til at nedbringe underskuddet til referenceværdien på 3 % af BNP ved slutningen af programperioden. Risiciene i forhold til de budgetmæssige fremskrivninger i programperioden ser stort set afbalancerede ud. De peger overvejende i positiv retning i 2004, hvor underskuddet forventes at stige marginalt. De negative risici synes at være koncentreret om udgiftssiden og vedrører først og fremmest forsinkelser i den planlagte sundhedsreform og en manglende rationalisering af den offentlige sektor.

For at nå målene for nedbringelse af underskuddet skal myndighederne kunne holde de primære udgifter under kontrol, hvilket kunne understøttes af bindende mellemsigtede udgiftslofter. Hvis de gennemførte strukturreformer resulterer i en højere vækst end forventet i konvergensprogrammet fra maj 2004, bør denne lejlighed benyttes til at fremskynde den finanspolitiske justering, især ved primært at anvende indtægter, der måtte blive større end forventet, til en hurtigere nedbringelse af underskuddet. Det ville ikke blot forbedre forudsætningerne for at bringe underskuddet ned på under 3 % af BNP så hurtigt som muligt og senest i 2007, men også bane vej for opfyldelsen af programmets andet store mål, nemlig at opnå en strukturel budgetmæssig stilling tæt på ligevægt eller i overskud før 2010 som fastsat i programmet, samtidig med at man opnår en tilstrækkelig sikkerhedsmargen, så man undgår at overskride traktatens referenceværdi på 3 % af BNP med normale makroøkonomiske udsving. Det ville også give et bedre grundlag for at klare potentielt tiltagende kapitaltilstrømninger.

Ifølge programmet vil gældskvoten stige med 2 Formula procentpoint mellem 2003 og 2005 til 46,4 % og igen falde til 45,5 % i 2007. Slovakiet synes at være forholdsvis godt rustet til at klare omkostningerne ved befolkningens aldring. Langsigtet holdbarhed kræver en streng opfyldelse af målene for den finanspolitiske konsolidering og en fuldstændig gennemførelse af de planlagte politikker. For så vidt angår fødselsrater, er de underliggende demografiske forudsætninger for programmet muligvis for optimistiske. Hovedrisiciene for den langsigtede holdbarhed er en manglende eller forsinket gennemførelse af de planlagte reformer, eller at allerede gennemførte reformer opgives.

Den 5. juli 2004 fastslog Rådet på grundlag af Kommissionens henstillinger, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Slovakiet, jf. traktatens artikel 104, stk. 6, og rettede henstillinger i henhold til artikel 104, stk. 7, til Slovakiet med henblik på at bringe denne situation til ophør, i hvilke Rådet gav økonomisk-politisk rådgivning.

Centrale fremskrivninger fra Slovakiets konvergensprogram

	2003	2004	2005	2006	2007
Real BNP-vækst (%)	4,2	4,1	4,3	5,0	4,7
Vækst i beskæftigelse (%)	1,8	0,5	0,6	0,6	0,9
HICP-inflation (%)	8,5	8,1	4,0	2,9	2,5
Offentlig saldo (% af BNP)	– 3,6	– 4,0	– 3,9	– 3,9	– 3,0
Offentlig bruttogæld (% af BNP)	42,8	45,1	46,4	46,1	45,5

(1) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. De dokumenter, der henvises til i denne tekst, findes på følgende netsted:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/about/activities/sgp/main_en.htm.

24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/22

Euroens vekselkurs (1)

23. december 2004

(2004/C 320/12)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3456
JPY	japanske yen	139,88
DKK	danske kroner	7,4376
GBP	pund sterling	0,70130
SEK	svenske kroner	9,0275
CHF	schweiziske franc	1,5443
ISK	islandske kroner	83,82
NOK	norske kroner	8,2825
BGN	bulgarske lev	1,9559
CYP	cypriotiske pund	0,5789
CZK	tjekkiske koruna	30,600
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	245,88
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6916
MTL	maltesiske lira	0,4332
PLN	polske zloty	4,0720
ROL	rumænske leu	38 160
SIT	slovenske tolar	239,79
SKK	slovakiske koruna	38,810
TRL	tyrkiske lira	1 856 190
AUD	australske dollar	1,7580
CAD	canadiske dollar	1,6656
HKD	hongkongske dollar	10,4706
NZD	newzealandske dollar	1,8870
SGD	singaporeanske dollar	2,2048
KRW	sydkoreanske won	1 413,62
ZAR	sydafrikanske rand	7,6000

(1)

Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/23

Oversigt over fællesskabsbeslutninger om tilladelse til markedsføring af lægemidler fra 15. november 2004 til 15. december 2004

(Offentliggørelse i medfør af artikel 12 eller artikel 34 i Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 (1))

(2004/C 320/13)

—

Udstedelse af markedsføringstilladelse (artikel 12 i forordning (EØF) nr. 2309/93): godkendt

Dato for beslutningen	Lægemidlets navn	Indehaver af markedsføringstilladelsen	Nr. i EF-registret	Dato for notifikation
16.11.2004	Xagrid	Shire Pharmaceutical Contracts Ltd, Hampshire International Business Park, Chineham, Basingstoke, Hampshire RG24 8EP, United Kingdom	EU/1/04/295/001	18.11.2004

—

Ændring af markedsføringstilladelse (artikel 12 i forordning (EØF) nr. 2309/93): godkendt

Dato for beslutningen	Lægemidlets navn	Indehaver af markedsføringstilladelsen	Nr. i EF-registret	Dato for notifikation
16.11.2004	Tamiflu	Roche Registration Limited, 40 Broadwater Road, Welwyn Garden City, Hertfordshire, AL7 3AY, United Kingdom	EU/1/02/222/001	18.11.2004
17.11.2004	Trizivir	Glaxo Group Ltd, Greenford, Middlesex, UB6 0NN, United Kingdom	EU/1/00/156/001-003	19.11.2004
17.11.2004	Targretin	Ligand Pharmaceuticals UK Ltd, Innovis House, 108 High Street, Crawley, West Sussex, RH10 1BB, United Kingdom	EU/1/01/178/001	19.11.2004
25.11.2004	Bextra	Pharmacia-Pfizer EEIG, Sandwich, Kent, CT13 9NJ, United Kingdom	EU/1/02/239/001-024	29.11.2004
25.11.2004	ReFacto	Wyeth Europa Ltd, Huntercombe Lane South, Taplow, Maidenhead, Berkshire, SL6 0PH, United Kingdom	EU/1/99/103/001-004	29.11.2004
30.11.2004	Xigris	Eli Lilly Nederland BV, Grootslag 1-5, 3991 RA Houten, Nederland	EU/1/02/225/001-002	2.12.2004
30.11.2004	Tracleer	Actelion Registration Ltd, BSI Building, 13th Floor, 389 Chiswick High Road, London W4 4AL, United Kingdom	EU/1/02/220/001-005	2.12.2004
30.11.2004	Cialis	Lilly ICOS Limited, St Bride's House, 10 Salisbury Square, London, EC4Y 8EH, United Kingdom	EU/1/02/237/001 EU/1/02/237/005	2.12.2004
1.12.2004	Micardis	Boehringer Ingelheim International GmbH, Binger Strasse 173, D-55216 Ingelheim am Rhein	EU/1/98/090/001-014	3.12.2004
6.12.2004	Integrilin	Glaxo Group Ltd, Berkeley Avenue, Greenford, Middlesex, UB6 0NN, United Kingdom Schering Plough Europe, Rue de Stalle 73, B-1180 Bruxelles, Stallestraat 73, B-1180 Brussel	EU/1/99/109/001-002	8.12.2004
6.12.2004	Epivir	Glaxo Group Ltd, Greenford Road, Greenford, Middlesex, UB6 0NN, United Kingdom	EU/1/96/015/001-005	8.12.2004
6.12.2004	Dynastat	Pharmacia Europe EEIG, Sandwich, Kent, CT13 9NJ, United Kingdom	EU/1/02/209/001-008	8.12.2004
6.12.2004	Sustiva	Bristol-Myers Squibb Pharma EEIG, 141-149 Staines Road, Hounslow, TW3 3JA, United Kingdom	EU/1/99/110/001-009	8.12.2004
6.12.2004	NutropinAq	IPSEN Limited, 190 Bath Road, Slough, Berkshire, SLI 3XE, United Kingdom	EU/1/00/164/001-005	8.12.2004
6.12.2004	Strocrin	Merck Sharp & Dohme Ltd, Hertford Road, Hoddesdon, Hertfordshire, EN11 9BU, United Kingdom	EU/1/99/111/001-009	8.12.2004
6.12.2004	Dynastat	Pharmacia Europe EEIG, Sandwich, Kent, CT13 9NJ, United Kingdom	EU/1/02/209/001-008	8.12.2004
6.12.2004	Panretin	Ligand Pharmaceuticals UK Ltd, Innovis House, 108 High Street, Crawley, West Sussex, RH10 1BB, United Kingdom	EU/1/00/149/001	8.12.2004
6.12.2004	Arava	Aventis Pharma Deutschland GmbH, D-65926 Frankfurt am Main	EU/1/99/118/001-010	8.12.2004
6.12.2004	Viread	Gilead Sciences International Limited, Cambridge, CB1 6GT United Kingdom	EU/1/01/200/001	8.12.2004
6.12.2004	Rayzon	Pharmacia Europe EEIG, Sandwich, Kent, CT13 9NJ, United Kingdom	EU/1/02/210/001-008	8.12.2004
6.12.2004	Rayzon 6m	Pharmacia Europe EEIG, Sandwich, Kent, CT13 9NJ, United Kingdom	EU/1/02/210/001-008	8.12.2004
7.12.2004	Kinzalmono	Bayer AG, D-51368 Leverkusen	EU/1/98/091/001-014	9.12.2004
7.12.2004	Micardis	Boehringer Ingelheim International GmbH, Binger Strasse 173, D-55216 Ingelheim am Rhein	EU/1/98/090/001-014	10.12.2004
7.12.2004	Pritor	Glaxo Group Ltd, Greenford, Middlesex, UB6 0NN, United Kingdom	EU/1/98/089/001-016	9.12.2004

—

Tilbagetrækning af markedsføringstilladelse (artikel 12 i forordning (EØF) nr. 2309/93)

Dato for beslutningen	Lægemidlets navn	Indehaver af markedsføringstilladelsen	Nr. i EF-registret	Dato for notifikation
8.12.2004	Venvia	SmithKline Beecham plc, New Horizons Court, Brentford, Middlesex, United Kingdom TW8 9EP	EU/1/00/138/001-012	10.12.2004
7.12.2004	Nyracta	SmithKline Beecham plc, New Horizons Court, Brentford, Middlesex, United Kingdom TW8 9EP	EU/1/00/139/001-012	9.12.2004

—

Ændring af markedsføringstilladelse (artikel 34 i forordning (EØF) nr. 2309/93): godkendt

Dato for beslutningen	Lægemidlets navn	Indehaver af markedsføringstilladelsen	Nr. i EF-registret	Dato for notifikation
25.11.2004	Nobivac Bb	Intervet International BV, Wim de Körverstraat 35, 5831 AN Boxmeer, Nederland	EU/2/02/034/001	29.11.2004
25.11.2004	Halocur	Intervet International BV, Wim de Körverstraat 35, 5831 AN Boxmeer, Nederland	EU/2/99/013/001-002	29.11.2004
7.12.2004	Stronghold	Pfizer Ltd, Ramsgate Road, Sandwich, Kent, CT13 9NJ, United Kingdom	EU/2/99/014/001-012	10.12.2004
7.12.2004	Oxyglobin	Biopure Netherlands BV, Prinses Irenestraat 59, 1077 WV Amsterdam, Nederland	EU/2/99/015/001	9.12.2004

(1) EFT L 214 af 24.8.1993, s. 1.

24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/26

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.3519 — Electra/ThyssenKrupp Fahrzeugguss)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(2004/C 320/14)

(EØS-relevant tekst)

Den 16. december 2004 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Electra European Fund LP (Guernsey) gennem aktieopkøb erhverver kontrol, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over ThyssenKrupp Rautenbach Castings GmbH og ThyssenKrupp Aluminium-Technik bortset fra det spanske datterselskab ThyssenKrupp Guss SA., samt over ThyssenKrupp Fahrzeugguss Business Group (»TKFG«, Tyskland), der i øjeblikket kontrolleres af ThyssenKrupp Automotive AG Group.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—	Electra Group: private-equity investeringsselskab

—	TKFG: udvikling, produktion og distribution af støbte komponenter af letmetal til motorkøretøjsindustrien.

Efter en foreløbig gennemgang finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag muligvis vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. De kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.3519 — Electra/ThyssenKrupp Fahrzeugguss sendes til Kommissionen pr. fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

B-1049 Bruxelles

(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2) Se GD COMP's websted:

http://europa.eu.int/comm/competition/legislation/consultation/simplified_tru.pdf.

24.12.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/29

Meddelelse i henhold til artikel 12, stk. 5, litra a), i forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992, om oplysninger fra medlemsstaternes toldmyndigheder om tarifering af varer i toldnomenklaturen

(2004/C 320/18)

En bindende tariferingsoplysning ophører med at være gyldig fra dags dato, hvis den ikke længere er forenelig med fortolkningen af toldnomenklaturen på grund af følgende internationale toldforanstaltninger:

De af Toldsamarbejdsrådet godkendte ændringer til det harmoniserede systems forklarende bemærkninger og samlingen af tariferingsudtalelser (CCC dok. NC0730 — referat af det 31. møde i Udvalget for Det Harmoniserede System, dok. NC0796 — referat af det 32. møde i Udvalget for Det Harmoniserede System, NC0845 — referat af det 33. møde i Udvalget for Det Harmoniserede System):

ÆNDRINGER TIL DE FORKLARENDE BEMÆRKNINGER, DER SKAL FORETAGES I HENHOLD TIL ARTIKEL 8-PROCEDUREN I HS-KONVENTIONEN OG TARIFERINGSUDTALELSERNE FRA VERDENSTOLDORGANISATIONENS HS-UDVALG

31. MØDE I HS-UDVALGET I MAJ 2003 DOK. NC0730

Ændringer til nomenklaturens forklarende bemærkninger, der er knyttet som bilag til HS-konventionen

Kap. 29. Underkapitel X. Almindelige bemærkninger

M/3

32. MØDE I HS-UDVALGET I NOVEMBER 2003 DOK. NC0796

Ændringer til nomenklaturens forklarende bemærkninger, der er knyttet som bilag til HS-konventionen

85.12	L/18
85.24	L/20

33. MØDE I HS-UDVALGET I MAJ 2004 DOK. NC0845

Ændringer til nomenklaturens forklarende bemærkninger, der er knyttet som bilag til HS-konventionen

25.20	M/17
26.21	M/14
29.29	M/3
29.35	M/9
34.07	M/17
Kap. 39 Almindelige bemærkninger	M/19
39.09	M/3
39.11	M/3
40.08	M/19
Kap. 44	M/10
71.02	M/12
71.03	M/12
71.04	M/12
Kap. 84. Almindelige bemærkninger	M/11
84.30 Underposition forklarende bemærkninger	M/11
84.42	M/13
Kap. 85. Almindelige bemærkninger (B)	M/15
85.16	M/11
85.17	M/11
85.19	M/11

Tariferingsudtalelser godkendt af HS-Udvalget

0402.99/1	M/4
1701.91/1	M/5
1901.90/2	M/6
8471.30/1	M/7
9504.10/1	M/8

Oplysninger om indholdet af disse foranstaltninger kan fås ved henvendelse til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion (rue de la Loi/Wetstraat 200, B-1049 Bruxelles) eller downloades fra generaldirektoratets websted:

http://europa.eu.int/comm/taxation_customs/index_en.htm

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 320

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	47. årgang 24. december 2004

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Meddelelser
	Rådet
2004/C 320/1	Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram 2004-2007	1
2004/C 320/2	Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om Estlands konvergensprogram, 2004-2008	3
2004/C 320/3	Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om Cyperns konvergensprogram, 2004-2007	5
2004/C 320/4	Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om Letlands konvergensprogram, 2004-2007	7
2004/C 320/5	Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om Litauens konvergensprogram, 2004-2007	9
2004/C 320/6	Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om Ungarns konvergensprogram, 2004-2008	11
2004/C 320/7	Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om Maltas konvergensprogram, 2004-2007	13
2004/C 320/8	Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om Polens konvergensprogram, 2004-2007	15
2004/C 320/9	Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om Sloveniens konvergensprogram 2004-2007	17
2004/C 320/0	Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om Slovakiets konvergensprogram 2004-2007	19
2004/C 320/1	Meddelelse	21
	Kommissionen
2004/C 320/2	Euroens vekselkurs	22
2004/C 320/3	Oversigt over fællesskabsbeslutninger om tilladelse til markedsføring af lægemidler fra 15. november 2004 til 15. december 2004(Offentliggørelse i medfør af artikel 12 eller artikel 34 i Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93)	23
2004/C 320/4	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.3519 — Electra/ThyssenKrupp Fahrzeugguss) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	26
2004/C 320/5	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.3617 — BC PARTNERS/PICARD) ( 1 )	27
2004/C 320/6	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.3606 — SIEMENS/BONUS ENERGY) ( 1 )	27
2004/C 320/7	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.3640 — BLACKSTONE/GERRESHEIMER) ( 1 )	28
2004/C 320/8	Meddelelse i henhold til artikel 12, stk. 5, litra a), i forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992, om oplysninger fra medlemsstaternes toldmyndigheder om tarifering af varer i toldnomenklaturen	29

	Berigtigelser
2004/C 320/9	Berigtigelse til indkaldelse af ansøgninger fra uafhængige eksperter til eTEN-programmet (2005-2006) ( EUT C 283 af 20.11.2004 )	31


	(1) EØS-relevant tekst