DOMSTOLENS DOM

(Tredje Afdeling)

af 14. oktober 2004

i sag C-279/02 P, Nuno Antas de Campos mod Europa-Parlamentet (1)

(Appel - tjenestemand - forordning (EF, Euratom, EKSF) nr. 2688/95 - afslag på en ansøgning om udtræden af tjenesten)

(2004/C 314/01)

Processprog: portugisisk

I sag C-279/02 P, angående appel i medfør af artikel 49 i EF-statutten for Domstolen, indgivet den 29. juli 2002, Nuno Antas de Campos, tjenestemand ved Europa-Parlamentet, Lissabon, (Portugal) (advogados: C. Botelho Moniz og E. Maia Cadete) — den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet (befuldmægtigede: R. da Silva Passos og J.F. de Wachter), har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af A. Rosas som fungerende formand for Tredje Afdeling og dommerne N. Colneric og K. Schiemann (refererende dommer); generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: R. Grass, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	Nuno Antas de Campos betaler sagens omkostninger.

---

(1)   EFT C 274 af 9.11.2002.

DOMSTOLENS DOM

(Femte Afdeling)

af 26. oktober 2004

i sag C-406/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland (1)

(Traktatbrud - forordning (EF) nr. 2037/2000 - stoffer, der nedbryder ozonlaget - ufuldstændig gennemførelse)

(2004/C 314/02)

Processprog: engelsk

I sag C-406/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den. 29. september 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: U. Wölker og M. Shotter) mod Irland (befuldmægtigede: F. O'Dubhghaill og D. O'Hagan, bistået af D. McGrath), har Domstolen (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta (refererende dommer), og dommerne C. Gulmann og J. Makarczyk; generaladvokat: A. Tizzano; justitssekretær: R. Grass, den 26. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16, stk. 5 og 6, og artikel 17, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, idet Irland ikke har fremsendt de meddelelser, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 16, stk. 5 og 6, og artikel 17, stk. 1, og idet Irland ikke i henhold til samme forordnings artikel 17, stk. 2, har truffet alle praktisk gennemførlige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå og minimere udsivning af methylbromid, samt for at fastsatte niveauet for de minimumskvalifikationer, som det pågældende personale skal være i besiddelse af.

2)	Irland betaler sagens omkostninger.

---

(1)   EUT C 289 af 29.11.2003.

DOMSTOLENS KENDELSE

(Anden Afdeling)

af 23. september 2004

i de forenede sager C-435/02 og C-103/03, Axel Springer AG mod Zeitungsverlag Niederrhein GmbH & Co. Essen KG og Hans-Jürgen Weske (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Essen og Landgericht Hagen) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - selskabsret - direktiv 90/605/EØF om ændring af anvendelsesområdet for direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF - EF-traktatens artikel 54, stk. 3, litra g) [efter ændring nu artikel 44, stk. 2, litra g), EF] - selskab etableret som kommanditselskab, hvor alle hæftende selskabsdeltagere er anpartsselskaber – GmbH & Co. KG - offentliggørelse af årsregnskaber - tredjemands mulighed for at få adgang til disse dokumenter - begrebet tredjemand - indbefattelse af bl.a. konkurrenter - gyldighed - valg af retsgrundlag - principperne om erhvervsfrihed, pressefrihed og den almene lighedsgrundsætning)

(2004/C 314/03)

Processprog: tysk

Foreløbig oversættelse. Den endelige oversættelse vil blive offentliggjort i Samling af Afgørelser

I de forenede sager C-435/02 og C-103/03, angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Landgericht Essen (Tyskland) og Landgericht Hagen (Tyskland), ved kendelser af 25. november 2002 og 11. februar 2003, indgået til Domstolen henholdsvis den 2. december 2002 og den 5. marts 2003, i sagerne Axel Springer AG mod Zeitungsverlag Niederrhein GmbH & Co. Essen KG (sag C-435/02) og Axel Springer AG mod Hans-Jürgen Weske (sag C-103/03), har Domstolen (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans (refererende dommer), og dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, F. Macken og N. Colneric, generaladvokat: F.G. Jacobs, justitssekretær: R. Grass, den 23. september 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)

Rådets direktiv 90/605/EØF af 8. november 1990 om ændring af direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF om henholdsvis årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, for så vidt angår deres anvendelsesområde, kunne – for så vidt som det følger heraf, at enhver har mulighed for indsigt i de selskabers årsregnskaber og årsrapporter, som direktivet finder anvendelse på, uden at disse personer skal godtgøre at have en beskyttelsesværdig ret eller interesse – gyldigt vedtages på grundlag af EF-traktatens artikel 54, stk. 3, litra g) [efter ændring nu artikel 44, stk. 2, litra g), EF].

2)	Gennemgangen af de to første spørgsmål, der er forelagt i sag C-435/02, og andet og tredje spørgsmål i sag C-103/03 i lyset af fællesskabsrettens almindelige principper om erhvervsfrihed og ytringsfrihed har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af direktiv 90/605.

3)	Gennemgangen af tredje spørgsmål i sag C-435/02 og fjerde spørgsmål i sag C-103/03 i lyset af ligebehandlingsprincippet har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af direktiv 90/605.

---

(1)   EFT C 44 af 22.2.2003.

EFT C 12 af 10.5.2003.

DOMSTOLENS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

af 27. september 2004

i sag C-470/02 P, Union européenne de radio-télévision (UER) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Appel - konkurrence - aftaler - fælles erhvervelse og deling af tv-rettigheder med hensyn til internationale sportsarrangementer - tredjemands adgang til disse rettigheder - artikel 81, stk. 3, EF - appel ugrundet)

(2004/C 314/04)

Processprog: fransk

I sag C-470/02 P, Union européenne de radio-télévision (UER), Grand-Saconnex (Schweiz) ved avocats D. Waelbroeck og M. Johnson angående appel af dom afsagt den 8. oktober 2002 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Anden Udvidede Afdeling) i sagerne T-185/00, T-216/00, T-299/00 og T-300/00, M6 m.fl. mod Kommissionen, hvori der er nedlagt påstand om ophævelse af denne dom — de andre parter i appelsagen er: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Métropole télévision SA (M6), Neuilly-sur-Seine (Frankrig), ved avocats P. Dian og J.-C. André, Antena 3 de Televisión SA, Madrid (Spanien) ved abogados S. Muñoz Machado og M. López-Contreras González, Gestevisión Telecinco SA, Madrid (Spanien) ved abogados S. Muñoz Machado og M. López-Contreras González, Sociedade Independente de Comunicação SA (SIC), Linda-a-Velha (Portugal) ved advogados C. Botelho Moniz og E. Maia Cadete, Radiotelevisión Española (RTVE), Deutsches SportFernsehen GmbH (DSF), Ismaning (Tyskland) ved Rechtsanwalt K. Metzlaff, og Reti Televisive Italiane SpA (RTI), Rom (Italien) ved avvocati G. Amorelli og D. Ciano — har Domstolen (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas (refererende dommer), og dommerne J.-P. Puissochet, A. Borg-Barthet, J. Malenovský, U. Lõhmus; generaladvokat: F.G. Jacobs; justitssekretær: R. Grass, den 27. september 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Appellen forkastes.

2)	Union européenne de radio-télévision (UER) betaler sagens omkostninger.

---

(1)   EUT C 55 af 8.3.2003.

DOMSTOLENS KENDELSE

(Sjette Afdeling)

af 28. september 2004

i sag C-115/03, Eco Eridania Srl mod Presidenza del Consiglio dei Ministri og Ministero dell' Ambiente (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale civile di Genova) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - affaldshåndtering - farligt affald - direktiv 91/689/EØF - artikel 4 - begrebet »producenter af farligt affald« - spørgsmålet, om fysiske personer er omfattet)

(2004/C 314/05)

Processprog: italiensk

I sag C-115/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunale civile di Genova (Italien), ved afgørelse af 10. marts 2003, indgået til Domstolens justitskontor den 17. marts 2003, Eco Eridania Srl mod Presidenza del Consiglio dei Ministri og Ministero dell' Ambiente, har Domstolen (Sjette Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J.-P. Puissochet, og dommerne S. von Bahr (refererende dommer) og A. Borg Barthet; generaladvokat: M. Poiares Maduro; justitssekretær: R. Grass, den 28. september 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

Forpligtelsen i artikel 4 i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald til at føre et register over farligt affald omfatter alle producenter af farligt affald, herunder tandlægeklinikker, og ikke kun producenter af farligt affald, der udøver deres aktivitet i form af en virksomhed eller et selskab.

---

(1)   EUT C 112 af 10.5.2003.

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 23. september 2004 (fax af 16. september 2004) iværksat appel af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Viktor Kreuschitz og Michael Niejahr, og med valgt adresse i Luxembourg, til prøvelse af dom afsagt den 1. juli 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) i sag T-308/00, Salzgitter AG, støttet af Forbundsrepublikken Tyskland, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

1.	Dommen afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2004 i sag T-308/00 (1), Salzgitter AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ophæves.

2.	Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Retten i Første Instans.

3.	Salzgitter AG tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Retten i Første Instans har ved den appellerede dom annulleret artikel 2 og 3 i beslutning nr. 2000/797/EKSF om Tysklands statsstøtte til Salzgitter AG, Preussag Stahl AG og koncernens datterselskaber inden for jern- og stålindustrien. Kommissionen havde i de anfægtede bestemmelser meddelt Forbundsrepublikken Tyskland påbud om at tilbagesøge den ulovligt udbetalte støtte fra støttemodtageren.

Artikel 1 i samme beslutning, hvorved Kommissionen havde erklærede, at statsstøtte i form af ekstraordinære afskrivninger og skattefrie hensættelser, som indstævnte havde foretaget i medfør af § 3 i Zonenrandförderungsgesetz (ZRFG) i forhold til et tilskudsberettiget grundlag på henholdsvis 484 mio. og 367 mio. DEM, var uforenelig med fællesmarkedet, blev ikke annulleret. Zonenrandförderungsgesetz var en tysk lov, som Kommissionen havde godkendt i medfør af EF-traktatens artikel 92, stk. 2, litra c) [nu artikel 87, stk. 2, litra c), EF]. I EKSF-traktaten fandtes ingen tilsvarende bestemmelse. Den støtte, som er ydet Salzgitter AG, er således uforenelig med fællesmarkedet, men kan alligevel ikke kræves tilbagebetalt.

Dommen bygger i det væsentlige på den betragtning, at den retstilstand, som bestod efter vedtagelsen af anden og tredje stålstøttekodeks, var karakteriseret ved usikkerhed og manglende klarhed, hvilket Kommissionen bar ansvaret for.

Appellanten har hertil fremsat følgende fire anbringender:

For det første har appellanten anført, at når Retten i Første Instans beskriver den retstilstand, som bestod efter vedtagelsen af første, anden og tredje stålstøttekodeks, som »karakteriseret ved […] usikkerhed og manglende klarhed«, handler den i modstrid med sin egen praksis. Ifølge Retten i Første Instans' dom af 31. marts 1998, sag T-129/96, Preussag Stahl mod Kommissionen, Sml. II, s. 609, præmis 43, kan den i kodekserne fastlagte undtagelse fra princippet efter EKSF-traktatens artikel 4, litra c), om et absolut forbud mod statsstøtte kun finde anvendelse i den periode, som er fastlagt i kodekserne. Af denne retspraksis, som er stadfæstet af Domstolen, følger, at hverken den første eller den anden stålstøttekodeks efter deres ophævelse henholdsvis den 31. december 1981 og den 31. december 1985 har kunnet have retsvirkninger. Fra den tredje stålstøttekodeks' ikrafttræden stod det klart, at Kommissionen skulle »underrettes […] om enhver påtænkt anvendelse inden for jern- og stålindustrien af støtteordninger med hensyn til hvilke den i forvejen har udtalt sig på grundlag af EØF-traktatens bestemmelser« (artikel 6, stk. 1, i den tredje stålstøttekodeks (EFT L 340 af 18.12.1985, s. 1)). De to første stålstøttekodekser er imidlertid ikke blevet anvendt i den anfægtede beslutning, og er heller ikke i øvrigt relevante i denne sag. Under alle omstændigheder kan de – modsat den appellerede dom – heller ikke have nogen virkninger uden for EKSF-området.

For det andet har appellanten anført, at Retten ikke har krævet beviser for, at Kommissionen faktisk havde »kendskab til den støtte, [indstævnte] havde modtaget«. Desuden har Retten undladt at undersøge spørgsmålet, om det på grundlag af de beretninger, indstævnte med jævne mellemrum fremsendte, faktisk var muligt at konstatere, at der var ydet ikke anmeldt statsstøtte.

For det tredje synes Retten at lægge til grund, at dokumenter, som er blevet tilstillet Kommissionen uden for rammerne af proceduren i henhold til artikel 88 EF, skulle kunne udelukke en pligt til at tilbagebetale ulovlig statsstøtte, når støttemodtageren alene påberåber sig retssikkerhedsprincippet.

Endelig kan dommen begrænse Kommissionens kontrol med statsstøtte, fordi den afviger fra Domstolens faste praksis, hvorefter en støttemodtagende virksomhed kun kan have tillid til, at den støtte, den har modtaget, er lovlig, når denne er ydet under iagttagelse af den i ovennævnte traktatbestemmelse fastlagte procedure. En påpasselig erhvervsdrivende er nemlig normalt i stand til at forvisse sig om, at denne procedure er blevet fulgt (Domstolens dom af 20.9.1990, sag C-5/89, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 3437, præmis 14). Domstolen har i denne dom fastslået, at den støttemodtagende virksomhed ikke kan påberåbe sig den beskyttelse af den berettigede forventning, som følger af retssikkerhedsprincippet, med henblik på at undgå at tilbagebetale statsstøtte, som er uforenelig med fællesmarkedet.

---

(1)   EUT C 239 af 25.9.2004.

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 6. oktober 2004 anlagt sag mod Republikken Østrig af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Nicola Yerrel og Horstpeter Kreppel, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

I.

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Artikel 2, 7, 11, 12, 13 og 18 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1), idet den 1. trods udløbet af fristen for gennemførelsen af direktivet — ikke har vedtaget følgende retsakter, der skulle gennemføre direktivet i østrigsk ret, nemlig: a) Landeslehrer-Dienstrechtsgesetz (LDG), (lov om arbejdsret for delstatsansatte lærere) b) Beamten-, Kranken- und Unfallversicherungsgesetz (lov om tjenestemands-, syge- og ulykkesforsikring) c) Allgemeines Sozialversicherungsgesetz (ASVG) (lov om social sikring) eller, såfremt retsakterne i mellemtiden skulle være blevet vedtaget, ikke har underrettet Kommissionen herom, og 2. ikke eller på utilstrækkelig vis har gennemført følgende artikler i direktivet i østrigsk ret, nemlig a) artikel 2, stk. 1, for lærere i folkeskolen i Tirol b) artikel 7, stk. 3 c) artikel 8, stk. 2 d) artikel 11, stk. 2 e) artikel 12, stk. 4 f) artikel 13, stk. 2, litra a) og b).

II.	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktiv 89/391/EØF (herefter »direktivet«) i østrigsk ret udløb den 31. december 1993.

Efter Kommissionens opfattelse er den hidtidige gennemførelse af direktivet ufuldstændig eller utilstrækkelig.

For det første er de bebudede lovgivningsmæssige foranstaltninger (nemlig Landeslehrer-Dienstrechtsgesetz (LDG), Beamten-, Kranken- und Unfallversicherungsgesetz, og Allgemeines Sozialversicherungsgesetz (ASVG)), som den østrigske regering har oplyst er de planlagte foranstaltninger til gennemførelse af direktivet, ikke blevet vedtaget, eller — hvis foranstaltningerne i mellemtiden skulle være trådt i kraft — der er ikke givet den fornødne underretning herom.

For det andet har Kommissionen for så vidt angår enkelte — i alt 6 — af direktivets bestemmelser fastslået, at de af de østrigske myndigheder meddelte retsakter ikke fuldt ud gennemfører direktivet eller ikke gennemfører det korrekt.

Således kritiserer Kommissionen, at folkeskolelærerne i Tirol i strid med det omfattende anvendelsesområde for artikel 2, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF stadig ikke er omfattet af nogen nationale gennemførelsesforanstaltninger.

Efter direktivets artikel 7 er arbejdsgiveren forpligtet til at udpege en eller flere arbejdstagere, som skal varetage aktiviteterne til beskyttelse mod risici, forudsat at denne råder over et tilstrækkeligt sagkyndigt personale. Efter Kommissionens opfattelse giver direktivets artikel 7 således forrang til risikoforebyggelse inden for virksomheden, da der i henhold til artikel 7, stk. 3, først kan rettes henvendelse til kompetent sagkundskab uden for virksomheden, når personalet i virksomheden og/eller institutionen ikke har den fornødne kompetence (jf. herved EF-Domstolens dom af 22.5.2003, sag C-441/01, Kommissionen mod Nederlandene). I henhold til de østrigske gennemførelsesbestemmelser har arbejdsgiveren eller tjenesteyderen derimod valget mellem at rette henvendelse til enten egne eller eksterne sikkerhedsfolk.

Artikel 8, stk. 2 (pligt til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i relation til førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering) indrømmer efter Kommissionens opfattelse ingen undtagelse for små virksomheder. Små virksomheder er derimod efter de østrigske gennemførelsesbestemmelser undtaget fra denne forpligtelse.

Efter Kommissionens opfattelse omfatter bestemmelserne til gennemførelse af direktivets artikel 11, stk. 2, ikke den oplysningspligt for arbejdsgiveren, som er foreskrevet i nævnte artikel.

Direktivets artikel 12, stk. 4, bestemmer, udgifterne til den oplæring af arbejdstagerne, der er omhandlet i denne artikel, ikke må pålægges arbejdstagerne. De østrigske gennemførelsesbestemmelser fastsætter ganske vist, at den tid, der anvendes til sådanne uddannelsesforanstaltninger, indgår i arbejdstiden. Det er imidlertid ikke bestemt, hvem der skal afholde udgifterne til en sådan uddannelse.

Endelig har Kommissionen kritiseret, at direktivets artikel 13, stk. 2, litra a) og b), ikke fuldt ud er gennemført i østrigsk ret. Til forskel fra stk. 2, litra a), er farlige stoffer ikke omfattet af begrebet »Arbeitsmittel« (arbejdsudstyr) i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i ASchG's § 15 eller B-BSG's § 15. Desuden er den i stk. 2, litra b), fastsatte forpligtelse til at sætte de personlige værnemidler på plads efter brug ikke medtaget i østrigsk ret.

Ved afgørelse afsagt den 13. august 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 21. oktober 2004, har Landesgericht Klagenfurt (Østrig) i sagen A-Punkt Schmuckhandels GesmbH mod Claudia Schmidt forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)	Skal artikel 28 EF og 30 EF fortolkes således, at disse bestemmelser sikrer sagsøgte retten til inden for rammerne af sin erhvervsvirksomhed at forhandle sølvsmykker ved at opsøge private med det formål at sælge og optage bestillinger på sølvsmykker?

2)

Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræftende, udgør en medlemsstats retsforskrifter, der forbyder en form for forhandling af sølvsmykker, hvor private opsøges med det formål at sælge og optage bestillinger på sølvsmykker, da en restriktion for de frie varebevægelser i artikel 28 EF's og 30 EF's forstand?

3)

Såfremt dette sidste spørgsmål også skal besvares bekræftende, er en national bestemmelse, der i strid med artikel 28 EF og 30 EF forbyder forhandling af sølvsmykker ved at opsøge private med det formål at sælge henholdsvis optage bestillinger på sølvsmykker, da ikke til hinder for individets ret til at forhandle sølvsmykker ved at opsøge private med det formål at sælge og optage bestillinger på sølvsmykker?

Ved kendelse afsagt den 13. oktober 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 21. oktober 2004, har Finanzgericht Düsseldorf i sagen Possehl Erzkontor GmbH mod Hauptzollamt Duisburg forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Henhører smeltet magnesia af den i kendelsen nærmere beskrevne art, der er kaustisk brændt af naturligt forekommende magnesit udvundet ved minedrift, og som på et efterfølgende forarbejdningstrin er smeltet i en lysbueovn, under underposition 2519 90 10 i bilag I til den kombinerede nomenklatur?

Ved kendelse afsagt den 30. september 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 27. oktober 2004, har Landesgericht Innsbruck i sagen Autohaus Ostermann Gmbh mod VAV Versicherungs AG forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal artikel 4, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv) (1) fortolkes således, at der, også når der er tale om et faktisk og retligt ukompliceret forhold, altid er en sagsbehandlingsfrist på tre måneder til rådighed for det forsikringsselskab, over for hvilket et krav er rejst, eller således, at der herved alene er tale om en »forfaldsregel«, som ikke udelukker, at der på et tidligere tidspunkt fremsættes krav over for forsikringsselskabet ved domstolene, efter at der er blevet fastsat en »rimelig« betalingsfrist, som også ligger inden for tremåneders fristen?

---

(1)  EFT L 181, s. 65.

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 27. oktober 2004 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C. O'Reilly og A.-M. Rouchaud-Jöet, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet og under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen meddelelse herom.

2.	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for direktivets gennemførelse udløb den 2. december 2002.

---

(1)   EFT L 149 af 2.6.2001, s. 34.

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 27. oktober 2004 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C. O'Reilly og A.-M. Rouchaud-Jöet, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet og under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen meddelelse herom.

2.	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for direktivets gennemførelse udløb den 11. februar 2003.

---

(1)   EFT L 187 af 10.7.2001, s. 45.

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 27. oktober 2004 anlagt sag mod Den Franske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C. O'Reilley og A.-M. Rouchaud-Jöet, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (1), idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet og under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen meddelelse herom.

2.	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for direktivets gennemførelse udløb den 2. december 2002.

---

(1)   EFT L 149 af 2.6.2001, s. 34.

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 27. oktober 2004 anlagt sag mod Den Franske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C. O'Reilly og A. M. Rouchaud-Joët, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (1), idet den ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet i den nationale retsorden udløb den 31. december 2002.

---

(1)   EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12.

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 28. oktober 2004 anlagt sag mod Storhertugdømmet Luxembourg af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C. O'Reilly og A.-M. Rouchaud-Joët, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (1), idet det ikke har sat de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet i den nationale retsorden udløb den 31. december 2002.

---

(1)   EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12.

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. oktober 2004 anlagt sag mod Kongeriget Nederlandene af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Carmel O'Reilly og Rudi Troosters, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2001/51/EF (1) af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet, eller i hvert fald ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet udløb den 11. februar 2003.

---

(1)   EFT L 187 af 10.7.2001, s. 45.

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. oktober 2004 anlagt sag mod Kongeriget Nederlandene af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Carmel O'Reilly og Rudi Troosters, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

1.

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2001/55/EF (1) af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet, eller i hvert fald ikke har underrettet Kommissionen herom.

2.	Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet udløb den 31. december 2002.

---

(1)   EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12.

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 4. november 2004 anlagt sag mod Den Hellenske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Georgios Zavvos og Arnaud Bordes, Kommissionens juridiske tjeneste, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF af 21. oktober 2002 om ændring af Rådets direktiv 90/425/EØF og 92/118/EØF for så vidt angår sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet i national ret udløb den 30. april 2003.

---

(1)   EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14.

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 4. november 2004 anlagt sag mod Den Hellenske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Georgios Zavvos og Arnaud Bordes, Kommissionens juridiske tjeneste, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet i national ret udløb den 30. juni 2003.

---

(1)   EFT L 192 af 20.7.2002, s. 27.

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 10. november 2004 anlagt sag mod Den Hellenske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved de juridiske konsulenter Maria Kontoy Durande og Carmel O'Reilly, Kommissionens juridiske tjeneste, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8 i Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet i national ret udløb den 2. december 2003.

---

(1)   EFT L 149 af 2.6.2001, s. 34.

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 10. november 2004 anlagt sag mod Den Hellenske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Georgios Zavvos og Michael Shotter, Kommissionens juridiske tjeneste, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Fristen for gennemførelsen af direktivet i national ret udløb den 31. oktober 2003.

---

(1)   EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

Ved kendelse af 15. september 2004 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-154/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland, skal slettes af registeret.

---

(1)   EFT C 146 af 21.6.2003.

Ved kendelse af 23. september 2004 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-186/03 P, Strabag Benelux NV mod Rådet for Den Europæiske Union, skal slettes af registeret.

---

(1)   EFT C 213 af 6.9.2003.

Ved kendelse af 16. september 2004 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-274/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland, skal slettes af registeret.

---

(1)   EFT C 200 af 23.8.2003.

Ved kendelse af 23. september 2004 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-424/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien, skal slettes af registeret.

---

(1)   EFT C 275 af 15.11.2003.

Ved kendelse af 23. september 2004 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-479/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg, skal slettes af registeret.

---

(1)   EFT C 7 af 10.1.2004.

Ved kendelse af 8. september 2004 har formanden for Femte Afdeling ved De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-21/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland, skal slettes af registeret.

---

(1)   EFT C 59 af 6.3.2004.

Ved kendelse af 24. september 2004 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-72/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland, skal slettes af registeret.

---

(1)   EFT C 94 af 17.4.2004.

Ved kendelse af 23. september 2004 har præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol besluttet, at sag C-115/04, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland, skal slettes af registeret.

---

(1)   EFT C 94 af 17.4.2004.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 21. oktober 2004

i sag T-36/99, Lenzing AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Statsstøtte - annullationssøgsmål - formaliteten - retsakt der berører sagsøgeren individuelt - artikel 87, stk. 1, EF - aftaler om ændret ratebetaling og tilbagebetaling af gæld - kriteriet privat fordringshaver)

(2004/C 314/30)

Processprog: tysk

I sag T-36/99, Lenzing AG, Lenzing (Østrig), først ved Rechtsanwalt H.-J. Niemeyer, derefter ved Rechtsanwälte I. Brinker og U. Soltész, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: V. Kreuschitz og D. Triantafyllou, bistået af avocat M. Núñez-Müller, og med valgt adresse i Luxembourg), støttet af Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: N. Díaz Abad, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 1999/395/EF af 28. oktober 1998 om Spaniens statsstøtte til virksomheden Sniace SA i Torrelavega i Cantabrien (EFT 1999 L 149, s. 40), som ændret ved Kommissionens beslutning 2001/43/EF af 20. september 2000 (EFT 2001 L 11, s. 46), har Retten (Femte Afdeling), sammensat af præsidenten, R. García-Valdecasas og dommerne P. Lindh, J.D. Cooke, H. Legal og M.E. Martins Ribeiro; justitssekretær: fuldmægtig D. Christensen, den 21. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Artikel 1, stk. 1, i Kommissionens beslutning 1999/395/EF af 28. oktober 1998 om Spaniens statsstøtte til virksomheden Sniace SA i Torrelavega i Cantabrien, som ændret ved Kommissionens beslutning 2001/43/EF af 20. september 2000, annulleres.

2)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som er afholdt af sagsøgeren.

3)	Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger.

---

(1)   EFT C 160 af 5.6.1999.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 5. oktober 2004

i sag T-45/01, Stephen Sanders mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(»Personale ansat i fællesforetagendet JET - ligebehandling - status som midlertidigt ansat ikke anvendt - artikel 152 EA - rimelig frist - økonomisk tab«)

(2004/C 314/31)

Processprog: engelsk

I sag T-45/01, Stephen Sanders, Oxon (Det Forenede Kongerige), og de 94 sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget, ved avocats P. Roth, QC, I. Hutton og A. Howard, sagsøgere, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og L. Escobar Guerrero), og med valgt adresse i Luxembourg, støttet af: Rådet for Den Europæiske Union først ved J.-P. Hix og A. Pilette, derefter ved J.-P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede, angående en påstand om erstatning for påstået tab som følge af ikke at være blevet ansat som midlertidigt ansat ved Fællesskaberne i forbindelse med udførelsen af deres virksomhed i fællesforetagendet Joint European Torus (JET), har De Europæiske Fællesskabers Ret (Første Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, B. Vesterdorf og dommerne M. Jaeger og H. Legal; justitssekretær: fuldmægtig J. Plingers, den 5. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen pålægges at erstatte det økonomiske tab, som hver enkelt sagsøger har lidt, som følge af ikke at være blevet ansat som midlertidigt ansat ved Kommissionen i forbindelse med udførelsen af den pågældendes virksomhed i fællesforetagendet Joint European Torus (JET).

2)	Senest seks måneder efter afsigelsen af denne dom giver parterne Retten meddelelse om det beløb, som de efter fælles overenskomst er blevet enige om, skal betales i erstatning for dette tab.

3)	Såfremt parterne ikke når til enighed, giver de inden for samme frist Retten meddelelse om deres påstande med beløbsangivelser.

4)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

---

(1)   EFT C 134 af 5.5.2001.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. oktober 2004

i sag T-1/02, Robert Polinsky mod De Europæiske Fællesskabers Domstol (1)

(Tjenestemænd - erstatningssøgsmål - udsættelse for asbest - erhvervssygdom - tab)

(2004/C 314/32)

Processprog: fransk

I sag T-1/02, Robert Polinsky, tjenestemand ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, Thionville, (Frankrig), ved avocat J. Iturriagagoitia Bassas, mod De Europæiske Fællesskabers Domstol (befuldmægtigede: M. Schauss, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om erstatning for det fysiske, ikke-økonomiske, erhvervsmæssige og økonomiske tab, sagsøgeren angiveligt har lidt, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne V. Tiili og M. Vilaras; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	De Europæiske Fællesskabers Domstol frifindes.

2)	Hver part bærer sine omkostninger.

---

(1)   EFT C 84 af 6.4.2002.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. oktober 2004

i sag T-44/02, Dresdner Bank AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Konkurrence - artikel 81 EF - aftale om fastsættelse af priser og regler for gebyrberegning ved veksling af kontanter - Tyskland - udeblivelsesdom)

(2004/C 314/33)

Processprog: tysk

I sag T-44/02, Dresdner Bank AG, Frankfurt-sur-le-Main (Tyskland), ved Rechtsanwälte M. Hirsch og W. Bosch, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/25/EF af 11. december 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 – sag COMP/E-1/37.919 (ex 37.391) – Bankgebyrer for veksling af eurozonevalutaer – Tyskland (EFT 2003 L 15, s. 1), Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Lindh, og dommerne R. García-Valdecasas og J.D. Cooke; justitssekretær: H. Jung, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionens beslutning 2003/25/EF af 11. december 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/E-1/37.919 (ex 37.391) – Bankgebyrer for veksling af eurozonevalutaer – Tyskland) annulleres, for så vidt den vedrører sagsøgeren.

2)	Kommissionen betaler sagens omkostninger.

---

(1)   EFT C 109 af 4.5.2002.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. oktober 2004

i sag T-54/02, Vereins- und Westbank AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Konkurrence - artikel 81 EF - aftale om fastsættelse af priser og regler for gebyrberegning ved veksling af kontanter - Tyskland - udeblivelsesdom)

(2004/C 314/34)

Processprog: tysk

I sag T-54/02, Vereins- und Westbank AG, Hamburg (Tyskland), ved Rechtsanwälte J. Schulte, M. Ewen og A. Neus, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/25/EF af 11. december 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 – sag COMP/E-1/37.919 (ex 37.391) – Bankgebyrer for veksling af eurozonevalutaer – Tyskland (EFT 2003 L 15, s. 1), Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Lindh, og dommerne R. García-Valdecasas og J.D. Cooke; justitssekretær: H. Jung, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionens beslutning 2003/25/EF af 11. december 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/E-1/37.919 (ex 37.391) – Bankgebyrer for veksling af eurozonevalutaer – Tyskland) annulleres, for så vidt den vedrører sagsøgeren.

2)	Kommissionen betaler sagens omkostninger.

---

(1)   EFT C 97 af 20.4.2002.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. oktober 2004

i sag T-56/02, Bayerische Hypo- und Vereinsbank AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Konkurrence - artikel 81 EF - aftale om fastsættelse af priser og regler for gebyrberegning ved veksling af kontanter - Tyskland - udeblivelsesdom)

(2004/C 314/35)

Processprog: tysk

I sag T-56/02, Bayerische Hypo- und Vereinsbank AG, München (Tyskland), ved Rechtsanwälte W. Knapp, T. Müller-Ibold og B. Bergmann, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/25/EF af 11. december 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 – sag COMP/E-1/37.919 (ex 37.391) – Bankgebyrer for veksling af eurozonevalutaer – Tyskland (EFT 2003 L 15, s. 1), Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Lindh, og dommerne R. García-Valdecasas og J.D. Cooke; justitssekretær: H. Jung, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionens beslutning 2003/25/EF af 11. december 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/E-1/37.919 (ex 37.391) – Bankgebyrer for veksling af eurozonevalutaer – Tyskland) annulleres, for så vidt den vedrører sagsøgeren.

2)	Kommissionen betaler sagens omkostninger.

---

(1)   EFT C 109 af 4.5.2002.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. oktober 2004

i sag T-60/02, Deutsche Verkehrsbank AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Konkurrence - artikel 81 - aftale om prisfastsættelse og afregningsmetoderne for valutavekslingsydelser - Tyskland - udeblivelsessag)

(2004/C 314/36)

Processprog: tysk

I sag T-60/02, Deutsche Verkehrsbank AG, Frankfurt am Main (Tyskland), ved avocats M. Klusmann og F. Wiemer, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/25/EF af 11. december 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/E-137.919 (ex. 37.391) – bankgebyrer for veksling af eurozonevalutaer – Tyskland) (EFT 2003 L 15, s. 1) har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Lindh, og dommerne R. García-Valdecasas og J.D. Cooke; justitssekretær: H. Jung, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionens beslutning 2003/25/EF af 11. december 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/E-137.919 (ex. 37.391) – bankgebyrer for veksling af eurozonevalutaer – Tyskland) annulleres for så vidt angår sagsøgeren.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler samtlige sagens omkostninger.

---

(1)   EFT C 109 af 4.5.2002.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. oktober 2004

i sag T-61/02, Commerzbank AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Konkurrence - artikel 81 EF - aftale om prisfastsættelse og afregningsmetoderne for valutavekslingsydelser - Tyskland - udeblivelsessag)

(2004/C 314/37)

Processprog: tysk

I sag T-61/02, Commerzbank AG, Frankfurt am Main (Tyskland), ved avocat H. Satzky, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/25/EF af 11. december 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/E-137.919 (ex. 37.391) – bankgebyrer for veksling af eurozonevalutaer – Tyskland) (EFT 2003 L 15, s. 1), har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Lindh, og dommerne R. García-Valdecasas og J.D. Cooke; justitssekretær: H. Jung, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionens beslutning 2003/25/EF af 11. december 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/E-137.919 (ex. 37.391) – bankgebyrer for veksling af eurozonevalutaer – Tyskland) annulleres for så vidt angår sagsøgeren.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler samtlige sagens omkostninger.

---

(1)   EFT C 109 af 4.5.2002.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. oktober 2004

i sag T-137/02, Pollmeier Malchow GmbH & Co. KG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Statsstøtte - annullationssøgsmål - henstilling 96/280/EF - begrebet små og mellemstore virksomheder (SMV))

(2004/C 314/38)

Processprog: tysk

I sag T-137/02, Pollmeier Malchow GmbH & Co. KG, Malchow (Tyskland), ved Rechtsanwälte S. Völcker og J. Heithecker, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2002/821/EF af 15. januar 2002 om Tysklands statsstøtte til fordel for Pollmeier GmbH, Malchow (EFT L 296, s. 20), har Retten (Fjerde Udvidede Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne V. Tiili, A.W.H. Meij, M. Vilaras og N.J. Forwood; justitssekretær: fuldmægtig D. Christensen, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

---

(1)   EFT C 169 af 13.7.2002.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 5. oktober 2004

i sag T-144/02, Richard J. Eagle m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Personale ansat i fællesforetagendet JET - ligebehandling - status som midlertidigt ansat ikke anvendt - artikel 152 EA - rimelig frist - økonomiske tab)

(2004/C 314/39)

Processprog: engelsk

I sag T-144/02, Richard J. Eagle m.fl., Oxon (Det Forenede Kongerige), og tolv andre sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget, ved barrister D. Beard, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og L. Escobar Guerrero, og med valgt adresse i Luxembourg), støttet af Rådet for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J.-P. Hix og A. Pilette), angående en påstand om erstatning for påstået tab som følge af ikke at være blevet ansat som midlertidigt ansat ved Fællesskaberne i forbindelse med udførelsen af deres virksomhed i fællesforetagendet Joint European Torus (JET), har Retten (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, B. Vesterdorf, og dommerne M. Jaeger og H. Legal; justitssekretær: fuldmægtig J. Plingers, den 5. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen pålægges at erstatte det økonomiske tab, som hver enkelt sagsøger har lidt, som følge af ikke at være blevet ansat som midlertidigt ansat ved Kommissionen i forbindelse med udførelsen af den pågældendes virksomhed i fællesforetagendet Joint European Torus (JET).

2)	Senest seks måneder efter afsigelsen af denne dom giver parterne Retten meddelelse om det erstatningsbeløb, de efter fælles overenskomst er blevet enige om, skal betales i erstatning for dette tab.

3)	Såfremt parterne ikke når til enighed, giver de inden for samme frist Retten meddelelse om deres påstande med beløbsangivelser.

4)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

---

(1)   EFT C 169 af 13.7.2002.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. oktober 2004

i sag T-255/02, H mod De Europæiske Fællesskabers Domstol (1)

(Tjenestemænd - erstatningssøgsmål - udsættelse for asbest - erhvervssygdom - tab)

(2004/C 314/40)

Processprog: fransk

I sag T-255/02, H, tjenestemand ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, Oetrange (Luxembourg), ved avocat J. Iturriagagoitia Bassas, mod De Europæiske Fællesskabers Domstol (befuldmægtiget: M. Schauss, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om erstatning for de fysiske, ikke-økonomiske, erhvervsmæssige og økonomiske tab, sagsøgeren angiveligt har lidt, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne V. Tiili og M. Vilaras; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	De Europæiske Fællesskabers Domstol frifindes.

2)	Hver part bærer sine omkostninger.

---

(1)   EFT C 274 af 9.11.2002.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. oktober 2004

i sag T-256/02, I mod De Europæiske Fællesskabers Domstol (1)

(Tjenestemænd - erstatningssøgsmål - udsættelse for asbest - erhvervssygdom - tab)

(2004/C 314/41)

Processprog: fransk

I sag T-256/02, I, tjenestemand ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, Luxembourg (Luxembourg), ved avocats J. Iturriagagoitia Bassas og K. Delvolvé, mod De Europæiske Fællesskabers Domstol (befuldmægtiget: M. Schauss, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om erstatning for de fysiske, ikke-økonomiske, erhvervsmæssige og økonomiske tab, sagsøgeren angiveligt har lidt, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne V. Tiili og M. Vilaras; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	De Europæiske Fællesskabers Domstol frifindes.

2)	Hver part bærer sine omkostninger.

---

(1)   EFT C 274 af 9.11.2002.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. oktober 2004

i sag T-257/02, K mod De Europæiske Fællesskabers Domstol (1)

(Tjenestemænd - erstatningssøgsmål - udsættelse for asbest - erhvervssygdom - tab)

(2004/C 314/42)

Processprog: fransk

I sag T-257/02, K, tjenestemand ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, Luxembourg (Luxembourg), ved avocats J. Iturriagagoitia Bassas og K. Delvolvé, mod De Europæiske Fællesskabers Domstol (befuldmægtiget: M. Schauss, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om erstatning for det fysiske, ikke-økonomiske, erhvervsmæssige og økonomiske tab, sagsøgeren angiveligt har lidt, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne V. Tiili og M. Vilaras; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	De Europæiske Fællesskabers Domstol frifindes.

2)	Hver part bærer sine omkostninger.

---

(1)   EFT C 274 af 9.11.2002.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 6. oktober 2004

i sag T-294/02, Miguel Vicente-Nuñez mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Opfyldelse af en af Retten afsagt dom - afgørelse om forfremmelse - anciennitet i lønklassen - ikrafttrædelsesdato)

(2004/C 314/43)

Processprog: fransk

I sag T-294/02, Miguel Vicente-Nuñez, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Kraainem (Belgien), ved avocat M.-A. Lucas, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. Berardis-Kayser og L. Lozano Palacios, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse til opfyldelse af Rettens dom af 9. marts 2000 i sag T-10/99 om at forfremme sagsøgeren til lønklasse A5/3 i forfremmelsesåret 1998 derved, at afgørelsen først havde virkning pr. 1. april 2000, samt en påstand om erstatning, har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Azizi, og dommerne M. Jaeger og F. Dehousse; justitssekretær: H. Jung, den 6. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionens afgørelse af 11. juni 2002 annulleres, for så vidt som den ikke har til virkning at genindsætte Miguel Vicente-Nuñez i den stilling hvad angår anciennitet i lønklassen, som han ville have haft, såfremt han var blevet forfremmet til lønklasse A5 pr. 1. april 1998.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	Kommissionen betaler sagens omkostninger.

---

(1)   EFT C 289 af 23.11.2002.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 6. oktober 2004

i sag T-356/02, Vitakraft-Werke Wührmann & Sohn GmbH & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ældre figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »Krafft« - ansøgning om VITAKRAFT som EF-ordmærke - relativ registreringshindring - reel brug af det ældre varemærke - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 - regel 22, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2868/95)

(2004/C 314/44)

Processprog: tysk

I sag T-356/02, Vitakraft-Werke Wührmann & Sohn GmbH & Co. KG, Bremen (Tyskland), ved Rechtsanwalt U. Sander, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: A. Apostolakis og G. Schneider), den anden part i sagen for Harmoniseringskontorets appelkammer var Krafft, SA, Andoain (Spanien), ved abogado P. Koch Moreno, angående en påstand om annullation af den afgørelse, der blev truffet af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret den 4. september 2002 (forenede sager R 506/2000-4 og R 581/2000-4), vedrørende en indsigelsessag mellem Krafft, SA, og Vitakraft-Werke Wührmann & Sohn GmbH & Co. KG, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og N.J. Forwood; justitssekretær: assisterende justitssekretær B. Pastor, den 6. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)

Afgørelsen, der blev truffet den 4. september 2002 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (forenede sager R 506/2000-4 og R 581/2000-4) annulleres, i det omfang appelkammeret har givet intervenienten medhold i klagen til appelkammeret vedrørende varerne »olier og fedtstoffer til industrielle formål, smøremidler, brændstoffer (herunder motordrivmidler) og belysningsstoffer« (klasse 4), og varerne »byggematerialer (ikke af metal), stive rør til bygningsbrug (ikke af metal), asfalt, beg, tjære og bitumen« (klasse 19), som er nævnt i EF-varemærkeansøgningen.

2)	Harmoniseringskontoret frifindes i øvrigt.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

---

(1)   EFT C 55 af 8.3.2003.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. oktober 2004

i sag T-389/02, Sergio Sandini mod De Europæiske Fællesskabers Domstol (1)

(Tjenestemænd - erstatningssøgsmål - formaliteten - udsættelse for asbest - erhvervssygdom - tab)

(2004/C 314/45)

Processprog: fransk

I sag T-389/02, Sergio Sandini, tjenestemand ved de Europæiske Fællesskabers Domstol, Ehlange (Luxembourg), ved avocats J. Iturriagagoitia Bassas og K. Delvolvé, mod De Europæiske Fællesskabers Domstol (befuldmægtiget: M. Schauss, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om erstatning for de fysiske, ikke-økonomiske, erhvervsmæssige og økonomiske tab, sagsøgeren angiveligt har lidt, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne V. Tiili og M. Vilaras; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio, González, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	De Europæiske Fællesskaber Domstol frifindes.

2)	Hver part bærer sine omkostninger.

---

(1)   EUT C 44 af 22.2.2003.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 14. oktober 2004

i sag T-390/02, Antonio Cagnato mod De Europæiske Fællesskabers Domstol (1)

(Tjenestemænd - erstatningssøgsmål - formaliteten - udsættelse for asbest - erhvervssygdom - tab)

(2004/C 314/46)

Processprog: fransk

I sag T-390/02, Antonio Cagnato, tjenestemand ved De Europæiske Fællesskabers Domstol, Dippach-Gare (Luxembourg), ved avocats J. Iturriagagoitia Bassas og K. Delvolvé, mod De Europæiske Fællesskabers Domstol (befuldmægtigede: M. Schauss, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om erstatning for de fysiske, ikke-økonomiske, erhvervsmæssige og økonomiske tab, sagsøgeren angiveligt har lidt, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne V. Tiili og M. Vilaras; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 14. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	De Europæiske Fællesskabers Domstol frifindes.

2)	Hver part bærer sine omkostninger.

---

(1)   EFT C 44 af 22.2.2003.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 12. oktober 2004

i sag T-35/03, Aventis CropScience SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varmærker - indsigelsesprocedure - ansøgning om registrering af EF-ordmærket CARPO - det ældre nationale ordmærke HARPO Z - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2004/C 314/47)

Processprog: spansk

I sag T-35/03, Aventis CropScience SA, Lyon (Frankrig), ved avocat E. Armijo Chávarri, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: I. de Medrano Caballero og G. Schneider), den anden part i sagen for Harmoniseringskontorets appelkammer var BASF Aktiengesellschaft, Ludwigshafen am Rhein (Tyskland), angående en påstand om annullation af afgørelse R 803/2001-2, der blev truffet den 18. november 2002 af Harmoniseringskontorets Andet Appelkammer, vedrørende en indsigelsessag rejst af indehaveren af det ældre nationale ordmærke HARPO Z mod registreringen af EF-ordmærket CARPO, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne N.J. Forwood og I. Pelikánová; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 12. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

---

(1)   EUT C 83 af 5.4.2003.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

(Femte Afdeling)

den 21. oktober 2004

i sag T-49/03, Gunda Schumann mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - almindelig udvælgelsesprøve - stopprøver - manglende hensyntagen til et multiple choise-spørgsmål - proportionalitetsprincippet - tilsidesættelse af meddelelsen om udvælgelsesprøven)

(2004/C 314/48)

Processprog: tysk

I sag T-49/03, Gunda Schumann, Berlin (Tyskland), ved avocat Y. Bock, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall, bistået af avocat B. Wägenbaur, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af den af udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve KOM/A/11/01 trufne afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til de prøver, der efterfulgte stopprøverne, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Lindh, og dommerne R. García-Valdecasas og J.D. Cooke; justitssekretær: fuldmægtig D. Christensen, den 21. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Sagen afvises, for så vidt angår påstanden om annullation af afgørelsen af 19. juli 2002.

2)	Kommissionen frifindes, for så vidt angår påstanden om annullation af afgørelsen af 4. juni 2002.

3)	Hver part bærer sine omkostninger.

---

(1)   EUT C 101 af 26.4.2003.

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 6. oktober 2004

i de forenede sager T-117/03 – T-119/03 og T-171/03, New Look Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ældre EF-figurmærke, der indeholder bogstavkombinationen »NL« - EF-figurmærkeansøgninger, der indeholder ordene »NLSPORT«, »NLJEANS«, »NLACTIVE« og »NLCollection« - absolut registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

(2004/C 314/49)

Processprog: spansk

I de forenede sager T-117/03 – T-119/03 og T-171/03, New Look Ltd, Weymouth, Dorset (Det Forenede Kongerige), ved advokaterne R. Ballester og G. Marín, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: O. Montalto, J. García Murillo og s. Laitinen), den anden part i sagen for Harmoniseringskontorets appelkammer var Naulover, SA, Barcelona (Spanien), angående fire sager til anfægtelse af afgørelser, der blev truffet af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret den 27. januar 2003 (sag nr. R 95/2002-1, R 577/2001-1 og R 578/2001-1) og den 15. april 2003 (sag nr. R 19/03-1) vedrørende indsigelsessager mellem Naulover, SA, og New Look Ltd, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og N.J. Forwood; justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González, den 6. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Sagsøgeren betaler sagsomkostningerne.

---

(1)   EFT C 146 af 21.6.2003.

KENDELSE AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 22. september 2004

i sag T-44/03, Giorgio Lebedef m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

(Tjenestemænd - godtgørelse - rejseudgifter - ændring af udregningsmetoden - andet sagsanlæg vedrørende andre år - materiel retskraft - intet element, der kan rejse tvivl om den afsagte dom - afvisning af sagen)

(2004/C 314/50)

Processprog: fransk

I sag T-44/03, Giorgio Lebedef m.fl., tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber Senningerberg (Luxembourg), og 49 andre tjenestemænd, hvis navne findes i bilaget til dommen, ved avocat G. Bounéou, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Curall og V. Joris, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning om ændring af udregningsmetoden, der blev brugt i årene 1993, 1994 og 1995, for rejseudgifter til Grækenland via Brindisi såvel som annullation af de af sagsøgerens lønsedler, der blev udarbejdet til gennemførelse af beslutningen, har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Azizi, og dommerne M. Jaeger og G. Dehousse; justitssekretær: H. Jung, den 22. september 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 26.4.2003.

Sag anlagt den 9. september 2004 af Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-364/04)

(2004/C 314/51)

Processprog: græsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 9. september 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Den Hellenske Republik ved Ioannis Chalkias og Eleni Svolopoulo, medlemmer af Statens Juridiske Kontor.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Beslutning E 2004/561/EF/16.7.2004  (1) annulleres eller ændres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved den anfægtede beslutning udelukkede Kommissionen ved regnskabsafslutningen i henhold til forordning (EØF) 729/70 (2) fra fællesskabsfinansiering ville udgifter, som den Hellenske Republik havde afholdt i frugtsektoren og for dyrepræmier, således at disse udgifter ikke blev anerkendt som retmæssige fællesskabsudgifter og derfor blev pålagt den Hellenske Republik.

Mere konkret vedrørte disse udgifter støtten til ferskenproduktionen i henhold til forordning nr. 2201/96 (3), for hvilke udgifter der blev fratrukket et beløb på grund af manglende overholdelse af minimumsprisen. Den Hellenske Republik har anført, at Kommissionen på dette punkt har anlagt en fejlfortolkning af bestemmelserne i forordning nr. 2201/96 og forordning nr. 504/97 (4), at der foreligger tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og et fejlskøn vedrørende de faktiske omstændigheder.

Kommissionen har endvidere ved den samme beslutning udelukket udgifter, som vedrører støtte til produktion af forarbejdede tomater under henvisning til, at der blev foretaget direkte støttebetalinger til tomatproducentorganisationerne og ikke til forarbejdningsindustrien. Den Hellenske Republik har på dette punkt anført, at der foreligger usædvanlige omstændigheder, navnlig på grund af forarbejdningsindustriers fallit og alvorlige finansielle vanskeligheder, men har hævdet, at Fællesskabet ikke har lidt noget økonomisk tab. Den Hellenske Republik har desuden anført, at der er anlagt et fejlskøn vedrørende de faktiske omstændigheder, og at der foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, en tilsidesættelse af artikel 7, i forordning nr. 1258/1999 (5), og af artikel 8, i forordning 1663/1995 (6).

Andre udelukkede udgifter vedrører støtte til dyrepræmier. Den Hellenske Republik har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede beslutning på dette punkt og anført, at Kommissionen har befundet sig i en faktisk vildfarelse, har anlagt fejlskøn vedrørende faktiske omstændigheder, ikke har taget hensyn til de relevante kriterier og ikke tilstrækkeligt har begrundet sin afgørelse. Den Hellenske Republik har desuden anført, at der foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

---

(1)   EFT L 250 af 16.7.2004, s. 21.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21.4.1970 om finansiering af den fælles landsbrugspolitik (EFT 1970 I, s. 196).

(3)  Rådet forordning (EF) nr. 2201/96 af 28.10.1996 om en fælles markedsordning for forarbejdede frugt- og grøntsager (EFT L 297 af 21.11.1996, s. 29).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 504/97 af 19.3.1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår produktionsstøtte og ordningen for forarbejdede frugter og grøntsager (EFT L 78, s. 14).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999, 17.5.1999 om finansiering af den fælleslandbrugspolitik (EFT L 160, s. 103).

(6)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7.7.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 729/70, for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (EFT L 158, s. 6).

Sag anlagt den 22. september 2004 af Orsay GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-378/04)

(2004/C 314/52)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 22. september 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Orsay GmbH, Willstätt (Tyskland), ved Rechtsanwalt D. von Schultz.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Afgørelse truffet den 15. juni 2004 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R0909/2002-4 – Orsay (ord-/figurmærke)/D'ORSAY (ord-/figurmærke) og indsigelsesafdelingens afgørelse 2562/2002 af 28. august 2002 annulleres, i det omfang disse afgørelser afslår EF-varemærkeansøgning nr. 1 042 605 som følge af indsigelse nr. B 242 075 for beklædningsgenstande, støvler, sko, hjemmesko og hovedbeklædning.

—	Det fastslås, at varemærkeansøgning nr. 1 042 605 skal imødekommes af Harmoniseringskontoret for varer i klasse 25 (beklædningsgenstande, støvler, sko, hjemmesko og hovedbeklædning).

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Figurmærket »Orsay« for varer i klasse 23 (garn), 24 (vævede stoffer og trikotage m.m.) og 25 (beklædningsgenstande, hovedbeklædning m.m.), ansøgning nr. 1 042 605 .
Undersøgerens afgørelse:	Afslag på registrering af det ansøgte varemærke.
Appelkammerets afgørelse:	Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde:	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1).

---

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

Sag anlagt den 22. september 2004 af Erich Drazdansky mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-383/04)

(2004/C 314/53)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 22. september 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Erich Drazdansky, Wr. Neustadt (Østrig), ved Rechtsanwalt M. Kadlicz.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 23. juli 2004 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R1014/2001-2 ændres således, at der gives medhold i klagen, og indsigelsen afvises eller forkastes.

—	Subsidiært annulleres Indsigelsesafdelingens afgørelse, og det pålægges Harmoniseringskontoret at træffe en ny afgørelse.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Ordmærket »Vitacan« for varer i klasse 29 (mælkedrikke m.m.), 30 (kakao- eller chokoladedrikke) og 32 (frugtdrikke m.m.), ansøgning nr. 452 284 .
Undersøgerens afgørelse:	Afslag på registrering af det ansøgte varemærke.
Appelkammerets afgørelse:	Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde:	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94  (1).

---

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

Sag anlagt den 28. september 2004 af Bernard Nonat mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-391/04)

(2004/C 314/54)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 28. september 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Bernard Nonat, Bruxelles, ved avocats Sébastien Orlandi, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Kommissionens afgørelser om ikke at opføre sagsøgeren i rangorden hverken på listen over fortjenester eller på listen over tjenestemænd forfremmet til lønklasse A4 i forfremmelsesåret 2003.

—

Det fastslås, at artikel 12 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45 er ulovlig derved, at den foreskriver tildeling af foreløbige prioritetspoints på indtil et point pr. års anciennitet i lønklassen med et maksimum på 7 points og supplerende særlige prioritetspoints på indtil 150 % af mulighederne for forfremmelse i det foregående år, uden hensyntagen til tjenestemændenes reelle fortjenester i referenceårene.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i denne sag har anfægtet ansættelsesmyndighedens afslag på at forfremme ham til lønklasse A4 i forfremmelsesåret 2003.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at vedtægtens artikel 43 og 45 er tilsidesat, samt at der er sket tilsidesættelse af principperne om forbud mod forskelsbehandling og om ret til en karriere.

Sagsøgeren har herved anført, at de nye procedurer for bedømmelse og forfremmelse af tjenestemænd, som Kommissionen har vedtaget, indebærer, at tjenestemændene ikke bedømmes efter deres egne fortjenester. I sagsøgerens tilfælde vil han ved anvendelsen af artikel 12, punkt 3b) i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45 anses for at have de samme fortjenester hvad angår supplerende særlige prioritetspoints som tjenestemænd i samme lønklasse, som ikke er blevet foreslået til forfremmelse i det foregående år.

Det fremgår således, at to forskellige kategorier af tjenestemænd hvad angår fortjenester behandles ens, hvilket er i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling og med vedtægtens artikel 45: på den ene side de tjenstemænd, som ud over grænsen på 150 % af mulighederne for forfremmelse i forfremmelsesåret 2002 er blevet foreslået til forfremmelse i dette år, og på den anden side de tjenestemænd, der var forfremmelsesværdige i 2002, men som ikke blev foreslåede.

Tildelingen af et foreløbigt prioritetspoint pr. års anciennitet i lønklassen bevirker i strid med vedtægtens artikel 45 ligeledes, at de forfremmelsesværdige tjenestemænd tildeles en anciennitetsforbedring i lønklassen, uden hensyntagen til deres respektive fortjenester i referenceperioden.

Sag anlagt den 6. oktober 2004 af MobilCom Aktiengesellschaft mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-397/04)

(2004/C 314/55)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 6. oktober 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af MobilCom Aktiengesellschaft, Büdelsdorf (Tyskland) ved Rechtsanwälte K. Jacobsen, U. Wellmann og T. Sharpe, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning af 14.7.2004, nr. C5/03 (ex N 239/03) annulleres.

—

Subsidiært: Artikel 1 i Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning af 14.7.2004 nr. C5/03 (ex N 239/03) annulleres, for så vidt det deri i sidste punktum hedder »… såfremt Tyskland opfylder den i nærværende beslutnings artikel 2 nævnte betingelse«, og den nævnte beslutnings artikel 2 og artikel 3 annulleres i det hele.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I den anfægtede beslutning blev statsstøtte fra Tyskland til fordel for sagsøgeren erklæret for forenelig med fællesmarkedet, såfremt Tyskland opfylder de i beslutningens artikel 2 nævnte betingelser. Ved dette påbud pålægges det sagsøgeren at lukke sin såkaldte »online-afsætningskanal« i syv måneder.

Sagsøgeren har først gjort gældende, at Kommissionen ikke er kompetent i sagen. Da sagsøgerens forretningsvirksomhed med formidling af mobiltelefonkontrakter udelukkende er begrænset til Tyskland, kan ydelsen af støtten ikke påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

Endvidere har sagsøgeren anført, at der ikke foreligger nogen egnet hjemmel til, at Kommissionen kan give et sådant påbud, hvorfor der foreligger en tilsidesættelse af EF-traktaten eller af en retsregel til gennemførelse heraf.

Efter sagsøgerens opfattelse er det til sagsøgeren rettede påbud vilkårligt, da der ikke foreligger nogen tilstrækkelig begrundelse. Derfor har sagsøgeren gjort gældende, at der foreligger et fejlskøn henholdsvis et manglende skøn. Kommissionen har desuden ikke på forståelig måde forklaret, at den anfægtede beslutning er nødvendig, egnet og samtidig det mildeste middel, hvorfor den har tilsidesat proportionalitetsprincippet.

Sag anlagt den 11. oktober 2004 af Borco-Marken-Import Matthiesen GmbH & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-405/04)

(2004/C 314/56)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 11. oktober 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Borco-Marken-Import Matthiesen GmbH & Co. KG ved Rechtsanwalt M. Wolter.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 13. august 2004 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 0912/2002-2 annulleres.

—	Det fastslås, at artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 2, ikke er til hinder for en offentliggørelse af det ansøgte varemærke »Caipi« for varer i klasse 33 (alkoholiske drikke (undtagen øl)).

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Ordmærket »Caipi« for varer i klasse 33 (alkoholiske drikke, undtagen øl), ansøgning nr. 2 655 967 .
Undersøgerens afgørelse:	Afslag på registrering af det ansøgte varemærke.
Appelkammerets afgørelse:	Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde:	Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 12 i forordning nr. 40/94  (1). Fejlagtig manglende hensyntagen til ældre nationale registreringer.

---

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

Sag anlagt den 11. oktober 2004 af Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-414/04)

(2004/C 314/57)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 11. oktober 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Forbundsrepublikken Tyskland ved C.-D. Quassowski, bistået af Rechtsanwalt C. von Donat, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Kommissionens beslutning, meddelt ved skrivelse af 9. august 2004 fra GD Regionalpolitik, annulleres, for så vidt som fællesskabsstøtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til det operationelle program RESIDER II-Nordrhein-Westfalen 1995-1999 (EFRU nr. 94.02.10.036) / ARINCO nr. 94.DE.16.051) herved er blevet nedsat til 72 794 851,67 EUR og udbetaling til de tyske myndigheder af det resterende beløb på 2 268 988,33 EUR er blevet afslået.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Kommissionen har med den anfægtede beslutning nedsat fællesskabsstøtten fra strukturfonden EFRU til det operationelle program RESIDER-II Nordrhein-Westfalen 1995-1999 (EFRU nr. 94.02.10.036 / ARINCO nr. 94.DE.16.051) til 72 794 851,67 EUR og afslået at udbetale det resterende beløb på 2 268 988,33 EUR til de tyske myndigheder. Baggrunden for nedsættelsen er en mindre grad af iværksættelse af programmet i forbindelse med nogle foranstaltninger og en højere grad i forbindelse med andre, sammenlignet med den vejledende finansieringsplan. Udligningen mellem de foranstaltninger, som er iværksat i en højere grad, og dem, som er iværksat i en ringere grad, er ikke sket mellem de aktuelle hovedaktiviteter i programmet, men i EFRU-støtten til det samlede program.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at det følger af artikel 24 i forordning nr. 4253/88 (1), at en nedsættelse af fællesskabsstøtten kun kan ske, hvis aktionens eller foranstaltningens art eller gennemførelsesvilkår har undergået en betydelig ændring. Efter sagsøgerens opfattelse udgør de foretagne omplaceringer ikke en sådan betydelig ændring.

Såfremt de ovenfor anførte omplaceringer skal betragtes som betydelige ændringer, gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har meddelt en forudgående godkendelse heraf gennem sine »Retningslinjer for årsregnskabet for strukturfondens operationelle interventioner (1994-1999)« (SEK (1999) 1316).

Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen har begået en skønsfejl samt en fejl for så vidt angår den anfægtede beslutnings begrundelse.

---

(1)  Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (EFT L 374 af 31.12.1988, s. 1).

Sag anlagt den 8. oktober 2004 af Bunker & BKR, SL mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-423/04)

(2004/C 314/58)

Processprog: spansk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 8. oktober 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Bunker & BKR, SL, Almansa (Spanien), ved advokat José Enrique Astiz Suárez.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Afgørelse truffet den 30. juni 2004 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 0458/2002-4 ændres, for så vidt angår konklusionerne vedrørende ligheden mellem tegnene og mellem varerne, og det bestemmes, at indsigelsen skal forkastes og ansøgningen imødekommes for alle de varer, for hvilke sagsøgeren søger beskyttelse.

—

Subsidiært bestemmes, at afgørelsen tilbagekaldes, og at sagen hjemvises til indsigelsesafdelingen med henblik på, at der foretages en ny og korrekt sammenligning af resten af tegnene under hensyntagen til de visuelle og fonetiske forskelle mellem BOOTS & SHOES B.K.R. MADE IN SPAIN og BK RODS samt til, at disse begge kan forefindes på markedet uden risiko for, at der af forbrugerne antages at være en forbindelse mellem de varer, som de angiver, i henseende til oprindelse og kvalitet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	CALZADOS BUNKER SA (retten til ansøgningen er senere blevet overdraget til sagsøgeren).
EF-varemærket, der søges registreret:	Figurmærke sammensat af initialerne »B.K.R.« indrammet i en rombe, med angivelsen »Boots-Shoes — Made in Spain« — ansøgning nr. 649.756 for varer i klasse 18 og 25 og tjenesteydelser i klasse 39.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	MARINE STOCK LIMITED.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Diverse nationale varemærker, inkl. det østrigske ordmærke »BK RODS« (nr. 149.254) for varer i klasse 25 (beklædning og fodtøj). Indsigelsen var rettet mod alle de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af den i sagen omtvistede EF-varemærkeansøgning.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Indsigelsen tages til følge for varerne i klasse 25 og forkastes for varerne i klasse 18 og tjenesteydelserne i klasse 39.
Appelkammerets afgørelse:	Klagen afvises.

Sag anlagt den 15. oktober 2004 af Angel Angelidis mod Europa-Parlamentet

(Sag T-424/04)

(2004/C 314/59)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 15. oktober 2004 anlagt sag mod Europa-Parlamentet af Angel Angelidis, Luxembourg, ved avocat Eric Boigelot, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 16. juli 2004 om afslag på den af sagsøgeren indgivne klage.

—	Annullation af sagsøgerens bedømmelse for 2002.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren en godtgørelse for ikke-økonomisk skade, der efter billighed fastsættes til 20 000 EUR, som følge af de forskellige væsentlige fejl, der er begået på forskellige stadier ved udfærdigelsen af bedømmelserne, og som følge af den væsentlige forsinkelse ved den endelige udfærdigelse af de nævnte bedømmelser.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

De påberåbte søgsmålsgrunde er identiske med dem, der er påberåbt i den af samme sagsøger anlagte sag T-416/03 (1).

---

(1)   EUT C 59 af 6.3.2004, s. 25.

Sag anlagt den 20. oktober 2004 af Tramarin s.n.c. di Tramarin Andrea e Sergio mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-426/04)

(2004/C 314/60)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 20. oktober 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Tramarin s.n.c. di Tramarin Andrea e Sergio ved avvocato Michele Arcangelo Calabrese.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens skrivelse af 29. maj 2000. D/53186, S/(00)PI D/672 annulleres, for så vidt angår den i nærværende stævning beskrevne del

—	Kommissionens beslutning af 12. juli 2000, som uden at rejse indsigelser tillader den statslige støtteordning n. N. 715/99 – Italien – foranstaltninger til fordel for produktionsvirksomhed i Italiens ugunstigt stillede områder

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i denne sag, den samme som i sag T-98/04, S.I.M.S.A. m.fl. mod Kommissionen (1), anfægter, ud over Kommissionens beslutning om at tillade statsstøtteordning n. N. 715/99, som også anfægtes i den førnævnte sag, den beslutning, som ifølge sagsøgeren er indeholdt i sagsøgtes skrivelse af 29. maj 2000, for så vidt som Kommissionen i denne - som svar på et forslag, som de italienske myndigheder fremsatte over for dens tjenestegrene på et møde, der blev afholdt i Bruxelles den 16. maj 2000, og som havde til formål i den statsstøtteordning, der blev indført ved den italienske lov nr. 488/92 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, at indsætte en overgangsbestemmelse for at undgå brud på kontinuiteten mellem den tidligere ordning og den nye, fordi man afventede initiativer fra den gruppe virksomheder, der endnu ikke havde indgivet ansøgning som omtalt i den første bekendtgørelse om indførelse af den nye støtteordning, men som allerede havde indledt gennemførelsen af investeringsprojekter – har opfordret de samme italienske myndigheder til at trække dette forslag tilbage.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort gældende, at der foreligger tilsidesættelse af:

—	væsentlige formkrav, ved at den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 88, stk. 2 EF ikke er indledt;

—	tilsidesættelse af artikel 4, stk. 4, artikel 7, stk. 5, og artikel 26, stk. 2 og 3, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (2);

—	processuelle garantier til fordel for personer, der er interesseret i statsstøtte.

Navnlig har sagsøgeren anført, at opfordringen til at trække et forslag eller en del af et forslag vedrørende en statsstøtteordning tilbage, såfremt den efterkommes af medlemsstaten, har samme retsvirkning som den negative beslutning i henhold til artikel 7, stk. 5 i forordning (EF) nr. 659/99, med den væsentlige forskel, at mens en negativ beslutning træffes som afslutning på en procedure, der omfatter processuelle garantier for de berørte, giver en opfordring til tilbagetrækning, efterfulgt af medlemsstatens samtykke, Kommissionen mulighed for at træffe beslutninger om ikke at rejse indsigelser, der i virkeligheden har samme indhold som negative beslutninger, men uden at have negative beslutningers særlige form. Desuden giver det Kommissionen mulighed for at behandle disse beslutninger efter den fremgangsmåde for offentliggørelse, der er fastsat for beslutninger om ikke at rejse indsigelser, således at det anses for tilstrækkeligt at offentliggøre på internettet, hvad der tværtimod, som beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, skulle have været genstand for fuldstændig offentliggørelse i EUT, nemlig opfordringen til at fremsætte bemærkninger og forpligtelsen til at tage disse bemærkninger i betragtning, før der træffes en negativ beslutning.

Hvad angår beslutningen af 12. juli 2000, er den ulovlig på samme måde som skrivelsen af 29. maj 2000, da den er den beslutning, hvorved tilsidesættelsen af de ovennævnte garantier konkret materialiserer sig, når skrivelsen er annulleret.

---

(1)   EFT C 106 af 30.4.2004, s. 83.

(2)   EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

Sag anlagt den 19. oktober 2004 af Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-431/04)

(2004/C 314/61)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 19. oktober 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Den Italienske Republik ved Avvocato dello Stato Maurizio Fiorilli, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Den forklarende anmærkning i punkt 103 i bilag I til Kommissionens forordning nr. 1429/2004, vedrørende den tidsmæssige begrænsning af anvendelsen af betegnelsen »Tocai friulano« til 31. marts 2007, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-417/04, Regione Autonoma Friuli Venezia Giulia mod Kommissionen (1).

---

(1)  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Sag anlagt den 15. november 2004 af Gapgemini Nederland B.V. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-447/04)

(2004/C 314/62)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 15. november 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Gapgemini Nederland B.V., Utrecht, Nederlandene, ved lawyers M. Meulenbelt og H. Speyart.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens beslutning, der blev meddelt sagsøgeren den 13. september 2004, om ikke at antage sagsøgerens bud på kontrakten JAI-C3-2003-01, annulleres.

—	Kommissionens beslutning om at antage en anden bydendes bud annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den 25. juni 2003 offentliggjorde Kommissionen en udbudsbekendtgørelse vedrørende udvikling og installering af et stort informationssystem inden for Retlige og Indre anliggender, med betegnelserne SIS II og VIS. Sagsøgeren afgav et bud. Ved skrivelse af 13. september 2004 underrettede Kommissionen sagsøgeren om dens beslutning om ikke at tildele selskabet kontrakten, men at tildele den til en anden bydende. I samme skrivelse oplyste Kommissionen sagsøgeren om, at den ikke ville indgå en kontrakt med den bydende, som havde fået tildelt kontrakten, før to uger efter skrivelsens dato. I en efterfølgende brevveksling mellem sagsøgeren og Kommissionen bekræftede Kommissionen, at den havde til hensigt at tildele kontrakten til en anden bydende. Den 26. oktober 2004 offentliggjorde Kommissionen en pressemeddelelse, der oplyste, at Kommissionen havde indgået kontrakt med den bydende, som havde fået tildelt kontrakten.

Ved søgsmålet har sagsøgeren nedlagt påstand om, at såvel Kommissionens beslutning om at forkaste sagsøgerens bud som beslutningen om at indgå en kontrakt med den bydende, som havde fået tildelt kontrakten, annulleres. Til støtte for annullationssøgsmålet vedrørende beslutningen om ikke at antage sagsøgerens bud har sagsøgeren gjort flere påståede tilsidesættelser af forordning nr. 1605/2002 (1) (Finansforordningen) og forordning nr. 2342/2002 (2) vedrørende gennemførelsesbestemmelser for finansforordningen gældende. I denne forbindelse har sagsøgeren gjort gældende, at den af Kommissionen valgte metode til vurdering af priserne er usædvanlig, idet den ikke er baseret på en fast pris for projektet, men snarere på forholdet mellem de forskellige bydendes priser og det laveste bud, beregnet for hver af de 15 forskellige dele af projektet, som alle er tillagt samme vægt, selv om de er af meget forskellig størrelse. Brugen af denne metode har ifølge sagsøgeren ikke medført et retfærdigt og rimeligt resultat. Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen har undladt at tage stilling til de unormalt lave priser i den valgte bydendes bud, at tage en rettelse indsendt af sagsøgeren i betragtning og at forkaste buddet fra den bydende, der fik tildelt kontrakten, på grund af manglende opfyldelse af de tekniske kriterier. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat »best value for money«-princippet, idet den samlede kontraktværdi af det bud, den valgte bydende afgav, var højere end kontraktværdien af sagsøgerens bud.

Til støtte for sin påstand om annullation af beslutningen om at underskrive en kontrakt med den valgte bydende har sagsøgeren anført, at Kommissionen ved at underskrive kontrakten bevidst har frataget sagsøgeren et vigtigt retsmiddel. Sagsøgeren har ligeledes med hensyn hertil gjort gældende, at artikel 230 EF er blevet tilsidesat, idet Kommissionen ved at oplyse sagsøgeren om, at den kun ville vente to uger, før den indgik kontrakt med den valgte bydende, reelt har forkortet tomånedersfristen for at anlægge et søgsmål i henhold til denne bestemmelse. Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 103 i forordning nr. 1605/2002, idet den ikke har udsat den procedure, som førte til beslutningen om at indgå kontrakt, selv om sagsøgeren i sine skrivelser havde henledt Kommissionens opmærksomhed på de mulige uregelmæssigheder i tildelingsproceduren.

---

(1)  EFT L 248, s. 1.

(2)  EFT L 357, s. 1.

Ved kendelse af 21. oktober 2004 har formanden for Fjerde Afdeling ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans besluttet, at sag T-105/02,Matratzen Concord GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), skal slettes af registeret.

---

(1)   EFT C 144 af 15.6.2002.

Ved kendelse af 13. oktober 2004 har formanden for Fjerde Afdeling ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans besluttet, at sag T-187/04, DJ (*1) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, skal slettes af registeret.

---

(1)   EFT C 201 af 7.8.2004.

(*1)  Information er fjernet eller erstattet inden for rammerne af beskyttelse af personoplysninger og/eller fortrolighed.

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 273 af 6.11.2004

EUT C 262 af 23.10.2004

EUT C 251 af 9.10.2004

EUT C 239 af 25.9.2004

EUT C 228 af 11.9.2004

EUT C 217 af 28.8.2004

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex:http://europa.eu.int/eur-lex

CELEX:http://europa.eu.int/celex