ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 286

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

47. årgang
23. november 2004


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Meddelelser

 

Revisionsretten

2004/C 286/1

Den uafhængige revisors beretning om Revisionsrettens regnskaberfor regnskabsåret 2003

1

2004/C 286/2

Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2003, med Den Europæiske Centralbanks svar

13

DA

 


I Meddelelser

Revisionsretten

23.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/1


DEN UAFHÆNGIGE REVISORS BERETNING OM REVISIONSRETTENS REGNSKABER FOR REGNSKABSÅRET 2003

(2004/C 286/01)

ORIENTERING TIL LÆSERNE

Uden at det i øvrigt indskrænker artikel 248 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvor Revisionsretten får pålagt ansvaret for at revidere regnskaberne over samtlige Fællesskabets indtægter og udgifter, og nævnte traktats artikel 276 om dechargeafgørelsen, har Revisionsretten siden afslutningen af regnskabsåret 1987 hvert år fået regnskaberne over sin interne administrative forvaltning revideret af en uafhængig revisor.

Revisionsrettens uafhængige revisors beretninger om Rettens regnskaber for regnskabsårene 1987-1991 blev kun sendt til formanden for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg.

I overensstemmelse med en afgørelse, som kollegiet af Revisionsrettens medlemmer vedtog på mødet den 8. juli 1993, er den uafhængige revisors beretninger blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende siden regnskabsåret 1992.

På Revisionsrettens vegne

Juan Manuel FABRA VALLÉS

Formand


23.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 286/13


Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Den Europæiske Centralbanks forvaltning i regnskabsåret 2003, med Den Europæiske Centralbanks svar

(2004/C 286/02)

1.

Rettens revision var baseret på artikel 27, stk. 2, i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (ECB), der er vedføjet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. I henhold til denne artikel skal Retten efterprøve, »hvor effektiv ECB's forvaltning er i operationel henseende«.

2.

Retten udvælger hvert år forskellige forvaltningsområder til revision.

3.

I 2003 reviderede Retten beslutningsprocessen og pålideligheden af de data, der behandles i finansbogholderi- og økonomistyringssystemet.

4.

Projekterne gennemføres stadig med betydelige forsinkelser. Retten opfordrer ECB til at koncentrere sig om hovedårsagerne til disse forsinkelser, deres følgevirkninger, og de foranstaltninger, der skal træffes for at forhindre, at de opstår igen. Der bør lægges mere vægt på planlægningen af og tilsynet med anvendelsen af personaleressourcerne inden for dette område. Retten noterer dog, at mange af forsinkelserne opstod i en periode, hvor ECB var i hurtig vækst.

5.

For så vidt angår de data, der behandles i ECB's finansbogholderi- og økonomistyringssystem, bør ECB fortsat gøre en indsats for at dokumentere change management-procedurerne. Dette vil styrke systemets integritet.

6.

Retten konstaterede, at de eksisterende procedurer generelt var tilfredsstillende, men dog bør forbedres på en række områder. ECB har allerede taget fat på en række problemer og truffet foranstaltninger for at undgå, at de opstår på ny. Retten har givet ECB's ledelse en udførlig oversigt over de områder, hvor der fortsat kan ske forbedringer.

Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 16. september 2004.

På Revisionsrettens vegne

Juan Manuel FABRA VALLÉS

Formand