1.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 244/1

1.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 244/2

1.

Kommissionen vedtog de oprindelige Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (1) i 1994. I 1997 indsatte Kommissionen særlige regler for landbruget (2). Der blev vedtaget en ny version af rammebestemmelserne i 1999 (3), og denne udløber den 9. oktober 2004.

2.

Med denne nye version af rammebestemmelserne, der bygger på tidligere versioner, ønsker Kommissionen at foretage visse ændringer og præcisere visse punkter på foranledning af en række faktorer.

3.

På møderne i Stockholm den 23. og 24. marts 2001 og i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne til fortsat at reducere statsstøtten udtrykt i procent af bruttonationalproduktet og samtidig rette denne støtte mod mere horisontale mål af fælles interesse, herunder økonomisk og social samhørighed, og på den baggrund vil det være på sin plads at se nærmere på den konkurrencefordrejning, der opstår ved, at man tillader rednings- og omstruktureringsstøtte. Dette vil også være i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, der tog sigte på at gøre den europæiske økonomi mere konkurrencedygtig.

4.

Lukning af ineffektive virksomheder må betragtes som et normalt markedsfænomen. Det kan ikke være reglen, at en virksomhed, der kommer i vanskeligheder, reddes af staten. Rednings- og omstruktureringsstøtte har tidligere givet anledning til nogle af de mest kontroversielle statsstøttesager og må betragtes som en af de mest konkurrencefordrejende former for statsstøtte. Det generelle princip i traktaten om, at statsstøtte er forbudt, bør derfor fortsat være hovedreglen, og undtagelser fra denne regel bør begrænses mest muligt.

5.

Princippet om engangsstøtte er gjort tydeligere for at forhindre, at virksomheder tildeles rednings- eller omstruktureringsstøtte gentagne gange for at holde dem kunstigt i live.

6.

I rammebestemmelserne fra 1999 sondres der mellem redningsstøtte og omstruktureringsstøtte, idet redningsstøtte defineres som en overgangsstøtte, der skal gøre det muligt at holde liv i en kriseramt virksomhed i den periode, der er nødvendig for at udarbejde en omstrukturerings- og/eller likvidationsplan. Der kunne i princippet ikke iværksættes omstruktureringsforanstaltninger finansieret ved hjælp af statsstøtte i denne periode. Denne skarpe sondring mellem rednings- og omstruktureringsstøtte har imidlertid givet anledning til visse vanskeligheder. Kriseramte virksomheder kan allerede i redningsfasen være nødt til at træffe visse uopsættelige strukturelle foranstaltninger for at forhindre eller begrænse en forværring af deres økonomiske situation. Derfor gøres begrebet »redningsstøtte« mere bredt i disse rammebestemmelser for at gøre det muligt for modtageren at iværksætte uopsættelige foranstaltninger, også af strukturel karakter, f.eks. øjeblikkelig lukning af en filial eller andre former for afvikling af tabsgivende aktiviteter. Da der er tale om støtteforanstaltninger af uopsættelig karakter, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge en forenklet procedure for at opnå godkendelse heraf.

7.

Med hensyn til omstruktureringsstøtte indeholdt rammebestemmelserne fra 1999, der byggede på rammebestemmelser fra 1994, fortsat et krav om, at støttemodtageren selv skulle yde et væsentligt bidrag til omstruktureringen. Som led i nærværende revision vil det være hensigtsmæssigt mere utvetydigt at fastslå det princip, at dette bidrag skal være et reelt bidrag og ikke må indeholde støtte. Støttemodtagerens bidrag tjener to formål: På den ene side vil det kunne bidrage til at påvise, at markederne (ejere, kreditorer) har tillid til, at virksomheden kan blive levedygtig igen inden for et forholdsvis kort tidsrum. På den anden side vil det sikre, at omstruktureringsstøtten begrænses til det minimum, der er nødvendigt for at genskabe virksomhedens levedygtighed, samtidig med at fordrejningen af konkurrencen begrænses. Kommissionen vil således også stille krav om modydelser for at minimere støttens konsekvenser for konkurrenterne.

8.

Statsstøtte i form af redningsstøtte eller omstruktureringsstøtte til kriseramte virksomheder kan kun anses for lovlig, når bestemte betingelser er opfyldt. Den kan eksempelvis være berettiget af sociale eller regionalpolitiske hensyn, eller fordi det er nødvendigt at tage hensyn til den positive rolle, som små og mellemstore virksomheder spiller for økonomien, eller undtagelsesvis ud fra et ønske om at bevare en konkurrencepræget markedsstruktur i tilfælde, hvor lukningen af bestemte virksomheder kunne føre til et monopol eller et snævert oligopol. På den anden side vil det ikke være berettiget at holde kunstigt liv i en virksomhed inden for en sektor med langsigtet strukturel overkapacitet, eller hvis den kun vil kunne overleve takket være gentagne statslige interventioner.

9.

Der findes ikke nogen fællesskabsdefinition af »en kriseramt virksomhed«. Med henblik på disse rammebestemmelser anser Kommissionen imidlertid en virksomhed for kriseramt, når virksomheden ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som virksomheden kan opnå fra ejeren/aktionærer og kreditorer, er i stand til at standse de tab, som uden de offentlige myndigheders indgriben næsten med sikkerhed vil medføre virksomhedens ophør på kort eller mellemlang sigt.

10.

Med henblik på disse rammebestemmelser betragtes en virksomhed som udgangspunkt uanset dens størrelse som kriseramt under følgende omstændigheder:

11.

Selv hvis ingen af de i punkt 10 nævnte omstændigheder foreligger, kan en virksomhed alligevel anses for kriseramt, især hvis de sædvanlige tegn på, at en virksomhed er kriseramt, er til stede, såsom voksende underskud, faldende omsætning, voksende lagerbeholdninger, overskudskapacitet, faldende cash flow, stigende gældsætning, stigende finansieringsudgifter og faldende eller opbrugt nettoformue. I de værste tilfælde kan virksomheden allerede være blevet insolvent eller være underkastet konkursbehandling mv. efter de nationale regler. I dette sidste tilfælde anvendes disse rammebestemmelser på støtte, der ydes i forbindelse med en sådan behandling, der resulterer i en videreførelse af virksomheden. Under alle omstændigheder er en kriseramt virksomhed kun støtteberettiget, når det kan godtgøres, at den er ude af stand til at komme på fode igen med egne midler eller med midler fra sine ejere/aktionærer eller fra markedskilder.

12.

Rammebestemmelserne tillader ikke, at der ydes rednings- eller omstruktureringsstøtte til en nyoprettet virksomhed, selv om virksomhedens finansielle stilling fra begyndelsen er vanskelig. Det vil f.eks. være tilfældet, når den nye virksomhed er opstået ved likvidation af en tidligere virksomhed eller ved erhvervelse af dens aktiver. Som udgangspunkt vil en virksomhed blive betragtet som en nyoprettet virksomhed i de første tre år efter påbegyndelsen af dens aktiviteter på det relevante forretningsområde. Først derefter vil den kunne modtage rednings- eller omstruktureringsstøtte, forudsat at:

13.

En virksomhed, der tilhører eller er i færd med at blive overtaget af en større koncern, kan normalt ikke modtage rednings- eller omstruktureringsstøtte, medmindre det kan påvises, at virksomhedens vanskeligheder hidrører fra virksomheden selv og ikke er et resultat af en vilkårlig omkostningsfordeling inden for koncernen, og at virksomhedens vanskeligheder er for alvorlige til, at koncernen selv kan løse dem. Når en kriseramt virksomhed opretter et datterselskab, betragtes datterselskabet sammen med den kriseramte virksomhed, der kontrollerer det, som en koncern og kan modtage støtte på de betingelser, der er fastsat i dette punkt.

14.

Rednings- og omstruktureringsstøtte behandles i samme rammebestemmelser, da de offentlige myndigheder i begge tilfælde står over for en kriseramt virksomhed, og redningen og omstruktureringen ofte udgør to sider af samme sag, selv om der er tale om forskellige processer.

15.

Redningsstøtte er i sagens natur en midlertidig og reversibel form for bistand. Den tjener først og fremmest til at gøre det muligt at holde liv i en kriseramt virksomhed i den periode, der er nødvendig for at udarbejde en omstrukturerings- eller likvidationsplan. Udgangspunktet er, at redningsstøtte gør det muligt midlertidigt at hjælpe en virksomhed, der står over for en alvorlig forværring af sin finansielle stilling i form af en akut likviditetskrise eller teknisk insolvens. Denne midlertidige hjælp skal give tid til dels at analysere de forhold, der har forårsaget vanskelighederne, dels at udforme en egnet plan til løsning af de pågældende vanskeligheder. Desuden skal redningsstøtten begrænses til det minimum, der er nødvendigt. Med andre ord giver redningsstøtte mulighed for et kortvarigt pusterum på ikke over seks måneder til en kriseramt virksomhed. Støtten skal bestå af reversibel likviditetsstøtte i form af lånegarantier eller lån med en rentesats, der mindst svarer til rentesatsen på lån ydet til sunde virksomheder og især til de referencesatser, der fastsættes af Kommissionen. Strukturelle foranstaltninger, der ikke kræver øjeblikkelig handling, såsom statens uigenkaldelige og automatiske deltagelse i virksomhedens egenkapital, kan ikke finansieres ved hjælp af redningsstøtte.

16.

Når først den omstrukturerings- eller likvidationsplan, for hvilken der er blevet anmodet om støtte, er blevet udarbejdet og er i færd med at blive gennemført, vil al yderligere støtte blive betragtet som omstruktureringsstøtte. Foranstaltninger, der skal træffes straks for at bremse tab, herunder strukturelle foranstaltninger (f.eks. øjeblikkelig afvikling af tabsgivende aktiviteter), kan gennemføres ved hjælp af redningsstøtte på de betingelser, der er nævnt i afsnit 3.1 for individuel støtte og i afsnit 0 for støtteordninger. Medmindre der gøres brug af den forenklede procedure, der er beskrevet i afsnit 0, skal medlemsstaten påvise, at der er behov for at gennemføre sådanne strukturelle foranstaltninger øjeblikkeligt. Der kan normalt ikke ydes redningsstøtte til finansiel omstrukturering.

17.

En omstrukturering bygger på den anden side på en realistisk, sammenhængende og omfattende plan for genetablering af virksomhedens langsigtede rentabilitet. Den omfatter normalt et eller flere af følgende elementer: en reorganisering og rationalisering af virksomhedens aktiviteter med det formål at gøre den mere effektiv, hvilket typisk indebærer, at virksomheden opgiver tabsgivende aktiviteter, omstrukturerer de aktiviteter, der igen kan gøres konkurrencedygtige, og eventuelt foretager en diversifikation i retning af nye rentable aktiviteter. Den fysiske omstrukturering skal normalt ledsages af en finansiel omstrukturering (kapitaltilførsel, gældsreduktion). Inden for disse rammebestemmelsers område må en omstrukturering derimod ikke kun bestå i finansiel støtte, der sigter på at dække tidligere tab uden også at tackle årsagerne til tabene.

18.

Disse rammebestemmelser gælder for virksomheder inden for alle sektorer med undtagelse af virksomheder inden for kulindustrien (8) og stålindustrien (9), medmindre andet gælder i henhold til de særlige regler for kriseramte virksomheder inden for den pågældende sektor (10). Med undtagelse af punkt 79 (11) finder de anvendelse på fiskeri- og akvakultursektoren, forudsat at de specifikke regler i retningslinjerne for gennemgangen af statsstøtte til fiskeri og akvakultur (12) overholdes. Kapitel 5 indeholder nogle supplerende regler for landbruget.

19.

Traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, åbner mulighed for, at støtte, der falder ind under artikel 87, stk. 1, kan være forenelig med fællesmarkedet. Når der ses bort fra de former for støtte, der er omhandlet i artikel 87, stk. 2, dvs. støtte, der tjener til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder, som ikke er omfattet af disse rammebestemmelser, er artikel 87, stk. 3, litra c), det eneste grundlag for at kunne erklære støtte til kriseramte virksomheder for forenelig med fællesmarkedet. I henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), har Kommissionen beføjelse til at tillade »støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene … når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse«. Dette kan bl.a. være tilfældet, når støtten er nødvendig for at korrigere skævheder forårsaget af markedssvigt eller for at sikre økonomisk og social samhørighed.

20.

Da det er selve virksomhedens overlevelse, der er i fare, kan en kriseramt virksomhed ikke betragtes som et velegnet instrument til at fremme andre politiske mål, før der er skabt sikkerhed for dens levedygtighed. Derfor mener Kommissionen, at støtte til kriseramte virksomheder kun kan bidrage til at fremme udviklingen af bestemte erhvervsgrene uden at ændre samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, hvis betingelserne i disse rammebestemmelser er opfyldt. Hvis de virksomheder, der skal modtage rednings- eller omstruktureringsstøtte, ligger i støtteberettigede områder, vil Kommissionen tage regionale forhold i betragtning i overensstemmelse med traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c), således som beskrevet i punkt 55 og 56.

21.

Kommissionen vil være særlig opmærksom på behovet for at forhindre, at disse rammebestemmelser benyttes til at omgå principperne i eksisterende rammebestemmelser og retningslinjer.

22.

Vurderingen af rednings- eller omstruktureringsstøtte berøres ikke af ændringer i ejerforholdene i den støttemodtagende virksomhed.

23.

Når en kriseramt virksomhed tidligere har modtaget ulovlig støtte, hvorom Kommissionen har vedtaget en negativ beslutning med krav om tilbagebetaling af støtten, og når støtten ikke er blevet tilbagebetalt i overensstemmelse med artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (13), skal der ved vurderingen af enhver redningsstøtte og omstruktureringsstøtte, der påtænkes tildelt samme virksomhed, tage hensyn til for det første den samlede virkning af den tidligere og den nye støtte og for det andet det forhold, at den gamle støtte ikke er blevet tilbagebetalt (14).

24.

Dette kapitel omhandler udelukkende støtteforanstaltninger, der anmeldes individuelt til Kommissionen. På visse betingelser kan Kommissionen godkende rednings- eller omstruktureringsstøtteordninger. Disse betingelser gennemgås i kapitel 4.

25.

For at blive godkendt af Kommissionen skal redningsstøtte som defineret i punkt 15:

26.

Hvis medlemsstaten har fremlagt en omstruktureringsplan senest seks måneder fra godkendelsestidspunktet eller, såfremt der er tale om ikke-anmeldt støtte, efter gennemførelsen af foranstaltningen, forlænges fristen for tilbagebetaling af lånet eller ophævelse af garantien, indtil Kommissionen har taget stilling til omstruktureringsplanen, medmindre Kommissionen beslutter, at en sådan forlængelse ikke er berettiget.

27.

Uden at dette berører artikel 23 i forordning (EF) nr. 659/1999 og muligheden for at indbringe sagen for Domstolen i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 2, andet afsnit, indleder Kommissionen proceduren i henhold til artikel 88, stk. 2, hvis medlemsstaten undlader at indsende:

28.

Kommissionen kan under alle omstændigheder beslutte at indlede proceduren, uden at dette berører artikel 23 i forordning (EF) nr. 659/1999 og muligheden for at indbringe sagen for Domstolen i overensstemmelse med artikel 88, stk. 2, andet afsnit, hvis den finder, at lånet eller garantien er blevet misbrugt, eller at den manglende tilbagebetaling af støtten efter udløbet af fristen på seks måneder ikke længere kan berettiges.

29.

Godkendelsen af redningsstøtte betyder ikke nødvendigvis, at tildeling af støtte som led i en omstruktureringsplan vil blive godkendt efterfølgende. Sidstnævnte støtte skal vurderes særskilt.

30.

Kommissionen vil så vidt muligt bestræbe sig på at vedtage en beslutning inden for en måned, når der er tale om redningsstøtte, der overholder alle betingelserne i afsnit 3.1.1 og følgende kumulative betingelser:

31.

Omstruktureringsstøtte rejser særlige konkurrenceproblemer, da den kan vælte en urimelig del af byrden ved strukturtilpasninger og de hermed forbundne sociale og økonomiske problemer over på andre producenter, der klarer sig uden støtte, og over på andre medlemsstater. Hovedreglen bør derfor være, at omstruktureringsstøtte kun kan godkendes i tilfælde, hvor det kan godtgøres, at den ikke strider mod Fællesskabets interesse. Omstruktureringsstøtte kan kun godkendes, hvis den opfylder en række strenge betingelser, og hvis der er sikkerhed for, at eventuelle konkurrencefordrejninger opvejes af fordelene ved at holde virksomheden i live (f.eks. hvis det fastslås, at nettovirkningen af afskedigelserne som følge af virksomhedens lukning kombineret med virkningerne for leverandørerne vil forværre eksisterende beskæftigelsesproblemer, eller undtagelsesvis hvis lukningen af virksomheden vil bevirke, at der opstår en situation med et monopol eller et snævert oligopol), og at der i princippet er tilstrækkelige modydelser til fordel for konkurrenterne.

32.

Med forbehold af de særlige bestemmelser for støtteberettigede områder, små og mellemstore virksomheder og landbrugssektoren (se punkt 55, 56, 57 og 59 samt kapitel 5) godkender Kommissionen kun støtte på følgende betingelser:

33.

Virksomheden skal kunne anses for at være kriseramt i disse rammebestemmelsers betydning (se punkt 9-13).

34.

Støtten skal tildeles med det vilkår, at der gennemføres en omstruktureringsplan, der skal godkendes af Kommissionen i alle tilfælde af individuelle støtteforanstaltninger, dog ikke i forbindelse med omstruktureringsstøtte til små og mellemstore virksomheder, jf. afsnit 3.2.5.

35.

Omstruktureringsplanen, der skal strække sig over en så kort periode som muligt, skal inden for en rimelig tidshorisont og på grundlag af realistiske forventninger om de fremtidige betingelser for driften genoprette virksomhedens langsigtede rentabilitet. Omstruktureringsstøtten skal derfor være knyttet sammen med en bæredygtig omstruktureringsplan, som medlemsstaten forpligter sig til at følge. Denne plan skal forelægges Kommissionen med alle nødvendige detaljer og skal særligt omfatte en markedsanalyse. Forbedringen af rentabiliteten skal først og fremmest opnås gennem de interne foranstaltninger, der er indeholdt i omstruktureringsplanen. Den kan bygges på eksterne faktorer såsom pris- og efterspørgselssvingninger, som virksomheden ikke har større indflydelse på, men kun hvis de anførte forventninger til markedsudviklingen nyder generel anerkendelse. En omstrukturering skal medføre nedlæggelse af alle aktiviteter, som selv efter omstruktureringen ville blive ved med at være tabsgivende af strukturbestemte årsager.

36.

Omstruktureringsplanen skal beskrive de omstændigheder, der førte til virksomhedens vanskeligheder, således at det bliver muligt at vurdere, om de foreslåede foranstaltninger er hensigtsmæssige. Den skal bl.a. tage hensyn til den aktuelle udbuds- og efterspørgselssituationen og den forventede udbuds- og efterspørgselsudvikling på det relevante produktmarked og indeholde scenarier baseret på optimistiske, pessimistiske og neutrale hypoteser og beskrive virksomhedens stærke og svage sider. Planen skal give virksomheden mulighed for at opbygge en ny struktur, der kan sikre dens rentabilitet på lang sigt og sætte den i stand til at klare sig selv.

37.

Omstruktureringsplanen skal omfatte foranstaltninger til en vending af udviklingen, så virksomheden efter omstruktureringen vil kunne dække alle omkostninger, herunder afskrivninger og finansieringsomkostninger. Den omstrukturerede virksomheds afkast af egenkapitalen skal være tilstrækkeligt til, at den kan klare sig i konkurrencen ved egen hjælp. Hvis virksomhedens problemer skyldes utilfredsstillende selskabsledelse, vil det være nødvendigt at foretage de fornødne justeringer.

38.

Der skal træffes bestemmelse om kompenserende modydelser for at sikre, at de skadelige virkninger for samhandelsvilkårene begrænses mest muligt, således at de positive virkninger, der søges opnået, kommer til at opveje de skadelige virkninger. I modsat fald vil støtten blive anset for at »stride mod den fælles interesse« og dermed være uforenelig med fællesmarkedet. Kommissionen vil tage hensyn til målsætningen om at genskabe den langsigtede rentabilitet, når den tager stilling til, om de kompenserende modydelser er tilstrækkelige.

39.

Disse modydelser kan bestå i at afhænde aktiver, indskrænke kapaciteten eller virksomhedens aktivitetsniveau på markedet og fjerne hindringer for adgang til de pågældende markeder. Når Kommissionen foretager sin vurdering af, om de pågældende modydelser er hensigtsmæssige, vil den tage hensyn til strukturen og konkurrenceforholdene på markedet for at undgå, at en given modydelse medfører en forværring af strukturen på markedet, f.eks. ved indirekte at bevirke, at der opstår en situation med et monopol eller et snævert oligopol. Hvis en medlemsstat kan påvise, at der vil opstå en sådan situation, må modydelserne tilrettelægges på en sådan måde, at dette undgås.

40.

Modydelserne skal stå i et rimeligt forhold til støttens konkurrencefordrejende virkninger og navnlig til virksomhedens størrelse (16) og relative vægt på dens marked(er). Modydelserne bør særligt angå det eller de markeder, hvor virksomheden vil komme til at indtage en stærk position efter omstruktureringen. Indskrænkningens omfang må afgøres på grundlag af de konkrete omstændigheder. Kommissionen vil bestemme omfanget af de fornødne modydelser med udgangspunkt i den markedsundersøgelse, der er knyttet til omstruktureringsplanen, og eventuelt på grundlag af andre oplysninger, som Kommissionen måtte være i besiddelse af, herunder oplysninger fra berørte parter. Indskrænkningen skal udgøre en integreret del af omstruktureringen, således som denne er beskrevet i omstruktureringsplanen. Dette princip finder anvendelse, uanset om disse afhændelser finder sted før eller efter tildelingen af statsstøtte, så længe de indgår som led i samme omstrukturering. Afskrivninger og nedlæggelse af tabsgivende aktiviteter, der under alle omstændigheder ville være nødvendige for igen at gøre virksomheden levedygtig, vil ikke blive betragtet som en indskrænkning af virksomhedens kapacitet eller aktivitetsniveau med henblik på vurderingen af modydelserne. I vurderingen vil indgå eventuel redningsstøtte, som virksomheden måtte have modtaget på et tidligere tidspunkt.

41.

Denne betingelse vil dog normalt ikke gælde for små virksomheder, da det kan antages, at ad hoc-støtte til små virksomheder normalt ikke fordrejer konkurrencen på en måde, der strider mod den fælles interesse, medmindre statsstøttereglerne for en bestemt sektor bestemmer noget andet, eller den støttemodtagende virksomhed er aktiv på et marked, der lider under langsigtet overkapacitet.

42.

Når den støttemodtagende virksomhed er aktiv på et marked med langsigtet strukturel overkapacitet som defineret i forbindelse med de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter (17), kan det være nødvendigt at indskrænke virksomhedens kapacitet eller aktivitetsniveau på markedet med helt op til 100 % (18).

43.

Støttebeløbet og støtteintensiteten skal begrænses til det absolutte minimum af de omstruktureringsomkostninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre omstruktureringen under hensyn til virksomhedens, aktionærernes eller den pågældende koncerns finansielle ressourcer. Ved vurderingen heraf tages der hensyn til eventuel redningsstøtte, som virksomheden har modtaget på et tidligere tidspunkt. Støttemodtagerne skal selv yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanen med egne midler, herunder ved afhændelse af aktiver, som ikke er nødvendige for virksomhedens overlevelse, eller ved ekstern finansiering på markedsvilkår. Et sådant bidrag er udtryk for, at markederne har tillid til, at virksomheden igen kan blive rentabel. Bidraget skal være et reelt bidrag, dvs. et faktisk bidrag, hvilket udelukker forventede fremtidige gevinster såsom cash flow, og det skal være så stort som muligt.

44.

Kommissionen vil normalt anse følgende bidrag (19) til omstruktureringen for at være passende: mindst 25 %, når der er tale om små virksomheder, mindst 40 %, når der er tale om mellemstore virksomheder, og mindst 50 %, når der er tale om store virksomheder. Under ekstraordinære omstændigheder og i tilfælde af særligt store problemer, som medlemsstaten skal kunne påvise, kan Kommissionen acceptere et mindre bidrag fra virksomheden selv.

45.

For at begrænse støttens konkurrencefordrejende virkninger må den ikke ydes i en form eller være af en størrelse, som giver virksomheden et likviditetsoverskud, der kan anvendes til aggressive, markedsfordrejende aktiviteter uden tilknytning til omstruktureringsprocessen. Kommissionen vil derfor undersøge størrelsen af virksomhedens passiver efter omstruktureringen, herunder situationen efter en eventuel udsættelse eller mindskelse af gæld, specielt i forbindelse med virksomhedens videreførelse efter en konkursbehandling mv. indledt efter national ret (20). Ingen del af støtten må anvendes til at finansiere nye investeringer, der ikke er nødvendige for at genskabe virksomhedens rentabilitet.

46.

Foruden de modydelser, der er beskrevet i punkt 38-42, kan Kommissionen fastsætte sådanne vilkår og forpligtelser, som den finder nødvendige for at sikre, at støtten ikke fordrejer konkurrencen i strid med den fælles interesse, hvis den pågældende medlemsstat ikke allerede har givet tilsagn om, at den vil træffe sådanne forholdsregler. Den kan f.eks. kræve af den pågældende medlemsstat, at den:

47.

Virksomheden skal gennemføre omstruktureringsplanen til fulde og opfylde alle forpligtelserne i Kommissionens beslutning om at godkende støtten. Hvis planen ikke gennemføres, eller hvis forpligtelserne ikke opfyldes, vil Kommissionen betragte dette som misbrug af støtten, uden at dette berører artikel 23 i forordning (EF) nr. 659/1999 og muligheden for at indbringe sagen for Domstolen i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 2, andet afsnit.

48.

Ved omstruktureringer, der strækker sig over adskillige år og indebærer omfattende støtte, kan Kommissionen kræve, at omstruktureringsstøtten opdeles i flere rater, og gøre udbetalingen af de enkelte rater betinget af:

49.

Kommissionen skal ved hjælp af regelmæssige og detaljerede rapporter fra den berørte medlemsstat sættes i stand til at kontrollere, at omstruktureringsplanen gennemføres på korrekt vis.

50.

Ved støtte til store virksomheder skal den første af disse rapporter normalt forelægges Kommissionen senest seks måneder efter støttens godkendelse. Derefter skal der forelægges rapporter for Kommissionen mindst én gang om året på en nærmere fastsat dato, indtil målene i omstruktureringsplanen anses at være opfyldt. Rapporterne skal indeholde alle de oplysninger, Kommissionen skal bruge for at kunne kontrollere gennemførelsen af omstruktureringsprogrammet, tidspunkterne for udbetaling af støtte til virksomheden og virksomhedens finansielle situation samt overholdelsen af de vilkår eller forpligtelser, der er fastsat i Kommissionens beslutning om godkendelse af støtten. De skal navnlig indeholde alle relevante oplysninger om enhver støtte, som virksomheden har modtaget i omstruktureringsperioden, uanset formålet med støtten, og uanset om støtten er ydet som individuel støtte eller som led i en generel ordning (jf. punkt 68-71). Hvis Kommissionen har behov for hurtigt at få bekræftet visse vigtige oplysninger, f.eks. om lukninger eller kapacitetsnedskæringer, kan den bede om hyppigere rapporter.

51.

Ved støtte til små og mellemstore virksomheder vil det normalt være tilstrækkeligt at fremsende den støttemodtagende virksomheds balance og resultatopgørelse hvert år, medmindre beslutningen om godkendelse af støtten indeholder strengere vilkår.

52.

Når Kommissionen har godkendt tildelingen af omstruktureringsstøtte, kan den pågældende medlemsstat i omstruktureringsperioden anmode Kommissionen om at godkende ændringer af omstruktureringsplanen og af støttens størrelse. Kommissionen kan tillade sådanne ændringer på følgende betingelser:

53.

Hvis de af Kommissionen fastsatte betingelser eller de af medlemsstaten afgivne tilsagn lempes, skal støttebeløbet reduceres tilsvarende, eller der skal eventuelt fastsættes andre betingelser.

54.

Hvis medlemsstaten foretager ændringer af den godkendte omstruktureringsplan uden at give Kommissionen behørig underretning herom, indleder Kommissionen proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, jf. artikel 16 i forordning (EF) nr. 659/1999 (misbrug af støtte), uden at dette berører artikel 23 i forordning (EF) nr. 659/1999 og muligheden for at indbringe sagen for Domstolen i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 2, andet afsnit.

55.

Da økonomisk og social samhørighed er et af hovedmålene for Fællesskabet, jf. traktatens artikel 158, og andre politikker skal bidrage til at nå dette mål i henhold til artikel 159 (21), skal Kommissionen tage hensyn til behovet for regionaludvikling ved vurderingen af omstruktureringsstøtte i støtteberettigede områder. Det forhold, at en kriseramt virksomhed ligger i et støtteberettiget område, betyder dog ikke, at der kan indtages en eftergivende holdning i spørgsmålet om støtte til omstrukturering, for på mellemlang og lang sigt hjælper det ikke en region at holde virksomheder kunstigt i live. Af hensyn til den regionale udvikling er det desuden i regionernes egen interesse at anvende dens midler til hurtigst muligt at udvikle rentable og bæredygtige aktiviteter. Endelig skal de konkurrencefordrejende virkninger begrænses til et minimum, selv når der er tale om støtte til virksomheder i støtteberettigede områder. I denne forbindelse skal der tages højde for potentielle skadelige afsmittende virkninger i det berørte område og i andre støtteberettigede områder.

56.

Kriterierne i punkt 32-54 gælder derfor også for støtteberettigede områder, selv når der tages hensyn til behovet for regionaludvikling. Medmindre statsstøttereglerne for en bestemt sektor bestemmer noget andet, kan betingelserne for godkendelse af støtte imidlertid i støtteberettigede områder være mindre strenge med hensyn til modydelser og størrelsen af den støttemodtagende virksomheds eget bidrag til omstruktureringen. Hvis det er berettiget af hensyn til behovet for regionaludvikling, vil der i tilfælde, hvor en indskrænkning af den relevante virksomheds kapacitet eller aktivitetsniveau er det mest velegnede middel til at hindre konkurrencefordrejninger, blive stillet krav om mindre omfattende indskrænkninger i støtteberettigede områder end i ikke-støtteberettigede områder. I sådanne tilfælde, som skal godtgøres af den pågældende medlemsstat, vil der blive sondret mellem områder, der er berettiget til regionalstøtte i henhold til henholdsvis traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), og traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), for at tage hensyn til den mere alvorlige karakter af de regionale problemer i førstnævnte områder.

57.

Støtte til små virksomheder (22) vil normalt påvirke samhandelsvilkårene i mindre grad end støtte til mellemstore og store virksomheder. Dette gælder også støtte til omstrukturering, således at betingelserne i punkt 32-54 anvendes mindre strengt i følgende henseender:

58.

Imidlertid gælder princippet om engangsstøtte (se afsnit 3.3) i fuldt omfang for små og mellemstore virksomheder.

59.

Omstruktureringsplaner for små og mellemstore virksomheder kræver ikke Kommissionens godkendelse. De skal dog opfylde kravene i punkt 35-37 og godkendes af den pågældende medlemsstat og meddeles Kommissionen. Støtte skal tildeles på det vilkår, at virksomheden til fulde gennemfører omstruktureringsplanen. Forpligtelsen til at kontrollere overholdelsen af disse betingelser påhviler medlemsstaten.

60.

Omstruktureringsplaner medfører normalt nedskæring eller indstilling af de berørte aktiviteter. Sådanne indskrænkninger er ofte nødvendige af rationaliserings- og effektivitetshensyn, ud over de kapacitetsnedskæringer, der kan være en betingelse for tildelingen af støtte. I alle tilfælde vil sådanne foranstaltninger normalt resultere i, at virksomhedens arbejdsstyrke reduceres.

61.

Medlemsstaternes lovgivning på arbejdsmarkedsområdet kan omfatte generelle socialsikringsordninger, ifølge hvilke der betales fratrædelsesgodtgørelse og førtidspension direkte til de afskedigede medarbejdere. Sådanne ordninger betragtes ikke som statsstøtte, der falder ind under traktatens artikel 87, stk. 1.

62.

Ud over direkte fratrædelsesgodtgørelser og førtidspension til medarbejderne findes der en række generelle sociale støtteordninger, hvorefter staten dækker udgifterne til de ydelser, virksomheden tilbyder de afskedigede medarbejdere ud over de lovbestemte og kontraktlige forpligtelser. Når sådanne ordninger anvendes generelt, dvs. uden sektormæssige begrænsninger og over for enhver medarbejder, der opfylder på forhånd definerede objektive betingelser, betragtes de ikke som støtte efter artikel 87, stk. 1, til de virksomheder, der gennemfører en omstrukturering. Hvis ordningerne derimod benyttes til at støtte omstruktureringer i bestemte industrigrene, kan de udgøre støtte på grund af den selektive måde, de benyttes på (23).

63.

De forpligtelser, en virksomhed selv har til at betale fratrædelsesgodtgørelse og/eller førtidspension i henhold til lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet eller kollektive overenskomster med fagforeningerne, er en del af de normale driftsomkostninger, en virksomhed skal dække ved hjælp af egne midler. Ethvert bidrag fra staten til dækning af disse omkostninger må derfor betragtes som støtte. Det gælder, uanset om de statslige midler udbetales direkte til virksomheden eller går gennem en offentlig myndighed til arbejdstagerne.

64.

Kommissionen har som udgangspunkt ingen indvendinger mod denne form for støtte, når den tildeles kriseramte virksomheder, eftersom dens økonomiske fordele rækker ud over den pågældende virksomheds egne interesser, idet den letter gennemførelsen af strukturelle ændringer og mindsker sociale problemer.

65.

Ud over at dække udgifterne til fratrædelsesgodtgørelser og førtidspension ydes der ofte i forbindelse med en omstruktureringsordning støtte til omskoling, rådgivning og praktisk hjælp med at finde anden beskæftigelse, flyttehjælp, erhvervsuddannelse og hjælp til tidligere medarbejdere, der ønsker at starte egen virksomhed. Kommissionen indtager konsekvent en positiv holdning til sådanne former for støtte, når den går til kriseramte virksomheder.

66.

De støtteformer, der er beskrevet i punkt 62-65, skal være klart specificeret i omstruktureringsplanen, idet der ikke tages hensyn til støtte til sociale foranstaltninger, der udelukkende er til gavn for afskedigede medarbejdere, ved bestemmelsen af omfanget af de modydelser, der er nævnt i punkt 38-42.

67.

I den fælles interesse vil Kommissionen i forbindelse med omstruktureringsplanen sikre, at omstruktureringens sociale virkninger i andre medlemsstater end den, der yder støtten, begrænses til et minimum.

68.

Når omstruktureringsstøtte modtaget af en stor eller mellemstor virksomhed undersøges med udgangspunkt i disse rammebestemmelser, kan tildeling af anden støtte i omstruktureringsperioden, også støtte tildelt i overensstemmelse med en allerede godkendt ordning, få indflydelse på Kommissionens vurdering af omfanget de modydelser, der skal kræves.

69.

Anmeldelser af omstruktureringsstøtte til store eller mellemstore virksomheder skal indeholde oplysninger om alle andre former for støtte, der er planer om at tildele den støttemodtagende virksomhed i omstruktureringsperioden, medmindre støtten falder ind under de minimis-reglen eller en fritagelsesforordning. Kommissionen skal tage disse andre former for støtte med i betragtning, når den foretager sin vurdering af omstruktureringsstøtten.

70.

Alle former for støtte, der tildeles en stor eller mellemstor virksomhed i omstruktureringsperioden, herunder støtte tildelt i overensstemmelse med en allerede godkendt ordning, skal anmeldes individuelt til Kommissionen, såfremt denne ikke var underrettet herom på det tidspunkt, hvor den vedtog sin beslutning om omstruktureringsstøtten.

71.

Kommissionen skal sikre, at tildelingen af støtte i henhold til godkendte ordninger ikke indebærer en risiko for, at betingelserne i disse rammebestemmelser tilsidesættes.

72.

Redningsstøtte er en ekstraordinær foranstaltning, der primært sigter på at opretholde aktiviteten i en begrænset periode, mens virksomhedens fremtid vurderes. Det bør ikke være muligt at tillade, at der gentagne gange tildeles redningsstøtte, der udelukkende opretholder status quo og kun udsætter det uundgåelige og i den mellemliggende tid blot vælter de økonomiske og sociale problemer over på mere effektive producenter eller andre medlemsstater. Der bør med andre ord kun tildeles redningsstøtte en enkelt gang. For at forhindre virksomheder i at modtage urimelig bistand, når de kun vil kunne overleve takket være gentagen støtte fra staten, bør der tilsvarende kun tildeles omstruktureringsstøtte en enkelt gang. Endelig gælder det, at hvis der ydes redningsstøtte til en virksomhed, der allerede har modtaget omstruktureringsstøtte, kan det antages, at den støttemodtagende virksomheds vanskeligheder er af tilbagevendende karakter, og at gentagne statslige interventioner medfører konkurrencefordrejninger, der strider mod den fælles interesse. Sådanne gentagne statslige interventioner bør ikke tillades.

73.

Når planlagt rednings- eller omstruktureringsstøtte anmeldes til Kommissionen, skal medlemsstaten præcisere, om den pågældende virksomhed allerede tidligere har modtaget rednings- eller omstruktureringsstøtte, herunder støtte af denne art ydet inden datoen for anvendelsen af disse rammebestemmelser samt ikke-anmeldt støtte (24). Hvis det er tilfældet, og hvis der er gået mindre end ti år, siden redningsstøtten blev tildelt, omstruktureringsperioden sluttede eller gennemførelsen af omstruktureringsplanen blev indstillet (idet der tages udgangspunkt i det sidste af disse tidspunkter), vil Kommissionen ikke tillade, at der tildeles yderligere rednings- eller omstruktureringsstøtte. Fra denne regel kan der gøres undtagelse i følgende tilfælde:

I de i litra b) og c) nævnte tilfælde kan der ikke gøres brug af den i afsnit 3.1.2 nævnte forenklede procedure.

74.

Anvendelsen af denne regel vil på ingen måde blive berørt af ændringer i ejerforholdene i den støttemodtagende virksomhed efter tildelingen af støtte eller af retslige eller administrative procedurer, der bevirker, at virksomhedens økonomi saneres, at passiverne nedbringes, eller at gammel gæld afvikles, når der er tale om videreførelse af en og samme virksomhed.

75.

Når en virksomhedskoncern har modtaget rednings- eller omstruktureringsstøtte, vil Kommissionen normalt ikke tillade, at der ydes yderligere rednings- eller omstruktureringsstøtte til selve koncernen eller til en af de deltagende virksomheder, medmindre der er gået ti år, siden redningsstøtten blev tildelt, omstruktureringsperioden sluttede eller gennemførelsen af omstruktureringsplanen blev indstillet (idet der tages udgangspunkt i det sidste af disse tidspunkter). Når en virksomhed tilhørende en koncern har modtaget rednings- eller omstruktureringsstøtte, vil koncernen som helhed såvel som andre individuelle virksomheder i koncernen stadig kunne modtage rednings- eller omstruktureringsstøtte (forudsat at de øvrige bestemmelser i disse rammebestemmelser er overholdt), men det gælder ikke den tidligere støttemodtager. Medlemsstaterne skal sikre, at der ikke overføres støtte fra selve koncernen eller fra andre medlemmer af koncernen til den tidligere støttemodtager.

76.

Såfremt en virksomhed overtager aktiver i en anden virksomhed og navnlig i en virksomhed, der har været genstand for en af de i punkt 74 nævnte procedurer eller konkursbehandling mv. efter national ret, og som allerede har modtaget rednings- eller omstruktureringsstøtte, er køberen ikke underlagt reglen om engangsstøtte, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:

77.

Det skal imidlertid understreges, at støtte til køb af aktiverne, som ville svare til støtte til initialinvesteringer, ikke kan godkendes efter nærværende rammebestemmelser.

78.

Kommissionen godkender kun rednings- og/eller omstruktureringsstøtteordninger for kriseramte små og mellemstore virksomheder, hvis de pågældende virksomheder falder ind under fællesskabsdefinitionen af små og mellemstore virksomheder. Med forbehold af nedenstående særlige bestemmelser vil sådanne ordningers forenelighed med fællesmarkedet blive vurderet på grundlag af betingelserne i kapitel 2 og 3, dog med undtagelse af afsnit 3.1.2, som ikke finder anvendelse på støtteordninger. Al støtte, der ydes som led i en ordning, men som ikke opfylder nogen af disse betingelser, skal anmeldes individuelt og godkendes af Kommissionen på forhånd.

79.

Medmindre andet er fastsat i statsstøttereglerne for en bestemt sektor, vil tildelingen af støtte til små og mellemstore virksomheder som led i ordninger, der godkendes efter anvendelsesdatoen for disse rammebestemmelser, kun være fritaget fra kravet om individuel anmeldelse, hvis den pågældende virksomhed opfylder mindst et af de tre kriterier i punkt 10. Støtte til virksomheder, der ikke opfylder nogen af de tre kriterier, skal anmeldes individuelt til Kommissionen, således at den kan vurdere, om de kan betragtes som kriseramte virksomheder. Støtte til virksomheder, der er aktive på et marked, der lider under en langsigtet strukturel overkapacitet, skal, uanset støttemodtagerens størrelse, anmeldes individuelt til Kommissionen, således at den kan vurdere, om punkt 42 finder anvendelse.

80.

For at blive godkendt af Kommissionen skal redningsstøtteordninger opfylde betingelserne i punkt 25, litra a), b), d) og e). Endvidere må der højst ydes redningsstøtte i en periode på seks måneder, i løbet af hvilken der skal foretages en analyse af virksomhedens situation. Inden udgangen af denne periode skal medlemsstaten enten godkende en omstruktureringsplan eller en likvidationsplan eller kræve, at støttemodtageren tilbagebetaler lånet og støtten svarende til risikopræmien.

81.

Redningsstøtte, der tildeles for en længere periode end seks måneder, eller som ikke er blevet tilbagebetalt efter seks måneder, skal anmeldes individuelt til Kommissionen.

82.

Kommissionen vil kun godkende omstruktureringsstøtteordninger, hvis støtten tildeles med det vilkår, at støttemodtageren til fulde gennemfører en omstruktureringsplan, der på forhånd er blevet godkendt af medlemsstaten, og som opfylder følgende betingelser:

83.

Ordningerne skal angive det maksimale støttebeløb, som en enkelt virksomhed kan modtage som led i tildelingen af rednings- og/eller omstruktureringsstøtte, også hvis planen ændres. Enhver støtte, der overstiger dette beløb, skal anmeldes individuelt til Kommissionen. Det samlede beløb, som tildeles en enkelt virksomhed i rednings- og omstruktureringsstøtte, må ikke overstige 10 mio. EUR inkl. støtte fra eventuelle andre kilder eller som led i andre ordninger.

84.

Desuden skal princippet om engangsstøtte overholdes. Den i afsnit 3.3 fastsatte regel finder anvendelse.

85.

Medlemsstaterne skal endvidere anmelde foranstaltninger enkeltvis til Kommissionen, når en virksomhed overtager aktiver fra en anden virksomhed, der selv allerede har modtaget rednings- eller omstruktureringsstøtte.

86.

Punkt 49, 50 og 51 finder ikke anvendelse på støtteordninger. Godkendelsen af en ordning vil imidlertid være betinget af, at der, normalt på årsbasis, fremlægges en rapport om anvendelsen af den pågældende ordning, der indeholder de oplysninger, der er anført i Kommissionens instrukser om standardiserede rapporter (26). Rapporterne skal også indeholde en oversigt over alle støttemodtagende virksomheder og give følgende oplysninger om hver enkelt af disse virksomheder:

87.

Det er fastsat i punkt 38-42, punkt 57 og punkt 82, litra b), at der normalt ikke stilles krav om modydelser i forhold til små virksomheder, medmindre dette er fastsat i de specifikke statsstøtteregler for den pågældende sektor. I landbrugssektoren kræver Kommissionen normalt — efter principperne i punkt 38-42 — modydelser fra alle modtagere af omstruktureringsstøtte, uanset deres størrelse.

88.

Med henblik på disse rammebestemmelser definerer Kommissionen strukturel overkapacitet inden for landbrugssektoren på grundlag af de konkrete omstændigheder, idet den navnlig tager hensyn til omfanget og tendensen for den relevante produktkategori i de sidste tre år, til markedsstabiliseringsforanstaltninger, særligt eksportrestitutioner og tilbagekøb, til prisudviklingen på verdensmarkedet og til sektorspecifikke begrænsninger, der er fastsat i fællesskabslovgivningen.

89.

Som undtagelse fra punkt 79 kan Kommissionen også undlade at kræve individuel anmeldelse af støtte til små og mellemstore virksomheder, hvis den pågældende lille eller mellemstore virksomhed ikke opfylder mindst et af de tre kriterier i punkt 10.

90.

Hvis der optræder et strukturelt overskud af produktionskapacitet, gælder det i punkt 38-42 nævnte krav om en irreversibel nedskæring eller nedlæggelse af kapacitet. Landbrugsarealer kan tages i brug igen femten år efter den effektive kapacitetsnedskæring. Indtil da skal de bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand som arealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, jf. artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (29) samt de relevante gennemførelsesbestemmelser hertil.

91.

Når støtteforanstaltningen er rettet mod bestemte produkter eller producenter, skal kapacitetsnedskæringen mindst udgøre 10 % af den kapacitet, som omstruktureringsstøtten faktisk ydes for. For mindre målrettede foranstaltninger skal produktionskapaciteten nedskæres med mindst 5 %. For omstruktureringsstøtte, der ydes i ugunstigt stillede områder (30), sænkes kravet til kapacitetsnedskæringer med to procentpoint. Kommissionen vil fravige disse krav om kapacitetsnedskæringer, når beslutningerne om tildeling af omstruktureringsstøtte til virksomheder inden for en given sektor over en sammenhængende periode på tolv måneder tilsammen ikke involverer mere end 1 % af produktionskapaciteten inden for denne sektor i den berørte medlemsstat. Denne regel kan anvendes på regionalt plan, hvis en støtteordning kun gælder for en bestemt region.

92.

Kravet om en irreversibel nedskæring af produktionskapacitet kan opfyldes på det relevante marked (uden at det nødvendigvis involvere nedskæringer foretaget af modtagerne af omstruktureringsstøtte). Forudsat at den fælles landbrugspolitiks bestemmelser overholdes, kan medlemsstaterne selv vælge, hvilket kapacitetsnedskæringssystem de ønsker at anvende.

93.

Medlemsstaterne skal påvise, at kapacitetsnedskæringen udgør et supplement til kapacitetsnedskæringer, der ville være blevet gennemført selv uden omstruktureringsstøtte.

94.

Når kapacitetsnedskæringen ikke søges gennemført på støttemodtagerniveau, skal der tages skridt til at sikre, at nedskæringen foretages senest et år efter tildelingen af støtte.

95.

For at sikre, at nedlæggelsen af kapacitet på det relevante marked bliver virkningsfuld, skal medlemsstaten forpligte sig til ikke at yde statsstøtte til kapacitetsforøgelser i den pågældende sektor. Denne forpligtelse forbliver gældende i en periode på fem år fra det tidspunkt, hvor den påkrævede kapacitetsnedskæring rent faktisk blev opnået.

96.

Når der træffes afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde omstruktureringsstøtte r opfyldt, og om støttens størrelse, tages der ikke hensyn til de enkelte producenters forpligtelser med hensyn til overholdelse af fællesskabskvoter og hermed forbundne bestemmelser.

97.

Princippet om, at der kun må tildeles rednings- og omstruktureringsstøtte én gang, gælder også for landbrugssektoren. I stedet for den i afsnit 3.3 fastsatte periode på ti år, gælder der dog en periode på fem år.

98.

Reglerne i kapitel 3 og 4 finder også anvendelse på tilsynet og de årlige rapporter inden for landbrugssektoren, dog med undtagelse af forpligtelsen til at aflevere en oversigt over alle støttemodtagere og visse oplysninger om hver enkelt af dem (se punkt 86). Hvis bestemmelserne i punkt 90-96 er blevet anvendt, skal rapporten også indeholde oplysninger om den produktionskapacitet, der er blevet tilgodeset af omstruktureringsstøtte, og om den tilvejebragte kapacitetsnedskæring.

99.

Kommissionen vil ved særskilt skrivelse i henhold til traktatens artikel 88, stk. 1, foreslå, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger som angivet i punkt 100 og 101 med hensyn til deres nuværende støtteordninger. Kommissionen vil fremover kun godkende en ordning, hvis den er i overensstemmelse med disse bestemmelser.

100.

De medlemsstater, der har godkendt Kommissionens forslag, skal inden seks måneder tilpasse de af deres eksisterende støtteordninger, som fortsat skal være gældende efter den 9. oktober 2004, således at de bringes i overensstemmelse med disse rammebestemmelser.

101.

Medlemsstaterne skal tilkendegive deres godkendelse af disse foranstaltninger senest en måned efter at have modtaget ovennævnte skrivelse indeholdende forslag til foranstaltninger.

102.

Kommissionen vil anvende disse rammebestemmelser med virkning fra den 10. oktober 2004 til den 9. oktober 2009.

103.

Anmeldelser, der indgår til Kommissionen før den 10. oktober 2004, vil blive vurderet på grundlag af de på anmeldelsestidspunktet gældende kriterier.

104.

Kommissionen vil undersøge, om rednings- eller omstruktureringsstøtte, der er ydet uden Kommissionens forudgående godkendelse og derfor i strid med traktatens artikel 88, stk. 3, er i overensstemmelse med fællesmarkedet på grundlag af disse rammebestemmelser, hvis al støtten eller en del heraf er blevet ydet efter rammebestemmelsernes offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

I alle andre tilfælde vil den foretage undersøgelsen på grundlag af de rammebestemmelser, der anvendes på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.

1.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 244/18

1.

Den 23. september 2004 modtog Kommissionen i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden Wendel Investissement (»Wendel«, Frankrig) erhverver kontrollen, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning, med hele virksomheden Bureau Veritas SA (»Bureau Veritas«, Frankrig), der for nuværende er fælles kontrolleret af Wendel og Poincaré Investissements, ved køb af aktier.

2.

De pågældende virksomheder udøver følgende erhvervsaktiviteter:

3.

På grundlag af en foreløbig undersøgelse finder Kommissionen, at den anmeldte transaktion kan falde ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den forbeholder sig dog sin endelige stilling til dette punkt.

4.

Kommissionen opfordrer andre interesserede parter til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Bemærkningerne med angivelse af sag COMP/M.3569 — WENDEL INVESTISSEMENT/BUREAU VERITAS, kan sendes til Kommissionen med fax ((32-2) 296 43 01 eller 296 72 44) eller med posten til følgende adresse:

1.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 244/19

1.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 244/20

1.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 244/21

—

Undersøgelser vedrørende investeringer og af byggebranchen, detailhandelen og servicesektoren i de nye EU-medlemsstater, Bulgarien, Kroatien og Rumænien.

—

Undersøgelser af detailhandelen og servicesektoren i Luxembourg.

—

Industri- og forbrugerundersøgelser i Kroatien.

—

Kommissionen gennemfører også ad hoc-undersøgelser om aktuelle økonomiske emner. Disse ad hoc-undersøgelser har pr. definition mere lejlighedsvis karakter og gennemføres som et supplement til månedsundersøgelserne ved brug af de samme etablerede stikprøver som månedsundersøgelserne med det formål at indhente oplysninger om specifikke økonomisk-politiske emner.

—

Månedsundersøgelserne skal gennemføres i løbet af de første to uger af hver måned, og resultaterne skal fremsendes til Kommissionen pr. e-mail senest fire arbejdsdage før månedens udgang og i overensstemmelse med den tidsplan, der vil indgå i tilskudskontrakten.

—

Kvartalsundersøgelserne skal gennemføres i løbet af de første to uger af den første måned i hvert kvartal (januar, april, juli, oktober), og resultaterne skal fremsendes til Kommissionen pr. e-mail senest fire arbejdsdage før udgangen af henholdsvis januar, april, juli og oktober og i overensstemmelse med den tidsplan, der vil indgå i tilskudskontrakten.

—

De halvårlige investeringsundersøgelser skal gennemføres i løbet af månederne marts/april og oktober/november, og resultaterne skal fremsendes til Kommissionen pr. e-mail senest fire arbejdsdage før udgangen af henholdsvis maj og december og i overensstemmelse med den tidsplan, der vil indgå i tilskudskontrakten.

—

Hvad angår ad hoc-undersøgelserne, skal kontrahenten forpligte sig til at opfylde den specifikke frist, der fastsættes for disse undersøgelser.

—

Det samlede årlige budget, der står til rådighed for disse undersøgelser, er i størrelsesordenen 650 000 EUR.

—

Antallet af kontrahenter ventes at ligge på mellem 12 og 24 afhængigt af de indgivne forslag.

a)

såfremt den pågældende er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller er begæret taget under en af disse behandlinger, har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure fastsat i national lovgivning

b)

såfremt den pågældende ved en retskraftig dom er dømt for et strafbart forhold, der rejser tvivl om hans faglige hæderlighed

c)

såfremt den pågældende i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret

d)

såfremt den pågældende ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger eller skat i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor han er etableret, i den ordregivende myndigheds land eller i det land, hvor aftalen skal effektueres

e)

såfremt den pågældende ved en retskraftig dom er dømt for svig, bestikkelse, deltagelse i en kriminel organisation eller en hvilken som helst anden form for ulovlig aktivitet, der skader Fællesskabernes finansielle interesser

f)

i forbindelse med en anden udbudsprocedure eller tildeling af tilskud finansieret over fællesskabsbudgettet er fundet skyldig i grov misligholdelse, idet han ikke har overholdt sine kontraktmæssige forpligtelser

g)

såfremt den pågældende befinder sig i en interessekonflikt

h)

såfremt den pågældende har afgivet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, som den ordregivende myndighed har krævet, eller har undladt at give disse oplysninger.

1.

Ansøgere, tilbudsgivere og kontrahenter, der har afgivet urigtige erklæringer, eller som har gjort sig skyldige i grov forsømmelse ved ikke at overholde deres kontraktlige forpligtelser i forbindelse med en tidligere udbudsprocedure, kan, uden at dette berører muligheden for at anvende kontraktlige sanktioner, udelukkes fra aftaler og tilskud finansieret over fællesskabsbudgettet i en periode på højst to år regnet fra det tidspunkt, hvor forseelsen konstateres og bekræftes gennem en kontradiktorisk dialog med kontrahenten. Denne periode kan forlænges til tre år i tilfælde af en ny forseelse inden for de første fem år efter den første forseelse.

Tilbudsgivere eller ansøgere, der har afgivet urigtige erklæringer, kan desuden pålægges økonomiske sanktioner svarende til 2-10 % af den samlede værdi af den kontrakt, der skal tildeles.

Kontrahenter, som har gjort sig skyldige i grov forsømmelse ved ikke at overholde deres kontraktlige forpligtelser, pålægges økonomiske sanktioner svarende til 2-10 % af den pågældende kontrakts værdi. Denne sats kan forhøjes til 4-20 % i tilfælde af gentagelse inden for de første fem år efter den første forseelse.

2.

I de tilfælde, der er omhandlet i punkt 5.2, litra a), c) og d), udelukkes ansøgere eller tilbudsgivere fra aftaler og tilskud i en periode på højst to år regnet fra det tidspunkt, hvor forseelsen konstateres og bekræftes gennem en kontradiktorisk dialog med kontrahenten.

I de tilfælde, der er omhandlet i punkt 5.2, litra b) og e), udelukkes ansøgere eller tilbudsgivere fra aftaler og tilskud i en periode på mindst et år og højst fire år regnet fra forkyndelsen af dommen.

Disse perioder kan forlænges til fem år i tilfælde af en ny forseelse inden for de første fem år efter den første forseelse eller første dom.

3.

De tilfælde, der er nævnt i punkt 5.2, litra e), er følgende:

—

Mindst tre års dokumenteret erfaring med at forberede og gennemføre kvalitative konjunktur- og forbrugerundersøgelser.

—

Dokumenteret erfaring inden for mindst to af følgende områder:

—

Evne til at anvende metodologien i det fælles harmoniserede program for konjunktur- og forbrugerundersøgelser i Den Europæiske Union og til at følge Kommissionens instrukser: opfylde de månedlige rapporteringsfrister, gennemføre forbedringer og ændringer i undersøgelsesprogrammet efter anmodning fra Kommissionens tjenestegrene som aftalt ved koordinationsmøder med repræsentanter for de deltagende organer/institutter.

—

Ansøgerens ekspertise og erfaring inden for de områder, der er anført under punkt 6.2.

—

Den foreslåede undersøgelsesmetodologi, herunder stikprøvemetode, stikprøvestørrelse, dækningsgrad, svarprocent.

—

Ansøgerens kompetence og knowhow vedrørende de særlige undersøgelseskarakteristika for den sektor eller det land, hvori de agter at gennemføre undersøgelsen(-erne).

—

Effektiviteten i ansøgerens organisation i form af fleksibilitet, infrastruktur, kvalificerede medarbejdere og faciliteter til udførelse af arbejdet, rapportering af resultater, deltagelse i forberedelsen af undersøgelserne under det fælles harmoniserede program og kontakten med Kommissionen.

—

Forholdet mellem kvalitet og omkostninger.

—

standardforslagsformularen

—

en model til partnerskabsrammeaftalen

—

en model til den specifikke tilskudskontrakt sammen med det bilag, hvori foranstaltningen nærmere beskrives

—

en standardbudgetopgørelse til angivelse af de skønnede udgifter i forbindelse med undersøgelserne samt en finansieringsplan

—

en standardformular vedrørende finansiel identifikation

—

en standardformular vedrørende status som juridisk person

—

en standarderklæring om tilskudsberettigelse.

a)

ved at downloade dem fra følgende internetadresse:

http://europa.eu.int/comm/economy_finance/tenders/call0406_en.htm

b)

eller, hvis det ikke er muligt, ved at rette skriftlig henvendelse til Kommissionen på følgende adresse:

Angiv venligst »Indkaldelse af forslag — ECFIN/2004/A3-01«.

—

En behørigt udfyldt og undertegnet standardformular vedrørende status som juridisk person og den krævede dokumentation til støtte for organets eller instituttets status som juridisk person.

—

En behørigt udfyldt og undertegnet standardformular vedrørende finansiel identifikation.

—

En behørigt undertegnet standarderklæring vedrørende ansøgerens tilskudsberettigelse.

—

Organigram for organet eller instituttet, der viser navn og stilling for ledelsen og den afdeling, der er ansvarlig for gennemførelsen af undersøgelserne.

—

En erklæring fra organet eller instituttet om, at det er villigt til at undertegne standardpartnerskabsrammeaftalen og den specifikke tilskudskontrakt, hvis det udvælges.

—

Dokumentation for sund finansiel stilling: balance og resultatopgørelse for de foregående to regnskabsår, for hvilke der foreligger afsluttede regnskaber, skal vedlægges.

—

En beskrivelse af organets eller instituttets virksomhed, der muliggør en vurdering af dettes kvalifikationer og omfanget og varigheden af dets erfaring inden for de krævede områder under punkt 6.2. Den skal omtale enhver form for undersøgelser, servicekontrakter, konsulentarbejde, rundspørger, publikationer og andet arbejde, som er blevet udført tidligere, med angivelse af kundens navn og af, hvilket arbejde der eventuelt er blevet udført for Europa-Kommissionens regning. Desuden vedlægges de mest relevante undersøgelser og/eller resultater.

—

En detaljeret beskrivelse af den operationelle organisation af gennemførelsen af undersøgelserne. Relevant dokumentation bør vedlægges vedrørende infrastruktur, faciliteter, ressourcer og kvalificerede medarbejdere (kortfattede CV'er), der står til ansøgerens disposition.

—

En detaljeret beskrivelse af den anvendte undersøgelsesmetodologi (stikprøvemetoder, stikprøvefejl, konfidensintervaller, stikprøvestørrelse og estimeret svarprocent mv.).

—

En detaljeret beskrivelse af, hvilke opgaver der vil blive givet i underentreprise.

—

En behørigt udfyldt og specificeret standardbudgetopgørelse (i euro) dækkende en periode på tolv måneder for hver enkelt undersøgelse indeholdende en finansieringsplan for foranstaltningen og en specificeret fordeling af totalsummen og de tilskudsberettigede enhedsomkostninger i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen, herunder udgifterne til underentreprise.

—

Et bevis for eventuelle finansielle bidrag fra andre organisationer.

Europa-Kommissionen

Generaldirektorat ECFIN

»Indkaldelse af forslag — ECFIN/2004/A3-01«

Kontor ECFIN-R-2

BU-1 3/13

B-1049 Bruxelles.

a)

enten pr. rekommanderet brev poststemplet senest den 16. november 2004 (poststemplet gælder som bevis)

b)

eller ved indlevering til Europa-Kommissionens centrale posttjeneste (personligt af ansøgeren eller af en af ham bemyndiget repræsentant, herunder private kurertjenester) til følgende adresse: