14.9.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/1

14.9.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/2

Navn

:

Ministero delle Politiche Agricole e Forestali

Adresse

:

Via XX Settembre, 20 — 00187 Roma

Tlf.

:

(39-06) 481 99 68

Fax

:

(39-06) 42 01 31 26

E-mail

:

qualita@politicheagricole.it

2.1.

:

Navn

:

Consorzio per la tutela e la valorizzazione della produzione olivicola della provincia di Viterbo

2.2.

:

Adresse

:

Via Matteotti, 73 — 01100 Viterbo

2.3.

:

Sammensætning

:

producent/forarbejdningsvirksomhed (x) andet ( )

4.1.

Navn: »Tuscia«.

4.2.

Beskrivelse: Ekstra jomfruolivenolie med følgende egenskaber:

4.3.

Geografisk område: De oliven der anvendes til fremstilling af ekstra jomfruolie af typen »Tuscia«, dyrkes og forarbejdes i følgende kommuner i Viterbo-provinsen i Lazio-regionen: Acquapendente, Bagnoregio, Barbarano Romano, Bassano in Teverina, Bassano Romano, Blera, Bolsena, Bomarzo, Calcata, Canepina, Capodimonte, Capranica, Caprarola, Carbognano, Castel S. Elia, Castiglione in Teverina, Celleno, Civita Castellana, Civitella d'Agliano, Corchiano, Fabrica di Roma, Faleria, Gallese, Gradoli, Graffignano, Grotte di Castro, Latera, Lubriano, Marta, dele af Montalto di Castro, Montefiascone, Monteromano, Nepi, Oriolo Romano, Orte, Piansano, Proceno, Ronciglione, S. Lorenzo Nuovo, Soriano nel Cimino, Sutri, Tarquinia, dele af Tuscania, Valentano, Vallerano, Vasanello, Vejano, Vetralla, Vignanello, Villa S. Giovanni in Tuscia, Viterbo, samt Vitorchiano. Den nøjagtige geografiske afgrænsning fremgår af produktionsspecifikationen.

4.4.

Bevis for oprindelse: Olivendyrkning begyndte at vinde udbredelse i dette område i det 4. århundrede f. K. som følge af samhandelen mellem etruskere, fønikere og grækere fra det storgræske rige. Man har fundet olivenkerner i arkæologiske udgravninger i det sydlige Etrurien i Viterbo-provinsen.

Tuscia-området — der i dag svarer til Viterbo-provinsen — bestod oprindeligt af Etrurien, som på latinsk hed Hetruria eller Aetruria, og hvis indbyggerne var de såkaldte etruskere eller etrurere. I det 2. århundrede efter Kristi fødsel begyndte romerne at bruge navnet Tusci eller Tuscia om området. Med tiden blev Tuscia den officielle betegnelse på Etrurien, som det fremgår af den administrative omlægning af det antikke Italien, der blev gennemført af kejser Diocletian (284-305). Malerier i etruskiske grave viser at indbyggerne i området dyrkede oliven og fremstillede olivenolie. Senere begyndte også romerne at være aktive på dette felt, idet de på deres gårde (villae) rundt omkring i Tuscia-området dyrkede oliven og fremstillede olivenolie ved hjælp af kværne, hvoraf et typisk eksempel kan ses i Civita di Bagnoregio. I visse lokale produktionscentre (for eksempel Fabrica di Roma og Civita Castellana) fremstillede man gennem flere århundreder keramikkrukker til transport og oplagring af olie.

4.5.

Fremstillingsmetode: Ekstra jomfruolie af typen »Tuscia« fremstilles af oliven af sorterne Frantoio, Caninese e Leccino. En eller flere af nævnte sorter udgør mindst 90 % af træerne på de enkelte bedrifter. Der tillades således højst 10 % af træer af en anden sort.

Olivendyrkning er en af de mest udbredte afgrøder i området; enkeltsortsbedrifter har mellem 150 og 300 træer pr. ha; bedrifter med intensiv dyrkning kan have over 300 træer pr. ha, og flersortsbedrifter op til 100 træer pr. ha.

I enkeltsortsbedrifter har træerne for det meste en busket krone, eller en krone i Y-form, enkeltkegle eller omvendt kegle, medens den mest almindelige kroneform i flersortsbedrifter er flerkegler eller ubeskåret krone. Beskæring sker almindeligvis årligt, idet tidsrummet mellem styninger er længere.

Der foretages en målrettet og integreret skadedyrsbekæmpelse på grundlag af lokale konsulenters råd. Der er forbud mod brug af ukrudtsmidler og udtørrende midler.

Frugten høstes direkte fra træet; høsten indledes, når frugten begynder at blive mørk, og slutter senest den 20. december for de tidlige sorters vedkommende (Leccino, Frantoio, Maurino, Pendolino) og senest den 15. januar for de sene sorters vedkommende (Caninese, Moraiolo).

Der er forbud mod brug af frugtløsningsmidler. Olivenproduktionen er højst på 9 000 kg pr. ha i enkeltsortsbedrifter, medens flersortsbedrifter og sammensluttede bedrifter højst har en olivenproduktion pr. træ på 90 kg. Frugten transporteres til oliemøllen inden for et døgn efter høsten; her sker bearbejdningen senest et døgn efter modtagelsen. Frugten transporteres i særlige kasser.

Der anvendes følgende udvindingsteknik:

Produktion, forarbejdning og aftapning sker inden for det afgrænsede område. At også aftapningen sker inden for området, skyldes, at det for at bevare Tuscia-oliens særlige egenskaber og kvalitet er nødvendigt, at den kontrol, der foretages af en uafhængig instans, overvåges af de pågældende producenter selv. Producenterne tillægger beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen stor betydning, idet de hermed opnår mulighed for en bedre indtjening, jf. forordningens målsætninger og retningslinjer. Endvidere finder aftapning traditionelt sted inden for området. Producenter, som ønsker at bringe ekstra jomfrueolie i handelen under Tuscia-betegnelsen, er forpligtet til at indskrive deres dyrkningsarealer og deres forarbejdnings- og aftapningsanlæg i særlige registre, som føres og holdes ajour af kontrolinstansen, således at produktet kan spores tilbage til producenten.

4.6.

Tilknytning: Tuscia-området er særegent i geomorfologisk og landskabsmæssig henseende. De store vulkansøer Bolsena, Vico og Bracciano og Mezzano-, Monterosi- og Martignano-bækkenerne er omgivet af bjergområderne Volsini, Cimini og Sabatini. Uanset de forskelligartede højdeforhold har disse områder af vulkansk oprindelse samme karakter. Der har udviklet sig en rig fauna og vegetation som følge af klimaet. Området egner sig fortrinligt til olivendyrkning takket være den gode landbrugsjord og det særligt gunstige mikroklima, som skyldes områdets særlige geomorfologiske forhold (bakkedrag og søer): Ekstra jomfruolie fra Tuscia er således et meget typisk og enestående produkt.

Olivenolie spiller en meget vigtig rolle i den lokale madlavning.

Området har et tempereret klima med omkring 900 mm i årlig nedbør, fortrinsvis i forårs- og efterårsmånederne, lige bortset fra Colli Cimini-områder, der har større temperaturudsving og mere regn.

4.7.

Kontrolstrukturer:

4.8.

Mærkning: Ekstra olivenolie markedsføres i glas- eller ståldunke på højst 5 l.

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Tuscia« anføres sammen med de øvrige lovpligtige oplysninger på etiketten med klar skrift, som ikke må kunne slettes.

Etiketten skal ydermere være påtrykt det specifikke og entydige logo, der altid ledsager betegnelsen. Dette logo er nyudformet på grundlag af en etruskisk terracotta-dekoration, som blev fundet ved udgravningen af Acquarossa-bosættelsen ved Viterbo.

Den mørkt okkerfarvede dekoration danner baggrund for teksten »Tuscia«, som står med mørkerød skrift. Produktspecifikationen indeholder et billede af logoet og en specificering af de heri brugte farver.

4.9.

Nationale krav:

14.9.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/5

1.1.

I henhold til af artikel 19, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet (1) og artikel 32 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (2) finder statsstøttereglerne i EF-traktatens artikel 87, 88 og 89 anvendelse på produktion af fiskevarer og handel med dem.

Fra princippet i traktatens artikel 87, stk. 1, om, at statsstøtte er uforenelig med fællesmarkedet, gælder undtagelserne i artikel 87, stk. 2 og 3. Inden for fiskerisektoren vil Kommissionen forvalte disse undtagelser på grundlag af nærværende retningslinjer.

1.2.

Disse retningslinjer gælder for hele fiskerisektoren og omfatter udnyttelse af levende akvatiske ressourcer og af akvakultur samt midler til produktion, forarbejdning og afsætning af herved fremkomne produkter, men ikke lystfiskeri eller sportsfiskeri, som ikke fører til salg af fiskevarer.

De vedrører alle foranstaltninger, som udgør støtte i betydningen i traktatens artikel 87, stk. 1, herunder foranstaltninger, der indebærer en hvilken som helst form for økonomisk fordel, hvad enten de finansieres direkte eller indirekte over de offentlige myndigheders budgetter (på nationalt, regionalt eller lokalt plan) eller med andre statsmidler. F.eks. skal følgende anses for støtte: kapitaloverførsler, lån til nedsat rente, rentegodtgørelser, bestemte statsinteresser i firmaernes kapital, støtte, som finansieres ved særlige afgifter eller parafiskale afgifter, støtte, der ydes i form af statskaution for banklån, lempelse af skatter eller afgifter eller fritagelse for dem, herunder hurtig afskrivning og nedsættelse af sociale bidrag.

2.1.

Ifølge artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2792/1999 gælder traktatens artikel 87, 88 og 89 ikke for medlemsstaternes obligatoriske finansielle bidrag til foranstaltninger, der medfinansieres af EF og er forudset i de udviklingsplaner, som er nævnt i samme forordnings artikel 3, stk. 3, og defineret i artikel 9, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (4) eller artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2370/2002 af 20. december 2002 om en EF-hasteforanstaltning for ophugning af fiskerfartøjer (5). Medlemsstaterne skal således ikke anmelde sådanne bidrag til Kommissionen. Bidragene er ikke omfattet af nærværende retningslinjer.

Ifølge artikel 19, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2792/1999 skal foranstaltninger, der indebærer, at medlemsstaterne foretager en offentlig finansiering, som er mere vidtgående end bestemmelserne i samme forordning eller i forordning (EF) nr. 2370/2002 om obligatoriske finansielle bidrag, jf. artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2792/1999, imidlertid anmeldes som statsstøtte til Kommissionen. De er omfattet af disse retningslinjer.

For at formindske den administrative byrde, anvendelsen af artikel 19, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2792/1999 kan føre med sig, og for at lette udbetalingen fra Fællesskabets strukturfonde er det i medlemsstaternes interesse klart at sondre mellem de obligatoriske finansielle bidrag, de har til hensigt at give til medfinansiering af fællesskabsforanstaltninger inden for rammerne af Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2792/1999, som ikke skal anmeldes, og statsstøtte, der kræver anmeldelse.

2.2.

Medlemsstaterne skal ikke anmelde støtte til fiskerisektoren, som opfylder betingelserne i de gruppefritagelsesforordninger, der vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (6). Denne støtte omfatter:

2.3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (11) gælder ikke for fiskerisektoren.

3.1.

I fiskerisektoren som i Fællesskabets andre økonomiske sektorer går Fællesskabets politik for statsstøtte ud på at forhindre konkurrenceforvridning på det indre marked.

Statsstøtte i fiskerisektoren er kun berettiget, hvis den er i overensstemmelse med konkurrencepolitikkens og den fælles fiskeripolitiks målsætninger, således som de fremgår af disse retningslinjer og særligt af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (12) og forordning (EF) nr. 2792/1999 og (EF) nr. 104/2000.

3.2.

Det er vigtigt at sikre overensstemmelse og sammenhæng mellem Fællesskabets politik for kontrol med statsstøtte og for udnyttelse af den fælles fiskeripolitiks strukturfonde.

Til foranstaltninger, hvortil der kan ydes fællesskabsmidler, kan der derfor kun ydes statsstøtte, hvis de opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 2792/1999. Statsstøttens andel af det finansielle bidrag udtrykt som en procentdel af de omkostninger, hvortil der kan ydes støtte, kan som subventionsækvivalent under ingen omstændigheder overstige den samlede sats for støtte fra medlemsstaterne og Fællesskabet, som er fastsat i samme forordnings bilag IV.

Kommissionen vil vurdere støtte til foranstaltninger, der ikke er omfattet af disse retningslinjer eller af forordning (EF) nr. 1595/2004, på grundlag af sagens konkrete omstændigheder under hensyn til principperne i traktatens artikel 87, 88 og 89 og til Fællesskabets fælles fiskeripolitik.

3.3.

Det er afgørende, at der ikke gives støtte i tilfælde, hvor fællesskabsretten og særligt reglerne i den fælles fiskeripolitik, ikke overholdes. Statsstøtte kan derfor kun anses for at være forenelig med fællesmarkedet, hvis den pågældende medlemsstat, inden den bevilger støtten, sørger for at kontrollere, at de finansierede foranstaltninger og deres virkninger er i overensstemmelse med fællesskabsretten. I støtteperioden skal medlemsstaterne kontrollere, at støttemodtagerne overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik. Hvis det i støtteperioden konstateres, at støttemodtageren ikke overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik, skal støtten tilbagebetales i forhold til overtrædelsens grovhed.

3.4.

For at sikre, at støtten er nødvendig og virker som tilskyndelse til at udvikle bestemte aktiviteter, kan støtte til aktiviteter, modtageren også ville have iværksat under almindelige markedsvilkår, ikke anses for at være forenelig med fællesmarkedet. Der må ikke ydes støtte til aktiviteter, som modtageren allerede har iværksat.

3.5.

Statsstøtten må ikke virke beskyttende: Den skal fremme rationalisering og effektivisering af produktionen og afsætningen af fiskevarer. En sådan støtte skal medføre varige forbedringer, så erhvervet kan udvikle sig alene på grundlag af markedsindtægter.

3.6.

Statsstøtte til eksport af eller handel med fiskevarer inden for Fællesskabet er uforenelig med fællesmarkedet.

3.7.

Statsstøtte, som tildeles uden at pålægge modtagerne forpligtelser, der tjener formålene med den fælles fiskeripolitik, og som skal forbedre virksomhedernes situation og øge deres likviditet, eller som beregnes på grundlag af den producerede eller afsatte mængde, produktpriserne, de producerede enheder eller produktionsmidlerne, og som medfører en formindskelse af modtagerens produktionsomkostninger eller en forbedring af modtagerens indtjening, er driftsstøtte og derfor uforenelig med fællesmarkedet. Kommissionen vil anvende denne regel strengt på al driftsstøtte, herunder støtte i form af skattelettelse eller nedsættelse af bidrag til sociale sikringsordninger eller arbejdsløshedsunderstøttelsesordninger.

3.8.

Af hensyn til gennemsigtigheden kan Kommissionen ikke erklære nogen støtte for forenelig med fællesmarkedet, hvis den pågældende medlemsstat ikke har opgivet støtteintensiteten og det samlede støttebeløb pr. foranstaltning.

I overensstemmelse med Kommissionens faste praksis bør lofterne normalt hellere fastsættes som støtteintensiteten i forhold til en række omkostninger, hvortil der kan ydes støtte, end som maksimale støttebeløb. Der tages imidlertid hensyn til alle forhold, som gør det muligt at bedømme den reelle fordel for modtageren.

Den samlede virkning for modtageren af alle foranstaltninger, der indebærer et element af støtte, som de statslige myndigheder har ydet i henhold til fællesskabsretten eller national, regional eller lokal lovgivning, særligt foranstaltninger til fremme af regionaludviklingen, tages i betragtning, når statsstøtteordningerne skal vurderes.

3.9.

Retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte (13) gælder ikke for denne sektor. De dele af regionalstøtteordningerne, der inddrager fiskerisektoren, vil blive undersøgt på grundlag af nærværende retningslinjer.

3.10.

Statsstøtte til de kategorier af foranstaltninger, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1595/2004, vil, hvis den tager sigte på at hjælpe andre virksomheder end SMV eller overskrider lofterne i samme forordnings artikel 1, stk. 3, blive vurderet på grundlag af disse retningslinjer og efter de kriterier, som er fastsat for de enkelte kategorier af foranstaltninger i samme forordnings artikel 4-13.

4.1.1.

Statsstøtte til miljøbeskyttelse vil blive vurderet efter EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse (14). Foruden at skulle opfylde kravene i disse retningslinjer vil statsstøtte til miljøbeskyttelse ikke blive anset for forenelig med fællesmarkedet, hvis den gælder et fartøjs kapacitet eller skal forøge fiskeredskabernes effektivitet.

4.1.2.

Statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder vil blive vurderet i overensstemmelse med Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (15). Foruden at skulle opfylde kravene i disse retningslinjer kan statsstøtte til omstrukturering af virksomheder, hvis aktiviteter omfatter havfiskeri, kun tildeles, hvis Kommissionen har fået forelagt en egnet plan for nedskæring af flådekapaciteten med mere end det, som er obligatorisk efter fællesskabsretten.

4.3.1.

Støtte til midlertidigt ophør med fiskerivirksomhed kan anses for forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder betingelserne i artikel 16 i forordning (EF) nr. 2792/1999.

Hvis det drejer sig om midlertidigt ophør med fiskerivirksomhed inden for rammerne af en genopretningsplan eller forvaltningsplan, kan statsstøtte kun anses for forenelig med fællesmarkedet, hvis planen er blevet vedtaget i overensstemmelse med artikel 5 eller 6 i forordning (EF) nr. 2371/2002.

Hvis det drejer sig om midlertidigt ophør med fiskerivirksomhed på grundlag af en hasteforanstaltning, kan statsstøtte kun anses for forenelig med fællesmarkedet, hvis foranstaltningen er blevet vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med enten artikel 7 i forordning (EF) nr. 2371/2002 eller artikel 45, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (17) eller af en eller flere medlemsstater i overensstemmelse med enten artikel 8 i forordning (EF) nr. 2371/2002 eller artikel 45, stk. 2 i forordning (EF) nr. 850/98.

4.3.2.

Ifølge artikel 12, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2792/1999 kan sociale ledsageforanstaltninger for besætningsmedlemmer på fiskerfartøjerne for at lette et midlertidigt ophør med fiskerivirksomhed som led i planer for beskyttelse af de akvatiske ressourcer anses for forenelige med fællesmarkedet.

Ophør med fiskerivirksomhed skal vedtages af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 8, 9 eller 10 i forordning (EF) nr. 2371/2002 eller artikel 46 i forordning (EF) nr. 850/98 eller artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 88/98 af 18. december 1997 om fastsættelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund (18) eller artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1626/94 af 27. juni 1994 om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (19).

Beskyttelsesplaner for de akvatiske ressourcer skal, foruden den midlertidige indstilling af virksomheden, omfatte effektive foranstaltninger til begrænsning af fiskeridødeligheden, f.eks. en varig indskrænkning af fiskerikapaciteten eller indførelse af tekniske foranstaltninger. Planerne skal anmeldes til Kommissionen og indeholde nøjagtige, målelige målsætninger og en tidsplan.

Kommissionen anmoder straks Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité, som blev nedsat ved artikel 33, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2371/2002, om at udtale sig om planerne. Der skal forelægges dokumentation for planernes sociale virkninger og angives en begrundelse for at træffe særlige foranstaltninger, som er mere vidtgående end den normale sociale sikringsordning. Kun personer, der som hovedbeskæftigelse arbejder om bord på et operationelt, søgående fiskerfartøj, betragtes som besætningsmedlemmer. Det kan ikke ydes støtte til ejere af fartøjer, medmindre deres hovedbeskæftigelse er arbejde om bord på egne fartøjer.

Videnskabelig og om nødvendigt økonomisk begrundelse for en sådan støtte skal ledsage anmeldelsen af foranstaltningen til Kommissionen. Foranstaltningerne må ikke være mere vidtgående end det, som er strengt nødvendigt for at nå de opstillede mål, og skal være af begrænset varighed. Overkompensation skal undgås.

Kompensation fra en medlemsstat kan ydes over et år og kan forlænges med endnu et år.

4.3.3.

Statsstøtten i punkt 4.3.1 og 4.3.2 må kun dække en del af det indtægtstab, som er forbundet med en foranstaltning for midlertidigt ophør.

4.3.4.

Støtte til indskrænkning af fiskerivirksomhed, som en medlemsstat indfører for at nedskære fiskeriindsatsen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2371/2002, er ikke tilladt.

4.4.1.

Støtte til fornyelse af fiskerfartøjer kan anses for forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder kravene i artikel 9 og 10 i forordning (EF) nr. 2792/1999 og i punkt 1.3 i bilag III dertil, og statsstøttebeløbet udtrykt som subventionsækvivalent ikke overstiger den sats for samlet støtte fra medlemsstaterne og Fællesskabet, som er fastsat i samme forordnings bilag IV.

Der må ikke gives støtte til skibsværfterne til bygning af EF-fiskerfartøjer. Støtte til skibsværfter til bygning, reparation eller ombygning af ikke-EF-fiskerfartøjer er undergivet rammebestemmelserne for statsstøtte til skibsbygning (20).

4.4.2.

Støtte til modernisering og udrustning af fiskerfartøjer kan anses for forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder kravene i artikel 9 og 10 i forordning (EF) nr. 2792/1999 og i punkt 1.4 i bilag III hertil, forudsat statsstøttebeløbet udtrykt som subventionsækvivalent ikke overstiger den sats for samlet støtte fra medlemsstaterne og Fællesskabet, som er fastsat i samme forordnings bilag IV.

4.4.3.

Støtten i punkt 4.4.1 og 4.4.2 kan kun gives, hvis bestemmelserne i artikel 13 i forordning (EF) nr. 2371/2002, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1438/2003 af 12. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til EF's flådepolitik som fastsat i kapitel III i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 (21) og, hvor det er relevant, i Rådets forordning (EF) nr. 639/2004 af 30. marts 2004 om forvaltning af fiskerflåder, der er registreret i regioner i Fællesskabets yderste periferi (22), opfyldes.

4.4.4.

Støtte til køb af brugte fartøjer kan kun anses for forenelig med fællesmarkedet, hvis den opfylder bestemmelserne i artikel 12, stk. 3, litra d), og artikel 12, stk. 4, litra f), i forordning (EF) nr. 2792/1999.

4.4.5.

Ingen statsstøtte til investering i fiskerflåden kan anses for forenelig med fællesmarkedet eller tildeles af medlemsstaterne, hvis den skal gå til foranstaltninger, hvortil Fællesskabet har suspenderet sin finansielle støtte i henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2371/2002.

14.9.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/13

(1)

Den 25. august 1998 anmodede det tysk fodboldforbund (DFB) i medfør af artikel 2, henholdsvis artikel 4, i forordning 17, om en negativattest, henholdsvis en individuel fritagelse i henhold til traktatens artikel 81, stk. 3, for det centrale salg af radio- og tv-rettigheder samt andre tekniske udnyttelsesrettigheder (1) til mesterskabskampene i mændenes Bundesliga og 2. Bundesliga. Den 30. oktober 2003 offentliggjorde Kommissionen i en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning 17, at den havde til hensigt at træffe en positiv afgørelse (2) med hensyn til en ændret ordning for det centrale salg og modtog i den forbindelse bemærkninger fra interesserede tredjeparter.

(2)

Kommissionen underrettede ved brev af 18. juni 2004 DFB og ligaforeningen om sin foreløbige vurdering i henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 1/2003.

(3)

Problemerne ligger efter Kommissionens foreløbige vurdering i overdragelsen af medierettighederne til Bundesligaen og 2. Bundesliga fra klubberne til ligaforeningen og det hertil knyttede centrale salg. Ligaforeningen bestemmer salgsoverenskomsterne pris samt art og omfang af udnyttelsen. På grund af aftalen om centralt salg og det hertil knyttede fælles salg hindres klubberne i på egen hånd at forhandle med tv- og radioselskaber og/eller sportsrettighedsagenturer. Konkurrence ved salg af rettigheder er udelukket. Klubberne hindres især i at træffe uafhængige forretningsmæssige afgørelser om priser eller bestemme art og omfang af rettighedsoverdragelser, der afviger fra det centrale salg.

(4)

Desuden har det centrale salg efter den foreløbige vurdering en negativ indvirkning på de senere led på de relevante tv-markeder og markeder for nye medier, da muligheden for udbud af udsendelser med fodboldindhold spiller en vigtig rolle i programudbydernes konkurrence om reklameindtægter, respektive abonnenter eller pay-per-view-kunder.

(5)

Ligaforeningen bekræftede i den forbindelse sine tidligere tilsagn i forbindelse med den forudgående anmeldelse, og der er heri taget hensyn til de bemærkninger, der er fremsat på baggrund af artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17, dvs. artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 1/2003. Forpligtelserne er sammenfattet kort i det følgende og offentliggjort i fuldt omfang på internettet på Generaldirektoratet for Konkurrences hjemmeside.

(6)

Ligarettighederne tilbydes i flere pakker i en gennemskuelig og ikke-diskriminerende procedure. Løbetiden for de kontrakter, der indgås med agenten og med underlicenstagerne, kommer ikke til at overstige tre spillesæsoner.

(7)

Direkte transmission fra Bundesligaen og 2. Bundesliga vil af Ligaen blive tilbudt i to pakker, både til udbydere af ukodet tv og af betalings-tv. En tredje pakke giver erhververen ret til direkte transmission af mindst to kampe i Bundesligaen samt til forskudt transmission af højdepunkter på ukodet (gratis) tv. En fjerde pakke omfatter direkte transmission af kampe i 2. Bundesliga samt rettigheder til forskudt transmission af højdepunkter på ukodet tv. Rettigheder til anden- og tredjehåndsudnyttelse bliver tilbudt i en femte pakke. Pakkerne 3 til 5 kan dog tildeles flere operatører.

(8)

Pakke 6 giver ret til at sende kampe fra Bundesligaen og 2. Bundesliga direkte og/eller lettere forskudt på internettet. Fra den 1. juli 2006 giver pakken ret til at sende kampe direkte eller lettere forskudt. Ligaforeningen vil for hver spilledag tilbyde i alt mindst 90 minutters direkte transmission af kampene på internettet, f.eks. i form af »conference call«. En syvende pakke vedrører forskudt dækning af højdepunkter. Pakke 8 giver ret til at sende kampe fra Bundesligaen og/eller 2. Bundesliga direkte eller næsten direkte og/eller tidsforskudt via mobiltelekommunikation. Pakke 9 giver ret til tidsforskudt at sende klip af kampe i Bundesligaen og/eller 2. Bundesliga via mobilkommunikation.

(9)

Den enkelte klub kan inden for EØS sælge sine hjemmekampe til en tv-station, der sender gratis tv, 24 timer efter kampen med henblik på én enkelt gratis tv-transmission af kampen i fuld udstrækning.

(10)

Den enkelte klub kan vise en sammenfatning af sine hjemme- og udekampe på højst 30 minutter på internettet halvanden time efter kampens afslutning. Fra den 1. juli 2006 kan den enkelte klub efter kampens afslutning vise sine hjemme- eller udekampe i fuld udstrækning på sin egen eller tredjemands hjemmeside. Den enkelte klub kan sælge transmissionen af sine hjemmekampe til udbydere af mobilkommunikation inden for EØS. Den enkelte klub kan overdrage dækningen af sine hjemmekampe til fri radiomodtagelse efter kampens afslutning uden begrænsninger. Ved direkte udsendelser må dækningen ikke overskride 10 minutter pr. halvleg.

(11)

Ovennævnte rettigheder må ikke afhændes på en sådan måde, at en operatør kan fremstille et produkt, som er i modstrid de interesser, DFB og ligaforeningen eller køberen af pakke 1-9 har i at opretholde et ensartet produkt, og som spolerer de fordele, der knytter sig til varemærker (branding) og centralt salg (one-stop-shop).

(12)

Ifølge parternes forslag tilfalder uudnyttede rettigheder klubberne til fri afbenyttelse. Dog har ligaforeningen stadig ret til parallelt, ikke eksklusivt salg af den tilsvarende pakke. Det gælder for det første, når ligaforeningen ikke har afhændet visse rettigheder, som var beregnet til centralt salg. Hvis der 14 dage efter den første spilledag i spillesæsonen ikke er indgået nogen aftale med en operatør om en af ovennævnte pakker, hvor rettighederne er fastlagt, kan klubberne fra dette tidspunkt til slutningen af spillesæsonen selv udnytte rettighederne fra den uudnyttede pakke for så vidt angår deres hjemmekampe. For det andet træder klubberne til, når operatøren (indehaveren af rettighederne) uden saglig grund ikke udnytter disse.

(13)

De ændringer, der vedrører fjernsyn, træder i kraft den 1. juli 2006. Alle andre ændringer gælder fra den 1. juli 2004. Med disse overgangsfaser vil det være muligt successivt at tage hensyn til konkurrencemæssige betænkeligheder uden at spolere afviklingen af kampene i Bundesligaen og 2. Bundesliga.

(14)

De licensaftaler, der skal indgås, er ikke dækket af ovennævnte salgsmodel. Der tages derfor forbehold for en særlig undersøgelse i den forbindelse på grundlag af fællesskabsretten, især hvis en enkelt bruger kumulativt skulle erhverve flere centralt solgte pakker med eksklusive udnyttelsesrettigheder.

(15)

Med forbehold af resultatet af markedstesten agter Kommissionen at vedtage en beslutning i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 1/2003, hvorved de tilsagn, der er sammenfattet ovenfor og offentliggjort i fuldt omfang på internettet på Generaldirektoratet for Konkurrences hjemmeside, erklæres for bindende. Med henblik herpå opfordrer den alle interesserede parter til at indsende deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse.

(16)

Interesserede parter anmodes om ligeledes at indsende en ikke-fortrolig udgave af deres bemærkninger, hvor forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger er slettet og efter omstændighederne erstattet af en ikke-fortrolig udgave eller af ordet »[forretningshemmeligheder]« eller »[fortroligt]«.

(17)

Bemærkningerne sendes med angivelse af referencen »COMP/C-2/37.124 — Fælles salg af medierettighederne til Deutsche Bundesliga« til følgende adresse:

14.9.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/16

—

gratis på Kommissionens websted for konkurrence (http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form i »CDE«-versionen af Celex-databasen under dokumentnummer 32004M3545. Celex er et datamatiseret dokumentationssystem over EU-retten. (http://europa.eu.int/celex).

14.9.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 229/16

—

gratis på Kommissionens websted for konkurrence (http://europa.eu.int/comm/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form i »CEN«-versionen af Celex-databasen under dokumentnummer 32004M3539. Celex er et datamatiseret dokumentationssystem over EU-retten (http://europa.eu.int/celex).