ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 193A

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

47. årgang
29. juli 2004


Informationsnummer

Indhold

Side

 

III   Oplysninger

 

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA)

2004/C 193A/1

Ansættelse ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (London)

1

 

Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad

2004/C 193A/2

Indkaldelse af ansøgninger ACER-B-2004

3

DA

 


III Oplysninger

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA)

29.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CA 193/1


ANSÆTTELSE VED DET EUROPÆISKE LÆGEMIDDELAGENTUR (LONDON)

(2004/C 193 A/01)

Agenturet har ansvaret for at koordinere vurderingen og overvågningen af human- og veterinærmedicinske lægemidler i Den Europæiske Union (jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2309/93 af 22. juli 1993, EFT L 214 af 24.8.1993, og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004, EUT L 136 af 30.4.2004). EMEA blev oprettet i januar 1995. Det har tæt kontakt til Europa-Kommissionen, de 25 EU-medlemsstater, landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og mange andre grupper inden for den offentlige og den private sektor.

De kan indhente yderligere oplysninger om EMEA og agenturets aktiviteter via internettet; vores webadresse er http://www.emea.eu.int

Det Europæiske Lægemiddelagentur agter gennem udvælgelse at oprette en ansættelsesreserve for følgende stillinger:

EMEA/A/186: fuldmægtig (videnskabelig), afdelingen for veterinærlægemidler, sikkerhed ved lægemidler (A*8)

EMEA/A/187: fuldmægtig (videnskabelig), afdelingen for vurdering af humanmedicinske lægemidler før godkendelse, leder af specialgruppen onkologi (A*8)

EMEA/A/188: fuldmægtig (videnskabelig), afdelingen for vurdering af humanmedicinske lægemidler før godkendelse, leder af specialgruppen intern medicin/det centrale nervesystem (A*8)

EMEA/A/189: Fuldmægtig (videnskabelig), afdelingen for vurdering af humanmedicinske lægemidler før godkendelse, leder af specialgruppen intern medicin/diabetes/stofskiftesygdomme (A*8)

EMEA/A/190: fuldmægtig (videnskabelig), afdelingen for vurdering af humanmedicinske lægemidler før godkendelse, sikkerhed og virkning/videnskabelig rådgivning og Lægemidler til sjældne sygdomme (A*5)

EMEA/A/191: fuldmægtig (videnskabelig), afdelingen for vurdering af humanmedicinske lægemidler før godkendelse, lægemiddelkvalitet (A*5)

EMEA/A/192: fuldmægtig, afdelingen for kommunikation og netværk, it-arkitekt (A*5)

EMEA/B/193: assistent, administration: projektstyring/økonomisk forvaltning (B*3).

De udvalgte ansøgere optages på en reserveliste og kan, afhængigt af budgetsituationen, blive tilbudt en femårig kontrakt, som kan forlænges, i overensstemmelse med vilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 56 af 4.3.1968) (1).

Tjenestestedet er London.

Ansøgeren skal være statsborger i De Europæiske Fællesskaber, Island, Norge eller Liechtenstein og være i besiddelse af sine borgerlige rettigheder.

De udførlige betingelser, stillingsbeskrivelserne og det obligatoriske ansøgningsskema downloades fra EMEA's websted http://www.emea.eu.int/. Ansøgningsskemaet skal behørigt underskrives og dateres og skal sammen med al fornøden dokumentation indsendes senest den 20. september 2004 (poststemplets dato er afgørende) til følgende adresse:EMEA — Head of Personnel, 7 Westferry Circus, Canary Wharf, London E14 4HB, United Kingdom (tlf. (44-207) 418 84 00, fax: (44-207) 418 84 16).


(1)  Rådet har vedtaget en ny personalevedtægt, som trådte i kraft den 1. maj 2004. Denne vedtægt indeholder bestemmelser om en ny karrierestruktur. Udvalgte ansøgere vil derfor kunne få tilbudt ansættelse på grundlag af den nye personalevedtægt, i overensstemmelse med bl.a. bestemmelserne i bilag XIII, afdeling II, artikel 12 (se EU's internetportal: http://www.europa.eu.int).


Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad

29.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CA 193/3


INDKALDELSE AF ANSØGNINGER ACER-B-2004

(2004/C 193 A/02)

Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (EUMC) søger ansøgere med henblik på besættelse af bestemte stillinger. De nærmere oplysninger om disse ledige stillinger, observatoriets opgaver og procedurerne, som skal følges ved udfyldelsen af en ansøgning, er offentliggjort på EUMC's internetsted på denne adresse: http://eumc.eu.int.