10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/1

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 27. maj 2004

i sag C-285/02, Edeltraud Elsner-Lakeberg mod Land Nordrhein-Westfalen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Minden) (1)

(Artikel 141 EF - direktiv 75/117/EØF - national foranstaltning, hvorefter fuldtidsansatte og deltidsansatte lærere er forpligtet til at arbejde det samme antal overarbejdstimer, før de har ret til overarbejdsbetaling - indirekte forskelsbehandling af kvindelige arbejdstagere, der er ansat på deltid)

(2004/C 179/01)

Processprog: tysk

I sag C-285/02, angående en anmodning, som Verwaltungsgericht Minden (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, Edeltraud Elsner-Lakeberg mod Land Nordrhein-Westfalen, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 141 EF og af Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder (EFT L 45, s. 19), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), og dommerne A. La Pergola, S. von Bahr, R. Silva de Lapuerta og K. Lenaerts, generaladvokat: F.G. Jacobs, justitssekretær: R. Grass, den 27. maj 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 141 EF og artikel 1 i Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter deltidsansatte — i lighed med fuldtidsansatte — lærere ikke får godtgørelse for overarbejde, såfremt overarbejdet ikke overstiger tre undervisningstimer pr. kalendermåned, hvis denne forskelsbehandling påvirker et væsentligt større antal kvinder end mænd, og hvis en sådan forskelsbehandling ikke tjener til at opfylde et mål, som mangler enhver tilknytning til et bestemt køn, eller ikke er nødvendig til opnåelse af det efterstræbte mål.

(1) EFT C 247 af 12.10.2002

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/1

DOMSTOLENS DOM

(Fjerde Afdeling)

af 27. maj 2004

i sag C-398/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (1)

(Traktatbrud - direktiv 75/442/EØF - miljø - affaldshåndtering)

(2004/C 179/02)

Processprog: spansk

I sag C-398/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: G. Valero Jordana og M. Konstantinidis) mod Kongeriget Spanien (befuldmægtiget: L. Fraguas Gadea), angående en påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (EFT L 194, s. 47), som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 (EFT L 78, s. 32), idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre anvendelsen af direktivets artikel 4, 9 og 13 for så vidt angår lossepladsen i La Bañeza (Spanien), har Domstolen (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J.N. Cunha Rodrigues (refererende dommer), og dommerne J.-P. Puissochet og F. Macken; generaladvokat: L.A. Geelhoed; justitssekretær: R. Grass den 27. maj 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre anvendelsen af direktivets artikel 4, 9 og 13 for så vidt angår lossepladsen i La Bañeza (Spanien).

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EFT C 323 af 21.12.2002.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/2

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 27. maj 2004

i sag C-68/03, Staatssecretaris van Financiën mod D. Lipjes (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nederlandenes Hoge Raad) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 28b, punkt E, stk. 3 - tjenesteydelser, der leveres af formidlere - leveringsstedet for tjenesteydelser)

(2004/C 179/03)

Processprog: nederlandsk

I sag C-68/03, angående en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad (Nederlandene) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag, Staatssecretaris van Financiën mod D. Lipjes, at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 28b i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), i den affattelse, der følger af Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388 (EFT L 376, s. 1), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), og dommerne A. Rosas, A. La Pergola, R. Silva de Lapuerta og.K. Lenaerts; generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer; justitssekretær: R. Grass, den 27. maj 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Artikel 28b, punkt E, stk. 3, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, i den affattelse, der følger af Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388, skal ikke fortolkes således, at den kun angår tjenesteydelser, der leveres af formidlere, hvor aftageren af tjenesteydelsen er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person.

2)	Når en formidlingstransaktion henhører under artikel 28b, punkt E, stk. 3, i sjette direktiv 77/388, som ændret, skal direktivets artikel 28b, punkt A og B, anvendes med henblik på fastsættelsen af det sted, hvor de transaktioner, der ligger til grund for formidlingsydelserne, er blevet udført.

(1) EFT C 83 af 5.4.2003

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/2

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved beslutning truffet den 20. april 2004 af Länsrätten i Stockholms län i sagen Ulf Öberg mod Stockholms läns allmänna försäkringskassa

(Sag C-185/04)

(2004/C 179/04)

Ved beslutning af 20. april 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 22. april 2004, har Länsrätten i Stockholms län i sagen Ulf Öberg mod Stockholms läns allmänna försäkringskassa forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Er et i national lovgivning fastsat krav om, at en forælder skal have været bosat og sygeforsikret i den pågældende medlemsstat i mindst 240 dage forud for barnets fødsel for at få ret til en forældreydelse svarende til forælderens ydelse under sygdom, foreneligt med artikel 12, artikel 17, stk. 2, artikel 18 og 39 EF, med artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1612/68 (1) og med direktiv 96/34 (2) om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS?

ii)

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende: Er det i henhold til fællesskabsretten et krav, at der ved afgørelsen af, om arbejdstageren opfylder karensperioden med hensyn til forsikring efter national lovgivning, skal ske sammenlægning med en periode, hvorunder arbejdstageren har været omfattet af Fællesskabets sygesikringsordning i henhold til bestemmelserne i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15.10.1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968 II, s. 467).

(2) Rådets direktiv af 3.6.1996 (EFT L 145 af 19.6.1996, s. 4).

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/3

Sag anlagt den 22. april 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-187/04)

(2004/C 179/05)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. april 2004 anlagt sag mod Den Italienske Republik af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved K. Wiedner og G. Bambara, som befuldmægtigede.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 (1) om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, navnlig artikel 3, stk. 1, og artikel 11, stk. 3, 6 og 7, i dette direktiv, idet organet ANAS SpA har tildelt selskabet Autostrada Brescia-Verona-Vicenza-Padova SpA koncessionen vedrørende udførelse og drift af Valtrompia-motorvejen som en umiddelbar koncession, gennemført ved aftale af 7. december 1999, uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, selv om betingelserne herfor ikke var opfyldt.

—	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ifølge Kommissionen er den koncession vedrørende udførelse og drift af Valtrompia-motorvejen, som er indgået af ANAS uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, ikke i overensstemmelse med reglerne i direktiv 93/37/EØF og navnlig i artikel 3, stk. 1, og artikel 11, stk. 3, 6 og 7, i dette direktiv.

Direktivets artikel 3 bestemmer, at visse bestemmelser om offentliggørelse på fællesskabsplan finder anvendelse, når de ordregivende myndigheder indgår en koncessionskontrakt om offentlige bygge- eller anlægsarbejder, hvis værdi andrager 5 mio. EUR eller derover. Navnlig fremgår det af direktivets artikel 11, stk. 3, at ordregivende myndigheder, som ønsker at anvende en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder, skal tilkendegive deres hensigt herom ved en bekendtgørelse, som i henhold til stk. 7 i samme bestemmelse skal sendes til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer.

Da kontrakten vedrørende udførelse og drift af Valtrompia-motorvejen har en værdi på ca. 640 mio. EUR, skulle den utvivlsomt have været offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

(1) EFT L 199 af 9.8.1993, s. 54.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/3

Sag anlagt den 22. april 2004 af Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-189/04)

(2004/C 179/06)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 22. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Den Hellenske Republik ved Panagiotis Mylonopolos, juridisk konsulent i Afdelingen for EF-ret i Udenrigsministeriets Særlige Juridiske Kontor, og Vasilios Kiriazoupolos, medlem af statens juridiske Tjeneste, og med valgt adresse i Luxembourg hos Grækenlands Ambassade, 20, rue Marie-Adélaïde.

Den Hellenske Republik har nedlagt følgende påstande:

—

Kompensationskravet fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på 565 656,80 EUR (Den Hellenske Republiks udenrigsministeriums deltagelse i projektet om en fællesdiplomatisk repræsentation for Den Europæiske Union i Abuja, Nigeria) af det samlede kompensationsbeløb på 16 532 989,54 EUR for det regionale handlingsprogram for det kontinentale Grækenland erklæres ugyldigt.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den Hellenske Republik gør herved gældende, at Kommissionen ikke behørigt har taget hensyn til, at tillægsaftalen ikke blev ratificeret af Den Hellenske Republik, hvilket indebærer, at Den Hellenske Republik ikke deltager i projekt Abuja II.

Sagsøgte har heller ikke i tilstrækkelig grad taget hensyn til, at Den Hellenske Republik i betydeligt omfang har opfyldt de forpligtelser, som påhviler den i henhold til dens deltagelse i projekt Abuja I.

Den Hellenske Republik gør i denne samenhæng gældende, at Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har tilsidesat de principper, som gælder for indtægter og overslag, afregning og fastsættelse af fordringer og endelig inddrivelse med kompensation.

Under hensyn hertil har Den Hellenske Republik gjort gældende, at Kommissionen ved sit kompensationskrav til skade for Grækenland har tilsidesat materiel ret, navnlig bestemmelserne i forordning nr. 2342/02 og bestemmelserne i artikel 15 i den oprindelige aftale.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved mellemdom afsagt den 22. april 2004 af Rechtbank 's-Gravenhage i sagen Nederlandse Vereniging Diervoederindustrie Nevedi mod Produktschap Diervoeder

(Sag C-194/04)

(2004/C 179/07)

Ved mellemdom afsagt den 22. april 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 27. april 2004, har Rechtbank 's-Gravenhage i sagen Nederlandse Vereniging Diervoederindustrie Nevedi mod Produktschap Diervoeder forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Er artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/02/EF (1), og/eller samme direktivs artikel 1, stk. 4, for så vidt som denne bestemmelse ændrer artikel 5c, stk. 2, litra a), i direktiv 79/373 ved at indføre et krav om anførelse af vægtprocenter, ugyldige som følge af

a)	manglende hjemmel i artikel 152, stk. 4, litra b), EF

b)	krænkelse af grundlæggende rettigheder, som f.eks. ejendomsretten og retten til fri erhvervsudøvelse

c)	tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet?

Såfremt betingelserne er opfyldt, for at en national domstol i en medlemsstat kan udsætte gennemførelsen en anfægtet retsakt fra fællesskabsinstitutionerne, navnlig også på betingelse af, at spørgsmålet vedrørende gyldigheden af den anfægtede retsakt allerede er blevet forelagt Domstolen af en national ret, har de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater da ligeledes beføjelse til uden særlige retsskridt at udsætte gennemførelsen af den anfægtede retsakt, indtil Domstolen har truffet afgørelse om dens gyldighed?

(1) EUT L 63 af den 6. marts 2002, s. 23-25.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/4

Sag anlagt den 29. april 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland

(Sag C-195/04)

(2004/C 179/08)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 29. april 2004 anlagt sag mod Republikken Finland af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved K. Wiedner og M. Huttunen.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Republikken Finland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 28 EF, fordi Senaatti-kiinteistöt ved indkøb af storkøkkenudstyr har tilsidesat grundlæggende bestemmelser i EF-traktaten, og navnlig princippet om forbud mod forskelsbehandling, som omfatter forpligtelsen til gennemskuelighed.

2.	Republikken Finland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Selv om fællesskabsdirektiverne vedrørende offentlige indkøb ikke finder anvendelse på kontrakter, hvis værdi ligger under den for anvendelsen af direktiverne fastlagte grænseværdi, skal de grundlæggende bestemmelser i EF-traktaten overholdes, navnlig princippet om forbud mod forskelsbehandling, som omfatter forpligtelsen til gennemskuelighed.

De Europæiske Fællesskabers Domstol har udtalt, at selv om visse offentlige indkøbskontrakter falder uden for anvendelsesområdet for indkøbsdirektiverne, skal de ordregivende myndigheder, som indgår dem, ikke desto mindre overholde EF-traktatens grundlæggende bestemmelser. Selv om fællesskabslovgiver har været af den opfattelse, at de detaljerede procedurer i direktiverne vedrørende offentlige indkøb ikke skal anses for at finde anvendelse på offentlige kontrakter, hvis værdi ikke overstiger den i de nævnte bestemmelser fastlagte grænseværdi, betyder dette imidlertid ikke i sig selv, at sådanne indkøbskontakter er undtaget fra fællesskabsrettens anvendelsesområde.

Det fremgår klart af retspraksis, at et indkøb skal offentliggøres i rimeligt omfang, og at forpligtelsen til offentliggørelse også skal overholdes med hensyn til kontrakter, hvis anslåede værdi ligger under grænseværdien for anvendelse af EF-indkøbsdirektiverne.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/4

Sag anlagt den 4. maj 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige

(Sag C-199/04)

(2004/C 179/09)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 4. maj 2004 anlagt sag mod Det Forenede Kongerige af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Claire-Françoise Durand og Florence Simonetti, som befuldmægtigede, bistået af barrister Anneli Howard, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige og Nordirland har undladt at træffe de fornødne foranstaltninger med henblik på en fuldstændig og korrekt gennemførelse af artikel 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 9 i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (1), som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (2).

2.	Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Det bestrides ikke, at Det Forenede Kongerige har vedtaget den fornødne lovgivning til gennemførelse af direktiv 85/337 og af ændringerne i direktiv 97/11. Dette søgsmål angår den af Det Forenede Kongeriges myndigheder anlagte fortolkning og anvendelse af de relevante bestemmelser, som efter Kommissionens opfattelse ikke sikrer en korrekt og fuldstændig gennemførelse af direktivet i national ret, hverken af det oprindelige direktiv eller af direktivet med senere ændringer.

I denne sag har Kommissionen anført, at der foreligger to former for traktatbrud, nemlig følgende:

Den måde, hvorpå Det Forenede Kongeriges myndigheder anvender den nationale test »væsentlig ændret brug« i forbindelse med godkendelsen af en ansøgning om plantilladelse sammenholdt med den snævre fortolkning af udtrykket »projekt«, indebærer, at visse projekter og visse ændringer af eksisterende projekter udelukkes fra direktivets anvendelsesområde, hvilket resulterer i, at proceduren til vurdering af indvirkningen på miljøet ikke anvendes på sådanne projekter

b)	Det Forenede Kongeriges regering har ikke foretaget en tilstrækkelig integrering af kontrollen med områdeanvendelsen og med forureningen, således at alle forpligtelserne i direktivets artikel 3 og 8 efterkommes.

(1) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.

(2) EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 27. april 2004 af Hof van beroep te Antwerpen i sagen den belgiske stat — Finansministeriet mod N.V. Molenbergnatie

(Sag C-201/04)

(2004/C 179/10)

Ved kendelse afsagt den 27. april 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 5. maj 2004, har Hof van beroep te Antwerpen i sagen den belgiske stat — Finansministeriet mod N.V. Molenbergnatie forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Finder artikel 217-232 i EF-toldkodeksen (Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks) (1) — dvs. bestemmelserne i Afsnit VII (»Toldskyld«), kapitel 3 (»Opkrævning af toldskyldsbeløb«), der er inddelt i en Afdeling 1 (»Bogføring af afgiftsbeløbet og underretning af debitor herom« — artikel 217-221) og en Afdeling 2 (»Frist og nærmere regler for betaling af afgiftsbeløbet« — artikel 222-232) — anvendelse på opkrævning af en toldskyld, som opstod før den 1. januar 1994, men hvor opkrævning ikke blev foretaget eller indledt før den 1. januar 1994?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: skal den underretning, som er påkrævet i medfør af EF-toldkodeksens artikel 221, altid foretages efter, at afgiftsbeløbet er blevet bogført, eller anderledes udtrykt, skal bogføringen af afgifterne altid gå forud for den underretning, som er påkrævet i medfør af EF-toldkodeksens artikel 221?

Er en for sen underretning af debitor om afgiftsbeløbet — forstået som en underretning, der foretages efter udløbet af den treårsperiode, som er fastsat i EF-toldkodeksens artikel 221, stk. 3, i dens oprindelige affattelse (som var gældende indtil den [med virkning fra 19. december 2000] blev erstattet af artikel 1, nr. 17), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000), selv om toldmyndighederne faktisk var i stand til inden for denne treårige periode at bestemme det præcise afgiftsbeløb, der forskriftsmæssigt skulle have været opkrævet – til hinder for at foretage opkrævning af den omhandlede toldskyld, eller medfører en sådan underretning, at den omhandlede toldskyld annulleres, eller har den andre retlige konsekvenser?

Skal medlemsstaterne træffe bestemmelse om den fremgangsmåde, hvorefter debitor skal underrettes om afgiftsbeløbet i henhold til EF-toldkodeksens artikel 221?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, kan medlemsstater, som har undladt at træffe nærmere bestemmelser om fremgangsmåden for underretning af debitor om afgiftsbeløbet i henhold til EF-toldkodeksens artikel 221, da påberåbe sig, at ethvert dokument, hvori afgiftsbeløbet er angivet, og som (efter bogføringen) er fremsendt til debitor, kan udgøre en underretning af debitor om afgiftsbeløbet, som påkrævet i medfør af EF-toldkodeksens artikel 221, selv om dette dokument ikke på nogen måde henviser til EF-toldkodeksens artikel 221 eller angiver, at der er tale om en underretning til debitor om det skyldige afgiftsbeløb?

(1) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/6

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 7. april 2004 af Tribunale di Roma i sagen Stefano Macrino og Claudia Capodarte mod Roberto Meloni

(Sag C-202/04)

(2004/C 179/11)

Ved kendelse afsagt den 7. april 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 6. maj 2004, har Tribunale di Roma i sagen Stefano Macrino og Claudia Capodarte mod Roberto Meloni forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

»Er EF-traktatens artikel 5 og 85 (nu artikel 10 EF og 81 EF) til hinder for, at en medlemsstat træffer en foranstaltning ved lov eller administrative bestemmelser, der på grundlag af et udkast udarbejdet af en advokatorganisation godkender takster, der fastsætter under- og overgrænser for salæret til standens medlemmer med henblik på ydelser, som præsteres med henblik på virksomhed (ekstra-judiciel virksomhed), som ikke er forbeholdt medlemmerne af en advokatorganisation, men som kan præsteres af enhver?«

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/6

Appel iværksat den 10. maj 2004 af Mülhens GmbH & Co. KG til prøvelse af dom afsagt den 3. marts 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-355/02, Mülhens GmbH & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) var Zirh International Corp.

(Sag C-206/04 P)

(2004/C 179/12)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 10. maj 2004 iværksat appel af Mülhens GmbH & Co. KG, Köln (Tyskland), ved lawyer T. Schulte-Beckhausen til prøvelse af dom afsagt den 3. marts 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-355/02 (1), Mülhens GmbH & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) var Zirh International Corp.

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

1.	Dommen afsagt den 3. marts 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (sag T-355/02) ophæves, og afgørelsen truffet den 1. oktober 2002 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R-657/2001-2) annulleres.

2.	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter:

I lyset af de omhandlede varers og tjenesteydelsers lighed, samt de omhandlede varemærkers fonetiske lighed, har appellanten gjort gældende, at Retten i Første Instans skulle være nået frem til, at der er en risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker i medfør af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 (2).

Appellanten fastholder derfor, at Retten i Første Instans har anlagt en fejlagtig fortolkning af de i artikel 8, stk. 1, litra b), opstillede krav, og at den anfægtede dom skal ophæves.

(1) EFT C 70 af 22.3.2003, s. 23.

(2) Af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1), som ændret.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/6

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 26. april 2004 af Commissione Tributaria Provinciale di Novara i sagen Paolo Vergani mod Agenzia delle Entrate, Ufficio locale di Arona

(Sag C-207/04)

(2004/C 179/13)

Ved kendelse afsagt den 26. april 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 10. maj 2004, har Commissione Tributaria Provinciale di Novara i sagen Paolo Vergani mod Agenzia delle Entrate, Ufficio locale di Arona forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

»Er artikel 17, stk. 4a, i dekret fra republikkens præsident nr. 917/86, som fastsætter de samme betingelser for kvindelige arbejdstagere over 50 år og mandlige arbejdstagere over 55 år for at indrømme en fordel ved beskatning af den fratrædelsesgodtgørelse og de beløb, der ydes ved ophør af arbejdsforhold på grund af frivillig fratræden, nemlig en skattenedsættelse på 50 %, i strid med artikel 141 (tidligere artikel 119) i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og med direktiv 76/207/EØF, eller skaber den betingelser, der udgør en ulige behandling af mænd og kvinder, som er forbudt efter disse bestemmelser? (1)«

(1) EFT L 39 af den 14. februar 1976, s. 40.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 29. april 2004 af Conseil d'État (Belgien), XIII. Afdeling, i sagen Inter-Environnement Wallonie mod regionen Vallonien

(Sag C-208/04)

(2004/C 179/14)

Ved dom afsagt den 29. april 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 11. maj 2004, har Conseil d'État (Belgien), XIII. Afdeling, i sagen Inter-Environnement Wallonie mod regionen Vallonien forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF (1) af 15. juli 1975, som ændret ved direktiv 91/156/EØF (2) af 18. marts 1991, fortolkes således, at medlemsstaterne gennem retsforskrifter kan skabe en kategori af materialer, som hverken er omfattet af kategorien affald eller af kategorien produkter, men som imidlertid enten kan svare til affaldsdefinitionen i nævnte artikel 1, litra a), eller indeholde stoffer eller genstande, der er omfattet af nævnte affaldsdefinition?

(1) Rådets direktiv 75/442/EØF af 15.7.1975 om affald (EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39).

(2) Rådets direktiv 91/156/EØF af 18.3.1991, om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald (EFT L 78 af 26.3.1991, s. 32).

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/7

Sag anlagt den 12. maj 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-209/04)

(2004/C 179/15)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 12. maj 2004 anlagt sag mod Republikken Østrig af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Michel Van Beek og Bernhard Schima, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (1) (herefter også fugledirektivet), og artikel 6, stk. 4, sammenholdt med artikel 7, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (2) (i forbindelse med begrebet »levesteder« herefter også levestedsdirektivet), idet den

—

ikke har optaget områderne »Soren« og »Gleggen-Köblern«, som med hensyn til antal og udstrækning og ud fra videnskabelige kriterier sammen med »Lauteracher Ried«, der er udpeget som særligt beskyttet område, hører til de bedst egnede områder som omhandlet i fugledirektivets artikel 4, stk. 1 og 2, som delområder af dette særligt beskyttede område, og

—	ikke, da den gav tilladelse til vejprojektet Bodensee Schnellstraße S 18, korrekt og fuldstændigt har opfyldt de krav, der i medfør af levestedsdirektivets artikel 6, stk. 4 stilles, når virkningerne af projektets gennemførelse vurderes negativt.

2.	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Republikken Østrig har meddelt Kommissionen, at området »Lauterachter Ried« i Vorarlberg er blevet udlagt som særligt beskyttet område. Dette område er en betydelig yngleplads for den i fugledirektivets bilag 1 nævnte fugleart, engsnarren (Crex crex), og et vigtigt yngle-, opholds- og trækområde for en række andre trækfuglsarter i Vorarlberg.

Kommissionen er af den opfattelse, at de nuværende grænser for det særligt beskyttede område Lauteracher Ried ikke ud fra et fagligt ornitologisk synspunkt er kontrollerbare, og at grænserne ikke uden inddragelsen af delområderne »Soren« og »Gleggen-Köblern« ud fra en professionel bedømmelse er egnede til at sikre de truede fuglearters bestand på længere sigt. Det følger heraf, at Republikken Østrig ikke har opfyldt kravene i fugledirektivets artikel 4, stk. 1 og 2.

Vedrørende den planlagte anlæggelse af Bodensee Schnellstraße S 18 og i forhold til beskyttelsesbehovene for området Lauteracher Ried har Republikken Østrig endvidere ikke opfyldt de krav, der påhviler den i medfør af artikel 6, stk. 4, sammenholdt med artikel 7, i levestedsdirektivet. Den naturbeskyttelsesmæssige vurdering, der var nået frem til, at vejprojektet ville have en negativ indvirkning på beskyttelses- og bevaringsmålsætningerne for fuglearter i Lauteracher Ried, synes i det væsentlige at opfylde kravene vedrørende vurderingen af projektets virkninger på lokaliteten som omhandlet i levestedsdirektivets artikel 6, stk. 3, men følger ikke den videre fremgangsmåde som omhandlet i artikel 6, stk. 4, når virkningerne på lokaliteten vurderes negativt. Der er ikke foretaget en behørig vurdering af alternativer eller muligheden for at træffe kompensationsforanstaltninger.

(1) EFT L 103, s 1.

(2) EFT L 206, s. 7.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/8

Sag anlagt den 12. maj 2004 af Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-211/04)

(2004/C 179/16)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 12. maj 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Den Italienske Republik ved Avvocato Ivo Maria Braguglia, som befuldmægtiget, bistået af Avvocato dello Stato Maurizio Fiorilli.

Den Italienske Republik har nedlagt følgende påstande:

—

Kommissionens forordning (EF) nr. 316/2004 (1) om ændring af forordning (EF) nr. 753/2002 (2) om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 (3) for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter, navnlig for så vidt angår ændringerne af artikel 24, 36 og 37 i nævnte forordning nr. 753/2002 om beskyttelse af traditionelle udtryk, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har gjort gældende, at ændringsforordningen til forordning nr. 753/2002 er behæftet med følgende mangler:

—	ulovlig procedure i forbindelse med vedtagelsen af forordningen på grund af tilsidesættelse af processuelle regler og af kontradiktionsprincippet

—	manglende hensyntagen til fællesskabsproducenternes interesser i forhold til producenterne uden for Fællesskabet

—	manglende kompetence og tilsidesættelse af Rådets bestemmelser

—	tilsidesættelse af artikel 24, stk. 3, i TRIPS-aftalen.

(1) EFT 2004, L 55, s 16.

(2) EFT 2002, L 118, s. 1.

(3) EFT 1999, L 179, s. 1.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 14. april 2004 af Monomeles Protodikio i sagen Konstantinos Adeneler, søn af Kyriakos Adeneler, Drama, m.fl. mod Ellinikos Organismos Galaktos (ELOG)

(Sag C-212/04)

(2004/C 179/17)

Ved afgørelse truffet den 14. april 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 17. maj 2004, har Monomeles Protodikio i sagen Konstantinos Adeneler, søn af Kyriakos Adeneler, Drama, m.fl. mod Ellinikos Organismos Galaktos (ELOG) forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

Skal de nationale retter — så vidt muligt — fortolke den nationale ret i overensstemmelse med et direktiv, som efter fristens udløb er gennemført i national ret, fra a) det tidspunkt, hvor direktivet trådte i kraft, eller b) det tidspunkt, hvor fristen for direktivets gennemførelse i national ret udløb, eller c) det [org. s. 9] tidspunkt, hvor de nationale gennemførelsesbestemmelser trådte i kraft?

Skal § 5, stk. 1, litra a), i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, som er indgået af CES, UNICE og CEEP og udgør en integrerende del af Rådets direktiv 1999/70 (EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43), fortolkes således, at en objektiv omstændighed som begrundelse for vedvarende fornyelser eller indgåelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, ud over de omstændigheder, som hænger sammen med arbejdets natur, art og karakteristika eller andre lignende omstændigheder, kan være den omstændighed alene, at indgåelsen af en tidsbegrænset kontrakt kræves i henhold til en lovbestemmelse eller administrativ bestemmelse?

Kan § 5, stk. 1 og 2, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, som er indgået af CES, UNICE og CEEP og udgør en integrerende del af Rådets direktiv 1999/70 (EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43), fortolkes således, at nationale bestemmelser, i henhold til hvilke tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller -forhold kun anses for at være »på hinanden følgende«, når der er højst tyve (20) arbejdsdage imellem dem, og den formodning til fordel for arbejdstageren, som de indfører, for at flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold kan anerkendes som tidsubegrænsede, skal være baseret på ovennævnte betingelse, ikke må finde anvendelse.

Er forbuddet i henhold til den nationale bestemmelse i artikel 21 i lov 2190/1994 mod ændring af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller -forhold til tidsubegrænsede kontrakter eller forhold foreneligt med EF-rettens effektivitetsprincip og formålet med § 5, stk. 1 og 2, sammenholdt med § 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, som er indgået af CES, UNICE og CEEP og udgør en integrerende del af Rådets direktiv 1999/70 (EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43), når disse ansættelseskontrakter eller -forhold ganske vist indgås for et begrænset tidsrum til dækning af akutte eller sæsonbestemte behov hos arbejdsgiveren, men har til formål at dække dennes faste og varige behov?

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/9

Sag anlagt den 26. maj 2004 af Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-218/04)

(2004/C 179/18)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 26. maj 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Den Hellenske Republik ved Vasilios Kontolaimos, juridisk konsulent ved Statsrådet, og Ioannis Chalkias, assisterende juridisk konsulent i Landbrugsministeriets Særlige Afdeling for EF-ret — og Sofia Chala, stedfortrædende juridiske konsulent i Udenrigsministeriets EF-kontor, og med valgt adresse hos Grækenlands Ambassade, 27, rue Marie-Adélaïde, Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Annullation af Kommissionens beslutning K(2004)1070 endelig af 30. marts 2004, hvorved Kommissionen krævede, at Den Hellenske Republik skulle tilbagebetale et beløb på 710 341 EUR, som Den Europæiske Union i forbindelse med ko-finansieringen af udgifterne ved oprettelsen af et fællesskabsregister over vinavlere havde fået udbetalt.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

1.	Ulovlighed.

2.	Magtmisbrug.

3.	Kommissionens beslutning om krav på tilbagebetaling af det udbetalte beløb strider mod proportionalitetsprincippet og princippet om loyalt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/9

Sag anlagt den 27. maj 2004 af Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-221/04)

(2004/C 179/19)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 27. maj 2004 anlagt sag mod Kongeriget Spanien af Kommissionen ved M. van Beek og G. Valero Jordana, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 1, i og bilag VI til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 (1) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet myndighederne i regionen Castilla y León har tilladt, at der anbringes vildtsnarer med bremse i forskellige private jagtdistrikter.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

De tilladelser, som myndighederne i Castilla y León har givet til at jage ræve med snarer, er i strid med artikel 12, stk. 1, i og bilag VI til direktiv 92/43/EØF af to grunde:

Der er dels givet tilladelse til brug af snarer med bremse i Aldeanueva de la Sierra y de Mediana de Voltoya, hvilket indebærer jagt på eller en tilsigtet forstyrrelse af dyrearten lutra lutra (sumpbæver), der er opført i bilag IV til direktivet, og som er en art af fællesskabsbetydning, der kræver en særlig beskyttelse. De spanske myndigheder har selv medgivet, at sumpbæveren lever i de omhandlede områder.

Snarer med bremse er dels en ikke-selektiv jagtmetode, eftersom ethvert dyr — uanset hvilket dyr, man tilsigter at drive jagt på (i dette tilfælde ræve) — kan blive fanget. De spanske myndigheders indvending om, at godkendelserne indeholder en forpligtelse til at slippe de øvrige dyrearter fri, kan ikke medføre, at fælderne bliver selektive, da de indfangede dyr som regel lider skade og herunder risikerer at miste deres lemmer i forsøget på at slippe fri af fælderne.

(1) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/10

Sag anlagt den 16. april 2004 af Elisabetta Righini mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-145/04)

(2004/C 179/20)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 16. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Elisabetta Righini, Bruxelles, ved avocat Eric Boigelot.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Kommissionens afgørelser, der blev meddelt sagsøgeren den 27. maj 2003 og den 30. juni 2003, om ved sagsøgerens tiltrædelse af tjenesten at indplacere hende i lønklasse A7, løntrin 3, hvad enten det var i egenskab af midlertidigt ansat eller af prøveansat tjenestemand.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren anfægter sin indplacering i lønklasse A7, løntrin 3, ved hendes udnævnelse til tjenestemand på prøve den 21. maj 2003.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende:

—	at vedtægtens artikel 31, stk. 2, er tilsidesat;

—	at Kommissionens beslutning af 1. september 1983, som ændret den 7. februar 1996, om retningslinjerne for udnævnelse i lønklasse og indplacering på løntrin ved ansættelse af midlertidigt ansatte og tjenestemænd, er tilsidesat;

—

at der er sket tilsidesættelse af en række almindelige retsprincipper, såsom ligebehandlingsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og omsorgsprincippet, og af de principper, som pålægger ansættelsesmyndigheden kun at træffe afgørelse på basis af relevante grunde, som ikke tager udgangspunkt i anlæggelsen af et åbenbart urigtigt skøn.

Sagsøgeren har fremhævet, at såvel hendes særlige kvalifikationer som den pågældende stillingsprofil, som krævede ansættelse af en særlig velkvalificeret tjenestemand, berettigede til, at hun blev indplaceret i lønklase A6.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/10

Sag anlagt den 26. april 2004 af TQ3 Travel Solutions mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-148/04)

(2004/C 179/21)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 26. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af TQ3 Travel Solutions, Mechelen (Belgien), ved avocats Rusen Ergec og Kim Möric.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Kommissionens beslutning af 24. februar 2004, hvorved sagsøgeren modtog meddelelse om, at selskabets bud på parti 1 (Bruxelles) af udbud nr. ADMIN/D1/PR/2003/131 var blevet forkastet.

—	Annullation af Kommissionens beslutning om at tildele parti 1 til selskabet Carlson Wagonlit Travels, hvilken beslutning blev meddelt sagsøgeren ved Kommissionens skrivelse af 16. marts 2004.

—	Det fastslås, at Kommissionens ulovlige handlemåde udgør en fejl, som kan medføre, at Kommissionen ifalder ansvar over for sagsøgeren.

—	Sagen hjemvises til Kommissionen med henblik på fastsættelsen af det tab, sagsøgeren har lidt.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Efter et begrænset udbud, udskrevet den 20. oktober 2003 vedrørende »Rejsebureauvirksomhed« (1), og efter afholdelse af udbudsproceduren har Kommissionen truffet en beslutning om ikke at tildele kontrakten til sagsøgeren samt en beslutning om at tildele kontrakten til selskabet Carlson Wagonlit Travels.

Sagsøgeren har over for disse beslutninger fremsat to identiske anbringender om, at Kommissionen har begået åbenbare skønsfejl i forbindelse med bedømmelsen af buddene.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har begået en åbenbar skønsfejl ved ikke at anse buddet fra Carlson Wagonlit Travels for at være unormalt lavt. Sagsøgeren har i øvrigt anført, at Kommissionen har handlet ulovligt, fordi forpligtelsen til at udbede sig nærmere oplysninger om buddets sammensætning i artikel 146, stk. 4, i Kommissionens forordning EF nr. 2342/2002 af 23. december 2002 (2) ikke er blevet overholdt.

Det andet anbringende vedrører åbenbare skønsfejl begået af Kommissionen i forbindelse med vurderingen af buddenes kvalitative værdi, idet Kommissionen har givet Carlson Wagonlit Travels' bud den højeste karakter for kvaliteten af de tilbudte tjenesteydelser, selv om det i dette bud ikke har kunnet sikres, at de omhandlede tjenesteydelser er af en tilfredsstillende kvalitet.

(1) Kontrakt nr. ADMIN/D1/PR/2003/131 (EFT S 143).

(2) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1).

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/11

Sag anlagt den 26. april 2004 af Graftech International Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-152/04)

(2004/C 179/22)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 26. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Graftech International Ltd, Wilmington, Delaware (USA), ved barristers K.P.E. Lasok, QC, og Brian Hartnett, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Den anfægtede beslutning annulleres.

—	Subsidiært ændrer Retten ved udøvelse af dens fulde prøvelsesret den anfægtede beslutning således, at renten på 8,04 % kun løber fra 30. september 2003, eller rentesatsen nedsættes.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagen vedrører en kommissionsbeslutning indeholdt i en skrivelse af 17. februar 2004, hvorved Kommissionen tilpligtede selskabet at betale renter af en bøde pålagt ved Kommissionens beslutning af 18. juli 2001 (1) med en rentesats på 8,04 % i stedet for 6,04 %.

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren anført, at Kommissionen har handlet ulovligt, ved at pålægge den højeste rentesats af to mulige rentesatser. Ifølge sagsøgeren beroede forsinkelsen med betalingen af bøden eller stillelse af en tilfredsstillende garanti på, at Kommissionen havde erkendt, at sagsøgeren ikke kunne betale bøden, og begge parters forsøg på at blive enige om, hvad der ville udgøre en tilfredsstillende garanti. Sagsøgeren har anført, at han ikke kan anses for at være en forsømmelig part, når henses til selskabets anfægtelse af nævnte beslutning om pålæggelse af en bøde og til arten og indholdet af de forhandlinger, der blev ført i god tro.

Sagsøgeren har yderligere anført, at Kommissionen har handlet i strid med artikel 86, stk. 5, i forordning nr. 2342/2002 (2).

Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionens adfærd gav sagsøgeren en berettiget forventning om, at der ville blive anvendt en rentesats på 6,04 %.

Sagsøgeren har gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, fordi Kommissionen ikke accepterede en rimelig form for garanti. Desuden har sagsøgeren anført, at Kommissionen ikke klart meddelte selskabet, at den højeste rentesats ville blive anvendt under forhandlingsperioden.

Endelig har sagsøgeren anført, at den anfægtede beslutning ikke er forholdsmæssig. Ifølge sagsøgeren er begrundelsen for at pålægge morarenter at hindre forhalende adfærd, ikke at straffe forhandlinger ført i god tro, som Kommissionen selv frivilligt har indledt og fortsat i dens eget tempo.

(1) 2002/271/EF: Kommissionens beslutning af 18.7.2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 — Sag COMP/E-1/36.490 — Grafitelektroder (EFT 2002 L 100, s. 1).

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/11

Sag anlagt den 23. april 2004 af Alenia Marconi Systems SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-155/04)

(2004/C 179/23)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 23. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Alenia Marconi Systems SpA ved avvocato Francesco Sciaudone.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionen pålægges til Retten at fremsende alle sagsakter, den er i besiddelse af vedrørende den af sagsøgeren indgivne klage.

—	Den anfægtede beslutning annulleres og/eller ændres.

—	Retten træffer enhver yderligere foranstaltning, som den måtte finde fornøden med henblik på, at Kommissionen efterkommer sine forpligtelser i henhold til artikel 233 EF, og navnlig med henblik på, at Kommissionen tager klagen af 27. oktober 1997 op til fornyet overvejelse.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ved den anfægtede beslutning blev den klage, som var indgivet den 27. oktober 1987 i medfør af artikel 3 i forordning nr. 17 af et selskab, som på det tidspunkt hed Alenia Difesa, og som indgik i virksomheden Finmeccanica SpA, afvist med den begrundelse, at betingelserne for at anvende de fællesskabsretlige konkurrenceregler på Eurocontrol ikke var opfyldt, og at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for det misbrug, som var genstand for klagen. Sagsøgeren havde navnlig påberåbt sig Eurocontrols misbrug af dominerende stilling og fordrejning af konkurrencen i forbindelse med forvaltningen af kontrakterne om udvikling af prototyper og intellektuelle ejendomsrettigheder, i forbindelse med kontrakterne om levering af udstyr til styring af lufttrafikken (Air Traffic Management) og i forbindelse med assistance ydet til de nationale myndigheder.

Beslutningen anfægtes for det første på grund af en tilsidesættelse af artikel 82 EF, bl.a. fordi den, selvom den i princippet anerkender, at artikel 82 EF kan finde anvendelse på Eurocontrol, udelukker anvendelsen heraf i denne sag, idet de af dette organ udøvede aktiviteter vedrørende standardisering og assistance til de nationale myndigheder ikke har økonomisk karakter.

Beslutningen er endvidere ugyldig, idet Kommissionen:

a)	ikke har foretaget en tilbundsgående undersøgelse af, om den påberåbte adfærd, som vedrører aktiviteter vedrørende standardisering, regelfastsættelse og godkendelse samt assistance ydet til de nationale myndigheder, har karakter af et misbrug

ved at foretage en — om end summarisk — materiel vurdering af Eurocontrols handlemåde i forbindelse med erhvervelsen af prototyper og forvaltning af de hertil knyttede intellektuelle ejendomsrettigheder har udelukket, at der er tale om misbrug i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i EF-traktatens artikel 82.

Den anfægtede beslutning er endelig mangelfuld, idet den ikke indeholder nogen begrundelse for, hvorfor visse af Eurocontrols aktiviteter ikke har økonomisk karakter, og hvorfor Eurocontrols adfærd ikke udgør et misbrug i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 82 EF.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/12

Sag anlagt den 27. april 2004 af Electricité de France (EDF) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-156/04)

(2004/C 179/24)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 27. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Electricité de France (EDF), Paris, ved avocat Michel Debroux, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Artikel 3 og 4 i Kommissionens beslutning K(2003)4637 endelig udg. af 16. december 2003, om Frankrigs statsstøtte til fordel for sagsøgeren og elektricitets- og gasindustrien gennem regnskabs- og skatteforanstaltninger, som blev vedtaget i 1997 i forbindelse med en omstrukturering af EDF's regnskaber, annulleres.

—	Subsidiært annulleres artikel 3 og 4 i den anfægtede beslutning, for så vidt som det beløb, EDF blev pålagt at tilbagebetale, blev betydeligt overvurderet.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

I den anfægtede beslutning fandt Kommissionen, at det udgjorde statsstøtte, der er uforenelig med fællesmarkedet, at sagsøgeren ikke betalte selskabsskat, da dens skattefri henlæggelser til brug for den almindelige vedligeholdelse af forsyningsnettet blev omklassificeret til kapitaltilførsel.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren for det første gjort gældende, at væsentlige formforskrifter blev krænket. Kommissionen tilsidesatte retten til forsvar ved at ændre sin analyse mellem beslutningen om indledning af proceduren og vedtagelsen af den anfægtede beslutning, uden at give sagsøgeren mulighed for at fremsætte bemærkninger.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at de anfægtede foranstaltninger bør anses som lovlig kapitaltilførsel til sagsøgeren. Eftersom Kommissionen undlod at besvare dette argument, tilsidesatte den sin begrundelsespligt og foretog en retlig fejl ved vurderingen af statsstøttebegrebet. Sagsøgeren har også i forbindelse med dette anbringende gjort gældende, at de anfægtede foranstaltninger ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstater og således ikke kan betragtes som statsstøtte.

Endelig har sagsøgeren til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at den anfægtede beslutning fastsatte et højere refusionsbeløb end det, som eventuelt ville kunne anses som skyldigt.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/13

Sag anlagt den 24. april 2004 af Davide Rovetta mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-159/04)

(2004/C 179/25)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 24. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Davide Rovetta ved avvocato Maurizio Gambardella, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Den endelige afgørelse af 14. maj 2003 om at indplacere sagsøgeren i lønklasse B5/3, ved hvilken sagsøgerens anmodning nr. N. D/77/03 om at blive indplaceret i lønklasse B4 desuden er blevet afvist, annulleres.

—	Den afgørelse, der er indeholdt i svaret på klage nr. R/563/03, hvorved sagsøgeren fik afslag på indsigt i det paritetiske indplaceringsudvalgs akter, annulleres.

—	Sagsøgeren tilkendes en symbolsk erstatning på 1 EUR for den ikke-økonomiske skade, som han har lidt ved den anfægtede afgørelse.

—	Kommissionen tilpligtes at udrede det beløb, som sagsøgeren har til gode med tilbagevirkende kraft fra hans tiltrædelse af tjenesten, såfremt han var blevet indplaceret i lønklasse B4, hvorved det relevante løntrin fastsættes efter ansættelsesmyndighedens nærmere bestemmelse.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Davide Rovetta, der er tjenestemand ved Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion, indgav, efter at hans prøvetid var udløbet, i medfør af tjenestemandsvedtægtens artikel 31 en ansøgning til ansættelsesmyndigheden om at blive indplaceret i næste lønklasse, hvilket i sagsøgerens tilfælde er B4. I sin ansøgning gjorde han gældende, at han også var blevet ansat i sin egenskab af jurist ved Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion, kontor A3 »Juridiske anliggender og kontrol med anvendelsen af EU-bestemmelserne«.

Efter at ansættelsesmyndigheden havde givet ham afslag på at blive indplaceret i lønklasse B5/3, indgav han en klage herover i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 2, hvilken klage udtrykkeligt blev afvist.

Ved dette sagsanlæg for Retten i Første Instans har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af afgørelsen om ikke at give ham medhold i klagen, af afgørelsen om ikke at indplacere ham i den ønskede lønklasse samt af den afgørelse, hvorved han fik afslag på indsigt i det paritetiske indplaceringsudvalgs akter.

Efter sagsøgerens opfattelse er disse afgørelser truffet under tilsidesættelse af vedtægtens artikel 25 og 31, af Domstolens og Rettens praksis på området og er i øvrigt behæftet med væsentlige formelle mangler, manglende begrundelse og et åbenbart urigtigt skøn. I denne forbindelse gøres endvidere gældende, at den første afgørelse om indplacering fra 1983, som ændret ved afgørelse af 7. februar 1996, ikke finder anvendelse i den foreliggende sag.

Sagsøgeren påberåber sig endelig, at kollegiets uddelegering af ansættelsesmyndighedens kompetence er ugyldig med hensyn til spørgsmål om indplacering, idet proportionalitetsprincippet, gennemsigtighedsprincippet og princippet om god sagsbehandlingsskik derved er blevet tilsidesat.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/13

Sag anlagt den 3. maj 2004 af Hippocrate Vounakis mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-165/04)

(2004/C 179/26)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 3. maj 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Hippocrate Vounakis, Wezembeek-Oppem (Belgien), ved avocats Sébastien Orlandi, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af afgørelsen om udfærdigelse af bedømmelsesrapporten for perioden fra den 1. juli 2001 til den 31. december 2001.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren anfægter af formelle og indholdsmæssige grunde sin bedømmelsesrapport for perioden fra den 1. juli 2001 til den 31. december 2002.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende:

—	at det er sket tilsidesættelse af de generelle gennemførelsesbestemmelser og af vedtægtens artikel 43. Sagsøgeren har i denne forbindelse påpeget, at den pågældende rapport er udarbejdet af en person, der ikke har bemyndigelse hertil;

—	at der i det foreliggende tilfælde er anlagt et klart fejlskøn, samt at der ikke er sammenhæng mellem bemærkningerne og de tildelte points;

—	at begrundelsespligten er tilsidesat. Sagsøgeren har i den forbindelse påstået, at hans samlede bedømmelse placerer ham under middel, selv om hans tidligere rapporter var gode, uden at der er redegjort for denne forringede bedømmelse.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/14

Sag anlagt den 13. maj 2004 af Carmelo Morello mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-166/04)

(2004/C 179/27)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 13. maj 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Carmelo Morello, Bruxelles, ved avocats Jacques Sambon og Pierre Paul Van Gehuchten, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1.	Den stiltiende afvisning af sagsøgerens anmodning af 28. marts 2003 annulleres og om nødvendigt annulleres afvisningen af sagsøgerens klage.

2.	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 1 000 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk skade og et beløb på 1 000 000 i erstatning for økonomiske skade.

3.	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren, som er tjenestemand ved Kommissionen, havde i forbindelse med en anden sag nedlagt påstand om annullation af ansættelsen af en anden tjenestemand i en stilling som chef for en administrativ enhed, en stilling, som sagsøgeren ligeledes havde ansøgt om. Retten gav sagsøgeren medhold og annullerede den pågældende ansættelse.

På tidspunktet for afsigelsen af dommen i førnævnte sag var den i den pågældende stilling ansatte tjenestemand allerede blevet forfremmet og forflyttet til en anden stilling, da stillingen som chef for den administrative enhed, som således var blevet ledig, blev besat ved genindtræden af en anden tjenestemand efter udløbet af dennes tjenestefrihed af personlige årsager.

Efter afsigelsen af dommen i førnævnte sag indgav sagsøgeren en anmodning til Kommissionen om opfyldelse af den pågældende dom og dernæst en klage over den stiltiende afvisning af hans anmodning. Kommissionen afviste klagen, idet den fastslog, at det eftersom der ikke var nogen ledig stilling var umuligt for den at træffe foranstaltninger til opfyldelse af ovennævnte dom.

Denne sag omhandler afvisningen af sagsøgerens anmodning. Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at artikel 233 EF er tilsidesat, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 4, 7, 24, 25 og 45, at princippet om god forvaltningsskik er tilsidesat samt at der foreligger magtfordrejning eller procedurefordrejning. Sagsøgeren har ligeledes anført, at han har lidt et ikke-økonomisk og økonomisk tab som følge af, at han er gået glip af en reel mulighed for at blive indplaceret i lønklasse A3 ved afslutningen af hans karriere, og har i den forbindelse nedlagt påstand om erstatning.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/14

Sag anlagt den 12. maj 2004 af selskabet Calliope SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-169/04)

(2004/C 179/28)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 12. maj 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af selskabet Calliope SA, Mourenx (Frankrig), ved avocat Stéphanie Legrand. Den anden part i sagen for appelkammeret var BASF AG.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 4. marts 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), hvorved der ikke blev givet medhold i klagesag nr. R 289/2003-1, annulleres.

—	Harmoniseringskontoret pålægges at foretage registrering af EF-varemærket »CARPOVIRUSINE« nr. 1 422 641 for de varer, der er omfattet af ansøgningen.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Ordmærket »CARPOVIRUSINE« – ansøgning nr. 1 422 641 for varer i klasse 5 (insektdræbende midler m.m.).
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	BASF AG.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	Det nationale og internationale ordmærke »CARPO« for varer i klasse 5.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Afslag på registrering.
Appelkammerets afgørelse:	Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde:	Urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1).

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11 af 14.1.1994, s. 1-36).

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/15

Sag anlagt den 18. maj 2004 af FederDOC — Confederazione nazionale dei Consorzi volontari per la tutela delle denominazioni di origine e delle indicazioni geografiche tipici dei vini Italiani e altri mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-170/04)

(2004/C 179/29)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 18. maj 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af FederDOC – Confederazione nazionale dei Consorzi volontari per la tutela delle donominazioni di origine e delle indicazioni geografiche tipiche dei vini italiani e altri (Landsorganisationen af frivillige sammenslutninger til beskyttelse af oprindelses- og geografiske betegnelser for italienske vine m.fl.) ved advokaterne Luciano Spagnuolo Vigorita, Paolo Tanoni og Roberto Gandin.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Kommissionens forordning (EF) nr. 316/2004 af 20. februar 2004, offentliggjort i EF-Tidende den 20. februar 2004, om ændring af forordning (EF) nr. 753/2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter, annulleres

—	Subsidiært, forordning 316/2004, artikel 1, stk. 3, 8.a, 9.a, 9.b, 10 og 18 (og dermed bilag II) annulleres helt eller delvist

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den foreliggende sag er anlagt til efterprøvelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 316/2004 af 20. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 753/2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (1).

Sagsøgerne har i det væsentlige gjort gældende, at der som følge af ikrafttrædelsen af den omtvistede forordning består en reel fare for en slags liberalisering til fordel for tredjelandes producenter, for så vidt angår anvendelsen af følgende traditionelle betegnelser for særlige italienske vine, der er kendt i hele verden: Amarone, Cannellino, Brunello, Est!Est! Est!, Falerno, Governo all'uso toscano, Gutturnio, Lacryma Christi, Lambiccato, Morellino, Recioto, Sciacchetrà, Sciac-trà, Sforzato (eller Sfurzat), Torcolato, Vergine, Vino Nobile, Vin Santo (eller Vino Santo eller Vinsato). Dette kan medføre en forringelse af den postition, som medlemsstaternes vinproducenter med meget besvær har opnået (vinproducenter, der har pligt til at overholde de strenge kvantitative og kvalitative krav), og navnlig vil forbrugernes tillid til produkterne lide uoprettelig skade. Tredjelandenes producenter ville nemlig ikke være forpligtede til at overholde reglerne for produktion, og dette ville således kunne medføre, at der i fællesskabet vil blive markedsført produkter uden de ønologiske og organoleptiske egenskaber, som de nævnte vine derimod skal besidde.

Samtlige sagsøgere er i henhold til nationale bestemmelser, berettiget til at føre tilsyn med brugen af de omtalte traditionelle betegnelser, eller under alle omstændigheder til selv at benytte dem.

Til støtte for deres påstande har sagsøgerne særligt anført, at Kommissionen har overskredet sine beføjelser, idet den har udstedt den anfægtede forordning uden behørig begrundelse, og uden at have opnået en forudgående udtalelse fra forvaltningskomitéen for vin, som blev oprettet med forordning nr. 1493/1999, samt også uden først at have hørt sagsøgerne selv.

Sagsøgerne har endvidere anført, at visse bestemmelser i den omtvistede forordning direkte strider mod grundlæggende principper i EF- traktaten så som principperne vedrørende landbrug, konkurrence, forbrugerbeskyttelse, lighed, proportionalitet, velerhvervede rettigheder og retssikkerhed. Visse bestemmelser i forordning nr. 1493/1999 (nærmere bestemt artikel 47, 48 og 49) tilsidesættes desuden af den anfægtede forordning, som således er i uoverensstemmelse med, hvad der er fastsat i artikel 23, stk. 3, og 24, stk. 3 i den såkaldte TRIps Marrakech overenskomst en af 15. april 1994 (Overenskomst om handelsorienterede immaterialrettigheder), som Det Europæiske Fællesskab er kontraherende part i.

Sagsøgerne har endvidere anført, at der ved den omtalte forordning er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten.

(1) EFT L 55 af 24.2.2004, s. 16.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/15

Sag anlagt den 17. maj 2004 af Telefónica, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-172/04)

(2004/C 179/30)

Processprog:

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 17. maj 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Telefónica, SA, Madrid, ved Andrea Sirimarco.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelse truffet den 12. marts 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 676/2002-1 annulleres.

—	EF-varemærke nr. 1.694.157 »EMERGIA« (figur) registreres for »telekommunikationsvirksomhed via undersøiske kabelnet til elektronisk transmission af lyd, data og video« i klasse 38 i den internationale nomenklatur.

—	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og i givet fald intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:	Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:	Figurmærket »emergia« — ansøgning nr. 1.694.157 for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 38 og 42.
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	D. Branch.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:	EF-ordmærket »EMERGEA« for varer og tjenesteydelser i bl.a. klasse 38, »telematikservice via nationale og internationale net og kommunikation via computerskærme«.
Indsigelsesafdelingens afgørelse:	Indsigelsen imødekommes for så vidt angår »telekommunikationsvirksomhed, kommunikation via edb-net« i klasse 38.
Appelkammerets afgørelse:	Klagen afslås.
Søgsmålsgrunde:	Urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (risiko for forveksling).

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/16

Sag anlagt den 14. maj 2004 af Jürgen Carius mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-173/04)

(2004/C 179/31)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 14. maj 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Jürgen Carius, Bruxelles, ved avocat Nicolas Lhoëst, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Afgørelsen af 21. maj 2003 fra Generaldirektøren for GD ADMIN, som uden ændringer stadfæster sagsøgerens rapport vedrørende karriereforløb for perioden 1.7.2001-31.12.2002, annulleres.

—	Kommissionens afgørelse af 23. december 2003 om afvisning af sagsøgerens klage annulleres om nødvendigt.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort gældende, at det nye bedømmelsessystem er ulovligt, idet det er baseret på kriterier, som ikke er objektive, og ikke gør det muligt for den bedømte i rette tid at blive bekendt med sin bedømmelsesrapport med henblik på i givet fald at kunne fremkomme med bemærkninger til bedømmeren.

Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at begrundelsespligten er tilsidesat derved, at der ikke på behørig vis er redegjort for den væsentligt ringere bedømmelse af hans fortjenester, samt at der er sket et åbenbart urigtigt skøn.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/16

Sag anlagt den 6. maj 2004 af Petrotub SA mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag T-174/04)

(2004/C 179/32)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 6. maj 2004 anlagt sag mod Rådet for Den Europæiske Union af Petrotub SA ved lawyer A.L. Merckx, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 235/2004 af 10. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 2320/97 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Rumænien, for så vidt angår importen til Det Europæiske Fællesskab af varer fremstillet af Petrotub SA og Republica SA (1), annulleres.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den anfægtede forordning blev vedtaget af Rådet med henblik på at efterkomme De Europæiske Fællesskabers Domstols dom af 9. januar 2003 i sag C-76/00 P. Denne dom omstødte De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans' dom af 15. december 1999 i forenede sager T-33/98 og T-34/98, Petrotub og Republica mod Rådet (2), og annullerede Rådets forordning (EF) nr. 2320/97 af 17. november 1997 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål, for så vidt som den vedrørte Petrotub SA og Republica SA.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort gældende, at Rådet har overskredet sin skønsmargen i henhold til artikel 233 EF ved at opfylde dommen på en måde, der er i strid med artikel 6, stk. 1 og 9, og artikel 2, stk. 11, i forordning (EF) 384/96 (3). Særligt har sagsøgeren gjort gældende, at artikel 6, stk. 9, blev tilsidesat, idet den anfægtede forordning blev vedtaget på grundlag af den oprindelige undersøgelse, selv om der var forløbet mere end 15 måneder siden dens indledning. Endvidere er artikel 6, stk. 1, tilsidesat, idet de vedtagne antidumpingforanstaltninger ikke længere var baseret på information, der vedrørte en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Sagsøgeren har også anført, at den anfægtede forordning ikke indeholder tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor de to første metoder til beregning af dumpingmargenen i artikel 2, stk. 11, i forordning 384/96 blev fravalgt til fordel for den tredje metode. Sagsøgeren har derfor gjort gældende, at den anfægtede forordning også tilsidesatte artikel 2, stk.11, i forordning nr. 384/96 samt artikel 253 EF.a

(1) EUT L 40 af 12.2.2004, s. 12.

(2) Sml. II, s. 3837.

(3) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/17

Sag anlagt den 7. maj 2004 af Donal Gordon mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-175/04)

(2004/C 179/33)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 7. maj 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Donal Gordon, Bruxelles, Belgien, ved solicitor M. Byrne.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Ansættelsesmyndighedens afgørelse som svar på sagsøgerens klage R/402/03 annulleres.

—	Det fastslås, at Kommissionens beslutning af 26. april 2002 om almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43 eller den relevante gældende foranstaltning er ugyldig, for så vidt som rapporter færdiggøres, forinden alle appeller i samme lønklasse i samme enhed er blevet behandlet.

—	Det fastslås, at administrativ meddelelse 99-2002 af 3. december 2002 eller den relevante gældende foranstaltning er ugyldig, for så vidt som den fastsætter et gennemsnitligt produktionsmål.

—	Sagsøgeren tilkendes erstatning for det økonomiske tab forårsaget med hensyn til hans fremtidige karrieremuligheder, ære og helbred.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande for det første gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af et væsentligt formkrav og af retten til kontradiktion derved, at den endelige bedømmer ikke afholdt en samtale med tjenestemanden inden for 5 arbejdsdage som krævet i henhold til artikel 7, stk. 5, i Kommissionens beslutning af 26. april 2002 om almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43.

Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at den endelige bedømmer har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved underskrivelsen af sagsøgerens bedømmelsesrapport, når henses til de afvigende og modstridende oplysninger denne var i besiddelse af. Sagsøgeren har endvidere anført, at der foreligger magtmisbrug som følge af, at bedømmeren har undladt at foretage noget med henblik på at berigtige dette åbenbart urigtige skøn.

Sagsøgeren har endeligt gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af et væsentligt formkrav og af retten til kontradiktion derved, at det ved Kommissionens beslutning af 26. april 2002 indførte interne appelsystem blev gjort fundamentalt virkningsløst af den omstændighed, at de andre rapporter i den samme afdeling, hvortil den appellerede rapport var forbundet som følge af en gennemsnitligt pointtildeling, på tidspunktet for indgivelse af en appel var blevet endeligt godkendt, og af det begrænsede antal points, der var sat til side til dækning af appeller.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/17

Sag anlagt den 13. maj 2004 af Luigi Marcuccio mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-176/04)

(2004/C 179/34)

Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 13. maj 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Luigi Marcuccio ved avvocato Alessandro Distante.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Ansættelsesmyndighedens afgørelse, hvorved anmodningen blev afslået, annulleres

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Denne sag er anlagt i anledning af, at sagsøgeren den 1. april 2003 til Kommissionen fremsatte en anmodning, der omfatter følgende punkter: (a) Hvis den lægeerklæring, som Dr. M.P. Simonnet udfærdigede efter en lægeundersøgelse, som fandt sted i dennes hjem den 20. juni 2002, eksisterer, ønsker [sagsøgeren] tilsendt en bekræftet genpart af denne, alternativt sendes en sådan genpart til en af sagsøgeren udpeget læge. I sidstnævnte tilfælde orienteres sagsøgeren ved anbefalet skrivelse om, at genparten er fremsendt til lægen. (b) Hvis lægeerklæringen ikke findes, orienteres sagsøgeren ved anbefalet skrivelse herom. (c) Skulle der foreligge hindringer for at efterkomme anmodningerne i punkt (a) og (b), orienteres sagsøgeren ved anbefalet skrivelse om disse hindringer.

Efter ansættelsesmyndighedens stiltiende afvisning af denne anmodning anlagde sagsøgeren denne sag.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande fremført følgende anbringender:

Tilsidesættelse af gældende lovregler, idet en tjenestemand har ret til at få adgang til alle de oplysninger, som vedrører ham, og som sagsøgtes medarbejdere har nedfældet under udøvelse af deres opgaver, og som de er i besiddelse af, og dermed også lægeerklæringen.

Tilsidesættelse af sagsøgerens ret til sundhed og fysisk og psykisk integritet og af fællesskabsinstitutionernes forpligtelse til at tage hensyn til sagsøgerens velbefindende.

Tilsidesættelse af begrundelsespligten i medfør af tjenestemandsvedtægtens artikel 25.

Tilsidesættelse af omsorgspligten, for så vidt som sagsøgte ikke har taget det mindste hensyn til sagsøgerens interesse i at få kendskab til indholdet af lægeerklæringen, eller endnu mindre til hans interesse i, at den af ham udpegede læge får kendskab hertil, og denne omstændighed skal også ses i lyset af, at det er uklart, hvis interesser — hvis nogen overhovedet — sagsøgte har villet beskytte ved at afvise anmodningen og sagsøgerens klage.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/18

Sag anlagt den 17. maj 2004 af Daniel Van der Spree mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-182/04)

(2004/C 179/35)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 17. maj 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Daniel Van der Spree, Overijse (Belgien), ved avocats Sébastien Orlandi, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af afgørelsen om endelig udfærdigelse af sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden 1.7.2001-31.12.2002.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet for det første gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af vedtægtens artikel 26 og 43 samt af de specifikke foranstaltninger, der finder anvendelse på overgangsbedømmelsesåret 2001-2002. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at begrundelsespligten er tilsidesat, at der ikke er sammenhæng mellem bemærkningerne og de tildelte points, samt at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn. Sagsøgeren har endvidere henvist til, at hans ret til kontradiktion er tilsidesat derved, at afgørelsen er baseret på en intern revisionsrapport, som sagsøgeren aldrig har haft kendskab til, og på påståede bedømmelseskriterier, som ifølge sagsøgeren ikke er meddelt ham.

10.7.2004

Den Europæiske Unions Tidende

C 179/18

Sag anlagt den 7. juni 2004 af Microsoft Corporation mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-201/04)

(2004/C 179/36)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 7. juni 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Microsoft Corporation, Washington (USA), ved I.S. Forrester, QC og advokat J.-F. Bellis.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens beslutning af 24. marts 2004 annulleres, subsidiært annulleres eller nedsættes bøden væsentligt.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning, hvori sidstnævnte fastslog to af sagsøgeren begåede misbrug af dominerende stilling, og den pålagde virksomheden en bøde på 497 196 304 EUR. I beslutningen fandt Kommissionen, at sagsøgeren har modsat sig at udlevere »interoperabilitetsoplysninger« og at disse oplysninger bliver anvendt til udvikling og distribuering af styresystemer til arbejdsgruppeservere. Kommissionen antog for det andet, at sagsøgeren gjorde adgangen til »Windows-styresystem til klient-pc'ere« afhængig af samtidig erhvervelse af Windows Media Player.

For det første har sagsøgeren til støtte for sagsanlægget gjort gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl, da den fastslog, at sagsøgeren overtrådte artikel 82 EF, idet virksomheden nægtede at udlevere kommunikationsprotokoller til konkurrenter og at tillade anvendelse af patentbeskyttet teknologi i konkurrerende styresystemer til arbejdsgruppeservere.

Ifølge sagsøgeren er de af Fællesskabets retsinstanser fastlagte betingelser for, at en dominerende virksomhed har pligt til at give licens på sin immaterialret, ikke opfyldt i den foreliggende sag. Den teknologi, som sagsøgeren skal give licens på, er ikke nødvendig for at opnå interoperabilitet med Microsoft pc-styresystemer, den påståede afvisning af at levere teknologien hindrede ikke udviklingen af nye produkter på sekundære markeder, og endelig havde det ikke til følge, at enhver konkurrence blev udelukket på et sekundært marked.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den anfægtede beslutning fejlagtigt afviste, at sagsøgeren kunne henvise til sine immaterialrettigheder som objektiv begrundelse for at nægte at levere teknologien, og at beslutningen i stedet fremførte en ny og retligt fejlagtig afvejningstest omfattende den offentlige interesse i offentliggørelse.

Sagsøgeren har også gjort gældende, at der aldrig har været en anmodning om en licens til udvikling af software i EØS, og at virksomheden ikke havde pligt til at vurdere, at Sun's anmodning medførte et særligt ansvar i medfør af artikel 82 EF.

Sagsøgeren har tillige gjort gældende, at Kommissionen ved anvendelsen af artikel 82 EF på sagens faktiske omstændigheder ikke tog hensyn til de forpligtelser, som det Europæiske Fællesskab er underlagt i medfør af Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede aspekter af den intellektuelle ejendomsret (TRIPS).

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen begik en fejl, da den fastslog, virksomheden tilsidesatte artikel 82 EF ved at gøre adgangen til dets pc-styresystem afhængigt af samtidig erhvervelse af mediefunktionen, Windows Media Player.

Den anfægtede beslutning bygger, ifølge sagsøgeren, på en spekulativ markedsafskærmningsteori, i henhold til hvilken den udbredte distribuering af mediefunktionen i Windows — på et ubestemt tidspunkt i fremtiden — kan føre til en situation, hvor leverandører af indhold og softwareudviklere næsten udelukkende vil programmere i Windows Media formater. Sagsøgeren har gjort gældende, at denne teori er uforenelig med Kommissionens beslutning vedrørende AOL/Time Warner-fusionen (1) og med beviserne i sagsakterne, hvoraf det fremgår, at leverandørerne af indhold fortsat programmerer i forskellige formater.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, den anfægtede beslutning ikke tager højde for de fordele, som hidrører fra virksomhedens forretningsmodel, og som består i at integrere nye funktioner i Windows som svar på de teknologiske fremskridt og forandringerne i kundernes krav.

Den anfægtede beslutning opfylder ikke betingelserne for at kunne fastslå en tilsidesættelse af artikel 82 EF, navnlig bestemmelsen litra d). Windows og dets mediefunktion er ikke to adskilte produkter. Ifølge sagsøgeren godtgøres det ikke i den anfægtede beslutning, hvorfor den påståede binding og de sammen bundne produkter ikke er knyttet til hinanden naturligt eller gennem handelssædvane. Sagsøgeren hat tillige gjort gældende, at den anfægtede beslutning ved anvendelsen af artikel 82 EF på sagens faktiske omstændigheder ikke tager hensyn til de forpligtelser, som det Europæiske Fællesskab er underlagt i medfør af TRIPS, og at de pålagte afhjælpende foranstaltninger er uforholdsmæssige.

Sagsøgeren har for det tredje gjort gældende, at kravet om, at den udpeger og betaler en tilsynsførende, som skal overvåge at virksomheden overholder beslutningen og skal modtage og efterforske klager, er ulovlig på grund af manglende hjemmel. De beføjelser som uddelegeres til den tilsynsførende, er undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, som normalt tilhører Kommissionen, og som ikke må uddelegeres.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at der, henset, til at det konstaterede misbrug udgør en retlig nyskabelse, ikke er grundlag for at pålægge sagsøgeren en bøde. Sagsøgeren anfører endvidere, at bøden er for stor.

(1) Kommissionens beslutning 2001/718/EF af 11.10.2000 om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen (sag COMP/M.1845 — AOL/Time Warner) (EFT 2001 L 268, s. 28).

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 179

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	47. årgang 10. juli 2004

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Meddelelser
	Domstolen
	DOMSTOLEN
2004/C 179/1	Domstolens dom (Første Afdeling) af 27. maj 2004 i sag C-285/02, Edeltraud Elsner-Lakeberg mod Land Nordrhein-Westfalen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Minden) (Artikel 141 EF — direktiv 75/117/EØF — national foranstaltning, hvorefter fuldtidsansatte og deltidsansatte lærere er forpligtet til at arbejde det samme antal overarbejdstimer, før de har ret til overarbejdsbetaling — indirekte forskelsbehandling af kvindelige arbejdstagere, der er ansat på deltid)	1

2004/C 179/2	Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 27. maj 2004 i sag C-398/02, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — direktiv 75/442/EØF — miljø — affaldshåndtering)	1

2004/C 179/3	Domstolens dom (Første Afdeling) af 27. maj 2004 i sag C-68/03, Staatssecretaris van Financiën mod D. Lipjes (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nederlandenes Hoge Raad) (Sjette momsdirektiv — artikel 28b, punkt E, stk. 3 — tjenesteydelser, der leveres af formidlere — leveringsstedet for tjenesteydelser)	2

2004/C 179/4	Sag C-185/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved beslutning truffet den 20. april 2004 af Länsrätten i Stockholms län i sagen Ulf Öberg mod Stockholms läns allmänna försäkringskassa	2

2004/C 179/5	Sag C-187/04: Sag anlagt den 22. april 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik	3

2004/C 179/6	Sag C-189/04: Sag anlagt den 22. april 2004 af Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	3

2004/C 179/7	Sag C-194/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved mellemdom afsagt den 22. april 2004 af Rechtbank 's-Gravenhage i sagen Nederlandse Vereniging Diervoederindustrie Nevedi mod Produktschap Diervoeder	4

2004/C 179/8	Sag C-195/04: Sag anlagt den 29. april 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland	4

2004/C 179/9	Sag C-199/04: Sag anlagt den 4. maj 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige	4

2004/C 179/0	Sag C-201/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 27. april 2004 af Hof van beroep te Antwerpen i sagen den belgiske stat — Finansministeriet mod N.V. Molenbergnatie	5

2004/C 179/1	Sag C-202/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 7. april 2004 af Tribunale di Roma i sagen Stefano Macrino og Claudia Capodarte mod Roberto Meloni	6

2004/C 179/2	Sag C-206/04 P: Appel iværksat den 10. maj 2004 af Mülhens GmbH & Co. KG til prøvelse af dom afsagt den 3. marts 2004 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-355/02, Mülhens GmbH & Co. KG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) var Zirh International Corp.	6

2004/C 179/3	Sag C-207/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 26. april 2004 af Commissione Tributaria Provinciale di Novara i sagen Paolo Vergani mod Agenzia delle Entrate, Ufficio locale di Arona	6

2004/C 179/4	Sag C-208/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved dom afsagt den 29. april 2004 af Conseil d'État (Belgien), XIII. Afdeling, i sagen Inter-Environnement Wallonie mod regionen Vallonien	7

2004/C 179/5	Sag C-209/04: Sag anlagt den 12. maj 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig	7

2004/C 179/6	Sag C-211/04: Sag anlagt den 12. maj 2004 af Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	8

2004/C 179/7	Sag C-212/04: Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved afgørelse afsagt den 14. april 2004 af Monomeles Protodikio i sagen Konstantinos Adeneler, søn af Kyriakos Adeneler, Drama, m.fl. mod Ellinikos Organismos Galaktos (ELOG)	8

2004/C 179/8	Sag C-218/04: Sag anlagt den 26. maj 2004 af Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	9

2004/C 179/9	Sag C-221/04: Sag anlagt den 27. maj 2004 af Kommissionen mod Kongeriget Spanien	9

	RETTEN I FØRSTE INSTANS
2004/C 179/0	Sag T-145/04: Sag anlagt den 16. april 2004 af Elisabetta Righini mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	10

2004/C 179/1	Sag T-148/04: Sag anlagt den 26. april 2004 af TQ3 Travel Solutions mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	10

2004/C 179/2	Sag T-152/04: Sag anlagt den 26. april 2004 af Graftech International Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	11

2004/C 179/3	Sag T-155/04: Sag anlagt den 23. april 2004 af Alenia Marconi Systems SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	11

2004/C 179/4	Sag T-156/04: Sag anlagt den 27. april 2004 af Electricité de France (EDF) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	12

2004/C 179/5	Sag T-159/04: Sag anlagt den 24. april 2004 af Davide Rovetta mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	13

2004/C 179/6	Sag T-165/04: Sag anlagt den 3. maj 2004 af Hippocrate Vounakis mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	13

2004/C 179/7	Sag T-166/04: Sag anlagt den 13. maj 2004 af Carmelo Morello mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	14

2004/C 179/8	Sag T-169/04: Sag anlagt den 12. maj 2004 af selskabet Calliope SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	14

2004/C 179/9	Sag T-170/04: Sag anlagt den 18. maj 2004 af FederDOC — Confederazione nazionale dei Consorzi volontari per la tutela delle denominazioni di origine e delle indicazioni geografiche tipici dei vini Italiani e altri mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	15

2004/C 179/0	Sag T-172/04: Sag anlagt den 17. maj 2004 af Telefónica, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)	15

2004/C 179/1	Sag T-173/04: Sag anlagt den 14. maj 2004 af Jürgen Carius mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	16

2004/C 179/2	Sag T-174/04: Sag anlagt den 6. maj 2004 af Petrotub SA mod Rådet for Den Europæiske Union	16

2004/C 179/3	Sag T-175/04: Sag anlagt den 7. maj 2004 af Donal Gordon mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	17

2004/C 179/4	Sag T-176/04: Sag anlagt den 13. maj 2004 af Luigi Marcuccio mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	17

2004/C 179/5	Sag T-182/04: Sag anlagt den 17. maj 2004 af Daniel Van der Spree mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	18

2004/C 179/6	Sag T-201/04: Sag anlagt den 7. juni 2004 af Microsoft Corporation mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber	18

	III Oplysninger
2004/C 179/7	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 168 af 26.6.2004	20