ISSN 1725-2393

Den Europæiske Unions

Tidende

C 157

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

47. årgang
14. juni 2004


Informationsnummer

Indhold

Side

 

I   Meddelelser

 

Revisionsretten

2004/C 157/1

Beretning om det årsregnskab, generalsekretæren for Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid har udarbejdet for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2003, med konventets generalsekretærs bemærkninger

1

DA

 


I Meddelelser

Revisionsretten

14.6.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/1


BERETNING

om det årsregnskab, generalsekretæren for Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid har udarbejdet for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2003, med konventets generalsekretærs bemærkninger

(2004/C 157/01)

1.   Denne beretning omhandler revisionen af Fonden til finansiering af Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid, der blev oprettet ved afgørelse 2002/176/EU (1), truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 21. februar 2002. Ved en senere afgørelse (2002/997/EU af 20. december 2002) (2) ændrede repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer afgørelse 2002/176/EU og forlængede dens gyldighed fra den 1. januar 2003 til afslutningen af konventets arbejde, dog senest til den 31. december 2003.

2.   Retten har revideret regnskabet for fondens forvaltning for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 2003. I overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i afgørelse 2002/176/EU er konventets generalsekretær ansvarlig for gennemførelsen af budgettet og skal også udarbejde og forelægge regnskabet. I tabel 1 gives en oversigt over konventets samlede indtægter og udgifter, som Revisionsretten har udarbejdet på grundlag af regnskaberne for de to år, konventet har eksisteret.

Tabel 1

Oversigt over konventets indtægter og udgifter

 

21. februar 2002 — 31. december 2003

Indtægter

Signatarinstitutionernes bidrag

4 000 000

Bankrenter

88 524

Indtægter i alt

4 088 524

Afholdte og endnu ikke afholdte udgifter

Afsnit I — Konventets medlemmer og personale

1 084 777

Afsnit II — Oversættelse og publikationer

2 883 372 ()

Udgifter i alt

3 968 149

Resultat

120 375

Kilde: Revisionsretten på grundlag af de regnskaber, konventets generalsekretær har forelagt.

Beløbene er afrundet til euro.

3.   Revisionen blev gennemført i overensstemmelse med de retningslinjer og standarder, der gælder for Rettens revision. Disse er udarbejdet på grundlag af almindeligt anerkendte internationale revisionsstandarder og tilpasset, så der tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende inden for Fællesskabet. Retten gennemgik regnskabsregistreringerne og foretog endvidere anden revision, der skønnedes nødvendig under de givne omstændigheder. Revisionen gav Retten et rimeligt grundlag for nedenstående erklæring.

4.   Revisionen har givet Retten rimelig sikkerhed for, at regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2003, er rigtigt, og at de underliggende transaktioner som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige.

5.   Pr. udgangen af 2003 var en række udgifter til oversættelse og offentliggørelse endnu ikke betalt. Eftersom sidste frist for afvikling af fonden var den 31. december 2003, blev 655 368 euro svarende til det anslåede beløb til udgifter, der skulle betales efter denne dato, overført til Rådets generalsekretariat, som påtog sig at afholde disse udgifter. Det endelige regnskabsresultat for konventet vil først foreligge, når alle udestående forpligtelser er afviklet. Det kan betyde, at beløbet på 120 375 euro, som skal føres tilbage til det almindelige budget og fordeles på de deltagende institutioner, bliver justeret. Retten vil følge op på denne sag, når den reviderer Rådets årsregnskab for regnskabsåret 2004.

Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 13. maj 2004.

På Revisionsrettens vegne

Juan Manuel FABRA VALLÉS

Formand


(1)  EFT L 60 af 1.3.2002, s. 56.

(2)  EFT L 349 af 24.12.2002, s. 34.

(3)  I dette beløb indgår de 655 368 euro, der nævnes i punkt 5.


KONVENTETS GENERALSEKRETÆRS BEMÆRKNINGER

Generalsekretæren har ingen bemærkninger til Rettens beretning.