29.5.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/1

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 26. februar 2004 af Arbeitsgericht München i sagen Werner Mangold mod Rüdiger Helm.

(Sag C-144/04)

(2004/C 146/01)

Ved kendelse afsagt den 26. februar 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 17. marts 2004, har Arbeitsgericht München i sagen Werner Mangold mod Rüdiger Helm forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1.a.)

Skal § 8, stk. 3, i rammeaftalen (Rådets direktiv 1999/70/EF (1) af 28.6.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP) fortolkes således, at den ved gennemførelse i national ret forbyder en forringelse som følge af en nedsættelse af aldersgrænsen fra 60 år til 58 år?

1.b.)

Skal § 5, stk. 1, i rammeaftalen (Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.6.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP) fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der – som den her omtvistede – ikke indeholder begrænsninger som omhandlet i de tre muligheder, der er anført i stk. 1?

2.

Skal artikel 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF (2) af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der – som den her omtvistede – tillader, at ansættelseskontrakter med arbejdstagere, der er fyldt 52 år, uden objektiv begrundelse tidsbegrænses – som en undtagelse fra princippet om, at der kræves en objektiv begrundelse?

3.	Såfremt et af de tre spørgsmål besvares bekræftende: Skal de nationale domstole undlade at anvende national lovgivning, der er i strid med EF-retten, og gælder følgelig det almindelige princip i national ret, hvorefter tidsbegrænsning kun er tilladt, såfremt det er objektivt begrundet?

---

(1)  EFT L 175, s. 43.

(2)  EFT L 303, s. 16.

---

29.5.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/1

---

Sag anlagt den 31. marts 2004 af Republikken Finland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag C-162/04)

(2004/C 146/02)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 31. marts 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Republikken Finland ved A. Guimaraes-Purokoski, og med valgt adresse i Luxembourg.

Republikken Finland har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

i)	Kommissionens beslutning 2004/136/EF (1) af 4. februar 2004 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), annulleres, for så vidt som den vedrører Finland.

ii)	Kommissionen tilpligtes at afholde sagens omkostninger. Subsidiært:

iii)	Kommissionens beslutning 2004/136/EF af 4. februar 2004 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), annulleres, for så vidt som den vedrører et beløb på 3 194 596 EUR.

iv)	Kommissionen tilpligtes at afholde sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Republikken Finland er af den opfattelse, at Kommissionen ved at udstede den anfægtede beslutning

i)

har foretaget en urigtig anvendelse af artikel 9, stk. 2, i forordning nr. 3887/92 (2), og har anlagt en urigtig vurdering af situationen i Pohjois-Karjala. Kommissionen har ikke godtgjort, at den finske kontrolordning vedrørende arealstøtte indebærer nævneværdige lakuner med hensyn til Pohjois-Karjala, og at de finske myndigheder ikke har truffet de afhjælpningsforanstaltninger, som Kommissionen har krævet

ii)

har anlagt en urigtig vurdering af situationen i Pohjois-Pohjanmaa, Pohjois-Savo, Keski-Suomi, Kainuu og Lappi. Kommissionen har ikke godtgjort, at den finske kontrolordning vedrørende arealstøtte indebærer nævneværdige lakuner med hensyn til nævnte områder, og at de finske myndigheder ikke har truffet de afhjælpningsforanstaltninger, som Kommissionen har krævet

iii)	har tilsidesat proportionalitetsprincippet, idet den har udstrakt den anfægtede beslutning til ud over Pohjois-Karjala også at vedrøre Pohjois-Pohjanmaa, Pohjois-Savo, Keski-Suomi, Kainuu og Lappi

iv)	ikke har godtgjort, at de procedurer, som er anvendt i forbindelse med kontrolordningen vedrørende arealstøtte i Pohjois-Karjala, Pohjois-Pohjanmaa, Pohjois-Savo, Keski-Suomi, Kainuu og Lappi, er i strid med fællesskabsretten.

---

(1)  EUT L 40 af 12.2.2004, s. 31.

(2)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23.12.1992 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, EFT L 391 af 31.12.1992, s. 36.

---

29.5.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/2

---

Sag anlagt den 5. april 2004 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig.

(Sag C-168/04)

(2004/C 146/03)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 5. april 2004 anlagt sag mod Republikken Østrig af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Dr. Barbara Eggers og Dr. Enrico Traversa, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF, idet den i henhold til § 18, stk. 12-16, i AuslBG og § 10, stk. 1, nr. 3, i FrG på urimelig måde begrænser udstationeringen af arbejdstagere fra tredjelande i forbindelse med levering af en tjenesteydelse.

—	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Tjenesteydere, der har hjemsted i en anden medlemsstat, generes ved udstationeringen af arbejdstagere fra tredjelande til Østrig af tre forskellige kontrolprocedurer hos tre forskellige østrigske myndigheder. Således kræves der i henhold til Ausländerbeschäftigungsgesetz (AuslBG) (lov om beskæftigelse af udlændinge) en »EU-Entsendebestätigung« (bekræftelse af udstationeringen inden for EU) hos den regionale arbejdsmarkedsmyndighed samt et visum i henhold til Fremdengesetz (FrG) (udlændingeloven), hvilket udstedes af de kompetente konsulater, og en anmeldelsesprocedure til kontrol af løn- og arbejdsvilkårene i henhold til Arbeitsvertragsrechts-Anpassungsgesetz (AVRAG) (lov om kontrol med ansættelseskontrakter).

I.   »EU-Entsendungsbestätigung«, § 18, stk. 12-16, i AuslBG

Kravet om en sådan bekræftelse i henhold til § 18, stk. 12-16, i AuslBG begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet.

Kravet om en sådan bekræftelse ud over et visum i henhold til FrG og anmeldelsesproceduren i henhold til AVRAG står ikke i rimeligt forhold til de formål, Republikken Østrig forfølger, nemlig bekæmpelse af misbrug og beskyttelse af arbejdstagerne.

1.   Bekæmpelse af misbrug

Den østrigske ordning er i strid med proportionalitetsprincippet, da en effektiv kontrol med forudsætningerne for udstationering af medarbejdere inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser kan foretages med mindre indgribende midler.

En medlemsstats berettigede interesse i at kontrollere forudsætningerne for udstationering af en tjenesteydelsesvirksomheds arbejdstagere fra tredjelande kan i tilstrækkeligt omfang tilgodeses gennem kravet om visum. Enhver yderligere kontrol, som f.eks. her i form af den ovenfor nævnte bekræftelse, der udstedes af en anden myndighed, er ikke begrundet.

2.   Overholdelse af løn- og arbejdsvilkårene

Den materielle betingelse i § 18, stk. 13, nr. 2, i AuslBG, hvorefter den ovenfor nævnte bekræftelse kun udstedes, såfremt de østrigske løn- og arbejdsvilkår i henhold til AVRAG overholdes, fører ligeledes til en urimelig dobbeltkontrol.

Kravet om den ovenfor nævnte bekræftelse og den dermed forbundne procedure står ikke i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål, som er at beskytte arbejdstagerne, eftersom Republikken Østrig allerede råder over mindre indgribende midler.

Republikken Østrig har gennemført direktivet om udstationering ved AVRAG, som indeholder bestemmelser om en mulig efterfølgende kontrol med henblik på at efterprøve, om de krævede lønninger også faktisk betales.

3.   Faste medarbejdere

Det i § 18, stk. 13, nr. 1, i AuslBG som forudsætning for ovennævnte bekræftelse opstillede krav om mindst ét års beskæftigelse eller en ansættelseskontrakt på ubestemt tid med tjenesteyderen er en helt ubegrundet begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser. Formålet, dvs. bekæmpelse af misbrug, kan også nås gennem langt mindre indgribende foranstaltninger.

II.   Nægtelse af udstedelse af en opholdstillladelse, § 10, stk. 1, nr. 3, i FrG

I henhold til § 10, stk. 1, nr. 3, i FrG skal opholdstilladelse nægtes udstedt, såfremt arbejdstageren allerede er indrejst i Østrig uden visum. Denne bestemmelse umuliggør en udstationering, selv når tjenesteyderen kan bevise, at der ikke er tale om noget ulovligt, dvs. at tjenesteyderen allerede har indgivet en ansøgning, på grundlag af hvilken en medlemsstat kan gennemføre den nødvendige kontrol.

Den automatiske nægtelse af opholdstilladelse i henhold til § 10, stk. 1, nr. 3, i FrG står ikke i rimeligt forhold til det formål, det er at kontrollere betingelserne for opholdsretten, og skal derfor erklæres retsstridig.

Den i § 10, stk. 3, i FrG fastsatte automatiske nægtelse af visum i tilfælde af en blot formelt ulovlig indrejse begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser væsentligt og gør den inden for visse tjenesteydelsessektorer illusorisk. På fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin råder Republikken Østrig gennem kontrol ved udstedelse af visum forud for indrejsen over et lige så effektivt, men mindre indgribende middel til prøvelse af, om tredjelandsstatsborgere indrejser med det formål at præstere en tjenesteydelse.

---

29.5.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/3

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse forelagt ved kendelse afsagt den 2. april 2004 af VAT and Duties Tribunals, London Tribunal Centre i sagen Abbey National plc (med Inscape Investmenrs Ltd. som adciteret part) mod Commissioners of Customs and Excise.

(Sag C-169/04)

(2004/C 146/04)

Ved kendelse afsagt den 2. april 2004, indgået til Domstolens Justitskontor den 5. april 2004, har VAT and Duties Tribunals, London Tribunal Centre i sagen Abbey National plc (med Inscape Investmenrs Ltd. som adciteret part) mod Commissioners of Customs and Excise forelagt De Europæiske Fællesskabers Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse af følgende spørgsmål:

1)

Betyder fritagelsen for »forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne« i sjette momsdirektivs (1) artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, at medlemsstaterne har beføjelse til at fastsætte de aktiviteter, der omfatter »forvaltning« af disse investeringsforeninger, samt beføjelse til at fastsætte de investeringsforeninger, der kan være omfattet af fritagelsen?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende og termen »forvaltning« i sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, skal gives en uafhængig fællesskabsretlig betydning i lyset af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som ændret (»UCITS-direktivet«) (2), er gebyrer til en depositar eller trustee for tjenesteydelser, leveret i henhold til UCITS-direktivets artikel 7 og 14, til nationale lovbestemmelser og relevante fondsbestemmelser, da ydelser, der er fritaget som »forvaltning af investeringsforeninger« i henhold til artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6 i sjette momsdirektiv?

3)

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, og termen »forvaltning« skal gives en uafhængig fællesskabsretlig betydning, gælder fritagelsen for »forvaltning af investeringsforeninger« i sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, for ydelser udført af en tredjepartsadministrator med hensyn til den administrative forvaltning af fondene?

---

(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1).

(2)  Af 20.12.1985 (EFT L 375 af 31.12.1985).

---

29.5.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/4

---

Sag anlagt den 13. april 2004 af Kongeriget Spanien mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag C-175/04)

(2004/C 146/05)

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 13. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Kongeriget Spanien ved Abogado del Estado Lourdes Fraguas Gadea, og med valgt adresse i Luxembourg.

Kongeriget Spanien har nedlagt følgende påstande:

—

Beslutningen af 4. februar 2004 (1) annulleres, for så vidt som der herved er sket udelukkelse fra fællesskabsfinansiering i forhold til Spanien som følge af »utilstrækkelige kvalitative kontrolforanstaltninger« (7 314 117 EUR) med hensyn til produktionsstøtte til virksomheder, der forarbejder tomater, og udelukkelse som følge af »manglende overholdelse af tidsplanen for leveringer« (1 277 630,65 EUR) med hensyn til støtte til producenter af visse citrusfrugter.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Produktionsstøtte til virksomheder, der forarbejder tomater:

Kommissionens tjenestegrene er af den opfattelse, at den fremgangsmåde, der gennemføres med hensyn til den kvalitative kontrol med de færdige produkter, ikke er i overensstemmelse med artikel 15 i Kommissionens forordning (EF) nr. 504/97 af 19. marts 1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/96 for så vidt angår produktionsstøtteordningen for forarbejdede frugter og grøntsager. De har derfor foreslået en korrektion på 10 % af de samlede udgifter til denne støtteform i Spanien. I Spanien foretages der imidlertid hvert år kontrol med alle virksomhederne i hele produktionsåret. Endvidere foretages der i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning nr. 504/97 i de udvalgte virksomheder en yderligere analytisk kontrol med de færdigvarer, der kan være genstand for en ansøgning om støtte, hvilket ikke indebærer, at de øvrige virksomheder har begået uregelmæssigheder.

Støtte til producenter af visse citrusfrugter:

Kommissionens tjenestegrene har begrundet forslaget om den finansielle korrektion med, at der er foretaget overførsler af de aftalte mængder mellem forskellige leveringsperioder. Imidlertid regnede det i høståret 1997/1998 betydeligt mere end normalt, hvilket i visse områder og distrikter gav anledning til problemer med hensyn til plukningen af forskellige frugter, der kunne høstes, samt forsinkelser med hensyn til modningen af sene sorter. Disse omstændigheder medførte en ændring af de tidsplaner for leveringer, der var anført i kontrakterne. De spanske myndigheder påberåbte sig lige fra starten, at der var tale om force majeure. Endvidere fandtes der i høståret 1997/1998 for de flerårige kontrakter ikke bestemmelser om overdragelser mellem de mængder, der var fastsat for hvert kvartal i tidsplanen. Det kan derfor ikke anses for en ulovlig adfærd, når det ikke udtrykkeligt er fastsat i forordningen, og navnlig ikke, når der for efterfølgende produktionsår er mulighed for overførsler af aftalte mængder mellem forskellige leveringsperioder.

---

(1)  Kommissionens beslutning 2004/136/EF af 4.2.2004 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, EFT L 40, s. 31.

---

29.5.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/5

---

Sag anlagt den 18. marts 2004 af Railion Deutschland AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-109/04)

(2004/C 146/06)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 18. marts 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Railion Deutschland AG, Mainz (Tyskland), ved Rechtsanwalt H. Johlen.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens beslutning K(2003)4660 endelig udg. af 12. december 2003, hvori det fastslås, at fritagelse for importafgifter i et bestemt tilfælde, ikke er berettiget, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren er et firma, som foretager jernbanegodstransport. Søgsmålet drejer sig om en kommissionsbeslutning, hvorved Kommissionen har meddelt afslag på en ansøgning fra Forbundsrepublikken Tyskland om eftergivelse af en toldskyld til sagsøgerens fordel. Toldskylden var blevet fastsat, eftersom sagsøgeren fra frizonen Bremen havde transporteret alkohol, der var deklareret som maling, ind i frizonen Hamburg via jernbane. Sagsøgeren havde ikke holdepunkter for denne urigtige angivelse. Varerne ankom efterfølgende fra Hamburg til Den Tjekkiske Republik i overensstemmelse med reglerne.

Sagsøgeren har bl.a. gjort gældende, at det væsentlige formkrav om høring er tilsidesat ved beslutningen. Sagsøgeren blev ganske vist formelt givet lejlighed til at fremkomme med bemærkninger. Med de i Kommissionens afslag anførte argumenter er der imidlertid ikke foretaget den ligeledes i forbindelse med høringskravet forudsatte redegørelse. Kommissionen har ikke taget hensyn til anbringendet om de forskellige risici for et jernbane- og et skibsfartsselskab i en frizone. Kommissionen er i beslutningen gået ud fra, at sagsøgeren som jernbaneselskab behandledes på samme måde som et skibsfartselskab.

Sagsøgeren har desuden anført, at beslutningen tilsidesætter toldkodeksens artikel 239. Det nægtes deri på grundlag af utilstrækkelige eller ikke tilstrækkeligt fastslåede faktiske omstændigheder, at der foreligger »særlige omstændigheder«. Sagsøgeren er på grund af forenklingen i jernbaneprocedurerne undergivet en større risiko for at blive vildledt af bedragere med hensyn til de varer, der skal transporteres. Denne risiko kan sagsøgeren hverken fjerne eller kontrollere. Især vil en kontrol af containerne i praksis være umulig.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at der ved den skønsmæssige afgørelse i henhold til toldkodeksens artikel 239 skal tages hensyn til, at der ikke har været nogen økonomisk skade for De Europæiske Fællesskaber, og heller ikke på noget tidspunkt har været fare herfor, da alkoholen var bestemt for det tjekkiske marked og også blev bragt derhen.

---

29.5.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/5

---

Sag anlagt den 1. april 2004 af KM Europa Metal AG, Tréfimétaux SA og Europa Metalli SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-127/04)

(2004/C 146/07)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 1. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af KM Europa Metal AG, Osnabrück (Tysland), Tréfimétaux SA, Courbevoie Cedex (Frankrig), og Europa Metalli SpA, Firenze (Italien), ved lawyers M. Siragusa, A. Winckler, G. Cesare Rizza, T. Graf og M. Piergiovanni, som befuldmægtigede.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

—	Den bøde, som Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har pålagt sagsøgerne ved beslutning af 16. december 2003 i sag COMP/E-I/38.240, nedsættes væsentligt.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes sagsomkostninger samt deres udgifter i forbindelse med den stillede bankgaranti, der træder i stedet for KME's bødebetaling, der er udsat indtil domsafsigelsen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Kommissionen har i den anfægtede beslutning fastslået, at sagsøgerne bl.a. har overtrådt artikel 81 EF og EØS-aftalens 53, stk 1, ved at deltage i gruppe af aftaler og former for samordnet praksis, som påvirkede EØS markedet for kobberindustrirør leveret i præcisionsoprullet kobberrør. På baggrund af dette har Kommissionen idømt sagsøgerne en bøde på 18 990 000 EUR in solidum.

Sagsøgerne har ikke anfægtet beslutningens konklusioner med hensyn til deres overtrædelse af EF's og EØS' konkurrenceregler, men har påpeget, at Kommissionen begik et antal faktuelle og juridiske fejl ved beregningen af bødens størrelse. Først og fremmest har sagsøgerne anført, at Kommissionen undlod at tage hensyn til proportionalitetsprincippet eller princippet om ligebehandling ved ikke at tage hensyn til den statistisk set ubetydelige påvirkning af markedet som følge af de omhandlede aftaler, samt til udsvingene i kartellets aktiviteter, da den fastlagde bødens grundbeløb.

Sagsøgerne anfører yderligere, af Kommissionen i høj grad overvurderede den økonomiske virkning af de pågældende aftaler ved bedømmelsen af overtrædelsens grovhed ved at tage hensyn til markedsstørrelsen for halvfabrikata (kobberindustrirør) i stedet for til markedet for konverteringsydelser.

Sagsøgerne anfører ligeledes, at Kommissionen ikke tog en række formildende omstændigheder i betragtning, nemlig den begrænsede gennemførelse af de nævnte aftaler mellem sagsøgerne, deres øjeblikkelige og frivillige ophør med overtrædelserne, den strukturmæssige krise i industrirørsbranchen, og sagsøgernes samarbejde med Kommissionen. De gør gældende, at den 30 %'s bødenedsættelse, de blev tildelt, var baseret på fejlagtige faktuelle antagelser, og ikke var i overensstemmelse med Kommissionens praksis og retspraksis. De anfører også, at Kommissionen ulovligt forskelsbehandlede sagsøgerne i forhold til en anden virksomhed, ved kun at bruge visse formildende omstændigheder i forhold til denne virksomhed, og ved at give den en langt mere lempelig behandling uden nogen som helst objektiv begrundelse.

---

29.5.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/6

---

Sag anlagt den 8. april 2004 af Giuseppe Caló mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-134/04)

(2004/C 146/08)

Processprog: fransk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 8. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Giuseppe Caló, Luxembourg, ved avocats Sébastien Orlandi, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—

Annullation af Kommissionens afgørelse af 30. marts 2004 om at besætte stillingen i lønklasse A2 som direktør for Direktoratet »Statistikker over Landbrug, Fiskeri, Strukturfondene og Miljø« i Generaldirektoratet Eurostat og af Kommissionens afgørelse om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til denne stilling.

—	Kommissionen tilpligtes at afholde sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren, der er tjenestemand ved Kommissionen ved Eurostat og direktør for Direktoratet »Statistikker over Landbrug, Miljø, Levnedsmidler og Regionale Spørgsmål« var med sin stilling blevet indplaceret som ledende rådgiver for generaldirektøren for det generaldirektorat, hvor sagsøgeren gjorde tjeneste. Kommissionen havde ligeledes besluttet at besætte hans tidligere stilling.

Sagsøgeren har anfægtet disse afgørelser ved Retten i en anden sag (sag T-118/04, Caló mod Kommissionen).

Sagsøgeren anfægter i denne sag afgørelsen om at udnævne en anden tjenestemand i hans tidligere stilling under henvisning først til de samme anbringender, som han har fremført i sag T-118/04. Han har desuden gjort gældende, at den foretrukne ansøger ikke besad de kvalifikationer, der var krævet i det pågældende stillingsopslag. Han har ligeledes anført, at ansøgeren havde deltaget i et møde for kabinetscheferne i Kommissionen, hvor besættelsen af stillingen, som han selv var ansøger til, var blevet afgjort. Sagsøgeren har på dette grundlag gjort gældende, at princippet om åbenhed, billighed og objektivitet samt princippet om kontradiktion er blevet tilsidesat. Sagsøgeren anfører endelig, at der ikke foreligger nogen som helst begrundelse.

---

29.5.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/6

---

Sag anlagt den 13. april 2004 af Kurt Martin Mayer, Tilly Forstbetriebe GesmbH, Anton Volpini de Maestri og Johannes Volpini de Maestri mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-137/04)

(2004/C 146/09)

Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 13. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Kurt Martin Mayer, Eisentratten (Østrig), Tilly Forstbetriebe GesmbH, Treibach (Østrig), Anton Volpini de Maestri, Spittal/Drau (Østrig) og Johannes Volpini de Maestri, Seeboden (Østrig), ved Rechtsanwalt M. Schaffgotsch, som befuldmægtiget.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Den anfægtede kommissionsbeslutning annulleres i det hele,

subsidiært:

—	Den anfægtede beslutning annulleres delvis for så vidt angår alle østrigske lokaliteter af fællesskabsbetydning (kode AT i bilag I til den anfægtede beslutning),

subsidiært:

—	a) optagelsen af lokaliteten AT 2102000 »Nockberge« i den anfægtede kommissionsbeslutning annulleres, og b) optagelsen af lokaliteten AT 211900 »Gut Walterskirchen« i den anfægtede kommissionsbeslutning annulleres,

subsidiært:

—

optagelsen af visse lokaliteter i bilag I til den anfægtede beslutning som lokaliteter af fællesskabsbetydning for levesteder og arter med en repræsentativitet og en global vurdering af B, C og D (subsidiært C og D, subsidiært alene C) i henhold til medlemsstaternes standard oplysningsformular annulleres for så vidt angår, a) alle de i den anfægtede beslutning (jf. dennes bilag I) optagne lokaliteter, subsidiært b) alle østrigske lokaliteter (kode AT i bilag I), subsidiært c) lokaliteterne AT 2102000 »Nockberge« og AT 211900 »Gut Walterskirchen«

—	under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagens omkostninger til den af sagsøgerne befuldmægtigede.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne har med det foreliggende søgsmål anfægtet Kommissionens beslutning af 22. december 2003 om vedtagelse af liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det alpine biogeografiske område (1). Sagsøgerne er land- og skovbrugere, der, blandt andet som sekundær beskæftigelse, driver land- og skovbrug på deres ejendomme, som befinder sig på de i den anfægtede beslutning fastlagte »lokaliteter af fællesskabsbetydning«. Sagsøgerne har gjort gældende, at de ved beslutningen blev gjort til adressater for fællesskabsretlige normer. Der blev hermed automatisk gjort indgreb i sagsøgernes ejendomsret – som i henhold til den fællesskabsretlige forfatningstradition skal beskyttes – uden, at der blev foretaget en interesseafvejning, uden undtagelser og uden, at de blev tildelt erstatning (eller at der blev truffet bestemmelser herom), hvilket skete i et omfang, som gik langt ud over hvad forskellige sociale forpligtelser påkræver. Dette udgør en overtrædelse af traktaten, som omhandlet i artikel 230, stk. 2, EF, hvilket kræver, at den anfægtede beslutning annulleres.

Sagsøgerne har gjort gældende, at beslutningen også var i strid med direktivet (2), som den er vedtaget i henhold til. Det påkrævede grundlag til vurdering af den nødvendige finansiering blev ikke tilvejebragt korrekt, og den i direktivet påkrævede sammenhæng i nettet af bevaringsområder blev ikke iagttaget.

Endvidere har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen i den anfægtede beslutning undlod udtrykkeligt at fastslå, for hvilke arter og levesteder de nu oplistede lokaliteter udgør lokaliteter af fællesskabsbetydning. Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at beslutningens indhold for så vidt angår de beskyttede lokaliteter, som berører sagsøgerne, bygger på fejlagtige oplysninger. Lokaliteterne blev således fejlagtigt erklæret for lokaliteter af fællesskabsbetydning for visse arter og levesteder, hvorfor beslutningen også bør annulleres.

---

(1)  EUT L 14 af 21.1.2004, s. 21.

(2)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.5.1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7).

---

29.5.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/7

---

Sag anlagt den 8. april 2004 af Adviesbureau Ehcon B.V. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-140/04)

(2004/C 146/10)

Processprog: nederlandsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 8. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Adviesbureau Ehcon B.V., Reeuwijk (Nederlandene), ved advokat M.A. Goedkoop.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Principalt, Det Europæiske Fællesskab tilpligtes at erstatte det tab på 158 400 EUR, som sagsøgeren har lidt som følge af, at sagsøgeren ikke har fået tildelt kontrakten, med tillæg af lovbestemt rente indtil fuldstændig betaling sker;

—	Det Europæiske Fællesskab tilpligtes at erstatte det tab af indtægter, som sagsøgeren har lidt, på 60 000 EUR, ved at sagsøgeren på grund af afslaget ikke har kunnet udnytte og udvide sin sagkundskab, med tillæg af lovbestemt rente indtil fuld betaling sker;

—	Det Europæiske Fællesskab tilpligtes at erstatte det følgetab, som sagsøgeren har lidt ved at miste chancen for at opnå en følgekontrakt. Følgetabet på grund af den formindskede chance for at opnå en følgekontrakt anslås til 10 % af nettoindtægterne ved følgekontrakten, altså 25 500 EUR;

—	Subsidiært, Det Europæiske Fællesskab tilpligtes at erstatte det tab, som sagsøgeren har lidt ved at miste chancen for tildeling af kontrakten, på 26 400 EUR med tillæg af lovbestemt rente indtil fuld betaling sker;

—	Det Europæiske Fællesskab tilpligtes at erstatte de omkostninger, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med udarbejdelsen af tilbud, på 10 000 EUR med tillæg af lovbestemt rente indtil fuld betaling sker;

—	Det Europæiske Fællesskab tilpligtes at erstatte de omkostninger, som sagsøgeren har afholdt til at indhente bevismateriale og forelægge sagen for Den Europæiske Ombudsmand, på 40 000 EUR med tillæg af lovbestemt rente indtil fuld betaling sker;

—	Det Europæiske Fællesskab tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren indgav i september 1996 bud under et offentligt udbud afholdt af Kommissionen vedrørende tjenesteydelser i forbindelse med direktivet vedrørende drikkevand (1). Sagsøgeren blev imidlertid ikke udvalgt.

Ifølge sagsøgeren har Kommissionen handlet i strid med kravet om gennemsigtighed, som skal overholdes under udbud. Sagsøgeren har anført, at Den Europæiske Ombudsmand efter en klage fra sagsøgeren er kommet til samme resultat på dette punkt.

Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen har handlet i strid med artikel 3 i direktiv 92/50/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (2). Ifølge sagsøgeren har Kommissionen i strid med principperne for god forvaltningsskik behandlet de forskellige bydende ulige.

Ifølge sagsøgeren har Kommissionen ligeledes tilsidesat artikel 12, stk. 1, i direktiv 92/50/EØF, ved at den ikke senest 15 dage efter modtagelsen af en skriftlig anmodning herom har begrundet, at sagsøgerens bud blev forkastet.

Sagsøgeren har endvidere anført, at såfremt Kommissionen havde handlet efter reglerne for god forvaltningsskik, havde sagsøgeren fået adgang til tildelingsfasen. I så fald ville denne ifølge sagsøgeren også have fået tildelt kontrakten.

Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen i henhold til artikel 16 og artikel 17, stk. 2, i direktiv 92/50/EØF var forpligtet til senest 48 dage efter tildelingen af kontrakten at have tilsendt Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer en meddelelse om resultatet af udbudsproceduren.

Sagsøgeren har endelig anført, at Kommissionen har søgt at vildlede sagsøgeren.

---

(1)  Offentligt udbud – XI.D.1 (EFT T 1996 C 232, s. 35).

(2)  Rådets direktiv 92/50/EØF af 18.6.1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1).

---

29.5.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/8

---

Sag anlagt den 9. april 2004 af Lapin liito, Enontekiö kommune, Inari kommune og Utsjoki kommune samt rensdyravler Unto Autto mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-141/04)

(2004/C 146/11)

Processprog: finsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 9. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Lapin liitto, og Enontekiö kommune, Inari kommune og Utsjoki kommune samt rensdyravler Unto Autto ved Kari Marttinen og Prof. Pertti Eilavaara.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

—	Oplysningerne vedrørende de finske områder annulleres og fjernes fra Kommissionens beslutning, idet den måde hvorpå de blev fremlagt i beslutningen er ulovlig

—	Nationalparken Pallas-Ounastunturi fjernes fra listen over beskyttede områder (FI1300101), idet den ulovligt er opført på denne liste, hvilket er et indgreb i sagsøgeren rensdyravler Unto Autto's rettigheder.

—	Kommissionen tilpligtes at betale de samlede sagsomkostninger med renter fra tidspunktet for domsafsigelsen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Kommissionens beslutning bygger på ulovlige begrundelser af følgende årsager:

—	Kommissionen overskred sine beføjelser, idet den accepterede den af Republikken Finland fremlagte liste.

—	Kommissionen foretog ikke en med Rom-traktaten og kravene i naturdirektivet forenelig legalitetskontrol af Republikken Finlands beslutning. Kommissionens egne forarbejder bygger derfor på en procedure, som tilsidesætter naturdirektivets bilag III.

—	Republikken Finland udarbejdede sin beslutning vedrørende lokaliteterne på en med fællesskabsretten uforenelig måde, idet den ikke anvendte naturdirektivet i overensstemmelse med dets bilag III, hvilket den i henhold til flere af Domstolens domme har pligt til.

—	Sagsøgerne blev ikke hørt angående oprettelsen af alpine biogeografiske områder, og resten af den forberedende procedure i Finland byggede heller ikke på den ved naturdirektivet fastlagte procedure.

—

Rensdyravler Unto Autto har navnlig gjort gældende, at Kommissionens beslutning om vedtagelse af liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det alpine biogeografiske område ikke beskytter hans grundlæggende rettigheder, idet beslutningen har retsvirkninger, hvorimod Unto Auttos grundlæggende rettigheder ikke beskyttes. Ved grundlæggende rettigheder forstås dels de ved den finske forfatning beskyttede rettigheder, dels beskyttelsen af ejendomsretten, retten til fri erhvervsudøvelse og retten til beskyttelse af kulturen. Kommissionens beslutning tilsidesætter endvidere de grundlæggende rettigheder, som Den Europæiske Union ifølge fast praksis anerkender og anvender.

---

29.5.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/10

---

(2004/C 146/12)

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 106 af 30.4.2004

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 94 af 17.4.2004

EUT C 85 af 3.4.2004

EUT C 71 af 20.3.2004

EUT C 59 af 6.3.2004

EUT C 47 af 21.2.2004

EUT C 35 af 7.2.2004

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex:http://europa.eu.int/eur-lex

CELEX:http://europa.eu.int/celex

---