31.3.2004

Den Europæiske Unions Tidende

CE 81/17

PROTOKOL

(2004/C 81 E/02)

AFVIKLING AF MØDET

FORSÆDE: Pat COX

formand

1. Åbning af mødet

Formanden åbnede mødet kl. 09.15.

2. Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 51)

Skriftlig erklæring nr. 15/2003 havde ikke opnået det fornødne antal underskrifter, og den bortfaldt derfor i henhold til forretningsordenens artikel 51, stk. 5.

3. Mellemøsten (redegørelse efterfulgt af forhandling)

Redegørelser fra den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kommissionen: Mellemøsten

Javier Solana, Højtstående Repræsentant for FUSP, og Mario Monti (medlem af Kommissionen), afgav redegørelser.

Talere: Hans-Gert Poettering for PPE-DE-Gruppen, Enrique Barón Crespo for PSE-Gruppen, Joan Vallvé for ELDR-Gruppen, Luisa Morgantini for GUE/NGL-Gruppen, og Daniel Marc Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen.

FORSÆDE: Alonso José PUERTA

næstformand

Talere: Bastiaan Belder for EDD-Gruppen, Gianfranco Dell'Alba løsgænger, Gerardo Galeote Quecedo, Emilio Menéndez del Valle, Ole Andreasen, Roseline Vachetta, Luís Queiró, Ulla Margrethe Sandbæk, Bruno Gollnisch, Karl von Wogau, Richard Howitt, Alexandros Alavanos, Florence Kuntz, Dominique F.C. Souchet, Lennart Sacrédeus, Ioannis Souladakis, François Zimeray, Per Gahrton, Javier Solana, Mario Monti og Bruno Gollnisch.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

FORSÆDE: Gérard ONESTA

næstformand

4. Godkendelse af protokollen fra foregående møde

Richard Howitt havde meddelt, at han havde været tilstede, men at hans navn ikke fremgik af tilstedeværelseslisten.

Protokollen fra det foregående møde godkendtes.

5. Parlamentets sammensætning

Jorge Moreira da Silva havde skriftligt meddelt, at han var blevet udnævnt til minister i den portugisiske regering.

Parlamentet konstaterede i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 8, stk. 4, at dette mandat var ledigt med virkning fra den 6. oktober 2003, og ville underrette den pågældende medlemsstat herom.

6. Udvalgenes og delegationernes sammensætning

Efter anmodning fra PPE-DE-Gruppen godkendte Parlamentet følgende udnævnelser:

—	AFCO: Cornelis Bremer;

—	Den Blandede Parlamentariske Forsamling for Konventionen mellem Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Den Europæiske Union (AVS-EU): Maria Martens;

—	Panayotis Demetriou var blevet udpeget til observatør i AFET;

—	Eleni Theocharous var blevet udpeget til observatør i LIBE.

7. Anmodning om beskyttelse af parlamentarisk immunitet

Marco Pannella havde den 1. oktober 2003 i en skrivelse til formanden anmodet Parlamentet om at henvende sig til de italienske myndigheder med henblik på at beskytte hans parlamentariske immunitet i en straffesag ved en domstol i Rom.

Denne anmodning var i henhold til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, blevet henvist til det kompetente udvalg, JURI.

8. Modtagne dokumenter

Formanden havde modtaget følgende forslag til henstilling (forretningsordenens artikel 49):

—

Sarah Ludford for ELDR-Gruppen, Anna Terrón i Cusí for PSE-Gruppen, Monica Frassoni for Verts/ALE-Gruppen, og Marianne Eriksson for GUE/NGL-Gruppen om Guantánamo-fangernes ret til en retfærdig rettergang (B5-0426/2003).

henvist til:	korr.udv.: AFET
	rådg.udv.: LIBE

AFSTEMNINGSTID

Resultaterne af afstemningerne som helhed (ændringsforslag, særskilte afstemninger, opdelte afstemninger osv.) fremgår af bilag 1, som er vedlagt protokollen.

9. Hastighedsbegrænsende anordninger ***I (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/24/EØF om hastighedsbegrænsende anordninger eller lignende indbyggede hastighedsbegrænsende systemer for visse motorkøretøjsklasser [KOM(2003) 350 — C5-0272/2003 — 2003/0122(COD)] — Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme.

Ordfører: Paolo Costa (A5-0308/2003)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 1)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P5_TA(2003)0419).

10. Konsummælk * (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2596/97 om forlængelse af den periode, der er fastsat i artikel 149 stk. 1, i akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse [KOM(2003) 0372 — C5-0324/2003 — 2003/0144(CNS)] — Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Ordfører: Joseph Daul (A5-0317/2003)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 2)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P5_TA(2003)0420).

11. Informationsnet for landøkonomisk bogføring * (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 79/65 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab [KOM(2003) 472 — C5-0437/2003 — 2003/0183(CNS)] — Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Ordfører: Joseph Daul (A5-0318/2003)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 3)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P5_TA(2003)0421).

12. Sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne ***II (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne [8478/1/2003 — C5-0278/2003 — 2002/0014(COD)] — Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme.

Ordfører: Nelly Maes (A5-0301/2003)

(Kvalificeret flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 4)

RÅDETS FÆLLES HOLDNING og ÆNDRINGSFORSLAG

Erklæret godkendt (P5_TA(2003)0422).

Indlæg til afstemningen:

—	Inden afstemningen afgav ordføreren en erklæring, jf. forretningsordenens artikel 110 a, stk. 4.

13. Anvendelse af EU's Solidaritetsfond (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)

Betænkning: Forslag til afgørelser om anvendelse af EU's Solidaritetsfond i overensstemmelse med punkt 3 i den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren [KOM(2003) 431 — C5-0323/2003 — 2003/0166(ACI)] [KOM(2003) 529 — C5-0418/2003 — 2003/0206(ACI)] — Budgetudvalget.

Ordfører: Joan Colom i Naval (A5-0315/2003)

(Kvalificeret flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 5)

FORSLAG TIL BESLUTNING og FORSLAG TIL AFGØRELSE

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P5_TA(2003)0423).

14. Foreløbigt forslag til ændringsbudget nr. 5/2003 (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)

Foreløbigt forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5 til budgettet for 2003, Sektion III, Kommissionen [13014/2003 — C5-0449/2003 — 2003/2144(BUD), 2003/2181(BUD)] — Budgetudvalget.

Ordfører: Göran Färm (A5-0316/2003)

(Kvalificeret flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 6)

FORSLAG TIL BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P5_TA(2003)0424).

15. Minimumssikkerhedskrav for tunneler ***I (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet [KOM(2002) 769 — C5-0635/2002 — 2002/0309(COD)] — Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme.

Ordfører: Reinhard Rack (A5-0311/2003)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 7)

KOMMISSIONENS FORSLAG, ÆNDRINGSFORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P5_TA(2003)0425).

16. Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)

Betænkning: Indgåelse af en interinstitutionel aftale om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen [2003/2131(ACI)] — Udvalget om Konstitutionelle Anliggender.

Ordfører: Monica Frassoni (A5-0313/2003)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 8)

FORSLAG TIL AFGØRELSE

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P5_TA(2003)0426).

17. Bedre og enklere EU-lovgivning (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)

Anden betænkning: Kommissionens meddelelse om bedre og enklere EU-lovgivning [KOM(2001) 726 — C5-0108/2002 — 2002/2052(COS)] — Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked.

Ordfører: Manuel Medina Ortega (A5-0235/2003)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 9)

FORSLAG TIL BESLUTNING

Ordføreren havde for PSE-Gruppen anmodet om, at betænkningen blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 144, stk. 1.

Monica Frassoni tog ordet om denne anmodning.

Parlamentet godkendte anmodningen.

18. Europæisk rumpolitik (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)

Betænkning: Grønbog om europæisk rumpolitik [2003/2092(INI)] — Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi.

Ordfører: Guido Bodrato (A5-0294/2003)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 10)

FORSLAG TIL BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P5_TA(2003)0427).

19. EU-fusionsforordningen * (afstemning)

Betænkning: Forslag til Rådets forordning om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EU-fusionsforordningen«) [KOM(2002) 711 — C5-0005/2003 — 2002/0296(CNS)] — Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål.

Ordfører: Benedetto Della Vedova (A5-0257/2003)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 11)

KOMMISSIONENS FORSLAG

Godkendt som ændret (P5_TA(2003)0428).

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget (P5_TA(2003)0428).

Indlæg til afstemningen:

—	Ieke van den Burg havde efter afstemningen om ændringsforslag 40 ønsket at stille et mundtligt ændringsforslag til dette ændringsforslag.

Formanden havde afvist dette, da resultatet af afstemningen om ændringsforslag 40 allerede lå fast.

20. Flyselskabernes udlevering af personoplysninger ved flyvninger over Atlanten (afstemning)

Forslag til beslutning af Johanna L.A. Boogerd-QuaakforLIBE om videregivelse af personoplysninger fra luftfartsselskaber i forbindelse med transatlantiske flyvninger: status for forhandlingerne med USA (B5-0411/2003).

Forhandlingen havde fundet sted den 23. september 2003(punkt 27).

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 12)

FORSLAG TIL BESLUTNING

Vedtaget (P5_TA(2003)0429).

21. Vanskelighederne for europæisk biavl (afstemning)

Forslag til beslutning af Astrid Lulling og Dominique F.C. SouchetforAGRI om vanskelighederne for europæisk biavl (B5-0410/2003).

Forhandlingen havde fundet sted den 25. september 2003(punkt 22).

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 13)

FORSLAG TIL BESLUTNING

Vedtaget (P5_TA(2003)0430).

22. Fiskeripartnerskabsaftaler (afstemning)

Betænkning: Kommissionens meddelelse om en integreret ramme for fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande [KOM(2002) 637 — C5-0070/2003 — 2003/2034(INI)] — Fiskeriudvalget.

Ordfører: Arlindo Cunha (A5-0303/2003)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 14)

FORSLAG TIL BESLUTNING

Vedtaget (P5_TA(2003)0431).

Indlæg til afstemningen:

—	Elspeth Attwooll havde stillet et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 3.

* *

(Fra 11.30 til 12.10 afholdt Parlamentet under forsæde af Pat Cox et højtideligt møde i anledning af besøg af Vaira Vike-Freiberga, præsident for Republikken Letland).

* *

23. Stemmeforklaringer

Skriftlige stemmeforklaringer:

De skriftlige stemmeforklaringer, jf. forretningsordenens artikel 137, stk. 3, var indeholdt i det fuldstændige forhandlingsreferat fra mødet.

Mundtlige stemmeforklaringer:

Betænkning Joan Colom i Naval — A5-0315/2003: Sebastiano (Nello) Musumeci.

24. Stemmerettelser

Følgende medlemmer havde meddelt stemmerettelser:

Betænkning Paolo Costa — A5-0308/2003

—	en enkelt afstemning for: Marianne L.P. Thyssen, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Gilles Savary, Arlene McCarthy og Christa Randzio-Plath imod: Daniel J. Hannan, Caroline F. Jackson, James Nicholson og Charles Tannock

Betænkning Bodrato — A5-0294/2003

—	en enkelt afstemning for: Hélène Flautre, Arlene McCarthy, Gilles Savary, Marianne L.P. Thyssen og Mark Francis Watts hverken/eller: Caroline F. Jackson, Roy Perry og Philip Claeys

Forslag til beslutning — B5-0411/2003

—	beslutning (som helhed) for: Gianfranco Dell'Alba og Ilda Figueiredo imod: Charles Tannock

Forslag til beslutning — B5-0410/2003

—	ændringsforslag 3 for: Danielle Darras, Gianfranco Dell'Alba, Philip Bushill-Matthews, Caroline F. Jackson og Olga Zrihen

Betænkning Cunha — A5-0303/2003

—	punkt 1 for: Gianfranco Dell'Alba

* *

Christian Foldberg Rovsing havde meddelt, at han ikke havde deltaget i afstemningen om Betænkning Bodrato — A5-0294/2003 — på grund af økonomisk interesse.

AFSTEMNINGSTIDEN AFSLUTTET

25. Udvalgshenvisninger

PETI:

—	Opfølgningsrapport om direktiv 75/442/EØF om affald (KOM(2003) 250 — C5-0409/2003 — 2003/2124(INI)) (Korr.udv.: ENVI)

—	Opfølgningsrapport om direktiv 96/61/EF — Miljø: Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC) (KOM(2003) 354 — C5-0410/2003 — 2003/2125(INI)) (Korr.udv.: ENVI)

—	Indvandring, integration og beskæftigelse (KOM(2003) 336 — C5-0382/2003 — 2003/2147(INI)) (Korr.udv.: EMPL)

CULT:

—	De nedsatte momssatser (ændring af direktiv 77/388/EØF) (KOM(2003) 397 — C5-0359/2003 — 2003/0169(CNS)) (Korr.udv.: ECON)

26. Meddelelse af Rådets fælles holdninger

Formanden afgav i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 74, stk. 1, meddelelse om fra Rådet at have modtaget følgende fælles holdninger, grundene hertil samt Kommissionens holdning hertil:

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om narkotikaprækursorer (C5-0462/2003 — 2002/0217(COD) — 9732/1/2003 — SEK(2003) 1073 — 11228/1/2003)

henvist til:	korr.udv.: LIBE
	rådgivende udvalg ved førstebehandlingen: ENVI

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (C5-0463/2003 — 2001/0252(COD) — 10949/2/2003 — SEK(2003) 1082 — 12155/1/2003)

henvist til:	korr.udv.: ENVI
	rådgivende udvalg ved førstebehandlingen: AGRI, BUDG, CONT, ITRE, JURI

—

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (C5-0464/2003 — 2001/0253(COD) — 10950/3/2003 — SEK(2003) 1082 — 12155/1/2003)

henvist til:	korr.udv.: ENVI
	rådgivende udvalg ved førstebehandlingen: AGRI, BUDG, CONT, ITRE, JURI

—

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (C5-0465/2003 — 2001/0254(COD) — 10951/3/2003 — SEK(2003) 1082 — 12155/1/2003)

henvist til:	korr.udv.: ENVI
	rådgivende udvalg ved førstebehandlingen: AGRI, BUDG, CONT, ITRE, JURI

Fristen på tre måneder, som Parlamentet råder over, var således at regne fra den 10. oktober 2003.

27. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde

I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 148, stk. 2, ville protokollen fra dette møde blive forelagt Parlamentet til godkendelse ved begyndelsen af næste møde.

Med Parlamentets godkendelse ville de vedtagne beslutninger allerede nu blive fremsendt til de i disse nævnte instanser.

28. Tid og sted for næste møde

Formanden meddelte, at næste møde ville finde sted den 20-23. oktober 2003.

Rainer Wieland rejste under henvisning til sit indlæg den 23. september 2003 i Strasbourg (punkt 20 i protokollen af 23. september 2003) spørgsmålet om medlemmernes adgang til Parlamentets bygninger under demonstrationer og anmodede om at få sagen henvist til Præsidiet(formanden svarede, at han ville overlade sagen til kvæstorerne og Parlamentets formand).

29. Afbrydelse af sessionen

Formanden erklærede Europa-Parlamentets session for afbrudt.

Formanden hævede mødet kl. 12.15.

Julian Priestley

generalsekretær

Pat Cox

formand

TILSTEDEVÆRELSESLISTE

Følgende skrev under:

Aaltonen, Abitbol, Adam, Ainardi, Alavanos, Almeida Garrett, Alyssandrakis, Andersen, Andersson, Andreasen, André-Léonard, Andrews, Andria, Angelilli, Aparicio Sánchez, Attwooll, Auroi, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Bakopoulos, Balfe, Baltas, Banotti, Barón Crespo, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Bébéar, Belder, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Bergaz Conesa, Berger, Berlato, Bernié, Berthu, Bertinotti, Beysen, Blak, Blokland, Bodrato, Böge, Bösch, von Boetticher, Bonde, Boogerd-Quaak, Booth, Bordes, van den Bos, Boselli, Boudjenah, Boumediene-Thiery, Bourlanges, Bouwman, Bowis, Bradbourn, Bremmer, Breyer, Brie, Buitenweg, Bullmann, van den Burg, Bushill-Matthews, Busk, Butel, Callanan, Calò, Camisón Asensio, Camre, Carlotti, Carnero González, Carraro, Carrilho, Casaca, Cashman, Caudron, Caullery, Cauquil, Cederschiöld, Celli, Cercas, Cerdeira Morterero, Ceyhun, Chichester, Claeys, Clegg, Cocilovo, Coelho, Cohn-Bendit, Colom i Naval, Corbett, Corbey, Cornillet, Corrie, Cossutta, Paolo Costa, Raffaele Costa, Coûteaux, Cox, Crowley, Cushnahan, van Dam, Darras, Daul, Davies, Decourrière, De Keyser, Dell'Alba, Della Vedova, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, Désir, Deva, De Veyrac, Dhaene, Díez González, Di Lello Finuoli, Dillen, Dimitrakopoulos, Di Pietro, Doorn, Dover, Doyle, Dührkop Dührkop, Duff, Duhamel, Duin, Dupuis, Dybkjær, Echerer, El Khadraoui, Elles, Eriksson, Esclopé, Ettl, Robert J.E. Evans, Färm, Fatuzzo, Fava, Ferber, Fernández Martín, Ferrández Lezaun, Ferrer, Ferri, Fiebiger, Figueiredo, Fiori, Fitzsimons, Flautre, Flemming, Flesch, Florenz, Folias, Formentini, Fourtou, Frahm, Fraisse, Frassoni, Friedrich, Fruteau, Gahler, Gahrton, Galeote Quecedo, Garaud, García-Orcoyen Tormo, Garot, Garriga Polledo, Gasòliba i Böhm, de Gaulle, Gawronski, Gebhardt, Gemelli, Ghilardotti, Gill, Gillig, Gil-Robles Gil-Delgado, Glante, Glase, Goebbels, Goepel, Görlach, Gollnisch, Gomolka, Goodwill, Gorostiaga Atxalandabaso, Graça Moura, Gröner, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Guy-Quint, Hänsch, Hager, Hannan, Hansenne, Harbour, Hatzidakis, Haug, Hazan, Hedkvist Petersen, Helmer, Hermange, Hernández Mollar, Herranz García, Herzog, Hieronymi, Hortefeux, Howitt, Hudghton, Hughes, Huhne, van Hulten, Hume, Hyland, Iivari, Ilgenfritz, Inglewood, Isler Béguin, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jackson, Jarzembowski, Jeggle, Jensen, Jöns, Jonckheer, Jové Peres, Junker, Karamanou, Karas, Karlsson, Katiforis, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Keßler, Khanbhai, Kindermann, Glenys Kinnock, Kirkhope, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Korhola, Koukiadis, Koulourianos, Krarup, Kratsa-Tsagaropoulou, Krehl, Kreissl-Dörfler, Krivine, Kronberger, Kuhne, Kuntz, Lage, Lagendijk, Laguiller, Lalumière, Lamassoure, Lambert, Lang, Lange, Langen, Langenhagen, Lannoye, de La Perriere, Laschet, Lavarra, Lechner, Lehne, Leinen, Liese, Linkohr, Lisi, Lombardo, Lucas, Ludford, Lulling, Lund, Lynne, Maat, Maaten, McAvan, McCarthy, McCartin, MacCormick, McKenna, McMillan-Scott, McNally, Maes, Malliori, Malmström, Manisco, Erika Mann, Thomas Mann, Marchiani, Marinho, Marini, Marinos, Markov, Marques, Marset Campos, Martens, David W. Martin, Hans-Peter Martin, Hugues Martin, Martinez, Martínez Martínez, Mastorakis, Mathieu, Matikainen-Kallström, Mauro, Hans-Peter Mayer, Xaver Mayer, Medina Ortega, Meijer, Menéndez del Valle, Mennea, Mennitti, Messner, Miguélez Ramos, Miller, Miranda de Lage, Modrow, Mombaur, Monsonís Domingo, Montfort, Moraes, Morgantini, Morillon, Emilia Franziska Müller, Mulder, Murphy, Muscardini, Musotto, Musumeci, Myller, Napoletano, Naranjo Escobar, Nassauer, Newton Dunn, Nicholson, Niebler, Nisticò, Nobilia, Nogueira Román, Nordmann, Obiols i Germà, Ó Neachtain, Onesta, Oomen-Ruijten, Oreja Arburúa, Ortuondo Larrea, O'Toole, Paasilinna, Pacheco Pereira, Paciotti, Pack, Pastorelli, Patakis, Paulsen, Pérez Álvarez, Pérez Royo, Perry, Pesälä, Pex, Piecyk, Piétrasanta, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Pittella, Plooij-van Gorsel, Podestà, Poettering, Pohjamo, Poignant, Poli Bortone, Pomés Ruiz, Poos, Posselt, Prets, Procacci, Pronk, Provan, Puerta, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Randzio-Plath, Rapkay, Raschhofer, Raymond, Redondo Jiménez, Ribeiro e Castro, Ries, Riis-Jørgensen, Ripoll y Martínez de Bedoya, Rocard, Rod, Rodríguez Ramos, de Roo, Roth-Behrendt, Rothe, Roure, Rovsing, Rübig, Rühle, Ruffolo, Sacconi, Sacrédeus, Saint-Josse, Salafranca Sánchez-Neyra, Sandberg-Fries, Sandbæk, Sanders-ten Holte, Santini, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Savary, Sbarbati, Scallon, Scapagnini, Scarbonchi, Schaffner, Scheele, Schleicher, Herman Schmid, Olle Schmidt, Schmitt, Schnellhardt, Schörling, Jürgen Schröder, Schroedter, Schulz, Schwaiger, Segni, Seppänen, Simpson, Sjöstedt, Skinner, Smet, Sörensen, Sommer, Sornosa Martínez, Souchet, Souladakis, Sousa Pinto, Staes, Stauner, Stenmarck, Stenzel, Sterckx, Stevenson, Stihler, Stirbois, Stockton, Sturdy, Sudre, Suominen, Swiebel, Swoboda, Sørensen, Tannock, Terrón i Cusí, Theato, Theorin, Thomas-Mauro, Thorning-Schmidt, Thors, Thyssen, Titley, Torres Marques, Trakatellis, Tsatsos, Turchi, Turco, Turmes, Vachetta, Väyrynen, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Vallvé, Van Hecke, Van Lancker, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, Vattimo, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Vinci, Virrankoski, Vlasto, Voggenhuber, Volcic, Wachtmeister, Wallis, Walter, Watson, Watts, Weiler, Wenzel-Perillo, Whitehead, Wieland, Wiersma, von Wogau, Wuermeling, Wuori, Wurtz, Wyn, Wynn, Xarchakos, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimeray, Zimmerling, Zissener, Zorba, Zrihen.

Observatører

Bagó Zoltán, Balla Mihály, Bastys Mindaugas, Beneš Miroslav, Brejc Mihael, Chronowski Andrzej, Chrzanowski Zbigniew, Ciemniak Grażyna, Cilevičs Boriss, Didžiokas Gintaras, Ékes József, Falbr Richard, Fazakas Szabolcs, Fenech Antonio, Filipek Krzysztof, Gadzinowski Piotr, Gawłowski Andrzej, Germič Ljubo, Grzebisz-Nowicka Zofia, Gurmai Zita, Gyürk András, Hegyi Gyula, Holáň Vilém, Ilves Toomas Hendrik, Kacin Jelko, Kamiński Michał Tomasz, Kāposts Andis, Kelemen András, Klich Bogdan, Kłopotek Eugeniusz, Klukowski Wacław, Kowalska Bronisława, Kreitzberg Peeter, Kriščiūnas Kęstutis, Kroupa Daniel, Kuzmickas Kęstutis, Kvietkauskas Vytautas, Lachnit Petr, Landsbergis Vytautas, Lepper Andrzej, Libicki Marcin, Lisak Janusz, Lydeka Arminas, Łyżwiński Stanisław, Macierewicz Antoni, Maldeikis Eugenijus, Mallotová Helena, Matsakis Marios, Őry Csaba, Palečková Alena, Pasternak Agnieszka, Peterle Alojz, Pieniążek Jerzy, Plokšto Artur, Podgórski Bogdan, Podobnik Janez, Pospíšil Jiří, Protasiewicz Jacek, Pusz Sylwia, Rouček Libor, Sefzig Luděk, Siekierski Czesław, Smorawiński Jerzy, Szabó Zoltán, Szájer József, Szczygło Aleksander, Tomaka Jan, Vaculík Josef, Valys Antanas, Vareikis Egidijus, Vastagh Pál, Vėsaitė Birutė, Wenderlich Jerzy, Widuch Marek, Wiśniowska Genowefa, Žiak Rudolf.

BILAG I

AFSTEMNINGSRESULTATER

Tegnforklaring

+	vedtaget
-	forkastet
↓	bortfaldt
R	taget tilbage
AN (..., ..., ...)	AN, (for, imod, hverken/eller)
VE (..., ..., ...)	elektronisk afstemning (for, imod, hverken/eller)
div	opdelt afstemning
vs	særskilt afstemning
æf	ændringsforslag
AC	kompromisændringsforslag
PC	tilsvarende tekstdel
S	tekstdel udgår
=	identiske ændringsforslag
§	punkt/stk.
art	artikel
cons	betragtning/punkt
PR	beslutningsforslag
PRC	fælles beslutningsforslag
SEC	hemmelig afstemning

1. Hastighedsbegrænsende anordninger ***I

Betænkning: COSTA (A5-0308/2003)

Angående	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning	AN	+	380, 23, 12

Anmodning om særskilt afstemning

PPE-DE: endelig afstemning

2. Konsummælk *

Betænkning: DAUL (A5-0317/2003)

Angående	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

3. Informationsnet for landøkonomisk bogføring *

Betænkning: DAUL (A5-0318/2003)

Angående	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

4. Sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer ***II

Indstilling ved andenbehandling: MAES (A5-0301/2003)

Angående	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+	kvalificeret flertal

5. Anvendelse af EU's Solidaritetsfond

Betænkning: COLOM i NAVAL (A5-0315/2003)

Angående	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+	kvalificeret flertal

6. Ændringsbudget nr. 5/2003

Betænkning: FÄRM (A5-0316/2003)

Angående	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+	kvalificeret flertal

7. Minimumssikkerhedskrav for tunneler ***I

Betænkning: RACK (A5-0311/2003)

Angående	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

8. Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning

Betænkning: FRASSONI (A5-0313/2003)

Angående	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

9. Bedre og enklere EU-lovgivning

Betænkning: MEDINA ORTEGA (A5-0235/2003)

Angående	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		henvist til fornyet udvalgsbehandling	artikel 144, 1

10. Europæisk rumpolitik

Betænkning: BODRATO (A5-0294/2003)

Angående	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning	AN	+	394, 41, 54

Anmodning om opdelt afstemning:

PPE-DE: endelig afstemning

11. EU-fusionsforordningen *

Betænkning: DELLA VEDOVA (A5-0257/2003)

Angående	æf nr.	fra	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et	1-21 23-34	korr. udv.		+
art 2, stk. 1	37	PSE	VE	-	221, 256, 5
art 8, stk. 2	38	PSE		-
art 10, stk. 3	39	PSE		-
	22	korr. udv.		+
art 11, stk. 6	40	PSE		-
art 18, stk. 4	41	PSE		-
efter cons 20	42	ELDR		+
cons 33	35	PSE		-
cons 42	36	PSE		-
afstemning: ændret forslag				+
afstemning: lovgivningsmæssig beslutning				+

12. Flyselskabernes udlevering af personoplysninger ved flyvninger over Atlanten

Forslag til beslutning: B5-0411/2003

Angående	æf nr.	fra	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
forslag til beslutning B5-0411/2003 (LIBE)
§ 2		originaltekst	div
			1	+
			2	+
§ 9		originaltekst	vs	+
afstemning: beslutning (som helhed)			AN	+	445, 31, 21

Anmodning om AN,

PPE-DE: endelig afstemning

Verts/ALE: endelig afstemning

Anmodning om særskilt afstemning

PSE: § 9

Anmodning om opdelt afstemning

M. HEATON-HARRIS m.fl.

§ 2

1. del: teksten uden ordene »inden to måneder ... beslutning«

2. del: disse ord

13. Europæisk biavl

Forslag til beslutning: B5-0410/2003

Angående	æf nr.	fra	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
Forslag til beslutning B5-0410/2003 (AGRI)
efter § 11	3	GUE/NGL	AN	+	371, 72, 54
cons E	2	GUE/NGL		-
efter cons I	1/rev	PPE-DE + PSE + Souchet		+
afstemning: beslutning (som helhed)				+

Anmodning om opdelt afstemning

GUE/NGL: æf 3

14. Fiskeripartnerskabsaftaler

Betænkning: CUNHA (A5-0303/2003)

Angående	æf nr.	fra	AN, osv.	resultat	AN/VE — bemærkninger
§ 1		originaltekst	AN	+	423, 65, 12
efter § 4	2	ELDR	VE	+	277, 202, 7
§ 5		originaltekst	div
			1	+
			2	+
§ 7	1	ELDR		-
	§	originaltekst	vs	+
§ 8	5	PSE		+
	§	originaltekst	vs	↓
§ 11	3	ELDR	VE	+	257, 207, 38 ændret mundtligt
	§	originaltekst	vs	↓
§ 12		originaltekst	vs	+
§ 19		originaltekst	vs	+
cons A		originaltekst	vs	+
cons B		originaltekst	vs	+
cons H		originaltekst	div
			1	+
			2/AN	+	368, 79, 52
cons K	4	ELDR		+
	§	originaltekst		↓
cons M		originaltekst	vs	+
afstemning: beslutning (som helhed)				+

Anmodning om AN,

EDD: § 1, cons H [2. del], cons K [2. del]

Anmodning om særskilt afstemning

ELDR: § 19

Verts/ALE: cons A, B, M, §§ 1, 7, 8, 11, 12

Anmodning om opdelt afstemning

Verts/ALE, EDD

cons H

1. del: indtil »... med tredjelande, og«

2. del: resten

Verts/ALE

§ 5

1. del: teksen uden ordet »fortrinsvis«

2. del: dette ord

Diverse

Attwooll, for ELDR-Gruppen, havde foreslået følgende mundtlige ændringsforslag til æf 3:

11. opfordrer Kommissionen til ud fra sunde økonomiske principper at udarbejde et finansielt kapitel om finansieringen af fiskeriaftalerne, som bør tage højde for de eventuelle budgetmæssige følger af mulige stigninger i antallet af aftaler i den nærmeste fremtid og en rimelig omkostningsdeling mellem EU og fartøjsejerne som betaling for fiskerirettighederne, uanset med hvilket tredjeland aftalen er indgået, idet EU-bidraget bør betragtes som et bidrag til en handelsaftale og som udviklingsbistand;

Formanden havde konstateret, at der ikke var indsigelser mod at tage dette ændringsforslag i betragtning.

BILAG II

RESULTAT AF AFSTEMNINGERNE VED NAVNEOPRÅB

1. Betænkning af Costa A5-0308/2003

Ja-stemmer: 380

EDD: Belder, Bernié, Blokland, Bonde, Butel, van Dam, Esclopé, Sandbæk

ELDR: Andreasen, André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, Busk, Calò, Clegg, Costa Paolo, De Clercq, Di Pietro, Duff, Dybkjær, Flesch, Formentini, Gasòliba i Böhm, Huhne, Jensen, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Monsonís Domingo, Mulder, Newton Dunn, Nordmann, Pesälä, Plooij-van Gorsel, Pohjamo, Procacci, Ries, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Sørensen, Väyrynen, Vallvé, Van Hecke, Virrankoski, Wallis

GUE/NGL: Ainardi, Alavanos, Alyssandrakis, Bakopoulos, Bergaz Conesa, Blak, Bordes, Boudjenah, Caudron, Cauquil, Cossutta, Eriksson, Fiebiger, Figueiredo, Frahm, Herzog, Jové Peres, Koulourianos, Krivine, Laguiller, Manisco, Markov, Marset Campos, Meijer, Modrow, Patakis, Puerta, Schmid Herman, Seppänen, Sjöstedt, Vachetta, Wurtz

NI: Berthu, Beysen, Cappato, Garaud, Hager, Ilgenfritz, Kronberger, de La Perriere, Mennea, Souchet, Turco

PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Averoff, Avilés Perea, Bastos, Bayona de Perogordo, Bodrato, Böge, von Boetticher, Camisón Asensio, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Daul, Decourrière, Deprez, De Sarnez, Descamps, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Fatuzzo, Fernández Martín, Ferrer, Fiori, Florenz, Folias, Fourtou, Friedrich, Gahler, Galeote Quecedo, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Glase, Goepel, Gomolka, Goodwill, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hannan, Hansenne, Hermange, Hernández Mollar, Herranz García, Hieronymi, Hortefeux, Inglewood, Jackson, Jarzembowski, Karas, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Korhola, Langen, Lechner, Lehne, Liese, Lisi, Lombardo, Lulling, Maat, McCartin, Marinos, Martin Hugues, Mastella, Matikainen-Kallström, Mauro, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Mombaur, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Nicholson, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Oreja Arburúa, Pack, Pastorelli, Pérez Álvarez, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Pronk, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Ripoll y Martínez de Bedoya, Rovsing, Sacrédeus, Salafranca Sánchez-Neyra, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schröder Jürgen, Schwaiger, Smet, Sommer, Stockton, Sturdy, Suominen, Tajani, Tannock, Theato, Trakatellis, Valdivielso de Cué, Varela Suanzes-Carpegna, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Vlasto, Wenzel-Perillo, von Wogau, Wuermeling, Xarchakos, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling

PSE: Adam, Andersson, Aparicio Sánchez, Baltas, Berenguer Fuster, van den Berg, Berger, Bösch, Bullmann, van den Burg, Carlotti, Carnero González, Carraro, Cashman, Cercas, Ceyhun, Colom i Naval, Corbett, Corbey, De Keyser, Désir, Díez González, Dührkop Dührkop, Duhamel, Duin, El Khadraoui, Ettl, Färm, Fava, Fruteau, Ghilardotti, Gill, Gillig, Glante, Goebbels, Görlach, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Hedkvist Petersen, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jöns, Karlsson, Katiforis, Keßler, Kindermann, Kinnock, Koukiadis, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuhne, Lage, Lavarra, Lund, McAvan, McNally, Malliori, Martin David W., Martin Hans-Peter, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Miranda de Lage, Moraes, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, O'Toole, Paasilinna, Paciotti, Piecyk, Poignant, Rapkay, Rocard, Roth-Behrendt, Rothley, Roure, Ruffolo, Sacconi, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Schmid Gerhard, Simpson, Skinner, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Theorin, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Walter, Weiler, Whitehead, Wynn, Zorba, Zrihen

UEN: Andrews, Camre, Hyland, Marchiani, Muscardini, Nobilia, Poli Bortone, Queiró, Ribeiro e Castro, Turchi

Verts/ALE: Aaltonen, Auroi, Boumediene-Thiery, Bouwman, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Dhaene, Echerer, Ferrández Lezaun, Frassoni, Gahrton, Hudghton, Jonckheer, Lagendijk, Lambert, Lipietz, MacCormick, McKenna, Nogueira Román, Onesta, Ortuondo Larrea, Piétrasanta, Rod, de Roo, Schörling, Sörensen, Staes, Turmes, Voggenhuber, Wyn

Nej-stemmer: 23

EDD: Farage

PPE-DE: Arvidsson, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Callanan, Cederschiöld, Chichester, Corrie, Deva, Dover, Grönfeldt Bergman, Harbour, Helmer, Khanbhai, Kirkhope, McMillan-Scott, Perry, Provan, Purvis, Stenmarck, Stevenson, Wachtmeister

Hverken eller: 12

EDD: Abitbol

NI: Claeys, Dillen, de Gaulle, Gollnisch, Gorostiaga Atxalandabaso, Lang, Stirbois

PPE-DE: Kratsa-Tsagaropoulou, Langenhagen, Posselt, Rübig

2. Betænkning af Bodrato A5-0294/2003

Ja-stemmer: 394

EDD: Bernié, Butel, Esclopé, Mathieu, Raymond

ELDR: Andreasen, André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, van den Bos, Busk, Clegg, Costa Paolo, De Clercq, Di Pietro, Duff, Dybkjær, Flesch, Formentini, Gasòliba i Böhm, Huhne, Jensen, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Monsonís Domingo, Mulder, Newton Dunn, Nordmann, Olsson, Paulsen, Pesälä, Plooij-van Gorsel, Pohjamo, Procacci, Ries, Riis-Jørgensen, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Sørensen, Väyrynen, Vallvé, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Ainardi, Caudron, Cossutta, Fraisse, Herzog

NI: Beysen, Garaud, Gorostiaga Atxalandabaso, Hager, Ilgenfritz, Kronberger, de La Perriere, Mennea, Souchet

PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Arvidsson, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Bébéar, Bodrato, Böge, von Boetticher, Bourlanges, Camisón Asensio, Cederschiöld, Chichester, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Costa Raffaele, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Fiori, Flemming, Florenz, Folias, Fourtou, Friedrich, Gahler, Galeote Quecedo, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Gil-Robles Gil-Delgado, Glase, Goepel, Gomolka, Goodwill, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hansenne, Hatzidakis, Hermange, Hernández Mollar, Hieronymi, Hortefeux, Inglewood, Jackson, Jarzembowski, Jeggle, Karas, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Lamassoure, Langen, Langenhagen, Lechner, Lehne, Liese, Lisi, Lombardo, Lulling, Maat, McCartin, Mann Thomas, Marini, Marinos, Martens, Martin Hugues, Mastella, Matikainen-Kallström, Mauro, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Mombaur, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Niebler, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Oreja Arburúa, Pack, Pastorelli, Pérez Álvarez, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Pronk, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Ripoll y Martínez de Bedoya, Rübig, Salafranca Sánchez-Neyra, Santini, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schröder Jürgen, Schwaiger, Smet, Sommer, Stenmarck, Sudre, Suominen, Tajani, Theato, Trakatellis, Valdivielso de Cué, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Vlasto, Wachtmeister, Wenzel-Perillo, Wieland, von Wogau, Wuermeling, Xarchakos, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener

PSE: Adam, Andersson, Aparicio Sánchez, Baltas, Berenguer Fuster, van den Berg, Berger, Bösch, Bullmann, van den Burg, Carlotti, Carnero González, Carraro, Carrilho, Cashman, Cercas, Cerdeira Morterero, Ceyhun, Colom i Naval, Corbett, Corbey, De Keyser, Désir, Díez González, Dührkop Dührkop, Duhamel, Duin, El Khadraoui, Ettl, Evans Robert J.E., Färm, Fava, Fruteau, Garot, Gebhardt, Ghilardotti, Gill, Gillig, Glante, Goebbels, Görlach, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Hedkvist Petersen, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jöns, Junker, Karamanou, Karlsson, Katiforis, Keßler, Kindermann, Kinnock, Koukiadis, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuhne, Lage, Lalumière, Lange, Lavarra, Leinen, Linkohr, Lund, McAvan, McNally, Malliori, Marinho, Martin David W., Martin Hans-Peter, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Miranda de Lage, Moraes, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, O'Toole, Paasilinna, Paciotti, Piecyk, Pittella, Poignant, Prets, Randzio-Plath, Rapkay, Rocard, Rodríguez Ramos, Roth-Behrendt, Rothe, Rothley, Roure, Ruffolo, Sacconi, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Savary, Scheele, Schmid Gerhard, Simpson, Skinner, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Terrón i Cusí, Theorin, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vattimo, Walter, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Zimeray, Zorba, Zrihen

UEN: Andrews, Camre, Hyland, Muscardini, Musumeci, Nobilia, Ó Neachtain, Poli Bortone, Queiró, Ribeiro e Castro, Turchi

Verts/ALE: Aaltonen, Boumediene-Thiery, Bouwman, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Dhaene, Echerer, Ferrández Lezaun, Frassoni, Hudghton, Jonckheer, Lagendijk, Lipietz, MacCormick, Messner, Onesta, Ortuondo Larrea, Piétrasanta, Rod, de Roo, Rühle, Sörensen

Nej-stemmer: 41

EDD: Andersen, Belder, Blokland, Bonde, van Dam, Farage, Sandbæk

GUE/NGL: Alavanos, Alyssandrakis, Blak, Bordes, Cauquil, Eriksson, Figueiredo, Frahm, Korakas, Laguiller, Manisco, Meijer, Patakis, Schmid Herman, Seppänen, Sjöstedt, Vinci

NI: Claeys

PPE-DE: Perry, Sacrédeus

Verts/ALE: Flautre, Gahrton, Lambert, Lannoye, Lucas, McKenna, Nogueira Román, Schörling, Schroedter, Staes, Turmes, Voggenhuber, Wuori, Wyn

Hverken eller: 54

EDD: Abitbol, Kuntz

GUE/NGL: Bakopoulos, Bergaz Conesa, Boudjenah, Di Lello Finuoli, Fiebiger, Jové Peres, Koulourianos, Krivine, Markov, Marset Campos, Modrow, Morgantini, Puerta, Vachetta, Wurtz

NI: Berthu, Cappato, Dillen, Dupuis, de Gaulle, Gollnisch, Lang, Martinez, Stirbois, Turco

PPE-DE: Balfe, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Callanan, Corrie, Deva, Dover, Elles, Hannan, Harbour, Helmer, Khanbhai, Kirkhope, McMillan-Scott, Nicholson, Provan, Purvis, Scallon, Stevenson, Stockton, Sturdy, Tannock

UEN: Caullery, Marchiani, Thomas-Mauro

Verts/ALE: Auroi

3. B5-0411/2003 — Udlevering af personoplysninger

Ja-stemmer: 445

EDD: Andersen, Bernié, Bonde, Butel, Esclopé, Mathieu, Raymond, Saint-Josse, Sandbæk

ELDR: Andreasen, André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, van den Bos, Busk, Calò, Clegg, Costa Paolo, De Clercq, Di Pietro, Duff, Dybkjær, Flesch, Formentini, Gasòliba i Böhm, Huhne, Jensen, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Mulder, Newton Dunn, Nordmann, Olsson, Paulsen, Pesälä, Plooij-van Gorsel, Pohjamo, Procacci, Ries, Riis-Jørgensen, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Sørensen, Väyrynen, Vallvé, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Ainardi, Bakopoulos, Bergaz Conesa, Blak, Bordes, Boudjenah, Caudron, Cauquil, Cossutta, Di Lello Finuoli, Eriksson, Fiebiger, Frahm, Fraisse, Herzog, Jové Peres, Koulourianos, Krivine, Laguiller, Manisco, Markov, Marset Campos, Meijer, Modrow, Morgantini, Puerta, Schmid Herman, Seppänen, Sjöstedt, Vachetta, Vinci

NI: Beysen, Cappato, Della Vedova, Dupuis, Hager, Ilgenfritz, Kronberger, Mennea, Turco

PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Arvidsson, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Bébéar, Bodrato, Böge, von Boetticher, Bourlanges, Camisón Asensio, Cederschiöld, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Costa Raffaele, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Fiori, Flemming, Florenz, Folias, Fourtou, Friedrich, Gahler, Galeote Quecedo, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Gil-Robles Gil-Delgado, Glase, Goepel, Gomolka, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hansenne, Hatzidakis, Hermange, Hernández Mollar, Herranz García, Hieronymi, Hortefeux, Jarzembowski, Jeggle, Karas, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Lamassoure, Langen, Langenhagen, Lechner, Lehne, Liese, Lisi, Lombardo, Lulling, Maat, McCartin, Mann Thomas, Marini, Marinos, Marques, Martens, Martin Hugues, Mastella, Matikainen-Kallström, Mauro, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Oreja Arburúa, Pack, Pastorelli, Pérez Álvarez, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Pronk, Provan, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Ripoll y Martínez de Bedoya, Rovsing, Rübig, Sacrédeus, Salafranca Sánchez-Neyra, Santini, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schröder Jürgen, Schwaiger, Smet, Sommer, Stauner, Stenmarck, Sudre, Suominen, Tajani, Tannock, Theato, Thyssen, Trakatellis, Valdivielso de Cué, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Vlasto, Wachtmeister, Wenzel-Perillo, Wieland, von Wogau, Wuermeling, Xarchakos, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener

PSE: Adam, Andersson, Aparicio Sánchez, Baltas, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Berger, Bösch, Bullmann, van den Burg, Carlotti, Carnero González, Carraro, Cashman, Cercas, Cerdeira Morterero, Ceyhun, Colom i Naval, Corbett, Corbey, De Keyser, Désir, Díez González, Duhamel, Duin, El Khadraoui, Evans Robert J.E., Färm, Fava, Fruteau, Garot, Gebhardt, Ghilardotti, Gillig, Glante, Goebbels, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Hedkvist Petersen, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Izquierdo Rojo, Jöns, Junker, Karamanou, Karlsson, Katiforis, Keßler, Kindermann, Kinnock, Koukiadis, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuhne, Lalumière, Lange, Lavarra, Leinen, Lund, McAvan, McCarthy, McNally, Malliori, Marinho, Martin David W., Martin Hans-Peter, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Miranda de Lage, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, O'Toole, Paasilinna, Paciotti, Piecyk, Pittella, Poignant, Prets, Randzio-Plath, Rapkay, Rocard, Rodríguez Ramos, Roth-Behrendt, Rothe, Rothley, Roure, Ruffolo, Sacconi, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Savary, Scheele, Schmid Gerhard, Simpson, Skinner, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Terrón i Cusí, Theorin, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vattimo, Volcic, Walter, Watts, Weiler, Whitehead, Wynn, Zimeray, Zorba, Zrihen

UEN: Andrews, Berlato, Camre, Caullery, Hyland, Marchiani, Muscardini, Musumeci, Nobilia, Ó Neachtain, Poli Bortone, Queiró, Ribeiro e Castro, Segni, Thomas-Mauro, Turchi

Verts/ALE: Aaltonen, Auroi, Bouwman, Breyer, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Dhaene, Echerer, Ferrández Lezaun, Flautre, Frassoni, Gahrton, Hudghton, Jonckheer, Lagendijk, Lambert, Lannoye, Lipietz, Lucas, MacCormick, Maes, Messner, Onesta, Ortuondo Larrea, Piétrasanta, Rod, de Roo, Rühle, Schörling, Schroedter, Sörensen, Staes, Turmes, Wuori, Wyn

Nej-stemmer: 31

EDD: Belder, Blokland, van Dam, Farage

GUE/NGL: Alyssandrakis, Korakas, Patakis

NI: de La Perriere

PPE-DE: Balfe, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Callanan, Chichester, Corrie, Deva, Dover, Goodwill, Hannan, Harbour, Helmer, Jackson, Khanbhai, Kirkhope, McMillan-Scott, Nicholson, Perry, Scallon, Stevenson, Stockton, Sturdy

Hverken eller: 21

EDD: Abitbol, Kuntz

GUE/NGL: Alavanos, Figueiredo

NI: Berthu, Claeys, Dillen, Garaud, de Gaulle, Gollnisch, Gorostiaga Atxalandabaso, Lang, Martinez, Souchet, Stirbois

PPE-DE: Elles, Inglewood, Niebler, Radwan

Verts/ALE: Boumediene-Thiery, McKenna

4. B5-0410/2003 — EuropÌisk biavl

Ja-stemmer: 371

EDD: Abitbol, Kuntz

ELDR: Nordmann, Plooij-van Gorsel

GUE/NGL: Ainardi, Alavanos, Alyssandrakis, Bakopoulos, Bergaz Conesa, Blak, Bordes, Boudjenah, Caudron, Cauquil, Cossutta, Di Lello Finuoli, Fiebiger, Figueiredo, Fraisse, Herzog, Jové Peres, Korakas, Koulourianos, Krivine, Laguiller, Manisco, Markov, Marset Campos, Meijer, Modrow, Morgantini, Patakis, Puerta, Vachetta, Vinci, Wurtz

NI: Berthu, Beysen, Garaud, Gorostiaga Atxalandabaso, Hager, Ilgenfritz, Kronberger, de La Perriere, Mennea, Souchet

PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Arvidsson, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Bébéar, Bodrato, Böge, von Boetticher, Bourlanges, Camisón Asensio, Cederschiöld, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Corrie, Costa Raffaele, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Fiori, Flemming, Florenz, Folias, Fourtou, Friedrich, Gahler, Galeote Quecedo, García-Orcoyen Tormo, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Gil-Robles Gil-Delgado, Glase, Goepel, Gomolka, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hannan, Hansenne, Harbour, Hatzidakis, Helmer, Hermange, Hernández Mollar, Herranz García, Hieronymi, Hortefeux, Jarzembowski, Jeggle, Karas, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Lamassoure, Langen, Langenhagen, Lechner, Lehne, Liese, Lisi, Lombardo, Lulling, Maat, McCartin, Mann Thomas, Marini, Marinos, Marques, Martens, Martin Hugues, Mastella, Matikainen-Kallström, Mauro, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Niebler, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Oreja Arburúa, Pack, Pastorelli, Pérez Álvarez, Perry, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Pomés Ruiz, Posselt, Pronk, Provan, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Ripoll y Martínez de Bedoya, Rovsing, Rübig, Sacrédeus, Salafranca Sánchez-Neyra, Santini, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schröder Jürgen, Schwaiger, Smet, Sommer, Stauner, Stenmarck, Stockton, Sturdy, Sudre, Suominen, Tajani, Theato, Thyssen, Trakatellis, Valdivielso de Cué, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Vlasto, Wenzel-Perillo, Wieland, von Wogau, Wuermeling, Xarchakos, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener

PSE: Adam, Andersson, Aparicio Sánchez, Baltas, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Berger, Bösch, Bullmann, van den Burg, Carlotti, Carnero González, Carraro, Carrilho, Cashman, Cercas, Cerdeira Morterero, Ceyhun, Colom i Naval, Corbett, Corbey, De Keyser, Désir, Díez González, Duhamel, Duin, El Khadraoui, Ettl, Evans Robert J.E., Färm, Fava, Fruteau, Garot, Gebhardt, Ghilardotti, Gill, Gillig, Glante, Goebbels, Görlach, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Hedkvist Petersen, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jöns, Junker, Karamanou, Karlsson, Katiforis, Keßler, Kindermann, Koukiadis, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuhne, Lage, Lalumière, Lange, Lavarra, Leinen, Linkohr, Lund, McAvan, McNally, Malliori, Martin David W., Martin Hans-Peter, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Miranda de Lage, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, O'Toole, Paasilinna, Paciotti, Piecyk, Pittella, Poignant, Prets, Randzio-Plath, Rapkay, Rocard, Rodríguez Ramos, Roth-Behrendt, Rothe, Rothley, Roure, Ruffolo, Sacconi, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Savary, Scheele, Schmid Gerhard, Schulz, Simpson, Skinner, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Terrón i Cusí, Theorin, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vattimo, Volcic, Walter, Watts, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Zimeray, Zorba

UEN: Andrews, Berlato, Camre, Caullery, Hyland, Marchiani, Muscardini, Musumeci, Nobilia, Ó Neachtain, Poli Bortone, Queiró, Ribeiro e Castro, Segni, Thomas-Mauro, Turchi

Verts/ALE: MacCormick

Nej-stemmer: 72

EDD: Andersen, Belder, Blokland, Bonde, van Dam, Farage, Sandbæk

ELDR: Andreasen, André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, van den Bos, Busk, Calò, Clegg, Costa Paolo, De Clercq, Di Pietro, Duff, Dybkjær, Flesch, Formentini, Gasòliba i Böhm, Huhne, Jensen, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Monsonís Domingo, Mulder, Newton Dunn, Olsson, Paulsen, Pesälä, Pohjamo, Procacci, Ries, Riis-Jørgensen, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Sørensen, Väyrynen, Vallvé, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Eriksson, Frahm, Schmid Herman, Seppänen, Sjöstedt

PPE-DE: Balfe, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Callanan, Chichester, Deva, Dover, Elles, Gargani, Jackson, Khanbhai, Kirkhope, McMillan-Scott, Stevenson

Verts/ALE: Breyer

Hverken eller: 54

EDD: Bernié, Butel, Esclopé, Mathieu, Raymond, Saint-Josse

NI: Cappato, Claeys, Della Vedova, Dillen, Dupuis, de Gaulle, Gollnisch, Lang, Martinez, Stirbois, Turco

PSE: Zrihen

Verts/ALE: Aaltonen, Auroi, Boumediene-Thiery, Bouwman, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Dhaene, Echerer, Ferrández Lezaun, Flautre, Gahrton, Hudghton, Jonckheer, Lagendijk, Lambert, Lannoye, Lipietz, Lucas, McKenna, Maes, Messner, Onesta, Ortuondo Larrea, Piétrasanta, Rod, de Roo, Rühle, Schörling, Schroedter, Sörensen, Staes, Turmes, Voggenhuber, Wuori, Wyn

5. Betænkning af Cunha A5-0303/2003

Ja-stemmer: 423

EDD: Abitbol, Bernié, Butel, Esclopé, Kuntz, Mathieu, Raymond, Saint-Josse

ELDR: Andreasen, André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, van den Bos, Busk, Calò, Clegg, Costa Paolo, Davies, De Clercq, Di Pietro, Duff, Dybkjær, Flesch, Formentini, Gasòliba i Böhm, Huhne, Jensen, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Monsonís Domingo, Mulder, Newton Dunn, Nordmann, Olsson, Paulsen, Pesälä, Plooij-van Gorsel, Pohjamo, Procacci, Ries, Riis-Jørgensen, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Sørensen, Väyrynen, Vallvé, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Ainardi, Alavanos, Bakopoulos, Bergaz Conesa, Blak, Boudjenah, Caudron, Cossutta, Di Lello Finuoli, Fiebiger, Figueiredo, Fraisse, Herzog, Jové Peres, Korakas, Koulourianos, Krivine, Markov, Marset Campos, Meijer, Modrow, Morgantini, Patakis, Puerta, Vachetta, Vinci, Wurtz

NI: Berthu, Beysen, Claeys, Dillen, Garaud, de Gaulle, Gollnisch, Gorostiaga Atxalandabaso, Hager, Ilgenfritz, Kronberger, Lang, de La Perriere, Martinez, Mennea, Souchet, Stirbois

PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Arvidsson, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Bébéar, Bodrato, Böge, von Boetticher, Bourlanges, Camisón Asensio, Cederschiöld, Cocilovo, Coelho, Costa Raffaele, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Fiori, Flemming, Florenz, Folias, Fourtou, Friedrich, Gahler, Galeote Quecedo, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Gil-Robles Gil-Delgado, Glase, Goepel, Gomolka, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hansenne, Hatzidakis, Hermange, Hernández Mollar, Herranz García, Hieronymi, Hortefeux, Jarzembowski, Jeggle, Karas, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Lamassoure, Langenhagen, Lehne, Lisi, Lombardo, Lulling, Maat, McCartin, Mann Thomas, Marini, Marinos, Marques, Martens, Martin Hugues, Mastella, Matikainen-Kallström, Mauro, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Niebler, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Oreja Arburúa, Pack, Pastorelli, Pérez Álvarez, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Pronk, Provan, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Ripoll y Martínez de Bedoya, Rovsing, Rübig, Sacrédeus, Salafranca Sánchez-Neyra, Santini, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schröder Jürgen, Schwaiger, Smet, Sommer, Stauner, Stenmarck, Stevenson, Stockton, Sturdy, Sudre, Suominen, Tajani, Theato, Thyssen, Trakatellis, Valdivielso de Cué, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Vlasto, Wachtmeister, Wenzel-Perillo, Wieland, von Wogau, Wuermeling, Xarchakos, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener

PSE: Adam, Andersson, Aparicio Sánchez, Baltas, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Berger, Bösch, Bullmann, van den Burg, Carlotti, Carnero González, Carraro, Carrilho, Cashman, Cercas, Cerdeira Morterero, Colom i Naval, Corbett, Corbey, De Keyser, Désir, Díez González, Dührkop Dührkop, Duhamel, Duin, El Khadraoui, Evans Robert J.E., Färm, Fava, Fruteau, Garot, Gebhardt, Ghilardotti, Gill, Gillig, Glante, Goebbels, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Hedkvist Petersen, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jöns, Junker, Karamanou, Karlsson, Katiforis, Keßler, Kindermann, Kinnock, Koukiadis, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuhne, Lage, Lalumière, Lavarra, Leinen, Linkohr, McAvan, McCarthy, McNally, Malliori, Marinho, Martin David W., Martin Hans-Peter, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Miranda de Lage, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, O'Toole, Paasilinna, Paciotti, Piecyk, Pittella, Poignant, Prets, Randzio-Plath, Rapkay, Rocard, Rodríguez Ramos, Roth-Behrendt, Rothe, Rothley, Roure, Ruffolo, Sacconi, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Savary, Scheele, Schmid Gerhard, Schulz, Simpson, Skinner, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Theorin, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vattimo, Volcic, Walter, Watts, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Zimeray, Zorba, Zrihen

UEN: Andrews, Berlato, Camre, Caullery, Hyland, Marchiani, Muscardini, Musumeci, Nobilia, Ó Neachtain, Poli Bortone, Queiró, Ribeiro e Castro, Segni, Thomas-Mauro, Turchi

Verts/ALE: Celli, Jonckheer, Nogueira Román, Ortuondo Larrea, Staes, Turmes

Nej-stemmer: 65

EDD: Andersen, Bonde, Farage, Sandbæk

GUE/NGL: Eriksson, Frahm, Schmid Herman, Seppänen, Sjöstedt

PPE-DE: Balfe, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Chichester, Corrie, Deva, Dover, Elles, Goodwill, Hannan, Harbour, Helmer, Inglewood, Jackson, Khanbhai, Kirkhope, McMillan-Scott, Nicholson, Perry, Purvis, Scallon, Tannock

PSE: Lund

Verts/ALE: Aaltonen, Auroi, Boumediene-Thiery, Bouwman, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Dhaene, Echerer, Flautre, Frassoni, Gahrton, Hudghton, Lambert, Lannoye, Lipietz, Lucas, MacCormick, McKenna, Maes, Messner, Onesta, Piétrasanta, Rod, de Roo, Rühle, Schörling, Schroedter, Sörensen, Voggenhuber, Wuori, Wyn

Hverken eller: 12

EDD: Belder, Blokland, Coûteaux, van Dam

GUE/NGL: Bordes, Cauquil, Laguiller

NI: Cappato, Della Vedova, Dupuis, Turco

Verts/ALE: Ferrández Lezaun

6. Betænkning af Cunha A5-0303/2003

Ja-stemmer: 368

EDD: Abitbol, Bernié, Butel, Coûteaux, Esclopé, Kuntz, Mathieu, Raymond, Saint-Josse

ELDR: Manders

GUE/NGL: Ainardi, Alavanos, Bakopoulos, Bergaz Conesa, Boudjenah, Caudron, Cossutta, Di Lello Finuoli, Figueiredo, Fraisse, Herzog, Jové Peres, Korakas, Koulourianos, Krivine, Manisco, Markov, Marset Campos, Modrow, Morgantini, Patakis, Puerta, Vachetta, Vinci, Wurtz

NI: Berthu, Beysen, Claeys, Dillen, Garaud, de Gaulle, Gollnisch, Gorostiaga Atxalandabaso, Hager, Ilgenfritz, Lang, de La Perriere, Martinez, Mennea, Souchet, Stirbois

PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Arvidsson, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Bébéar, Bodrato, Böge, von Boetticher, Bourlanges, Camisón Asensio, Cederschiöld, Coelho, Cornillet, Costa Raffaele, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Fiori, Flemming, Florenz, Folias, Fourtou, Friedrich, Gahler, Galeote Quecedo, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Gil-Robles Gil-Delgado, Glase, Goepel, Gomolka, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hansenne, Hatzidakis, Hermange, Hernández Mollar, Herranz García, Hieronymi, Jarzembowski, Jeggle, Karas, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Korhola, Kratsa-Tsagaropoulou, Lamassoure, Langen, Langenhagen, Lechner, Lehne, Liese, Lisi, Lombardo, Lulling, Maat, McCartin, Mann Thomas, Marini, Marinos, Marques, Martens, Martin Hugues, Matikainen-Kallström, Mauro, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Niebler, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Oreja Arburúa, Pack, Pastorelli, Pérez Álvarez, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Pronk, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Ripoll y Martínez de Bedoya, Rovsing, Rübig, Sacrédeus, Salafranca Sánchez-Neyra, Santini, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schröder Jürgen, Schwaiger, Smet, Sommer, Stauner, Stenmarck, Stevenson, Sudre, Suominen, Theato, Thyssen, Trakatellis, Valdivielso de Cué, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Vlasto, Wachtmeister, Wenzel-Perillo, Wieland, von Wogau, Wuermeling, Xarchakos, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener

PSE: Adam, Andersson, Aparicio Sánchez, Baltas, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Berger, Bösch, van den Burg, Carlotti, Carnero González, Carraro, Carrilho, Casaca, Cashman, Cercas, Cerdeira Morterero, Ceyhun, Colom i Naval, Corbett, Darras, De Keyser, Désir, Díez González, Dührkop Dührkop, Duhamel, Duin, El Khadraoui, Ettl, Evans Robert J.E., Färm, Fava, Fruteau, Garot, Gebhardt, Ghilardotti, Gillig, Glante, Goebbels, Görlach, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Hedkvist Petersen, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jöns, Junker, Karamanou, Karlsson, Katiforis, Keßler, Kindermann, Kinnock, Koukiadis, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuhne, Lage, Lalumière, Lange, Lavarra, Leinen, Linkohr, McAvan, McCarthy, McNally, Malliori, Martin David W., Martin Hans-Peter, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Miranda de Lage, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Paciotti, Piecyk, Pittella, Poignant, Prets, Randzio-Plath, Rapkay, Rocard, Roth-Behrendt, Rothe, Rothley, Roure, Ruffolo, Sacconi, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Savary, Scheele, Schmid Gerhard, Schulz, Simpson, Skinner, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Terrón i Cusí, Theorin, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vattimo, Volcic, Walter, Watts, Weiler, Wiersma, Wynn, Zimeray, Zorba, Zrihen

UEN: Andrews, Berlato, Camre, Caullery, Fitzsimons, Marchiani, Muscardini, Nobilia, Ó Neachtain, Poli Bortone, Queiró, Ribeiro e Castro, Segni, Thomas-Mauro, Turchi

Verts/ALE: Ferrández Lezaun, Lagendijk, Nogueira Román, Ortuondo Larrea, Schroedter, Voggenhuber

Nej-stemmer: 79

EDD: Andersen, Bonde, Farage, Sandbæk

ELDR: Vallvé, Virrankoski

GUE/NGL: Blak, Eriksson, Frahm, Meijer, Schmid Herman, Seppänen, Sjöstedt

PPE-DE: Balfe, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Callanan, Chichester, Corrie, Deva, De Veyrac, Dover, Elles, Goodwill, Hannan, Harbour, Helmer, Hortefeux, Inglewood, Jackson, Khanbhai, Kirkhope, McMillan-Scott, Nicholson, Perry, Provan, Purvis, Scallon, Stockton, Sturdy, Tannock

PSE: Lund

UEN: Angelilli, Musumeci

Verts/ALE: Aaltonen, Auroi, Boumediene-Thiery, Bouwman, Breyer, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Dhaene, Echerer, Flautre, Frassoni, Gahrton, Hudghton, Jonckheer, Lambert, Lannoye, Lipietz, Lucas, MacCormick, McKenna, Maes, Messner, Onesta, Piétrasanta, Rod, de Roo, Rühle, Schörling, Sörensen, Staes, Turmes, Wuori, Wyn

Hverken eller: 52

EDD: Belder, Blokland, van Dam

ELDR: Andreasen, André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, van den Bos, Busk, Calò, Clegg, Costa Paolo, Davies, De Clercq, Di Pietro, Duff, Dybkjær, Flesch, Formentini, Gasòliba i Böhm, Jensen, Ludford, Lynne, Maaten, Malmström, Monsonís Domingo, Mulder, Newton Dunn, Nordmann, Olsson, Paulsen, Pesälä, Plooij-van Gorsel, Pohjamo, Procacci, Ries, Riis-Jørgensen, Sanders-ten Holte, Schmidt, Sterckx, Väyrynen, Van Hecke, Wallis, Watson

GUE/NGL: Bordes, Cauquil, Laguiller

NI: Dell'Alba, Della Vedova, Dupuis, Kronberger, Turco

VEDTAGNE TEKSTER

P5_TA(2003)0419

Hastighedsbegrænsende anordninger ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/24/EØF om hastighedsbegrænsende anordninger eller lignende indbyggede hastighedsbegrænsende systemer for visse motorkøretøjsklasser (KOM(2003) 350 — C5-0272/2003 — 2003/0122(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 350) (1),

—	der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C5-0272/2003),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 158, stk. 1,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5-0308/2003),

1.	godkender Kommissionens forslag;

2.	anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P5_TA(2003)0420

Konsummælk *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2596/97 om forlængelse af den periode, der er fastsat i artikel 149, stk. 1, i akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse (KOM(2003) 372 — C5-0324/2003 — 2003/0144(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 372) (1),

—	der henviser til artikel 149, stk. 2, i akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0324/2003),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 158, stk. 1,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A5-0317/2003),

1.	godkender Kommissionens forslag;

2.	opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.	anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P5_TA(2003)0421

Informationsnet for landøkonomisk bogføring *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning nr. 79/65/EØF om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (KOM(2003) 472 — C5-0437/2003 — 2003/0183(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 472) (1),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 37, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0437/2003),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 158, stk. 1,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A5-0318/2003),

1.	godkender Kommissionens forslag;

2.	opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.	anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P5_TA(2003)0422

Sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer ***II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne (8478/1/2003 — C5-0278/2003 — 2002/0014(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets fælles holdning (8478/1/2003 — C5-0278/2003) (1),

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling (2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002) 8) (3),

—	der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2002) 664) (4),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 80,

—	der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5-0301/2003),

1.	ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 233 E af 30.9.2003, s. 12.

(2) Vedtagne tekster af 3.9.2002, P5_TA(2002)0395.

(3) EFT C 103 E af 30.4.2002, s. 351.

(4) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P5_TC2-COD(2002)0014

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 9. oktober 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/ /EF om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 1996 om flykatastrofen ud for Den Dominikanske Republik (4), påpeges behovet for, at Fællesskabet indtager en mere aktiv holdning og udvikler en strategi med henblik på at forbedre sikkerheden for de EF-borgere, der rejser med luftfartøj, eller som bor nær lufthavne.

(2)	Kommissionen har tilsendt Europa-Parlamentet og Rådet en meddelelse med titlen »Udformning af en fællesskabsstrategi til forbedring af luftfartssikkerheden«.

(3)

Denne meddelelse fastslår klart, at sikkerheden kan styrkes effektivt ved at sikre, at luftfartøjer i fuldt omfang opfylder de internationale sikkerhedsnormer, der er anført i bilagene til konventionen om international civil luftfart, som blev undertegnet i Chicago den 7. december 1944 (»Chicago-konventionen«).

(4)

Med henblik på fastlæggelse og opretholdelse af et højt ensartet sikkerhedsniveau for civil luftfart i Europa bør der indføres en harmoniseret fremgangsmåde hvad angår effektiv håndhævelse af internationale sikkerhedsnormer i Fællesskabet. Det er derfor nødvendigt at harmonisere reglerne og procedurerne for rampeinspektion af tredjelandes luftfartøjer, der lander i lufthavne i medlemsstaterne.

(5)	Hvis medlemsstaterne harmoniserer en effektiv håndhævelse af internationale sikkerhedsnormer, undgår de konkurrenceforvridning. En fælles holdning over for luftfartøjer fra tredjelande, der ikke opfylder internationale sikkerhedsnormer, vil gavne medlemsstaternes stilling.

(6)	Luftfartøjer, der lander i lufthavne i medlemsstaterne, bør underkastes inspektion, når der er mistanke om, at de ikke overholder de internationale sikkerhedsnormer.

(7)	Der kan også foretages stikprøveinspektioner, selv om der ikke foreligger særlig mistanke, forudsat at fællesskabsretten og folkeretten overholdes. Det er især vigtigt, at sådanne inspektioner foretages på en ikke-diskriminerende måde.

(8)	Inspektionen kan optrappes, når der er tale om luftfartøjer, for hvis vedkommende der ofte før er blevet konstateret mangler, eller luftfartøjer fra luftfartsselskaber, hvis luftfartøjer ofte før har tiltrukket sig opmærksomhed.

(9)	De oplysninger, der indsamles i de enkelte medlemsstater, bør stilles til rådighed for alle andre medlemsstater og Kommissionen for at sikre den mest effektive overvågning af, at tredjelandes luftfartøjer overholder de internationale sikkerhedsnormer.

(10)	Der er af disse grunde behov for på fællesskabsniveau at indføre en procedure til vurdering af tredjelandes luftfartøjer og dermed forbundne samarbejdsmekanismer mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på udveksling af oplysninger.

(11)	Sikkerhedsrelaterede oplysninger er følsomme, og det indebærer, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre passende fortrolig behandling af de oplysninger, de modtager.

(12)

Med forbehold af offentlighedens aktindsigt i Kommissionens dokumenter som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (5)bør Kommissionen vedtage foranstaltninger for videregivelse af sådanne oplysninger til interesserede parter og de hertil knyttede betingelser.

(13)	De luftfartøjer, for hvilke udbedring er påkrævet, bør — i tilfælde af, at de konstaterede mangler helt klart indebærer en sikkerhedsrisiko — pålægges startforbud, indtil de internationale sikkerhedsnormer er opfyldt.

(14)	Faciliteterne i den lufthavn, hvor inspektionen foretages, kan være af en sådan art, at den kompetente myndighed er nødt til at give luftfartøjet tilladelse til at flyve videre til en passende lufthavn, forudsat at betingelserne for en sikker videreflyvning er opfyldt.

(15)	For at kunne udføre sine opgaver i henhold til dette direktiv bør Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 12 i Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart. (6)

(16)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(17)

Kommissionen bør forsyne det udvalg, der er nedsat ved artikel 12 i forordning (EØF) nr. 3922/91, med statistikker og oplysninger, der er blevet indsamlet i forbindelse med andre fællesskabsforanstaltninger vedrørende specifikke hændelser, der kan være relevante for afsløringen af mangler, der udgør en fare for sikkerheden for civil luftfart.

(18)

Det er nødvendigt at tage hensyn til det samarbejde og den informationsudveksling, der finder sted inden for rammerne af JAA (Joint Aviation Authorities (De Fælles Luftfartsmyndigheder)) og ECAC (European Civil Aviation Conference (Den Europæiske Konference for Civil Luftfart)). Der bør desuden gøres størst mulig brug af eksisterende ekspertise i forbindelse med SAFA-procedurerne (Safety Assessment of Foreign Aircraft (sikkerhedsvurdering af udenlandske luftfartøjer)).

(19)

Der bør tages hensyn til EASA's (European Aviation Safety Agency (Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs)) rolle i forbindelse med luftfartssikkerhedspolitikken, herunder dets fastsættelse af procedurer med henblik på fastlæggelse og opretholdelse af et højt ensartet sikkerhedsniveau for civil luftfart i Europa.

(20)	Der blev den 2. december 1987 i London i en fælleserklæring fra Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges udenrigsministre indgået aftaler med henblik på et bedre samarbejde om anvendelse af Gibraltar lufthavnen. Disse aftaler er endnu ikke trådt i kraft —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Anvendelsesområde og formål

1. Inden for rammerne af Fællesskabets overordnede strategi med henblik på fastlæggelse og opretholdelse af et højt ensartet sikkerhedsniveau for civil luftfart i Europa indføres der med dette direktiv en harmoniseret fremgangsmåde hvad angår effektiv håndhævelse af internationale sikkerhedsnormer i Fællesskabet ved hjælp af harmoniserede regler og procedurer for rampeinspektioner af tredjelandes luftfartøjer, der lander i lufthavne i medlemsstaterne.

2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at foretage inspektioner, der ikke er omhandlet i dette direktiv, og til at udstede startforbud for, udelukke eller pålægge betingelser for et hvilket som helst luftfartøj, der lander i deres lufthavne, jf. fællesskabsretten og folkeretten.

3. Statsluftfartøjer, som defineret i Chicago-konventionen, og luftfartøjer, hvis højeste tilladte startvægt er under 5 700 kg, og som ikke anvendes til erhvervsmæssig lufttransport, falder uden for direktivets anvendelsesområde.

4. Anvendelsen af dette direktiv i forbindelse med Gibraltar lufthavn foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige holdning til tvisten om suveræniteten over det område, lufthavnen er beliggende på.

5. Dette direktiv gælder ikke for Gibraltar lufthavn, før aftalerne i den fælles erklæring af 2. december 1987, der er afgivet af udenrigsministrene for Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige, er trådt i kraft. Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges regeringer underretter Rådet om en sådan ikrafttrædelsesdato.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)	»udstedelse af startforbud«: udstedelse af et formelt forbud imod, at et luftfartøj forlader en lufthavn, og de nødvendige foranstaltninger til at tilbageholde det

b)	»internationale sikkerhedsnormer«: de sikkerhedsnormer, der er indeholdt i Chicago-konventionen og dens bilag som gældende på tidspunktet for inspektionen

c)	»rampeinspektion«: en undersøgelse af tredjelandes luftfartøjer i overensstemmelse med bilag II

d)	»tredjelands luftfartøj«: et luftfartøj, der ikke benyttes af eller flyves under tilsyn af en kompetent myndighed i en medlemsstat.

Artikel 3

Indsamling af oplysninger

Medlemsstaterne indfører en ordning til indsamling af enhver oplysning, der anses for nyttig for opfyldelsen af det i artikel 1 beskrevne formål, herunder:

vigtige sikkerhedsoplysninger, navnlig gennem

—	pilotrapporter

—	rapporter fra vedligeholdelsesorganisationer

—	rapporter om flyvehændelser

—	andre organisationer, der er uafhængige af medlemsstaternes kompetente myndigheder

—

klager

oplysninger om de foranstaltninger, der træffes som følge af en rampeinspektion, såsom

—	udstedelse af startforbud for et luftfartøj

—	udelukkelse af et luftfartøj eller luftfartsforetagende fra den pågældende medlemsstat

—	krav om udbedring af mangler

—	etablering af kontakt til luftfartsforetagendets kompetente myndighed

opfølgende oplysninger om luftfartsforetagendet, bl.a. om

—	udbedrede mangler

—	fornyet konstatering af manglende overensstemmelse.

Disse oplysninger skal opbevares, idet der anvendes en standardrapport, der skal indeholde de punkter, der er beskrevet i formularen i bilag I.

Artikel 4

Rampeinspektion

1. Hver medlemsstat tager passende midler i brug til at sikre, at tredjelandes luftfartøjer, der er mistænkt for ikke at opfylde de internationale sikkerhedsnormer, og som lander i en hvilken som helst lufthavn i medlemsstaten, der er åben for international lufttrafik, underkastes rampeinspektion. Ved gennemførelsen af sådanne procedurer skal de kompetente myndigheder især være opmærksomme på luftfartøjer,

—	for hvilke der er modtaget oplysninger om et ringe vedligeholdelsesniveau, eller som har åbenbare skader eller mangler

—	for hvilke der er blevet rapporteret unormal manøvrering efter indflyvning i medlemsstatens luftrum, som giver anledning til alvorlige betænkeligheder angående sikkerheden

—	der tidligere har været underkastet en rampeinspektion, som har afsløret mangler, således at der kan være stærk tvivl om, hvorvidt luftfartøjet opfylder internationale sikkerhedsnormer, og medlemsstaten har betænkeligheder med hensyn til, om manglerne er udbedret

—	for hvilke der er indikationer for, at de kompetente myndigheder i det land, hvor luftfartøjet er registreret, ikke udfører tilstrækkeligt tilsyn med sikkerheden, eller

—	hvor oplysninger indsamlet i henhold til artikel 3 giver anledning til betænkelighed med hensyn til luftfartsforetagendet, eller hvis en tidligere rampeinspektion af et luftfartøj, der anvendes af samme luftfartsforetagende, har afsløret mangler.

2. Medlemsstaterne kan indføre regler med henblik på gennemførelse af rampeinspektioner i form af en stikprøveprocedure, selv om der ikke foreligger særlig mistanke, forudsat at disse regler er i overensstemmelse med fællesskabsretten og folkeretten. Sådanne procedurer skal gennemføres på en ikke-diskriminerende måde.

3. Medlemsstaterne sikrer gennemførelsen af passende rampeinspektioner og andre overvågningsforanstaltninger, som fastlagt i henhold til artikel 8, stk. 3.

4. En rampeinspektion udføres i overensstemmelse med den i bilag II beskrevne procedure og med anvendelse af en formular til rampeinspektionsrapport, der mindst omfatter de punkter, der er beskrevet i den formular, der indgår i dette bilag. Ved afslutningen af en rampeinspektion underrettes luftfartøjschefen eller en repræsentant for luftfartsforetagendet om resultatet af rampeinspektionen, og hvis der påvises væsentlige mangler, sendes rapporten til luftfartsforetagendet og til de pågældende kompetente myndigheder.

5. Ved udførelsen af en rampeinspektion i henhold til dette direktiv bestræber den pågældende kompetente myndighed sig på så vidt muligt at undgå, at luftfartøjet bliver unødigt forsinket.

Artikel 5

Udveksling af oplysninger

1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder deltager i en gensidig udveksling af oplysninger. Sådanne oplysninger omfatter efter anmodning fra en kompetent myndighed en liste over lufthavne i de berørte medlemsstater, der er åbne for international lufttrafik, med angivelse for hvert kalenderår af antallet af udførte rampeinspektioner og antallet af tredjelandes luftfartøjers starter og landinger i hver af de lufthavne, der er optaget på listen.

2. Alle de i artikel 3 omhandlede standardrapporter og de i artikel 4, stk. 4, omhandlede rampeinspektionsrapporter stilles straks til rådighed for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), for Kommissionen og, efter deres anmodning, for medlemsstaternes kompetente myndigheder.

3. Hvis det fremgår af en standardrapport, at der er en potentiel sikkerhedsrisiko, eller det fremgår af en rampeinspektionsrapport, at et luftfartøj ikke opfylder internationale sikkerhedsnormer, og at det derfor kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko, videresendes rapporten straks til den kompetente myndighed i hver enkelt medlemsstat og til Kommissionen.

Artikel 6

Beskyttelse og formidling af oplysninger

1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning alle nødvendige foranstaltninger til på passende måde at sikre fortroligheden af de oplysninger, de modtager i henhold til artikel 5. De må kun anvende disse oplysninger til at opfylde formålet med dette direktiv.

2. Kommissionen offentliggør hvert år en sammenfattende informationsrapport, som er tilgængelig for offentligheden og erhvervslivets aktører , med en analyse af alle oplysninger, der modtages i henhold til artikel 5. Analysen skal være enkel, letforståelig og utvetydig, og den skal angive, hvorvidt bestemte luftfartøjstyper, luftfartsforetagender eller registreringsstater eller stater, der er ansvarlige for driften af luftfartøjer, er forbundet med en øget sikkerhedsrisiko for flypassagerer. I denne analyse skal oplysningernes kilde være anonymiseret.

3. Med forbehold af offentlighedens aktindsigt i Kommissionens dokumenter som fastlagt i forordning (EF) nr. 1049/2001 vedtager Kommissionen på eget initiativ og efter proceduren i artikel 10, stk. 2, foranstaltninger og hertil knyttede betingelser for formidling til interesserede parter af oplysninger som omhandlet i stk. 1. Sådanne foranstaltninger, som kan være generelle eller individuelle, skal gå ud fra, at det er nødvendigt

—	at give personer og organisationer de oplysninger, de behøver for at forbedre luftfartssikkerheden

—	at begrænse videreformidlingen af oplysninger til det, som er strengt nødvendigt til brugernes formål, for at sikre oplysningerne en passende fortrolighedsgrad.

4. Når der frivilligt afgives oplysninger om mangler ved luftfartøjer, skal de rampeinspektionsrapporter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, være anonymiseret med hensyn til oplysningernes kilde.

Artikel 7

Udstedelse af startforbud for et luftfartøj

1. Når manglende opfyldelse af internationale sikkerhedsnormer helt klart indebærer en risiko for luftfartssikkerheden, bør luftfartsforetagendet træffe foranstaltninger til udbedring af manglerne før luftfartøjets afgang. Hvis den kompetente myndighed, der udfører en rampeinspektion, ikke har fået vished for, at manglerne vil blive udbedret inden flyvningen, udsteder den startforbud for luftfartøjet, indtil den pågældende sikkerhedsrisiko er fjernet, og underretter straks de kompetente myndigheder for det pågældende luftfartsforetagende og de kompetente myndigheder i luftfartøjets registreringsstat.

2. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor der udføres en rampeinspektion, kan i samråd med den stat, der er ansvarlig for luftfartøjets drift, eller luftfartøjets registreringsstat, fastlægge de nødvendige betingelser, hvorunder luftfartøjet kan få tilladelse til at flyve til en lufthavn, hvor manglerne kan udbedres. Hvis manglerne vedrører gyldigheden af luftfartøjets luftdygtighedsbevis, kan startforbuddet kun trækkes tilbage, hvis luftfartsforetagendet får tilladelse fra den eller de stater, der vil blive overfløjet på den pågældende flyvning.

Artikel 8

Sikkerhedsforbedrende foranstaltninger og gennemførelsesforanstaltninger

1. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de operationelle foranstaltninger, de har truffet til gennemførelse af kravene i artikel 3, 4 og 5.

2. På grundlag af de oplysninger, der er indsamlet i medfør af stk. 1, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 10, stk. 2, træffe passende foranstaltninger til at lette gennemførelsen af artikel 3, 4 og 5, såsom:

—	udarbejdelse af en liste over de oplysninger, der skal indsamles

—	fastlæggelse af enkelthederne med hensyn til indholdet af og procedurerne for rampeinspektioner

—	fastlæggelse af formatet for opbevaring og formidling af oplysninger

—	oprettelse af eller støtte til relevante organer til styring og forvaltning af de nødvendige redskaber til indsamling og udveksling af oplysninger.

3. På grundlag af de oplysninger, der er modtaget i medfør af artikel 3, 4 og 5, og efter proceduren i artikel 10, stk. 2, kan der træffes beslutning om at gennemføre passende rampeinspektion og andre overvågningsforanstaltninger, navnlig over for et bestemt luftfartsforetagende eller luftfartsforetagender fra et bestemt tredjeland, indtil den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland har vedtaget tilfredsstillende foranstaltninger til udbedring af manglerne.

4. Kommissionen kan træffe passende foranstaltninger med henblik på at samarbejde med og bistå tredjelande med at forbedre deres muligheder for tilsyn med luftfartssikkerheden.

Artikel 9

Udstedelse af forbud mod eller betingelser for flyvning

Hvis en medlemsstat beslutter at udelukke et bestemt luftfartsforetagende eller luftfartsforetagender fra et bestemt tredjeland fra dets lufthavne eller at pålægge dette eller disse bestemte betingelser for flyvning, indtil den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland har vedtaget tilfredsstillende foranstaltninger til udbedring af manglerne,

a)	giver medlemsstaten meddelelse om de trufne foranstaltninger til Kommissionen, der videregiver meddelelsen til de øvrige medlemsstater,

b)	kan Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 10, stk. 3, fremsætte de henstillinger og træffe de foranstaltninger, den anser for nødvendige; den kan endvidere udvide de i litra a) omhandlede foranstaltninger til at omfatte hele Fællesskabet .

Artikel 10

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 12 i forordning (EØF) nr. 3922/91.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til 3 måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

5. Kommissionen kan også høre udvalget vedrørende ethvert andet spørgsmål forbundet med anvendelsen af dette direktiv.

Artikel 11

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... (8). De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 12

Ændring af bilag

Bilagene til dette direktiv kan ændres efter proceduren i artikel 10, stk. 2.

Artikel 13

Rapport

Senest den ... (9) forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv og navnlig af artikel 9, hvori der bl.a. tages hensyn til udviklingen i Fællesskabet og i internationale fora. Rapporten ledsages eventuelt af forslag til ændring af dette direktiv.

Artikel 14

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 15

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

formand

På Rådets vegne

formand

(1) EFT C 103 E af 30.4.2002, s. 351.

(2) EFT C 241 af 7.10.2002, s. 33.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 3. september 2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 13. juni 2003(EUT C 233 E af 30.9.2003, s. 12) og Europa-Parlamentets holdning af 9. oktober 2003.

(4) EFT C 65 af 4.3.1996, s. 172.

(5) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(6) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2871/2000 (EFT L 333 af 29.12.2000, s. 47).

(7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8) To år efter dette direktivs ikrafttræden.

(9) Fire år efter dette direktivs ikrafttræden.

BILAG I

BILAG II

I. En rampeinspektion bør omfatte alle eller et udsnit af følgende aspekter, alt efter hvor megen tid der er til rådighed.

1.	Kontrol af tilstedeværelsen og gyldigheden af de for internationale flyvninger nødvendige dokumenter, såsom: registreringsbevis, logbog, luftdygtighedsbevis, besætningens certifikater, radiotilladelse, liste over passagerer og fragt.

2.	Kontrol af, at flyvebesætningens sammensætning og kvalifikationer er i overensstemmelse med kravene i bilag 1 og 6 til Chicago-konventionen (ICAO-bilagene).

3.	Kontrol af den operationelle dokumentation (flyvedata, driftsflyveplan, teknisk log) og af forberedelsen af flyvningen i et omfang, der godtgør, at flyvningen er forberedt i overensstemmelse med ICAO-bilag 6.

Kontrol af, at følgende elementer, der i henhold til ICAO-bilag 6 er påkrævet i forbindelse med international navigation, foreligger og er i orden:

—	air operator's certificate (AOC) (luftfartsforetagendets driftstilladelse)

—	støj- og emissionscertifikat

—	driftshåndbog, herunder en minimumsudstyrsliste (MEL), og flyvehåndbog

—	sikkerhedsudstyr

—	sikkerhedsudstyr i kabinen

—	det udstyr, der er nødvendigt for den enkelte flyvning, herunder radiokommunikations- og radionavigationsudstyr

—	flight data recorders (FDR).

5.	En kontrol af luftfartøjets og dets udstyrs tilstand (herunder skader og reparationer), så det sikres, at det til stadighed opfylder standarderne i ICAO-bilag 8.

II. Efter hver rampeinspektion udfærdiges der en inspektionsrapport, som skal omfatte de standardiserede generelle oplysninger, der er beskrevet ovenfor, og en liste over de elementer, der er kontrolleret, tillige med angivelse af de mangler, der er konstateret for hvert af disse elementers vedkommende, om nødvendigt ledsaget af særlige bemærkninger.

Den nationale luftfartsmyndighed (Navn)

(LAND)

P5_TA(2003)0423

Anvendelse af EU's Solidaritetsfond

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser om anvendelse af EU's Solidaritetsfond i overensstemmelse med punkt 3 i den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (KOM(2003) 431 — C5-0323/2003 — 2003/0166(ACI) og KOM(2003) 529 — C5-0418/2003 — 2003/0206(ACI))

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (KOM(2003) 431 — C5-0323/2003),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (KOM(2003) 529 — C5-0418/2003,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (1),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (2),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (3),

—	der henviser til sin holdning af 10. oktober 2002 til forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions solidaritetsfond (4),

—	der henviser til resultaterne af trilogen den 23. september 2003,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A5-0315/2003),

A.	der henviser til, at Den Europæiske Union har indført de relevante institutionelle og budgetmæssige instrumenter til at kunne støtte ofrene for skader forårsaget af større naturkatastrofer,

B.	der henviser til, at Italien og Spanien har anmodet om at få dækket de skader, der opstod efter olietankeren Prestiges forlis, jordskælvet i Molise og Apulia samt Etnas udbrud i slutningen af 2002,

C.	der henviser til, at Portugal har anmodet om at få dækket skaderne efter brandene forårsaget af den exceptionelt tørre sommer i 2003,

1.	henstiller til Kommissionen at forelægge en kortfattet kvantitativ og kvalitativ evaluering af fondens første interventioner, og især kriterierne for dens anvendelse, jf. artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 således at Parlamentet kan vurdere, hvordan fonden fungerer;

2.	fastslår, at de skader, der er forårsaget af disse naturkatastrofer, helt eller delvist kunne have været forhindret, hvilket bør føre til udarbejdelse og gennemførelse af forebyggende politikker og relevant lovgivning til bevarelse og korrekt udnyttelse af de pågældende områder;

Vedrørende skaderne forårsaget af olietankeren Prestiges forlis, jordskælvet i Molise og Apulia samt Etnas udbrud (KOM(2003) 431

rejser spørgsmålet om, om den meget sene forelæggelse af visse anmodninger om støtte, skyldes, at Solidaritetsfondens bestemmelser er for komplicerede, eller at koordineringen mellem de nationale myndigheder og EU-administrationen er for dårlig; anmoder derfor Kommissionen om at gøre nærmere rede for disse forsinkelser;

Vedrørende skaderne forårsaget af brandkatastrofen i Portugal (KOM(2003) 529

4.	anmoder Kommissionen om at orientere om udnyttelsen af den allerede eksisterende fællesskabsstøtte til beskyttelse af skovene i EU;

5.	henstiller til Rådet at tilslutte sig Europa-Parlamentets krav til Forest-Focus-programmet, som på nuværende tidspunkt befinder sig i forligsfasen;

* *

6.	godkender i overensstemmelse med punkt 3 i ovennævnte interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 de afgørelser om anvendelse af EU's Solidaritetsfond, der er vedføjet denne beslutning;

7.	pålægger sin formand at sende denne beslutning og bilagene til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 172 af 18.6.1999.

(2) EFT C 283 af 20.11.2002, s. 1.

(3) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

(4) P5_TA(2002)0464.

BILAG 1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE af 9. oktober 2003 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i overensstemmelse med punkt 3 i den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (skaderne forårsaget af olietankeren Prestiges forlis, jordskælvet i Molise og Apulia samt Etnas udbrud)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (1), særlig punkt 3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (2),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den Europæiske Union har oprettet Den Europæiske Unikons Solidaritetsfond (»fonden«) for at vise solidaritet med befolkningen i katastroferamte områder.

(2)	Den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR.

(3)	Forordning (EF) nr. 2012/2002 indeholder bestemmelser om fondens anvendelse.

(4)	Skaderne forårsaget af olietankeren Prestiges forlis, jordskælvet i Molise og Apulia samt Etnas udbrud opfylder betingelserne for fondens anvendelse —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

For Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003 anvendes Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at tilvejebringe et beløb på 56,250 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den

For Europa-Parlamentet

formand

For Rådet

formand

(1) EFT C 283 af 20.11.2002, s. 1.

(2) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

BILAG II

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE af 9. OKTOBER 2003 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i overensstemmelse med punkt 3 i den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (skaderne forårsaget af brandkatastrofen i Portugal)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (2),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den Europæiske Union har oprettet en Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (»fonden«) for at vise solidaritet med befolkningen i katastroferamte områder.

(2)	Portugal fremsendte den 13. august 2003 en ansøgning om anvendelse af fonden i forbindelse med brandkatastrofen.

(3)	Den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 giver mulighed for at anvende fonden inden for et årligt loft på 1 mia. EUR.

(4)	Brandkatastrofen i Portugal opfylder betingelserne for fondens anvendelse —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

For Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003 anvendes Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at tilvejebringe et beløb på 48,539 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne

formand

På Rådets vegne

formand

(1) EFT C 283 af 20.11.2002, s. 1.

(2) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

P5_TA(2003)0424

Ændringsbudget nr. 5/2003

Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2003 for regnskabsåret 2003 (13014/2003 — C5-0449/2003 — 2003/2144(BUD) og 2003/2181(BUD))

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177,

—	der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1), særlig artikel 37 og 38,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003, endeligt vedtaget den 19. december 2002 (2),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (3),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (4),

—	der henviser til det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 5/2003 og nr. 6/2003 for regnskabsåret 2003, som Kommissionen fremlagde hhv. den 30. juli og den 25. september 2003 (SEK(2003) 886 og SEK(2003) 1059),

—	der henviser til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2003 for regnskabsåret 2003, som Rådet udarbejdede den 7. oktober 2003 (13014/2003 — C5-0449/2003,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser af 9. oktober 2003 (5) om mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet vedrørende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond på hhv. 56,25 mio. EUR og 48,539 mio. EUR,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 92 og bilag IV,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A5-0316/2003),

A.	der henviser til, at EU bør bidrage solidarisk til arbejdet med at afhjælpe skaderne efter den forliste olietanker Prestige, jordskælvet i Molise og Apulia, vulkanen Etnas udbrud i slutningen af 2002 og skovbrandene i Portugal i 2003,

der henviser til, at de relevante budgetmidler er blevet mobiliseret i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (6) og i ovennævnte interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 vedrørende finansieringen heraf,

C.	der henviser til, at formålet med ændringsbudget nr. 5/2003 formelt set er at opføre disse budgetmidler på budgettet for 2003,

1.	udtrykker tilfredshed med ændringsbudget nr. 5/2003, hvis formål er omgående at opføre de budgetmidler, der er tilvejebragt fra en del af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, på budgettet for 2003, så der kan ydes bistand til dem, der er ramt af disse naturkatastrofer;

glæder sig over, at vedtagelsen af ændringsbudget nr. 5/2003 i en enkelt behandling (og EU-institutioners beslutning om at lægge de oprindeligt foreskrevne to procedurer sammen til en) har sikret, at de berørte lande og regioner så hurtigt som muligt har modtaget bistand fra EU-budgettet efter deres anmodninger herom;

3.	vedtager uden ændringer forslaget til ændringsbudget nr. 5/2003;

4.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 248 af 16.09.2002.

(2) EFT L 54 af 28.2.2003.

(3) EFT C 172 af 18.6.1999.

(4) EFT C 283 af 20.11.2002, s, 1.

(5) P5_TA(2003)0423.

(6) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

P5_TA(2003)0425

Minimumssikkerhedskrav for tunneler ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet (KOM(2002) 769 — C5-0635/2002 — 2002/0309(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002) 769) (1),

—	der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 71, stk. 1 (C5-0635/2002),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5-0311/2003),

1.	godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.	anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P5_TC1-COD(2002)0309

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. oktober 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/.../EF om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kommissionen meddelte i sin hvidbog om transportpolitik (5), at den havde til hensigt at foreslå minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet.

(2)

Transportsystemet, bl.a. det transeuropæiske transportnet, som defineres i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (6), er af afgørende betydning, når det drejer sig om at støtte europæisk integration og at sikre et højt trivselsniveau for Europas borgere. Fællesskabet har ansvaret for at sikre et højt, ensartet og stabilt niveau for sikkerhed, service og brugervenlighed på det transeuropæiske vejnet.

(3)	Lange tunneler på over 500 m er vigtige strukturer, som letter kommunikationen mellem store områder i Europa, og som spiller en afgørende rolle for regionale økonomiers funktion og udvikling.

(4)	Det Europæiske Råd har ved flere lejligheder, bl.a. den 14. og 15. december 2001 i Laeken, understreget, at det er påtrængende nødvendigt at træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre tunnelsikkerheden.

(5)	Transportministrene fra Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien og Schweiz mødtes den 30. november 2001 i Zürich og vedtog en fælles erklæring, der anbefaler indbyrdes tilpasning af national lovgivning om de seneste harmoniserede krav for bedre sikkerhed i lange tunneler.

(6)

Målet for den foreslåede handling, nemlig opnåelse af et passende fælles sikkerhedsniveau for tunneler i det transeuropæiske vejnet kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af den påkrævede harmonisering, bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(7)	Nylige tunnelulykker har understreget tunnelernes betydning på det menneskelige, økonomiske og kulturelle plan.

(8)	Nogle tunneler i Europa, som blev taget i brug for længe siden, er konstrueret på et tidspunkt, hvor de tekniske muligheder og transportforholdene var meget anderledes end i dag. Derfor er der store forskelle med hensyn til sikkerhedsniveau, og disse forskelle bør afhjælpes.

(9)

Sikkerhed i tunneler kræver en række foranstaltninger, som bl.a. vedrører tunnelens geometri og konstruktion, sikkerhedsudstyr, herunder skiltning, trafikstyring, uddannelse af redningstjenesterne, uheldshåndtering, information til brugerne om bedste adfærd i tunneler og bedre kommunikation mellem de ansvarlige myndigheder og redningstjenester, f.eks. politi, brandvæsen og redningskorps.

(10)

Som det fremgår af arbejdet i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), er trafikanternes adfærd af afgørende betydning for tunnelsikkerheden. Dette spørgsmål behandles kun i begrænset omfang i dette direktiv, fordi det er eller vil blive gjort til genstand for andre bestemmelser på europæisk plan, navnlig direktiv 2003/59/EF (7).

(11)	For at følge en afbalanceret fremgangsmåde og på grund af de store omkostninger ved foranstaltningerne bør minimumssikkerhedsudstyret fastsættes under hensyntagen til den enkelte tunnels type og forventede trafikmængde. Der bør derfor opstilles udstyrsklasse efter stigende skala.

(12)

Internationale organer, f.eks. Verdensvejsammenslutningen (AIPCR) og UNECE, har gennem længere tid fremsat meget værdifulde henstillinger for at bidrage til at forbedre og harmonisere sikkerhedsudstyr og færdselsregler i vejtunneler. Disse henstillinger er ikke bindende, og deres bidrag kan kun udnyttes fuldt ud, hvis de opstillede krav gøres obligatoriske ved lovgivning.

(13)	Opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau kræver korrekt vedligeholdelse af sikkerhedsfaciliteter i tunneler. Informationsudveksling om moderne sikkerhedsteknikker og ulykkes/uheldsdata mellem medlemsstaterne bør systematiseres.

(14)	For at sikre, at direktivets krav anvendes korrekt af den tunnelansvarlige , bør medlemsstaterne udpege en eller flere myndigheder på nationalt, regionalt eller lokalt plan, som kontrollerer, at direktivets krav overholdes, og som dermed har ansvar for tunnelsikkerhed.

(15)	Der er brug for en fleksibel og progressiv tidsplan for direktivets gennemførelse. Dette vil gøre det muligt at færdiggøre de mest presserende arbejder, uden at der skabes alvorlige forstyrrelser i transportsystemet eller flaskehalse i medlemsstaternes offentlige arbejder.

(16)

Omkostningerne ved at ombygge de eksisterende tunneler varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, navnlig af geografiske grunde, og medlemsstaterne bør have lov til at sprede det ombygningsarbejde, der er påkrævet for at opfylde kravene i dette direktiv, hvis tunneltætheden på deres område er langt over det europæiske gennemsnit.

(17)	Det bør undersøges, om de strukturelle tilpasninger af de berørte tunneler i det transeuropæiske vejnet, der er påkrævet i henhold til dette direktiv, kan blive omfattet af supplerende TEN-finansiering. I den forbindelse bør vejafgifter også kunne finde anvendelse.

(18)

Når det drejer sig om tunneler, der allerede er i drift, eller tunneler, som ikke er åbnet for offentligheden inden for 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden, bør medlemsstaterne have lov til at acceptere indførelse af risikobegrænsende foranstaltninger som et alternativ til direktivets krav, hvis der i sådanne tunneler ikke kan gennemføres en strukturel løsning uden urimelige omkostninger.

(19)	Med henblik på den forestående udvidelse af Fællesskabet bør der også gøres en indsats for at dette direktiv hurtigt finder anvendelse i tiltrædelseslandene.

(20)	Bedre tunnelsikkerhed forudsætter yderligere tekniske fremskridt. Der bør indføres en procedure, så Kommissionen kan tilpasse kravene i dette direktiv til de tekniske fremskridt. Denne procedure bør også anvendes til at vedtage en harmoniseret metode til risikoanalyse.

(21)	De nødvendige gennemførelsesforanstaltninger for dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (8).

(22)	Medlemsstaterne bør forelægge Kommissionen en rapport om de foranstaltninger, de agter at vedtage for at opfylde dette direktivs krav, således at arbejdet kan samordnes på fællesskabsplan, og trafikforstyrrelserne begrænses.

(23)	Medlemsstaterne bør tilskyndes til at fastsætte sammenlignelige sikkerhedsnormer for de vejtunneler på deres territorium, der ikke indgår i det transeuropæiske vejnet, og som dermed ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Mål og anvendelsesområde

1. Dette direktiv sigter mod opnåelse af et passende fælles sikkerhedsniveau for tunneler i det transeuropæiske vejnet.

2. Direktivet finder anvendelse på alle tunneler i det transeuropæiske vejnet med en længde på over 500 m, hvad enten de er i drift, under bygning eller under projektering.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)	»Det transeuropæiske vejnet«: Det vejnet, der identificeres i afsnit 2 i bilag I til beslutning nr. 1692/96/EF, og som er illustreret med kort. Kortene vedrører de tilsvarende afsnit, der nævnes i gennemførelsesbestemmelserne og/eller bilag II til den nævnte beslutning .

2)	»Redningstjenester« : Alle lokale tjenester, uanset om de er offentlige, private eller en del af tunnelpersonalet, som træder til i tilfælde af en ulykke, herunder politi, brandvæsen og redningskorps.

Artikel 3

Sikkerhedsforanstaltninger

1. Medlemsstaterne sikrer, at tunneler på deres territorium opfylder de minimumssikkerhedskrav, der er fastsat i bilag I. De bør være særlig opmærksomme på handicappedes sikkerhed. Det bør især være muligt for kørestolsbrugere at benytte den første dør, der fører til en nødudgang.

2. I tilfælde, hvor bestemte strukturelle krav, der er fastsat i bilag I, kun kan opfyldes ved hjælp af tekniske løsninger, som er betydeligt mere bekostelige end for tilsvarende nye tunneler, kan den administrative myndighed, jf. artikel 4, acceptere indførelse af risikobegrænsende foranstaltninger som et alternativ til disse krav , såfremt de pågældende foranstaltninger fører til samme eller bedre beskyttelse . Disse foranstaltningers effektivitet godtgøres ved en risikoanalyse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 13. Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om de risikobegrænsende foranstaltninger, der accepteres som et alternativ, og berettigelsen herfor. Dette stykke finder ikke anvendelse for tunneler under projektering, jf. artikel 9.

3. Medlemsstaterne kan opstille strengere krav, forudsat at de ikke er i modstrid med kravene i dette direktiv.

Artikel 4

Den administrative myndighed

1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere administrativ(e) myndighed(er), i det følgende benævnt »den administrative myndighed«, som påser, at der tages hensyn til alle en tunnels sikkerhedsaspekter, og navnlig at bestemmelserne i dette direktiv overholdes, og som er Kommissionens og de andre medlemsstaters kontaktpunkt.

2. Den administrative myndighed kan oprettes på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

3. Alle tunneler, der er beliggende på én medlemsstats område, henhører under én administrativ myndigheds ansvar. Er en tunnel beliggende på to medlemsstaters område, kan hver medlemsstat udpege en administrativ myndighed. I så fald opstilles der en samarbejdsprotokol mellem de to myndigheder.

4. Den administrative myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelse af dette direktiv for alle de tunneler, der er omfattet af dens kompetenceområde .

5. For idriftsætning af en ny tunnel og ombygning af en tunnel kræves forudgående godkendelse fra den administrative myndighed.

6. Den administrative myndighed har beføjelse til at indstille eller begrænse en tunnels drift, hvis sikkerhedsbestemmelserne ikke er opfyldt. Den præciserer, under hvilke forudsætninger normal trafik kan genoptages. Når organer, der er udpeget til administrative myndigheder, eksisterede forud for udpegelsen, kan disse administrative myndigheder fortsat udøve deres hidtidige ansvar, forudsat at dette sker i overensstemmelse med dette direktiv.

Artikel 5

Inspektionsorgan

1. Medlemsstaterne sikrer, at inspektioner, evalueringer og test foretages af inspektionsenheder . Den administrative myndighed kan udføre denne funktion. En enhed, der foretager inspektioner, evalueringer og test, skal have et højt kompetenceniveau og procedurer af høj kvalitet og skal være funktionelt uafhængig af den tunnelansvarlige.

2. Er en tunnel beliggende på to medlemsstaters område, udpeger medlemsstaterne et fælles inspektionsorgan til at gennemføre opgaverne i henhold til stk. 1.

Artikel 6

Den tunnelansvarlige

1. Den administrative myndighed anerkender en enkelt tunnelansvarlig for hver enkelt tunnel. Den tunnelansvarlige er det offentlige eller private organ, der har ansvaret for tunnelens sikkerhed. I praksis har den tunnelansvarlige ansvaret for tunnelens geometri, konstruktion, godkendelse og drift. Den tunnelansvarlige kan selv varetage tunnelens drift eller overdrage driften til tredjemand, men beholder til enhver tid det fulde endelige ansvar for de nævnte opgaver, uanset på hvilken måde de udføres.

Er en tunnel beliggende på to medlemsstaters område anerkender de to administrative myndigheder en og samme tunnelansvarlige .

2. Den tunnelansvarlige udarbejder en forklarende rapport for alle væsentlige uheld og ulykker i en tunnel , hvori der skal indgå en udtalelse fra den i artikel 7 anførte sikkerhedskoordinator . Denne rapport sendes til den administrative myndighed og til redningstjenesterne senest inden to måneder .

Artikel 7

Sikkerhedskoordinator

1. Den tunnelansvarlige udnævner for hver enkelt tunnel en sikkerhedskoordinator , som under den tunnelansvarliges tilsyn overvåger alle forebyggende og beskyttende foranstaltninger, der garanterer brugernes og tunnelpersonalets sikkerhed , og som sikrer, at disse foranstaltninger er sammenhængende. Sikkerhedskoordinatoren varetager koordineringen med redningstjenesterne. Sikkerhedskoordinatoren kan være et medlem af tunnelpersonalet og kan have ansvaret for flere tunneler i en region.

2. Sikkerhedskoordinatoren:

a)	medvirker i tilrettelæggelsen af indsatsplaner

b)	deltager i udarbejdelsen af sikkerhedsplaner

c)	deltager i udarbejdelsen af specifikationer for udstyr for både nye tunneler og modernisering af eksisterende tunneler

d)	deltager i uddannelsen af driftspersonalet og i tilrettelæggelsen af regelmæssige øvelser .

Artikel 8

Meddelelse om den administrative myndighed og inspektionsorganet

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på den administrative myndighed og på inspektionsorganet inden den ... (9) . Hvis disse oplysninger ændres, giver de inden tre måneder meddelelse herom. Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om at give eventuelle yderligere oplysninger om disse organisationer.

Artikel 9

Tunneler under projektering

1. Tunneler, for hvilke planerne ikke er godkendt af den administrative myndighed inden den ... (9) , er omfattet af direktivets krav.

2. Tunnelen sættes i drift i overensstemmelse med proceduren i bilag II.

Artikel 10

Tunneler, der endnu ikke er åbnet

1. Er en tunnel ikke åbnet for offentlig trafik senest den ... (9) , undersøger den administrative myndighed, om den overholder dette direktivs krav.

2. Hvis den administrative myndighed konstaterer, at en tunnel ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, meddeler den den tunnelansvarlige, at der skal træffes passende foranstaltninger til forbedring af sikkerheden .

3. Tunnelen sættes dernæst i drift i overensstemmelse med proceduren i bilag II.

Artikel 11

Tunneler, der er i drift

1. Er en tunnel åbnet for offentlig trafik senest den ... (10) vurderer den administrative myndighed inden for 18 måneder , om tunnelen opfylder kravene i bilag I .

2. Den tunnelansvarlige foreslår om nødvendigt den administrative myndighed en plan for, hvordan tunnelen kan tilpasses til dette direktivs krav .

3. Den administrative myndighed godkender foranstaltningerne eller kræver ændringer dertil.

4. Tunnelen sættes dernæst på ny i drift i overensstemmelse med proceduren i bilag II.

5. Inden den ... (11) forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om, hvorledes de planlægger at imødekomme dette direktivs krav, om planlagte foranstaltninger og, hvis det er relevant, om konsekvenserne af at åbne eller lukke de vigtigste tilkørselsveje til tunnelerne. Kommissionen kan, for at minimere færdselsforstyrrelser på europæisk plan, kommentere tidsplanen for de arbejder, der skal sikre, at tunneler bringes i overensstemmelse med dette direktivs krav.

6. Ombygning af tunneler udføres i overensstemmelse med en plan, som ikke må strække sig over mere end ti år. Af alle tunneler, der er i drift i de enkelte medlemsstater, skal mindst 10% opfylde direktivets krav inden tre år efter dette direktivs ikrafttræden, 50% inden seks år og 100% inden ti år.

7. En medlemsstat kan forlænge de ovenfor fastsatte tidsrum med 50 %, hvis den samlede tunnelrørslængde for eksisterende tunneler divideret med den samlede længde af den del af det transeuropæiske vejnet, der er beliggende på dens område, er større end gennemsnittet for Europa.

Artikel 12

Periodiske inspektioner

1. Den administrative myndighed sørger for, at der udføres regelmæssige inspektioner for at sikre, at alle tunneler, der falder under dette direktivs anvendelsesområde, opfylder bestemmelserne. Alle disse tunneler skal inspiceres første gang inden den ... (12) .

2. Tidsrummet mellem to på hinanden følgende inspektioner af en given tunnel må ikke overstige fem år.

3. Hvis den administrative myndighed på grundlag af resultatet af inspektionen konstaterer, at en tunnel ikke opfylder bestemmelserne i dette direktiv, underretter den den tunnelansvarlige om, at der skal træffes foranstaltninger til forbedring af tunnelens sikkerhed .

4. Efter ombygning sættes tunnelen på ny i drift i overensstemmelse med proceduren i bilag II.

Artikel 13

Risikoanalyse

1. På den administrative myndigheds anmodning og ansvar udføres risikoanalyser af et organ, der er uafhængigt af den tunnelansvarlige . En risikoanalyse er en analyse af risici i en given tunnel under hensyntagen til alle konstruktionsparametre og trafikforhold, der påvirker sikkerheden, navnlig trafikkarakter, tunnellængde, trafiktype og tunnelgeometri samt det forventede antal lastbiler om dagen.

2. Medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt plan anvendes en detaljeret og veldefineret metode, som svarer til bedste tilgængelige praksis, og informerer Kommissionen og de andre medlemsstater om den anvendte metode.

3. Senest den ... (13) udarbejder Kommissionen en rapport om den anvendte praksis i medlemsstaterne. Den fremsætter om nødvendigt forslag om vedtagelse af en fælles harmoniseret risikoanalysemetode efter proceduren i artikel 16, stk. 2.

Artikel 14

Undtagelse for nyskabende teknik

1. For at gøre det muligt at installere nyskabende sikkerhedsudstyr eller anvende nyskabende sikkerhedsprocedurer, som fører til et tilsvarende eller bedre beskyttelsesniveau og har et bedre cost-benefit-forhold end eksisterende teknologier som foreskrevet i dette direktiv, kan en administrativ myndighed tillade undtagelser fra direktivets krav på grundlag af en behørigt dokumenteret anmodning fra den tunnelansvarlige .

2. Hvis den administrative myndighed har til hensigt at tillade undtagelsen, indsender medlemsstaten først en ansøgning om undtagelse til Kommissionen vedlagt den oprindelige ansøgning og inspektionsorganets udtalelse.

3. Kommissionen afgiver svar efter proceduren i artikel 16, stk. 2. Hvis beslutningen er negativ, tillader den administrative myndighed ikke undtagelsen.

Artikel 15

Tilpasning til den tekniske udvikling

Kommissionen tilpasser bilagene i dette direktiv til den tekniske udvikling efter proceduren i artikel 16, stk. 2.

Artikel 16

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

3. Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

4. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 17

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den ... (14) . De underretter straks Kommissionen herom.

2. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 18

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 19

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

formand

På Rådets vegne

formand

(1) EUT C ...

(2) EUT C 220 af 16.9.2003, s. 26.

(3) EUT C ...

(4) Europa-Parlamentets holdning af 9. oktober 2003.

(5) Kommissionens hvidbog af 12. september 2001: »Den europæiske transportpolitik frem til 2010: de svære valg«, KOM(2001) 370.

(6) EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 1346/2001/EF (EFT L 185 af 6.7.2001, s. 1).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4).

(8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(9) 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(10) 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(11) Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.

(12) Fem år efter dette direktivs ikrafttræden.

(13) Fem år efter dette direktivs ikrafttræden.

(14) 18 måneder efter direktivets offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG I

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

1. Infrastrukturforanstaltninger

Bilaget indeholder mindstekrav for sikkerheden i tunneler med en længde på over 500m i det transeuropæiske vejnet.

1.1. Sikkerhedsparametre

1.1.1.

Hvor det er nødvendigt under hensyntagen til sikkerhedsrelaterede tunnelparametre såsom:

—	tunnellængde

—

antal rør

—	antal vognbaner

—	tværsnitsgeometri

—	vertikal og horisontal linjeføring — og under alle omstændigheder, hvis den maksimale stigning/det maksimale fald i tunnelen er på over 3%

—	konstruktionstype

—	ensrettet eller dobbeltrettet trafik

—	trafikmængde pr. rør (herunder tidsmæssig distribution)

—	risiko for for høj trafiktæthed (daglig eller sæsonbestemt)

—	adgangstid for redningstjenester

—	antal og procentdel af lastbiler — og under alle omstændigheder, hvis antallet af lastbiler på over 3,5 t udgør mere end 15% af den daglige trafikmængde, beregnet som årsgennemsnit

—	antal og procentdel af lastbiler, der transporterer farligt gods, og typen af farligt gods

—	tilkørselsvejenes egenskaber

—	vognbanebredde, navnlig hvis denne er mindre end 3,5 m,

skal der foretages en risikoanalyse efter artikel 13 for at fastslå, om der er behov for supplerende sikkerhedsforanstaltninger og/eller supplerende udstyr for at sikre et højt tunnelsikkerhedsniveau.

1.1.2.

»Trafikmængde« betyder den gennemsnitlige daglige trafik gennem en tunnel pr. vognbane beregnet ved hvert års begyndelse over en rullende treårsperiode. Ved beregningen af trafikmængden tæller hvert køretøj som én enhed.

1.2. Antal tunnelrør og vognbaner

1.2.1.

Hovedkriterierne for afgørelser om, hvorvidt der skal bygges en enkeltrørs- eller en dobbeltrørstunnel, skal være den forventede trafikmængde og sikkerheden, idet der i denne forbindelse skal tages hensyn til aspekter såsom lastbilers procentdel af den samlede trafikmængde, tunnelstigning/tunnelfald og tunnellængde.

1.2.2.

Hvis det under projekteringen af en tunnel fremgår af en 15-årig prognose, at trafikmængden bliver større end 10 000 køretøjer pr. dag og pr. vognbane, skal der på det tidspunkt, hvor denne værdi overskrides, under alle omstændigheder forefindes en dobbeltrørstunnel med ensrettet trafik.

1.2.3.

Med undtagelse af nødsporet skal der være samme antal vognbaner i og uden for tunnelen. Ændringer i antallet af baner skal forekomme tilstrækkelig langt fra tunnelportalen, idet den pågældende afstand skal være mindst den strækning, som et køretøj tilbagelægger på 10 sekunder ved den højeste tilladte hastighed. Hvis geografiske forhold forhindrer overholdelsen af denne afstand, skal der træffes supplerende og/eller strengere foranstaltninger for at øge sikkerheden.

1.3. Tunnelstigninger/tunnelfald

1.3.1.

I nye tunneler skal stigninger/fald i længderetningen på over 5% ikke være tilladt, medmindre der ikke findes nogen anden geografisk mulig løsning.

1.3.2.

I tunneler med stigninger/fald på over 3% skal der træffes supplerende og/eller strengere foranstaltninger for at øge sikkerheden.

1.4. Flugtveje og nødudgange

1.4.1.

I nye tunneler uden nødspor skal der forefindes nødfortove, som skal benyttes af tunneltrafikanter i tilfælde af havari eller ulykke.

1.4.2.

I allerede eksisterende tunneler uden hverken nødspor eller nødfortove skal der træffes supplerende og/eller strengere foranstaltninger for at garantere sikkerheden.

1.4.3.

Nødudgange skal konstrueres på en sådan måde, at tunneltrafikanter kan benytte dem til at forlade tunnelen uden deres køretøj og nå frem til et sikkert sted i tilfælde af ulykke eller brand, og skal give redningstjenester adgang til tunnelen til fods ved hjælp af:

—	udgange fra tunnelen direkte til det fri

—	tværforbindelser i dobbeltrørstunneler

—	udgange til en nødkorridor

—	beskyttelsesrum med flugtveje, der er adskilte fra tunnelrøret.

1.4.4.

Der må ikke anlægges beskyttelsesrum uden udgang til flugtveje, der fører ud til det fri.

1.4.5.

Hvor der forefindes nødudgange, må den indbyrdes afstand mellem disse højst være 500 m.

1.4.6.

Der skal etableres nødudgange, hvis røgens omfang og spredningshastighed under lokale forhold ved en analyse af de relevante risici efter artikel 13 viser, at ventilationen og de øvrige sikkerhedsforskrifter ikke er tilstrækkelige til at garantere trafikanternes sikkerhed.

1.4.7.

I nye tunneler skal der under alle omstændigheder etableres nødudgange, hvis trafikmængden er større end 2 000 køretøjer pr. vognbane.

1.4.8.

I allerede eksisterende tunneler med en længde på over 1 000m og en trafikmængde, der er større end 2 000 køretøjer pr. vognbane, skal den praktiske gennemførlighed af og effektiviteten ved at etablere nye nødudgange evalueres.

1.4.9.

Det skal på passende måde, f.eks. ved hjælp af døre bag nødudgangene, forhindres, at røg og varme trænger ud i flugtvejene, således at tunnelbrugerne kan nå ud i det fri i sikkerhed, og således at redningstjenester har adgang til tunnelen.

1.5. Nødadgangsveje for redningstjenester

1.5.1.

I dobbeltrørstunneler skal der for mindst hver 1 500m forefindes en tværforbindelse til brug for redningstjenester.

1.5.2.

Hvor det kan lade sig gøre geografisk, skal det være muligt at krydse midterrabatten uden for hver portal til en dobbeltrørs- eller flerrørstunnel, således at redningstjenester har umiddelbar adgang til alle tunnelrør.

1.6. Holdepladser

1.6.1.

I nye dobbeltrettede tunneler med en længde på over 1 500m og en trafikmængde, der er større end 2 000 køretøjer pr. vognbane, skal der etableres holdepladser med en indbyrdes afstand på højst 1 000 m, hvis det ikke planlægges at etablere nødspor.

1.6.2.

I allerede eksisterende dobbeltrettede tunneler med en længde på over 1 500m og en trafikmængde, der er større end 2 000 køretøjer pr. vognbane, og uden nødspor skal den praktiske gennemførlighed af og effektiviteten ved at etablere holdepladser evalueres.

1.6.3

Holdepladser skal være udstyret med en nødstation.

1.7. Bortledningssystem

1.7.1.

Hvis transport af farligt gods er tilladt, skal brændbare og giftige væsker kunne bortledes via hensigtsmæssigt udformede afløbsrender med rist eller andre installationer på tværs af tunnelen. Desuden skal bortledningssystemet udformes og vedligeholdes på en sådan måde, at ild og brændbare og giftige væsker ikke kan brede sig inden for samme rør eller mellem rør.

1.7.2.

Hvis disse krav ikke kan opfyldes i allerede eksisterende tunneler, skal dette tages med i betragtning ved afgørelser om, hvorvidt der skal gives tilladelse til transport af farligt gods i henhold til afsnit 2.7.

1.8. Konstruktionernes brandmodstandsevne

Hovedkonstruktionen i alle tunneler, hvor et lokalt sammenbrud af konstruktionen kan få katastrofale følger, f.eks. undersøiske tunneler eller tunneler, som kan forårsage sammenbrud af vigtige tilgrænsende konstruktioner, skal sikre et tilstrækkeligt brandmodstandsniveau.

1.9. Belysning

1.9.1.

Tunneler med en trafikmængde, der er større end 2 000 køretøjer pr. vognbane, skal konstant være normalt belyst for at sikre trafikanterne den fornødne sigtbarhed. Hvis der ikke forefindes konstant normal belysning, skal der for at garantere sikkerheden træffes foranstaltninger såsom opsætning af færdselstavler med påbud til trafikanterne om at tænde kørelyset, nedsætte hastigheden eller tænde positionslyset.

1.9.2.

I belyste tunneler skal der installeres nødbelysning for at sikre tunnelbrugere et minimum af sigtbarhed i tilfælde af strømafbrydelse.

1.9.3.

I belyste tunneler skal evakueringslys i en højde af højst 1,5m vise tunnelbrugere vej til de nødudgange, der i nødsituationer skal benyttes til at forlade tunnelen til fods.

1.10. Ventilation

1.10.1.

Ved udformningen, konstruktionen og driften af ventilationssystemer skal der lægges vægt på:

—	kontrol af forurenende stoffer fra køretøjers udstødning ved normal trafik og på spidsbelastningstidspunkter

—	kontrol af forurenende stoffer fra køretøjers udstødning i tilfælde, hvor trafikken er gået i stå som følge af et uheld eller en ulykke

—	kontrol af varme og røg i tilfælde af brand.

1.10.2.

Der skal installeres et mekanisk ventilationssystem i alle tunneler med en længde på over 1 000m og en trafikmængde, der er større end 2 000 køretøjer pr. vognbane.

1.10.3.

I dobbeltrettede og/eller overbelastede ensrettede tunneler må der kun benyttes longitudinal ventilation, hvis en risikoanalyse efter artikel 13 viser, at dette er acceptabelt, og/eller hvis der træffes specifikke foranstaltninger såsom bedre trafikstyring, indførelse af mindre afstand mellem nødudgange og placering af røgudsugninger med passende indbyrdes afstand.

1.10.4.

Der skal benyttes transversale og/eller semi-transversale ventilationssystemer i tunneler, hvor et mekanisk ventilationssystem er nødvendigt, og hvor det i henhold til afsnit 1.10.3 ikke er tilladt at benytte longitudinale ventilationssystemer. Disse systemer skal kunne udsuge røg i tilfælde af brand.

1.10.5.

I dobbeltrettede tunneler med en længde på over 3 000m, et kontrolcenter og transversal eller semi-transversal ventilation skal der træffes følgende minimumsforanstaltninger for så vidt angår ventilation:

—	installation af luft- og røgudsugningsspjæld, der kan betjenes hver for sig eller i grupper

—	stadig kontrol af luft- og røghastighed i længderetningen og tilpasning hertil af styringen af ventilationssystemet (spjæld, blæsere mv.).

1.11. Nødstationer

1.11.1.

Nødstationer kan bestå af en boks på væggen eller helst en niche i væggen. De skal mindst være udstyret med en nødtelefon og to ildslukkere.

1.11.2.

I allerede eksisterende tunneler skal der installeres nødstationer ved portalerne og inde i selve tunnelen med en indbyrdes afstand på højst 250 m. Hvis nødstationerne placeres med en indbyrdes afstand på over 150 m, skal der træffes supplerende og/eller strengere foranstaltninger for at øge sikkerheden.

1.11.3.

I nye tunneler skal der installeres nødstationer ved portalerne og inde i selve tunnelen med en indbyrdes afstand på højst 150 m.

1.12. Vandtilførsel

1.12.1.

Der skal sikres vandtilførsel til alle tunneler, og installeres brandhaner ved portalerne og inde i selve tunnelen med en indbyrdes afstand på højst 150 m. I mangel af vandtilførsel er det obligatorisk at sikre, at der kan tilføres tilstrækkeligt vand på anden vis.

1.12.2.

I allerede eksisterende tunneler skal det ikke være tilladt med en indbyrdes afstand mellem brandhanerne på over 250 m.

1.13. Vejskilte

Alt sikkerhedsudstyr til brug for tunneltrafikanter skal vises ved særlig skiltning. Tavler og piktogrammer til brug i tunneler er afbildet i bilag III.

1.14. Kontrolcenter

1.14.1.

Der skal etableres et kontrolcenter i alle tunneler med en længde på over 3 000m og en trafikmængde, der er større end 2 000 køretøjer pr. vognbane.

1.14.2.

Overvågning af flere tunneler kan centraliseres hos et fælles kontrolcenter.

1.15. Overvågningssystemer

1.15.1.

I alle tunneler med et kontrolcenter skal der installeres videoovervågningssystemer og et system, der er i stand til automatisk at detektere afvigelser i trafikken (såsom standsende køretøjer) og/eller brande.

1.15.2.

I alle tunneler uden et kontrolcenter og med en længde på over 1 000m skal der installeres automatiske branddetekteringssystemer.

1.16. Tunnellukningsudstyr

1.16.1.

I alle tunneler med en længde på over 1 000m skal der opsættes trafiklys foran portalerne, således at tunnelen kan lukkes i nødsituationer. Der kan opsættes supplerende udstyr såsom variable informationstavler og bomme for at sikre den fornødne overholdelse af instrukserne.

1.16.2.

Inde i tunneler med en længde på over 2 000m, et kontrolcenter og en trafikmængde, der er større end 2 000 køretøjer pr. vognbane, anbefales det for hver højst 1 000m at installere udstyr til standsning af køretøjer i nødsituationer. Dette udstyr skal bestå af trafiklys og eventuelt af supplerende udstyr såsom højtalere, variable informationstavler og bomme.

1.17. Kommunikationssystemer

1.17.1.

I alle tunneler med en længde på over 1 000m og en trafikmængde, der er større end 2 000 køretøjer pr. vognbane, skal der installeres radiospredningsudstyr til brug for redningstjenester.

1.17.2.

Hvis tunnelen har et kontrolcenter, skal det være muligt at afbryde radioudsendelserne på kanaler beregnet til tunnelformål, hvor sådanne kanaler findes, for at udsende nødmeldinger.

1.17.3.

Sikkerhedsnicher (nødstationer) og andre faciliteter, hvor tunnelbrugere, der er i færd med at forlade tunnelen, må vente, indtil de kan nå ud i det fri, skal udstyres med højtalere, således at brugerne kan modtage meldinger.

1.18. Elforsyning og elektriske kredsløb

1.18.1.

Alle tunneler skal have en nødstrømsforsyning, der i nødsituationer kan sikre funktionen af sikkerhedsudstyr, indtil alle tunnelbrugere har forladt tunnelen.

1.18.2.

Elektriske kredsløb, målekredsløb og kontrolkredsløb skal være udformet således, at ubeskadigede kredsløb ikke påvirkes af lokale fejl (f.eks. som følge af brand).

1.19. Udstyrs brandmodstandsevne

Niveauet for alt tunneludstyrs brandmodstandsevne skal tage hensyn til de teknologiske muligheder og tage sigte på opretholdelse af de nødvendige sikkerhedsfunktioner i tilfælde af brand.

1.20. Tabel vedrørende minimumsudstyr

Minimumsudstyret fremgår af nedenstående tabel:

TABEL VEDRØRENDE MINIMUMSUDSTYR

Udstyrskategori	Udstyrstype	Trafikmængde	Tunnellængde	Bemærkninger
Strukturelle foranstaltninger	flugtveje (fortove)	større end 2 000 køretøjer pr. dagpr. vognbane		kun i nye tunneler uden nødspor
	nødudgange	større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane	i allerede eksisterende tunneler med en længde på over 1 000m	mindst for hver 500m
	nødadgangsveje for redningskøretøjer		i nye dobbeltrettede tunneler med en længde på over 2 000m	mindst for hver 1 500m
	holdepladser	større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane	i nye tunneler med en længde på over 1 500m	mindst for hver 1 000m
	konstruktionens brandmodstandsevne			hvor lokale sammenbrud kan forårsage katastrofer
Belysning	normal belysning	større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane
	sikkerhedsbelysning	større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane
	evakueringsbelysning	større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane
Ventilation		større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane	i tunneler med en længde på over 1 000m
Semi-transversal ventilation		større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane	i dobbeltrettede tunneler med en længde på over 3 000m
Nødstationer	nødtelefoner	større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane		mindst for hver 150m (undtagelser)
	ildslukkere	større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane		mindst for hver 150m (undtagelser)
	manuelle alarmfaciliteter
Vandtilførsel		større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane	i tunneler med en længde på over 1 000m	mindst for hver 150m (undtagelser)
Kontrolcenter		større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane	i tunneler med en længde på over 3 000m
Overvågningssystemer	CCTV-videoovervågning			kun i tunneler med et kontrolcenter
	automatisk detektering af uheld			i tunneler uden kontrolcenter
	branddetekteringssystemer			i tunneler uden kontrolcenter
Tunnellukningsudstyr	uden for tunnellen		kun i tunneler med en længde på over 1 000m
	udstyr til standsning af køretøjer inde i tunnellen	anbefalet når større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane	i tunneler med en længde på over 2 000m	kun i tunneler med et kontrolcenter
	variable informationstavler	anbefalet når større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane		kun i tunneler med en længde på over 1 000m
Kommunikationssystemer	radiospredningsudstyr	større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane	i tunneler med en længde på over for 2 000m
Elforsyning		større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane
Udstyrs brandmodstandsevne		større end 2 000 køretøjer pr. dag pr. vognbane

2. Foranstaltninger, der vedrører driften

2.1. Driftsmidler

Driften skal tilrettelægges og finansieres på en sådan måde, at der kan sikres kontinuerlig og sikker trafik gennem tunnelen. Driftspersonalet og redningstjenesterne skal modtage en behørig grunduddannelse og videreuddannelse.

2.2. Beredskabsplaner

Der skal forefindes beredskabsplaner for alle tunneler. For tunneler, der forbinder to medlemsstater, skal én enkelt bilateral beredskabsplan gælde for begge lande.

2.3. Den administrative myndigheds rolle

Med henblik på koordinering og overvågning af ulykkes/uheldsstyringen i vejtunneler skal den administrative myndighed på det organisatoriske plan udarbejde krav til sikkerhedsmæssig inspektion af tunneler.

2.4. Tunnelarbejder

2.4.1.

Hel eller delvis afspærring af vognbaner af hensyn til planlagte reparations- eller vedligeholdelsesarbejder skal altid påbegyndes og afsluttes uden for tunnelen .

2.4.2.

Afspærring af vognbaner skal vises, inden vejen fører ind i tunnelen .

2.5. Uheldsstyring

2.5.1.

I tilfælde af et alvorligt uheld skal den tunnelansvarlige straks lukke tunnelen (alle tunnelrør). Det foretages ved, at han aktiverer ikke blot ovennævnte udstyr ved portalerne, men også variable informationstavler, lyssignaler og mekaniske bomme i tunnelen, hvis sådanne findes, således at al trafik standser hurtigst muligt både i og uden for tunnelen.

2.5.2.

Den tid, det tager for redningsmandskabet at nå frem til skadestedet i en tunnel, måles ved regelmæssige øvelser. Denne tid skal være så kort som mulig under hensyntagen til de lokale forhold. Udviklingen i udrykningstiden skal følges, og der skal så vidt muligt udarbejdes forslag til reduktion af tiden.

2.6. Kontrolcentrets virksomhed

2.6.1.

Såfremt der findes et kontrolcenter, skal dette til enhver tid stå for styringen alene. Dette gælder også tunneler, der forbinder to medlemsstater .

2.6.2.

Især skal køretøjernes hastighed og indbyrdes afstand styres nøjere, hvorved trafikstrømmen i tunnelen bliver mere regelmæssig og sikkerheden øges.

2.6.3.

Trafikken skal håndteres på en sådan måde, at der efter et uheld er mulighed for, at uberørt ikkeblokeret trafik hurtigt kan forlade tunnelen.

2.7. Tunnellukning

2.7.1.

Ved lukning af en tunnel (i kortere eller længere tid) skal medlemsstaterne ved hjælp af let tilgængelige informationssystemer give brugerne oplysning om de bedste alternative ruter.

2.7.2.

Sådanne alternative ruter skal indgå i systematiske nødplaner. De skal tilstræbe at opretholde trafikstrømmen i størst muligt omfang og minimere sekundære sikkerhedsvirkninger i området omkring.

2.7.3.

Ved et uheld i en dobbeltrørstunnel skal trafikken i begge tunnelrør standses og omdirigeres, således at det ikke-uheldsramte rør kan benyttes som flugt- og redningsvej.

2.8. Transport af farligt gods

2.8.1.

Medlemsstaterne og deres administrative myndigheder skal træffe følgende foranstaltninger vedrørende adgang for køretøjer med farligt gods til tunneler:

—	De skal ved indkørslerne til tunneler og den sidste mulige frakørsel før tunnelen anbringe skilte , som viser, hvilke grupper af farligt gods der er tilladt/forbudt.

—	De skal foretage en risikoanalyse i overensstemmelse med artikel 13, inden tunnelkravene i forbindelse med farligt gods fastsættes.

—

De skal se nærmere på, hvilke driftsmæssige foranstaltninger der kan reducere risikoen ved de enkelte transporter af farligt gods i tunneler, f.eks. anmeldelse forud for indkørsel eller ledsagning. Dette kan kræve, at der ved transport af særlig farligt gods dannes en konvoj og forefindes ledsagekøretøjer.

—	De skal forbedre trafikstyringen for så vidt angår transport af farligt gods, f.eks. indføre automatiske detektionssystemer.

2.9. Overhaling i tunneler

Der skal foretages en risikoanalyse med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt det bør tillades lastbiler at overhale i tunneler.

2.10. Afstand mellem køretøjer

Trafikanter skal ved den højeste tilladte hastighed holde en afstand fra den forankørende på 50m for personbiler og 100m for lastbiler .

2.10.1.

Mindst halvdelen af ovennævnte afstande skal overholdes ved trafikstandsninger.

2.11. Trafikpolitik

Medlemsstaterne opfordres generelt til alternativt og kumulativt at indføre trafikregulerende foranstaltninger til fremme af sikkerheden i tunneler.

2.12. Undtagelser

Den administrative myndighed kan undtage tunneler, der indgår i vejnettet i byzoner, og som er omfattet af dette direktiv, fra kravene, navnlig hvad angår lukning af vejbaner uden for tunnelen og afstanden mellem køretøjer.

3. Foranstaltninger vedrørende køretøjer i vejtunneler

3.1.	Alle store lastbiler og busser, der kører gennem vejtunneler, skal være udstyret med ildslukkere .

3.2.	Medlemsstaterne håndhæver disse regler ved stikprøvekontrol.

4. Foranstaltninger til information af trafikanterne om, hvordan de skal forholde sig

4.1. Informationskampagner

4.1.1.

På grundlag af det harmoniserede arbejde i internationale organisationer tilrettelægger medlemsstaterne regelmæssigt informationskampagner om tunnelsikkerhed, som gennemføres i samarbejde med interesserede parter.

4.1.2.

Sådanne informationskampagner omhandler, hvordan trafikanterne skal forholde sig ved kørsel i tunneler, især i forbindelse med havari, trafikprop, uheld og brand. På rastepladser uden for tunneler og ved tunnelindkørsler, hvor trafikken holder stille (f.eks. ved betalingssted), opslås der oplysninger om, hvilket sikkerhedsudstyr der findes i tunnelen, og hvordan man som trafikant skal forholde sig i tunneler.

4.2. Meddelelser

4.2.1.

Tunneler skal være sådan udstyret, at kommunikationsudstyr i køretøjerne (f.eks. radioer, navigations- og positioneringssystemer og mobiltelefoner) fortsat fungerer.

4.2.2.

Hvis en trafikant kalder alarmnummeret 112 fra en mobiltelefon i en tunnel, skal denne oplysning straks gives videre til tunneloperatøren og redningstjenesterne.

BILAG II

GODKENDELSE AF BYGGEPROJEKTET, SIKKERHEDSDOKUMENTATION, IDRIFTSÆTNING, ÆNDRINGER OG REGELMÆSSIGE ØVELSER

1. Godkendelse af byggeprojektet

—	Direktivets bestemmelser skal anvendes allerede i skitseprojekteringsfasen.

—	Den tunnelansvarlige rådfører sig med sikkerhedskoordinatoren , når et nyt byggeri projekteres. Med en positiv udtalelse fra sikkerhedskoordinatoren forelægger den tunnelansvarlige projektet for den administrative myndighed med henblik på godkendelse.

—	Den administrative myndighed kan rådføre sig med inspektionsorganet.

—	Projektet godkendes af den administrative myndighed, som underretter den tunnelansvarlige om sin beslutning.

2. Sikkerhedsdokumentation

—	Den tunnelansvarlige opbevarer til stadighed sikkerhedsdokumentation for hver enkelt tunnel. Der udleveres tillige en kopi af sikkerhedsdokumentationen til sikkerhedskoordinatoren .

—

Sikkerhedsdokumentationen omhandler de forebyggende og beskyttende foranstaltninger, der er nødvendige for at garantere personers sikkerhed, når der tages hensyn til rutens art, bl.a. tilgængelige ruter for bevægelseshæmmede personer, herunder handicappede, bygværkets konfiguration og omgivelser, trafikkens karakter og eksterne redningstjenesters indsatsmuligheder.

—

I projekteringsfasen består sikkerhedsdokumentationen for en tunnel i følgende:

—	en beskrivelse af det planlagte byggeri og adgangsforholdene til det, vedlagt de tegninger, der er nødvendige for at forstå udformningen, og de forventede driftsarrangementer

—	en trafikprognose med præcisering af og begrundelse for, under hvilke forhold transport af farligt gods ventes at finde sted, og en sammenlignende analyse af farerne ved de forskellige måder, sådan transport kan tilrettelægges på

—

en specifik undersøgelse af farerne, hvori der er en beskrivelse af alle ulykkestyper, som kan tænkes at indtræffe i driftsfasen, samt art og omfang af deres mulige konsekvenser; undersøgelsen skal præcisere og konkretisere, hvilke foranstaltninger der kan nedbringe sandsynligheden for ulykker og reducere deres konsekvenser

—	en udtalelse om sikkerheden fra en ekspert eller en organisation, der er specialist på området.

—	For en tunnel under bygning skal sikkerhedsdokumentationen endvidere omfatte foranstaltninger, der tager sigte på sikkerheden for dem, der arbejder på byggepladsen.

—

For en tunnel i drift består sikkerhedsdokumentationen i følgende:

—	en beskrivelse af den byggede tunnel og adgangsforholdene til den, vedlagt de tegninger, der er nødvendige for at forstå udformningen, og driftsarrangementerne

—	en analyse af den aktuelle trafik og forventede ændringer, herunder de forhold hvorunder transport af farligt gods finder sted

—

en specifik undersøgelse af farerne, hvori der er en beskrivelse af alle ulykkestyper, som kan tænkes at indtræffe under driften, samt art og omfang af deres mulige konsekvenser; undersøgelsen skal præcisere og konkretisere, hvilke foranstaltninger der kan nedbringe sandsynligheden for ulykker og reducere deres konsekvenser

—	en beskrivelse af den organisation og de personel- og materielressourcer, som den tunnelansvarlige har afsat til drift og vedligehold af tunnelen, samt dens instrukser herom

—	en handlings- og sikkerhedsplan, som omfatter redningsprocedurer for bevægelseshæmmede personer, herunder handicappede, og som er udarbejdet i fællesskab med redningstjenesterne

—	en beskrivelse af, hvilket system for stadig tilbagemelding om erfaringer der skal benyttes til at registrere og analysere signifikante uheld og ulykker

—	en rapport om og en analyse af signifikante uheld og ulykker

—	en liste over de sikkerhedsøvelser, der er gennemført, og en analyse af udbyttet heraf.

3. Idriftsætning

—	Inden en tunnel åbnes for offentlig trafik, skal der foreligge godkendelse fra den administrative myndighed efter nedenstående procedure.

—	Samme procedure finder også anvendelse ved åbning af en tunnel for offentlig trafik efter en større ændring i tunnelens konstruktion og drift eller en betydelig ombygning af tunnelen, som kan indebære en væsentlig ændring af, hvad der indgår i sikkerhedsdokumentationen.

—

Med dette for øje samler den tunnelansvarlige den fuldstændige sikkerhedsdokumentation, som skal indeholde følgende:

—	en beskrivelse af den byggede tunnel og adgangsforholdene til den, vedlagt de tegninger, der er nødvendige for at forstå udformningen, og driftsarrangementerne

—	en ajourført trafikprognose

—

—	en beskrivelse af den organisation og de personel- og materielressourcer, som den tunnelansvarlige har afsat til drift og vedligehold af tunnelen, samt dens instrukser herom

—	en handlings- og sikkerhedsplan, som er udarbejdet i fællesskab med redningstjenesterne

—	en beskrivelse af, hvilket system for stadig tilbagemelding om erfaringer der skal benyttes til at registrere og analysere signifikante uheld og ulykker

—	en analyse, foretaget af en ekspert eller en organisation, der er specialist inden for tunnelsikkerhed, som godkender dokumentationens foranstaltninger vedrørende sikkerhedskravene.

—	Den tunnelansvarlige sender denne sikkerhedsdokumentation til sikkerhedskoordinatoren , som afgiver udtalelse om åbning af tunnelen for offentlig trafik.

—

Den tunnelansvarlige sender sikkerhedsdokumentationen sammen med udtalelsen fra sikkerhedskoordinatoren til den administrative myndighed, som kan beslutte at rådføre sig med inspektionsorganet. Når inspektionsorganet har fremsat sine bemærkninger, træffer den administrative myndighed beslutning om, om åbning af tunnelen for offentlig trafik skal godkendes, og om dette er betinget af særlige begrænsninger, og underretter den tunnelansvarlige herom. Der sendes en kopi af beslutningen til redningstjenesterne.

4. Ændringer

—

Den tunnelansvarlige giver sikkerhedskoordinatoren meddelelse om alle ændringer i tunnelens konstruktion og drift, som kan rejse tvivl om noget af, hvad der indgår i sikkerhedsdokumentationen. Desuden udleverer den tunnelansvarlige en beskrivelse af eventuelle ændringer i tunnelen til sikkerhedskoordinatoren , inden nogen ombygningsarbejder påbegyndes.

—	Sikkerhedskoordinatoren vurderer konsekvenserne af ændringerne og underretter i alle tilfælde den tunnelansvarlige om sine konklusioner. Han sender en kopi heraf til redningstjenesterne og den administrative myndighed .

—	Den administrative myndighed kan i givet fald kræve, at den tunnelansvarlige sætter tunnelen i drift efter proceduren i afsnit 3 om idriftsætning .

5. Regelmæssige øvelser

Mindst en gang om året holder den tunnelansvarlige øvelse for tunnelpersonalet og redningstjenesterne i samarbejde med sikkerhedskoordinatoren .

Sådanne øvelser:

—	skal være så realistiske som muligt og svare til de forudsatte uheldsscenarier

—	skal give tydelige resultater

—	skal gennemføres i forening med sagkyndige fra vedligeholdstjeneste og redningstjenester, således at skader på tunnelen og påvirkningerne af trafikken bliver mindst mulige

—	kan også delvis gennemføres som skrivebords- eller computersimuleringer, hvad angår komplementære resultater.

Sikkerhedskoordinatoren overvåger øvelserne, udarbejder en rapport og fremsætter om nødvendigt forslag til den tunnelansvarlige om opfølgende tiltag.

BILAG III

SKILTNING I TUNNELER

1. Generelle krav

Færdselstavlerne i denne del er beskrevet i Wienerkonventionen om færdselstavler og -signaler, medmindre andet er anført.

1.1. Der benyttes færdselstavler til at vise følgende flugtveje og sikkerhedsfaciliteter i tunneler:

Nødudgange: Der benyttes samme tavle såvel ved udgange direkte til det fri som ved gennemgange til et andet tunnelrør eller en sikkerhedskorridor.

Flugtveje til nødudgange: De to nærmeste nødudgange skal være afmærket på væggene, mindst for hver 25 m, i en højde af 1,1-1,5m med angivelse af afstanden.

Sikkerhedsnicher (nødstationer): Med angivelse af nødtelefon og ildslukker, mindst for hver 150 m.

Holdepladser: Mindst for hver 1 000m; de skal altid være forvarslet ved skiltning; dette skal altid indebære, at der er en nødtelefon og mindst 2 ildslukkere til rådighed.

Radiofrekvenser: Tavlen anbringes ved tunnelindgangen og for hver 1 000m i lange tunneler.

1.2. Alle ovennævnte tavler skal være udformet og anbragt på en sådan måde, at de er klart synlige for alle trafikanter, og skal til stadighed være belyst (eller tændt).

2. Beskrivelse af tavler og piktogrammer

Skiltning skal opfylde nedenstående regler, både hvad angår valg af tavler og brug af materialer.

2.1. Opstilling af tavler

—

Før tunneler skal anbringes følgende tavler:

—	»tunnel«-tavlen, som beskrevet i Wienerkonventionen om færdselstavler og -signaler (tavle E 11 a); tavlen betyder, at der skal benyttes nærlys, og anvendes sammen med en undertavle med angivelse af tunnelens navn og længde, især for tunneler på mere end 1 000m

—	lokal hastighedsbegrænsning (tavle C 14) i tunnelen

—	»overhaling forbudt«-tavlen (C, 13 a /C, 13 aa/ C, 13 ab for alle køretøjer eller C, 13 b/C, 13 ba/C, 13 bb for lastbiler), når det er relevant

—	om nødvendigt yderligere tavler såsom kørsel med farligt gods forbudt (C, 3 h) eller kørsel med særligt farligt gods forbudt (C, 3m eller C, 3 n).

—

I tunneler skal anbringes følgende tavler:

—	»lokal hastighedsbegrænsning«-tavler (C, 14) for hver 500m i tunneler med en længde på mere end 1 000m

—	»overhaling forbudt«-tavlen (C, 13 a /C, 13 aa/ C, 13 ab for alle køretøjer eller C, 13 b/C, 13 ba/C, 13 bb for lastbiler), når det er relevant, for hver 500m i tunneler med en længde på mere end 1 000 m.

—

Efter tunneler skal anbringes følgende tavle:

—	»tunnel ophører«-tavlen (E, 11 b) og tavler for ophør af lokal hastighedsbegrænsning (C, 17 b) eller forbud (C, 17 c »ophør af overhaling forbudt« eller C, 17 d »ophør af overhaling med lastbil forbudt«)

—

Med henblik på maksimal synlighed skal der til tavlerne anvendes retroreflekterende materialer af høj kvalitet:

—	tavler i tunneler skal fremstilles af materialer med størst mulig retrorefleksion og til stadighed være belyst indefra eller udefra, således de får størst mulig synlighed både i dagslys og i mørke

—

materialer i og før tunneler skal have den størst mulige refleksionsevne, som er specificeret i det pågældende lands nationale forskrifter, opnået ved brug af højeffektiv retroreflekterende folie baseret på mikroprismatisk teknologi, således at de er synlige i mørke også i tilfælde af strømafbrydelse.

2.2. Afmærkning på kørebanen

—	På kørebanen skal der anbringes kantlinjer i en afstand af 10-20 cm fra kørebanens kant. Linjen skal have en bredde på 25 cm . Vognbanelinjer skal have en mindste bredde på 15 cm.

—

I dobbeltrettede tunneler skal der på begge sider af spærrelinjen (enkelt eller dobbelt) mellem de modsat rettede færdselsretninger anbringes færdselssøm med reflekser i en afstand af 10-15 cm fra linjens yderste kant.

Færdselssøm med reflekser, der opfylder den nationale lovgivning med hensyn til største højde og dimensioner, skal anbringes mindst for hver 20 m. Befinder tunnelen sig i et vejsving, skal afstanden være mindre, eventuelt helt ned til 8 m, for de første 10 søm inden tunnelindkørslen.

—

Med henblik på maksimal synlighed skal der til afmærkning på vejbanen anvendes retroreflekterende materialer af høj kvalitet:

—	afmærkning på kørebanen skal være af højeste kvalitet, således at den er synlig døgnet rundt, både dag og nat

—	afmærkning på vejbanen skal have størst mulig synlighed i vådt føre

—	færdselssøm med reflekser skal være af højeste kvalitet, således at de har størst mulig synlighed om natten.

2.3. Variable informationstavler

—	I tunneler med overvågning skal der ved indkørslen, og om muligt før, anbringes variable informationstavler, hvor der kan vises specifikke informationer i tilfælde af et uheld i tunnelen eller for i en nødsituation at standse trafikken, inden den kører ind i tunnelen.

—	I lange tunneler skal der også findes sådanne tavler inde i tunnelen.

—	De symboler og piktogrammer, der benyttes på sådanne tavler i tunneler, skal harmoniseres.

2.4. Tavler og piktogrammer til brug ved skiltning af faciliteter

Oplysningstavle

Sikkerhedsnicher (nødstationer)

Hensigten med sikkerhedsnicher er at stille forskelligt sikkerhedsudstyr til rådighed, især nødtelefoner og ildslukkere; det er derimod ikke hensigten, at de skal kunne beskytte trafikanterne i tilfælde af brand. Det angives ved skiltning, hvilket udstyr trafikanterne har til rådighed, f.eks.:

I sikkerhedsnichen skal der med let læselig tekst på flere sprog gøres opmærksom på, at den ikke giver beskyttelse i tilfælde af brand. Nedenfor er der vist et eksempel:

Nødudgange

Nødudgangsskilte skal være i overensstemmelse med de piktogrammer, der er fremsat forslag til i ISO-standard 6309 og EN-standard 12899 af januar 2001. Baggrundsfarven er grøn. Nedenfor er vist nogle eksempler:

Det er ligeledes nødvendigt at skilte de to nærmeste udgange på væggen for ca. hver 25m i en højde af 1,1-1,5 m. Nedenfor er vist nogle eksempler:

Piktogrammer til brug på variable informationstavler

De viste symboler og piktogrammer findes endnu ikke i internationale juridiske instrumenter.

Iagttag trafiksignaler og skiltning (skilte kan skifte i tunnelen)

P5_TA(2003)0426

Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning

Europa-Parlamentets afgørelse om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om bedre lovgivning (2003/2131(ACI))

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til formandskonferencens afgørelse af 5. juni 2003,

—	der henviser til skrivelse af 17. juni 2003 fra formanden,

—	der henviser til udkast til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om bedre lovgivning,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54, stk. 1,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0313/2003),

finder, at Parlamentet må forpligte sig til ikke at acceptere, at der vedtages retsakter, som forudsætter, at der som led i samregulering træffes gennemførelsesforanstaltninger, og som ikke udtrykkeligt indeholder bestemmelser om kontrol og tilbagekaldsret (»call-back«) som omhandlet i aftalens punkt 18;

2.	forbeholder sig ret til at anlægge sag ved Domstolen i medfør af traktatens artikel 230, stk. 2 og 3, til prøvelse af en retsregel indført ved selvregulering, som gør indgreb i den lovgivende myndigheds prærogativer og dermed skaber tvivl om Parlamentets prærogativer;

3.	godkender indgåelsen af aftalen, der er vedføjet som bilag;

4.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

BILAG

INTERINSTITUTIONEL AFTALE OM BEDRE LOVGIVNING

EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, navnlig artikel 5, og protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som er knyttet som bilag til traktaten,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,

under henvisning til erklæring nr. 18 om de omkostninger, der skønnes at følge af forslag fra Kommissionen, og erklæring nr. 19 om gennemførelsen af fællesskabsretten, som er knyttet som bilag til Maastricht-slutakten,

under henvisning til de interinstitutionelle aftaler af 25. oktober 1993 om procedurerne til iværksættelse af nærhedsprincippet (1), af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster (2), af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse (3) og af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (4),

idet de har noteret sig formandsskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21. og 22. juni 2002 og i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003,

idet de understreger, at indgåelsen af denne aftale ikke foregriber resultaterne af regeringskonferencen, som afholdes i forlængelse af Konventet om Den Europæiske Unions fremtid -

INDGÅET FØLGENDE AFTALE:

Fælles forpligtelser og målsætninger

1.	Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber er enige om, at de i fællesskab vil forbedre kvaliteten af lovgivningen gennem en række initiativer og procedurer, der fastlægges i denne interinstitutionelle aftale.

De tre institutioner, der understreger den betydning, de tillægger fællesskabsmetoden, er enige om, at de under udøvelsen af deres beføjelser og under overholdelse af de i traktaterne fastlagte procedurer vil overholde generelle principper såsom princippet om demokratisk legitimitet, subsidiaritetsprincippet, proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet. De er endvidere enige om at fremme enkelhed, klarhed og sammenhæng i affattelsen af lovgivningstekster og størst mulig åbenhed i lovgivningsprocessen.

De opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre fællesskabsretten korrekt og hurtigt i national lovgivning inden for de fastsatte frister i overensstemmelse med formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder i Stockholm, Barcelona og Sevilla.

Bedre koordinering af lovgivningsprocessen

3.	De tre institutioner er enige om, at de vil nå frem til en bedre generel koordinering af deres lovgivningsvirksomhed, hvilket er en afgørende forudsætning for en bedre lovgivning for Den Europæiske Union.

De tre institutioner er enige om, at de vil koordinere deres forberedende og lovgivningsmæssige arbejde inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure bedre og sikre en passende offentlighed i denne forbindelse.

Rådet underretter i god tid Europa-Parlamentet om det udkast til flerårigt strategisk program, som det henstiller til Det Europæiske Råd at vedtage. De tre institutioner sender deres respektive årlige tidsplaner for lovgivningen til hinanden med henblik på at blive enige om en fælles årlig planlægning.

Europa-Parlamentet og Rådet bestræber sig særligt på for hvert lovgivningsforslag at udarbejde en vejledende tidsplan for de forskellige faser frem til den endelige vedtagelse af forslaget.

Når den flerårige planlægning har konsekvenser på interinstitutionelt plan, indleder de tre institutioner et samarbejde på passende måde.

Kommissionens årlige lovgivnings- og arbejdsprogram indeholder så vidt muligt oplysninger om valget af lovgivningsinstrumenter og om det påtænkte retsgrundlag for hvert forslag.

5.	De tre institutioner sørger ud fra effektivitetshensyn så vidt muligt for en bedre samordning af behandlingen af fælles sager i de forberedende organer (5) i hver gren af den lovgivende myndighed (6).

6.	De tre institutioner holder løbende hinanden underrettet om deres arbejde under hele lovgivningsprocessen. Underretningen sker i henhold til passende procedurer, bl.a. en dialog mellem Europa-Parlamentets udvalg og plenarforsamling og Rådets formandskab og Kommissionen.

7.	Kommissionen redegør hvert år for situationen vedrørende sine forslag til retsakter.

Kommissionen sørger for, at dens medlemmer som hovedregel deltager i drøftelserne i Europa-Parlamentets udvalg og i forhandlingerne på plenarmøderne om de forslag til retsakter, de er ansvarlige for.

Rådet vil følge en praksis med intensive kontakter med Europa-Parlamentet ved at deltage regelmæssigt i forhandlingerne på plenarmøderne, så vidt muligt med de berørte ministre. Rådet bestræber sig også på at deltage regelmæssigt i arbejdet i Europa-Parlamentets udvalg og i andre møder, fortrinsvis på ministerniveau eller på et passende niveau.

Kommissionen tager hensyn til de anmodninger om forelæggelse af forslag til retsakter, der fremsættes af Europa-Parlamentet eller Rådet i medfør af EF-traktatens artikel 192 henholdsvis artikel 208. Den giver et hurtigt og passende svar til Europa-Parlamentets kompetente udvalg og Rådets forberedende organer.

Større åbenhed og adgang til oplysninger

10.

De tre institutioner bekræfter, at de tillægger det stor betydning at skabe større åbenhed og informere borgerne bedre under hele forløbet af lovgivningsarbejdet under hensyn til deres respektive forretningsordener. De sørger navnlig for den størst mulige udbredelse af offentlige politiske debatter gennem en systematisk anvendelse af de nye informationsteknologier som f.eks. transmission via satellit og videostreaming på internettet. De tre institutioner sørger også for at udvide offentlighedens adgang til EUR-Lex.

11.	De tre institutioner holder en fælles pressekonference for at bekendtgøre det positive udfald af lovgivningsprocessen i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure, når der er opnået enighed, uanset om det er ved førstebehandlingen, andenbehandlingen eller efter en forligsprocedure.

Valg af lovgivningsinstrument og retsgrundlag

12.

Kommissionen forklarer og begrunder over for Europa-Parlamentet og Rådet sit valg af lovgivningsinstrument, om muligt i forbindelse med sit årlige arbejdsprogram eller gennem de sædvanlige dialogprocedurer og under alle omstændigheder i begrundelsen for sine initiativer. Den behandler endvidere enhver anmodning fra den lovgivende myndighed i så henseende og tager hensyn til resultatet af eventuelle høringer, som den foretager forud for forelæggelsen af sine forslag.

Den sørger for, at det tiltag, den foreslår, er så enkelt som muligt under hensyn til, at formålet med foranstaltningen skal kunne opfyldes på hensigtsmæssig vis, og at foranstaltningen skal kunne gennemføres effektivt.

13.

De tre institutioner henviser til definitionen af et direktiv (EF-traktatens artikel 249) og til de relevante bestemmelser i protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Kommissionen sørger for, at der i dens direktivforslag skabes en passende balance mellem generelle principper og detaljerede bestemmelser, således at man undgår en overdreven brug af EF-gennemførelsesbestemmelser.

14.

Kommissionen giver en klar og fuldstændig begrundelse for det retsgrundlag, der er anvendt for hvert forslag. Hvis retsgrundlaget ændres, efter at et forslag fra Kommissionen er forelagt, høres Europa-Parlamentet på ny af den pågældende institution i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers Domstols praksis.

15.

Kommissionen angiver i begrundelsen for sine forslag altid de retsregler, der findes på fællesskabsplan på det pågældende område. Kommissionen anfører også i begrundelsen, hvorfor de foreslåede foranstaltninger er berettigede i forhold til subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet. Kommissionen redegør endvidere for omfanget og resultaterne af de forudgående høringer og konsekvensanalyser, den har foretaget.

Anvendelse af alternative former for regulering

16.

De tre institutioner erindrer om, at Fællesskabet kun lovgiver i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. De anerkender, at det i visse tilfælde er hensigtsmæssigt at anvende alternative reguleringsmekanismer, når EF-traktaten ikke kræver, at der anvendes et specifikt retligt instrument.

17.

Kommissionen sikrer, at anvendelse af samregulering og selvregulering altid er i overensstemmelse med fællesskabsretten og opfylder kriterierne om gennemsigtighed (bl.a. offentliggørelse af aftalerne) og om de involverede parters repræsentativitet. Desuden skal den pågældende regulering udgøre en samfundsmæssig merværdi. De pågældende mekanismer kan ikke anvendes, hvis de grundlæggende rettigheder eller vigtige politiske valg står på spil, eller i situationer, hvor reglerne skal anvendes ensartet i alle medlemsstaterne. De skal sikre en hurtig og fleksibel regulering, som hverken påvirker konkurrenceprincipperne eller det indre markeds enhed.

Samregulering

18.

Ved samregulering forstås en mekanisme, der består i, at det ved en fællesskabsretsakt overlades til godkendte parter på det pågældende område (f.eks. virksomheder, arbejdsmarkedets parter, ikke-statslige organisationer eller sammenslutninger) at opfylde de målsætninger, som den lovgivende myndighed fastlægger.

En sådan mekanisme kan anvendes på grundlag af kriterier, der fastlægges i retsakten, for at sikre, at lovgivningen tilpasses de omhandlede problemer og sektorer, for at lette lovgivningsarbejdet, idet den lovgivende myndighed kan koncentrere sig om de væsentligste aspekter, og for at drage fordel af de berørte parters erfaring.

19.

Retsakten skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet som fastsat i EF-traktaten. Aftaler mellem arbejdsmarkedets parter skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i EF-traktatens artikel 138 og 139. Kommissionen skal i begrundelsen for sine forslag forklare den kompetente lovgivende myndighed, hvorfor den foreslår, at der anvendes en sådan mekanisme.

20.

Inden for de rammer, der fastlægges i basisretsakten, kan de berørte parter indgå frivillige aftaler om fastlæggelse af de nærmere regler til gennemførelse af retsakten.

Kommissionen fremsender udkastene til aftaler til den lovgivende myndighed. Kommissionen undersøger i henhold til sine forpligtelser, om udkastene til aftaler er i overensstemmelse med fællesskabsretten (navnlig basisretsakten).

Der kan i basisretsakten, eventuelt efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet, i hvert enkelt tilfælde og afhængigt af emnet fastsættes en frist på to måneder fra den dato, hvor de får meddelelse om udkastet til aftale. Inden for denne frist kan hver af institutionerne foreslå ændringer, hvis det vurderes, at udkastet til aftale ikke opfylder de målsætninger, den lovgivende myndighed har fastlagt, eller modsætte sig, at aftalen træder i kraft, og eventuelt anmode Kommissionen om at forelægge et forslag til retsakt.

21.

I den retsakt, der danner grundlag for en samreguleringsmekanisme, angives det, i hvilket omfang samregulering er mulig på det pågældende område. Den kompetente lovgivende myndighed fastsætter i retsakten de relevante foranstaltninger med hensyn til kontrol med anvendelsen i tilfælde af, at en eller flere af de involverede parter ikke overholder aftalen, eller at den ikke fungerer efter hensigten. Disse foranstaltninger kan f.eks. bestå i, at det bestemmes, at Kommissionen regelmæssigt skal informere den lovgivende myndighed om kontrollen med anvendelsen, eller i at der indsættes en revisionsklausul, hvorefter Kommissionen skal aflægge beretning ved udløbet af en bestemt periode og i givet fald foreslå en ændring af retsakten eller andre egnede lovgivningsforanstaltninger.

Selvregulering

22.

Ved selvregulering forstås, at virksomheder, arbejdsmarkedets parter, ikke-statslige organisationer og sammenslutninger har mulighed for indbyrdes og for dem selv at vedtage fælles retningslinjer på europæisk plan (bl.a. adfærdskodekser og brancheaftaler).

Sådanne frivillige initiativer forudsætter som hovedregel ingen stillingtagen fra institutionernes side, navnlig når der er tale om områder, som ikke er omfattet af traktaterne, eller hvor Unionen endnu ikke har lovgivet. Kommissionen undersøger som led i sine forpligtelser den selvregulering, der finder sted, med henblik på at kontrollere, at den er i overensstemmelse med EF-traktatens bestemmelser.

23.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om den selvregulering, som efter dens opfattelse dels bidrager til opfyldelse af EF-traktatens målsætninger og er forenelig med dens bestemmelser, dels er tilfredsstillende med hensyn til de berørte parters repræsentativitet, sektormæssig og geografisk rækkevidde og de indgåede forpligtelsers merværdi. Den undersøger dog muligheden for at udarbejde et forslag til retsakt, eventuelt efter anmodning fra den kompetente lovgivende myndighed, eller hvis den pågældende selvregulering ikke overholdes.

Gennemførelsesforanstaltninger (udvalgsprocedure)

24.

De tre institutioner understreger den vigtige rolle, som gennemførelsesforanstaltninger spiller i lovgivningen. De henviser til resultaterne af Konventet om Den Europæiske Unions fremtid vedrørende fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

Europa-Parlamentet og Rådet understreger, at de i overensstemmelse med deres respektive kompetencer har indledt behandlingen af det forslag om ændring af Rådets afgørelse 1999/468/EF (7), som Kommissionen vedtog den 11. december 2002.

Forbedring af lovgivningens kvalitet

25.

De tre institutioner sikrer hver især under udøvelsen af deres respektive beføjelser, at lovgivningen er af høj kvalitet, dvs. er klar, enkel og effektiv. De finder, at en forbedring af processen med retsaktsforberedende høring og en hyppigere anvendelse af konsekvensanalyser, såvel forudgående som efterfølgende, vil bidrage til at opfylde denne målsætning. De er besluttede på at anvende den interinstitutionelle aftale af 22. december 1998 om fælles retningslinjer for EF-lovgivningens affattelse fuldt ud.

(a) Retsaktsforberedende høring

26.

I perioden forud for forelæggelsen af forslag til retsakter foretager Kommissionen, som underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom, så fuldstændige høringer som muligt og offentliggør resultaterne heraf. I visse tilfælde kan Kommissionen, hvis den finder det hensigtsmæssigt, forelægge et dokument om retsaktsforberedende høring, som Europa-Parlamentet og Rådet kan vælge at afgive udtalelse om.

(b) Konsekvensanalyser

27.

I overensstemmelse med protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet tager Kommissionen i sine forslag til retsakter behørigt hensyn til de finansielle eller administrative konsekvenser, navnlig for Unionen og medlemsstaterne. Desuden tager de tre institutioner hver især hensyn til målsætningen om at sikre en passende og effektiv anvendelse i medlemsstaterne.

28.	De tre institutioner er enige om, at konsekvensanalyser bidrager positivt til at forbedre kvaliteten af fællesskabslovgivningen både hvad angår anvendelsesområdet og indholdet.

29.

Kommissionen vil anvende en integreret proces med forudgående konsekvensanalyse for de større lovgivningsprojekter ved at forene konsekvensanalyserne vedrørende bl.a. de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter i én enkelt evaluering. Resultaterne af analyserne stilles i deres helhed til fri rådighed for Europa-Parlamentet, Rådet og offentligheden. Kommissionen angiver i begrundelsen for sine forslag, hvorledes konsekvensanalyserne har påvirket forslagene.

30.

I forbindelse med den fælles beslutningsprocedure kan Europa-Parlamentet og Rådet også på grundlag af kriterier og procedurer, der fastlægges i fællesskab, foretage konsekvensanalyser forud for vedtagelsen af et væsentligt ændringsforslag, enten ved førstebehandlingen eller på forligsstadiet. Snarest muligt efter vedtagelsen af nærværende aftale gør de tre institutioner status over deres respektive erfaringer og undersøger muligheden for at fastlægge en fælles fremgangsmåde.

31.

Europa-Parlamentet og Rådet træffer alle egnede foranstaltninger til at styrke deres tjenestegrenes grundige kontrol af formuleringen af de tekster, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, med henblik på at undgå unøjagtigheder eller manglende sammenhæng. Institutionerne kan i dette øjemed aftale en kort frist for en sådan juridisk kontrol forud for den endelige vedtagelse af en retsakt.

Forbedring af gennemførelsen i national ret og anvendelsen

32.

De tre institutioner, der understreger betydningen af, at medlemsstaterne overholder EF-traktatens artikel 10, opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at fællesskabsretten gennemføres korrekt og hurtigt i national lovgivning, inden for de fastsatte frister, idet en sådan gennemførelse er en nødvendig forudsætning for, at domstolene, de administrative organer, borgerne og de økonomiske og sociale aktører kan anvende lovgivningen på en sammenhængende og effektiv måde.

33.

De tre institutioner sørger for, at alle direktiver indeholder en bindende frist for gennemførelsen i national ret. De fastsætter en gennemførelsesfrist i direktiverne, der er så kort som muligt, og som normalt ikke overstiger to år. De tre institutioner ønsker, at medlemsstaterne forstærker deres indsats med hensyn til gennemførelsen af direktiverne inden for de fastsatte frister. Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig i den forbindelse, at Kommissionen agter at styrke samarbejdet med medlemsstaterne.

De tre institutioner minder om, at Kommissionen i henhold til EF-traktaten kan indlede en overtrædelsesprocedure i de tilfælde, hvor en medlemsstat ikke har overholdt fristen for gennemførelse. Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig de forpligtelser, som Kommissionen har påtaget sig i den forbindelse (8).

34.

Kommissionen udarbejder årsberetninger om gennemførelsen af direktiverne i de forskellige medlemsstater ledsaget af oversigter over gennemførelsesgraden. Disse beretninger fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggøres.

Rådet tilskynder medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktiverne og gennemførelsesforanstaltningerne. Rådet opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til snarest muligt at udpege en koordinator for gennemførelse.

Forenkling og begrænsning af lovgivningen

35.

For at lette anvendelsen og øge læsbarheden af fællesskabslovgivningen er de tre institutioner enige om at iværksætte en ajourføring af lovgivningen og en begrænsning af dens omfang samt at gennemføre en kraftig forenkling af den eksisterende lovgivning. Med henblik herpå tager de udgangspunkt i Kommissionens flerårige program.

Ajourføringen af lovgivningen og begrænsningen af dens omfang sker bl.a. ved at ophæve retsakter, som ikke længere anvendes, og ved kodifikation eller omarbejdning af de øvrige retsakter.

Forenklingen af lovgivningen tager sigte på at forbedre og tilpasse lovgivningen ved at ændre eller erstatte retsakter og bestemmelser, der er for omfattende og for komplicerede til, at de kan anvendes efter hensigten. Denne forenkling sker ved omarbejdning af eksisterende retsakter eller ved hjælp af nye forslag til retsakter, således at indholdet af fællesskabspolitikkerne bevares. Kommissionen udvælger de områder af den nuværende fællesskabsret, der kan forenkles, på grundlag af kriterier, der fastsattes efter høring af den lovgivende myndighed.

36.

Inden for seks måneder efter denne aftales ikrafttræden bør Europa-Parlamentet og Rådet, der som lovgivende myndighed skal vedtage de foreslåede forenklede retsakter endeligt, ændre deres arbejdsmetoder ved f.eks. at indføre ad hoc-strukturer, der specifikt tager sig af forenklingen af lovgivningen.

Gennemførelse og opfølgning af aftalen

37.	Gennemførelsen af denne aftale følges af Den Tekniske Gruppe på Højt Plan vedrørende Interinstitutionelt Samarbejde.

38.	De tre institutioner sørger for at stille de midler og ressourcer til rådighed for deres kompetente tjenestegrene, som er nødvendige for den korrekte gennemførelse af denne aftale.

(1) EFT C 329 af 6.12.1993, s. 135.

(2) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.

(3) EFT C 73 af 17.3.1999, s. 1.

(4) EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

(5) Europa-Parlamentets udvalg, arbejdsgrupper og De Faste Repræsentanters Komité i Rådet.

(6) I denne aftale forstås ved »den lovgivende myndighed«: Europa-Parlamentet og Rådet.

(7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8) Meddelelse fra Kommissionen af 12. december 2002 om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten, KOM(2002) 725 endelig udg., s. 20-21.

P5_TA(2003)0427

Europæisk rumpolitik

Europa-Parlamentets beslutning om europæisk rumpolitik — grønbog (2003/2092(INI))

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens grønbog om europæisk rumpolitik (KOM(2003) 17),

—	der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19. og 20. juni 2003 i Thessaloniki,

—	der henviser til udkastet til en forfatningstraktat fra Det Europæiske Konvent, som blev vedtaget den 13. juni 2003,

—	der henviser til den aftale, som blev indgået mellem de stater, der er medlemmer af Den Europæiske Rumorganisation (ESA), på mødet den 26. maj 2003,

—	der henviser til Rådets resolution af 13. maj 2003 om udviklingen af en samlet europæisk rumpolitik (1),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen om investering i forskning: en handlingsplan for Europa (KOM(2003) 226),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen om industripolitik i et udvidet Europa (KOM(2002) 714),

—	der henviser til det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2),

—	der henviser til sine beslutninger af 3. oktober 2001 (3), 17. januar 2002 (4) og 7. februar 2002 (5),

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 49/74 af 15. december 1994 om forhindring af et våbenkapløb i det ydre rum, særlig artikel 4,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 163,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5-0294/2003),

der henviser til, at rummet er af strategisk betydning for Europa, navnlig af hensyn til dets sikkerhed og uafhængige adgang til information, som er en forudsætning for videnskabelig udvikling og politisk beslutningstagning, samt at fremskridt på området er afgørende for opfyldelsen af de mål, der udspringer af den videnbaserede økonomi, bl.a. på grund af de videnskabelige, teknologiske og industrielle landvindinger i en sammenhæng, hvori det udvidede EU bør indgå,

der henviser til, at rumsektoren som helhed ikke er tilstrækkelig rentabel til at kunne fungere som en solid, investerende og innovativ industri, der kan opnå den strategiske betydning, som Kommissionen tillægger den; der opfordrer Kommissionen til at udarbejde en grundig analyse af sektorens lave rentabilitet med særligt henblik på de følger, dette kan få for Europas stilling i global sammenhæng, og anmoder derfor Kommissionen om at træffe passende foranstaltninger;

C.	der henviser til, at Europa har opnået ganske særlige resultater inden for rumforskningen og produktionskapaciteten på næsten alle rumforskningens områder, især takket være ESA, de nationale organer og den europæiske industri,

D.	der henviser til, at rummet fortsat vil være en helt afgørende løftestang for det politiske og teknologiske samarbejde, og at det internationale samarbejde finder sted på grundlag af de ressourcer og den ekspertise, der er til rådighed,

der henviser til, at nedprioriteringen af programmerne i forbindelse med den internationale rumstation, en faldende efterspørgsel efter satellitter til telekommunikationssektoren, manglende institutionel efterspørgsel og en kraftig og skævvredet international konkurrence på markedet for løfteraketter indebærer en risiko for den europæiske rumsektors fremtid,

der henviser til, at den offentlige sektors direkte og indirekte bidrag også fremover vil være afgørende for rumforskningsprogrammerne, idet investeringerne i de grundlæggende infrastrukturer (navnlig satellitter til videnskabelige formål, navigations-, vejr-, observationssatellitter osv.), i løfteraketter og især i bemandede rumflyvninger under alle omstændigheder bæres af den offentlige efterspørgsel,

G.	der henviser til den voksende kløft mellem de offentlige budgetter for rumpolitikken i henholdsvis USA og Europa, såvel på det civile som på det militære område,

H.	der henviser til, at konventet i artikel III-155 har tildelt den europæiske rumpolitik en særlig rolle og hermed har bebudet et retsgrundlag for en fælles tilgang, hvormed den strategi, der blev iværksat med Galileo-programmet, kan konsolideres,

der henviser til, at Det Europæiske Agentur for Forsvarsmateriel, Forskning og Militære Kapaciteter, som er nævnt i artikel III-212 i konventets udkast til forfatning, kan gennemføre det strukturerede samarbejde mellem medlemsstaterne om forskningen i forsvarsteknologi og således bidrage til, at der opstår et miljø, som er fremmende for en mere konkurrencedygtig europæisk industri, især inden for rumfartssektoren i samarbejde med ESA når det gælder forskning, teknologisk udvikling og styrkelse af det industrielle udbud samt europæisk uafhængighed inden for de strategiske teknologier,

J.	der henviser til, at rummet ikke bør anvendes til angrebsvåben, jf. FN's Generalforsamlings resolution 49/74 om forhindring af et våbenkapløb i det ydre rum, særlig artikel 4,

der påpeger, at den stimulering af den europæiske rumpolitik, som skitseres i grønbogen om dette emne, på ny understreger behovet for, at Kommissionen udarbejder en ny definition af forholdet mellem Den Europæiske Union og ESA i form af en anerkendelse af:

—	ESA's rolle som et agentur, der planlægger og forvalter mellemstatslige aktioner og senere skal kunne gennemføre opgaver, som det får overdraget af EU, og som fortsat sikrer et øget og aktualiseret udbud af teknologi og videnskabelige og industrielle kompetencer,

—	Unionens rolle i forbindelse med internationale forhandlinger om standardisering og sikkerhed samt fælles initiativer, der kan have form af et europæisk rumprogram, som afspejler EU's krav og politikker til gavn for de europæiske borgere,

der henviser til forslaget om en rammeaftale mellem EU og ESA, som er en ny og vigtig fase hen imod et samarbejde mellem EU og ESA om at fremme en fredelig anvendelse af rummet i erkendelse af, at begge parter råder over aktiver, der vil kunne supplere og styrke hinanden gensidigt, hvorved dobbeltarbejde vil kunne undgås, og efterspørgsel og udbud inden for rumsystemer kan knyttes sammen i et strategisk partnerskab,

glæder sig over Kommissionens indsats efter 1999 for at stimulere til overvejelser om en gradvis indførelse af en fælles rumpolitik; glæder sig navnlig over den hurtighed, hvormed Kommissionen har reageret på Parlamentets opfordringer (beslutning af 17. januar 2002) ved at udsende grønbogen; ser frem til offentliggørelsen af resultaterne af de høringer, der er foretaget på grundlag af grønbogen, og til offentliggørelsen af den hvidbog, der forventes inden udgangen af 2003;

udtrykker sin tilfredshed med, at EU i konventets forslag til artikel III-155 tillægges en særlig rolle i rumpolitikken med mulighed for at fremme fælles initiativer til støtte for forskning og teknologisk udvikling samt koordinere den nødvendige indsats for at udforske og udnytte rummet, og opfordrer indtrængende regeringskonferencen til at bibeholde dette forslag;

understreger på ny behovet for, at Europa kommer til at spille en rolle i international sammenhæng og bliver i stand til at opnå en uafhængig adgang til rummet og udvikle den relevante teknologi med aktiv inddragelse af de lande, som er medlemmer af Den Europæiske Union; understreger i den forbindelse, at en uafhængig adgang til rummet for Europa indgår fuldt ud i Lissabon-strategiens mål om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige region i verden gennem beherskelse og udvikling af et højt industrielt og teknologisk kompetenceniveau;

4.	fremhæver risikoen for, at den krise uden fortilfælde, som har ramt rumsektoren, vil skade rumindustriens position, hvormed den eksisterende skævhed på verdensmarkedet vil blive yderligere forstærket;

5.	glæder sig over den afgørelse, som ESA-Rådet har truffet om Ariane og reorganiseringen af den europæiske rumsektor;

glæder sig over den aftale, der er indgået om Galileo-programmet for satellitnavigation, men minder dog Kommissionen om den gældende tidsramme på grund af Galileo-programmets betydning for borgernes sikkerhed, en bedre forvaltning af luftrummet og indførelsen af et egentligt fælles europæisk luftrum, landtransport (især fremtidige ordninger såsom afgifter for brug af infrastrukturer, hastighedsgrænser, satellitovervågning osv.) samt miljøpolitik og fysisk planlægning, og opfordrer industrien til så hurtigt som muligt at udvikle tjenesteydelser med henblik på anvendelse af Galileo-programmet og dermed leve op til deres medansvar for projektets succes;

understreger fordelene ved at anvende satellitteknologi og denne teknologis anvendelsesområder til søs med henblik på at styrke reglerne vedrørende sikkerheden til søs ved at udstyre skibene med AIS (Automated Identification System) til f.eks. overvågning på havet og langs kyststrækningerne, til opsporing af forurening og til stedsbestemmelse af fartøjer;

opfordrer Kommissionen til at fremskynde GMES-initiativet, at fremme og tilrettelægge efterspørgslen efter tjenester for satellitobservationer af landjorden og at rette udbuddet af satellitdata mod miljø og sikkerhed, for at Europa kan indføre sin egen strategi og sine egne faciliteter (hvad angår observation, meteorologi, telekommunikation, indsamling af data, varsling, analyse, nødopkald osv.), bl.a. på baggrund af den stigende internationale interesse;

mener, at udviklingen af telekommunikationstjenester — såvel kabelbaserede som satellitbårne — kan støttes i tiltrædelseslandene (bl.a. med midler fra strukturfondene); fastholder navnlig, at satellitbåren telekommunikation kan være et yderst nyttigt middel til at overvinde marginalisering i informationssamfundet (IT-kløften) og anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om også fremover at investere ressourcer på dette område, navnlig med henblik på EU's udvidelse og EU's samarbejdspolitik over for landene i det sydlige Middelhavsområde;

10.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre yderligere analyser af Fællesskabets politik (transport, forskning og teknologi, landbrug, miljø og sikkerhed), som kan få gavn af rumpolitikken, og som tegner sig for størstedelen af den offentlige efterspørgsel, da der ikke kan ses bort fra, at investeringerne i rumpolitikken overalt i verden kræver offentlige midler, men at denne proces kan styrkes ved inddragelse af den private sektor; mener navnlig, at Kommissionen bør undersøge potentialet for nyere og billigere rumkoncepter ved udskrivning af en priskonkurrence, som det f.eks. er sket i USA for en vellykket såkaldt suborbital passagerflyvning;

11.

understreger betydningen af det internationale samarbejde, især for forskningen inden for assistance (til rumfartøjer) i kredsløb og rumflyvninger, ud fra den betragtning, at det er af afgørende betydning for Den Europæiske Union at etablere et teknisk, videnskabeligt og økonomisk samarbejde med USA, Rusland (og Ukraine), Kina og Japan; mener, at udviklingslandene, når tiden er inde, skal inddrages i dette samarbejde;

—

mener, at det er vigtigt sammen med USA at støtte og stimulere aktiviteterne og projekterne i forbindelse med den internationale rumstation med henblik på at udbygge det eksisterende kendskab til jorden og rummet og således styrke Europas position i forbindelse med samarbejdet om den internationale rumstation, så det afspejler EU's teknologiske og industrielle kapacitet og ambitioner;

—	mener, at EU over for Rusland bør gøre en indsats for at indføre Sojuz-systemet på den europæiske base i Kourou med henblik på også at råde over en bemandet rumkapsel, som for Europa indebærer et perspektiv om at deltage som fuldgyldig partner i internationale bemandede rumflyvninger;

—

mener, at der i forbindelse med det mere åbne internationale samarbejde skal lægges vægt på udforskningen af Mars, som er den planet, der er nærmest Jorden og den mest fascinerende, samtidig med, at den er i stand til at tiltrække ikke blot fagkundskabens videnskabelige interesse, men også vækker nysgerrighed og videbegær hos en langt bredere kreds af borgere;

12.	understreger, at i de internationale aftaler afhænger samarbejdets kvalitet af den eksisterende videnskabelige og tekniske knowhow og af omfanget af de ressourcer, der er til rådighed;

13.

fastslår, at det er nødvendigt at fjerne de hindringer og handelsbarrierer, som hindrer de europæiske virksomheder i at få adgang til markedet og frit at eksportere produkter med amerikanske komponenter ud fra den opfattelse, at det kun er gennem en reel liberalisering af markedet, at der kan tilvejebringes et uindskrænket samarbejde mellem EU og USA;

14.

er bekymret over, at mange yderst vigtige teknologier inden for rumfarten udelukkende udvikles i USA eller kun findes her, således at afhængigheden af amerikansk teknologi øges, og opfordrer derfor Kommissionen til i samarbejde med sektoren at overveje hensigtsmæssige strategier for at finde en løsning på dette problem;

15.

glæder sig over Kommissionens forslag til Rådet om en rammeaftale, som skal omdefinere ESA's rolle i rumpolitikken i forbindelse med et europæisk rumprogram (som Galileo er det første eksempel på), tage problemet med forskellene i kvalifikationer op samt anerkende ESA's positive resultater i forbindelse med tilrettelæggelsen af forskningen og det teknologiske og industrielle udbud i Europa med henblik på en gradvis integration af de tekniske færdigheder, der i Europa er udviklet af såvel ESA som af de nationale organer, i et netværk bestående af centre, der skal bistå de europæiske programmer; opfordrer Kommissionen til i denne sammenhæng at kortlægge det institutionelle behov på de forskellige politiske områder i Europa;

16.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte det fornødne internationale samarbejde for at udvikle »onorbit servicing« og opfordrer endvidere ESA til at prioritere iværksættelsen af et forsknings-, udviklings- og demonstrationsprogram for »on-orbit servicing« på grund af områdets potentielle strategiske nytte for den europæiske rumfartssektor;

17.

mener, at konventets ønske om et Europæisk Agentur for Forsvarsmateriel, Forskning og Militære Kapaciteter, som skal være åbent for samtlige medlemsstater på grundlag af det strukturerede samarbejde, kan bidrage til at udnytte den industrielle og teknologiske viden om rummet i samarbejde med ESA og ud fra kriteriet om, at overlapning af kompetencer og organisationer skal undgås; understreger rumaktiviteternes dobbelte karakter, og at det er nødvendigt at udnytte synergierne mellem de civile og militære rumaktiviteter for at nedbringe udgifterne til forskning og forbedre konkurrenceevnen for kommercielle opsendelser; anmoder det nye agentur om i sit arbejde at holde sig FN's Generalforsamlings resolution om forhindring af et våbenkapløb i det ydre rum for øje;

18.	minder om, at militærets anvendelse af satellitsystemer til at udføre fredsbevarende operationer er af stor betydning;

19.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ved udformningen af politikken for fremme af forskning og investeringer i avanceret teknologi og ved udarbejdelsen af det næste rammeprogram for forskning at være specielt opmærksomme på den strategiske position, som rumsektoren indtager for en ække erhverv, herunder den kommende rumturisme; opfordrer til også inden for rumfartssektoren at bibeholde den andel, som er garanteret de små og mellemstore virksomheder, og at fremme initiativer til støtte herfor, som f.eks. væksthuse for nye virksomheder og midler til investering i og støtte til iværksættelse af nye, innovative virksomheder (Start-up);

20.

påpeger, at det er nødvendigt at bibeholde en budgetkonto for luftfart og rumfart i EU's fremtidige forskningsbudgetter i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastlagt i punktet ovenfor; mener dog, at dette ikke bør berøre opførelsen af en særlig budgetkonto for rummet til finansiering af fastlagte europæiske civile og militære programmer;

21.

anmoder om, at der i erkendelse af den europæiske rumforsknings pionerrolle lægges større vægt på kvalificeringen af de menneskelige ressourcer, og at der sikres en mere intensiv og permanent grundforskning, bl.a. for at skabe og sikre langsigtede arbejdspladser og skabe fornyet interesse hos de unge for de naturvidenskabelige fag;

22.	fremfører på ny sit ofte fremlagte forslag om at organisere en europæisk rumkonference i 2005 med henblik på at udvide og uddybe Europas fremgangsmåder på dette område;

23.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 149 af 26.6.2003, s. 10.

(2) EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1.

(3) EFT C 87 E af 11.4.2002, s. 60.

(4) EFT C 271 E af 7.11.2002, s. 66.

(5) EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 206.

P5_TA(2003)0428

EU-fusionsforordningen *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EU-fusionsforordningen«) (KOM(2002) 711 — C5-0005/2003 — 2002/0296(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2002) 711) (1),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 83 og 308, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0005/2003),

—	der henviser til sin beslutning af 4. juli 2002 om Kommissionens grønbog om revision af Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 (2),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 67,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0257/2003),

1.	godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.	opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.	opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.	anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

KOMMISSIONENS FORSLAG

ÆNDRINGER

Ændring 1

Betragtning 12

(12) Kommissionen bør kunne henvise en fusion til en medlemsstat, når fusionen mærkbart påvirker konkurrencen på et marked i den pågældende medlemsstat, der i enhver henseende fremstår som et særskilt marked. Påvirker fusionen et sådant marked, som ikke udgør en væsentlig del af fællesmarkedet, bør Kommissionen have pligt til efter anmodning at henvise sagen til den pågældende medlemsstat. For at sikre en mere ensartet og effektiv fusionskontrol må anvendelsen af national lovgivning på fusionskontrollen i tilfælde, hvor en fusion, der oprindelig er blevet anmeldt til Kommissionen, henvises til en medlemsstat, ikke medføre løsninger, som er i åbenlys strid med de beslutninger, der måtte blive truffet i henhold til denne forordning.

Ændring 2

Betragtning 20

(20) For at sikre en ufordrejet konkurrence på fællesmarkedet i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence bør denne forordning muliggøre en effektiv kontrol med alle fusioner på grundlag af deres virkninger for konkurrencestrukturerne i Fællesskabet. Den bør derfor fastslå princippet om, at en fusion med fællesskabsdimension, som skaber eller styrker en dominerende stilling, der bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt i fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, skal erklæres uforenelig med fællesmarkedet. Dominansbegrebet bør defineres på en sådan måde, at det afspejler en situation, hvor en eller flere virksomheder er i besiddelse af betydelig økonomisk styrke, uanset hvilke strukturer der karakteriserer de relevante markeder, som berøres af fusionen, og uanset på hvilken måde den økonomiske styrke kommer til udtryk eller udøves .

(20) Denne forordning bør fastslå princippet om, at en fusion med fællesskabsdimension, som skaber eller styrker en dominerende stilling, der bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt i fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, skal erklæres uforenelig med fællesmarkedet.

Ændringsforslag 42

Betragtning 20 a (ny)

(20 a) Forandringerne sker med stadig større hastighed på adskillige markeder som følge af den tekniske udvikling, den økonomiske integration og globaliseringen. Det er derfor nødvendigt at anlægge en mere dynamisk indfaldsvinkel ved godkendelse af fusioner. Der bør tages hensyn til disse dynamiske processer, når det relevante marked defineres. En statisk definition er en risikofaktor, som kan føre til en alt for snæver fortolkning med alvorlige negative konsekvenser. Ved godkendelsen af en fusion bør der lægges vægt på at undersøge fusionens varige betydning for konkurrencen for så vidt angår de langsigtede konsekvenser.

Ændring 3

Betragtning 21

(21) De virkninger, som fusioner på markeder med oligopolistiske strukturer kan have, gør det særlig nødvendigt at bevare en effektiv konkurrence på sådanne markeder. Mange oligopolistiske markeder udviser en sund grad af konkurrence. Under visse omstændigheder kan elimineringen af et betydeligt konkurrencepres, som bestod mellem fusionsparterne, såvel som svækkelsen af det konkurrencepres, der hviler på de resterende konkurrenter, i særdeleshed på disse markeder imidlertid virke til skade for konkurrencen, medmindre disse virkninger kan modvirkes af konkurrenter, kunder eller forbrugere. Dominansbegrebet i denne forordnings forstand bør derfor omfatte situationer, hvor en eller flere virksomheder på grund af det relevante markeds oligopolistiske struktur og den deraf følgende indbyrdes afhængighed mellem de forskellige virksomheder, der er aktive på dette marked, vil have økonomisk styrke til mærkbart og vedvarende at påvirke konkurrenceparametrene, navnlig priser, produktion, produktionskvalitet, distribution eller innovation, også selv om der ikke foregår nogen samordning mellem medlemmerne af oligopolet. Ved vurderingen heraf bør der tages hensyn til de særlige træk ved de pågældende markeder, herunder omfanget af kapacitetsproblemer, graden af produktdifferentiering eller udbudsprocessens effektivitet. Der bør desuden tages hensyn til nuværende og potentielle konkurrenters såvel som kundernes sandsynlige reaktioner samt til eventuelle effektivitetsgevinster som følge af fusionen.

udgår

Ændring 4

Betragtning 27

(27) Det bør pålægges Kommissionen at træffe alle de nødvendige beslutninger for at fastslå, hvorvidt fusioner med fællesskabsdimension er forenelige med fællesmarkedet, samt beslutninger, der har til formål at genoprette den situation, der bestod før gennemførelsen af en fusion, der er erklæret uforenelig med fællesmarkedet.

Ændring 5

Betragtning 34

(34) For at kunne foretage en korrekt vurdering af fusioner bør Kommissionen have beføjelse til at kræve alle nødvendige oplysninger og gennemføre alle nødvendige kontrolundersøgelser overalt i Fællesskabet. I dette øjemed og med henblik på en effektiv beskyttelse af konkurrencen bør Kommissionens undersøgelsesbeføjelser udvides. Kommissionen bør blandt andet kunne indhente udtalelse fra enhver person, der kan tænkes at være i besiddelse af nyttige oplysninger, og registrere den pågældende persons udtalelser. Under kontrolundersøgelser bør Kommissionens befuldmægtigede repræsentanter kunne foretage forsegling i det tidsrum, der er nødvendigt for kontrolundersøgelsen, normalt i ikke over 72 timer, og kræve alle oplysninger, der har relation til kontrolundersøgelsens genstand og formål. Det er desuden hensigtsmæssigt under hensyntagen til EF-Domstolens retspraksis at præcisere, hvilke prøvelsesbeføjelser de nationale domstole har, når de i henhold til national ret og som en sikkerhedsforanstaltning anmodes om tilladelse til, at politiet kan tilkaldes, såfremt en virksomhed modsætter sig en kontrolundersøgelse, der er påbudt ved en kommissionsbeslutning; ifølge EF-Domstolens retspraksis kan de nationale domstole i særdeleshed afkræve Kommissionen de yderligere oplysninger, de måtte have behov for for at kunne udøve deres kontrol, i mangel af hvilke de kunne nægte at give tilladelse; retspraksis har desuden fastslået, at de nationale domstole kan føre kontrol med overholdelsen af de nationale regler om iværksættelse af tvangsforanstaltninger. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør samarbejde aktivt under Kommissionens udøvelse af sine undersøgelsesbeføjelser.

(34) For at kunne foretage en korrekt vurdering af fusioner bør Kommissionen have beføjelse til at kræve alle nødvendige oplysninger og gennemføre alle nødvendige kontrolundersøgelser overalt i Fællesskabet. Meddelelser mellem virksomheder og virksomhedssammenslutninger og eksterne og interne juridiske konsulenter, som indeholder, eller hvori der anmodes om juridisk rådgivning, bør være beskyttet, hvis den juridiske konsulent har de fornødne kvalifikationer og er underlagt relevante fagetiske og disciplinære regler, som i almenhedens interesse fastsættes og håndhæves af den faglige organisation, som den juridiske konsulent er medlem af. Kommissionen kan anmode enhver repræsentant for virksomheden eller virksomhedssammenslutningen om at redegøre for faktiske forhold eller dokumenter i forbindelse med sagen og formålet med kontrollen samt registrere svarene, hvis den pågældende på forhånd er blevet oplyst om sin ret til at nægte at udtale sig og om retten til advokatbistand.

Ændring 6

Betragtning 35

(35) Når deltagende virksomheder og personer efterkommer beslutninger truffet af Kommissionen, kan de ikke tvinges til at indrømme, at de har begået overtrædelser, men de har under alle omstændigheder pligt til at besvare faktuelle spørgsmål og udlevere dokumenter, selv om disse oplysninger kan bruges mod dem selv eller andre til at bevise, at der foreligger sådanne overtrædelser.

(35) Når deltagende virksomheder og personer efterkommer beslutninger truffet af Kommissionen, kan de ikke tvinges til at indrømme, at de har begået overtrædelser. D e har ikke pligt til at besvare faktuelle spørgsmål og udlevere dokumenter, hvis disse oplysninger kan bruges mod dem selv eller andre til at bevise, at der foreligger sådanne overtrædelser.

Ændring 7

Artikel 2, stk. 2

2. Ved anvendelsen af denne forordning anses en eller flere virksomheder at have en dominerende stilling, hvis de med eller uden samordning har en økonomisk styrke, der sætter dem i stand til mærkbart og vedvarende at påvirke konkurrenceparametrene, herunder i særdeleshed priser, produktion, produktionskvalitet, distribution eller innovation, eller i betydeligt omfang afskærme markedet mod konkurrence.

udgår

Ændring 8

Artikel 3, stk. 4

4. To eller flere transaktioner, der indbyrdes betinger hinanden eller er så nært forbundne, at de ud fra deres økonomiske rationale bør behandles som én samlet transaktion , anses at udgøre en og samme fusion, der opstår på datoen for den senest gennemførte transaktion, forudsat at transaktionen som helhed opfylder kriterierne i stk. 1.

4. To eller flere transaktioner, der indbyrdes betinger hinanden, anses at udgøre en og samme fusion, der opstår på datoen for den senest gennemførte transaktion, forudsat at transaktionen som helhed opfylder kriterierne i stk. 1.

Ændring 9

Artikel 4, stk. 4

4. Før anmeldelsen af en fusion efter stk. 1, kan de i stk. 2 omhandlede virksomheder eller personer indsende en begrundet erklæring til Kommissionen om, at fusionen får virkninger for konkurrencen på et marked i en medlemsstat, der i enhver henseende fremstår som et særskilt marked, og derfor bør behandles af den pågældende medlemsstat.

4. Før anmeldelsen af en fusion efter stk. 1, kan de i stk. 2 omhandlede virksomheder eller personer indsende en begrundet erklæring til Kommissionen om, at fusionen får væsentlige virkninger for konkurrencen på et marked i en medlemsstat, der i enhver henseende fremstår som et særskilt marked, og derfor bør behandles af den pågældende medlemsstat.

Kommissionen videresender omgående denne erklæring til alle medlemsstaterne. Medlemsstaten skal inden for en frist på 10 arbejdsdage efter modtagelsen af erklæringen tilkendegive, om den indvilliger heri eller ej. Har medlemsstaten ikke truffet afgørelse herom inden for fristen, anses den for at have indvilliget.

Kommissionen videresender omgående denne erklæring til alle medlemsstaterne. Medlemsstaten skal inden for en frist på 5 arbejdsdage efter modtagelsen af erklæringen tilkendegive, om den indvilliger heri eller ej. Har medlemsstaten ikke truffet afgørelse herom inden for fristen, anses den for at have indvilliget.

Medmindre den berørte medlemsstat har modsat sig det, kan Kommissionen, når den finder, at der findes et sådant særskilt marked, og at dette vil blive berørt af fusionen, beslutte at henvise hele sagen eller en del af den til de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat med henblik på anvendelse af denne stats nationale konkurrencelovgivning.

Medmindre den berørte medlemsstat har modsat sig det, kan Kommissionen, når den finder, at der findes et sådant særskilt marked, og at konkurrencen på dette marked i væsentlig grad vil blive berørt af fusionen, beslutte at henvise sagen til de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat med henblik på anvendelse af denne stats nationale konkurrencelovgivning.

Beslutningen om at henvise eller ikke henvise sagen træffes inden for en frist på 20 arbejdsdage regnet fra datoen for Kommissionens modtagelse af den begrundede erklæring. Kommissionen underretter de andre medlemsstater og de deltagende virksomheder om sin beslutning. Har Kommissionen ikke truffet beslutning inden for fristen, anses den for at have vedtaget en beslutning om sagens henvisning i overensstemmelse med erklæringen fra de deltagende personer eller virksomheder.

Beslutter Kommissionen at henvise hele sagen eller en del af den til de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat, skal der ikke indgives nogen anmeldelse i efter stk. 1.

Beslutter Kommissionen at henvise sagen til de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat, skal der ikke indgives nogen anmeldelse i efter stk. 1.

Artikel 9, stk. 6 til 10 , finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 9, stk. 6 til 9 a , finder tilsvarende anvendelse.

Ændring 10

Artikel 4, stk. 5, afsnit 1, 2 og 3

5. Hvad angår fusioner, der ikke vil have fællesskabsdimension som defineret i artikel 1, kan de deltagende personer eller virksomheder før anmeldelsen til de kompetente myndigheder i en eller flere medlemsstater ved en begrundet erklæring meddele Kommissionen, at alle de deltagende virksomheders samlede omsætning i mindst tre medlemsstater ligger over 10% af alle de deltagende virksomheders samlede omsætning i hele Fællesskabet, at fusionen er omfattet af nationale fusionsbestemmelser i flere medlemsstater, eller at fusionen af andre årsager har betydelige grænseoverskridende virkninger og derfor bør behandles af Kommissionen.

Kommissionen videresender omgående denne erklæring til alle medlemsstaterne.

Den eller de berørte medlemsstater træffer inden for en frist på 10 arbejdsdage efter modtagelsen af erklæring afgørelse om, hvorvidt Kommissionen skal anmodes om at behandle fusionen. Har en medlemsstat ikke truffet nogen afgørelse inden for fristen på 10 arbejdsdage , anses den for at have truffet afgørelse om at fremsætte en sådan anmodning. Der skal ikke indgives anmeldelse til den eller de berørte medlemsstater, før der er truffet afgørelse om, hvorvidt der skal fremsættes anmodning.

Den eller de berørte medlemsstater træffer inden for en frist på 5 arbejdsdage efter modtagelsen af erklæring afgørelse om, hvorvidt Kommissionen skal anmodes om at behandle fusionen. Har en medlemsstat ikke truffet nogen afgørelse inden for fristen på 5 arbejdsdage , anses den for at have truffet afgørelse om at fremsætte en sådan anmodning. Der skal ikke indgives anmeldelse til den eller de berørte medlemsstater, før der er truffet afgørelse om, hvorvidt der skal fremsættes anmodning.

Ændring 11

Artikel 4, stk. 5 a (nyt)

5 a. Artikel 9, stk. 1, og artikel 22, stk. 1, finder ikke anvendelse på fusioner, når de deltagende virksomheder har anmodet om henvisning af sagen forud for anmeldelsen i overensstemmelse med denne artikel.

Ændring 12

Artikel 6, stk. 1, litra b, afsnit 2

En beslutning, hvorved en fusion erklæres forenelig med fællesmarkedet, anses at omfatte konkurrencebegrænsninger, der er direkte knyttet til og nødvendige for fusionens gennemførelse.

En beslutning, hvorved en fusion erklæres forenelig med fællesmarkedet, omfatter også konkurrencebegrænsninger, der er direkte knyttet til og nødvendige for fusionens gennemførelse.

Ændring 13

Artikel 7, stk. 4

4. Kommissionen kan ved forordning definere kategorier af fusioner, for hvilke der anses at være meddelt dispensation efter stk. 3 fra de i stk. 1 og 2 fastsatte betingelser, forudsat at fusionen anmeldes og opfylder ethvert andet krav fastsat i en sådan forordning. Disse kategorier må kun omfatte fusioner, der normalt ikke fører til en sammenlægning af markedsandele, der kan give anledning til konkurrenceproblemer.

udgår

Ændring 14

Artikel 8, stk. 4, afsnit 2

Kommissionen kan påbyde enhver hensigtsmæssig foranstaltning for at sikre, at de deltagende virksomheder opløser fusionen eller iværksætter andre genoprettelsesforanstaltninger som krævet i dens beslutning. En sådan foranstaltning skal stå i rimeligt forhold til fusionens konkurrencehæmmende virkning.

Ændring 15

Artikel 9, stk. 2, litra a

a)	en fusion mærkbart påvirker konkurrencen på et marked i denne medlemsstat, der på enhver måde fremstår som et særskilt marked, eller

a)	en fusion truer med at skabe eller styrke en dominerende stilling, således at den faktiske konkurrence bliver hæmmet på afgørende måde på et marked i denne medlemsstat, der på enhver måde fremstår som et særskilt marked, eller

Ændring 16

Artikel 9, stk. 2 a (nyt)

2 a. Meddelelsen fra medlemsstaterne, jf. stk. 2, begrundes med angivelse af de nationale fusionsbestemmelser, der lægges til grund for antagelsen af, at fusionen mærkbart påvirker konkurrencen på et marked i denne medlemsstat, og de konkrete foranstaltninger, som konkurrencemyndighederne i denne medlemsstat agter at træffe i tilfælde af en henvisning.

Ændring 17 + 18

Artikel 9, stk. 3

3. Finder Kommissionen under hensyn til markedet for de pågældende varer og tjenester og til det geografiske referencemarked, jf. stk. 7, at der foreligger et sådant specifikt marked

a)	behandler den enten selv sagen i overensstemmelse med denne forordning, eller

b)	henviser den hele sagen eller en del af den til de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat, således at dennes nationale konkurrencelovgivning kan finde anvendelse.

3. Finder Kommissionen under hensyn til markedet for de pågældende varer og tjenester og til det geografiske referencemarked, jf. stk. 7, at der foreligger et sådant specifikt marked og en sådan trussel

a)	behandler den enten selv sagen i overensstemmelse med denne forordning, eller

b)	henviser den sagen til de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat, således at dennes nationale konkurrencelovgivning kan finde anvendelse. Henvisning kan ikke ske, når fusionen behandles efter den forenklede procedure.

Finder Kommissionen derimod, at der ikke foreligger et sådant særskilt marked, vedtager den en beslutning herom, som den retter til den pågældende medlemsstat, og behandler selv sagen i overensstemmelse med denne forordning.

Finder Kommissionen derimod, at der ikke foreligger et sådant særskilt marked eller en sådan trussel , vedtager den en beslutning herom, som den retter til den pågældende medlemsstat, og behandler selv sagen i overensstemmelse med denne forordning.

I sager, hvor en medlemsstat derimod i henhold til stk. 2, litra b), har meddelt Kommissionen, at en fusion påvirker konkurrencen på et særskilt marked på dens område, der ikke udgør en væsentlig del af fællesmarkedet, henviser Kommissionen hele sagen eller den del, der vedrører dette særskilte marked, til den pågældende medlemsstat, såfremt den finder, at der består et sådant særskilt marked.

I sager, hvor en medlemsstat derimod i henhold til stk. 2, litra b), har meddelt Kommissionen, at en fusion påvirker konkurrencen på et særskilt marked på dens område, der ikke udgør en væsentlig del af fællesmarkedet, henviser Kommissionen sagen til den pågældende medlemsstat, såfremt den finder, at der består et sådant særskilt marked.

Ændring 19

Artikel 9, stk. 4 — 8

4. Beslutninger om henvisning eller afslag på henvisning i henhold til stk. 3 vedtages:

a)	som hovedregel inden for den i artikel 10, stk. 1, andet afsnit, fastsatte frist, når Kommissionen ikke har indledt proceduren efter artikel 6, stk. 1, litra b), eller

inden for en frist på 65 arbejdsdage fra anmeldelsen af fusionen, når Kommissionen har indledt proceduren efter artikel 6, stk. 1, litra c), uden at have taget forberedende skridt til iværksættelse af de nødvendige foranstaltninger efter artikel 8, stk. 2, 3 eller 4, med henblik på at bevare eller genoprette en effektiv konkurrence på det relevante marked.

4. Beslutninger om henvisning eller afslag på henvisning i henhold til stk. 3 vedtages:

a)	som hovedregel inden for 15 dage efter anmeldelsen af den pågældende fusion , når Kommissionen ikke har indledt proceduren i artikel 6, stk. 1, litra b), eller

inden for en frist på 30 arbejdsdage fra anmeldelsen af fusionen, når Kommissionen har indledt proceduren i artikel 6, stk. 1, litra c), uden at have taget forberedende skridt til iværksættelse af de nødvendige foranstaltninger efter artikel 8, stk. 2, 3 eller 4, med henblik på at bevare eller genoprette en effektiv konkurrence på det relevante marked.

5. Hvis Kommissionen på trods af opfordring fra den pågældende medlemsstat ikke inden udløbet af den i stk. 4, litra b), fastsatte frist på 65 arbejdsdage hverken har truffet beslutning om henvisning eller afslag på henvisning, jf. stk. 3, eller taget forberedende skridt, jf. stk. 4, litra b), anses den for at have henvist sagen til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med stk. 3, litra b).

5. Hvis Kommissionen på trods af opfordring fra den pågældende medlemsstat ikke inden udløbet af den i stk. 4, litra b), fastsatte frist på 30 arbejdsdage hverken har truffet beslutning om henvisning eller afslag på henvisning, jf. stk. 3, eller taget forberedende skridt, jf. stk. 4, litra b), anses den for at have henvist sagen til den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med stk. 3, litra b).

6. Offentliggørelsen af rapporter eller bekendtgørelsen af resultaterne af den pågældende kompetente myndigheds undersøgelse af fusionen skal foreligge senest 90 arbejdsdage ï efter Kommissionens henvisning.

7. Ved det geografiske referencemarked forstås et område, på hvilket virksomhederne deltager i udbud og efterspørgsel af varer og tjenester, hvor konkurrencevilkårene er tilstrækkeligt ensartede, og som kan skelnes fra de tilstødende områder, især fordi konkurrencevilkårene er mærkbart forskellige fra dem, der gælder på disse områder. Ved denne vurdering skal der især tages hensyn til de pågældende varers eller tjenesters beskaffenhed og karakteristika, hindringer for adgang, forbrugernes præferencer såvel som væsentlige forskelle i virksomhedernes markedsandele eller væsentlige prisforskelle mellem det pågældende område og de tilstødende områder.

8. Ved anvendelsen af denne artikel må den pågældende medlemsstat kun træffe de foranstaltninger, der er strengt nødvendige for at bevare eller genoprette en effektiv konkurrence på det pågældende marked, og sikrer, at enhver sådan foranstaltning er i overensstemmelse med enhver foranstaltning truffet af Kommissionen eller af en anden medlemsstat .

Ændring 20

Artikel 9, stk. 9 a (nyt)

9 a. Har de deltagende virksomheder allerede indgivet en anmodning om henvisning før anmeldelsen i henhold til artikel 4, vedtages beslutningen om henvisning eller afslag på henvisning i henhold til stk. 3:

a)	inden for en frist på 15 arbejdsdage fra anmeldelsen af fusionen, når Kommissionen ikke har indledt proceduren i artikel 6, stk. 1, litra b), eller

b)	inden for en frist på 30 arbejdsdage fra anmeldelsen af fusionen efter proceduren i stk. 4, litra b), i denne artikel.

Efter udløbet af fristen i litra b), finder bestemmelserne i stk. 5 anvendelse.

Ændring 21

Artikel 9, stk. 9 b (nyt)

9 b. En medlemsstats anvendelse af den nationale konkurrencelovgivning i henhold til denne artikel må ikke føre til beslutninger, der er i klar modstrid med denne forordning, jf. dog artikel 21, stk. 3.

Ændring 22

Artikel 10, stk. 3, afsnit 2

De i første afsnit fastsatte frister kan når som helst efter procedurens indledning forlænges af Kommissionen med de anmeldende parters samtykke. De i første afsnit fastsatte frister forlænges tillige, hvis de anmeldende parter anmoder herom senest 15 arbejdsdage, efter at der er indledt procedure i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c). De anmeldende parter kan kun fremsætte én sådan anmodning. Den samlede varighed af alle forlængelser i henhold til dette afsnit kan ikke overstige 20 arbejdsdage eller 5 arbejdsdage, hvis de deltagende virksomheder har afgivet tilsagn i henhold til artikel 8, stk. 2, andet afsnit, med det formål at gøre fusionen forenelig med fællesmarkedet, medmindre disse tilsagn er afgivet mindre end 55 arbejdsdage efter procedurens indledning .

Ændring 23

Artikel 11, stk. 7, afsnit 1

7. For at Kommissionen kan løse sine opgaver i henhold til denne forordning, kan den indhente udtalelser fra alle fysiske eller juridiske personer, der indvilliger i at afgive udtalelse med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende genstanden for en undersøgelse. Under indhentning af udtalelser, der kan ske telefonisk eller ad anden elektronisk vej, skal Kommissionen starte med at oplyse om retsgrundlaget for og formålet med at indhente udtalelser og henvise til de i artikel 14 omhandlede sanktioner for afgivelse af urigtige eller forvanskede oplysninger.

7. For at Kommissionen kan løse sine opgaver i henhold til denne forordning, kan den indhente udtalelser fra alle af virksomhedsledelsen dertil bemyndigede personer , der indvilliger i at afgive udtalelse med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende genstanden for en undersøgelse , hvis disse på forhånd er blevet oplyst om deres ret til at nægte at udtale sig og om retten til advokatbistand .

Ændring 24

Artikel 11, stk. 7 a (nyt)

7 a. I forbindelse med oplysninger, som Kommissionen anmoder om med henblik på undersøgelser i henhold til denne artikel, informeres de pågældende fysiske eller juridiske personer forudgående om deres ret til ikke at afgive oplysninger eller erklæringer, der kan bruges mod dem selv.

Afgiver en person erklæringer, der kan bruges mod vedkommende til at bevise, at der foreligger en overtrædelse, skal denne person have tilbudt advokatbistand.

Ændring 25

Artikel 13, stk. 1

1. Til udførelse af de opgaver, som ved denne forordning er henlagt til Kommissionen, kan denne foretage alle nødvendige kontrolundersøgelser hos virksomheder og virksomhedssammenslutninger.

1. Til udførelse af de opgaver, som ved denne forordning er henlagt til Kommissionen, kan denne foretage alle nødvendige kontrolundersøgelser hos virksomheder og virksomhedssammenslutninger. Meddelelser mellem virksomheder og virksomhedssammenslutninger og eksterne og interne juridiske konsulenter, som indeholder, eller hvori der anmodes om juridisk rådgivning, er beskyttet, hvis den juridiske konsulent har de fornødne kvalifikationer og er underlagt relevante fagetiske og disciplinære regler, som i almenhedens interesse fastsættes og håndhæves af den faglige organisation, som den juridiske konsulent er medlem af.

Ændring 26

Artikel 13, stk. 2, litra b

b)	at kontrollere bøger og andre papirer, uanset informationsmedium

b)	at kontrollere bøger og andre forretningspapirer , uanset informationsmedium , og om nødvendigt at beholde dem i højst fem arbejdsdage

Ændring 27

Artikel 13, stk. 2, litra d

d)	at forsegle alle forretningslokaler samt bøger eller forretningspapirer i det for kontrolundersøgelsen nødvendige tidsrum og omfang

udgår

Ændring 28

Artikel 13, stk. 2, litra e

e)	at afkræve alle virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens repræsentanter eller medarbejdere forklaringer om kendsgerninger og dokumenter vedrørende kontrolundersøgelsens genstand og formål og registrere deres svar.

udgår

Ændring 29

Artikel 14, stk. 1, litra b

b)	som svar på en anmodning fremsat i henhold til artikel 11, stk. 2, eller i en udtalelse efter artikel 11, stk. 7, giver urigtige eller forvanskede oplysninger

b)	som svar på en anmodning fremsat i henhold til artikel 11, stk. 2, eller i en udtalelse efter artikel 11, stk. 7, giver urigtige eller forvanskede oplysninger , for så vidt som bestemmelserne i artikel 11, stk. 7 a, overholdes

Ændring 30

Artikel 14, stk. 1, litra e, led 2 og 3

—	undlader inden for den af Kommissionen fastsatte frist at berigtige et urigtigt, ufuldstændigt eller forvansket svar afgivet af en ansat

—	undlader eller afslår at give et fyldestgørende svar i forbindelse med forhold, der vedrører genstanden for og formålet med en kontrolundersøgelse, der er er beordret ved en beslutning vedtaget i henhold til artikel 13, stk. 4

udgår

Ændring 31

Artikel 14, stk. 1, litra f

f)	har brudt de segl, Kommissionens repræsentanter eller andre ledsagende personer bemyndiget af denne har anbragt i henhold til artikel 13, stk. 2, litra d).

udgår

Ændring 32

Artikel 22, stk. 3

3. Har alle de medlemsstater, der ville være kompetente til at behandle fusionen efter deres nationale konkurrencelovgivning, eller mindst tre af dem anmodet Kommissionen om at behandle en fusion, anses fusionen for at have fællesskabsdimension og skal anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4.

3. Har alle de medlemsstater, der ville være kompetente til at behandle fusionen efter deres nationale konkurrencelovgivning, eller mindst tre af dem udtrykkeligt anmodet Kommissionen om at behandle en fusion, anses fusionen for at have fællesskabsdimension og skal anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4.

Ændring 33

Artikel 22, stk. 4, afsnit 3

Den eller de medlemsstater, der har fremsat anmodningen, fortsætter ikke med at anvende deres nationale konkurrencelovgivning på fusionen.

Medlemsstaterne fortsætter ikke med at anvende deres nationale konkurrencelovgivning på fusionen.

Ændring 34

Artikel 22, stk. 6 a (nyt)

6 a. Bestemmelserne i artikel 9, stk. 9 b, finder anvendelse.

(1) EFT C 20 af 28.1.2003, s. 4.

(2) P5_TA(2002)0369.

P5_TA(2003)0429

Flyselskabernes udlevering af personoplysninger ved flyvninger over Atlanten

Europa-Parlamentets beslutning om videregivelse af personoplysninger fra luftfartsselskaber i forbindelse med transatlantiske flyvninger: status for forhandlingerne med USA

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 2,

A.	der henviser til sin beslutning af 13. marts 2003 om videregivelse af personoplysninger fra luftfartsselskaber i forbindelse med transatlantiske flyvninger (1),

der henviser til, at USA siden den 11. september 2001 har indført en række foranstaltninger for at styrke indrejsekontrollen ved grænserne, at det fra 1. oktober 2003 kun er passagerer med maskinlæsbart pas, der kan indrejse uden visa, og at passagerer i nær fremtid skal have pas med biometriske data,

der henviser til de undersøgelser, som Kommissionen har gennemført i de seneste måneder såvel på administrativt som politisk plan for at få afdækket, om de foranstaltninger, som de amerikanske myndigheder har truffet og planlagt, sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af oplysningerne i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 95/46/EF (2) samt principperne i den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

der henviser til de oplysninger, Kommissionen har forelagt, samt den omstændighed, at det i øjeblikket ikke er muligt at betragte de amerikanske myndigheders beskyttelse af oplysninger som tilstrækkelig, fordi

a)	formålet med at indsamle og opbevare data er uklart og er ikke begrænset til bekæmpelse af terrorisme, og der derfor er risiko for, at disse data kan anvendes til andre formål, herunder at de overføres til andre tjenestegrene i den amerikanske administration eller til tredjeparter,

b)	antallet af krævede oplysninger (39 forskellige PNR-elementer) forekommer overdrevent og under alle omstændigheder ikke står i rimeligt forhold til det forfulgte mål,

c)	opbevaringen af oplysninger (6-7 år) forekommer urimelig, navnlig for oplysninger om personer, som ikke udgør nogen risiko for landets sikkerhed (3),

de foranstaltninger, som den amerikanske regering påtænker, ikke kun forekommer utilstrækkelige, men heller ikke rummer forpligtelser, og EU eller passagerer ikke vil kunne påberåbe sig dem under en retssag og heller ikke har nogen anden effektiv udenretslig klagemulighed til en uafhængig myndighed,

E.	der er overbevist om, at der er et påtrængende behov for så hurtigt som muligt at give passagerer, luftfartsselskaber og reservationssystemer klare angivelser af, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet som reaktion på de amerikanske myndigheders krav,

F.	der henviser til EF-traktatens artikel 232, som giver Parlamentet mulighed for at anlægge sag ved Domstolen, hvis der i strid med traktaten ikke træffes foranstaltninger,

der henviser til de henstillinger, der blev vedtaget på Den Internationale Konference for Databeskyttelsesmyndigheder (Sydney, den 10.-12. september 2003), hvor det foreslås, at international videregivelse af oplysninger bør ske inden for rammerne af internationale aftaler, som fastsætter:

a)	de betingelser, som er nødvendige for at sikre databeskyttelse,

b)	de klare mål, som berettiger indsamling af oplysninger,

c)	et afgrænset og ikke overdrevent stort antal oplysninger,

d)	nøje grænser for opbevaringsperioden,

e)	tilstrækkelig information til de pågældende personer og

f)	mekanismer til at korrigere eventuelle fejl samt adgang til uafhængige kontrolmyndigheder;

glæder sig principielt over, at dialogen med USA finder sted på højeste plan; opfordrer imidlertid Kommissionen til at sikre et egentligt samarbejde mellem de involverede kommissionsmedlemmer, især Loyola de Palacio, Fritz Bolkestein, Antonio Vitorino og Chris Patten, således at alle aspekter af forhandlingerne med USA får fuld opmærksomhed;

2.	opfordrer derfor i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 232 Kommissionen til inden to måneder efter vedtagelsen af denne beslutning at tage de nødvendige skridt til at gennemføre forordning (EØF) nr. 2299/89, navnlig artikel 11;

opfordrer derfor Kommissionen

til på grundlag af forslagene fremsat af den gruppe, som er nedsat i henhold til direktiv 95/46/EF, straks at fastsætte, hvilke oplysninger der retmæssigt kan videregives af luftfartsselskaber og/eller edb-informationssystemer til tredjeparter, forudsat at:

—	der ikke diskrimineres mod personer, som ikke er amerikanske statsborgere, og oplysninger ikke opbevares ud over varigheden af en passagers ophold på amerikansk territorium,

—	passagerer bliver informeret fuldt ud ved køb af deres billet og giver deres informerede samtykke til videregivelse af sådanne oplysninger til USA,

—	passagerer har adgang til en hurtig og effektiv klageprocedure, såfremt der skulle opstå problemer;

b)	til at nægte luftfartsselskaber og edb-reservationssystemer adgang til og/eller videregivelse, som ikke er i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i litra a), eller såfremt de klart er i modstrid med forpligtelserne i henhold til direktiv 95/46/EF og forordning (EØF) nr. 2299/89,

c)	til ufortøvet at indlede forhandlinger om en international aftale med et korrekt retsgrundlag (EF-traktatens artikel 300) og med passende hensyn til EU-lovgivningen (direktiv 95/46/EF);

d)	til at evaluere det politimæssige samarbejde mellem EU og USA hvad bekæmpelse af terrorisme og alvorlig kriminalitet angår med hensyn til effektivitet og respekt for grundlæggende rettigheder og til endvidere at undersøge kompatibiliteten mellem disse to mål;

e)	til at undersøge, om eventuelle andre projekter, såsom indførelse i EU af pas med elektroniske chips, hvorpå der kan oplagres biometriske eller andre data på en let tilgængelig måde, er forenelige med direktiv 95/46/EF;

til at tage de nødvendige skridt til at fremme gennemførelsen af computerbaserede filtersystemer til kontrolleret adgang til passagerdata i stil med det projekt — Secured Short-Term PNR-Store — som Austrian Airlines og den østrigske databeskyttelsesmyndighed har udviklet, og som støttes af andre luftfartsselskaber i Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber;

4.	opfordrer til, at der skabes en direkte kontaktgruppe mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af den amerikanske Kongres med henblik på udveksling af information og strategidiskussion i nuværende og kommende sager;

5.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt USA's Kongres.

(1) P5_TA(2003)0097.

(2) EFT L 281 af 29.11.1995, s. 31.

(3) (Note: Ifølge artikel 6, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 2299/89 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer, som ændret ved forordning (EF) nr. 323/1999 (EFT L 40 af 13.2.1999, s. 1), skal personoplysninger arkiveres off-line senest 72 timer efter fuldendt bestilling (dvs. ankomst af flyet), kan arkiveres i højst tre år, og adgang til data gives kun »i tilfælde af faktureringstvister«.

P5_TA(2003)0430

Europæisk biavl

Europa-Parlamentets beslutning om vanskelighederne for europæisk biavl

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sin beslutning af 13. december 2001 om Kommissionens beretning om anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1221/97 om almindelige regler for anvendelsen af foranstaltninger til forbedring af produktionen og afsætningen af honning (1),

—	der henviser til sin beslutning af 30. maj 2002 om Kommissionens rapport om evaluering af aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidler (2), særlig punkt 20,

—	der henviser til sin beslutning af 27. marts 2003»Mod en tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider« (3), særlig punkt 38 og 39,

—	der henviser til skriftlig forespørgsel E-1578/02 om vurdering af situationen for biavlen i Den Europæiske Union,

—	der henviser til skriftlig forespørgsel P-1804/02 om hasteforanstaltninger til fordel for biavl,

—	der henviser til spørgsmål til spørgetiden H-0892/02 om den alarmerende situation i den europæiske biavlssektor,

A.	der henviser til, at europæisk biavl altid har været udsat for klimatiske belastninger, sygdomme (bl.a. varroasyge i de seneste 25 år) og særdeles vanskelige markedsbetingelser,

B.	der henviser til, at biavlerne i nogle år har kæmpet med alvorlige problemer i forbindelse med fald i bestandene (op til over 80 %) og en kraftigt faldende honninghøst med et betydeligt indkomsttab til følge,

C.	der henviser til, at de store fald i bibestandene forværres år for år,

D.	der henviser til, at problemerne med vantrivsel i bestandene viser de samme symptomer i flere EU-lande,

E.	der henviser til, at der kan konstateres en sammenfaldende geografisk og tidsmæssig rytme i disse symptomers opdukken parallelt med udviklingen af resistenser hos Varroa-mider og en samtidig stigning i sekundærinfektioner (f.eks. vira og spiroplasmaer),

F.	der henviser til, at disse symptomer er blevet forværret i den seneste tid, og at nogle symptomer er helt nye og derfor vanskelige at håndtere for avlerne,

G.	der henviser til, at biavlere i visse EU-regioner finder, at der kan være en årsags-virkningssammenhæng mellem disse symptomer og de pesticider, der anvendes til frøbehandling,

H.	der henviser til, at plantebeskyttelsesmidler er omfattet af godkendelsesattester, og at sådanne attester også bør omfatte afprøvning på bistader udført i samarbejde med biavlseksperter samt analyser vedrørende eventuelle restmængder i fødevarer,

I.	der henviser til, at man for enhver pris må undgå, at landbrugerne endnu en gang udsættes for en fødevareforurening, som de ikke har ansvaret for, men er de første ofre for,

J.	der henviser til, at honningbiernes sundhed ikke blot er genstand for biavlernes bekymring, men også er et vidnesbyrd om tilstanden i miljøet i almindelighed og hos de bestøvende insekter i særdeleshed,

K.	der henviser til, at europæisk biavl har brug for øget støtte til at udforme passende faglige foranstaltninger for at klare de aktuelle vanskeligheder og varigt forbedre biernes sundhed,

L.	der henviser til, at en høj kvalitetsstandard for honning styrker europæisk biavls konkurrenceevne,

1.	kræver, at der træffes forebyggende foranstaltninger med hensyn til anvendelse af de nye generationer af remanente neurotoksiske produkter;

2.	anmoder Kommissionen om at foretage en multifaktoriel analyse med henblik på at identificere de nøglefaktorer såsom bisygdomme, biavls- og landbrugsmetoder, plantebeskyttelsesmidler, klimaforhold m.m., der påvirker biers sundhed;

3.	kræver støtte til god biavlspraksis ved hjælp af retningslinjer og uddannelsesprogrammer med henblik på varigt at styrke biernes sundhed og kvalitetsstandarden for europæisk honning;

4.	opfordrer Kommissionen til at nedsætte et udvalg af internationalt anerkendte biavlseksperter;

5.	kræver, at de europæiske biavlere bliver fyldestgørende repræsenteret i dette udvalg;

6.	opfordrer Kommissionen til at fastlægge dette udvalgs kompetenceområder, herunder bl.a. udarbejdelse af retningslinjer for biavlspraksis og den fremtidige tilpasning af godkendelsesattesterne for plantebeskyttelsesmidler til problemerne med bistadernes sundhed og fødevareforureningen;

7.	opfordrer Kommissionen til at iværksætte et europæisk forskningssamarbejde omkring en dybtgående multifaktoriel analyse af biernes sundhed;

8.	foreslår, at der udformes foranstaltninger til fordel for bier og andre bestøvende insekter i landbrugsområder;

9.	insisterer på, at der hurtigt skal findes en løsning til skadesløsholdelse af de biavlere, der har lidt store tab i deres bestande, og for at hjælpe dem med at genopbygge bestandene;

10.	finder det sandsynligt, at den høje dødelighed blandt bierne har flere forskellige årsager med rod i den nuværende biavl, og er betænkelig ved det tab af biodiversitet, som er resultatet af det faldende antal insekter og især bestøvende insekter;

11.	kræver, at der fastlægges passende kriterier med henblik på overvågning af den aktuelle situation og udviklingen i europæisk biavl generelt og biernes sundhed i særdeleshed;

12.

er foruroliget over følgerne for biavlen af de voldsomme skovbrande i sommeren 2003, navnlig i Portugal; anmoder Kommissionen om at foretage en vurdering af de direkte og indirekte skader, som skovbrandene har forvoldt i denne sektor, og foreslå de nødvendige EU-støtteforanstaltninger; finder, at denne sektor bør være omfattet af strategien for forebyggelse af skovbrande;

13.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Kommissionen og medlemsstaternes og ansøgerlandenes regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 177 E af 25.7.2002, s. 327.

(2) EUT C 187 E af 7.8.2003, s. 173.

(3) P5_TA(2003)0128.

P5_TA(2003)0431

Fiskeripartnerskabsaftaler

Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om en integreret ramme for fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande (KOM(2002) 637 — 2003/2034(INI))

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2002) 637),

—	der henviser til Rådets (fiskeri) konklusioner af 30. oktober 1997,

—	der henviser til sin beslutning af 6. november 1997 om den fælles fiskeripolitik efter år 2002 (1),

—	der henviser til sin beslutning af 15. november 2000 om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om EU's deltagelse i regionale fiskeriorganisationer (RFO),

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2001 om Kommissionens meddelelse om fiskeri og fattigdomsbekæmpelse (2),

—	der henviser til sin beslutning af 17. januar 2002 om Kommissionens grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid (3),

—	der henviser til sin beslutning af 20. november 2002 om Kommissionens meddelelse om en EF-handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (4) og Kommissionens meddelelse om reformen af den fælles fiskeripolitik (»Vejviser«) (5),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2003 om fiskeri i internationalt farvand inden for rammerne af den fælles fiskeripolitiks eksterne foranstaltninger (6),

—	der henviser til de forpligtelser, der blev indgået på topmødet i Johannesburg i 2002 med hensyn til genetablering af udpinte fiskebestande inden 2015,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163,

—	der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde og Budgetudvalget (A5-0303/2003),

A.	der henviser til, at internationale aftaler er af grundlæggende betydning for EU-flådens fiskeri og skaber direkte beskæftigelse til 30 000 personer og en meget omfattende økonomisk aktivitet i områder, som er meget afhængige af fiskeriet,

der henviser til, at trods vanskelighederne i forbindelse med indgåelse og forlængelse af aftaler med tredjelande er sådanne aftaler af grundlæggende økonomisk betydning, når det gælder bevarelsen af beskæftigelsen i fiskeriområder i Den Europæiske Unions randområder og yderste periferi, som er afhængige af fiskerierhvervet, og hvor der kun er få beskæftigelsesmæssige alternativer til fiskeriet,

C.	der henviser til, at Den Europæiske Union indfører store mængder fiskerivarer fra tredjelande for at forsyne sine markeder, og at EU-flådernes fangster er langt mindre end forbruget i EU,

der henviser til, at det fiskeri, der udøves af alle fjernfiskerflåder, herunder EU's, i tredjelandes farvande, bør finde sted på en rationel og ansvarlig måde i overensstemmelse med bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention og konventionen om bestande af stærkt vandrende arter og FAO's adfærdskodeks om ansvarligt fiskeri,

der henviser til, at en betydelig del af EU's internationale fiskeriaftaler er indgået med udviklingslande, og at det bør anerkendes, at de eksterne forbindelser som led i den fælles fiskeripolitik bør være forenelige med Unionens udviklingsprincipper som fastsat i traktatens afsnit XX og bør respektere fiskerierhvervets interesser i disse udviklingslande,

der henviser til, at det er nødvendigt at sikre konsekvens, komplementaritet og koordination i den fælles fiskeripolitik og EUs politik for udviklingssamarbejde, og at begge politikker bør opfylde principperne om bæredygtig udvikling og således medvirke til at bekæmpe fattigdommen i de pågældende lande,

der henviser til, at EU forfølger to mål, nemlig det generelle mål at sikre et globalt, bæredygtigt fiskeri som fastsat på topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg og det specifikke mål at bevare eller genskabe bestandene på niveauer, som kan producere et maksimalt, vedvarende udbytte, idet målet for de udryddelsestruede bestande skal nås straks og, hvor det er muligt, ikke senere end 2015,

der henviser til, at EU ligeledes forfølger det generelle mål for den fælles fiskeripolitik, som består i at sikre en miljømæssig, økonomisk og socialt bæredygtig udvikling af fiskeriet, også uden for EU-farvandene, og særlig inden for rammerne af de fiskeripartnerskabsaftaler, der er indgået med tredjelande, og at man ikke må glemme, at det er den fælles fiskeripolitiks legitime mål at fastholde en europæisk tilstedeværelse i fjernfiskeriet og beskytte den europæiske fiskerisektors interesser,

I.	der henviser til, at EU som medlem af FAO har undertegnet adfærdskodeksen for ansvarligt fiskeri, hvis principper imidlertid endnu ikke fuldt ud er gennemført,

J.	der henviser til, at erhvervelse af fiskerirettigheder som modydelse for et finansielt bidrag bygger på et kommercielt grundlag,

K.	der henviser til, at udgifterne til fiskeriaftaler bør deles rimeligt mellem EU og fartøjsejerne som betaling for fiskerirettighederne, uanset med hvilket tredjeland aftalen er indgået, idet EU-bidraget bør betragtes som et bidrag til en handelsaftale og som udviklingsbistand,

der henviser til, at den budgetpost i budgettet for den fælles fiskeripolitik, som er øremærket til internationale fiskeriaftaler, er nedskåret fra 278,5 mio. EUR i 1996 til under 200 mio. EUR i 2003, og at der ikke er forudset nogen forhøjelse for 2004; der henviser til, at Kommissionen følger en politik, som går ud på at udvide det nuværende antal fiskeriaftaler i takt med, at det bliver stadig dyrere at forlænge protokoller,

M.	der henviser til den vigtige funktion, som blandede selskaber og midlertidige virksomhedssammenslutninger har med hensyn til forsyningen af fællesskabsmarkedet og fremme af samarbejdet mellem Fællesskabets og tredjelandes fiskerisektorer,

der henviser til, at regionale fiskeriorganisationer potentielt er de mest effektive værktøjer i en ansvarlig forvaltning af det regionale fiskeri og et af de mest effektive midler til bekæmpelse af uønskede fænomener som f.eks. ulovligt fiskeri eller fiskeri fra fartøjer, der sejler under bekvemmelighedsflag,

O.	der henviser til, at det er Parlamentets demokratiske ret at blive informeret og på passende måde inddraget i opfølgningen af nye aftaler, forlængelsen af eksisterende aftaler samt gennemførelsen af disse, herunder de målrettede foranstaltninger til udvikling af det lokale fiskerierhverv,

P.	der henviser til, at der med hensyn til fiskeriaftalerne med tredjelande bør findes en acceptabel balance mellem respekten for kystregionernes suverænitet og mulighederne for gennemførelse af kontrol,

understreger fiskeriaftalernes samfundsøkonomiske betydning for EU's fiskerisektor og understreger derfor, at det er nødvendigt at styrke de eksterne aspekter af den fælles fiskeripolitik, som en vigtig foranstaltning til afhjælpning af handelsunderskuddet og beskyttelse af den direkte og indirekte beskæftigelse i fiskerierhvervet og de tilknyttede erhverv;

bifalder Kommissionens forslag og dets mål om en bedre integration af miljø- og udviklingsmæssige aspekter i den fælles fiskeripolitiks eksterne forbindelser og understreger, at aftalerne skal respektere en bæredygtig udvikling af det pågældende udviklingslands fiskerierhverv, selv om de er af en kommerciel karakter;

3.	støtter Kommissionens forslag om, at de bilaterale aftaler, som Fællesskabet indgår om fiskeri, gradvis ændres fra adgangsaftaler til partnerskabsaftaler, der kan bidrage til ansvarligt fiskeri i alle parters interesse;

understreger, at det henhører under modtagerlandets enekompetence at anvende det bidrag, landet modtager som modydelse for at tildele EU fiskerirettigheder, efter eget skøn, selv om Parlamentet støtter Kommissionens strategi, hvor en del af det finansielle bidrag øremærkes til udvikling af det lokale fiskerierhverv, og anfører, at der i denne henseende bør foretages en klar opdeling mellem kompensation for adgang til fiskeressourcer, ovennævnte modydelse og andre bidrag i form af generel udviklingsstøtte, der indgår i aftalen (målrettede foranstaltninger);

5.	opfordrer Kommissionen til at gøre forhandlinger om fornyelse af fiskeripartnerskabsaftaler betinget af, at der forelægges tilfredsstillende bevis for, at de beløb, der er betalt til målrettede foranstaltninger i henhold til den foregående aftale, er blevet brugt efter hensigten;

understreger, at fiskerimulighedernes omfang fortrinsvis skal baseres på pålidelige videnskabelige data eller, hvis sådanne data ikke findes, på forsigtighedsprincippet, og understreger, at der ikke bør indgås aftaler vedrørende adgang til fiskeressourcer, der allerede er fuldt udnyttede eller i fare for overudnyttelse;

7.	opfordrer Kommissionen til fortsat at foretage konsekvensvurderinger af fiskeripartnerskabsaftalernes bæredygtighed og afsætte tilstrækkelige midler til dette formål;

opfordrer EU til at fortsætte udformningen af en aktiv politik, som tager sigte på at undertegne internationale fiskeriaftaler af kommerciel art med udviklingslande på grundlag af gensidige interesser og fordele og med henblik på at bidrage til forsyningen med fisk og beskæftigelsen i EU samt den sociale og økonomiske udvikling af fiskerierhvervet og tilknyttede industrier i tredjelande;

fastslår, at udviklingssamarbejdspolitikken på dette område består i at fremme udviklingslandenes kapacitet til at udnytte deres marine ressourcer, forøge den lokale merværdi og opnå den mest retfærdige pris for adgangsrettigheder for EU's flåder til deres eksklusive økonomiske zoner, idet de accepterer beskyttelsen af den europæiske fiskerisektors interesser;

10.	understreger, at alle aftaler skal omfatte foranstaltninger til beskyttelse af oprindeligt, ikke-industrielt fiskeri og kræve, at adgang gøres betinget af anvendelsen af selektive fiskerimetoder;

11.

henstiller indtrængende til Kommissionen, at den med henblik på at fremme bæredygtigt fiskeri kræver, at de pågældende tredjelande på alle andre nationers fjernfiskerflåder, som opererer i det pågældende lands farvande, anvender samme regelsæt, som de anvender på EU-flåden, og overholder de forpligtelser, de har indgået i multilaterale aftaler, herunder især bekæmpelse af ulovligt fiskeri;

12.

opfordrer Kommissionen til ud fra sunde økonomiske principper at udarbejde et finansielt kapitel om finansieringen af fiskeriaftalerne, som bør tage højde for de eventuelle budgetmæssige følger af mulige stigninger i antallet af aftaler i den nærmeste fremtid og en rimelig omkostningsdeling mellem EU og fartøjsejerne som betaling for fiskerirettighederne, uanset med hvilket tredjeland aftalen er indgået, idet EU-bidraget bør betragtes som et bidrag til en handelsaftale og som udviklingsbistand;

13.

henstiller til Kommissionen at fremme oprettelsen af blandede selskaber med præferenceadgang til fællesskabsmarkedet og af midlertidige virksomhedssammenslutninger og etablere et hensigtsmæssigt regelværk, der gør det muligt for dem på tilfredsstillende vis at opfylde deres målsætninger om forsyning af fællesskabsmarkedet og fremme af samarbejdet mellem Fællesskabets og tredjelandes fiskerisektorer;

14.	kræver, at der træffes foranstaltninger til at forhindre, at det traditionelle kystfiskeri erstattes af andre fremmede fangstmetoder;

15.	kræver, at lokalbefolkningens traditionelle sammenslutninger inddrages, og at der tages hensyn til kvindernes rolle ved forarbejdning og afsætning af fiskeriprodukter;

16.	foreslår, at man i AVS-landene på lokalt plan tilskynder til overførsel af teknologi og af videnskabelig knowhow og anden form for knowhow, som kan fremme investeringerne;

17.	kræver, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed, således at betingelserne i aftalerne kan opfyldes, og de derefter kan forlænges;

18.

kræver, at Kommissionen i aftalernes protokoller indføjer den sociale klausul, der blev vedtaget den 19. december 2001 på plenarmødet i Sektordialogudvalget »Havfiskeri« med henblik på at give alle sømænd påmønstret EU-fartøjer ret til foreningsfrihed, overenskomstforhandlinger, ligestilling, en anstændig løn samt samme leve- og arbejdsvilkår som sømænd i Den Europæiske Union;

19.

mener, at de regionale fiskeriorganisationer spiller en meget vigtig rolle i forvaltningen af fiskeriet, og henstiller indtrængende til Kommissionen aktivt at inddrage disse organisationer i kontakterne med de tredjelande, der er indgået fiskeriaftaler med, og at afsætte tilstrækkelige menneskelige og materielle ressourcer til varetagelse af EU-fiskerisektorens interesser;

20.

opfordrer Kommissionen til forud for forhandlinger om nye aftaler eller forlængelse af eksisterende aftaler at tage hensyn til de legitime interesser hos de medlemsstater, som har vist interesse for at deltage i de pågældende aftaler, og til at anvende de samme principper og bestemmelser på alle former for fiskeriaftaler, navnlig hvad angår finansielle bestemmelser og bestemmelser om særskilt og midlertidig overførsel af fiskerirettigheder, som nogle medlemsstater ikke har udnyttet;

21.	henstiller indtrængende til Kommissionen at underrette Parlamentet om det forhandlingsmandat, som Rådet giver Kommissionen;

22.

henstiller indtrængende til Kommissionen at holde Parlamentets kompetente udvalg underrettet om forberedelse af forhandlinger eller igangværende forhandlinger og at forelægge Parlamentet årlige rapporter om, i hvilken udstrækning aftalerne er blevet gennemført, og om anvendelsen af midler til målrettede foranstaltninger samt standardiserede evalueringsrapporter, som bør opfylde de krav, Rådet (fiskeri) fastsatte i oktober 1997, således at Kommissionens rapporteringspligt over for Parlamentet opfyldes;

23.	opfordrer Kommissionen til fremover i forbindelse med indgåelse af aftaler med tredjelande at prioritere støtten til tredjelande til fremme af deres gennemførelse af FAO's internationale handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri;

24.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT C 358 af 24.11.1997, s. 43.

(2) EFT C 112 E af 9.5.2002, s. 353.

(3) EFT C 271 E af 7.11.2002, s. 401.

(4) P5_TA(2002)0546).

(5) P5_TA(2002)0555.

(6) P5_TA(2003)0026.

		ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions Tidende		C 81E

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	47. årgang 31. marts 2004

BEVILLINGERNES OPRINDELSE:
Kapitel B0-40 — formålsbestemte reserver
— Artikel B5-306 — Indførelse af edb i forbindelse med punktafgifter	FB	-3 000 000 EUR
	BB	-1 000 000 EUR
BEVILLINGERNES ANVENDELSE:
Kapitel B5-30 — Strategiske iværksættelsesforanstaltninger
— Artikel B5-306 — Indførelse af edb i forbindelse med punktafgifter	FB	3 000 000 EUR
	BB	1 000 000 EUR

BEVILLINGERNES OPRINDELSE:
Kapitel B2-16 — Fornyende aktioner og faglig bistand
— Artikel B2-164 — Afslutning af tidligere programmer	BB	- 189 051 EUR
BEVILLINGERNES ANVENDELSE:
Kapitel B2-60 — andre interventioner af regional karakter
— Artikel B2-602 — Gennemførelse af andre aktioner af regional karakter	BB	189 051 EUR

Informationsnummer	Indhold	Side
	I (Meddelelser)
	EUROPA-PARLAMENTET
	SESSIONEN 2003-2004
	Onsdag, den 8. oktober 2003
2004/C 081E/1	PROTOKOL	1
	AFVIKLING AF MØDET Genoptagelse af sessionen Godkendelse af protokollen fra foregående møde Velkomstord Parlamentets sammensætning Modtagne dokumenter Bevillingsoverførsler Meddelelse om Kommissionens reaktion på Parlamentets udtalelser og beslutninger Dagsorden Velkomstord Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager Fuld integration af AVS-samarbejdet i EU's budget (Meddelelse fra Kommissionen) Markedsforordninger og konkurrenceregler for liberale erhverv (mundtlig forespørgsel med forhandling) Forberedelse af Det Europæiske Råds møde (Bruxelles, den 16.-17. oktober 2003) (redegørelse efterfulgt af forhandling) Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning — Bedre og enklere EU-lovgivning (forhandling) Europæisk rumpolitik (forhandling) EU-fusionsforordningen * (forhandling) Minimumssikkerhedskrav for tunneler ***I (forhandling) Fiskeripartnerskabsaftaler (forhandling) Dagsorden for næste møde Hævelse af mødet
	TILSTEDEVÆRELSESLISTE	15
	Torsdag, den 9. oktober 2003
2004/C 081E/2	PROTOKOL	17
	AFVIKLING AF MØDET Åbning af mødet Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 51) Mellemøsten (redegørelse efterfulgt af forhandling) Godkendelse af protokollen fra foregående møde Parlamentets sammensætning Udvalgenes og delegationernes sammensætning Anmodning om beskyttelse af parlamentarisk immunitet Modtagne dokumenter AFSTEMNINGSTID Hastighedsbegrænsende anordninger **I (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning) Konsummælk (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning) Informationsnet for landøkonomisk bogføring * (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning) Sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne *II (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning) Anvendelse af EU's Solidaritetsfond (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning) Foreløbigt forslag til ændringsbudget nr. 5/2003 (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning) Minimumssikkerhedskrav for tunneler I (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning) Interinstitutionel aftale om bedre lovgivning (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning) Bedre og enklere EU-lovgivning (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning) Europæisk rumpolitik (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning) EU-fusionsforordningen (afstemning) Flyselskabernes udlevering af personoplysninger ved flyvninger over Atlanten (afstemning) Vanskelighederne for europæisk biavl (afstemning) Fiskeripartnerskabsaftaler (afstemning) Stemmeforklaringer Stemmerettelser AFSTEMNINGSTIDEN AFSLUTTET Udvalgshenvisninger Meddelelse af Rådets fælles holdninger Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde Tid og sted for næste møde Afbrydelse af sessionen
	TILSTEDEVÆRELSESLISTE	25
	BILAG I	27
	BILAG II	33
	VEDTAGNE TEKSTER	42
	P5_TA(2003)0419Hastighedsbegrænsende anordninger ***IEuropa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/24/EØF om hastighedsbegrænsende anordninger eller lignende indbyggede hastighedsbegrænsende systemer for visse motorkøretøjsklasser (KOM(2003) 350 — C5-0272/2003 — 2003/0122(COD))	42
	P5_TA(2003)0420Konsummælk *Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2596/97 om forlængelse af den periode, der er fastsat i artikel 149, stk. 1, i akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse (KOM(2003) 372 — C5-0324/2003 — 2003/0144(CNS))	42
	P5_TA(2003)0421Informationsnet for landøkonomisk bogføring *Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning nr. 79/65/EØF om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (KOM(2003) 472 — C5-0437/2003 — 2003/0183(CNS))	43
	P5_TA(2003)0422Sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer ***IIEuropa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne (8478/1/2003 — C5-0278/2003 — 2002/0014(COD))	44
	P5_TC2-COD(2002)0014Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 9. oktober 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/ /EF om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne	44
	BILAG I	52
	BILAG II	52
	P5_TA(2003)0423Anvendelse af EU's SolidaritetsfondEuropa-Parlamentets beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser om anvendelse af EU's Solidaritetsfond i overensstemmelse med punkt 3 i den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (KOM(2003) 431 — C5-0323/2003 — 2003/0166(ACI) og KOM(2003) 529 — C5-0418/2003 — 2003/0206(ACI))	56
	BILAG 1EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE af 9. oktober 2003 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i overensstemmelse med punkt 3 i den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (skaderne forårsaget af olietankeren Prestiges forlis, jordskælvet i Molise og Apulia samt Etnas udbrud)	57
	BILAG IIEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE af 9. OKTOBER 2003 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i overensstemmelse med punkt 3 i den interinstitutionelle aftale af 7. november 2002 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som supplerer den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (skaderne forårsaget af brandkatastrofen i Portugal)	58
	P5_TA(2003)0424Ændringsbudget nr. 5/2003Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2003 for regnskabsåret 2003 (13014/2003 — C5-0449/2003 — 2003/2144(BUD) og 2003/2181(BUD))	59
	P5_TA(2003)0425Minimumssikkerhedskrav for tunneler ***IEuropa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet (KOM(2002) 769 — C5-0635/2002 — 2002/0309(COD))	60
	P5_TC1-COD(2002)0309Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. oktober 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/.../EF om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet	61
	BILAG ISIKKERHEDSFORANSTALTNINGER	68
	BILAG IIGODKENDELSE AF BYGGEPROJEKTET, SIKKERHEDSDOKUMENTATION, IDRIFTSÆTNING, ÆNDRINGER OG REGELMÆSSIGE ØVELSER	76
	BILAG IIISKILTNING I TUNNELER	79
	P5_TA(2003)0426Interinstitutionel aftale om bedre lovgivningEuropa-Parlamentets afgørelse om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om bedre lovgivning (2003/2131(ACI))	84
	BILAGINTERINSTITUTIONEL AFTALE OM BEDRE LOVGIVNING	84
	P5_TA(2003)0427Europæisk rumpolitikEuropa-Parlamentets beslutning om europæisk rumpolitik — grønbog (2003/2092(INI))	90
	P5_TA(2003)0428EU-fusionsforordningen *Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EU-fusionsforordningen) (KOM(2002) 711 — C5-0005/2003 — 2002/0296(CNS))	94
	P5_TA(2003)0429Flyselskabernes udlevering af personoplysninger ved flyvninger over AtlantenEuropa-Parlamentets beslutning om videregivelse af personoplysninger fra luftfartsselskaber i forbindelse med transatlantiske flyvninger: status for forhandlingerne med USA	105
	P5_TA(2003)0430Europæisk biavlEuropa-Parlamentets beslutning om vanskelighederne for europæisk biavl	107
	P5_TA(2003)0431FiskeripartnerskabsaftalerEuropa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om en integreret ramme for fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande (KOM(2002) 637 — 2003/2034(INI))	109