ISSN 1725-2393
Den Europæiske Unions
Tidende
C 69E
Dansk udgave
Meddelelser og oplysninger
47. årgang
19. marts 2004
|
ISSN 1725-2393 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 69E |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
47. årgang |
|
DA |
|
I (Meddelelser)
EUROPA-PARLAMENTET
SESSIONEN 2003-2004
Onsdag, den 18. juni 2003
|
19.3.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 69/1 |
PROTOKOL
(2004/C 69 E/01)
AFVIKLING AF MØDET
FORSÆDE: Pat COX
formand
1. Genoptagelse af sessionen
Formanden åbnede mødet kl. 15.05.
2. Godkendelse af protokollen fra foregående møde
Observatørerne Jerzy Jaskiernia og Janusz Lisak havde meddelt, at de ikke havde kunnet komme frem i tide mandag den 2. juni 2003 til at kunne deltage i Parlamentets arbejde og underskrive tilstedeværelseslisten, da deres fly var blevet aflyst.
Gérard Caudron havde meddelt, at han havde været til stede under mødet den 4. juni 2003, men at hans navn ikke fremgik af tilstedeværelseslisten.
Protokollen fra det foregående møde godkendtes.
3. Erklæringer fra formanden
Formanden udtalte mindeord over de fire tyske soldater, medlemmer af ISAF (International Security Assistance Force), der var blevet dræbt i Kabul den 7. juni 2003.
Han gav på Parlamentets vegne udtryk for sin medfølelse med ofrenes familier, den tyske regering og de tyske væbnede styrker.
Parlamentet iagttog et minuts stilhed.
4. Parlamentets sammensætning
De belgiske myndigheder havde meddelt, at Anne André-Leonard, Koenraad Dillen og Philip Claeys pr. 16. juni 2003 var blevet udpeget til medlemmer af Parlamentet i stedet for hhv. Daniel Ducarme, Frank Vanhecke og Karel Dillen.
De kompetente nederlandske myndigheder havde meddelt, at Peter Pex var blevet medlem af Europa-Parlamentet i stedet for Karla Peijs med virkning fra den 11. juni 2003.
Formanden henviste til bestemmelserne i forretningsordenens artikel 7, stk. 3.
5. Udvalgenes og delegationernes sammensætning
Efter anmodning fra PPE-DE-Gruppen godkendte Parlamentet følgende udnævnelse:
|
— |
Peter Pex som medlem af RETT og af delegationen for forbindelserne med De Forenede Stater. |
6. Modtagne dokumenter
Formanden havde modtaget:
|
1) |
fra udvalgene
|
|
2) |
fra medlemmerne
|
7. Tekster til aftaler sendt af Rådet
Rådet havde fremsendt bekræftet kopi af:
|
— |
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Tyrkiske Republik om prækursorer og kemiske stoffer, der ofte anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer. |
8. Dagsorden
Formanden meddelte, at arbejdsplanen var fastsat (punkt 13 i protokollen af 2. juni 2003), og at en rettelse til dagsordenen (PE 331.504/OJ/COR) var omdelt.
Formanden foreslog følgende ændringer til denne rettelse:
Onsdag den 18. juni
|
— |
betænkning af Göran Färm (A5-0173/2003) om forslag til ændringsbudget nr. 1/2003 (punkt 40 i PDOJ/COR) ville blive behandlet uden forhandling og opført under torsdagens afstemningstid. |
Torsdag den 19. juni
|
— |
følgende betænkninger blev tilføjet torsdagens afstemningstid:
|
Fristen for ændringsforslag til plenarmødet var fastsat til samme dag kl. 16.
Parlamentet godkendte disse ændringer.
9. Indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager
Følgende medlemmer, der havde ønsket at henlede Parlamentets opmærksomhed på en politisk vigtig sag, fik ordet for indlæg af et minuts varighed, jf. forretningsordenens artikel 121 a:
Guido Podestà, Pervenche Berès, Daniel Marc Cohn-Bendit, Carlos Lage og Efstratios Korakas.
10. Ekstraordinær debat — Det Europæiske Konvent (forretningsordenens artikel 110 a)
Formanden afgav en redegørelse, hvori han navnlig takkede medlemmerne af Europa-Parlamentets delegation til Konventet om Europas Fremtid for deres arbejde og de resultater, det havde ført til.
Talere: Íñigo Méndez de Vigo (formand for Europa-Parlamentets delegation til Konventet), Klaus Hänsch (første næstformand i delegationen), Elmar Brok (formand for AFET), for PPE-DE-Gruppen, Enrique Barón Crespo for PSE-Gruppen, Graham R. Watson for ELDR-Gruppen, Sylvia-Yvonne Kaufmann for GUE/NGLGruppen, Monica Frassoni for Verts/ALE-Gruppen, José Ribeiro e Castro for UEN-Gruppen, Jens-Peter Bonde for EDD-Gruppen, Georges Berthu, løsgænger, Jonathan Evans, Giorgio Napolitano (formand for AFCO), Andrew Nicholas Duff, Esko Olavi Seppänen, Brian Crowley, William Abitbol, Gianfranco Dell'Alba, Francesco Fiori og Charlotte Cederschiöld.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
11. Velkomstord
Formanden bød på Parlamentets vegne velkommen til en delegation fra udvalget om national sikkerhed og udenrigspolitik i Irans Parlament, under ledelse af formanden, Mohsen Mirdamadi, som havde taget plads i den officielle loge.
12. Mellemøsten (redegørelser efterfulgt af forhandling)
Redegørelser af den Højtstående Repræsentant for FUSP og fra Kommissionen: Mellemøsten.
Javier Solana (Højtstående Repræsentant for FUSP) og Christopher Patten (medlem af Kommissionen) afgav redegørelserne.
Gerardo Galeote Quecedo for PPE-DE-Gruppen tog ordet.
FORSÆDE: Giorgos DIMITRAKOPOULOS
næstformand
Talere: Enrique Barón Crespo for PSE-Gruppen, Bob van den Bos for ELDR-Gruppen, Luisa Morgantini for GUE/NGL-Gruppen, Jan Dhaene for Verts/ALE-Gruppen, Gerard Collins for UEN-Gruppen, Paul Coûteaux for EDD-Gruppen, Marco Pannella, løsgænger, Armin Laschet, John Hume, Frédérique Ries, Roseline Vachetta, Nelly Maes, Franz Turchi, Bastiaan Belder, Dominique F.C. Souchet, Charles Tannock, Emilio Menéndez del Valle, Luciana Sbarbati og Alexandros Alavanos.
FORSÆDE: Joan COLOM i NAVAL
næstformand
Talere: Ulla Margrethe Sandbæk, Ursula Stenzel, Jacques F. Poos, Jean-Thomas Nordmann, Johannes (Hannes) Swoboda, Giovanni Claudio Fava og Javier SolanaJavier Solana Javier Solana.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
13. Den Europæiske Unions Sikkerhedsstrategi — Gennemførelse af FN's program til bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben (redegørelser efterfulgt af forhandling)
Redegørelser fra den Højtstående Repræsentant for FUSP og fra Kommissionen: Den Europæiske Unions Sikkerhedsstrategi, herunder gennemførelse af FN's program til bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben.
Javier Solana (Højtstående Repræsentant for FUSP) og Christopher Patten (medlem af Kommissionen) afgav redegørelserne.
Talere: Elmar Brok for PPE-DE-Gruppen, Jan Marinus Wiersma for PSE-Gruppen, Ole Andreasen for ELDR-Gruppen, Pernille Frahm for GUE/NGL-Gruppen, Daniel Marc Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen, Ursula Stenzel, Ioannis Souladakis, Johan Van Hecke, Patricia McKenna, Margrietus J. van den Berg, Francisca Sauquillo Pérez del Arco og Javier SolanaJavier Solana.
FORSÆDE: Charlotte CEDERSCHIÖLD
næstformand
Beslutningsforslag fremsat som afslutning på forhandlingen (forretningsordenens artikel 37, stk. 2):
Philippe Morillon og Karl von Wogau for PPE-DE-Gruppen, om gennemførelsen af De Forenede Nationers program om bekæmpelse af ulovlig handel med lette våben (B5-0312/2003),
Patricia McKenna, Nelly Maes og Elisabeth Schroedter for Verts/ALE-Gruppen, om gennemførelsen af De Forenede Nationers program om bekæmpelse af ulovlig handel med lette våben (B5-0313/2003),
Francis Wurtz og Pernille Frahm for GUE/NGL-Gruppen, om gennemførelsen af De Forenede Nationers program om bekæmpelse af ulovlig handel med lette våben (B5-0314/2003),
Luís Queiró og Cristiana Muscardini for UEN-Gruppen, om gennemførelsen af De Forenede Nationers program om bekæmpelse af ulovlig handel med lette våben (B5-0315/2003),
Johan Van Hecke og Bob van den Bos for ELDR-Gruppen, om gennemførelsen af De Forenede Nationers program om bekæmpelse af ulovlig handel med lette våben (B5-0316/2003),
Glenys Kinnock og Margrietus J. van den Berg for PSE-Gruppen, om gennemførelsen af De Forenede Nationers program om bekæmpelse af ulovlig handel med lette våben (B5-0317/2003).
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: Protokollen af 19.6.2003, punkt 23.
14. Fremtidig aftale om tekstiler inden for rammerne af WTO (redegørelse efterfulgt af forhandling)
Redegørelse fra Kommissionen: Fremtidig aftale om tekstiler inden for rammerne af WTO.
Pascal Lamy (medlem af Kommissionen) afgav redegørelsen.
Talere: Concepció Ferrer for PPE-DE-Gruppen, Luis Berenguer Fuster for PSE-Gruppen, Ilda Figueiredo for GUE/NGL-Gruppen, Jean Lambert for Verts/ALE-Gruppen, Regina Bastos, Carlos Lage, Guido Bodrato, Harald Ettl, Konstantinos Hatzidakis, Imelda Mary Read og Pascal Lamy (medlem af Kommissionen).
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
(Mødet udsat kl. 20.00 og genoptaget kl. 21.05)
FORSÆDE: Alonso José PUERTA
næstformand
15. Vedtægt for og finansiering af europæiske politiske partier *** I (forhandling)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om vedtægt for og finansiering af europæiske politiske partier [KOM(2003) 77 — C5-0059/2003 — 2003/0039(COD)] — Udvalget om Konstitutionelle Anliggender.
Ordfører: Jo Leinen (A5-0170/2003).
José Ribeiro e Castro, som anmodede om anvendelse af forretningsordenens artikel 130 vedrørende denne betænkning (formanden tog denne anmodning til efterretning og meddelte, at han ville forelægge spørgsmålet for Parlamentets formand).
Loyola de Palacio (næstformand i Kommissionen) tog ordet.
Jo Leinen forelagde sin betænkning.
Talere: Helmut Kuhne (ordfører for udtalelse fra CONT), Ursula Schleicher, for PPE-DE-Gruppen, Richard Corbett, for PSE-Gruppen, Andrew Nicholas Duff, for ELDR-Gruppen, Sylvia-Yvonne Kaufmann, for GUE/NGL-Gruppen, Neil MacCormick, for Verts/ALE-Gruppen, Jens-Peter Bonde, for EDD-Gruppen, Georges Berthu, løsgænger, som ligeledes støttede indlæg af José Ribeiro e Castro, Othmar Karas, Dimitris Tsatsos, Ole B. Sørensen, Freddy Blak, Gérard Onesta, Graham H. Booth, Gianfranco Dell'Alba, Daniel J. Hannan, Luís Marinho, Pernille Frahm, Hiltrud Breyer, Koldo Gorostiaga Atxalandabaso, Proinsias De Rossa, Erik Meijer og Loyola de Palacio
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: Protokollen af 19.6.2003, punkt 19.
16. Energisamarbejde med udviklingslandene (forhandling)
Betænkning om Kommissionens meddelelse om energisamarbejdet med udviklingslandene [KOM(2002) 408 — C5-0537/2002 — 2002/2244(INI)] — Udvalget om Udvikling og Samarbejde.
Ordfører: Anders Wijkman (A5-0196/2003).
Anders Wijkman forelagde sin betænkning.
Loyola de Palacio tog ordet (næstformand i Kommissionen).
Talere: Francisca Sauquillo Pérez del Arco for PSE-Gruppen, Yasmine Boudjenah for GUE/NGL-Gruppen, Loyola de Palacio, Francisca Sauquillo Pérez del Arco, Yasmine Boudjenah og Anders Wijkman
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: Protokollen af 19.6.2003, punkt 24.
17. Risikoen for større uheld med farlige stoffer *** II (forhandling)
Indstilling ved andenbehandling Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer [14054/1/2002 — C5-0085/2003 — 2001/0257(COD)] — Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.
Ordfører: Giorgio Lisi (A5-0198/2003).
Giorgio Lisi forelagde indstillingen til andenbehandling.
Margot Wallström (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Talere: Anne Ferreira for PSE-Gruppen, Inger Schörling for Verts/ALE-Gruppen, Johannes (Hans) Blokland for EDD-Gruppen, David Robert Bowe og Dorette Corbey
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: Protokollen af 19.6.2003, punkt 15.
18. Beskyttelse og bevarelse af havmiljøet (forhandling)
Betænkning: Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: Frem mod en strategi til at beskytte og bevare havmiljøet [KOM(2002) 539 — C5-0155/2003 — 2003/2065(INI)] — Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik.
Ordfører: Laura González Álvarez (A5-0158/2003).
Laura González Álvarez forelagde sin betænkning.
Margot Wallström (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Talere: Patricia McKenna (ordfører for udtalelse fra PECH), Véronique De Keyser for PSE-Gruppen, Astrid Thors for ELDR-Gruppen, Eija-Riitta Anneli Korhola for PPE-DE-Gruppen, og Margot Wallström.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: Protokollen af 19.6.2003, punkt 25.
19. Dagsorden for næste møde
Dagsordenen for mødet den følgende dag var fastsat (Dagsorden PE 331.504/OJJE).
20. Hævelse af mødet
Formanden hævede mødet kl. 23.35.
Julian Priestley
generalsekretær
James Provan
næstformand
TILSTEDEVÆRELSESLISTE
Følgende skrev under:
Aaltonen, Abitbol, Adam, Ahern, Ainardi, Alavanos, Almeida Garrett, Alyssandrakis, Andersen, Andersson, Andreasen, André-Léonard, Andrews, Aparicio Sánchez, Arvidsson, Atkins, Auroi, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Bakopoulos, Balfe, Baltas, Banotti, Barón Crespo, Bartolozzi, Bastos, Bautista Ojeda, Bayona de Perogordo, Beazley, Bébéar, Belder, Berend, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Berger, Berlato, Bernié, Berthu, Bertinotti, Beysen, Bigliardo, Blak, Blokland, Bodrato, Böge, Bösch, von Boetticher, Bonde, Boogerd-Quaak, Booth, Bordes, Borghezio, van den Bos, Boudjenah, Boumediene-Thiery, Bouwman, Bowe, Bowis, Bradbourn, Brie, Brienza, Brok, Brunetta, Buitenweg, Bullmann, van den Burg, Busk, Butel, Callanan, Camisón Asensio, Campos, Camre, Cappato, Carlotti, Carnero González, Carraro, Carrilho, Casaca, Cashman, Caudron, Caullery, Cederschiöld, Celli, Cercas, Ceyhun, Chichester, Philip Claeys, Clegg, Cocilovo, Coelho, Cohn-Bendit, Collins, Colom i Naval, Corbett, Corbey, Cornillet, Coûteaux, Cox, Crowley, Cunha, Cushnahan, van Dam, Damião, Darras, Daul, De Clercq, Decourrière, De Keyser, Dell'Alba, De Mita, Deprez, De Rossa, De Sarnez, Descamps, Désir, Deva, De Veyrac, Dhaene, Díez González, Di Lello Finuoli, Dillen, Dimitrakopoulos, Di Pietro, Doorn, Dover, Doyle, Dührkop Dührkop, Duff, Duin, Dupuis, Ebner, Echerer, Elles, Esclopé, Ettl, Jillian Evans, Jonathan Evans, Robert J.E. Evans, Farage, Fatuzzo, Fava, Ferber, Fernández Martín, Ferreira, Ferrer, Ferri, Fiebiger, Figueiredo, Fiori, Fitzsimons, Flautre, Florenz, Ford, Formentini, Foster, Fourtou, Frahm, Fraisse, Frassoni, Friedrich, Fruteau, Gahler, Gahrton, Galeote Quecedo, Garaud, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garot, Garriga Polledo, Gasòliba i Böhm, de Gaulle, Gebhardt, Ghilardotti, Gill, Gillig, Glase, Goepel, Görlach, Gollnisch, Gomolka, González Álvarez, Goodwill, Gorostiaga Atxalandabaso, Graça Moura, Gröner, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Guy-Quint, Hänsch, Hager, Hannan, Hansenne, Harbour, Hatzidakis, Haug, Hazan, Heaton-Harris, Hedkvist Petersen, Helmer, Hermange, Hernández Mollar, Herzog, Hieronymi, Honeyball, Hortefeux, Howitt, Hudghton, Hughes, Huhne, van Hulten, Hume, Hyland, Iivari, Ilgenfritz, Imbeni, Inglewood, Isler Béguin, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jarzembowski, Jeggle, Jensen, Jöns, Jonckheer, Jové Peres, Junker, Karamanou, Karas, Karlsson, Katiforis, Kaufmann, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Keßler, Khanbhai, Kindermann, Glenys Kinnock, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Korakas, Korhola, Koukiadis, Koulourianos, Krarup, Krehl, Krivine, Kuckelkorn, Kuhne, Kuntz, Lage, Lagendijk, Laguiller, Lalumière, Lambert, Lang, Lange, Langen, Langenhagen, Lannoye, de La Perriere, Laschet, Lavarra, Lechner, Lehne, Leinen, Liese, Linkohr, Lipietz, Lisi, Lombardo, Lucas, Ludford, Lulling, Lynne, Maat, Maaten, McAvan, McCarthy, McCartin, MacCormick, McKenna, McMillan-Scott, McNally, Maes, Maij-Weggen, Malliori, Manders, Manisco, Erika Mann, Thomas Mann, Mantovani, Marchiani, Marinho, Marini, Markov, Marques, Martens, David W. Martin, Hans-Peter Martin, Hugues Martin, Martinez, Martínez Martínez, Mastella, Mastorakis, Mathieu, Matikainen-Kallström, Mauro, Hans-Peter Mayer, Xaver Mayer, Mayol i Raynal, Medina Ortega, Meijer, Méndez de Vigo, Mendiluce Pereiro, Menéndez del Valle, Mennitti, Menrad, Messner, Miguélez Ramos, Miller, Miranda, Modrow, Mombaur, Montfort, Moraes, Morgantini, Morillon, Emilia Franziska Müller, Müller, Mulder, Murphy, Musotto, Musumeci, Myller, Naïr, Napoletano, Napolitano, Naranjo Escobar, Newton Dunn, Nicholson, Nisticò, Nobilia, Nogueira Román, Nordmann, Obiols i Germà, Ojeda Sanz, Olsson, Ó Neachtain, Onesta, Oomen-Ruijten, Oostlander, Oreja Arburúa, Ortuondo Larrea, Paasilinna, Pacheco Pereira, Paciotti, Pack, Paisley, Pannella, Papayannakis, Patakis, Patrie, Paulsen, Pérez Royo, Roy Perry, Pesälä, Pex, Piecyk, Piétrasanta, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Pittella, Plooij-van Gorsel, Podestà, Pohjamo, Pomés Ruiz, Poos, Prets, Procacci, Pronk, Provan, Puerta, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Randzio-Plath, Rapkay, Raymond, Read, Ribeiro e Castro, Ries, Riis-Jørgensen, Ripoll y Martínez de Bedoya, Rod, de Roo, Rothe, Rothley, Roure, Rovsing, Rübig, Rühle, Ruffolo, Rutelli, Sacconi, Sacrédeus, Saint-Josse, Sakellariou, Sandberg-Fries, Sandbæk, Santini, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Sbarbati, Scapagnini, Scarbonchi, Schaffner, Scheele, Schierhuber, Schleicher, Gerhard Schmid, Herman Schmid, Olle Schmidt, Schmitt, Schnellhardt, Schörling, Ilka Schröder, Jürgen Schröder, Schroedter, Schulz, Seppänen, Sichrovsky, Simpson, Sjöstedt, Skinner, Smet, Sörensen, Sommer, Sornosa Martínez, Souchet, Souladakis, Sousa Pinto, Staes, Stenmarck, Sterckx, Stihler, Stirbois, Stockmann, Stockton, Sturdy, Sudre, Sumberg, Suominen, Swiebel, Swoboda, Sørensen, Tajani, Tannock, Terrón i Cusí, Theato, Theorin, Thomas-Mauro, Thorning-Schmidt, Thors, Thyssen, Titford, Titley, Torres Marques, Trentin, Tsatsos, Turchi, Turco, Turmes, Uca, Vachetta, Väyrynen, Vairinhos, Valdivielso de Cué, Valenciano Martínez-Orozco, Vallvé, Van Brempt, Van Hecke, Van Lancker, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vattimo, Veltroni, van Velzen, Vermeer, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Virrankoski, Vlasto, Volcic, Wachtmeister, Wallis, Walter, Watson, Watts, Weiler, Wenzel-Perillo, Whitehead, Wieland, Wiersma, Wijkman, Wuori, Wyn, Wynn, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimeray, Zimmerling, Zissener, Zorba, Zrihen
Observateurs
Bastys Mindaugas, Bekasovs Martijans, Bielan Adam, Bobelis Kazys Jaunutis, Brejc Mihael, Chronowski Andrzej, Chrzanowski Zbigniew, Ciemniak Grażyna, Cybulski Zygmunt, Czinege Imre, Drzęźla Bernard, Ékes József, Fazakas Szabolcs, Gadzinowski Piotr, Gawłowski Andrzej, Germič Ljubo, Gruber Attila, Grzebisz-Nowicka Zofia, Gurmai Zita, Gyürk András, Hegyi Gyula, Holáň Vilém, Horvat Franc, Jakič Roman, Kāposts Andis, Kelemen András, Klich Bogdan, Kłopotek Eugeniusz, Klukowski Wacław, Konečná Kateřina, Kósa Kovács Magda, Kowalska Bronisława, Kreitzberg Peeter, Kriščiūnas Kęstutis, Kroupa Daniel, Kuzmickas Kęstutis, Kvietkauskas Vytautas, Lachnit Petr, Laštůvka Vladimír, Lewandowski Janusz Antoni, Lisak Janusz, Litwiniec Bogusław, Lydeka Arminas, Macierewicz Antoni, Maldeikis Eugenijus, Mallotová Helena, Maštálka Jiří, Matsakis Marios, Attard-Montalto John, Oleksy Józef, Őry Csaba, Pęczak Andrzej, Peterle Alojz, Pieniąźek Jerzy, Plokšto Artur, Podgórski Bogdan, Podobnik Janez, Pospíšil Jiří, Protasiewicz Jacek, Rouček Libor, Rutkowski Krzysztof, Savi Toomas, Sefzig Luděk, Smorawiński Jerzy, Surján László, Szczygło Aleksander, Vadai Ágnes, Valys Antanas, Vareikis Egidijus, Vári Gyula, Vėsaitė Birutė, Wenderlich Jerzy, Widuch Marek, Wikiński Marek, Wojciechowski Janusz, Żenkiewicz Marian,
Torsdag, den 19. juni 2003
|
19.3.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CE 69/12 |
PROTOKOL
(2004/C 69 E/02)
AFVIKLING AF MØDET
FORSÆDE: Renzo IMBENI
næstformand
1. Åbning af mødet
Formanden åbnede mødet kl. 09.00.
2. Modtagne dokumenter
Formanden havde modtaget:
|
1) |
fra Rådet og Kommissionen
|
|
2) |
fra udvalgene
|
3. Fodertilsætningsstoffer ***II (forhandling)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fodertilsætningsstoffer [15776/2/2002 — C5-0132/2003 — 2002/0073(COD)] — Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Hedwig Keppelhoff-Wiechert
(A5-0176/2003).
Hedwig Keppelhoff-Wiechert forelagde indstillingen ved andenbehandling.
David Byrne (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Talere: Heinz Kindermann for PSE-Gruppen, Christel Fiebiger for GUE/NGL-Gruppen, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf for Verts/ALE-Gruppen, Liam Hyland for UEN-Gruppen, Jeffrey William Titford for EDD-Gruppen, Dominique F.C. Souchet, løsgænger, og Rijk van Dam.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 16.
4. Fiskeressourcerne i Middelhavet (forhandling)
Betænkning: Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Paramentet om en EF-handlingsplan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet som led i den fælles fiskeripolitik [KOM(2002) 535 — C5-0623/2002 — 2002/2281(INI)] — Fiskeriudvalget
Ordfører: Giorgio Lisi
(A5-0171/2003).
Giorgio Lisi forelagde sin betænkning.
David Byrne (medlem af Kommissionen) tog ordet.
Talere: Rosa Miguélez Ramos for PSE-Gruppen, Ilda Figueiredo for GUE/NGL-Gruppen, Yves Piétrasanta for Verts/ALE-Gruppen, Sebastiano (Nello) Musumeci for UEN-Gruppen, Struan Stevenson, Carlos Lage og Miquel Mayol i Raynal.
Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.
Afstemning: punkt 11.
(Mødet udsat kl. 10.10 i afventning af afstemningstiden, og genoptaget kl. 11.00)
FORSÆDE: James L.C. PROVAN
næstformand
Nelly Maes beklagede, at modstandere af det iranske styre i forskellige lande satte ild til sig selv på samme tidspunkt, som en officiel iransk delegation besøgte Parlamentet. Hun anmodede om at få præciceret, at Parlamentets holdning var at støtte dem, der forsvarede menneskerettighederne i Iran (formanden tog dette til efterretning).
5. Godkendelse af protokollen fra foregående møde
Protokollen fra det foregående møde godkendtes.
AFSTEMNINGSTID
Resultaterne af afstemningerne som helhed (ændringsforslag, særskilte afstemninger, opdelte afstemninger osv.) fremgår af bilag 1, som er vedlagt protokollen.
6. Tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne ***I (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning som ændrer det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (KOM(2003) 207 — C5-0186/2003 — 2001/0140(COD))
Ordfører: Luciano Caveri tog ordet (A5-0222/2003).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 1)
KOMMISSIONENS FORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P5_TA(2003)0276)
|
— |
Johannes (Hans) Blokland havde før afstemningen, da betænkningen først forelå meget sent, anmodet om, at afstemningen blev udsat til næste mødeperiode (formanden svarede, at den forenklede procedure var blevet godkendt af de politiske grupper i Formandskonferencen). |
7. Overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser ***II (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets of Rådets direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF [14856/1/2002 — C5-0084/2003 — 2001/0176(COD)]
Ordfører: Marit Paulsen (A5-0194/2003).
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 2)
RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Erklæret for godkendt (P5_TA(2003)0277)
8. Beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg ***II (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 86/609/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål [5240/1/2003 — C5-0134/2003 — 2001/0277(COD)]
Ordfører: Caroline F. Jackson (A5-0185/2003).
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 3)
RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Erklæret for godkendt (P5_TA(2003)0278)
9. Fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi ***II (i form af en skrivelse) (afstemning)
Indstilling ved andenbehandling (i form af en skrivelse): Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi [14089/1/2002 — C5-0130/2003 — 2001/0197(COD)] — Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi.
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 4)
RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Erklæret for godkendt (P5_TA(2003)0279)
10. Visum til OL-deltagere i Athen i 2004 * (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger med henblik på at lette procedurerne for ansøgning om og udstedelse af visum til medlemmer af den olympiske familie, der deltager i De Olympiske og/eller De Paralympiske Lege i Athen i 2004 [KOM(2003) 172 — C5-0181/2003 — 2003/0061(CNS)]
Ordfører: Marjo Matikainen-Kallström (A5-0211/2003).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 5)
KOMMISSIONENS FORSLAG, ÆNDRINGSFORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P5_TA(2003)0280)
11. Fiskeressourcerne i Middelhavet (afstemning)
Betænkning: Kommissionens meddelelse til Rådets og Europa-Parlamentet om en EF-handlingsplan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet som led i den fælles fiskeripolitik [KOM(2002) 535 — C5-0623/2002 — 2002/2281(INI)]
Ordfører: Giorgio Lisi (A5-0171/2003).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 6)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P5_TA(2003)0281)
12. Strukturfondene (2001) (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)
Betænkning: Kommissionens 13. årsberetning om strukturfondene (2001) [KOM(2002) 591 — C5-0023/2003 — 2003/2019(INI)]
Ordfører: Helmuth Markov (A5-0186/2003)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 7)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P5_TA(2003)0282)
13. Samhørighedsfonden (2001) (forretningsordenens artikel 110 a) (afstemning)
Betænkning: Kommissionens årsrapport for Samhørighedsfonden for (2001) [KOM(2002) 557 — C5-0024/2003 — 2003/2020(INI)]
Ordfører: Dana Rosemary Scallon (A5-0184/2003).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 8)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget ved en enkelt afstemning (P5_TA(2003)0283)
14. Bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser ***II (afstemning)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser [14857/1/2002 — C5-0083/2003 — 2001/0177(COD)]
Ordfører: Marit Paulsen (A5-0195/2003).
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 9)
RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Erklæret godkendt som ændret (P5_TA(2003)0284)
|
— |
Ordføreren havde før afstemningen stillet et spørgsmål til Kommissionen, som David Byrne (medlem af Kommissionen) besvarede. |
15. Risikoen for større uheld med farlige stoffer ***II (afstemning)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer [14054/1/2002 — C5-0085/2003 — 2001/0257(COD)]
Ordfører: Giorgio Lisi (A5-0198/2003).
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 10)
RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Erklæret godkendt som ændret (P5_TA(2003)0285)
16. Fodertilsætningsstoffer ***II (afstemning)
Indstilling ved andenbehandling: Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fodertilsætningsstoffer [15776/2/2002 — C5-0132/2003 — 2002/0073(COD)]
Ordfører: Hedwig Keppelhoff-Wiechert (A5-0176/2003).
(Kvalificeret flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 11)
RÅDETS FÆLLES HOLDNING
Erklæret godkendt som ændret (P5_TA(2003)0286)
17. Forslag til ændringsbudget nr. 1/2003 (ændringsforslag) (afstemning)
Forslag til ændringsbudget nr. 1/2003
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 12)
ÆNDRINGSFORSLAG 2 vedtaget (P5_TA(2003)0287)
(Ændringsforslag 1 annulleret)
18. Forslag til ændringsbudget nr. 1/2003 (beslutning) (afstemning)
Betænkning: Forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2003 for regnskabsåret 2003 [8125/2003 — C5-0059/2003 — 2003/2031(BUD)]
Ordfører: Göran Färm (A5-0173/2003).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 13)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P5_TA(2003)0288)
19. Vedtægt for og finansiering af europæiske politiske partier ***I (afstemning)
Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om vedtægt for og finansiering af europæiske politiske partier [KOM(2003) 77 — C5-0059/2003 — 2003/0039(COD)]
Ordfører: Jo Leinen (A5-0170/2003)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 14)
KOMMISSIONENS FORSLAG
Godkendt som ændret (P5_TA(2003)0289)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P5_TA(2003)0289)
Talere: Ordføreren, før afstemningen, om ændringsforslagene og kompromisændringsforslagene samt om nødvendigheden af omhyggeligt at kontrollere nøjagtigheden af kompromisændringsforslagene på alle sprog
José Ribeiro e Castro havde protesteret imod, at de kompromisændringsforslag, der var stillet, i realiteten var kompromisændringsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 130, stk. 4.
Formanden havde indhentet Parlamentets godkendelse af kompromisændringsforslagene, før de blev sat under afstemning.
Pervenche Berès havde meddelt, at der var en oversætterfejl i den franske udgave af ændringsforslag 34
efter afstemningen gav ordføreren udtryk for sin glæde over afstemningsresultatet.
20. Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber * (afstemning)
Betænkning: Forslag til Rådets forordning om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne [KOM(2002) 213 — C5-0262/2002 — 2002/0100(CNS)] — Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
Ordførere: Malcolm Harbour og Manuel Medina Ortega (A5-0069/2003).
(Afstemningen om kommissionsforslaget havde fundet sted den 27. marts 2003(protokollen af denne dato, punkt 3) og sagen havde været henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 69, stk. 2.)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 15)
FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING
Vedtaget (P5_TA(2003)0290)
|
— |
Malcolm Harbour og Manuel Medina Ortega, medordførere, havde taget ordet før afstemningen. |
21. Transatlantisk partnerskab (afstemning)
Forslag til beslutning (B5-0319/2003)
(Beslutningsforslag (B5-0284/2003) var blevet taget tilbage)
(Forhandlingen havde fundet sted den 4. juni 2003(protokollen af denne dato, punkt 21)).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 16)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P5_TA(2003)0291)
Talere:
|
— |
Harlem Désir havde gjort opmærksom på en fejl i oversættelsen af den franske udgave af punkt 5. |
|
— |
Johannes (Hannes) Swoboda havde foreslået en mundtlig ændring gående ud på at indføje et nyt punkt 15 a. Arie M. Oostlander havde støttet dette mundtlige ændringsforslag. Der var ingen indsigelse mod, at dette mundtlige ændringsforslag blev taget i betragtning. |
|
— |
Arie M. Oostlander havde stillet et mundtligt ændringsforslag til punkt 20. Der var ingen indsigelse mod, at dette mundtlige ændringsforslag blev taget i betragtning. |
22. En åben metode til koordinering af Fællesskabets indvandringspolitik og migrationsanliggender (afstemning)
Betænkning: Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en åben metode til koordinering af Fællesskabets indvandringspolitik (KOM(2001) 387 — C5-0337/2002 — 2002/2181(COS)) og om integration af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions forbindelser med tredjelande (KOM(2002) 703 — C5-0233/2003 — 2002/2181(COS))
Ordfører: Anna Terrón i Cusí (A5-0224/2003).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 17)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P5_TA(2003)0292)
Taler:
|
— |
Ordføreren tog ordet efter afstemningen. |
23. Ulovlig handel med håndvåben (afstemning)
Forslag til beslutning (B5-0312, 0313, 0314, 0315, 0316 og 0317/2003)
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 18)
FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG RC-B5-0312/2003/rev2
(erstatter B5-0312, 0313, 0314, 0315, 0316 og 0317/2003):
stillet af:
|
— |
Philippe Morillon og Karl von Wogau for PPE-DE-Gruppen |
|
— |
Glenys Kinnock og Margrietus J. van den Berg for PSE-Gruppen |
|
— |
Johan Van Hecke og Bob van den Bos for ELDR-Gruppen |
|
— |
Pernille Frahm og Luisa Morgantini for GUE/NGL-Gruppen |
|
— |
Patricia McKenna, Nelly Maes og Elisabeth Schroedter for Verts/ALE-Gruppen |
|
— |
Ulla Margrethe Sandbæk for EDD-Gruppen |
Vedtaget (P5_TA(2003)0293)
24. Energisamarbejde med udviklingslandene (afstemning)
Betænkning: Energi: Samarbejdet med udviklingslandene [2002/2244(INI)]
Ordfører: Anders Wijkman (A5-0196/2003).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 19)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P5_TA(2003)0294)
Taler:
|
— |
Ordføreren havde stillet et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 6 |
Der var ingen indsigelse mod, at dette mundtlige ændringsforslag blev taget i betragtning.
25. Beskyttelse og bevarelse af havmiljøet (afstemning)
Betænkning: Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: Frem mod en strategi til at beskytte og bevare havmiljøet [KOM(2002) 539 — 2003/2065(INI)]
Ordfører: Laura González Álvarez (A5-0158/2003).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 20)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P5_TA(2003)0295)
26. Det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA) (afstemning)
Betænkning: Kommissionens årsrapport om det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrumet (ISPA) 2001 [KOM(2002) 596 — C5-0025/2003 — 2003/2021(INI)]
Ordfører: Adriana Poli Bortone (A5-0199/2003).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 21)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P5_TA(2003)0296)
27. Begrænsning af genudsætning af fisk (afstemning)
Betænkning: Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-handlingsplan for begrænsning af genudsætning af fisk [KOM(2002) 656 — C5-0072/2003 — 2003/2036(INI)]
Ordfører: Niels Busk (A5-0163/2003).
(Simpelt flertal påkrævet)
(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 22)
FORSLAG TIL BESLUTNING
Vedtaget (P5_TA(2003)0297)
28. Stemmeforklaringer
Skriftlige stemmeforklaringer:
De skriftlige stemmeforklaringer, jf. forretningsordenens artikel 137, stk. 3, var indeholdt i det fuldstændige forhandlingsreferat fra mødet.
29. Stemmerettelser
Indlæg til afstemningen:
Indstilling ved andenbehandling Marit Paulsen — A5-0195/2003
|
— |
ændringsforslag blok nr. 1 for: Claude Turmes, Florence Kuntz |
Betænkning Leinen — A5-0170/2003
|
— |
ændringsforslag 41 for: Ilda Figueiredo, Paul Coûteaux imod: Fausto Bertinotti, Kathleen Van Brempt, Claude Turmes, Marcelino Oreja Arburúa |
|
— |
ændringsforslag 34 for: Ilda Figueiredo, Michel Rocard, Marie-Arlette Carlotti, Martine Roure imod: Christa Prets, Eryl Margaret McNally, Roy Perry hverken/eller: Michel J.M. Dary |
|
— |
kompromisændringsforslag 52 for: Johanna L.A. Boogerd-Quaak, Ria G.H.C. Oomen-Ruijten, Renate Sommer imod: Yves Butel, Anne Ferreira, Alima Boumediene-Thiery, Marie Anne Isler Béguin, Yves Piétrasanta hverken/eller: Hans-Peter Martin |
|
— |
lovgivningsmæssig beslutning for: Konrad K. Schwaiger, John Walls Cushnahan, Jorge Salvador Hernández Mollar, Monica Frassoni, Marie-Hélène Descamps, Concepció Ferrer, Guido Bodrato, Mario Clemente Mastella, Karl-Heinz Florenz og Christoph Werner Konrad imod: Ward Beysen hverken/eller: Fausto Bertinotti, Luisa Morgantini Reinhard Rack havde været til stede, men havde ikke deltaget i afstemningen om betænkning Leinen A5-0170/2003. |
Forslag til beslutning B5-0319/2003 (Transatlantisk partnerskab)
|
— |
ændringsforslag 8 for: Pervenche Berès imod: Othmar Karas, Helle Thorning-Schmidt |
Betænkning: Terrón i Cusí — A5-0224/2003
|
— |
punkt 29, 2. del for: Anders Wijkman, Neena Gill, Concepció Ferrer imod: Dirk Sterckx |
Betænkning Wijkman — A5-0196/2003
|
— |
beslutning (som helhed) for: Torben Lund |
AFSTEMNINGSTIDEN AFSLUTTET
30. Udvalgenes sammensætning
På anmodning af ELDR- og Verts/ALE-Gruppen førte Parlementet til protokols, at følgende observatører var udpeget til nedenstående udvalg:
|
— |
ENVI: Marios Matsakis i stedet for d'Andis Käposts |
|
— |
AGRI: Andis Käposts i stedet for Marios Matsakis |
31. Meddelelse af Rådets fælles holdninger
Formanden afgav i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 74, stk. 1, meddelelse om fra Rådet at have modtaget følgende fælles holdninger, grundene hertil samt Kommissionens holdning hertil:
|
— |
Fælles holdning vedtaget af Rådet den 3. juni 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1210/90 om oprettelse af Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (C5-0274/2003 — 2002/0169(COD) — SEK(2003) 718 — 8239/1/2003 — 9307/2003)
|
|
— |
Fælles holdning vedtaget af Rådet den 3. juni 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (C5-0275/2003 — 2002/0179(COD) — SEK(2003) 718 — 8240/1/2003 — 9308/2003)
|
|
— |
Fælles holdning vedtaget af Rådet den 3. juni 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1592/2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (C5-0276/2003 — 2002/0181(COD) — SEK(2003) 718 — 8241/1/2003 — 9309/2003)
|
|
— |
Fælles holdning vedtaget af Rådet den 3. juni 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (C5-0277/2003 — 2002/0182(COD) — SEK(2003) 718 — 8242/1/2003 — 9310/2003)
|
|
— |
Fælles holdning vedtaget af Rådet den 13. juni 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne (C5-0278/2003 — 2002/0014(COD) — SEK(2003) 717 — 8478/1/2003 — 10068/2003)
|
Fristen på tre måneder, som Parlamentet råder over, var således at regne fra den 20. juni 2003.
32. Fremsendelse af beslutninger vedtaget under dette møde
I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 148, stk. 2, ville protokollen fra dette møde blive forelagt Parlamentet til godkendelse ved begyndelsen af næste møde.
Med Parlamentets godkendelse ville de vedtagne beslutninger allerede nu blive fremsendt til de heri nævnte instanser.
33. Tid og sted for næste møde
Formanden meddelte, at næste møde ville finde sted den 30. juni 2003-3. juli 2003.
34. Afbrydelse af sessionen
Formanden erklærede Europa-Parlamentets session for afbrudt.
Formanden hævede mødet kl. 12.10.
Julian Priestley
generalsekretær
Pat Cox
formand
TILSTEDEVÆRELSESLISTE
Følgende skrev under:
Aaltonen, Abitbol, Adam, Ainardi, Alavanos, Almeida Garrett, Andersen, Andersson, Andreasen, André-Léonard, Andrews, Andria, Aparicio Sánchez, Arvidsson, Atkins, Attwooll, Auroi, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Bakopoulos, Balfe, Baltas, Banotti, Barón Crespo, Bartolozzi, Bastos, Bautista Ojeda, Bayona de Perogordo, Beazley, Belder, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Berger, Berlato, Bernié, Berthu, Bertinotti, Beysen, Bigliardo, Blak, Blokland, Bodrato, Böge, Bösch, Boogerd-Quaak, Booth, Borghezio, van den Bos, Boselli, Boudjenah, Boumediene-Thiery, Bourlanges, Bouwman, Bowe, Bowis, Bradbourn, Breyer, Brie, Brunetta, Buitenweg, Bullmann, van den Burg, Bushill-Matthews, Busk, Butel, Callanan, Camisón Asensio, Camre, Carlotti, Carnero González, Carraro, Carrilho, Casaca, Cashman, Caudron, Caullery, Cederschiöld, Celli, Cercas, Cerdeira Morterero, Ceyhun, Chichester, Philip Claeys, Clegg, Cocilovo, Coelho, Cohn-Bendit, Collins, Colom i Naval, Corbett, Corbey, Cornillet, Raffaele Costa, Coûteaux, Cox, Cunha, Cushnahan, van Dam, Damião, Dary, Daul, Davies, Decourrière, Dehousse, De Keyser, Dell'Alba, Della Vedova, De Mita, Deprez, De Rossa, De Sarnez, Descamps, Désir, Deva, De Veyrac, Dhaene, Díez González, Di Lello Finuoli, Dillen, Dimitrakopoulos, Doorn, Dover, Doyle, Dührkop Dührkop, Duhamel, Duin, Dupuis, Ebner, Echerer, Elles, Esclopé, Ettl, Jillian Evans, Robert J.E. Evans, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferreira, Ferrer, Ferri, Fiebiger, Figueiredo, Fiori, Fitzsimons, Flautre, Flesch, Ford, Foster, Fourtou, Frahm, Fraisse, Fruteau, Gahler, Galeote Quecedo, Garaud, García-Margallo y Marfil, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garot, Garriga Polledo, Gasòliba i Böhm, de Gaulle, Gawronski, Gebhardt, Gemelli, Ghilardotti, Gill, Gillig, Gil-Robles Gil-Delgado, Glante, Goepel, Görlach, Gollnisch, Gomolka, González Álvarez, Goodwill, Gorostiaga Atxalandabaso, Graefe zu Baringdorf, Graça Moura, Gröner, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Guy-Quint, Hänsch, Hager, Hannan, Hansenne, Harbour, Hatzidakis, Haug, Hazan, Heaton-Harris, Hedkvist Petersen, Helmer, Hermange, Hernández Mollar, Herranz García, Herzog, Hieronymi, Honeyball, Hortefeux, Howitt, Hudghton, Hughes, Huhne, van Hulten, Hume, Hyland, Iivari, Ilgenfritz, Imbeni, Inglewood, Isler Béguin, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jarzembowski, Jeggle, Jensen, Jöns, Jonckheer, Jové Peres, Junker, Karamanou, Karas, Karlsson, Katiforis, Kaufmann, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Keßler, Khanbhai, Kindermann, Glenys Kinnock, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Korakas, Korhola, Koukiadis, Koulourianos, Krarup, Kratsa-Tsagaropoulou, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kronberger, Kuckelkorn, Kuhne, Kuntz, Lage, Lagendijk, Lalumière, Lambert, Lang, Lange, Langen, Lannoye, Laschet, Lechner, Lehne, Leinen, Linkohr, Lipietz, Lisi, Lombardo, Ludford, Lulling, Lund, Lynne, Maat, Maaten, McAvan, McCarthy, McCartin, MacCormick, McKenna, McMillan-Scott, McNally, Maes, Maij-Weggen, Malliori, Manders, Manisco, Erika Mann, Thomas Mann, Mantovani, Marchiani, Marinho, Marini, Markov, Marques, Martens, Hans-Peter Martin, Hugues Martin, Martinez, Martínez Martínez, Mastella, Mastorakis, Mathieu, Matikainen-Kallström, Mauro, Hans-Peter Mayer, Xaver Mayer, Mayol i Raynal, Medina Ortega, Meijer, Méndez de Vigo, Mendiluce Pereiro, Menéndez del Valle, Mennitti, Menrad, Messner, Miguélez Ramos, Miller, Miranda, Modrow, Mombaur, Monsonís Domingo, Montfort, Moraes, Moreira Da Silva, Morgantini, Morillon, Emilia Franziska Müller, Müller, Mulder, Murphy, Musotto, Musumeci, Myller, Napoletano, Naranjo Escobar, Nassauer, Newton Dunn, Nicholson, Niebler, Nisticò, Nordmann, Obiols i Germà, Ojeda Sanz, Olsson, Ó Neachtain, Onesta, Oomen-Ruijten, Oostlander, Oreja Arburúa, Ortuondo Larrea, Paciotti, Pack, Paisley, Pannella, Papayannakis, Parish, Pasqua, Pastorelli, Patakis, Patrie, Paulsen, Pérez Álvarez, Roy Perry, Pesälä, Pex, Piecyk, Piétrasanta, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Pittella, Plooij-van Gorsel, Podestà, Pohjamo, Poignant, Pomés Ruiz, Poos, Prets, Procacci, Pronk, Provan, Puerta, Purvis, Queiró, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Randzio-Plath, Rapkay, Raymond, Read, Ribeiro e Castro, Ries, Riis-Jørgensen, Ripoll y Martínez de Bedoya, Rocard, Rod, Rodríguez Ramos, de Roo, Rothe, Roure, Rovsing, Rübig, Rühle, Rutelli, Sacconi, Sacrédeus, Saint-Josse, Sakellariou, Salafranca Sánchez-Neyra, Sandberg-Fries, Sandbæk, Sanders-ten Holte, Santini, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Sbarbati, Scarbonchi, Schaffner, Scheele, Schleicher, Herman Schmid, Olle Schmidt, Schmitt, Schnellhardt, Schörling, Ilka Schröder, Jürgen Schröder, Schroedter, Schulz, Schwaiger, Seppänen, Simpson, Sjöstedt, Skinner, Smet, Sörensen, Sommer, Sornosa Martínez, Souchet, Souladakis, Sousa Pinto, Staes, Stenmarck, Sterckx, Stevenson, Stihler, Stirbois, Stockton, Sudre, Sumberg, Suominen, Swiebel, Swoboda, Sørensen, Terrón i Cusí, Theato, Theorin, Thomas-Mauro, Thorning-Schmidt, Thors, Thyssen, Titford, Titley, Torres Marques, Trakatellis, Trentin, Tsatsos, Turchi, Turco, Turmes, Vachetta, Väyrynen, Vairinhos, Valdivielso de Cué, Valenciano Martínez-Orozco, Vallvé, Van Brempt, Van Hecke, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vattimo, Veltroni, Vermeer, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Virrankoski, Voggenhuber, Volcic, Wachtmeister, Wallis, Walter, Watts, Weiler, Wenzel-Perillo, Whitehead, Wieland, Wiersma, Wijkman, von Wogau, Wuori, Wynn, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimeray, Zimmerling, Zissener, Zorba, Zrihen
Observateurs
Bastys Mindaugas, Bielan Adam, Bobelis Kazys Jaunutis, Brejc Mihael, Chronowski Andrzej, Ciemniak Grażyna, Cybulski Zygmunt, Czinege Imre, Drzężla Bernard, Ékes József, Fazakas Szabolcs, Gawłowski Andrzej, Germič Ljubo, Gruber Attila, Grzebisz-Nowicka Zofia, Gurmai Zita, Gyürk András, Holáň Vilém, Kalisz Ryszard, Kelemen András, Kiršteins Aleksandrs, Kłopotek Eugeniusz, Klukowski Wacław, Konečná Kateřina, Kósa Kovács Magda, Kowalska Bronisława, Kreitzberg Peeter, Kriščiūnas Kęstutis, Kroupa Daniel, Kuzmickas Kęstutis, Kvietkauskas Vytautas, Lachnit Petr, Laštůvka Vladimír, Lewandowski Janusz Antoni, Lisak Janusz, Litwiniec Bogusław, Lydeka Arminas, Maldeikis Eugenijus, Mallotová Helena, Manninger Jenő, Maštálka Jiří, Matsakis Marios, Attard-Montalto John, Oleksy Józef, Őry Csaba, Pasternak Agnieszka, Peterle Alojz, Pieniążek Jerzy, Plokšto Artur, Podgórski Bogdan, Pospíšil Jiří, Protasiewicz Jacek, Rouček Libor, Rutkowski Krzysztof, Savi Toomas, Sefzig Luděk, Smorawiński Jerzy, Surján László, Szájer József, Szczygło Aleksander, Tabajdi Csaba, Valys Antanas, Vareikis Egidijus, Vėsaitė Birutė, Veteška Viliam, Wenderlich Jerzy, Widuch Marek, Wikiński Marek, Wittbrodt Edmund, Wojciechowski Janusz, Żenkiewicz Marian,
BILAG I
AFSTEMNINGSRESULTATER
Tegnforklaring
|
+ |
vedtaget |
|
- |
forkastet |
|
↓ |
bortfaldt |
|
R |
taget tilbage |
|
AN |
afstemning ved navneopråb (for, imod, hverken/eller) |
|
VE (..., ..., ...) |
elektronisk afstemning (for, imod, hverken/eller) |
|
div |
opdelt afstemning |
|
vs |
særskilt afstemning |
|
æf. |
ændringsforslag |
|
AC |
kompromisændringsforslag |
|
PC |
tilsvarende tekstdel |
|
S |
tekstdel udgår |
|
= |
identiske ændringsforslag |
|
§ |
punkt/stk. |
|
art |
artikel |
|
cons. |
betragtning/punkt |
|
PR |
beslutningsforslag |
|
PRC |
fælles beslutningsforslag |
|
SEC |
hemmelig afstemning |
1. Tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne ***I
Betænkning: CAVERI (A5-0222/2003)
|
Angående |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
enkelt afstemning |
|
+ |
|
2. Overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser ***II
Indstilling ved andenbehandling: PAULSEN (A5-0194/2003)
|
Angående |
AN/VE — bemærkninger |
|
godkendelse uden afstemning |
erklæret for godkendt |
3. Beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg ***II
Indstilling ved andenbehandling: JACKSON (A5-0185/2003)
|
Angående |
AN/VE — bemærkninger |
|
godkendelse uden afstemning |
erklæret for godkendt |
4. Fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi ***II
Indstilling ved andenbehandling (i form af en skrivelse): NISTICO (C5-0130/2003)
|
Angående |
AN/VE — bemærkninger |
|
godkendelse uden afstemning |
erklæret for godkendt |
5. Visum til OL-deltagere i Athen i 2004 *
Betænkning: MATIKAINEN-KALLSTRÖM (A5-0211/2003)
|
Angående |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
enkelt afstemning |
|
+ |
|
6. Fiskeressourcerne i Middelhavet
Betænkning: LISI (A5-0171/2003)
|
Angående |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
enkelt afstemning |
|
+ |
|
7. Strukturfondene (2001)
Betænkning: MARKOV (A5-0186/2003)
|
Angående |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
enkelt afstemning |
|
+ |
|
8. Samhørighedsfonden (2001)
Betænkning: SCALLON (A5-0184/2003)
|
Angående |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
enkelt afstemning |
|
+ |
|
9. Bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser ***II
Indstilling ved andenbehandling: PAULSEN (A5-0195/2003)
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
tekst som helhed |
blok nr. 1 |
korr.udv. + 5 politiske grupper |
AN |
+ |
473, 3, 6 |
|
blok nr. 2 |
korr. udv. |
|
- |
|
Blok nr. 1 = æf. 2 (ENVI) + 6-10 inkl. (PSE, PPE/DE, ELDR, Verts/ALE og GUE/NGL)
Blok nr. 2 = æf. 1, 3, 4 og 5 (ENVI)
Anmodning om AN,
ELDR Blok nr. 1
10. Risikoen for større uheld med farlige stoffer ***II
Indstilling ved andenbehandling: LISI (A5-0198/2003)
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et |
4 8 10-11 |
korr. udv. |
|
+ |
|
|
ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning |
1 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
2 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
3 |
korr. udv. |
vs/VE |
- |
280, 187, 2 |
|
|
5 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
6 |
korr. udv. |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
- |
|
|||
|
7 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
9 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
12 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
efter § 3 |
13 |
GUE/NGL + Verts/ALE + Sornosa |
|
- |
|
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE: æf. 2, 1, 3, 12, 5, 7, 9,
PSE: æf. 1, 2
ELDR: æf. 7
Anmodning om opdelt afstemning
PPE-DE
æf. 6
1. del: indtil »... afbødende virkninger«
2. del: resten
11. Fodertilsætningsstoffer ***II
Indstilling ved andenbehandling: KEPPELHOFF-WIECHERT (A5-0176/2003)
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et |
2-4 8 11-12 |
korr. udv. |
|
- |
|
|
ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning |
7 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
9 |
korr. udv. |
vs |
+ |
|
|
|
tekst som helhed |
Blok 1 |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
Blok 2 |
|
|
↓ |
|
|
|
1, 5, 6 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
10 |
korr. udv. |
vs |
↓ |
|
|
|
13 |
korr. udv. |
vs |
↓ |
|
Blok nr. 1 = æf. 14-20
Blok nr. 2 = æf. 1, 5, 6, 10 og 13
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE: æf. 7, 9
EDD: æf. 10, 13
12. Ændringsbudget nr. 1/2003 (ændringsforslag)
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
B3-3065 (PRINCE) |
2 |
korr. udv. |
|
+ |
|
Ændringsforslag 1 fra PECH var blevet forkastet i Budgetudvalget og var ikke blevet genfremsat inden udløbet af den fastsatte frist.
13. Ændringsbudget nr. 1/2003 (beslutning)
Betænkning: FÄRM (A5-0173/2003)
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
efter § 3 |
4 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
§ 4 |
5 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
efter cons F |
3 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
Æf. 1 og 2 var annulleret.
14. Vedtægt for og finansiering af europæiske politiske partier ***I
Betænkning: LEINEN (A5-0170/2003)
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
forslag til forkastelse |
41 |
EDD |
AN |
- |
110, 371, 8 |
|
ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et |
1 8 10-11 14-16 18-21 23-24 |
korr. udv. |
|
- |
|
|
art. 2 |
AC 49 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
art. 3 |
27 |
UEN |
|
- |
|
|
AC 50 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
|
art 3, overskrift og § 1 |
12 pc |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
33 |
Verts/ALE |
|
↓ |
|
|
|
art. 3, § 2 |
pc |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
42 |
PPE-DE |
|
↓ |
|
|
|
39 |
PPE-DE |
|
↓ |
|
|
|
resten af art. 3 |
12 pc |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
art. 4 |
28 |
UEN |
|
- |
|
|
48 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
|
34 |
Verts/ALE |
AN |
- |
115, 357, 6 |
|
|
AC 51 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
|
13 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
37 |
ELDR |
|
↓ |
|
|
|
43 |
PPE-DE |
|
- |
|
|
|
art. 5 |
AC 52 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
AN |
+ |
394, 71, 22 |
|
art. 6 |
AC 53 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
art. 7 |
AC 54 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
17 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
44 |
PPE-DE |
|
↓ |
|
|
|
art. 8 |
AC 55 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
art 9 — som helhed |
AC 56 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
art. 9, § 1 |
35 pc |
Verts/ALE |
|
↓ |
|
|
29 |
UEN |
|
↓ |
|
|
|
art. 9, § 2 |
30 S |
UEN |
|
↓ |
|
|
35 pc |
Verts/ALE |
|
↓ |
|
|
|
art. 9, efter § 2 |
47 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
art. 10 |
AC 57 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
efter art. 10 |
36 |
ELDR |
|
- |
|
|
31 |
UEN |
|
- |
|
|
|
22 |
korr. udv. |
|
- |
|
|
|
efter art. 10 |
AC 58 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
art. 11 |
AC 59 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
før cons 1 |
25 |
UEN |
|
- |
|
|
26 |
UEN |
|
- |
|
|
|
§ 1 |
AC 60 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
38 |
PPE-DE |
|
↓ |
|
|
|
45 |
Verts/ALE |
AN |
↓ |
|
|
|
2 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
§ 2 |
AC 61 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
§ 3 |
AC 62 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
VE |
+ |
417, 49,1 5 |
|
3 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
§ 4 |
AC 63 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
4 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
efter § 4 |
32 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
§ 5 |
AC 64 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
§ 6 |
AC 65 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
5 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
§ 7 |
AC 66 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
6 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
§ 8 |
AC 67 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
7 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
efter § 8 |
AC 68 — AC 74 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
efter cons 8 |
AC 75 |
PSE + PPE-DE + ELDR |
|
+ |
|
|
40 |
PPE-DE |
|
↓ |
|
|
|
9 |
korr. udv. |
|
↓ |
|
|
|
46 |
Verts/ALE |
AN |
- |
94, 377, 11 |
|
|
afstemning: ændret forslag |
|
+ |
|
||
|
afstemning: lovgivningsmæssig beslutning |
AN |
+ |
345, 102, 34 |
||
AC52 (art 5): procentsatsen i sidste afsnit skulle være »40 %« (og ikke »45 %«)
M. Van den BERG var ligeledes underskriver af æf. 34.
Anmodning om AN,
PSE: endelig afstemning
Verts/ALE: æf. 34, 45, 46, 52AC, endelig afstemning
EDD: æf. 41, endelig afstemning
15. Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber *
Betænkning: HARBOUR/MEDINA ORTEGA (A5-0069/2003)
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
forslag til lovgivningsmæssig beslutning |
|||||
|
§ 3 |
81/ændr |
PPE-DE + PSE |
|
+ |
|
|
§ 4 |
82/rév S |
PPE-DE + PSE |
|
+ |
|
|
§ 5 |
83/ændr |
PPE-DE + PSE |
|
+ |
|
|
afstemning: lovgivningsmæssig beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
Afstemningen om forslag til lovgivningsmæssig beslutning havde fundet sted på mødet den 27. marts 2003.
16. Transatlantisk partnerskab
Forslag til beslutning (B5-0319/2003)
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
PR B5-0319/2003 (AFET) |
|||||
|
§ 3 |
17 |
PSE |
|
+ |
|
|
2 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
|
§ 4 |
15 |
PSE |
|
+ |
|
|
efter punkt 4 |
27 |
UEN |
VE |
+ |
249, 200, 6 |
|
underoverskrift før § 5 |
6 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
§ 5 |
3 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
3 |
+ |
|
|||
|
§ 6 |
4 = 19 = |
Verts/ALE PSE |
|
+ |
|
|
§ 7 |
5 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
§ |
originaltekst |
vs/VE |
+ |
302, 118, 53 |
|
|
§ 8 |
21 |
PSE |
|
+ |
|
|
13 |
ELDR |
|
↓ |
|
|
|
efter § 8 |
23 |
ELDR |
|
+ |
|
|
22 |
PSE |
|
↓ |
|
|
|
§ 14 |
|
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
efter § 14 |
14 |
ELDR |
|
+ |
|
|
efter § 15 |
mntl. æf. |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
§ 16 |
7 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
§ |
originaltekst |
div |
|
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
efter § 16 |
8 |
Verts/ALE |
AN |
- |
124, 339, 12 |
|
§ 17 |
16 |
PSE |
|
+ |
328, 97, 10 |
|
§ 18 |
9 |
Verts/ALE |
VE |
+ |
372, 80, 21 |
|
efter § 18 |
10 |
Verts/ALE |
AN |
- |
229, 231, 16 |
|
§ 19 |
|
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 20 |
|
originaltekst |
|
+ |
ændret mundtligt |
|
§ 23 |
|
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 24 |
|
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2 |
+ |
|
|||
|
§ 26 |
26 |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
efter § 27 |
11 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
efter § 28 |
12 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
efter henvisning 9 |
18 |
PSE |
|
+ |
|
|
cons D |
25 |
ELDR |
|
+ |
|
|
efter cons D |
1 |
Verts/ALE |
VE |
+ |
223, 213, 5 |
|
cons E |
§ |
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
cons H |
24 |
ELDR |
|
+ |
|
|
20 |
PSE |
|
↓ |
|
|
|
afstemning: beslutning (som helhed) |
VE |
+ |
303, 109, 47 |
||
PR B5-0284/2003 var taget tilbage af UEN-Gruppen.
Anmodning om AN,
Verts/ALE: æf. 10, 16
Anmodning om særskilt afstemning
PSE: cons E
Verts/ALE: § 19, 23, 24
UEN: cons E, § 5, 7, 14
Anmodning om opdelt afstemning
PSE, Verts/ALE
§ 5
1. del: teksten uden ordene »og at dette kræver ... diplomatisk tjeneste«
2. del: disse ord uden ordene »både i forbindelse med udenrigshandel«
3. del: disse ord
§ 16
1. del: teksten uden ordene »omfattende gennemførelse af et transatlantisk marked«
2. del: disse ord
UEN
§ 24
1. del: teksten uden ordene »og at den fælles ... styrke NATO«
2. del: disse ord
Diverse
M. Oostlander havde stillet et mundtligt ændringsforslag til § 20: »understreger ... kræver en løbende dialog mellem de transatlantiske partnere «
M. Swoboda havde stillet et mundtligt ændringsforslag med henblik på at indsætte et nyt punkt 15 a: » glæder sig over aftalen af 16. juni 2003 om en ændring af gennemførelsesaftalen mellem De Forenede Staters engergiministerium og Kommissionen vedrørende ikke-nuklear energi samt videnskabeligt og teknologisk samarbejde om brændselsceller, hvilket skulle forbedre mulighederne for at finde en langsigtet løsning på verdens energi- og transportproblemer. «
Diverse:
PSE-Gruppen havde foreslået at bytte om på § 18 og 19.
Formanden havde konstateret, at der ikke var indsigelser mod dette forslag.
17. En åben metode til koordinering af Fællesskabets indvandringspolitik og integration af migrationsanliggender
Betænkning: TERRÓN I CUSI (A5-0224/2003)
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
§ 29 |
|
originaltekst |
div |
|
|
|
1 |
+ |
|
|||
|
2/AN |
+ |
243, 205, 7 |
|||
|
§ 32 |
|
originaltekst |
vs/VE |
+ |
225, 202, 5 |
|
§ 50 |
|
originaltekst |
vs/VE |
+ |
227, 204, 5 |
|
§ 51 |
|
originaltekst |
vs/VE |
+ |
227, 204,9 |
|
cons N |
|
originaltekst |
vs |
- |
|
|
afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
Anmodning om AN
PPE-DE: § 29 [2. del]
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE: § 32, 50, 51
PSE: cons N
Anmodning om opdelt afstemning
PPE-DE
§ 29
1. del: indtil »... politisk karakter«
2. del: resten
18. Gennemførelse af FN's program til bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben
Forslag til beslutning (B5-0312, 0313, 0314, 0315, 0316 og 0317/2003
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
PRC RC5-0312/2003/rev2 (PPE-DE, PSE, ELDR, GUE/NGL, Verts/ALE, UEN, EDD) |
|||||
|
cons F |
|
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
|
PR fra de politiske grupper |
|||||
|
B5-0312/2003 |
|
PPE-DE: |
|
↓ |
|
|
B5-0313/2003 |
|
Verts/ALE |
|
↓ |
|
|
B5-0314/2003 |
|
GUE/NGL |
|
↓ |
|
|
B5-0315/2003 |
|
UEN |
|
↓ |
|
|
B5-0316/2003 |
|
ELDR |
|
↓ |
|
|
B5-0317/2003 |
|
PSE |
|
↓ |
|
Anmodning om særskilt afstemning
UEN: cons F i PRC
19. Energisamarbejde med udviklingslandene
Betænkning: WIJKMAN (A5-0196/2003)
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
§ 1 |
6 |
GUE/NGL |
|
+ |
ændret mundtligt |
|
§ 5 |
3 |
PPE-DE |
div |
|
|
|
1/VE |
+ |
296, 116, 8 |
|||
|
2/VE |
+ |
207, 200, 8 |
|||
|
§ 18 |
4 |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
§ 24 |
7 |
GUE/NGL |
|
- |
|
|
§ 25 |
5 S |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
cons F |
1 |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
cons N |
2 S |
PPE-DE |
|
+ |
|
|
afstemning: beslutning (som helhed) |
AN |
+ |
408, 8, 33 |
||
Anmodning om AN,
PPE-DE: endelig afstemning
Anmodning om opdelt afstemning
Verts/ALE
æf. 3
1. del: indtil »... overkommelig pris«
2. del: resten
Diverse
Ordføreren havde foreslået et mundtligt ændringsforslag til æf. 6: »mener, ... og derfor udgør en økonomisk og social rettighed ; hilser ...«
20. Beskyttelse og bevarelse af havmiljøet
Betænkning: GONZALES ALVAREZ (A5-0158/2003)
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
§ 3, efter led 6 |
1 |
GUE/NGL |
VE |
+ |
234, 175, 7 |
|
afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
21. Det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA)
Betænkning: POLI BORTONE (A5-0199/2003)
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
§ 8 |
1 |
Verts/ALE |
VE |
+ |
228,167,4 |
|
§ 19 |
2 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
efter § 20 |
3 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
5 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
|
efter § 22 |
4 |
Verts/ALE |
|
- |
|
|
§ 25 |
|
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 26 |
|
originaltekst |
vs/VE |
+ |
211, 179, 5 |
|
§ 27 |
|
originaltekst |
vs/VE |
+ |
224, 189,6 |
|
§ 28 |
|
originaltekst |
vs |
+ |
|
|
§ 29 |
|
originaltekst |
vs/VE |
- |
190, 220, 10 |
|
§ 30 |
|
originaltekst |
vs |
- |
|
|
§ 31 |
|
originaltekst |
vs/VE |
+ |
224, 191, 4 |
|
§ 32 |
|
originaltekst |
vs/VE |
+ |
226, 191, 5 |
|
§ 33 |
|
originaltekst |
vs/VE |
+ |
223, 196, 6 |
|
afstemning: beslutning (som helhed) |
AN |
+ |
363, 13, 14 |
||
Anmodning om AN,
PPE-DE: endelig afstemning
Anmodning om særskilt afstemning
PPE-DE: § 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33
PSE: § 25, 29, 30
UEN: § 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33
22. Begrænsning af genudsætning af fisk
Betænkning: BUSK (A5-0163/2003)
|
Angående |
æf. nr. |
fra |
AN, osv. |
resultat |
AN/VE — bemærkninger |
|
§ 7 |
1 |
ELDR |
|
+ |
|
|
afstemning: beslutning (som helhed) |
|
+ |
|
||
Æf. 1 får følgende ordlyd:
7. henstiller, at det under overholdelse af de nødvendige restriktioner sikres, at fisk i stedet for at gå til spilde ved genudsætning i stedet anvendes til fremstilling af fiskemel og -olie, og at Kommissionen foreslår foranstaltninger, herunder en reguleringsramme og økonomiske incitamenter, til fremme heraf;
BILAG II
RESULTAT AF AFSTEMNINGERNE VED NAVNEOPRÅB
1. Indstilling Paulsen A5-0195/2003
Ja-stemmer: 473
EDD: Abitbol, Andersen, Belder, Bernié, Blokland, Butel, Coûteaux, van Dam, Esclopé, Mathieu, Raymond, Saint-Josse, Sandbæk
ELDR: Andreasen, André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, van den Bos, Busk, Clegg, Davies, Flesch, Gasòliba i Böhm, Huhne, Jensen, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Mulder, Newton Dunn, Nordmann, Olsson, Paulsen, Pesälä, Plooij-van Gorsel, Pohjamo, Procacci, Ries, Rutelli, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Thors, Väyrynen, Vallvé, Van Hecke, Vermeer, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Ainardi, Alavanos, Bakopoulos, Bertinotti, Blak, Boudjenah, Brie, Caudron, Dary, Fiebiger, Figueiredo, Frahm, Fraisse, González Álvarez, Herzog, Jové Peres, Kaufmann, Korakas, Koulourianos, Krarup, Manisco, Markov, Meijer, Miranda, Modrow, Morgantini, Papayannakis, Patakis, Puerta, Scarbonchi, Schmid Herman, Schröder Ilka, Seppänen, Sjöstedt, Vachetta
NI: Beysen, Della Vedova, Dupuis, Garaud, Gorostiaga Atxalandabaso, Hager, Ilgenfritz, Kronberger, Paisley, Souchet, Turco
PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Arvidsson, Atkins, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Balfe, Banotti, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Beazley, Bodrato, Böge, Bourlanges, Bowis, Bradbourn, Brunetta, Bushill-Matthews, Callanan, Camisón Asensio, Cederschiöld, Chichester, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Costa Raffaele, Cunha, Cushnahan, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, Deva, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Dover, Doyle, Ebner, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Ferri, Florenz, Foster, Fourtou, Gahler, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garriga Polledo, Gemelli, Gil-Robles Gil-Delgado, Goepel, Gomolka, Goodwill, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hannan, Hansenne, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Helmer, Hermange, Hernández Mollar, Herranz García, Hieronymi, Hortefeux, Inglewood, Jarzembowski, Jeggle, Karas, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Khanbhai, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Langen, Laschet, Lechner, Lehne, Liese, Lisi, Lombardo, Maat, McCartin, McMillan-Scott, Maij-Weggen, Mann Thomas, Marini, Marques, Martens, Martin Hugues, Mastella, Matikainen-Kallström, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Montfort, Moreira Da Silva, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Nicholson, Niebler, Nisticò, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Oreja Arburúa, Pack, Parish, Pastorelli, Pérez Álvarez, Perry, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Pomés Ruiz, Pronk, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Rovsing, Rübig, Sacrédeus, Salafranca Sánchez-Neyra, Santini, Scallon, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schwaiger, Smet, Sommer, Stenmarck, Stenzel, Stevenson, Stockton, Sudre, Sumberg, Suominen, Tannock, Theato, Thyssen, Trakatellis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Wachtmeister, Wenzel-Perillo, Wieland, Wijkman, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener
PSE: Baltas, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Berger, Bösch, Boselli, Bullmann, van den Burg, Campos, Carlotti, Carnero González, Carraro, Carrilho, Casaca, Cashman, Cercas, Colom i Naval, Corbett, Corbey, Dehousse, De Keyser, De Rossa, Désir, Dührkop Dührkop, Duhamel, Duin, Ettl, Evans Robert J.E., Ferreira, Ford, Fruteau, Garot, Gebhardt, Ghilardotti, Gill, Gillig, Glante, Görlach, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Honeyball, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Imbeni, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jöns, Junker, Karamanou, Karlsson, Katiforis, Keßler, Kindermann, Kinnock, Koukiadis, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuckelkorn, Kuhne, Lage, Lalumière, Lange, Leinen, Linkohr, Lund, McAvan, McCarthy, McNally, Malliori, Mann Erika, Marinho, Martin Hans-Peter, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Mendiluce Pereiro, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Paciotti, Patrie, Piecyk, Pittella, Poos, Prets, Randzio-Plath, Rapkay, Read, Rocard, Rodríguez Ramos, Rothe, Rothley, Roure, Ruffolo, Sacconi, Sakellariou, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Scheele, Schulz, Simpson, Skinner, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Swoboda, Terrón i Cusí, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Trentin, Tsatsos, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Van Brempt, Van Lancker, Vattimo, Veltroni, Volcic, Walter, Watts, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Zimeray, Zorba
UEN: Andrews, Berlato, Bigliardo, Camre, Caullery, Collins, Hyland, Marchiani, Ó Neachtain, Pasqua, Poli Bortone, Queiró, Ribeiro e Castro, Thomas-Mauro, Turchi
Verts/ALE: Aaltonen, Ahern, Auroi, Bautista Ojeda, Boumediene-Thiery, Bouwman, Breyer, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Echerer, Evans Jillian, Frassoni, Gahrton, Graefe zu Baringdorf, Hudghton, Isler Béguin, Jonckheer, Lagendijk, Lambert, Lannoye, Lipietz, MacCormick, Maes, Messner, Onesta, Ortuondo Larrea, Piétrasanta, Rod, de Roo, Rühle, Schroedter, Sörensen, Staes, Voggenhuber, Wuori, Wyn
Nej-stemmer: 3
EDD: Booth, Kuntz, Titford
Hverken eller: 6
NI: Berthu, de Gaulle, Gollnisch, Lang, Stirbois
PPE-DE: Fiori
2. Betænkning af Leinen A5-0170/2003
Ja-stemmer: 110
EDD: Abitbol, Andersen, Belder, Bernié, Blokland, Booth, Butel, van Dam, Esclopé, Kuntz, Mathieu, Raymond, Saint-Josse, Sandbæk, Titford
ELDR: Davies, Ludford, Lynne, Nordmann, Pesälä, Pohjamo, Riis-Jørgensen, Sørensen, Väyrynen
GUE/NGL: Alavanos, Bertinotti, Blak, Dary, Frahm, Korakas, Krarup, Meijer, Patakis, Schmid Herman, Seppänen, Sjöstedt
NI: Berthu, Borghezio, Claeys, Della Vedova, Dillen, Dupuis, Garaud, de Gaulle, Gollnisch, Ilgenfritz, Kronberger, Lang, Souchet, Stirbois, Turco
PPE-DE: Arvidsson, Atkins, Balfe, Beazley, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Callanan, Cederschiöld, Chichester, Deva, Dover, Foster, Goodwill, Grönfeldt Bergman, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Helmer, Hieronymi, Inglewood, Khanbhai, McMillan-Scott, Mastella, Matikainen-Kallström, Mennitti, Nicholson, Nisticò, Oreja Arburúa, Parish, Perry, Pisicchio, Purvis, Rovsing, Sacrédeus, Scallon, Stenmarck, Stevenson, Stockton, Sumberg, Tannock, Van Orden, Villiers, Wachtmeister
PSE: Ceyhun, Hughes, Lund, McNally, Marinho, Martin Hans-Peter, Van Brempt
UEN: Camre, Caullery, Marchiani, Pasqua, Ribeiro e Castro, Thomas-Mauro
Verts/ALE: Gahrton, Schörling
Nej-stemmer: 371
ELDR: André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, van den Bos, Clegg, Flesch, Gasòliba i Böhm, Maaten, Manders, Monsonís Domingo, Mulder, Newton Dunn, Olsson, Paulsen, Plooij-van Gorsel, Procacci, Ries, Rutelli, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Thors, Vallvé, Van Hecke, Vermeer, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Ainardi, Bakopoulos, Boudjenah, Brie, Caudron, Fiebiger, Figueiredo, Fraisse, González Álvarez, Herzog, Jové Peres, Kaufmann, Koulourianos, Manisco, Markov, Modrow, Morgantini, Papayannakis, Puerta, Scarbonchi, Vachetta
NI: Beysen, Gorostiaga Atxalandabaso, Hager, Paisley
PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Banotti, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Bodrato, Böge, von Boetticher, Bourlanges, Brunetta, Camisón Asensio, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Cunha, Cushnahan, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Ebner, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Ferri, Fiori, Florenz, Fourtou, Gahler, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Gil-Robles Gil-Delgado, Goepel, Gomolka, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hansenne, Hatzidakis, Hermange, Hernández Mollar, Herranz García, Hortefeux, Jarzembowski, Jeggle, Karas, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Kratsa-Tsagaropoulou, Langen, Laschet, Lechner, Lehne, Liese, Lisi, Lombardo, McCartin, Maij-Weggen, Mann Thomas, Marini, Marques, Martens, Martin Hugues, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Menrad, Mombaur, Montfort, Moreira Da Silva, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Niebler, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Pack, Pastorelli, Pérez Álvarez, Pex, Pirker, Piscarreta, Podestà, Pomés Ruiz, Pronk, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Rübig, Salafranca Sánchez-Neyra, Santini, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schwaiger, Smet, Sommer, Stenzel, Sudre, Suominen, Theato, Thyssen, Trakatellis, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Wenzel-Perillo, Wieland, Wijkman, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener
PSE: Adam, Aparicio Sánchez, Baltas, Barón Crespo, Berès, van den Berg, Berger, Bösch, Boselli, Bullmann, van den Burg, Campos, Carlotti, Carraro, Carrilho, Casaca, Cashman, Cercas, Colom i Naval, Corbett, Corbey, Dehousse, De Keyser, De Rossa, Désir, Dührkop Dührkop, Duhamel, Duin, Ettl, Evans Robert J.E., Ferreira, Ford, Fruteau, Garot, Gebhardt, Ghilardotti, Gill, Gillig, Glante, Görlach, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Honeyball, Howitt, van Hulten, Hume, Iivari, Imbeni, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Junker, Karlsson, Katiforis, Keßler, Kindermann, Kinnock, Koukiadis, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuckelkorn, Kuhne, Lage, Lalumière, Leinen, Linkohr, McAvan, McCarthy, Malliori, Mann Erika, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Mendiluce Pereiro, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Paciotti, Patrie, Piecyk, Pittella, Poos, Prets, Randzio-Plath, Rapkay, Read, Rocard, Rodríguez Ramos, Rothe, Rothley, Roure, Ruffolo, Sacconi, Sakellariou, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Scheele, Schmid Gerhard, Schulz, Simpson, Skinner, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Swoboda, Terrón i Cusí, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Trentin, Tsatsos, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vattimo, Volcic, Walter, Watts, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Zimeray, Zorba
UEN: Andrews, Berlato, Bigliardo, Collins, Hyland, Ó Neachtain, Poli Bortone, Turchi
Verts/ALE: Aaltonen, Ahern, Auroi, Bautista Ojeda, Boumediene-Thiery, Bouwman, Breyer, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Echerer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, Hudghton, Isler Béguin, Jonckheer, Lagendijk, Lambert, Lannoye, Lipietz, MacCormick, Maes, Mayol i Raynal, Messner, Onesta, Ortuondo Larrea, Piétrasanta, Rod, de Roo, Rühle, Schroedter, Sörensen, Staes, Voggenhuber, Wuori, Wyn
Hverken eller: 8
EDD: Coûteaux
ELDR: Andreasen, Huhne, Jensen
GUE/NGL: Schröder Ilka
PPE-DE: Costa Raffaele, Konrad
UEN: Queiró
3. Betænkning af Leinen A5-0170/2003
Ja-stemmer: 115
EDD: Abitbol, Andersen, Bernié, Butel, Coûteaux, Esclopé, Kuntz, Mathieu, Raymond, Saint-Josse, Sandbæk
ELDR: Mulder, Sanders-ten Holte, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Ainardi, Alavanos, Bakopoulos, Bertinotti, Blak, Boudjenah, Brie, Caudron, Fiebiger, Figueiredo, Frahm, Fraisse, González Álvarez, Herzog, Jové Peres, Kaufmann, Korakas, Koulourianos, Krarup, Manisco, Markov, Meijer, Miranda, Modrow, Morgantini, Papayannakis, Patakis, Puerta, Scarbonchi, Schmid Herman, Seppänen, Sjöstedt, Vachetta
NI: Berthu, Della Vedova, Dupuis, Souchet, Turco
PPE-DE: Wenzel-Perillo
PSE: Berès, Campos, Cashman, De Keyser, Désir, Duhamel, Ferreira, Fruteau, Garot, Gillig, Guy-Quint, Hazan, Lalumière, Lund, McNally, Martin Hans-Peter, Mendiluce Pereiro, Patrie, Terrón i Cusí, Valenciano Martínez-Orozco, Van Brempt, Van Lancker
Verts/ALE: Aaltonen, Ahern, Auroi, Bautista Ojeda, Boumediene-Thiery, Bouwman, Breyer, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Echerer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Gahrton, Graefe zu Baringdorf, Hudghton, Isler Béguin, Lagendijk, Lambert, Lannoye, Lipietz, MacCormick, Maes, Mayol i Raynal, Messner, Onesta, Ortuondo Larrea, Piétrasanta, Rod, de Roo, Schörling, Schroedter, Sörensen, Staes, Turmes, Voggenhuber, Wuori, Wyn
Nej-stemmer: 357
EDD: Belder, Blokland, Booth, van Dam, Titford
ELDR: Andreasen, André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, van den Bos, Busk, Clegg, Davies, Flesch, Gasòliba i Böhm, Huhne, Jensen, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Newton Dunn, Nordmann, Olsson, Paulsen, Pesälä, Plooij-van Gorsel, Pohjamo, Procacci, Ries, Riis-Jørgensen, Rutelli, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Sørensen, Thors, Väyrynen, Vallvé, Van Hecke, Vermeer
NI: Beysen, Borghezio, Claeys, Dillen, Garaud, de Gaulle, Gollnisch, Ilgenfritz, Lang, Stirbois
PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Arvidsson, Atkins, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Balfe, Banotti, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Beazley, Bodrato, Böge, von Boetticher, Bowis, Bradbourn, Brunetta, Bushill-Matthews, Callanan, Camisón Asensio, Cederschiöld, Chichester, Cocilovo, Coelho, Cunha, Cushnahan, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, Deva, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Dover, Doyle, Ebner, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Ferri, Fiori, Florenz, Foster, Fourtou, Gahler, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Gil-Robles Gil-Delgado, Goepel, Gomolka, Goodwill, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hannan, Hansenne, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Helmer, Hermange, Herranz García, Hieronymi, Hortefeux, Inglewood, Jarzembowski, Jeggle, Karas, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Khanbhai, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Langen, Laschet, Lechner, Lehne, Liese, Lisi, Lombardo, Maat, McCartin, McMillan-Scott, Maij-Weggen, Mann Thomas, Marini, Marques, Martens, Martin Hugues, Mastella, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Montfort, Moreira Da Silva, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Nicholson, Niebler, Nisticò, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Oreja Arburúa, Pack, Parish, Pastorelli, Pérez Álvarez, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Pomés Ruiz, Pronk, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Rovsing, Rübig, Salafranca Sánchez-Neyra, Santini, Scallon, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schwaiger, Smet, Sommer, Stenmarck, Stenzel, Stevenson, Stockton, Sudre, Suominen, Tannock, Theato, Thyssen, Trakatellis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Wachtmeister, Wieland, Wijkman, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener
PSE: Adam, Aparicio Sánchez, Baltas, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berger, Bösch, Boselli, Bullmann, van den Burg, Carlotti, Carraro, Carrilho, Casaca, Cercas, Ceyhun, Colom i Naval, Corbett, Corbey, Dehousse, De Rossa, Dührkop Dührkop, Duin, Ettl, Evans Robert J.E., Ford, Gebhardt, Ghilardotti, Gill, Görlach, Gröner, Hänsch, Haug, Honeyball, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Imbeni, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jöns, Junker, Karamanou, Karlsson, Katiforis, Kindermann, Kinnock, Koukiadis, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuckelkorn, Kuhne, Lage, Lange, Leinen, Linkohr, McAvan, McCarthy, Malliori, Mann Erika, Marinho, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Paciotti, Piecyk, Pittella, Poos, Randzio-Plath, Rapkay, Read, Rocard, Rodríguez Ramos, Rothe, Rothley, Roure, Sacconi, Sakellariou, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Scheele, Schmid Gerhard, Schulz, Simpson, Skinner, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Swoboda, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Trentin, Tsatsos, Vairinhos, Vattimo, Volcic, Walter, Watts, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Zimeray, Zorba
UEN: Berlato, Bigliardo, Camre, Caullery, Collins, Hyland, Marchiani, Ó Neachtain, Pasqua, Poli Bortone, Queiró, Ribeiro e Castro, Thomas-Mauro
Hverken eller: 6
GUE/NGL: Schröder Ilka
NI: Kronberger, Paisley
PPE-DE: Costa Raffaele, Matikainen-Kallström
Verts/ALE: Rühle
4. Betænkning af Leinen A5-0170/2003
Ja-stemmer: 394
EDD: Butel
ELDR: Andreasen, André-Léonard, Attwooll, van den Bos, Busk, Clegg, Davies, Flesch, Gasòliba i Böhm, Huhne, Jensen, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Monsonís Domingo, Mulder, Newton Dunn, Nordmann, Olsson, Paulsen, Plooij-van Gorsel, Procacci, Ries, Riis-Jørgensen, Rutelli, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Sørensen, Thors, Väyrynen, Vallvé, Van Hecke, Vermeer, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Ainardi, Alavanos, Bakopoulos, Bertinotti, Boudjenah, Brie, Caudron, Fiebiger, Fraisse, González Álvarez, Herzog, Jové Peres, Kaufmann, Koulourianos, Manisco, Markov, Meijer, Miranda, Modrow, Morgantini, Papayannakis, Puerta, Scarbonchi, Vachetta
NI: Beysen, Della Vedova, Dupuis, Hager, Paisley, Turco
PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Arvidsson, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Banotti, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Bodrato, Böge, von Boetticher, Bourlanges, Brunetta, Camisón Asensio, Cederschiöld, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Cunha, Cushnahan, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Ebner, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Fiori, Fourtou, Gahler, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Gil-Robles Gil-Delgado, Gomolka, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hansenne, Hatzidakis, Hermange, Hernández Mollar, Herranz García, Hieronymi, Hortefeux, Jarzembowski, Karas, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Langen, Laschet, Lehne, Liese, Lisi, Lombardo, Maat, McCartin, Maij-Weggen, Mann Thomas, Marini, Marques, Martens, Martin Hugues, Mastella, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Montfort, Moreira Da Silva, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Niebler, Nisticò, Ojeda Sanz, Oostlander, Oreja Arburúa, Pack, Pastorelli, Pérez Álvarez, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Pomés Ruiz, Pronk, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Rovsing, Rübig, Sacrédeus, Salafranca Sánchez-Neyra, Santini, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schwaiger, Smet, Stenmarck, Stenzel, Sudre, Suominen, Theato, Thyssen, Trakatellis, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Wachtmeister, Wenzel-Perillo, Wieland, Wijkman, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener
PSE: Adam, Aparicio Sánchez, Baltas, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Berger, Bösch, Boselli, Bullmann, van den Burg, Campos, Carlotti, Carraro, Carrilho, Casaca, Cashman, Cercas, Ceyhun, Colom i Naval, Corbett, Corbey, Dehousse, De Keyser, De Rossa, Désir, Dührkop Dührkop, Duhamel, Duin, Ettl, Evans Robert J.E., Ferreira, Ford, Fruteau, Garot, Gebhardt, Ghilardotti, Gill, Gillig, Glante, Görlach, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Imbeni, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jöns, Junker, Karamanou, Karlsson, Katiforis, Keßler, Kindermann, Kinnock, Koukiadis, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuckelkorn, Kuhne, Lage, Lalumière, Lange, Leinen, McAvan, McCarthy, McNally, Malliori, Mann Erika, Marinho, Martin Hans-Peter, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Mendiluce Pereiro, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Paciotti, Patrie, Piecyk, Pittella, Poos, Prets, Randzio-Plath, Rapkay, Read, Rocard, Rodríguez Ramos, Rothe, Rothley, Roure, Ruffolo, Sacconi, Sakellariou, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Scheele, Schmid Gerhard, Schulz, Simpson, Skinner, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Swoboda, Terrón i Cusí, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Trentin, Tsatsos, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Vattimo, Volcic, Walter, Watts, Weiler, Whitehead, Wynn, Zimeray, Zorba
UEN: Andrews, Berlato, Bigliardo, Caullery, Collins, Hyland, Marchiani, Ó Neachtain, Pasqua, Queiró, Ribeiro e Castro, Thomas-Mauro, Turchi
Verts/ALE: Aaltonen, Ahern, Auroi, Bautista Ojeda, Boumediene-Thiery, Bouwman, Breyer, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Echerer, Flautre, Graefe zu Baringdorf, Isler Béguin, Jonckheer, Lagendijk, Lannoye, Lipietz, Messner, Ortuondo Larrea, Piétrasanta, de Roo, Rühle, Schroedter, Sörensen, Staes, Turmes, Voggenhuber, Wuori
Nej-stemmer: 71
EDD: Abitbol, Belder, Bernié, Blokland, Booth, Coûteaux, van Dam, Esclopé, Kuntz, Mathieu, Raymond, Saint-Josse, Titford
ELDR: Boogerd-Quaak
GUE/NGL: Korakas, Patakis, Seppänen
NI: Berthu, Borghezio, Gorostiaga Atxalandabaso, Ilgenfritz, Kronberger, Souchet
PPE-DE: Atkins, Balfe, Beazley, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Callanan, Chichester, Deva, Dover, Foster, Goodwill, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Helmer, Inglewood, Khanbhai, Lechner, McMillan-Scott, Nicholson, Oomen-Ruijten, Parish, Perry, Purvis, Scallon, Sommer, Stevenson, Stockton, Sumberg, Tannock, Van Orden, Villiers
PSE: Linkohr, Van Brempt, Van Lancker
UEN: Camre
Verts/ALE: Evans Jillian, Frassoni, Gahrton, Hudghton, Lambert, MacCormick, Maes, Mayol i Raynal, Onesta, Rod, Wyn
Hverken eller: 22
EDD: Andersen, Sandbæk
ELDR: Pesälä, Pohjamo
GUE/NGL: Blak, Dary, Figueiredo, Frahm, Krarup, Schmid Herman, Schröder Ilka, Sjöstedt
NI: Claeys, Dillen, Garaud, de Gaulle, Gollnisch, Lang, Stirbois
PPE-DE: Costa Raffaele, Matikainen-Kallström
PSE: Lund
5. Betænkning af Leinen A5-0170/2003
Ja-stemmer: 94
EDD: Andersen, Belder, Sandbæk
ELDR: André-Léonard, Boogerd-Quaak, Schmidt
GUE/NGL: Ainardi, Alavanos, Bakopoulos, Bertinotti, Blak, Boudjenah, Brie, Caudron, Fiebiger, Frahm, Fraisse, González Álvarez, Herzog, Jové Peres, Kaufmann, Korakas, Koulourianos, Krarup, Manisco, Markov, Meijer, Miranda, Modrow, Morgantini, Papayannakis, Patakis, Puerta, Scarbonchi, Schmid Herman, Seppänen, Sjöstedt, Vachetta
NI: Paisley
PPE-DE: Bodrato, García-Orcoyen Tormo
PSE: Berger, Ghilardotti, Gröner, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Junker, Karamanou, Lund, Martin Hans-Peter, Mendiluce Pereiro, Napoletano, Prets, Randzio-Plath, Terrón i Cusí, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker
Verts/ALE: Aaltonen, Ahern, Auroi, Bautista Ojeda, Boumediene-Thiery, Bouwman, Breyer, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Echerer, Evans Jillian, Flautre, Gahrton, Graefe zu Baringdorf, Hudghton, Lagendijk, Lambert, Lannoye, Lipietz, MacCormick, Maes, Mayol i Raynal, Messner, Onesta, Piétrasanta, Rod, de Roo, Rühle, Schörling, Schroedter, Sörensen, Staes, Turmes, Voggenhuber, Wuori, Wyn
Nej-stemmer: 377
EDD: Blokland, van Dam
ELDR: Andreasen, Attwooll, van den Bos, Busk, Clegg, Davies, Flesch, Gasòliba i Böhm, Huhne, Jensen, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Monsonís Domingo, Mulder, Newton Dunn, Nordmann, Olsson, Paulsen, Pesälä, Plooij-van Gorsel, Pohjamo, Procacci, Ries, Riis-Jørgensen, Rutelli, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Sterckx, Sørensen, Thors, Väyrynen, Vallvé, Van Hecke, Vermeer, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Figueiredo
NI: Berthu, Beysen, Claeys, Dillen, Garaud, de Gaulle, Gollnisch, Hager, Ilgenfritz, Kronberger, Lang, Souchet, Stirbois
PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Arvidsson, Atkins, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Balfe, Banotti, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Beazley, Böge, von Boetticher, Bourlanges, Bowis, Bradbourn, Brunetta, Bushill-Matthews, Callanan, Camisón Asensio, Cederschiöld, Chichester, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Costa Raffaele, Cunha, Cushnahan, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, Deva, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Dover, Doyle, Ebner, Elles, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Ferri, Fiori, Florenz, Foster, Fourtou, Gahler, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Gil-Robles Gil-Delgado, Goepel, Gomolka, Goodwill, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hannan, Hansenne, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Helmer, Hermange, Hernández Mollar, Herranz García, Hieronymi, Hortefeux, Inglewood, Jarzembowski, Jeggle, Karas, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Khanbhai, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Kratsa-Tsagaropoulou, Langen, Laschet, Lechner, Lehne, Liese, Lisi, Lombardo, Maat, McCartin, McMillan-Scott, Maij-Weggen, Mann Thomas, Marini, Marques, Martens, Martin Hugues, Mastella, Matikainen-Kallström, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Montfort, Moreira Da Silva, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Nicholson, Niebler, Nisticò, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Oreja Arburúa, Pack, Parish, Pastorelli, Pérez Álvarez, Perry, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Pomés Ruiz, Pronk, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Rovsing, Rübig, Sacrédeus, Salafranca Sánchez-Neyra, Santini, Scallon, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schwaiger, Smet, Sommer, Stenmarck, Stenzel, Stevenson, Stockton, Sudre, Sumberg, Suominen, Tannock, Theato, Thyssen, Trakatellis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Wachtmeister, Wenzel-Perillo, Wieland, Wijkman, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener
PSE: Adam, Aparicio Sánchez, Baltas, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Bösch, Boselli, Bullmann, van den Burg, Campos, Carlotti, Carraro, Carrilho, Casaca, Cashman, Cercas, Ceyhun, Colom i Naval, Corbett, Corbey, De Rossa, Désir, Dührkop Dührkop, Duhamel, Duin, Ettl, Evans Robert J.E., Ford, Fruteau, Garot, Gebhardt, Gill, Gillig, Glante, Görlach, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Honeyball, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Imbeni, Jöns, Karlsson, Katiforis, Keßler, Kindermann, Kinnock, Koukiadis, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuckelkorn, Kuhne, Lage, Lalumière, Lange, Leinen, Linkohr, McAvan, McCarthy, McNally, Malliori, Mann Erika, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Myller, Obiols i Germà, Paciotti, Patrie, Piecyk, Pittella, Poos, Rapkay, Read, Rocard, Rodríguez Ramos, Rothe, Rothley, Roure, Ruffolo, Sacconi, Sakellariou, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Scheele, Schmid Gerhard, Schulz, Simpson, Skinner, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Swoboda, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Trentin, Tsatsos, Vairinhos, Van Brempt, Vattimo, Volcic, Walter, Watts, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Zimeray, Zorba
UEN: Andrews, Berlato, Bigliardo, Camre, Caullery, Collins, Hyland, Marchiani, Ó Neachtain, Pasqua, Poli Bortone, Queiró, Ribeiro e Castro, Thomas-Mauro, Turchi
Hverken eller: 11
EDD: Booth, Coûteaux, Titford
GUE/NGL: Dary, Schröder Ilka
NI: Borghezio, Della Vedova, Dupuis, Gorostiaga Atxalandabaso, Turco
PSE: Dehousse
6. Betænkning af Leinen A5-0170/2003
Ja-stemmer: 345
ELDR: André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, van den Bos, Flesch, Gasòliba i Böhm, Huhne, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Monsonís Domingo, Mulder, Newton Dunn, Olsson, Paulsen, Plooij-van Gorsel, Procacci, Ries, Rutelli, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Thors, Vallvé, Van Hecke, Vermeer, Wallis
GUE/NGL: Brie, Caudron, Fiebiger, González Álvarez, Jové Peres, Kaufmann, Markov, Modrow, Puerta, Scarbonchi
NI: Beysen, Hager
PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Averoff, Avilés Perea, Banotti, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Böge, von Boetticher, Brunetta, Camisón Asensio, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Costa Raffaele, Cunha, Cushnahan, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Ebner, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Ferri, Fiori, Fourtou, Gahler, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Gil-Robles Gil-Delgado, Goepel, Gomolka, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hansenne, Hatzidakis, Hermange, Herranz García, Hieronymi, Hortefeux, Jarzembowski, Jeggle, Karas, Kauppi, Keppelhoff-Wiechert, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Kratsa-Tsagaropoulou, Langen, Laschet, Lechner, Lehne, Lisi, Lombardo, Maat, McCartin, Maij-Weggen, Mann Thomas, Marini, Marques, Martens, Martin Hugues, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Moreira Da Silva, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Niebler, Nisticò, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Oreja Arburúa, Pack, Pastorelli, Pérez Álvarez, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Pronk, Quisthoudt-Rowohl, Radwan, Rübig, Salafranca Sánchez-Neyra, Santini, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Smet, Sommer, Stenzel, Sudre, Suominen, Theato, Thyssen, Trakatellis, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Wenzel-Perillo, Wieland, Wijkman, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener
PSE: Adam, Aparicio Sánchez, Baltas, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Berger, Bösch, Boselli, Bullmann, van den Burg, Campos, Carlotti, Carraro, Carrilho, Casaca, Cashman, Cercas, Ceyhun, Colom i Naval, Corbett, Corbey, Dehousse, De Rossa, Désir, Dührkop Dührkop, Duhamel, Duin, Ettl, Evans Robert J.E., Ford, Fruteau, Garot, Gebhardt, Ghilardotti, Gill, Gillig, Glante, Görlach, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Honeyball, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Imbeni, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jöns, Junker, Karamanou, Karlsson, Katiforis, Keßler, Kindermann, Kinnock, Koukiadis, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuckelkorn, Kuhne, Lage, Lalumière, Lange, Leinen, McAvan, McCarthy, McNally, Malliori, Mann Erika, Marinho, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Mendiluce Pereiro, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Paciotti, Patrie, Piecyk, Pittella, Poos, Prets, Randzio-Plath, Rapkay, Read, Rocard, Rodríguez Ramos, Rothe, Rothley, Ruffolo, Sacconi, Sakellariou, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Scheele, Schmid Gerhard, Schulz, Simpson, Skinner, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Swoboda, Terrón i Cusí, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Trentin, Tsatsos, Vairinhos, Vattimo, Volcic, Walter, Watts, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Zimeray, Zorba
UEN: Andrews, Berlato, Bigliardo, Collins, Hyland, Ó Neachtain, Poli Bortone, Turchi
Verts/ALE: Aaltonen, Ahern, Auroi, Bautista Ojeda, Bouwman, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Echerer, Flautre, Graefe zu Baringdorf, Jonckheer, Lagendijk, Lannoye, Lipietz, Messner, Ortuondo Larrea, Piétrasanta, de Roo, Rühle, Schroedter, Sörensen, Staes, Turmes, Voggenhuber, Wuori
Nej-stemmer: 102
EDD: Abitbol, Andersen, Belder, Bernié, Blokland, Booth, Butel, Coûteaux, van Dam, Esclopé, Kuntz, Mathieu, Raymond, Saint-Josse, Sandbæk, Titford
ELDR: Busk, Jensen, Pesälä, Pohjamo, Riis-Jørgensen, Sørensen, Väyrynen, Virrankoski
GUE/NGL: Blak, Dary, Frahm, Korakas, Krarup, Meijer, Patakis, Schmid Herman, Seppänen, Sjöstedt
NI: Berthu, Claeys, Della Vedova, Dillen, Dupuis, Garaud, de Gaulle, Gollnisch, Gorostiaga Atxalandabaso, Ilgenfritz, Kronberger, Lang, Souchet, Stirbois, Turco
PPE-DE: Atkins, Balfe, Beazley, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Callanan, Chichester, Deva, Dover, Elles, Florenz, Foster, Goodwill, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Helmer, Hernández Mollar, Inglewood, Khanbhai, McMillan-Scott, Mastella, Montfort, Nicholson, Parish, Perry, Purvis, Rovsing, Sacrédeus, Scallon, Stevenson, Stockton, Sumberg, Tannock, Van Orden, Villiers
PSE: Linkohr, Lund, Martin Hans-Peter, Roure, Van Brempt, Van Lancker
UEN: Camre, Ribeiro e Castro
Verts/ALE: Evans Jillian, Gahrton, Hudghton, Lambert, MacCormick, Maes, Mayol i Raynal, Wyn
Hverken eller: 34
ELDR: Andreasen
GUE/NGL: Ainardi, Alavanos, Bakopoulos, Boudjenah, Fraisse, Herzog, Koulourianos, Manisco, Papayannakis, Schröder Ilka, Vachetta
NI: Paisley
PPE-DE: Arvidsson, Cederschiöld, Grönfeldt Bergman, Konrad, Matikainen-Kallström, Schwaiger, Stenmarck, Wachtmeister
PSE: De Keyser, Ferreira
UEN: Caullery, Marchiani, Pasqua, Queiró, Thomas-Mauro
Verts/ALE: Boumediene-Thiery, Breyer, Isler Béguin, Onesta, Rod, Schörling
7. B5-0319/2003 — Transatlantisk partnerskab
Ja-stemmer: 124
EDD: Abitbol, Andersen, Coûteaux, van Dam, Kuntz, Sandbæk
ELDR: Van Hecke
GUE/NGL: Ainardi, Alavanos, Bakopoulos, Bertinotti, Blak, Boudjenah, Brie, Caudron, Dary, Figueiredo, Frahm, Fraisse, González Álvarez, Herzog, Jové Peres, Kaufmann, Korakas, Koulourianos, Manisco, Markov, Meijer, Miranda, Modrow, Morgantini, Puerta, Scarbonchi, Schmid Herman, Seppänen, Sjöstedt, Vachetta
NI: Claeys, Dillen, de Gaulle, Gollnisch, Lang, Stirbois
PPE-DE: Hieronymi, Lombardo
PSE: Campos, Carlotti, Casaca, Ceyhun, Colom i Naval, Corbey, Dehousse, De Keyser, Désir, Ferreira, Fruteau, Gillig, Guy-Quint, Hazan, van Hulten, Kuhne, Lalumière, Linkohr, Lund, Marinho, Martin Hans-Peter, Medina Ortega, Mendiluce Pereiro, Patrie, Poos, Rapkay, Rocard, Roure, Sousa Pinto, Terrón i Cusí, Thorning-Schmidt, Vairinhos, Van Brempt, Vattimo, Volcic, Walter, Wiersma, Zrihen
Verts/ALE: Aaltonen, Ahern, Auroi, Bautista Ojeda, Boumediene-Thiery, Bouwman, Breyer, Buitenweg, Cohn-Bendit, Dhaene, Echerer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Gahrton, Graefe zu Baringdorf, Hudghton, Isler Béguin, Jonckheer, Lagendijk, Lambert, Lannoye, Lipietz, MacCormick, Maes, Mayol i Raynal, Messner, Onesta, Ortuondo Larrea, Piétrasanta, Rod, de Roo, Rühle, Schörling, Schroedter, Sörensen, Staes, Turmes, Voggenhuber, Wuori, Wyn
Nej-stemmer: 339
EDD: Belder, Blokland
ELDR: Andreasen, André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, Busk, Clegg, Davies, Flesch, Gasòliba i Böhm, Huhne, Jensen, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Mulder, Newton Dunn, Nordmann, Olsson, Paulsen, Pesälä, Plooij-van Gorsel, Pohjamo, Procacci, Ries, Riis-Jørgensen, Rutelli, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Sørensen, Thors, Väyrynen, Vallvé, Vermeer, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Schröder Ilka
NI: Berthu, Beysen, Garaud, Hager, Ilgenfritz, Souchet
PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Arvidsson, Atkins, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Balfe, Banotti, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Beazley, Bodrato, Böge, von Boetticher, Bourlanges, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Callanan, Camisón Asensio, Cederschiöld, Chichester, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Costa Raffaele, Cunha, Cushnahan, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, Deva, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Dover, Doyle, Ebner, Elles, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Ferri, Fiori, Florenz, Foster, Fourtou, Gahler, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Gil-Robles Gil-Delgado, Goepel, Gomolka, Goodwill, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hannan, Hansenne, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Helmer, Hermange, Hernández Mollar, Herranz García, Hortefeux, Inglewood, Jarzembowski, Jeggle, Karas, Keppelhoff-Wiechert, Khanbhai, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Langen, Laschet, Lechner, Lehne, Liese, Lisi, Maat, McCartin, McMillan-Scott, Maij-Weggen, Mann Thomas, Marini, Marques, Martens, Martin Hugues, Mastella, Matikainen-Kallström, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Montfort, Moreira Da Silva, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Nicholson, Niebler, Nisticò, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Pack, Parish, Pastorelli, Pérez Álvarez, Perry, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Pomés Ruiz, Pronk, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Rovsing, Rübig, Sacrédeus, Salafranca Sánchez-Neyra, Santini, Scallon, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schwaiger, Smet, Sommer, Stenmarck, Stenzel, Stevenson, Stockton, Sudre, Sumberg, Suominen, Tannock, Theato, Thyssen, Trakatellis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Wachtmeister, Wenzel-Perillo, Wieland, Wijkman, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener
PSE: Adam, Aparicio Sánchez, Baltas, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Berger, Bösch, Boselli, van den Burg, Carraro, Cashman, Cercas, Corbett, De Rossa, Dührkop Dührkop, Duhamel, Duin, Ettl, Evans Robert J.E., Ford, Gebhardt, Ghilardotti, Gill, Glante, Gröner, Hänsch, Haug, Honeyball, Howitt, Hughes, Hume, Iivari, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jöns, Junker, Karamanou, Karlsson, Keßler, Kindermann, Kinnock, Koukiadis, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuckelkorn, Lage, Lange, Leinen, McAvan, McCarthy, McNally, Malliori, Mann Erika, Martínez Martínez, Mastorakis, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Paciotti, Pittella, Prets, Randzio-Plath, Read, Rodríguez Ramos, Rothe, Rothley, Ruffolo, Sacconi, Sakellariou, Sauquillo Pérez del Arco, Scheele, Schulz, Simpson, Skinner, Sornosa Martínez, Souladakis, Stihler, Swiebel, Swoboda, Titley, Torres Marques, Trentin, Tsatsos, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Watts, Weiler, Whitehead, Wynn, Zimeray, Zorba
UEN: Berlato, Bigliardo, Camre, Caullery, Marchiani, Pasqua, Poli Bortone, Queiró, Ribeiro e Castro, Thomas-Mauro, Turchi
Hverken eller: 12
EDD: Booth, Titford
NI: Borghezio, Della Vedova, Gorostiaga Atxalandabaso, Kronberger, Paisley, Turco
UEN: Andrews, Collins, Hyland, Ó Neachtain
8. B5-0319/2003 — Transatlantisk partnerskab
Ja-stemmer: 229
EDD: Abitbol, Andersen, Bernié, Booth, Butel, Coûteaux, Esclopé, Kuntz, Mathieu, Raymond, Saint-Josse, Sandbæk, Titford
GUE/NGL: Ainardi, Alavanos, Bakopoulos, Bertinotti, Blak, Boudjenah, Caudron, Dary, Figueiredo, Frahm, Fraisse, González Álvarez, Herzog, Jové Peres, Kaufmann, Koulourianos, Manisco, Markov, Miranda, Modrow, Morgantini, Puerta, Scarbonchi, Schmid Herman, Schröder Ilka, Seppänen, Sjöstedt, Vachetta
NI: Berthu, Garaud, Souchet
PPE-DE: Fatuzzo, Ferrer, Montfort, Sacrédeus, Wijkman
PSE: Adam, Aparicio Sánchez, Baltas, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Berger, Bösch, Boselli, Bullmann, van den Burg, Campos, Carlotti, Carraro, Carrilho, Casaca, Cashman, Cercas, Ceyhun, Colom i Naval, Corbett, Corbey, Dehousse, De Keyser, De Rossa, Désir, Dührkop Dührkop, Duhamel, Duin, Ettl, Evans Robert J.E., Ferreira, Ford, Fruteau, Garot, Gebhardt, Ghilardotti, Gill, Gillig, Glante, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Honeyball, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Imbeni, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jöns, Junker, Karamanou, Karlsson, Keßler, Kindermann, Kinnock, Koukiadis, Kreissl-Dörfler, Kuckelkorn, Kuhne, Lage, Lalumière, Lange, Leinen, Linkohr, Lund, McAvan, McCarthy, McNally, Malliori, Mann Erika, Marinho, Martin Hans-Peter, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Mendiluce Pereiro, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Paciotti, Patrie, Piecyk, Pittella, Poos, Prets, Randzio-Plath, Rapkay, Read, Rocard, Rothe, Rothley, Roure, Ruffolo, Sacconi, Sakellariou, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Scheele, Schulz, Simpson, Skinner, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Swoboda, Terrón i Cusí, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Trentin, Tsatsos, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Van Brempt, Van Lancker, Vattimo, Volcic, Walter, Watts, Weiler, Whitehead, Wynn, Zimeray, Zorba, Zrihen
Verts/ALE: Aaltonen, Ahern, Auroi, Bautista Ojeda, Boumediene-Thiery, Bouwman, Breyer, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Dhaene, Echerer, Evans Jillian, Frassoni, Gahrton, Graefe zu Baringdorf, Hudghton, Isler Béguin, Jonckheer, Lagendijk, Lambert, Lipietz, MacCormick, Maes, Mayol i Raynal, Messner, Onesta, Ortuondo Larrea, Piétrasanta, Rod, de Roo, Rühle, Schörling, Schroedter, Sörensen, Staes, Turmes, Voggenhuber, Wuori, Wyn
Nej-stemmer: 231
EDD: Belder, Blokland, van Dam
ELDR: Andreasen, André-Léonard, Boogerd-Quaak, van den Bos, Busk, Clegg, Davies, Flesch, Gasòliba i Böhm, Jensen, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Monsonís Domingo, Mulder, Newton Dunn, Nordmann, Olsson, Paulsen, Pesälä, Plooij-van Gorsel, Pohjamo, Procacci, Ries, Riis-Jørgensen, Rutelli, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Sørensen, Thors, Väyrynen, Vallvé, Van Hecke, Vermeer, Virrankoski, Wallis
NI: Beysen, Hager, Ilgenfritz
PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Arvidsson, Atkins, Averoff, Avilés Perea, Ayuso González, Balfe, Banotti, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Beazley, Bodrato, Böge, von Boetticher, Bourlanges, Bowis, Bradbourn, Brunetta, Bushill-Matthews, Callanan, Camisón Asensio, Cederschiöld, Chichester, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Costa Raffaele, Cunha, Cushnahan, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, Deva, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Dover, Doyle, Ebner, Elles, Ferber, Fernández Martín, Ferri, Fiori, Florenz, Foster, Fourtou, Gahler, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Goepel, Gomolka, Goodwill, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hannan, Hansenne, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Helmer, Hermange, Herranz García, Hieronymi, Hortefeux, Inglewood, Jarzembowski, Jeggle, Karas, Keppelhoff-Wiechert, Khanbhai, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Langen, Laschet, Lechner, Lehne, Liese, Lisi, Lombardo, Maat, McCartin, McMillan-Scott, Maij-Weggen, Mann Thomas, Marini, Marques, Martens, Martin Hugues, Mastella, Matikainen-Kallström, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Moreira Da Silva, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Nicholson, Niebler, Nisticò, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Pack, Parish, Pastorelli, Pérez Álvarez, Perry, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Pomés Ruiz, Pronk, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Rovsing, Rübig, Salafranca Sánchez-Neyra, Santini, Scallon, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schwaiger, Smet, Sommer, Stenmarck, Stenzel, Stevenson, Stockton, Sudre, Sumberg, Suominen, Tannock, Theato, Thyssen, Trakatellis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Wachtmeister, Wenzel-Perillo, Wieland, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener
UEN: Berlato, Bigliardo, Camre, Marchiani, Pasqua, Poli Bortone, Thomas-Mauro, Turchi
Hverken eller: 16
NI: Borghezio, Claeys, Della Vedova, Dillen, Dupuis, de Gaulle, Gollnisch, Gorostiaga Atxalandabaso, Lang, Paisley, Stirbois, Turco
UEN: Andrews, Fitzsimons, Hyland, Ó Neachtain
9. Betænkning af Terron i Cusi A5-0224/2003
Ja-stemmer: 243
EDD: Belder, Blokland, van Dam
ELDR: Andreasen, André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, van den Bos, Busk, Clegg, Davies, Flesch, Gasòliba i Böhm, Huhne, Jensen, Ludford, Lynne, Maaten, Monsonís Domingo, Mulder, Newton Dunn, Olsson, Paulsen, Pesälä, Plooij-van Gorsel, Pohjamo, Procacci, Rutelli, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Sørensen, Vallvé, Van Hecke, Vermeer, Virrankoski
GUE/NGL: Ainardi, Bakopoulos, Bertinotti, Blak, Boudjenah, Caudron, Figueiredo, Frahm, Fraisse, González Álvarez, Jové Peres, Kaufmann, Koulourianos, Manisco, Meijer, Miranda, Modrow, Morgantini, Puerta, Scarbonchi, Schmid Herman, Seppänen, Sjöstedt, Vachetta
NI: Della Vedova, Dupuis, Gorostiaga Atxalandabaso, Turco
PPE-DE: Arvidsson, Cederschiöld, Cushnahan, Grönfeldt Bergman, Sacrédeus, Stenmarck, Wachtmeister
PSE: Adam, Aparicio Sánchez, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Berger, Bösch, Boselli, Bullmann, van den Burg, Carlotti, Carraro, Carrilho, Casaca, Cashman, Cercas, Ceyhun, Colom i Naval, Corbett, Corbey, De Keyser, De Rossa, Désir, Duhamel, Duin, Ettl, Evans Robert J.E., Ferreira, Ford, Fruteau, Garot, Ghilardotti, Gillig, Glante, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Honeyball, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Imbeni, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jöns, Junker, Karamanou, Karlsson, Keßler, Kindermann, Kinnock, Kreissl-Dörfler, Kuckelkorn, Kuhne, Lage, Lalumière, Lange, Leinen, Linkohr, Lund, McAvan, McCarthy, McNally, Malliori, Mann Erika, Marinho, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Miller, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Paciotti, Patrie, Piecyk, Pittella, Poos, Prets, Randzio-Plath, Rapkay, Read, Rocard, Rodríguez Ramos, Rothe, Rothley, Roure, Ruffolo, Sacconi, Sakellariou, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Scheele, Schulz, Simpson, Skinner, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Swoboda, Terrón i Cusí, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Trentin, Tsatsos, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Van Brempt, Van Lancker, Vattimo, Volcic, Walter, Watts, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Zrihen
Verts/ALE: Aaltonen, Ahern, Auroi, Bautista Ojeda, Boumediene-Thiery, Breyer, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Dhaene, Echerer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, Hudghton, Isler Béguin, Jonckheer, Lagendijk, Lambert, Lannoye, Lipietz, MacCormick, Maes, Mayol i Raynal, Messner, Onesta, Ortuondo Larrea, Piétrasanta, Rod, de Roo, Rühle, Schörling, Schroedter, Sörensen, Staes, Turmes, Voggenhuber, Wuori, Wyn
Nej-stemmer: 205
EDD: Abitbol, Bernié, Booth, Esclopé, Kuntz, Mathieu, Raymond, Saint-Josse, Titford
ELDR: Nordmann
NI: Berthu, Beysen, Borghezio, Claeys, Dillen, Garaud, de Gaulle, Gollnisch, Hager, Ilgenfritz, Kronberger, Lang, Souchet, Stirbois
PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Atkins, Avilés Perea, Ayuso González, Balfe, Banotti, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Beazley, Bodrato, Böge, von Boetticher, Bourlanges, Bowis, Bradbourn, Brunetta, Bushill-Matthews, Callanan, Camisón Asensio, Chichester, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Costa Raffaele, Cunha, Daul, Decourrière, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, Deva, De Veyrac, Dimitrakopoulos, Doorn, Dover, Doyle, Ebner, Elles, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Ferri, Fiori, Florenz, Foster, Fourtou, Gahler, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Goepel, Gomolka, Goodwill, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Helmer, Hernández Mollar, Herranz García, Hieronymi, Hortefeux, Inglewood, Jeggle, Karas, Keppelhoff-Wiechert, Khanbhai, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Langen, Laschet, Lechner, Lehne, Liese, Lisi, Lombardo, Maat, McCartin, McMillan-Scott, Maij-Weggen, Mann Thomas, Marini, Marques, Martens, Mastella, Matikainen-Kallström, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Montfort, Moreira Da Silva, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Nicholson, Nisticò, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Pack, Parish, Pastorelli, Pérez Álvarez, Perry, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Pomés Ruiz, Pronk, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Rovsing, Rübig, Salafranca Sánchez-Neyra, Scallon, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schwaiger, Smet, Sommer, Stenzel, Stevenson, Stockton, Sudre, Sumberg, Suominen, Tannock, Theato, Thyssen, Trakatellis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Wenzel-Perillo, Wieland, Wijkman, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener
UEN: Andrews, Berlato, Bigliardo, Camre, Collins, Hyland, Marchiani, Ó Neachtain, Pasqua, Poli Bortone, Ribeiro e Castro, Thomas-Mauro, Turchi
Hverken eller: 7
EDD: Andersen, Sandbæk
ELDR: Manders, Ries
NI: Paisley
PSE: Dehousse, Martin Hans-Peter
10. Betænkning af Wijkman A5-0196/2003
Ja-stemmer: 408
EDD: Andersen, Bernié, Esclopé, Kuntz, Mathieu, Raymond, Saint-Josse, Sandbæk
ELDR: Andreasen, André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, van den Bos, Busk, Clegg, Davies, Flesch, Gasòliba i Böhm, Huhne, Jensen, Ludford, Lynne, Maaten, Manders, Monsonís Domingo, Mulder, Newton Dunn, Nordmann, Olsson, Paulsen, Pesälä, Plooij-van Gorsel, Pohjamo, Procacci, Ries, Riis-Jørgensen, Rutelli, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Sørensen, Thors, Vallvé, Van Hecke, Vermeer, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Puerta, Scarbonchi
NI: Berthu, Beysen, Garaud, Hager, Kronberger, Souchet
PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Arvidsson, Atkins, Avilés Perea, Ayuso González, Balfe, Banotti, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Beazley, Bodrato, Böge, von Boetticher, Bourlanges, Bowis, Bradbourn, Brunetta, Bushill-Matthews, Callanan, Camisón Asensio, Cederschiöld, Chichester, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Costa Raffaele, Cunha, Cushnahan, Daul, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, Deva, De Veyrac, Doorn, Dover, Doyle, Ebner, Elles, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Ferri, Fiori, Florenz, Foster, Fourtou, Gahler, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, García-Orcoyen Tormo, Gargani, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Goepel, Gomolka, Goodwill, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hannan, Hansenne, Harbour, Heaton-Harris, Helmer, Hernández Mollar, Herranz García, Hieronymi, Hortefeux, Inglewood, Jeggle, Karas, Keppelhoff-Wiechert, Khanbhai, Klamt, Klaß, Knolle, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Langen, Laschet, Lechner, Lehne, Lisi, Lombardo, Maat, McCartin, McMillan-Scott, Maij-Weggen, Mann Thomas, Marini, Marques, Martens, Mastella, Matikainen-Kallström, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Montfort, Moreira Da Silva, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Nicholson, Nisticò, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Pack, Parish, Pastorelli, Pérez Álvarez, Perry, Pex, Pirker, Piscarreta, Pisicchio, Podestà, Pomés Ruiz, Pronk, Purvis, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Rovsing, Rübig, Sacrédeus, Salafranca Sánchez-Neyra, Scallon, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schwaiger, Smet, Stenmarck, Stenzel, Stevenson, Stockton, Sudre, Sumberg, Suominen, Tannock, Theato, Thyssen, Trakatellis, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Villiers, Wachtmeister, Wenzel-Perillo, Wieland, Wijkman, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener
PSE: Adam, Aparicio Sánchez, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Berger, Bösch, Boselli, Bullmann, van den Burg, Carlotti, Carraro, Carrilho, Casaca, Cashman, Cercas, Ceyhun, Colom i Naval, Corbett, Corbey, Dehousse, De Keyser, De Rossa, Désir, Duhamel, Duin, Ettl, Evans Robert J.E., Ferreira, Ford, Fruteau, Garot, Ghilardotti, Gill, Gillig, Glante, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Honeyball, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Imbeni, Izquierdo Collado, Izquierdo Rojo, Jöns, Junker, Karamanou, Karlsson, Keßler, Kindermann, Kinnock, Kreissl-Dörfler, Kuckelkorn, Kuhne, Lage, Lalumière, Lange, Leinen, Linkohr, McAvan, McCarthy, McNally, Malliori, Mann Erika, Marinho, Martin Hans-Peter, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Mendiluce Pereiro, Menéndez del Valle, Miller, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Napoletano, Obiols i Germà, Paciotti, Patrie, Piecyk, Pittella, Poos, Prets, Randzio-Plath, Rapkay, Read, Rocard, Rodríguez Ramos, Rothe, Rothley, Roure, Ruffolo, Sacconi, Sakellariou, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Scheele, Schulz, Simpson, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Swoboda, Terrón i Cusí, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Trentin, Tsatsos, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Van Brempt, Van Lancker, Vattimo, Volcic, Walter, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Zrihen
UEN: Berlato, Bigliardo, Camre, Caullery, Marchiani, Pasqua, Poli Bortone, Queiró, Thomas-Mauro, Turchi
Verts/ALE: Aaltonen, Ahern, Auroi, Bautista Ojeda, Boumediene-Thiery, Bouwman, Breyer, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Dhaene, Echerer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Gahrton, Graefe zu Baringdorf, Hudghton, Isler Béguin, Jonckheer, Lagendijk, Lambert, Lannoye, Lipietz, MacCormick, Maes, Messner, Onesta, Ortuondo Larrea, Rod, de Roo, Rühle, Schörling, Schroedter, Sörensen, Staes, Turmes, Voggenhuber, Wuori, Wyn
Nej-stemmer: 8
EDD: Abitbol, Belder, Blokland, Booth, van Dam, Titford
NI: Gorostiaga Atxalandabaso
PPE-DE: Oostlander
Hverken eller: 33
EDD: Coûteaux
GUE/NGL: Ainardi, Bakopoulos, Bertinotti, Blak, Boudjenah, Caudron, Figueiredo, Frahm, Fraisse, González Álvarez, Jové Peres, Kaufmann, Koulourianos, Manisco, Meijer, Miranda, Modrow, Morgantini, Schmid Herman, Seppänen, Sjöstedt, Vachetta
NI: Borghezio, Claeys, Dillen, de Gaulle, Lang, Martinez, Paisley, Stirbois, Turco
PSE: Lund
11. Betænkning af Poli Bortone A5-0199/2003
Ja-stemmer: 363
EDD: Andersen, Bernié, Butel, Esclopé, Mathieu, Raymond, Saint-Josse, Sandbæk
ELDR: Andreasen, André-Léonard, Attwooll, Boogerd-Quaak, van den Bos, Busk, Clegg, Davies, Flesch, Gasòliba i Böhm, Jensen, Lynne, Maaten, Manders, Monsonís Domingo, Mulder, Newton Dunn, Olsson, Paulsen, Pesälä, Pohjamo, Procacci, Ries, Riis-Jørgensen, Rutelli, Sanders-ten Holte, Sbarbati, Schmidt, Sterckx, Sørensen, Thors, Vallvé, Van Hecke, Vermeer, Virrankoski, Wallis
GUE/NGL: Ainardi, Bakopoulos, Bertinotti, Boudjenah, Caudron, Figueiredo, González Álvarez, Jové Peres, Kaufmann, Koulourianos, Meijer, Miranda, Modrow, Morgantini, Puerta, Schmid Herman, Seppänen, Vachetta
NI: Beysen, Gorostiaga Atxalandabaso, Hager, Ilgenfritz, Kronberger, Turco
PPE-DE: Almeida Garrett, Andria, Arvidsson, Avilés Perea, Ayuso González, Banotti, Bartolozzi, Bastos, Bayona de Perogordo, Bodrato, von Boetticher, Bourlanges, Brunetta, Camisón Asensio, Cederschiöld, Cocilovo, Coelho, Cornillet, Costa Raffaele, Cunha, Cushnahan, Daul, De Mita, Deprez, De Sarnez, Descamps, Dimitrakopoulos, Doorn, Doyle, Ebner, Ferber, Fernández Martín, Ferrer, Ferri, Fiori, Florenz, Fourtou, Gahler, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Garriga Polledo, Gawronski, Gemelli, Goepel, Gomolka, Grönfeldt Bergman, Grosch, Grossetête, Gutiérrez-Cortines, Hernández Mollar, Hieronymi, Hortefeux, Jeggle, Karas, Keppelhoff-Wiechert, Klamt, Klaß, Knolle, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Laschet, Lehne, Liese, Lisi, Maat, McCartin, Maij-Weggen, Mann Thomas, Marques, Martens, Matikainen-Kallström, Mayer Hans-Peter, Mayer Xaver, Méndez de Vigo, Mennitti, Menrad, Mombaur, Montfort, Moreira Da Silva, Morillon, Müller Emilia Franziska, Musotto, Naranjo Escobar, Nassauer, Nisticò, Ojeda Sanz, Oomen-Ruijten, Oostlander, Pack, Pastorelli, Pérez Álvarez, Pex, Pirker, Podestà, Pomés Ruiz, Quisthoudt-Rowohl, Rack, Radwan, Rovsing, Sacrédeus, Salafranca Sánchez-Neyra, Schaffner, Schleicher, Schmitt, Schnellhardt, Schwaiger, Stenmarck, Stenzel, Sudre, Suominen, Theato, Thyssen, Trakatellis, Varela Suanzes-Carpegna, Vatanen, de Veyrinas, Vidal-Quadras Roca, Wachtmeister, Wenzel-Perillo, Wijkman, Zabell, Zacharakis, Zappalà, Zimmerling, Zissener
PSE: Aparicio Sánchez, Barón Crespo, Berenguer Fuster, Berès, van den Berg, Bösch, Boselli, Bullmann, van den Burg, Carlotti, Carraro, Carrilho, Casaca, Cashman, Cercas, Colom i Naval, Corbett, Corbey, Dehousse, De Keyser, De Rossa, Désir, Duhamel, Duin, Ettl, Evans Robert J.E., Ferreira, Ford, Ghilardotti, Gillig, Glante, Gröner, Guy-Quint, Hänsch, Haug, Hazan, Honeyball, Howitt, Hughes, van Hulten, Hume, Iivari, Imbeni, Izquierdo Rojo, Jöns, Karamanou, Karlsson, Keßler, Kindermann, Kinnock, Kreissl-Dörfler, Kuckelkorn, Kuhne, Lage, Lalumière, Lange, Leinen, Linkohr, Lund, McAvan, McCarthy, McNally, Malliori, Mann Erika, Marinho, Martin Hans-Peter, Martínez Martínez, Mastorakis, Medina Ortega, Mendiluce Pereiro, Menéndez del Valle, Miller, Moraes, Müller Rosemarie, Murphy, Napoletano, Obiols i Germà, Paciotti, Patrie, Piecyk, Poos, Prets, Randzio-Plath, Rapkay, Read, Rocard, Rodríguez Ramos, Rothe, Rothley, Roure, Ruffolo, Sakellariou, dos Santos, Sauquillo Pérez del Arco, Scheele, Schulz, Simpson, Sornosa Martínez, Souladakis, Sousa Pinto, Stihler, Swiebel, Swoboda, Terrón i Cusí, Thorning-Schmidt, Titley, Torres Marques, Trentin, Tsatsos, Vairinhos, Valenciano Martínez-Orozco, Van Brempt, Van Lancker, Vattimo, Volcic, Walter, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Zrihen
UEN: Berlato, Bigliardo, Marchiani, Pasqua, Poli Bortone, Ribeiro e Castro, Thomas-Mauro, Turchi
Verts/ALE: Aaltonen, Ahern, Auroi, Bautista Ojeda, Boumediene-Thiery, Bouwman, Breyer, Buitenweg, Celli, Cohn-Bendit, Dhaene, Echerer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Gahrton, Graefe zu Baringdorf, Hudghton, Isler Béguin, Jonckheer, Lagendijk, Lambert, Lannoye, Lipietz, MacCormick, Maes, Mayol i Raynal, Messner, Onesta, Ortuondo Larrea, Rod, de Roo, Rühle, Schörling, Schroedter, Sörensen, Staes, Turmes, Voggenhuber, Wuori, Wyn
Nej-stemmer: 13
EDD: Abitbol, Booth, Titford
NI: Claeys, Dillen, de Gaulle, Lang, Martinez, Stirbois
PPE-DE: Helmer, Pisicchio, Wieland
UEN: Caullery
Hverken eller: 41
EDD: Belder, Blokland, Coûteaux, van Dam, Kuntz
GUE/NGL: Manisco
NI: Berthu, Borghezio, Garaud, Paisley, Souchet
PPE-DE: Atkins, Balfe, Beazley, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Chichester, Deva, De Veyrac, Dover, Elles, Foster, Goodwill, Harbour, Heaton-Harris, Inglewood, Khanbhai, Koch, Langen, Nicholson, Parish, Perry, Pronk, Purvis, Rübig, Sommer, Stevenson, Tannock, Villiers
UEN: Camre
VEDTAGNE TEKSTER
P5_TA(2003)0276
Tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning som ændrer det ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (KOM(2003) 207 — C5-0186/2003 — 2001/0140(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling — fornyet forelæggelse)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag, som ændrer det ændrede forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 207) (1), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002) 623) (1), |
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 335) (2), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling af 11. juni 2002 (3), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 80, stk. 2, (C5-0186/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, artikel 71, stk. 1, og artikel 158, stk. 1, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme (A5-0222/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som et selvstændigt forslag; |
|
2. |
anmoder Kommissionen og Rådet om at behandle ændringerne til forordning (EØF) nr. 95/93, og ændringerne i forslaget, som ændrer det ændrede forslag, i to særskilte forordninger; |
|
3. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EFT C 270 E af 25.9.2001, s. 131.
(3) P5_TA(2002)0293.
P5_TA(2003)0277
Overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (14856/1/2002 — C5-0084/2003 — 2001/0176(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning (14856/1/2002 — C5-0084/2003) (1), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 452) (3), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2002) 684) (4), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 78, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0194/2003), |
|
1. |
godkender den fælles holdning; |
|
2. |
konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning; |
|
3. |
pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1; |
|
4. |
pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten for sit ansvarsområde og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EFT C 90 E af 15.4.2003, s. 9.
(2) P5_TA(2002)0237.
(3) EFT C 304 E af 30.10.2001, s. 250.
(4) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2003)0278
Beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 86/609/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (5240/1/2003 — C5-0134/2003 — 2001/0277(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning (5240/1/2003 — C5-0134/2003) (1), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 703) (3), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 78, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0185/2003), |
|
1. |
godkender den fælles holdning; |
|
2. |
konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning; |
|
3. |
pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1; |
|
4. |
pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten for sit ansvarsområde og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EFT C 113 E af 13.5.2003, s. 59.
(2) P5_TA(2002)0339.
P5_TA(2003)0279
Fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi ***II
Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi (14089/1/2002 — C5-0130/2003 — 2001/0197(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)
Den fælles holdning godkendtes, og den pågældende retsakt betragtedes derfor som vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning.
P5_TA(2003)0280
Visum til OL-deltagere i Athen i 2004 *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Kommissionens forslag til Rådets forordning om foranstaltninger med henblik på at lette procedurerne for ansøgning om og udstedelse af visum til medlemmer af den olympiske familie, der deltager i De Olympiske og/eller De Paralympiske Lege i Athen i 2004 (KOM(2003) 172 — C5-0181/2003 — 2003/0061(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2003) 172) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 62, stk. 2, litra a) og b), nr. ii), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 67, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0181/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A5-0211/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
|
KOMMISSIONENS FORSLAG |
ÆNDRINGER |
|
Ændring 1 |
|
|
Artikel 4, stk. 4 |
|
|
4. Organisationskomitéen for De Olympiske Lege 2004 har til opgave hurtigst muligt at videresende gruppeansøgninger om visum til de visumudstedende tjenester sammen med kopier af ansøgninger om udstedelse af olympiske akkrediteringskort, hvorpå de væsentligste oplysninger om den pågældende person er anført, f.eks. efternavn, fornavn, køn, fødselssted og -land, pasnummer og udløbsdato. |
4. Organisationskomitéen for De Olympiske Lege 2004 har til opgave hurtigst muligt at videresende gruppeansøgninger om visum til de visumudstedende tjenester sammen med kopier af ansøgninger om udstedelse af olympiske akkrediteringskort, hvorpå de væsentligste oplysninger om den pågældende person er anført, f.eks. efternavn, fornavn, køn, statsborgerskab, fødselssted og -land, pasnummer og udløbsdato. |
|
Ændring 2 |
|
|
Artikel 8 |
|
|
Hvis listen over de personer, der er foreslået til at deltage i De Olympiske Lege og/eller De Paralympiske Lege ændres inden legenes start, informerer de ansvarlige organisationer organisationskomitéen for De Olympiske Lege 2004 herom, således at denne kan tilbagekalde akkrediteringskortet for de personer, der er blevet slettet af listen. I så fald meddeler organisationskomitéen for De Olympiske Lege de visumudstedende tjenester numrene på de pågældende visa. De visumudstedende tjenester annullerer visaene for de pågældende personer. De informerer de myndigheder, der kontrollerer grænserne, herom, og disse videresender oplysningerne til de relevante myndigheder i de øvrige medlemsstater. |
Hvis listen over de personer, der er foreslået til at deltage i De Olympiske Lege og/eller De Paralympiske Lege ændres inden legenes start, informerer de ansvarlige organisationer hurtigst muligt organisationskomitéen for De Olympiske Lege 2004 herom, således at denne kan tilbagekalde akkrediteringskortet for de personer, der er blevet slettet af listen. I så fald meddeler organisationskomitéen for De Olympiske Lege de visumudstedende tjenester numrene på de pågældende visa. De visumudstedende tjenester annullerer visaene for de pågældende personer. De informerer straks de myndigheder, der kontrollerer grænserne, herom, og disse videresender hurtigst muligt oplysningerne til de relevante myndigheder i de øvrige medlemsstater. |
|
Ændring 3 |
|
|
Artikel 10 |
|
|
Senest seks måneder efter afslutningen af De Paralympiske Lege sender Grækenland en rapport om de forskellige aspekter af gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning til Kommissionen. På grundlag af denne rapport og de oplysninger, andre medlemsstater eventuelt sender inden for samme frist, foretager Kommissionen en vurdering af, hvorledes dispensationen for udstedelse af visum til medlemmerne af den olympiske familie som fastsat i denne forordning har virket, og informerer Europa-Parlamentet og Rådet herom. |
Senest fire måneder efter afslutningen af De Paralympiske Lege sender Grækenland en rapport om de forskellige aspekter af gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning til Kommissionen. På grundlag af denne rapport og de oplysninger, andre medlemsstater eventuelt sender inden for samme frist, foretager Kommissionen en vurdering af, hvorledes dispensationen for udstedelse af visum til medlemmerne af den olympiske familie som fastsat i denne forordning har virket, og informerer Europa-Parlamentet og Rådet herom. Kommissionen udarbejder denne evalueringsrapport tids nok til, at de italienske myndigheder kan tage erfaringerne fra De Olympiske og Paralympiske Lege i Athen med i betragtning under planlægningen af De Olympiske Vinterlege i Torino i 2006. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TA(2003)0281
Fiskeressourcerne i Middelhavet
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en EF-handlingsplan for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet som led i den fælles fiskeripolitik (2002/2281(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2002) 535), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A5-0171/2003), |
|
A. |
der henviser til Middelhavets betydning for fiskerisektoren i Den Europæiske Union, såvel i kraft af diversiteten af de fiskede arter som på grund af fiskeriets socioøkonomiske og i visse tilfælde kulturelle rolle, |
|
B. |
der henviser til den særlige karakter af fiskerflåden i denne region, som i overvejende grad driver småfiskeri, består af kombinationsfartøjer og er relativt gammel; der endvidere henviser til den voksende udvikling af akvakultur og sportsfiskeriets indvirkning i visse turistområder i Middelhavet, |
|
C. |
der dog henviser til, at Middelhavets specificitet ikke bør være en hindring for at gennemføre fælles forvaltningsbestemmelser, men i stedet nødvendiggør et fleksibelt forvaltningssystem, eftersom den hidtil anvendte undtagelsesordning viser sig at virke mod hensigten og risikerer at kompromittere udsigterne til udvikling af fiskerisektoren i Middelhavet, |
|
D. |
der henviser til, at den brede erfaring med gennemførelse af lokale og ansvarlige forvaltningsprojekter, som fiskerisammenslutningerne har høstet (særlig projekter i forbindelse med forvaltning af fiskeriindsatsen), samt alternative foranstaltninger som f.eks. beskyttede undervandsparker, viser sig at være et nyttigt bidrag til forberedelsen af en systematisk forvaltningsplan for Middelhavet, |
|
E. |
der henviser til de udsigter til strukturel tilpasning, som reformen vil medføre, og den økonomiske og finansielle indvirkning heraf for sektoren, som vil skabe behov for hensigtsmæssige instrumenter til støtte for reformen, |
|
F. |
der henviser til, at Middelhavets geografiske specificitet og de deraf følgende juridiske ordninger for forvaltningen af fiskeressourcerne nødvendiggør en multilateral dialog med alle kystlande for at nå reformmålene gennem en systematisk fremgangsmåde, såvel hvad angår forskningen som gennemførelsen af foranstaltningerne, |
|
G. |
der henviser til manglerne med hensyn til den videnskabelige forskning i Middelhavet, såvel hvad angår det kvalitative aspekt som den anvendte segmenterede fremgangsmåde, der bevirker megen usikkerhed med hensyn til udnyttelse af ressourcerne og arternes reproduktion, |
|
H. |
der henviser til de nylige forsøg og Kommissionens bestræbelser på at fremme undersøgelser, der er bedre afstemt efter Middelhavets specificitet, navnlig inden for rammerne af Det Almindelige Råd for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) og Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), hvilket er en absolut nødvendig forudsætning for at udforme og gennemføre nye forvaltningsregler baseret på pålidelige videnskabelige data, |
|
I. |
der henviser til den voksende bekymring for miljøet og de institutionelle svar i form af foranstaltninger til beskyttelse og bevarelse af økosystemerne som led i en fremgangsmåde gearet til bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, |
|
J. |
der dog henviser til, at fiskeriet oftere er offer for end skyld i miljøødelæggelse i visse områder af Middelhavet, i overvejende grad som følge af by- og industriforurening og manglende integreret forvaltning af kystområderne, |
|
K. |
der henviser til den alvorlige bekymring over det vedvarende ulovlige fiskeri, såvel set ud fra et EU-synspunkt som fra et internationalt synspunkt, og nødvendigheden af at fastsætte et kontrolsystem, som er effektivt set ud fra myndighedernes synspunkt og bæredygtigt set ud fra virksomhedernes synspunkt, |
|
1. |
bifalder med tilfredshed Kommissionens meddelelse, som imødekommer de forventninger, der er tilkendegivet fra politisk, videnskabeligt og fagligt hold med hensyn til foranstaltninger til sikring af fiskerisektorens bæredygtighed i Middelhavet; |
|
2. |
deler den opfattelse, at fiskeriets bæredygtighed og Middelhavets specificitet er hovedkriterierne for reformen, og anerkender, at der er behov for fleksible foranstaltninger til gennemførelse af målene for denne reform; |
|
3. |
anerkender behovet for at en grundig gennemarbejdelse af den undtagelsesordning, som har gjort forordning (EF) nr. 1626/94 (1) så ineffektiv, forudsat at revisionen realiseres på grundlag af nye og mere pålidelige videnskabelige data; endvidere bør ovennævnte revision også tage hensyn til andre kriterier af socioøkonomisk, kulturel og turistmæssig art f.eks. med henblik på at bevare det specialfiskeri, der i øjeblikket er tilladt efter forordning (EF) nr. 2341/2002 (2); |
|
4. |
bifalder med tilfredshed den decentraliserede fremgangsmåde, der fremmes i handlingsplanen, navnlig ved uddelegering af ansvaret for forvaltningen af kystfiskeriet til medlemsstaterne og fremme af de lokale foranstaltninger til reduktion af fiskeriindsatsen; anmoder endvidere om, at der kun foretages en udvidelse af områderne med fælles bestande, når visse data foreligger; |
|
5. |
finder det modstridende og stik imod hensigten at udvide TAC-ordningen, hvis begrænsninger i forbindelse med Middelhavet Kommissionen selv erkender; understreger behovet for fleksible instrumenter med henblik på at nå de samme mål; |
|
6. |
anser det for nødvendigt, at man opmærksomt vurderer konsekvenserne af indførelsen af mindstemål, navnlig i lyset af de mål, der forfølges i handlingsplanen, og idet man endvidere undersøger alternative forvaltningsmuligheder som f.eks. et system for tilladelse til at anvende specifikke og selektive redskaber; |
|
7. |
bifalder med tilfredshed forslaget om at medtage sportsfiskeriet i den fremtidige regelkontekst; dette skridt bør dog ikke være en hindring for denne virksomhed, som er en kilde til vigtige turistindtægter i visse områder i Middelhavet; henviser for så vidt angår akvakultur til sin beslutning af 16. januar 2003 om akvakultur i Den Europæiske Union: i dag og i morgen(2002/2058(INI)) (3); |
|
8. |
anmoder Kommissionen om mere indgående at vurdere, hvilken virkning reformen af den fælles fiskeripolitik vil få for handlingsplanen for Middelhavet, idet opmærksomheden særlig rettes mod de socioøkonomiske følgevirkninger for området med det formål at begrænse disse virkninger og med henblik herpå også at sørge for innovative støtteforanstaltninger som f.eks. udvidelse af »de minimis«-reglen til at omfatte fiskeriet; |
|
9. |
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ved gennemførelsen af FIUF så vidt muligt at fremme det ikke-industrialiserede fiskeri, som skaber mest beskæftigelse inden for denne sektor; |
|
10. |
insisterer på involvering af Middelhavstredjelande og på en multilateral fremgangsmåde for forvaltning af fiskeressourcerne i Middelhavet; anmoder om, at beslutningernes multilaterale karakter sikres som en prioritet med henblik på at sikre målenes opfyldelse; en sådan multilateral fremgangsmåde bør endvidere tage hensyn til de strukturelle og organisatoriske svagheder inden for fiskerisektoren i Middelhavslande uden for EU gennem partnerskabsprojekter og udveksling af god praksis; |
|
11. |
bifalder forslaget om at lade fiskernes repræsentative organisationer træde ind i de internationale fiskeriorganisationer — idet det understreger, at det er absolut nødvendigt at medtage fiskere, der anvender små fartøjer — og forslaget om at oprette et rådgivende råd for Middelhavet; håber, at sådanne fora ikke griber om sig, og at de bevarer såvel deres nyskabende impuls som deres internationale troværdighed; |
|
12. |
anmoder Kommissionen om ikke at fremme oprettelsen af nye fiskeribeskyttelseszoner, inden den sammen med medlemsstaterne har vurderet deres tekniske gennemførlighed og følgerne i tilfælde af, at tredjelande skulle tage det samme skridt; |
|
13. |
finder alt i alt den arbejdsplan, som Kommissionen foreslår, ambitiøs, i og med at den tager sigte på at nå mål, som i høj grad afhænger af tredjelande, i løbet af et meget kort tidsrum, uden at den er i besiddelse af nye og pålidelige videnskabelige data; |
|
14. |
støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at forbedre forskningen og indsamlingen af videnskabelige data; insisterer på nødvendigheden af at koordinere forskningen, ikke mindst gennem en styrkelse af forholdet til GFCM, og på etableringen af en »model« for Middelhavet, som kan anvendes til at ekstrapolere pålidelige data (uden at forvanske regionens specificitet), der direkte kan anvendes på forvaltningspolitikken; anmoder navnlig Kommissionen om at afvente gennemførelsen af undersøgelsen om følgerne af fiskeri med bundtrawl, som gennemføres på STOA's anmodning, og om at tage hensyn hertil; |
|
15. |
finder, at markedets ekstreme fragmentering kan overvindes ved fremme af en centralisering af landingspladserne; reglerne herfor bør være forenelige med Middelhavets specificitet; støtter ligeledes oprettelse af lokale netværk til indsamling af data for at fremme forskningen i så henseende; |
|
16. |
beklager, at en integreret fremgangsmåde for forvaltning af kystområderne ikke overvejes og støttes i højere grad på EU-plan, og anmoder Kommissionen om at undersøge konkrete forslag i så henseende; insisterer på, at undersøgelser af følgerne for biodiversiteten og levesteder i tæt befolkede kystområder med intenst fiskeri fremmes med henblik på at fordele det respektive ansvar og iværksætte planer for integreret forvaltning i kystområderne; |
|
17. |
anmoder medlemsstaterne om at styrke kontrollen og om at indføre meget strengere sanktioner med virkelig afskrækkende virkning for at bekæmpe det ulovlige fiskeri og skaffe sig midler til at gennemføre denne kontrol og om at undersøge en eventuel installation af et GPS-system på visse erhvervsfiskerog lystfiskerfartøjer; anmoder Kommissionen om i øget grad at føre en dialog med ikke-middelhavsflagstater, hvis skibe fisker i Middelhavet, med henblik på at begrænse de negative virkninger heraf; |
|
18. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet. |
(1) EFT L 171 af 6.7.1994, s. 1.
(2) EFT L 356 af 31.12.2002, s. 12.
(3) P5_TA(2003)0022.
P5_TA(2003)0282
Strukturfondene (2001)
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens 13. årsberetning om strukturfondene (2001) (KOM(2002) 591 — 2003/2019(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens beretning (KOM(2002) 591), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Fiskeriudvalget (A5-0186/2003), |
|
A. |
der henviser til, at skønt det i 2001 var muligt at nedbringe de ueffektuerede betalinger fra før 1994, er de udestående beløbs samlede omfang fortsat alt for højt, |
|
B. |
der henviser til, at der i de fleste medlemsstater ikke har kunnet konstateres nogen nævneværdig udligning af de regionale skævheder, selv om man kan konstatere, at landenes regioner under ét kommer nærmere konvergensmålet målt i BNP pr. indbygger, |
|
C. |
der henviser til, at Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (1) blev ændret ved forordning (EF) nr. 1447/2001 (2) og (på grundlag af traktatens artikel 299) tilpasset med henblik på ultraperifere regioner, øer og randområder, |
|
D. |
der henviser til, at spørgsmålet om udvælgelseskriterier for mål 1-regionernes støtteberettigelse med henblik på den forestående udvidelse af EU skal fastlægges efter klart beregnelige tal for BNP pr. indbygger under særlig hensyntagen til øers, bjergområders og tyndt befolkede områders særlige situation, |
|
E. |
der henviser til, at de relative regionale skævheder, der stadig findes i medlemsstaterne, er et klart bevis på de eksisterende mangler i gennemførelsen af strukturfondene og Samhørighedsfonden, |
|
F. |
der henviser til, at selv om kravet om økonomisk og budgetmæssig stabilitet med henblik på opfyldelse af Maastrichtkriterierne er et vigtigt tiltag for at sikre valutastabilitet, misbruges det til tider af medlemsstaterne som påskud for at nedskære offentlige investeringer, som er absolut påkrævet navnlig i mindre udviklede områder, hvorved samfinansieringen af EU-projekter i nogle tilfælde sættes på spil, |
|
G. |
der henviser til, at det bedre er lykkedes at integrere kravet om bæredygtighed (økonomisk, social og økologisk) fra topmødet i Göteborg i strukturpolitikken, |
|
H. |
der henviser til, at det trods beslutningerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon om fuld beskæftigelse ikke er lykkedes at nedbringe arbejdsløsheden i EU, |
|
I. |
der henviser til, at specifikke og effektive planer for beskæftigelse for kvinder ikke gennemføres, |
|
J. |
der henviser til, at den 13. årsberetning for 2001 ganske vist giver en differentieret fremstilling og evaluering af den kvantitative side — antallet af godkendte projekter, forpligtelses- og betalingsbevillingernes omfang — men at der ikke forelægges konkrete oplysninger om de kvalitative forbedringer i den regionale udvikling, |
|
K. |
der henviser til, at en kvalitativ forbedring i den regionale udvikling er en af prioriteringerne i EU's økonomiske og sociale udvikling, navnlig i tiden op til udvidelsen, |
|
L. |
der henviser til, at anvendelsen af strukturfondsforordningen skal gøres endnu mere fleksibel, og at der skal kunne foretages omrokeringer mellem de forskellige programmer, |
|
M. |
der henviser til, at forenklingen af de administrative procedurer endnu ikke har haft den ventede virkning, og at navnlig den manglende klarhed omkring fordelingen af kompetencer og ansvar mellem Kommissionen og medlemsstaterne kritiseres, |
|
N. |
der henviser til, at der endnu ikke er skabt balance mellem Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med kontrollen med projektprocedurer og -resultater, |
|
O. |
der henviser til, at budgetstabilitet og især det praktiserede nulunderskud i medlemsstater, som tæller mål 1-regioner, ikke lader sig realisere ved at reducere de offentlige investeringer, da dette er ensbetydende med en tilsidesættelse af additionalitetsprincippet, |
Iværksættelse af programmer
|
1. |
kritiserer, at alle programdokumenter for mål 1, mål 2, mål 3 og EF-initiativerne for perioden 2000-2006 først vedtoges i 2001, og derfor først kunne udnyttes af medlemsstaterne med en helt uholdbar forsinkelse; |
|
2. |
beklager, at den 13. årsberetning (2001) ikke indeholder en analyse af de kvalitative forbedringer, der er opnået ved anvendelse af strukturfondene; |
|
3. |
konstaterer, at dette medførte en manglende udnyttelse af betalingsbevillingerne på gennemsnitligt 30% i forbindelse med mål 1 og mål 2 og på 60% i forbindelse med mål 3, mens udnyttelsesgraden af forpligtelses- og betalingsbevillinger var 89% for EF-initiativer; |
|
4. |
konstaterer, at den første fjerdedel af den nye strukturfondsperiode 2000-2006 er gået med forberedende programmering, og at de faktiske udbetalinger først forventes at nå et stabilt niveau i 2004 — når over to tredjedele af perioden er gået; |
|
5. |
mener, at dette er ødelæggende for strømmen af projektarbejde på græsrodsniveau og anmoder om, at sådanne problemer undgås i fremtiden, f.eks. ved at holde arbejdet med gamle og nye programmer adskilt eller via differentierede perioder for forskellige finansieringsstrømme; der må overvejes virkelig radikale optioner ved den midtvejsevaluering af strukturfondene, der skal foretages i 2003; |
|
6. |
konstaterer, at udnyttelsesgraden under mål 3, som udelukkende finansieres af Den Europæiske Socialfond (ESF), er specielt lav, idet der kun blev foretaget 40% af de betalinger, der var fastsat for 2000-2001 (i forhold til 70% under mål 1 og 2), hvor endog det automatiske forskud fra Kommissionen er indbefattet i de fleste tilfælde, så der ikke tegner sig et billede af den faktiske gennemførelse; spørger, om Kommissionen ikke kan gøre mere for at formidle oplysninger og god praksis mellem de involverede generaldirektorater; |
|
7. |
erkender, at disse problemer til dels skyldes velkomne tiltag med henblik på at decentralisere fondene, men er bekymret over, at medlemsstaterne endnu ikke lever op til deres nye forpligtelser — for eksempel har revisioner/kontrolbesøg i 2001 afsløret »væsentlige kvalitetsforskelle« i det nationale kontrolarbejde; |
|
8. |
tager til efterretning, at medlemsstaterne ifølge Kommissionen i 2001 har koncentreret deres bestræbelser om afslutningen af projekter finansieret under programmet for 1994-1999, således at den forsinkede gennemførelse af strukturfondene ikke kun skyldes forsinkede retningslinjer fra Kommissionen, utilstrækkelig koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne, men også medlemsstaternes egne afgørelser; |
|
9. |
kræver, at der i midtvejsevalueringen foretages en detaljeret analyse af, om bevillingerne er udnyttet effektivt, om der er sammenhæng med andre EU-politikker, samt i hvilket omfang de finansierede projekter har bidraget til bæredygtig udvikling i regionerne, og kræver, at Kommissionen på grundlag af resultaterne af denne analyse foreslår ændringer i programmerne, således at bevillingerne udnyttes bedre i retning af en bæredygtig regional udvikling; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge, om partnerskabsprincippet er blevet anvendt i forbindelse med forberedelsen af midtvejsevalueringen af de enkelte programmer, og om partnernes udtalelser også indgår i midtvejsevalueringen; |
|
11. |
fastholder, at hele ansvaret for strukturfondene bør overdrages til ét enkelt generaldirektorat og ét enkelt ministerium i hver medlemsstat, således at koordineringen mellem de mange involverede tjenestegrene på såvel EU-plan som på nationalt og regionalt plan bliver bedre; |
|
12. |
opfordrer på baggrund af den store efterspørgsel efter projekter indebærende nyskabende foranstaltninger inden for EFRU (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling) Kommissionen til at forhøje de samlede bevillinger på 400 mio. EUR, der er afsat til programmet, ved at rokere om med bevillinger fra programmer, der er mindre efterspurgte; |
Koordinering med de øvrige finansielle instrumenter
|
13. |
glæder sig over, at medlemsstaterne efter opfordring fra Kommissionen har udarbejdet strategiske rammeplaner til koordinering af samhørigheds- og strukturfondenes interventioner, og kræver, at disse rammeplaner generelt integreres i strukturfondenes operationelle programmer; |
|
14. |
glæder sig over den snævre koordinering med EIB (Den Europæiske Investeringsbank)og EIF (Den Europæiske Investeringsfond), hvilket har medført yderligere tildelinger til EU-projekter på 31,2 mia. EUR, herunder 14,5 mia. EUR i form af enkeltlån og 5 mia. EUR i form af globallån i de strukturelt dårligst stillede regioner; støtter, at bankens eksperter anmodes om hurtigt at evaluere store projekter inden for strukturfondene og går generelt ind for større inddragelse af disse i revision og finanskontrol; |
|
15. |
støtter, at EIF garanterer alle låne- og risikokapitaltransaktioner til fordel for SMV'er; går endvidere ind for en udvidelse af interventionsområderne, herunder støtte til startkapitalfonde og inddragelse af forskning og udvikling i forbindelse med tildelingen af mikrolån; henviser dog til, at EIF's lånebetingelser til dels har vist sig at være uegnede, navnlig for fattige regioner, hvor der ikke findes noget kapitalgrundlag, og hvor arbejdsløsheden er høj, eller i de tilfælde, hvor kvinder ønsker at blive selvstændige; anser det derfor for absolut påkrævet, at andre former for risikovillig kapital afprøves; |
|
16. |
støtter forslaget om at koncentrere midlerne fra Samhørighedsfonden, EFRU og ISPA (strukturpolitisk tiltrædelsesinstrument)-programmet inden for rammerne af de transeuropæiske net i tiltrædelseslandene for at styrke miljøvenlige transportformer, modernisere infrastrukturen og udbygge forbindelserne til tiltrædelseslandene væsentligt; |
|
17. |
bemærker Kommissionens bestræbelser på at støtte forbedrede forbindelser mellem regionale jernbanelinjer og de transeuropæiske net, men kræver, at der i samarbejde med medlemsstaterne forelægges en afstemt, integreret plan for linjeføringen; |
Forenelighed med andre EF-politikker
|
18. |
kritiserer, at der er blevet lagt alvorlige hindringer i vejen for projekter inden for ESF (Den Europæiske Socialfond)i regionerne på grund af den dårlige opstart af den nye strukturfondsperiode; kræver, at der i forbindelse med midtvejsevalueringen forelægges nye planlægningsoptioner for at undgå en sådan situation i fremtiden; |
|
19. |
henstiller til medlemsstaterne i deres beskæftigelsespolitik i højere grad at fokusere på Lissabonprocessen med henblik på at opnå fuld beskæftigelse, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der kan skabe synergi mellem den europæiske beskæftigelsesstrategi og de nationale handlingsplaner (NAP); |
|
20. |
fastholder, at der skal udvikles bedre synergier mellem ESF og den europæiske beskæftigelsesstrategi; en fuldstændig udnyttelse af ESF kræver en kvalitativ forståelse af fondens virkninger — og alligevel er der overhovedet ingen henvisning til Kommissionens meddelelse (KOM(2001) 16) fra 2001, hvori der blev gjort et forsøg på at analysere ESF for perioden 2000-2006 på baggrund af den europæiske beskæftigelsesstrategi; |
|
21. |
forventer, at der i fremtiden også foretages en kvalitativ evaluering af Socialfondens bidrag til den europæiske beskæftigelsesstrategi, således at man bedre kan vurdere Socialfondens innovative karakter; |
|
22. |
noterer sig det udførte arbejde i 2001-2002 med at forberede og iværksætte fællesskabsinitiativet Equal og hilser især Ungarns og Den Tjekkiske Republiks deltagelse velkommen; er sikker på, at Kommissionen vil fremlægge en mere omfattende rapport og evaluere forberedelsen og gennemførelsen af den første af de to Equal-runder, navnlig virkningen og/eller merværdien af det grænseoverskridende krav om Equal-udviklingspartnerskaber; |
|
23. |
er bekymret over, at der i første runde kun blev udvalgt 30 % af buddene på de innovative projekter nævnt under artikel 6 i ESF (sammenlignet med ca. 80 % i EFRU), hvilket betyder, at en stor del af den indsats, som de projektansvarlige har ydet, er spildt; stiller derfor spørgsmålstegn ved, om Kommissionens ansøgningsvejledninger er tilstrækkelige; beder endvidere om at få oplyst, om der er blevet fulgt op på Parlamentets gentagne anmodning om en tilbundsgående evaluering af gennemførelsen af nyskabende foranstaltninger under tidligere perioder som grundlag for fremover at kunne udvikle dem mere effektivt (3); |
|
24. |
hilser det velkomment, at der i ESF-forordningen fokuseres meget på ligestilling mellem mænd og kvinder (gennem det dobbelte princip om integrering af ligestillingsaspektet og særlige foranstaltninger til gavn for kvinder); tager dog til efterretning, at brugen af integrering af ligestillingsaspektet under programmerings- og gennemførelsesfaserne, selv inden for ESF, har været skuffende; mener, at den fremtidige udvikling vil gå i retning af at analysere de foreslåede budgetter i overensstemmelse med ligestillingsaspektet; opfordrer på det kraftigste til at tilpasse de øvrige strukturfonde, således at projekter for kvinder fremmes, og ligestillingsaspektet afspejles i fremtidige forordninger; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge, om tildelingen af midler fra strukturfondene lever op til EU's ligestillingsprincip, og om støtten til kvinders beskæftigelse fra samtlige fonde svarer til kvinders andel af arbejdsløsheden; kræver at få forelagt en rapport herom; opfordrer Kommissionen til ligeledes i denne rapport at undersøge, om fremme af kvinder som iværksættere sker i overensstemmelse med ligestillingsprincippet; henstiller til medlemsstaterne at sammenføre specifikke og effektive programmer, der tager sigte på at skabe beskæftigelse for kvinder; |
|
26. |
bifalder Kommissionens forsøg på at opstille en ramme for de nationale handlingsplaner og forventer en detaljeret analyse af den indbyrdes forbindelse mellem regionaludvikling og beskæftigelsespolitik; |
|
27. |
bifalder, at effektiviteten af integrationen af miljøhensyn i strukturpolitikken for første gang blev evalueret i 2001, og at der kunne konstateres gode resultater; opfordrer Kommissionen til endnu strengere at overvåge, at miljøindvirkningsevalueringer foretages på et tidligt tidspunkt og i fuldt omfang; |
|
28. |
opfordrer medlemsstaterne til på alle områder af den decentralt forvaltede strukturpolitik at udbrede og anvende bedste praksis ved opbygningen af netværk mellem de regionale og nationale miljømyndigheder; |
|
29. |
er af den opfattelse, at strukturfondsinterventioner, der direkte gavner virksomhederne, først fra og med en bestemt projektstørrelsesorden ikke må kollidere med EU's konkurrenceret; kræver, at disse bestemmelser af hensyn til de regionale støttemål skal håndteres meget fleksibelt; |
|
30. |
anser en bedre koordinering af strukturinterventioner med andre EU-instrumenter for en bæredygtig udvikling af landdistrikter for absolut påkrævet og går ind for en mere udbredt udnyttelse af det forum, der er blevet etableret under Leader-programmet, som udgangspunkt for de forskellige aktørers deltagelse; |
|
31. |
opfordrer Kommissionen til at intensivere sit arbejde med en reform af procedurereglerne for Rådets forordning (EF) nr. 994/98 (4) om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte og f.eks. inddrage støtte til faglig videreuddannelse af personale, integration af arbejdsløse samt SMV'ers adgang til markedet; |
|
32. |
anbefaler, at der i forbindelse med støtte, der alene har fremme af den regionale udvikling som mål, anvendes regler, der svarer til reglerne for udbud af offentlige kontrakter; |
|
33. |
glæder sig over gennemførelsen af Lissabon-strategien (e-Europa) med en finansiel tildeling på 6 mia. EUR for perioden 2000-2006 med henblik på udviklingen af informationssamfundet, da dette navnlig i mål 1-regionerne kan medføre, at udviklingsskævheder udlignes; |
Evaluering og kontrol
|
34. |
konstaterer, at de mest succesrige programmer er baseret på enkle og effektive procedurer, der også står i et rimeligt forhold til det finansielle omfang; |
|
35. |
påpeger, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne er ved at udvikle metoder til at undgå, at der foretages udbetalinger uden at udgifterne kontrolleres, og anmoder om, at finanskontrollen forstærkes på passende vis, og at der indføres sanktioner over for medlemsstater, der ved udbetaling af midler ikke overholder gældende regler; |
|
36. |
opfordrer Kommissionen til i højere grad at øve indflydelse på medlemsstaterne, så der udvikles edb-baserede afregningssystemer med henblik på at gennemføre en ensartet komparativ analyse af de nationale finans- og kontrolsystemer; |
|
37. |
tilslutter sig Kommissionens betoning af partnerskaber med og inden for medlemsstaterne på alle fondenes stadier; kræver en klar og grundig analyse af de problemer, som Kommissionen antyder med hensyn til, hvordan partnerskaber bør fungere på gennemførelsesstadiet; udbeder sig flere oplysninger om ngo'ernes deltagelse i forvaltningskomiteerne, herunder ngo'er, der varetager diskriminerede og socialt udstødte gruppers interesser; |
|
38. |
forventer, at Kommissionen trods fremskridt inden for samarbejdet med medlemsstaterne afklarer, hvorledes princippet om partnerskab i løbet af programmets gennemførelse kan håndhæves; |
|
39. |
forventer, at Kommissionen i forbindelse med midtvejsevalueringen af strukturfondene og de operationelle programmer foretager en vurdering af, hvordan ovennævnte forordning (EF) nr. 1260/1999 rent faktisk har bidraget til en forenkling af procedurerne, en højnelse af kvaliteten og øget gennemskuelighed; |
|
40. |
opfordrer Kommissionen til med henblik på en afklaring af ansvarsfordelingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne at foretage en fuldstændig undersøgelse ikke blot af procedurerne, men også af den aktuelle lovgivning, og fastlægge en ramme, inden den næste programmeringsperiode indledes; |
|
41. |
påpeger, at en af vanskelighederne med gennemførelsen af strukturfondsforanstaltninger opstår i det komplicerede samspil mellem nationale bestemmelser og EU's regelsæt, idet detaljestyringen på EU-plan i unødigt omfang begrænser de nationale organers handlingsfrihed, hvilket igen medfører mindre effektivitet; |
|
42. |
opfordrer medlemsstaterne til inden for et passende tidsrum at træffe foranstaltninger på nationalt , regionalt og lokalt plan for at gennemføre Kommissionens henstillinger om forenkling af de administrative procedurer og ensartet information i praksis; |
|
43. |
støtter Kommissionens forslag om en sanktionsordning for de tilfælde, hvor medlemsstaternes økonomiske prognoser afviger mere end 25 % fra de faktiske forhold; |
Udfordringer i forbindelse med udvidelsen
|
44. |
værdsætter beviserne på, at strukturpolitikker medvirker til at begrænse økonomiske skævheder mellem medlemsstaterne (selv om skævhederne mellem regionerne inden for medlemsstaterne er tiltaget, hvorfor Kommissionen bør ændre de eksisterende tildelingskriterier for at mindske disse skævheder); kræver flere sådanne »konsekvens«-analyser; konstaterer, at dette vil være af afgørende betydning fra 2004, når EU's areal/befolkning vil være vokset med en tredjedel, medens dens BNP kun er vokset med 5%; opfordrer til, at der i betragtning af de nuværende indtægtsrelaterede kriterier for status som mål 1-region og virkningerne af de nye medlemsstaters tiltrædelse (dvs. at de eksisterende medlemsstaters relative indtægtsniveauer bliver forhøjet i forhold til gennemsnittet for det udvidede EU) udarbejdes overgangsforanstaltninger for de regioner, som på indeværende tidspunkt har status som mål 1-regioner, men som i fremtiden måske ikke længere opfylder støttekriterierne; |
|
45. |
påpeger, at det med henblik på den fremtidige fuldstændige integration af tiltrædelseslandene i EU's struktur- og samhørighedspolitik og på baggrund af de allerede eksisterende mangler i de nationale forvaltnings- og kontrolprocedurer og den tværministerielle koordinering af udnyttelsen af EU-støtte er absolut påkrævet, at der fra Kommissionens side træffes omfattende foranstaltninger til forberedelse og uddannelse af personale for at sikre en korrekt forvaltning af de europæiske fonde; |
|
46. |
anmoder Kommissionen om at give de nye medlemsstater mulighed for at udarbejde deres enhedsprogrammeringsdokumenter så hurtigt som muligt for at undgå, at der ikke allerede fra det første år begynder at opstå forsinkelser for programmernes gennemførelse; |
|
47. |
anmoder Kommissionen om løbende at offentliggøre en opdateret opgørelse over de projekter inden for fiskerisektoren, der finansieres af medlemsstaterne, herunder oplysninger om de beløb, der er blevet anvendt til hver foranstaltning; |
|
48. |
opfordrer Kommissionen til at foretage en detaljeret analyse af de foranstaltninger, der er blevet finansieret gennem det tidligere FIUF (finansielt instrument til udvikling af fiskeriet) (1994-1999), og i hvilket omfang de bidrog til at nå de mål, der er fastsat i den fælles fiskeripolitik; |
*
* *
|
49. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1.
(2) EFT L 198 af 21.7.2001, s. 1.
P5_TA(2003)0283
Samhørighedsfonden (2001)
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens årsrapport for Samhørighedsfonden (2001) (KOM(2002) 557 — 2003/2020(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens årsrapport (KOM(2002) 557 — C5-0024/2003), |
|
— |
der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1164/94 af 16. maj 1994 om oprettelse af Samhørighedsfonden (1), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5-0184/2003), |
|
A. |
der henviser til, at de regionale forskelle både udgør en politisk og en økonomisk trussel mod Den Europæiske Unions politiske, økonomiske og samhørighedsmæssige integrationsprojekt, |
|
B. |
der henviser til, at Samhørighedsfonden som en del af EU's beskæftigelsesstrategi bør skabe flere uddannelsesmuligheder og job på miljøområdet og i transportsektoren, især for de mindst kvalificerede borgere, |
|
C. |
der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om Agenda 2000 fastholdt det prioriterede politiske mål at fremme den økonomiske og sociale samhørighed, der først blev indført ved Den Europæiske Fælles Akt (2) og ved Maastricht-traktaten konsolideret i én af den europæiske integrations tre søjler, |
|
D. |
der henviser til, at der i henhold til EF-traktatens artikel 161, 2. afsnit oprettes en Samhørighedsfond, der skal yde finansielle bidrag til projekter inden for miljø og transeuropæiske net på transportinfrastrukturområdet, |
|
E. |
der henviser til, at Samhørighedsfonden i EF-traktatens artikel 155 og 175 suppleres af bestemmelser vedrørende transeuropæiske net og miljøpolitik, |
|
F. |
der henviser til, at hovedformålet med Samhørighedsfonden var at bistå de lande, der havde de største strukturelle mangler, |
|
G. |
der henviser til, at de lande, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden, skal have et BNP pr. indbygger på under 90% af fællesskabsgennemsnittet og vedtage et konvergensprogram med henblik på at opfylde de nominelle kriterier for ØMU (Den Økonomiske og Monetær Union), der er opstillet i EU-traktatens artikel 104, |
|
H. |
der henviser til, at Samhørighedsfonden bidrager til at styrke fællesskabets økonomiske og sociale samhørighed og på en afbalanceret måde yder økonomisk støtte til miljøprojekter og TEN-transportprojekter af fælles interesse, |
|
I. |
der henviser til, at Fællesskabet ligeledes, i overensstemmelse med den generelle forordning om strukturfondene og i sin indsats for at styrke den økonomiske og sociale samhørighed, bestræber sig på at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, og at denne indsats medvirker til at fjerne uligheder og til at fremme ligestilling; der henviser til, at forordningerne om strukturfondene afspejler forpligtelserne i Amsterdam-traktaten vedrørende anvendelsen af princippet om lige muligheder i alle fællesskabsaktioner og -programmer (integration af ligestillingsaspektet), |
|
1. |
hilser årsrapporten velkommen som et væsentligt værktøj til at vurdere Samhørighedsfondens aktiviteter; |
|
2. |
anerkender, at udvidelsen vil få væsentlig indflydelse på Samhørighedsfondens funktion, idet alle de nuværende ISPA(strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument)-lande foruden Cypern og Malta ved tiltrædelsen i 2004 straks vil komme i betragtning til at modtage støtte fra fonden; |
|
3. |
konstaterer, at Irland vil miste støtten fra Samhørighedsfonden i 2003, eftersom det nu ligger over 90% af fællesskabsgennemsnittet for de 15 nuværende medlemmer af Den Europæiske Union; |
|
4. |
mener, at udvidelsen også vil medføre nye udfordringer, og at det på grund af de store strukturelle mangler inden for transportsektoren i mange af kandidatlandene er nødvendigt at opretholde balancen mellem transport- og miljøprojekter; |
|
5. |
mener endvidere, at man til trods for det voksende pres inden for transportsektoren ikke må forsømme investeringer i jernbanetransport; |
|
6. |
opfordrer Kommissionen til at udvise årvågenhed og på enhver passende måde udøve pres med henblik på at bevare balancen mellem transport- og miljøprojekter i forbindelse med tildelingen af midler; |
|
7. |
mener, at der ved hjælp af Samhørighedsfonden skal gennemføres vigtige foranstaltninger inden for miljø- og transportsektorerne i de berørte regioner med henblik på at realisere EU's prioriterede hensigt at skabe øget og varig beskæftigelse og social samhørighed; |
|
8. |
noterer sig, at Portugals underskud på 4,1% i 2001 for første gang rejste spørgsmålet om eventuel indstilling af finansieringen; |
|
9. |
opfordrer de portugisiske myndigheder til at tage de nødvendige skridt til at sikre, at denne situation ikke gentager sig; |
|
10. |
mener, at gennemførelsen af finansieringerne fra fonden i 2001 generelt var acceptabel, men dog vil kunne forbedres; mener ikke desto mindre, at det stadig uløste spørgsmål om de uindfriede forpligtelser (RAL) fortsat udgør en alvorlig svaghed; |
|
11. |
lykønsker Kommissionen med dens betragtelige bestræbelser på at klare problemet, navnlig gennem oprettelsen af en »Task Force« i GD for regionalpolitik i april 2002; |
|
12. |
opfordrer dog Kommissionen til at tage flere skridt for at sikre, at medlemsstaterne ikke blot rent faktisk vurderer kvaliteten af de projekter, der forelægges med anmodning om støtte (costbenefit-analyse), men også nøje fastsætter realistiske frister; |
|
13. |
påpeger, at midtvejsevalueringen af Samhørighedsfondens aktiviteter i 2003, som efter planen skal finde sted samtidig med en tilsvarende evaluering af strukturfondene, bør give mulighed for at vurdere værdien af dens aktiviteter; |
|
14. |
minder Kommissionen om dens løfte om at forelægge Parlamentet en rapport om sine efterfølgende evalueringer af de enkelte projekter for at give et generelt indtryk af fondens effektivitet og virkninger; |
|
15. |
mener, at kontrol med fondens aktiviteter i marken stadig bør intensiveres, og at antallet af revisionsundersøgelser foretaget i 2001 var utilstrækkeligt; |
|
16. |
forstår til en vis grad de omstillingsproblemer som Kommissionens omlægning og opsplitning af Generaldirektoratet for Revision har medført; |
|
17. |
opfordrer dog Kommissionen til nu at sikre, at der, som den har lovet, foretages inspektion af projekter på en langt mere gennemgribende måde; |
|
18. |
understreger, at der fortsat er behov for streng kontrol for at sikre, at reglerne om gennemsigtighed overholdes i forbindelse med offentlige kontrakter; |
|
19. |
mener, at indberetningerne om fondens aktiviteter stadig kan forbedres; |
|
20. |
gentager derfor sin opfordring til Kommissionen om ved forelæggelsen af de kommende rapporter, at give mere detaljerede oplysninger vedrørende de finansierede projekter og deres bidrag til overholdelsen af fællesskabsbestemmelserne om miljø samt de ressourcer, der bruges på at afhjælpe flaskehalse i transportsektoren, og i hvilket omfang jernbaneprojekter har resulteret i et skift fra vej- til jernbanetransport; |
|
21. |
minder Kommissionen om, at den skal forelægge Parlamentet en vurdering af de økonomiske virkninger af støtten fra Samhørighedsfonden med hensyn til såvel de enkelte projekter som de samlede aktiviteter, herunder virkningerne for de mindst kvalificerede arbejdstagere; |
|
22. |
beklager atter, at rapporten ikke indeholder specifikke detaljer vedrørende de uindfriede forpligtelser under Samhørighedsfonden; |
|
23. |
mener, at gennemsigtigheden yderligere ville kunne øges ved, at der i rapporten blev optaget en historisk oversigt over fondens aktiviteter og vedføjet et bilag indeholdende samtlige statistiske oplysninger, der ville muliggøre en sammenligning mellem de enkelte medlemsstater på grundlag af fuldstændige og sammenlignelige tal; |
|
24. |
opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at man i de kommende årsrapporter efterkommer Parlamentets ønske om flere detaljer, mere fyldestgørende statistiske oplysninger og mere omfattende evaluering af fondens aktiviteter; |
|
25. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt Grækenlands, Spaniens, Irlands og Portugals regeringer; |
P5_TA(2003)0284
Bekæmpelse af salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (14857/1/2002 — C5-0083/2003 — 2001/0177(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning (14857/1/2002 — C5-0083/2003) (1), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 452) (3), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2002) 684) (4), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 80, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0195/2003), |
|
1. |
ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT C 90 E af 15.4.2003, s. 25.
(2) P5_TA(2002)0236.
(3) EFT C 304 E af 30.10.2001, s. 260.
(4) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC2-COD(2001)0177
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 19. juni 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 152, stk. 4, litra b),
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Levende dyr og produkter af animalsk oprindelse er opført på listen i traktatens bilag I. Husdyrbrug og afsætning af produkter af animalsk oprindelse er en vigtig indkomstkilde for landbrugsbefolkningen. For at sikre en rationel udvikling af landbrugssektoren må der gennemføres veterinæraktioner, der tager sigte på at beskytte og højne menneskers og dyrs sundhed i Fællesskabet. |
|
(2) |
Beskyttelsen af mennesker mod sygdomme og infektioner, der direkte eller indirekte kan overføres mellem dyr og mennesker (zoonoser), er af meget stor betydning. |
|
(3) |
Zoonoser, der kan overføres med fødevarer, kan medføre menneskelige lidelser og økonomiske tab for fødevareproducenterne og levnedsmiddelindustrien. |
|
(4) |
Zoonoser, der overføres via andre kilder end fødevarer, navnlig via vildtlevende dyr og selskabsdyr, er også et problem, der må tages højde for. |
|
(5) |
Zoonoser, der forekommer i primærproduktionen, skal bekæmpes på fyldestgørende måde, så det sikres, at denne forordnings mål nås. Når der er tale om primærproduktion, hvor lederen af fødevarevirksomheden leverer små mængder primærprodukter direkte til den endelige forbruger eller til lokale forretninger, er det imidlertid hensigtsmæssigt at beskytte folkesundheden gennem national lovgivning. Der er i dette tilfælde et tæt forhold mellem producenten og forbrugeren. En sådan produktion skulle ikke bidrage væsentligt til den gennemsnitlige forekomst af zoonoser i dyrepopulationer i Fællesskabet som helhed. De generelle krav til prøveudtagning og analyser kan være upraktiske eller uhensigtsmæssige for producenter med meget få dyr, som er etableret i regioner, hvor der gælder specielle ugunstige geografiske forhold. |
|
(6) |
Rådets direktiv 92/117/EØF af 17. december 1992 om beskyttelsesforanstaltninger over for specifikke zoonoser og specifikke zoonotiske agenser hos dyr og i animalske produkter for at forhindre levnedsmiddelbårne infektioner og forgiftninger (4) indeholder bestemmelser om indførelse af systemer til overvågning af bestemte zoonoser og foranstaltninger til bekæmpelse af salmonella i visse fjerkræflokke. |
|
(7) |
Ifølge ovennævnte direktiv skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen de nationale foranstaltninger, som de har truffet for at nå de i direktivet fastsatte mål, og opstille planer for overvågning af salmonella hos fjerkræ. Rådets direktiv 97/22/EF af 22. april 1997 (5) om ændring af direktiv 92/117/EØF har imidlertid suspenderet sidstnævnte krav i afventning af den revision af direktivet, der er foreskrevet i artikel 15 a i direktiv 92/117/EØF. |
|
(8) |
Flere medlemsstater har allerede forelagt deres planer for overvågning af salmonella, og Kommissionen har godkendt disse. Desuden skulle alle medlemsstater med virkning fra den 1. januar 1998 iværksætte de minimumsforanstaltninger, der er fastsat for salmonella i afsnit I i bilag III til direktiv 92/117/EØF, og fastsætte bestemmelser om, hvilke forholdsregler der skal tages for at undgå, at der føres salmonella ind i en bedrift. |
|
(9) |
Disse minimumsforanstaltninger vedrører navnlig overvågning og bekæmpelse af salmonella i avlsflokke af arten Gallus gallus. Hvis serotyperne Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium er blevet påvist, og dette bekræftes ved udtagne prøver, fastsætter direktiv 92/117/EØF særlige foranstaltninger med henblik på at bekæmpe infektionen. |
|
(10) |
I henhold til anden EF-lovgivning skal der foretages overvågning og bekæmpelse af visse zoonoser i dyrepopulationer. Især Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (6) omhandler kvægtuberkulose og kvægbrucellose. Rådets direktiv 91/68/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen med får og geder inden for Fællesskabet (7) omhandler fåre- og gedebrucellose. Nærværende forordning bør derfor ikke medføre unødvendig gentagelse af disse allerede gældende krav. |
|
(11) |
Desuden vil fremtidig EF-lovgivning om fødevarehygiejne indeholde særlige elementer, der er nødvendige for forebyggelse, bekæmpelse og overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, ligesom den vil fastlægge særlige krav vedrørende fødevarers mikrobiologiske kvalitet. |
|
(12) |
Direktiv 92/117/EØF foreskriver indsamling af data om forekomsten af zoonoser og zoonotiske agenser i foder, dyr og fødevarer samt hos mennesker. Dette dataindsamlingssystem giver, selv om det ikke er harmoniseret og derfor ikke muliggør en sammenligning mellem medlemsstaterne, grundlag for en vurdering af den nuværende situation med hensyn til zoonoser og zoonotiske agenser i Fællesskabet. |
|
(13) |
Dataindsamlingssystemets resultater viser, at bestemte zoonotiske agenser, navnlig Salmonella spp. og Campylobacter spp., forårsager størstedelen af de tilfælde, hvor zoonoser optræder hos mennesker. Der synes at være en tilbagegang i antallet af salmonellosetilfælde hos mennesker, navnlig af dem der forårsages af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium, hvilket viser, at de pågældende bekæmpelsesforanstaltninger, der er truffet i EF, har været vellykkede. Det antages imidlertid, at mange tilfælde aldrig rapporteres, og at de indsamlede data derfor ikke nødvendigvis giver et fuldstændigt billede af situationen. |
|
(14) |
I sin udtalelse af 12. april 2000 om zoonoser gav Den Videnskabelige Komité for Veterinærforanstaltninger med henblik på Folkesundheden udtryk for, at de dengang gældende foranstaltninger til bekæmpelse af fødevarebårne zoonotiske infektioner var utilstrækkelige. Den fremførte desuden, at de epidemiologiske data, som medlemsstaterne indsamlede, var ufuldstændige og ikke fuldt ud sammenlignelige. Som følge heraf anbefalede komitéen at forbedre overvågningsordningerne, ligesom den påpegede muligheder for risikostyring. |
|
(15) |
Det er derfor nødvendigt at forbedre de bestående systemer til bekæmpelse af specifikke zoonotiske agenser. Samtidigt vil de regler, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/.../EF af ... om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (8) erstatte de overvågnings- og dataindsamlingsordninger, der er fastlagt ved direktiv 92/117/EØF. |
|
(16) |
I princippet skal bekæmpelsen omfatte hele fødevarekæden »fra jord til bord«. |
|
(17) |
Reglerne for en sådan bekæmpelse bør generelt være dem, der er fastlagt i EF-bestemmelserne om foder, dyresundhed og fødevarehygiejne. |
|
(18) |
For visse zoonoser og zoonotiske agenser er det dog nødvendigt at fastsætte særlige krav til bekæmpelsen. |
|
(19) |
Sådanne særlige krav bør baseres på mål for mindskelsen af forekomsten af zoonoser og zoonotiske agenser. |
|
(20) |
Målene bør fastlægges for zoonoser og zoonotiske agenser i dyrepopulationer under særlig hensyntagen til deres hyppighed og den epidemiologiske udvikling i populationer af dyr og mennesker, foderstoffer og fødevarer, og til, hvor alvorlige de er for mennesker, samt til de mulige økonomiske virkninger, videnskabelige udtalelser og de foreliggende muligheder for ved relevante foranstaltninger at mindske deres forekomst. Om nødvendigt kan der fastsættes mål for andre led i fødevarekæden. |
|
(21) |
For at sikre en virkeliggørelse af målene i rette tid bør medlemsstaterne udarbejde særlige bekæmpelsesprogrammer, som bør godkendes af Fællesskabet. |
|
(22) |
Hovedansvaret for fødevaresikkerheden bør ligge hos fødevare- og foderstofvirksomhederne. Medlemsstaterne bør derfor tilskynde til indførelse af bekæmpelsesprogrammer, der omfatter hele sektorer. |
|
(23) |
I forbindelse med bekæmpelsesprogrammerne ønsker medlemsstaterne og fødevare- og foderstofvirksomhederne måske at anvende bestemte bekæmpelsesmetoder. Nogle metoder kan måske ikke accepteres, navnlig hvis de generelt hæmmer virkeliggørelsen af det opstillede mål, hvis de specifikt griber ind i de nødvendige testsystemer, eller hvis de giver anledning til potentielle risici for folkesundheden. Der bør derfor fastlægges passende procedurer, der gør det muligt for Fællesskabet at vedtage, at bestemte bekæmpelsesmetoder ikke må anvendes som led i bekæmpelsesprogrammer. |
|
(24) |
Der kan også bestå eller udvikles bekæmpelsesmetoder, der ikke i sig selv er omfattet af specifikke EF-bestemmelser om produktgodkendelse, men som kunne medvirke til at nå målene for mindskelse af forekomsten af bestemte zoonoser og zoonotiske agenser. Det bør derfor være muligt at godkende anvendelsen af sådanne metoder på EF-plan. |
|
(25) |
Det vil være af afgørende betydning at sikre, at dyr ved fornyelse af besætninger kommer fra flokke eller besætninger, som har været underkastet bekæmpelsesforanstaltninger i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Når et særligt bekæmpelsesprogram finder anvendelse, bør testresultaterne meddeles til køberen af dyrene. I den forbindelse bør der optages særlige krav i de relevante EF-bestemmelser om handel inden for Fællesskabet og import fra tredjelande, navnlig vedrørende forsendelser af levende dyr og rugeæg. Direktiv 64/432/EØF, Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg og svin samt fersk kød fra tredjelande (9) og Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg (10) samt for indførsel heraf fra tredjelande bør ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(26) |
Vedtagelse af denne forordning bør ikke berøre de yderligere garantier, der er vedtaget for Finland og Sverige ved disses tiltrædelse af Fællesskabet og bekræftet ved beslutning 94/968/EF (11), 95/50/EF (12), 95/160/EF (13), 95/161/EF (14), 95/168/EF (15), 95/409/EF (16), 95/410/EF (17) and 95/411/EF (18). Denne forordning skal fastsætte en procedure for i en overgangsperiode at yde garantier til enhver medlemsstat, der har et godkendt nationalt bekæmpelsesprogram, som rækker ud over Fællesskabets minimumskrav vedrørende salmonella. Resultaterne af prøverne på levende dyr og rugeæg, der handles med en sådan medlemsstat, skal opfylde de kriterier, der er fastsat i dets nationale bekæmpelsesprogram. Fremtidig EF-lovgivning om fastsættelse af hygiejneregler for fødevarer af animalsk oprindelse vil fastsætte en tilsvarende procedure med hensyn til kød og konsumæg. |
|
(27) |
Samtidig med gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af zoonoser i Fællesskabet skal tredjelande, der eksporterer til Fællesskabet, gennemføre tilsvarende foranstaltninger. |
|
(28) |
Hvad angår bekæmpelse af salmonella viser de fleste foreliggende oplysninger, at fjerkræprodukter er en væsentlig kilde til salmonellose hos mennesker. Der bør derfor anvendes bekæmpelsesforanstaltninger ved produktionen af disse varer, hvorved der sker en udvidelse af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til direktiv 92/117/EØF. I forbindelse med produktionen af konsumæg er det vigtigt at træffe særlige foranstaltninger vedrørende markedsføring af produkter, der hidrører fra flokke, der ikke er konstateret fri for relevant salmonella. For fjerkrækøds vedkommende er det målet at markedsføre fjerkrækød, der med rimelig sikkerhed er fri for relevant salmonella. Fødevareproducenterne har brug for en overgangsperiode for at tilpasse sig til de planlagte foranstaltninger, som kan ændres yderligere bl.a. på baggrund af videnskabelige risikovurderinger. |
|
(29) |
Der bør udpeges nationale referencelaboratorier og EF-referencelaboratorier med henblik på rådgivning og bistand i forbindelse med spørgsmål, der er omfattet af denne forordning. |
|
(30) |
For at sikre en ensartet anvendelse af bestemmelserne i denne forordning bør der fastsættes regler for EF-kontrol og -systemrevision i overensstemmelse med den øvrige EF-lovgivning på området. |
|
(31) |
Der bør fastlægges passende procedurer for ændring af visse bestemmelser i denne forordning under hensyntagen til de tekniske og videnskabelige fremskridt og for vedtagelse af gennemførelses- og overgangsbestemmelser. |
|
(32) |
For at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling bør det sikres, at der er et tæt og effektivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i den stående komité, som er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (19). |
|
(33) |
De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (20) — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. Denne forordning har til formål at sikre, at der træffes hensigtsmæssige og effektive foranstaltninger til opdagelse og bekæmpelse af salmonella og andre zoonotiske agenser på alle relevante trin i produktionen, forarbejdningen og distributionen og navnlig i den primære produktionsfase, herunder i foder, med henblik på at mindske forekomsten heraf og de risici, de indebærer for folkesundheden.
2. Denne forordning omfatter
|
a) |
vedtagelse af mål for mindskelse af forekomsten af bestemte zoonoser i dyrepopulationer
|
|
b) |
godkendelse af særlige bekæmpelsesprogrammer, der udarbejdes af medlemsstaterne og ledere af fødevare- og foderstofvirksomheder |
|
c) |
vedtagelse af særlige regler om bestemte bekæmpelsesmetoder, der anvendes til mindskelse af forekomsten af zoonoser og zoonotiske agenser |
|
d) |
vedtagelse af regler for handel i EF med og import fra tredjelande af bestemte dyr og produkter heraf. |
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på:
|
a) |
primærproduktion til brug i private husholdninger eller |
|
b) |
direkte levering fra producenten af små mængder primærprodukter til den endelige forbruger eller til lokale detailvirksomheder, der leverer primærprodukterne direkte til den endelige forbruger. |
4. Medlemsstaterne indfører i den nationale lovgivning bestemmelser for de aktiviteter, der er nævnt i stk. 3, litra b). De nationale bestemmelser skal sikre, at målene i denne forordning nås.
5. Dette direktiv finder anvendelse med forbehold af mere specifikke EF-bestemmelser om dyresundhed, dyrs ernæring, fødevarehygiejne, overførbare sygdomme hos mennesker, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, genteknologi og transmissible spongiforme encephalopatier.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning gælder følgende definitioner:
|
1) |
definitionerne i forordning (EF) nr. 178/2002 |
|
2) |
definitionerne i direktiv 2003/.../EF, og |
|
3) |
følgende definitioner:
|
Artikel 3
Kompetente myndigheder
1. Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder i forbindelse med denne forordning og giver Kommissionen meddelelse herom. Hvis en medlemsstat udpeger mere end en myndighed,
|
a) |
meddeler den Kommissionen, hvilken kompetent myndighed der fungerer som kontaktpunkt for kontakt med Kommissionen, og |
|
b) |
sørger for, at de kompetente myndigheder samarbejder om at sikre en korrekt gennemførelse af kravene i denne forordning. |
2. Den eller de kompetente myndigheder har navnlig ansvaret for:
|
a) |
udarbejdelse af de programmer, der er foreskrevet i artikel 5, stk. 1, og af eventuelle ændringer heraf, som måtte vise sig nødvendige, især på baggrund af de tilvejebragte data og resultater |
|
b) |
indsamling af de data, der er nødvendige for en evaluering af de anvendte midler og de opnåede resultater i forbindelse med det nationale bekæmpelsesprogram, jf. artikel 5, og årlig fremsendelse af disse data og resultater, herunder resultaterne af eventuelle gennemførte undersøgelser, til Kommissionen under iagttagelse af de regler, der er fastlagt i henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 2003/.../EF |
|
c) |
gennemførelse af regelmæssig kontrol i fødevarevirksomhederne og, i nødvendigt omfang, i foderstofvirksomhederne med henblik på at kontrollere overholdelsen af denne forordning. |
KAPITEL II
EF-MÅL
Artikel 4
EF-mål for mindskelse af forekomsten af zoonoser og zoonotiske agenser
1. Der opstilles EF-mål for mindskelse af forekomsten af de zoonoser og zoonotiske agenser, der er opført i bilag I, kolonne 1, i de dyrepopulationer, der er anført i bilag I, kolonne 2, under hensyntagen til:
|
a) |
de erfaringer, der er gjort i forbindelse med eksisterende nationale foranstaltninger, og |
|
b) |
de oplysninger, der er fremsendt Kommissionen eller Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i henhold til de eksisterende EF-bestemmelser, navnlig som led i de oplysninger, der er omhandlet i direktiv 2003/.../EF, særlig artikel 5 heri. |
Målene og eventuelle ændringer heraf vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
2. De EF-mål, der er omhandlet i stk. 1, skal mindst omfatte:
|
a) |
en angivelse i tal af enten
|
|
b) |
en øverste tidsgrænse for, hvornår målet skal være nået |
|
c) |
en definition af epidemiologiske enheder som nævnt i litra a) |
|
d) |
en fastlæggelse af de kontrolordninger, der nødvendige for at efterprøve, om målet er nået, og |
|
e) |
hvor det er relevant, en definition af serotyper af betydning for folkesundheden eller af andre subtyper af zoonoser eller zoonotiske agenser, der er opført i bilag I, kolonne 1, under hensyntagen til de generelle kriterier, der er anført i stk. 6, litra c), og de specifikke kriterier i bilag III. |
3. EF-målene opstilles første gang inden for de respektive tidsfrister, der er angivet i bilag I, kolonne 4.
|
4. |
|
5. Uanset stk. 2, litra e), og stk. 4 finder følgende regler dog anvendelse for fjerkræ i en overgangsperiode.
Det EF-mål, der opstilles for avlsflokke af Gallus gallus i denne overgangsperiode, omfatter de fem hyppigst forekommende salmonella-serotyper i forbindelse med salmonellose hos mennesker bestemt på grundlag af data, der er indsamlet via Fællesskabets overvågningssystemer. De EF-mål, der opstilles for æglæggende høner, slagtekyllinger og kalkuner i overgangsperioden omfatter Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium. Om nødvendigt kan disse mål dog udvides til andre serotyper på grundlag af resultaterne af en analyse , der gennemføres i overensstemmelse med stk. 4.
Overgangsperioden finder anvendelse på hvert EF-mål for mindskelsen af forekomsten af salmonella i fjerkræ. Den varer tre år i hvert tilfælde og begynder på den dato, der er nævnt i bilag I, kolonne 5.
|
6. |
|
7. Bilag III kan ændres eller suppleres efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
8. Kommissionen tager gennemførelsen af EF-målene op til revision og tager hensyn til denne revision, når den foreslår yderligere mål.
9. Foranstaltninger, der træffes for at nedbringe forekomsten af de zoonoser og zoonotiske agenser, der er opført i bilag I, gennemføres i henhold til bestemmelserne i denne forordning og i bestemmelser som vedtages i henhold hertil.
KAPITEL III
BEKÆMPELSESPROGRAMMER
Artikel 5
Nationale bekæmpelsesprogrammer
1. For at nå de EF-mål, der er omhandlet i artikel 4, opstiller medlemsstaterne nationale bekæmpelsesprogrammer for hver af de zoonoser og zoonotiske agenser, der er opført i bilag I. Nationale bekæmpelsesprogrammer skal vedrøre zoonosernes geografiske fordeling inden for hver medlemsstat og de finansielle indvirkninger for primærproducenter og fødevare- og foderstofvirksomheder af indførelse af effektiv bekæmpelse.
2. De nationale bekæmpelsesprogrammer skal være fortløbende og mindst omfatte en periode på tre på hinanden følgende år.
3. De nationale bekæmpelsesprogrammer skal:
|
a) |
gøre det muligt at påvise zoonoser og zoonotiske agenser i overensstemmelse med de krav og minimumskrav til prøvetagning, der er fastlagt i bilag II |
|
b) |
fastlægge ansvarsfordelingen mellem de kompetente myndigheder og lederne af fødevare- og foderstofvirksomheder |
|
c) |
angive, hvilke bekæmpelsesforanstaltninger der skal træffes efter påvisning af zoonoser og zoonotiske agenser, navnlig med henblik på at beskytte folkesundheden, herunder gennemførelse af de særlige foranstaltninger, der er omhandlet i bilag II |
|
d) |
åbne mulighed for en evaluering af de fremskridt, der opnås i henhold til deres bestemmelser, og for en fornyet overvejelse af disse programmer, navnlig på baggrund af resultaterne i forbindelse med påvisningen af zoonoser og zoonotiske agenser. |
4. De nationale bekæmpelsesprogrammer skal mindst omfatte følgende led i fødevarekæden:
|
a) |
foderproduktion |
|
b) |
primærproduktion af dyr |
|
c) |
forarbejdning og tilberedning af animalske fødevarer. |
5. De nationale bekæmpelsesprogrammer skal, som led i den offentlige kontrol, jf. bilag II, del A, i givet fald, omfatte bestemmelser om analysemetoder og -kriterier, som analyseresultaterne skal vurderes ud fra, til undersøgelse af dyr og rugeæg, der forsendes indenlands.
6. De krav og minimumskrav til prøvetagning, der er fastlagt i bilag II, kan ændres, tilpasses eller suppleres efter proceduren i artikel 14, stk. 2, især under hensyntagen til kriterierne i artikel 4, stk. 6, litra c).
7. Senest 6 måneder efter fastlæggelsen af de EF-mål, der er omhandlet i artikel 4, forelægger medlemsstaterne Kommissionen deres nationale bekæmpelsesprogrammer og angiver de foranstaltninger, der skal gennemføres.
Artikel 6
Godkendelse af de nationale bekæmpelsesprogrammer
1. Når en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 5 har forelagt et nationalt bekæmpelsesprogram, råder Kommissionen over to måneder til at anmode den pågældende medlemsstat om yderligere relevante og nødvendige oplysninger. Medlemsstaten fremskaffer sådanne yderligere oplysninger inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af anmodningen. Kommissionen afgør inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af sådanne yderligere oplysninger, eller hvis den ikke har anmodet om yderligere oplysninger, inden for en frist på seks måneder fra forelæggelsen af et bekæmpelsesprogram, om det er i overensstemmelse med de relevante forskrifter, især denne forordning.
2. Når Kommissionen har fastslået, at et nationalt bekæmpelsesprogram opfylder kravene, eller på anmodning af den medlemsstat, der har forelagt det, tages programmet under behandling så hurtigt som muligt, med henblik på godkendelse efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
3. Ændring af et program, som allerede er blevet godkendt i henhold til stk. 2, kan godkendes efter proceduren i artikel 14, stk. 2, for at tage hensyn til ændringer i situationen i den pågældende medlemsstat, navnlig på baggrund af de i artikel 5, stk. 3, litra d), nævnte resultater.
Artikel 7
Fødevare- og foderstofvirksomhedslederes bekæmpelsesprogrammer
1. Fødevare- og foderstofvirksomhedsledere eller organisationer, som repræsenterer disse, kan udarbejde bekæmpelsesprogrammer, der så vidt muligt dækker alle produktions-, forarbejdnings- og distributionsled.
2. Hvis lederne af fødevare- og foderstofvirksomheder eller deres organisationer ønsker, at deres bekæmpelsesprogrammer indgår i de nationale bekæmpelsesprogrammer, skal de forelægge deres bekæmpelsesprogrammer og eventuelle ændringer heraf for den kompetente myndighed i den medlemsstat, de er hjemmehørende i, til godkendelse. Hvis de pågældende aktiviteter finder sted i forskellige medlemsstater, skal programmerne godkendes særskilt for hver enkelt medlemsstat.
3. Den kompetente myndighed må kun godkende de i henhold til stk. 2 forelagte bekæmpelsesprogrammer, hvis den finder det godtgjort, at bekæmpelsesprogrammerne opfylder de relevante krav i bilag II og er i overensstemmelse med målene i det relevante nationale bekæmpelsesprogram.
4. Medlemsstaterne fører lister, som holdes ajour, over de godkendte bekæmpelsesprogrammer, som lederne af fødevare- og foderstofvirksomheder eller deres organisationer har opstillet. Disse lister stilles på anmodning til rådighed for Kommissionen.
5. Lederne af fødevare- og foderstofvirksomhederne eller deres organisationer meddeler regelmæssigt resultaterne af deres bekæmpelsesprogrammer til den kompetente myndighed.
KAPITEL IV
BEKÆMPELSESMETODER
Artikel 8
Særlige bekæmpelsesmetoder
1. På Kommissionens initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat og efter proceduren i artikel 14, stk. 2,
|
a) |
kan det besluttes, at særlige bekæmpelsesmetoder kan eller skal anvendes til mindskelse af forekomsten af zoonoser og zoonotiske agenser i primærproduktionen af dyr og i andre led i fødevarekæden |
|
b) |
kan der vedtages regler om betingelserne for anvendelsen af de i litra a) nævnte metoder |
|
c) |
kan der vedtages nærmere regler om de nødvendige dokumenter og procedurer og om mindstekrav i forbindelse med de metoder, der er nævnt i litra a), og |
|
d) |
kan det besluttes, at visse særlige bekæmpelsesmetoder ikke må anvendes som led i bekæmpelsesprogrammerne. |
2. De i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede bestemmelser gælder ikke for metoder, hvor der anvendes stoffer eller teknikker, som er omfattet af EF-bestemmelserne om dyrs ernæring, tilsætningsstoffer til fødevarer eller veterinærlægemidler.
KAPITEL V
HANDEL
Artikel 9
Handel inden for EF
1. Senest fra de datoer, der er fastsat i bilag I, kolonne 5, skal oprindelsesflokke og -besætninger af de arter, der er anført i kolonne 2, kontrolleres for de zoonoser og zoonotiske agenser, der er opført i kolonne 1, inden der fra den fødevarevirksomhed, der er oprindelsesbedrift, afsendes levende dyr eller rugeæg. Kontroldatoen og -resultatet skal fremgå af de relevante sundhedscertifikater, der er fastsat regler om i EF-lovgivningen.
2. Bestemmelsesmedlemsstaten kan efter proceduren i artikel 14, stk. 2, bemyndiges til i en overgangsperiode at kræve, at resultaterne af afsendelsesmedlemsstatens kontrol, der skal henvises til i de respektive sundhedscertifikater ved forsendelse af dyr og rugeæg, opfylder de samme kriterier for så vidt angår salmonella som dem, der i det nationale program, jf. artikel 5, stk. 5, er godkendt for forsendelser inden for medlemsstatens eget område.
Bemyndigelsen kan trækkes tilbage efter samme procedure.
3. De særlige foranstaltninger for så vidt angår salmonella, der fandt anvendelse på levende dyr afsendt til Finland og Sverige inden denne forordnings ikrafttræden, skal fortsat gælde, som om der var givet tilladelse hertil i henhold til stk. 2.
4. Der kan efter proceduren i artikel 14, stk. 2, fastsættes særlige regler for medlemsstaternes fastlæggelse af de kriterier, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, og i stk. 2 i nærværende artikel, jf. dog artikel 5, stk. 6.
Artikel 10
Import fra tredjelande
1. For at blive optaget eller forblive på listerne over de tredjelande, hvorfra medlemsstaterne i henhold til EF-lovgivningen har tilladelse til at importere de dyr eller rugeæg, der er omfattet af denne forordning, skal det pågældende tredjeland for den relevante art eller kategori fra de datoer, der er anført i bilag I, kolonne 5, forelægge Kommissionen et program svarende til dem, der er omhandlet i artikel 5, som skal godkendes i overensstemmelse med denne artikel. Programmet skal indeholde nærmere oplysninger om de garantier, som landet giver med hensyn til kontrol med zoonoser og zoonotiske agenser. Disse garantier skal mindst svare til de garantier, der følger af denne forordning. Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor skal være nært inddraget i kontrollen af, at der findes tilsvarende bekæmpelsesprogrammer i tredjelande.
2. Programmerne godkendes efter proceduren i artikel 14, stk. 2, forudsat at det objektivt godtgøres, at de foranstaltninger, der er beskrevet i programmet, svarer til de relevante gældende EF-krav. Efter samme procedure kan der tillades andre garantier end dem, der følger af denne forordning, for så vidt de ikke er gunstigere end dem, der gælder for handel inden for Fællesskabet.
3. De tidsfrister, der ifølge artikel 5, stk. 7, og artikel 6, stk. 1, gælder for indgivelse og godkendelse af programmer, finder også anvendelse for tredjelande, med hvilke der foregår en regelmæssig samhandel. For tredjelande, med hvilke samhandel etableres eller genetableres, gælder de tidsfrister, der er fastsat i artikel 6.
4. Oprindelsesflokke og -besætninger af de arter, der er anført i bilag I, kolonne 2, skal kontrolleres, inden der fra den føde varevirksomhed, der er oprindelsesbedrift, afsendes levende dyr eller rugeæg. Flokke og besætninger skal kontrolleres for de zoonoser og zoonotiske agenser, der er opført i bilag I, kolonne 1, eller, hvis det er nødvendigt for at nå målet om tilsvarende garantier i stk. 1, for de zoonoser og zoonotiske agenser, der bestemmes efter proceduren i artikel 14, stk. 2. Kontroldatoen og -resultatet skal anføres i den pågældende importlicens, og de importlicensmodeller, der er fastsat i EF-bestemmelserne, ændres i overensstemmelse hermed.
5. Den endelige bestemmelsesmedlemsstat kan efter proceduren i artikel 14, stk. 2, bemyndiges til i en overgangsperiode at kræve, at resultaterne af den kontrol, der er omhandlet i stk. 4, opfylder de samme kriterier som dem, der er fastlagt i medlemsstatens eget nationale program, jf. artikel 5, stk. 5. Bemyndigelsen kan trækkes tilbage, og der kan efter proceduren i artikel 14, stk. 2, fastsættes særlige regler vedrørende sådanne kriterier, jf. dog artikel 5, stk. 6.
6. For at blive optaget eller forblive på listerne over de tredjelande, hvorfra medlemsstaterne i henhold til EF-lovgivningen har tilladelse til at importere de produkter, der er omfattet af denne forordning, skal det pågældende tredjeland for den relevante produktkategori forelægge Kommissionen garantier svarende til dem, der er fastsat i denne forordning.
KAPITEL VI
LABORATORIER
Artikel 11
Referencelaboratorier
1. Efter proceduren i artikel 14, stk. 2, udpeges EF-referencelaboratorier til analyse og undersøgelse af de zoonoser og zoonotiske agenser, der er anført i bilag I, kolonne 1.
2. EF-referencelaboratoriernes ansvarsområder og opgaver fastlægges efter proceduren i artikel 14, stk. 2, navnlig hvad angår samordningen af deres aktiviteter med de nationale referencelaboratoriers aktiviteter.
3. Medlemsstaterne udpeger nationale EF-referencelaboratorier for analyse og undersøgelse af de zoonoser og zoonotiske agenser, der er anført i bilag I, kolonne 1. Laboratoriernes navne og adresser meddeles til Kommissionen.
4. Visse af de nationale referencelaboratoriers ansvarsområder og opgaver kan fastlægges efter proceduren i artikel 14, stk. 2, navnlig hvad angår samordningen af deres aktiviteter med de aktiviteter, som i medlemsstaterne udføres af de relevante laboratorier, der er udpeget i henhold til artikel 12, stk. 1, litra a).
Artikel 12
Godkendelse af laboratorier, kvalitetskrav og godkendte undersøgelsesmetoder
1. De laboratorier, der deltager i bekæmpelsesprogrammer i henhold til artikel 5 og 7, skal for så vidt angår analyse af prøver med henblik på kontrol af tilstedeværelse af de zoonoser og zoonotiske agenser, der er anført i bilag I, kolonne 1:
|
a) |
være udpeget af den ansvarlige myndighed, og |
|
b) |
anvende kvalitetssikringssystemer, som er i overensstemmelse med kravene i den gældende EN/ISOstandard, senest 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden eller inden 24 måneder efter tilføjelsen af nye zoonoser eller zoonotiske agenser i bilag I, kolonne 1. |
2. Laboratorierne skal med regelmæssige mellemrum deltage i sammenlignende prøver, der tilrettelægges eller samordnes af det nationale referencelaboratorium.
3. Undersøgelser for tilstedeværelse af de zoonoser og zoonotiske agenser, der er anført i bilag I, kolonne 1, gennemføres efter metoder og protokoller, der er anbefalet som referencemetoder af internationale standardiseringsorganer.
Der kan anvendes alternative metoder, hvis de er blevet valideret i overensstemmelse med internationalt anerkendte regler og giver resultater, der svarer til dem, der opnås ved de pågældende referencemetoder.
Andre undersøgelsesmetoder kan om fornødent godkendes efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
KAPITEL VII
GENNEMFØRELSE
Artikel 13
Gennemførelsesbestemmelser og overgangsforanstaltninger
Der kan efter proceduren i artikel 14, stk. 2, vedtages hensigtsmæssige overgangs- eller gennemførelsesbestemmelser, herunder nødvendige ændringer af de pågældende sundhedscertifikater.
Artikel 14
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
3. Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 15
Høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
Kommissionen hører Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet om ethvert spørgsmål inden for denne forordnings anvendelsesområde, der kan have betydelig indvirkning på folkesundheden, især inden den foreslår EF-mål i overensstemmelse med artikel 4 eller særlige bekæmpelsesmetoder i overensstemmelse med artikel 8.
Artikel 16
Rapport om de finansielle ordninger
1. Kommissionen forelægger senest 3 år efter denne forordnings ikrafttræden en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet.
2. Denne rapport skal omhandle:
|
a) |
de gældende ordninger på EF-plan og nationalt plan til finansiering af foranstaltninger, der er truffet med henblik på at kontrollere zoonoser og zoonotiske agenser, og |
|
b) |
den virkning, som sådanne ordninger har for så vidt angår disse foranstaltningers effektivitet. |
3. Kommissionen lader om fornødent rapporten være ledsaget af relevante forslag.
4. Medlemsstaterne yder på anmodning Kommissionen al den bistand, som er nødvendig for at gøre det muligt for den at udarbejde rapporten.
KAPITEL VIII
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 17
EF-kontrol
1. Eksperter fra Kommissionen foretager i samarbejde med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kontrol på stedet for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning, bestemmelser, der vedtages i henhold hertil, og eventuelle beskyttelsesforanstaltninger anvendes ensartet. Det påhviler den medlemsstat, på hvis område kontrollen foretages, at give eksperterne den nødvendige bistand, for at disse kan udføre deres arbejde. Kommissionen informerer den ansvarlige myndighed om resultatet af kontrollen.
2. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, særlig bestemmelserne om proceduren for samarbejdet med de ansvarlige nationale myndigheder, fastlægges efter proceduren i artikel 14, stk. 2.
Artikel 18
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra seks måneder efter dens ikrafttræden.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formand
På Rådets vegne
formand
(1) EFT C 304 E af 30.10.2001, s. 260.
(2) EFT C 94 af 18.4.2002, s. 18.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 15. maj 2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 20. februar 2003(EFT C 90 E af 15.4.2003, s. 25) og Europa-Parlamentets holdning af 19. juni 2003.
(4) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 38. Direktivet er senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).
(5) EFT L 113 af 30.4.1997, s. 9.
(6) EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1226/2002 (EFT L 179 af 9.7.2002, s. 13).
(7) EFT L 46 af 19.2.1991, s. 19. Direktivet er senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.
(8) EUT L ...
(9) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).
(10) EFT L 303 af 31.10.1990, s. 6. Direktivet er senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.
(11) EFT L 371 af 31.12.1994, s. 36.
(12) EFT L 53 af 9.3.1995, s. 31.
(13) EFT L 105 af 9.5.1995, s. 40. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 97/278/EF (EFT L 110 af 26.4.1997, s. 77).
(14) EFT L 105 af 9.5.1995, s. 44. Senest ændret ved beslutning 97/278/EF.
(15) EFT L 109 af 16.5.1995, s. 44. Senest ændret ved beslutning 97/278/EF.
(16) EFT L 243 af 11.10.1995, s. 21. Senest ændret ved Rådets beslutning 98/227/EF (EFT L 87 af 21.3.1998, s. 14).
(17) EFT L 243 af 11.10.1995, s. 25. Senest ændret ved beslutning 98/227/EF.
(18) EFT L 243 af 11.10.1995, s. 29. Senest ændret ved beslutning 98/227/EF.
(19) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
(20) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
BILAG I
BESTEMTE ZOONOSER OG ZOONOTISKE AGENSER, FOR HVILKE DER I HENHOLD TIL ARTIKEL 4 SKAL OPSTILLES EF-MåL FOR MINDSKELSE AF FOREKOMSTEN
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 Zoonose eller zoonotisk agens |
2 Dyre population |
3 Led i føde-varekæden |
4 Sidste frist for opstilling af mål (1) |
5 Sidste frist for iværksættelse af kontrollen |
|
Alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden |
Avlsflokke af Gallus gallus |
Primærproduktion |
12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden |
18 måneder efter den i kolonne 4 omtalte dato |
|
Alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden |
Æglæggere |
Primærproduktion |
24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden |
18 måneder efter den i kolonne 4 omtalte dato |
|
Alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden |
Slagtekyllinger |
Primærproduktion |
36 måneder efter denne forordnings ikrafttræden |
18 måneder efter den i kolonne 4 omtalte dato |
|
Alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden |
Kalkuner |
Primærproduktion |
48 måneder efter denne forordnings ikrafttræden |
18 måneder efter den i kolonne 4 omtalte dato |
|
Alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden |
Besætninger af slagtesvin |
Slagtning |
48 måneder efter denne forordnings ikrafttræden |
18 måneder efter den i kolonne 4 omtalte dato |
|
Alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden |
Besætninger af avlssvin |
Primærproduktion |
60 måneder efter denne forordnings ikrafttræden |
18 måneder efter den i kolonne 4 omtalte dato |
(1) Disse datoer forudsætter, at der foreligger sammenlignelige oplysninger om forekomsten mindst 6 måneder før opstillingen af målet. Hvis der ikke foreligger sådanne oplysninger, skal datoen for opstillingen af målet udskydes tilsvarende.
BILAG II
BEKÆMPELSE AF DE I BILAG I ANFØRTE ZOONOSER OG ZOONOTISKE AGENSER
A. Generelle krav til nationale bekæmpelsesprogrammer
I programmet tages der hensyn til arten af den pågældende zoonose og/eller zoonotiske agens og medlemsstatens særlige situation, og det skal:
|
a) |
angive programmets formål under hensyntagen til betydningen af den pågældende zoonose eller zoonotiske agens |
|
b) |
opfylde minimumskravene til prøvetagning i del B |
|
c) |
opfylde de særlige krav i del C til E, når det er relevant, og |
|
d) |
indeholde en nærmere angivelse af følgende punkter:
|
B. Minimumskrav til prøvetagning
1. Når det i artikel 5 omhandlede relevante bekæmpelsesprogram er blevet godkendt, skal lederen af fødevarevirksomheden lade foretage prøvetagninger, der analyseres med henblik på kontrol for de zoonoser og zoonotiske agenser, der er anført i bilag I, kolonne 1, under overholdelse af følgende minimumskrav til prøvetagningen, der er anført i følgende skema:
|
1 |
2 |
3 |
|
Zoonose eller zoonotisk agens |
Dyrepopulation |
Prøveudtagningen skal omfatte følgende produktionsled |
|
Alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden |
Avlsflokke af Gallus gallus |
|
|
— flokke under opdræt |
— daggamle kyllinger |
|
|
— 4 uger gamle |
||
|
||
|
— avlsflokke, voksne dyr |
hver anden uge i æglægningsperioden |
|
|
Alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden |
Æglæggere: |
|
|
— flokke under opdræt |
— daggamle kyllinger |
|
|
||
|
— æglæggerflokke |
hver femtende uge i æglægningsperioden |
|
|
Alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden |
Slagtekyllinger |
— fjerkræ, der sendes til slagtning (1) |
|
Alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden |
Kalkuner |
— fjerkræ, der sendes til slagtning (1) |
|
Alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden |
Svinebesætninger: |
|
|
— avlssvin |
dyr, der sendes til slagtning, eller slagtekroppe på slagteriet |
|
|
— slagtesvin |
dyr, der sendes til slagtning, eller slagtekroppe på slagteriet |
2. Kravene i punkt 1 berører ikke kravene i EF-lovgivningen om undersøgelse før slagtning.
3. Resultatet af analysen skal registreres sammen med følgende oplysninger:
|
a) |
dato og sted for prøvetagningen, og |
|
b) |
identifikation af flokken/besætningen. |
4. Der må ikke anvendes immuntest, hvis dyrene er blevet vaccineret, medmindre det er bevist, at vaccinen ikke indvirker på den anvendte testmetode.
C. Særlige krav for avlsflokke af Gallus gallus
1. Foranstaltningerne i punkt 3-5 træffes, når som helst analysen af prøver i henhold til del B viser, at der forekommer Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium i fjerkræet i en avlsflok af Gallus gallus, jf. punkt 2.
|
a) |
Hvis den kompetente myndighed har godkendt den analysemetode, der anvendes til prøver, der udtages i henhold til del B, kan den kræve, at de i punkt 3-5 omhandlede foranstaltningerne træffes, når en sådan analyse viser forekomst af Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium. |
|
b) |
Ellers træffes foranstaltningerne i punkt 3-5, når som helst den kompetente myndighed bekræfter en mistanke om forekomst af Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium på baggrund af analysen af prøver i henhold til del B. |
3. Ikke-rugede æg fra flokken destrueres.
Sådanne æg må imidlertid anvendes til konsum, hvis de behandles på en måde, der sikrer, at Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium fjernes i overensstemmelse med EF-reglerne om fødevarehygiejne.
4. Alt fjerkræ, herunder daggamle kyllinger, i flokken slagtes eller destrueres på en sådan måde, at risikoen for spredning af salmonella mindskes mest muligt. Slagtning skal ske i henhold til EF-reglerne om fødevarehygiejne. Produkter fremstillet af sådant fjerkræ kan markedsføres med henblik på konsum i henhold til EF-reglerne om fødevarehygiejne og del E, når denne er trådt i kraft. Hvis disse produkter ikke er bestemt til konsum, skal de anvendes eller bortskaffes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (2).
5. Hvis der på et rugeri fortsat befinder sig rugeæg fra flokke, hos hvilke der forekommer Salmonella enteritidis eller Salmonella typhimurium, skal disse æg destrueres eller behandles i henhold til forordning (EF) nr. 1774/2002.
D. Særlige krav for flokke af æglæggende høns
1. Med virkning fra den ... (3) må æg ikke anvendes til direkte konsum (som konsumæg), medmindre de stammer fra en erhvervsflok af æglæggende høns, der er omfattet af et nationalt program opstillet i henhold til artikel 5, og som ikke er ramt af officielle begrænsninger.
2. Æg, der stammer fra flokke med ukendt sundhedsstatus, og som mistænkes for at være inficerede, og æg fra inficerede flokke må kun anvendes til konsum, hvis de behandles på en måde, der sikrer, at alle serotyper af salmonella af betydning for folkesundheden fjernes i overensstemmelse med EF-reglerne om fødevarehygiejne.
3. Når fjerkræ fra inficerede flokke slagtes eller destrueres, skal der tages skridt til at mindske risikoen for spredning af zoonoser mest muligt. Slagtning skal ske i henhold til EF-reglerne om fødevarehygiejne. Produkter fremstillet af sådant fjerkræ kan markedsføres med henblik på konsum i henhold til EF-lovgivningen om fødevarehygiejne og del E, når denne er trådt i kraft. Hvis disse produkter ikke er bestemt til konsum, skal de anvendes eller bortskaffes i henhold til forordning (EF) nr. 1774/2002.
E. Særlige krav for fersk kød
1. Med virkning fra den ... (4) må fersk fjerkrækød fra dyr, der er nævnt i bilag I, ikke markedsføres med henblik på konsum, medmindre det opfylder følgende kriterium:
Salmonella: ingen i 25 g
2. Inden den ... (3) opstilles der efter proceduren i artikel 14, stk. 2, detaljerede regler for dette kriterium. Disse regler skal navnlig omhandle prøvetagningsordninger og analysemetoder.
3. Det i punkt 1 omhandlede kriterium gælder ikke fersk fjerkrækød, der er bestemt til industriel varmebehandling eller anden behandling, der kan fjerne salmonella i overensstemmelse med EF-reglerne om fødevarehygiejne.
(1) Resultatet af analysen af prøverne skal kendes, inden dyrene sendes til slagtning.
(2) EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 808/2003 (EUT L 117 af 13.5.2003, s. 1).
(3) 72 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
(4) 84 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
BILAG III
SÆRLIGE KRITERIER TIL BESTEMMELSE AF SALMONELLA-SEROTYPER AF BETYDNING FOR FOLKESUNDHEDEN
Når det bestemmes, hvilke salmonella-serotyper af betydning for folkesundheden EF-målene skal gælde for, skal der tages hensyn til følgende kriterier:
|
1) |
de hyppigst forekommende salmonella-serotyper i forbindelse med salmonellose hos mennesker, på grundlag af data, der er indsamlet via Fællesskabets overvågningssystemer |
|
2) |
infektionsvejen (dvs. serotypens forekomst i relevante dyrepopulationer og foderstoffer ) |
|
3) |
om en serotype i den senere tid har vist en evne til hurtigt at sprede sig og forårsage sygdom hos mennesker og dyr |
|
4) |
om en serotype udviser øget virulens, f.eks. med hensyn til invasivitet eller resistens over for behandling af infektioner hos mennesker. |
P5_TA(2003)0285
Risikoen for større uheld med farlige stoffer ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (14054/1/2002 — C5-0085/2003 — 2001/0257(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning (14054/1/2002 — C5-0085/2003) (1), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) 624 (3)), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2002) 540 (4)), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 80, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0198/2003), |
|
1. |
ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT C 102 E af 29.4.2003, s. 1.
(2) P5_TA(2002)0355.
P5_TC2-COD(2001)0257
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 19. juni 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/.../EF om ændring af Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Direktiv 96/82/EF (4) sigter mod at forebygge større uheld med farlige stoffer og at begrænse deres følger for mennesker og miljø med henblik på at sikre høje beskyttelsesniveauer overalt i Fællesskabet på en konsekvent og effektiv måde. |
|
(2) |
I lyset af nylige industriuheld og undersøgelser af carcinogener og miljøfarlige stoffer, som Kommissionen har ladet foretage på Rådets anmodning, bør anvendelsesområdet for direktiv 96/82/EF udvides. |
|
(3) |
Cyanidudslippet, der forurenede Donau som følge af Baia Mare-ulykken i Rumænien i januar 2000, har vist, at visse oplagrings- og forædlingsaktiviteter i forbindelse med minedrift kan forårsage alvorlige skader. Kommissionens to meddelelser om sikker minedrift: en opfølgning af de seneste mineuheld (5) og om det sjette miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab »Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar« — Det sjette miljøhandlingsprogram (6) har således fremhævet behovet for at udvide anvendelsesområdet for direktiv 96/82/EF. I sin beslutning af 5. juli 2001 om meddelelse fra Kommissionen om sikker minedrift: en opfølgning af de seneste mineuheld (7) udtrykte Europa-Parlamentet ligeledes tilfredshed med udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til at omfatte risici omkring oplagrings- og forædlingsaktiviteter i minedrift. |
|
(4) |
Fyrværkeriulykken i Enschede i Nederlandene i maj 2000 påviste den betydelige risiko for uheld ved oplagring og fremstilling af pyrotekniske og eksplosive stoffer. Derfor bør definitionen på disse stoffer i direktiv 96/82/EF tydeliggøres og forenkles. |
|
(5) |
Eksplosionen på en gødningsfabrik i september 2001 i Toulouse har øget erkendelsen af risikoen for uheld i forbindelse med oplagring af ammoniumnitrat og ammoniumnitratgødningsstoffer, navnlig fejlproduktion fra forarbejdningsprocessen eller produktion, der er returneret til fabrikanten (såkaldte »off-specs«) (materialer, som ikke overholder specifikationerne). De eksisterende kategorier af ammoniumnitrat og ammoniumnitratgødningsstoffer i direktiv 96/82/EF bør derfor revideres med henblik på navnlig at medtage materialer, som ikke overholder specifikationerne. |
|
(6) |
Bestemmelserne i direktiv 96/82/EF bør ikke gælde for slutbrugeres anlæg, hvor ammoniumnitrat og ammoniumnitratgødningsstoffer, der ved leveringen var i overensstemmelse med specifikationerne i nævnte direktiv, men som senere er blevet forringet eller kontamineret, er midlertidigt til stede, inden det fjernes for at blive oparbejdet eller destrueret. |
|
(7) |
Undersøgelser, som Kommissionen har foretaget i nært samarbejde med medlemsstaterne, underbygger udvidelsen af listen med carcinogener med passende tærskelmængder og en betydelig sænkning af tærskelværdierne for miljøfarlige stoffer i direktiv 96/82/EF. |
|
(8) |
For virksomheder, der på et senere tidspunkt bliver omfattet af direktiv 96/82/EF, har det vist sig at være nødvendigt at indføre mindstefrister for anmeldelser og for udarbejdelse af politikker for forebyggelse af større uheld, sikkerhedsrapporter og beredskabsplaner. |
|
(9) |
Den erfaring og viden, som det relevante personale i virksomheden har, kan være til stor hjælp ved udarbejdelsen af beredskabsplaner, og hele personalet i en virksomhed samt de personer, der vil kunne blive berørt, bør informeres på passende måde om sikkerhedsforanstaltninger og -aktioner. |
|
(10) |
Vedtagelsen af Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (8) fremhæver behovet for at fremme et tættere samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet. |
|
(11) |
Det er for at lette den fysiske planlægning nyttigt at udarbejde retningslinjer for en database, som skal anvendes ved vurderingen af kompatibiliteten mellem virksomheder, som er omfattet af dette direktiv, og de områder, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 96/82/EF. |
|
(12) |
Medlemsstaterne bør have pligt til at forelægge Kommissionen minimumsoplysninger om de virksomheder, som falder ind under direktiv 96/82/EF. |
|
(13) |
Det er hensigtsmæssigt samtidig at tydeliggøre og rette nogle passager i direktiv 96/82/EF. |
|
(14) |
Foranstaltningerne i dette direktiv har været genstand for offentlig høring, hvor interesserede parter var inddraget. |
|
(15) |
Direktiv 96/82/EF bør følgelig ændres — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Direktiv 96/82/EF ændres således:
|
1. |
Artikel 4:
|
|
2. |
Artikel 6:
|
|
3. |
I artikel 7 indsættes følgende nye stykke: »1 a. For virksomheder, der på et senere tidspunkt bliver omfattet af dette direktiv, udarbejdes det dokument, der omhandles i stk. 1, snarest muligt, dog senest tre måneder efter den dato, hvor direktivet gælder for den pågældende virksomhed i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, første afsnit.« |
|
4. |
Artikel 8, stk. 2, litra b), affattes således:
|
|
5. |
Artikel 9:
|
|
6. |
Artikel 11:
|
|
7. |
Artikel 12:
|
|
8. |
Artikel 13:
|
|
9. |
I artikel 19 indsættes følgende stykke: »1 a. De oplysninger, som medlemsstaterne tilsender Kommissionen vedrørende de virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, skal mindst indeholde:
Kommissionen opretter og ajourfører en database, der indeholder de oplysninger medlemsstaterne har fremsendt. Adgang til databasen er forbeholdt personer, der er godkendt af Kommissionen eller medlemsstaternes kompetente myndigheder.« |
|
10. |
Bilag I ændres som anført i bilaget. |
|
11. |
Bilag III:
|
|
12. |
I bilag V indsættes som punkt 10 a:
|
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den (10) ... De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formand
På Rådets vegne
formand
(1) EFT C 75 E af 26.3.2002, s. 357 og EUT C 20 E af 28.1.2003, s. 255.
(2) EFT C 149 af 21.6.2002, s. 13.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 3. juli 2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 20. februar 2003(EFT C 102 E af 29.4.2003, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 19. juni 2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(4) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.
(5) KOM(2000) 664.
(6) KOM(2001) 31.
(7) EFT C 65 E af 14.3.2002, s. 382.
(8) EFT L 297 af 15.11.2001, s. 7.
(9) Tre år efter dette direktivs ikrafttræden.«
(10) 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
BILAG
Bilag I til direktiv 96/82/EF affattes således:
|
1) |
I indledningen indsættes følgende punkter:
|
|
2) |
Tabellen i del 1:
|
|
3) |
I del 2
|
P5_TA(2003)0286
Fodertilsætningsstoffer ***II
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fodertilsætningsstoffer (15776/2/2002 — C5-0132/2003 — 2002/0073(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Rådets fælles holdning (15776/2/2002 — C5-0132/2003) (1), |
|
— |
der henviser til sin holdning ved førstebehandling (2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2002) 153) (3), |
|
— |
der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2002) 771) (4), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 80, |
|
— |
der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A5-0176/2003), |
|
1. |
ændrer den fælles holdning som angivet nedenfor; |
|
2. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EUT C 113 E af 13.5.2003, s. 1.
(2) P5_TA(2002)0560.
(3) EFT C 203 E af 27.8.2002, s. 10.
(4) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC2 COD(2002)0073
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 19. juni 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2003 om fodertilsætningsstoffer
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37 og artikel 152, stk. 4, litra b),
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den animalske produktion er af meget stor betydning for landbruget i Fællesskabet; tilfredsstillende resultater afhænger i vidt omfang af, at der anvendes gode og sikre foderstoffer. |
|
(2) |
Den frie bevægelighed for sikre og sunde fødevarer og foderstoffer er et afgørende aspekt af det indre marked og bidrager i høj grad til beskyttelsen af borgernes sundhed og velfærd og af deres sociale og økonomiske interesser. |
|
(3) |
Der bør ved udførelsen af Fællesskabets politikker sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed. |
|
(4) |
For at beskytte folkesundheden, dyresundheden og miljøet bør fodertilsætningsstoffer underkastes en sikkerhedsvurdering gennem en fællesskabsprocedure, inden de markedsføres, anvendes eller forarbejdes i Fællesskabet. Da foder til selskabsdyr ikke indgår i fødevarekæden og ikke har nogen miljømæssige virkninger for landbrugsjord, er specifikke bestemmelser for tilsætningsstoffer i foder til selskabsdyr relevante. |
|
(5) |
Det er et princip i Fællesskabets fødevarelovgivning som nedfældet i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (4) , at fødevarer og foder, der importeres til og er bestemt til markedsføring i Fællesskabet, skal overholde de relevante krav i fællesskabslovgivningen eller de betingelser, som Fællesskabet har anerkendt som mindst svarende hertil. Derfor bør der gælde samme krav for fodertilsætningsstoffer, der er importeret fra tredjelande, som dem, der gælder for tilsætningsstoffer produceret i Fællesskabet. |
|
(6) |
Fællesskabets indsats for folkesundheden, dyresundheden og miljøet bør være baseret på forsigtighedsprincippet. |
|
(7) |
I henhold til traktatens artikel 153 skal Fællesskabet bidrage til at fremme forbrugernes ret til oplysning. |
|
(8) |
Erfaringerne fra anvendelsen af Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (5) har vist, at det er nødvendigt at tage alle bestemmelserne om tilsætningsstoffer op til revision, da der er behov for at sikre, at dyresundheden, folkesundheden og miljøet er bedre beskyttet. Det skal endvidere tages i betragtning, at de teknologiske fremskridt og den videnskabelige udvikling har medført nye typer tilsætningsstoffer, f.eks. tilsætningsstoffer til ensilage eller til vand. |
|
(9) |
Denne forordning bør også omfatte blandinger af tilsætningsstoffer, der afsættes til slutbrugeren; markedsføring og anvendelse af sådanne blandinger bør opfylde de betingelser, der er fastsat ved godkendelsen af hvert enkelt tilsætningsstof. |
|
(10) |
Forblandinger bør ikke betragtes som præparater, der er omfattet af definitionen af tilsætningsstoffer. |
|
(11) |
Det grundlæggende princip på området bør være, at kun de tilsætningsstoffer, der er godkendt efter den procedure, som fastsættes i denne forordning, må markedsføres, anvendes og forarbejdes til foderbrug på de betingelser, der er fastsat i godkendelsen. |
|
(12) |
Der bør fastlægges kategorier af fodertilsætningsstoffer for at lette vurderingsproceduren med henblik på godkendelsen. Aminosyrer, deres salte og analoger samt urinstof og derivater heraf, der hidtil har været omfattet af Rådets direktiv 82/471/EØF af 30. juni 1982 om visse produkter, der anvendes i foderstoffer (6), bør medtages som en kategori af fodertilsætningsstoffer og derfor overføres fra nævnte direktivs anvendelsesområde til denne forordning. |
|
(13) |
I gennemførelsesbestemmelserne for ansøgningen om godkendelse af et fodertilsætningsstof bør der også tages hensyn til de forskellige dokumentationskrav for dyr, der anvendes til fødevareproduktion, og for andre dyr. |
|
(14) |
For at sikre en harmoniseret videnskabelig vurdering af fodertilsætningsstoffer bør sådanne vurderinger foretages af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 178/2002. Ansøgningerne bør suppleres med undersøgelser for restkoncentrationer med henblik på at vurdere fastsættelsen af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL). |
|
(15) |
Kommissionen bør fastlægge retningslinjerne for godkendelse af fodertilsætningsstoffer i samarbejde med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Ved fastlæggelsen af disse retningslinjer bør man være opmærksom på muligheden for at ekstrapolere forskningsresultater for de vigtigste dyrearter til mindre udbredte dyrearter. |
|
(16) |
Der bør også fastlægges en forenklet godkendelsesprocedure for tilsætningsstoffer, der allerede er godkendt efter den procedure for godkendelse af tilsætningsstoffer til fødevarer, der er fastsat i Rådets direktiv 89/107/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsætningsstoffer, som må anvendes i levnedsmidler (7). |
|
(17) |
Det anerkendes, at de videnskabelige risikovurderinger i visse tilfælde ikke i sig selv kan tilvejebringe alle de oplysninger, som en risikostyringsbeslutning bør baseres på, og at der også kan være grund til at tage hensyn til andre forhold af relevans for det pågældende spørgsmål, bl.a. samfundsmæssige, økonomiske eller miljømæssige forhold, kontrolmulighederne og fordelene for dyret eller for den, der forbruger animalske produkter. Derfor bør det være Kommissionen, der godkender et tilsætningsstof. |
|
(18) |
For at sikre det nødvendige beskyttelsesniveau for dyrevelfærd og forbrugersikkerhed bør ansøgere opfordres til at anmode om udvidelse af godkendelsen til mindre udbredte arter, hvor der gives et års ekstra databeskyttelse ud over de ti års databeskyttelse, der gælder for alle arter, for hvilke tilsætningsstoffet godkendes. |
|
(19) |
Ifølge en procedure, hvor der via Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed sikres et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, bør Kommissionen have beføjelse til at godkende fodertilsætningsstoffer og fastsætte betingelser for deres anvendelse og til at føre og offentliggøre et register over godkendte fodertilsætningsstoffer. |
|
(20) |
Det er nødvendigt, at der, hvor det er hensigtsmæssigt, indføres en forpligtelse for indehaveren af en godkendelse til at gennemføre en plan for overvågning efter markedsføringen, således at de direkte eller indirekte, umiddelbare, forsinkede eller uforudsete virkninger på menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet som følge af anvendelsen af fodertilsætningsstoffer kan spores og identificeres under anvendelse af en produktsporingsmekanisme, der svarer til den, der i forvejen benyttes i andre sektorer, og i overensstemmelse med de i fødevarelovgivningen fastlagte krav om sporbarhed. |
|
(21) |
For at der kan tages hensyn til de teknologiske fremskridt og den videnskabelige udvikling, er det nødvendigt regelmæssigt at tage godkendelserne af fodertilsætningsstoffer op til revision. En tidsbegrænsning af godkendelserne giver mulighed for en sådan revision. |
|
(22) |
Der bør oprettes et register over godkendte fodertilsætningsstoffer, som bl.a. omfatter produktspecifikke oplysninger samt metoder til påvisning. Oplysninger, der ikke anses som fortrolige, bør gøres offentligt tilgængelige. |
|
(23) |
Det er nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser, der omfatter tilsætningsstoffer, som allerede findes på markedet, og som er godkendt i henhold til direktiv 70/524/EØF, og aminosyrer, deres salte og analoger, urinstof og derivater heraf, som hidtil har været godkendt i henhold til direktiv 82/471/EØF, og ensileringsmidler samt tilsætningsstoffer, for hvilke en godkendelsesprocedure er i gang. Det er især relevant at bestemme, at sådanne produkter kun må forblive på markedet, hvis der inden et år efter denne forordnings ikrafttræden er givet underretning til Kommissionen med henblik på vurdering af dem. |
|
(24) |
En række ensileringstilsætningsstoffer markedsføres og anvendes for tiden i Fællesskabet uden en godkendelse i medfør af direktiv 70/524/EØF. Selv om det er nødvendigt at anvende bestemmelserne i denne forordning på sådanne stoffer med henblik på deres art og anvendelse, er det relevant at anvende de samme overgangsordninger. Der vil på denne måde kunne opnås oplysninger om alle de stoffer, der anvendes for tiden, og opstilles en liste over dem, således at der eventuelt kan træffes beskyttelsesforanstaltninger over for sådanne stoffer, hvis de ikke opfylder godkendelseskriterierne i artikel 5 i denne forordning. |
|
(25) |
I sin udtalelse af 28. maj 1999 gik Den Videnskabelige Styringskomité med hensyn til anvendelsen af antimikrobielle stoffer som vækstfremmere ind for, at anvendelsen af stoffer fra kategorier, som anvendes eller kan anvendes i lægemidler til mennesker eller dyr (dvs. hvor der risiko for udvikling af krydsresistens over for lægemidler, der anvendes til behandling af bakterieinfektioner), bør afvikles hurtigst muligt og helt afskaffes. Den Videnskabelige Styringskomités anden udtalelse om antimikrobiel resistens, som blev vedtaget den 10.-11. maj 2001, bekræftede behovet for en tilstrækkelig frist til, at de pågældende antimikrobielle stoffer kan afløses af alternative produkter, og det hedder i udtalelsen, at afviklingen skal planlægges og koordineres, idet en forhastet indsats kan få følger for dyresundheden. |
|
(26) |
Det er derfor nødvendigt at fastsætte en dato, fra hvilken det forbydes at anvende de fortsat godkendte antibiotika som vækstfremmere, samtidig med at der indrømmes en tilstrækkelig frist til at udvikle alternative produkter til afløsning af de pågældende antibiotika. Der bør fastsættes bestemmelser, så der ikke godkendes yderligere antibiotika som fodertilsætningsstoffer. I forbindelse med afviklingen af anvendelsen af antibiotika som vækstfremmere og for at sikre et højt niveau for dyresundheden vil Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet blive anmodet om inden 2005 at se nærmere på, hvordan det er gået med udviklingen af alternative stoffer og alternative metoder til forvaltning, fodring, hygiejne, mv. |
|
(27) |
Visse stoffer med coccidiostatiske eller histomonostatiske virkninger bør i forbindelse med denne forordning anses for at være fodertilsætningsstoffer. |
|
(28) |
Der bør stilles krav om detaljeret produktmærkning, da det sætter slutbrugeren i stand til at træffe et kvalificeret valg, skaber færre handelshindringer og fremmer redelig forretningspraksis. I denne henseende er det generelt hensigtsmæssigt, at de for fodertilsætningsstoffer gældende krav afspejler de krav, der gælder for fødevaretilsætningsstoffer. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte forenklede mærkningskrav for aromastoffer svarende til dem, der gælder for aromastoffer i fødevarer. Dette bør imidlertid ikke indskrænke muligheden for at fastsætte specifikke mærkningskrav i forbindelse med godkendelsen af individuelle tilsætningsstoffer. |
|
(29) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2003 af ... om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (8) indeholder bestemmelser om en procedure for godkendelse til markedsføring af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, herunder fodertilsætningsstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer. Da målene med nævnte forordning er forskellige fra nærværende forordnings, bør fodertilsætningsstoffer underkastes yderligere en godkendelsesprocedure ud over den godkendelsesprocedure, der er fastsat i førstnævnte forordning, inden de markedsføres. |
|
(30) |
Ved artikel 53 og 54 i forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastsat procedurer for beredskabsforanstaltninger for foder med oprindelse i Fællesskabet eller importeret fra et tredjeland. De gør det muligt at vedtage sådanne foranstaltninger, hvis foder må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og hvis denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af den eller de berørte medlemsstater. |
|
(31) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9). |
|
(32) |
Medlemsstaterne bør indføre bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. |
|
(33) |
Direktiv 70/524/EØF bør ophæves. Bestemmelserne om mærkning af foderblandinger, hvori der indgår tilsætningsstoffer, bør dog opretholdes, indtil Rådets direktiv 79/373/EØF af 2. april 1979 om handel med foderblandinger (10) er blevet revideret. |
|
(34) |
Rådets direktiv 87/153/EØF af 16. februar 1987 om fastlæggelse af retningslinjer for vurdering af tilsætningsstoffer til foderstoffer (11) indeholder retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne skal forelægge en ansøgning. Kontrollen af, om dokumentationen er i orden, overføres til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Direktiv 87/153/EØF skal derfor ophæves. Dog anvendes bilaget fortsat, indtil der er vedtaget gennemførelsesbestemmelser. |
|
(35) |
Der er behov for en overgangsperiode for at undgå forstyrrelser i anvendelsen af fodertilsætningsstoffer. Indtil bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse, bør det derfor tillades, at allerede godkendte stoffer forbliver på markedet og anvendes ifølge de nugældende forskrifter — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne forordning har til formål at etablere en fællesskabsprocedure for godkendelse af markedsføring og anvendelse af fodertilsætningsstoffer og at fastsætte bestemmelser om overvågning og mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger for at danne grundlag for et højt niveau for beskyttelsen af menneskers sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet og af brugernes og forbrugernes interesser i relation til fodertilsætningsstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende.
2. Denne forordning gælder ikke for:
|
a) |
tekniske hjælpestoffer |
|
b) |
veterinærlægemidler som defineret i direktiv 2001/82/EF (12) med undtagelse af coccidiostatika og histomonostatika anvendt som fodertilsætningsstoffer. |
Artikel 2
Definitioner
1. I forbindelse med denne forordning anvendes definitionerne af »foder« (eller »foderstoffer«), »foderstofvirksomhed«, »leder af foderstofvirksomhed«, »markedsføring« og »sporbarhed« i forordning (EF) nr. 178/2002.
2. Endvidere forstås ved:
|
a) |
»fodertilsætningsstoffer«: stoffer, mikroorganismer og præparater, der ikke er fodermidler og forblandinger, og som med forsæt er tilsat foderstoffer eller vand for specielt at opfylde en eller flere af de funktioner, der er nævnt i artikel 5, stk. 3 |
|
b) |
»fodermidler«: produkter som defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 96/25/EF af 29. april 1996 om omsætning af fodermidler (13) |
|
c) |
»foderblandinger«: produkter som defineret i artikel 2, litra b), i direktiv 79/373/EØF |
|
d) |
»tilskudsfoder«: produkter som defineret i artikel 2, litra e), i direktiv 79/373/EØF |
|
e) |
»forblandinger«: blandinger af fodertilsætningsstoffer eller blandinger af et eller flere fodertilsætningsstoffer med fodermidler eller vand som bærestoffer, der ikke er bestemt til direkte fodring |
|
f) |
»daglig ration«: den respektive, samlede mængde foderstoffer med et vandindhold på 12 %, der gennemsnitligt kræves til dækning af det fulde daglige næringsbehov for et dyr af en nærmere bestemt art, aldersklasse og ydelse |
|
g) |
»fuldfoder«: produkter som defineret i artikel 2, litra c), i Rådets direktiv 1999/29/EF af 22. april 1999 om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer (14) |
|
h) |
»tekniske hjælpestoffer«: ethvert stof, som ikke indtages som et foderstof i sig selv, men som anvendes ved forarbejdningen af foderstoffer eller fodermidler for at opfylde et bestemt teknologisk formål under behandlingen eller forarbejdningen, og som kan føre til utilsigtet, men teknisk uundgåelig forekomst af rester af stofferne eller derivater heraf i det færdige produkt, forudsat at disse rester ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet og ikke har nogen teknologisk indvirkning på det færdige foderstof |
|
i) |
»antimikrobielle stoffer«: stoffer, der fremstilles enten syntetisk eller naturligt, og som anvendes til at dræbe eller hæmme væksten af mikroorganismer, herunder bakterier, vira eller svampe, eller af parasitter, navnlig protozoer |
|
j) |
»antibiotikum«: antimikrobielt stof, der produceres af eller fremstilles på basis af en mikroorganisme, og som ødelægger eller hæmmer væksten af andre mikroorganismer |
|
k) |
»coccidiostatika« og »histomonostatika«: stoffer, der er bestemt til at dræbe eller hæmme protozoer |
|
l) |
»maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer«: den maksimale restkoncentration som følge af anvendelsen af et tilsætningsstof til foderstoffer, som Fællesskabet kan acceptere som tilladt, eller som kan accepteres i eller på en fødevare |
|
m) |
»mikroorganisme«: kolonidannende mikroorganismer |
|
n) |
»første markedsføring«: første markedsføring af et tilsætningsstof efter fremstillingen, import af et tilsætningsstof, eller første markedsføring af et foderstof, hvori der indgår et tilsætningsstof, der ikke forudgående har været markedsført. |
3. Hvis det er nødvendigt, kan det afgøres efter proceduren i artikel 22, stk. 2, om et stof, en mikroorganisme eller et præparat er et fodertilsætningsstof, der er omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning.
KAPITEL II
GODKENDELSE, ANVENDELSE, OVERVÅGNING OG OVERGANGSFORANSTALTNINGER FOR FODERTILSÆTNINGSSTOFFER
Artikel 3
Markedsføring, forarbejdning og anvendelse
1. Et fodertilsætningsstof må ikke markedsføres, forarbejdes eller anvendes, medmindre
|
a) |
det er omfattet af en godkendelse, der er udstedt i henhold til denne forordning |
|
b) |
det overholder de anvendelsesbetingelser, der er fastsat i denne forordning, herunder de generelle betingelser i bilag IV, medmindre andet er bestemt i godkendelsen, samt i godkendelsen af stoffet |
|
c) |
det overholder de mærkningsbetingelser, der er fastsat i denne forordning. |
2. Medlemsstaterne kan tillade, at der ved forsøg til videnskabelige formål som tilsætningsstoffer anvendes stoffer — bortset fra antibiotika — som ikke er godkendt på fællesskabsplan, forudsat at forsøgene gennemføres i overensstemmelse med principperne og betingelserne i direktiv 87/153/EØF, direktiv 83/228/EØF eller retningslinjerne ifølge artikel 7, stk. 4, i denne forordning, og der er sikret tilstrækkelig offentlig kontrol. De pågældende dyr må kun anvendes i fødevareproduktionen, hvis myndighederne fastslår, at dette ikke har nogen skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet.
3. Tilsætningsstoffer, der tilhører kategorierne d) eller e) i artikel 6, stk. 1, og de tilsætningsstoffer, der er omfattet af fællesskabslovgivningen om markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer (GMO'er), må ikke markedsføres første gang af andre end den person, der er nævnt i den i artikel 9 omhandlede godkendelsesforordning som indehaver af godkendelsen, af dennes retlige efterfølger(e), eller af en person, der af indehaveren af godkendelsen skriftligt har fået bemyndigelse hertil.
4. Medmindre andet er fastsat, er blandinger af tilsætningsstoffer, som afsættes direkte til slutbrugeren, tilladt, når de betingelser for anvendelsen, der er fastsat ved godkendelsen af hvert enkelt tilsætningsstof, opfyldes. Blandinger af godkendte tilsætningsstoffer er derfor ikke underlagt særskilte godkendelseskrav ud over de krav, der er fastsat i direktiv 95/69/EF (15).
5. Når det er nødvendigt som følge af de teknologiske fremskridt eller den videnskabelige udvikling, kan de generelle betingelser i bilag IV tilpasses efter proceduren i artikel 22, stk. 2.
Artikel 4
Godkendelse
1. Ansøgninger om godkendelse af et fodertilsætningsstof eller en ny anvendelse af et fodertilsætningsstof indsendes i henhold til artikel 7.
2. En godkendelse kan kun gives, afslås, forlænges, ændres, suspenderes eller tilbagekaldes på det grundlag og under overholdelse af de procedurer, der er fastsat i nærværende forordning, eller i henhold til artikel 53 og 54 i forordning (EF) nr. 178/2002.
3. Den, der ansøger om en godkendelse, eller dennes repræsentant skal være etableret i Fællesskabet.
Artikel 5
Betingelser for godkendelse
1. Et fodertilsætningsstof kan kun godkendes, hvis den, der ansøger om godkendelse, i overensstemmelse med de gennemførelsesforanstaltninger, der er nævnt i artikel 7, på relevant og fyldestgørende vis har godtgjort, at tilsætningsstoffet, når det anvendes i overensstemmelse med betingelserne i forordningen om godkendelse af tilsætningsstoffet, opfylder kravene i stk. 2 og har mindst én af de egenskaber, der er anført i stk. 3.
2. Et fodertilsætningsstof må ikke
|
a) |
have skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet |
|
b) |
præsenteres på en sådan måde, at brugeren kan vildledes |
|
c) |
skade forbrugeren ved at ændre animalske produkters særlige kendetegn eller kunne vildlede forbrugeren med hensyn til animalske produkters særlige kendetegn. |
3. Et fodertilsætningsstof skal
|
a) |
påvirke foderstoffers egenskaber positivt |
|
b) |
påvirke animalske produkters egenskaber positivt |
|
c) |
påvirke farven hos akvariefisk og stuefugle positivt |
|
d) |
opfylde dyrs ernæringsbehov |
|
e) |
påvirke den animalske produktions miljøvirkninger positivt |
|
f) |
påvirke animalsk produktion, ydelse og velfærd positivt, især ved at påvirke tarmfloraen eller fordøjeligheden af foderstoffer, eller |
|
g) |
have coccidiostatisk eller histomonostatisk virkning. |
4. Antibiotika, bortset fra coccidiostatika og histomonostatika, tillades ikke som fodertilsætningsstof.
Artikel 6
Kategorier af fodertilsætningsstoffer
1. Et fodertilsætningsstof indplaceres efter proceduren i artikel 7, 8 og 9 i en eller flere af følgende kategorier afhængigt af dets funktion og egenskaber:
|
a) |
teknologiske tilsætningsstoffer: stoffer, der tilsættes foder for at opfylde et teknologisk formål |
|
b) |
sensoriske tilsætningsstoffer: stoffer, der, når de tilsættes foder, forbedrer eller ændrer foderets organoleptiske egenskaber eller animalske fødevarers udseende |
|
c) |
tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber |
|
d) |
zootekniske tilsætningsstoffer: tilsætningsstoffer, der anvendes for at forbedre resultatet af sunde dyrs ydelse, eller som anvendes til gavn for miljøet |
|
e) |
coccidiostatika og histomonostatika. |
2. Inden for kategorierne omhandlet i stk. 1 placeres fodertilsætningsstoffer endvidere efter proceduren i artikel 7, 8 og 9 i en eller flere af de funktionelle grupper, der er omhandlet i bilag I, afhængigt af deres primære funktion eller funktioner.
3. Når det er nødvendigt som følge af de teknologiske fremskridt og den videnskabelige udvikling, kan der indføres yderligere kategorier og funktionelle grupper for fodertilsætningsstoffer efter proceduren i artikel 22, stk. 2.
Artikel 7
Ansøgning om godkendelse
1. En ansøgning om den i artikel 5 omhandlede godkendelse sendes til Kommissionen. Kommissionen underretter straks medlemsstaterne og videresender ansøgningen til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«).
2. Autoriteten
|
a) |
bekræfter, at den har modtaget ansøgningen, herunder de oplysninger og dokumenter, der er omhandlet i stk. 3, ved senest 15 dage efter modtagelsen at sende en skriftlig bekræftelse til ansøgeren med angivelse af datoen for ansøgningens modtagelse |
|
b) |
giver medlemsstaterne og Kommissionen adgang til alle oplysninger fra ansøgeren |
|
c) |
offentliggør det i stk. 3, litra h), nævnte resumé af ansøgningen, medmindre oplysningerne betragtes som fortrolige, jf. artikel 18, stk. 2. |
3. På ansøgningstidspunktet sender ansøgeren følgende oplysninger og dokumenter direkte til autoriteten:
|
a) |
ansøgerens navn og adresse |
|
b) |
fodertilsætningsstoffets identifikation, et forslag til indplacering i kategori og funktionel gruppe, jf. artikel 6, samt specifikationer, herunder, hvor det er relevant, renhedskriterier |
|
c) |
en beskrivelse af fremstillingsmetode og planlagt anvendelse af fodertilsætningsstoffet, en beskrivelse af metoden til analyse af tilsætningsstoffet i foder i forhold til dets planlagte anvendelse, og, hvor det er relevant, en beskrivelse af analysemetoden til bestemmelse af restkoncentrationer af fodertilsætningsstoffet eller deres metabolitter i fødevarer |
|
d) |
en kopi af de undersøgelser, der er foretaget, og af andet foreliggende materiale, der kan dokumentere, at fodertilsætningsstoffet opfylder de krav, der er fastsat i artikel 5, stk. 2 og 3 |
|
e) |
forslag til betingelser for markedsføring af fodertilsætningsstoffet, herunder mærkningskrav og, hvor det er relevant, særlige betingelser for anvendelse og håndtering (herunder kendte uforligeligheder), koncentration i tilskudsfoder samt de dyrearter og -kategorier, fodertilsætningsstoffet er beregnet til |
|
f) |
en skriftlig erklæring om, at ansøgeren har sendt tre prøver af fodertilsætningsstoffet direkte til EF-referencelaboratoriet, jf. artikel 21, i overensstemmelse med kravene i bilag II |
|
g) |
et forslag til overvågning efter markedsføringen for så vidt angår tilsætningsstoffer, der ifølge forslaget, jf. litra b), ikke tilhører kategori a) eller b), jf. artikel 6, stk. 1, og for så vidt angår tilsætningsstoffer, som er omfattet af anvendelsesområdet for fællesskabslovgivningen om markedsføringen af produkter, der består af, indeholder eller er fremstillet af GMO'er |
|
h) |
et resumé, der indeholder de oplysninger, der er givet ifølge litra a)-g) |
|
i) |
nærmere oplysninger om enhver godkendelse i henhold til gældende lovgivning for tilsætningsstoffer, som er omfattet af anvendelsesområdet for fællesskabslovgivningen om markedsføringen af produkter, der består af, indeholder eller er fremstillet af GMO'er. |
4. Kommissionen fastsætter efter forudgående høring af autoriteten og efter proceduren i artikel 22, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, herunder bestemmelser om, hvordan en ansøgning udarbejdes og indgives.
Indtil sådanne gennemførelsesbestemmelser er blevet vedtaget, indgives ansøgningen i overensstemmelse med bilaget til direktiv 87/153/EØF.
5. Efter at autoriteten er blevet hørt, vedtages der efter proceduren i artikel 22, stk. 2, særlige retningslinjer for godkendelse af tilsætningsstoffer, om nødvendigt for hver af de kategorier af tilsætningsstoffer, der er nævnt i artikel 6, stk. 1. I disse retningslinjer tages der hensyn til muligheden for at ekstrapolere forskningsresultater for de vigtigste dyrearter til mindre udbredte dyrearter.
Efter at autoriteten er blevet hørt, kan der vedtages yderligere gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 22, stk. 2. Disse gennemførelsesbestemmelser skal, hvor det er relevant, sondre mellem krav til fodertilsætningsstoffer til opdrættede dyr og krav til fodertilsætningsstoffer til andre dyr, navnlig selskabsdyr. Gennemførelsesbestemmelserne skal også indeholde regler om forenklede godkendelsesprocedurer for tilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer.
6. Autoriteten offentliggør en detaljeret vejledning, der skal hjælpe ansøgeren med at udarbejde og indgive ansøgningen.
Artikel 8
Autoritetens udtalelser
1. Autoriteten afgiver udtalelse inden 6 måneder fra modtagelsen af en gyldig ansøgning. Tidsfristen forlænges, hvis autoriteten ønsker supplerende oplysninger fra ansøgeren, jf. stk. 2.
2. Autoriteten kan i givet fald anmode ansøgeren om at afgive supplerende oplysninger til ansøgningen inden for en bestemt tidsfrist, der fastsættes af autoriteten i samråd med ansøgeren.
3. Autoriteten har i forbindelse med udarbejdelsen af sin udtalelse til opgave:
|
a) |
at kontrollere, om ansøgeren har indgivet de i artikel 7 anførte oplysninger og dokumenter, og at foretage en vurdering for at fastslå, om fodertilsætningsstoffet er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i artikel 5 |
|
b) |
at kontrollere EF-referencelaboratoriets rapport |
4. Hvis der afgives en positiv udtalelse, hvorefter fodertilsætningsstoffet kan tillades, skal udtalelsen endvidere indeholde følgende oplysninger:
|
a) |
ansøgerens navn og adresse |
|
b) |
fodertilsætningsstoffets betegnelse, herunder indplacering i kategori og funktionel gruppe, jf. artikel 6, samt specifikationer, herunder, hvis det er relevant, renhedskriterier og analysemetode |
|
c) |
særlige betingelser eller begrænsninger vedrørende håndtering, krav om overvågning efter markedsføringen, samt anvendelse, herunder dyrearter og kategorier af dyrearter, som tilsætningsstoffet skal anvendes til, alt efter udfaldet af vurderingen |
|
d) |
særlige supplerende krav til mærkning af fodertilsætningsstoffet, som er en nødvendig følge af betingelserne og begrænsningerne i henhold til litra c) |
|
e) |
et forslag til fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL) i de relevante animalske fødevarer, medmindre autoriteten konkluderer, at det ikke er nødvendigt at fastsætte MRL for at beskytte forbrugerne, eller der i forvejen er fastsat MRL i bilag I eller III til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (16). |
5. Autoriteten sender straks sin udtalelse til Kommissionen, medlemsstaterne og ansøgeren sammen med en rapport, hvori den beskriver sin vurdering af fodertilsætningsstoffet og begrunder sin konklusion.
6. Autoriteten offentliggør udtalelsen efter først at have udeladt de oplysninger, der i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2, er angivet som fortrolige.
Artikel 9
Fællesskabets godkendelse
1. Inden tre måneder efter modtagelsen af autoritetens udtalelse forbereder Kommissionen et forordningsudkast om meddelelse af godkendelse eller om nægtelse af godkendelse. Dette udkast tager hensyn til kravene i artikel 5, stk. 2 og 3, fællesskabslovgivningen og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, navnlig forhold til gavn for dyrs sundhed og velfærd og for forbrugeren af animalske produkter.
Hvis udkastet ikke er i overensstemmelse med autoritetens udtalelse, redegør den for årsagerne til afvigelsen.
I særligt komplekse tilfælde kan fristen på tre måneder forlænges.
2. Forordningen vedtages efter proceduren i artikel 22, stk. 2.
3. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, navnlig vedrørende identifikationsnummer for de godkendte tilsætningsstoffer, kan fastsættes efter proceduren i artikel 22, stk. 2.
4. Kommissionen giver straks ansøgeren meddelelse om forordningen, jf. stk. 2.
5. En forordning om godkendelse skal indeholde de oplysninger, der omhandlet i artikel 8, stk. 4, litra b), c), d) og e), og et identifikationsnummer.
6. En forordning om godkendelse af tilsætningsstoffer, der tilhører kategori d) og e), jf. artikel 6, stk. 1, og også for tilsætningsstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet af GMO'er, skal indeholde navnet på indehaveren af godkendelsen og, i givet fald, det entydige identifikationsnummer, der er tildelt den genetisk modificerede organisme, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2003 af ... om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (17).
7. Hvis omfanget af restkoncentrationer af et tilsætningsstof i fødevarer fremstillet af dyr, der er blevet fodret med tilsætningsstoffet, kan have skadelige virkninger for menneskers sundhed, opstiller forordningen MRL af det aktive stof eller dets metabolitter i de relevante animalske fødevarer. I så fald skal det aktive stof for så vidt angår Rådets direktiv 96/23/EF (18) anses som omfattet af bilag I til nævnte direktiv. Hvis der i forvejen i EF-forskrifterne er fastsat en MRL for det pågældende stof, anvendes denne MRL også for restkoncentrationer af det aktive stof eller dets metabolitter, som stammer fra anvendelsen af stoffet som fodertilsætningsstof.
8. En godkendelse, som er givet i henhold til den procedure, der er fastsat i denne forordning, er gyldig i hele Fællesskabet i 10 år og kan forlænges i henhold til bestemmelserne i artikel 14. Det godkendte fodertilsætningsstof indføres i det register, der er omhandlet i artikel 17 (i det følgende benævnt »registret«). De enkelte indførsler i registret skal angive godkendelsesdatoen og indeholde de i stk. 5, 6 og 7 omhandlede oplysninger.
9. En godkendelse tilsidesætter ikke en foderstofvirksomhedsleders civil- og strafferetlige ansvar for det pågældende fodertilsætningsstof.
Artikel 10
Eksisterende produkters status
1. Uanset artikel 3 kan et fodertilsætningsstof, som er blevet markedsført i henhold til direktiv 70/524/EØF, urinstof og derivater heraf, en aminosyre, salt af en aminosyre eller en analog, som var opført i punkt 2.1, 3 og 4 i bilaget til direktiv 82/471/EØF, markedsføres og anvendes i overensstemmelse med betingelserne i direktiv 70/524/EØF eller 82/471/EØF og gennemførelsesbestemmelserne hertil, herunder navnlig bestemmelser om særlig mærkning af foderblandinger og fodermidler, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
|
a) |
Senest et år efter, at denne forordning er trådt i kraft, underretter de personer, der først markedsførte fodertilsætningsstoffet, eller enhver anden interesseret part Kommissionen herom. Samtidig sendes de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, litra a), b) og c), direkte til autoriteten. |
|
b) |
Efter at have verificeret, at alle de krævede oplysninger er blevet indgivet, giver autoriteten senest 1 år efter underretningen i litra a) meddelelse til Kommissionen om modtagelsen af de oplysninger, der er foreskrevet i denne artikel. De pågældende produkter indføres i registret. De enkelte indførsler i registret angiver den dato, hvor det pågældende produkt første gang blev indført i registret, og i givet fald den eksisterende godkendelses udløbsdato. |
2. Der indgives en ansøgning i henhold til artikel 7 senest 1 år inden udløbsdatoen for en godkendelse, der er udstedt i henhold til direktiv 70/524/EØF for tilsætningsstoffer, som er godkendt for en begrænset periode, og senest 7 år efter, at denne forordning er trådt i kraft, for tilsætningsstoffer, som er godkendt uden tidsbegrænsning eller i henhold til direktiv 82/471/EØF. Der kan efter proceduren i artikel 22, stk. 2, vedtages en detaljeret tidsplan, hvor de forskellige klasser af tilsætningsstoffer, der skal underkastes en ny vurdering, opføres i prioriteret rækkefølge. Autoriteten høres om opstillingen af listen.
3. Produkter, der er indført i registret, er omfattet af bestemmelserne i denne forordning, navnlig artikel 8, 9, 12, 13, 14 og 16, som med forbehold af særlige krav til mærkning, markedsføring og anvendelse af hvert stof i henhold til stk. 1 finder anvendelse på sådanne produkter på samme måde, som hvis de var blevet godkendt i henhold til artikel 9.
4. I de tilfælde, hvor godkendelsen ikke er udstedt til en bestemt indehaver, indsender alle, der importerer eller fremstiller produkter omhandlet i denne artikel, eller enhver anden interesseret part oplysningerne, jf. stk. 1, eller ansøgningen, jf. stk. 2, til Kommissionen.
5. Hvis den i stk. 1, litra a), omhandlede underretning og de ledsagende oplysninger ikke er indgivet inden for den angivne frist eller viser sig at være urigtige, eller hvis der ikke er indgivet en ansøgning, som krævet i stk. 2, inden for den angivne frist, vedtages der efter proceduren i artikel 22, stk. 2, en forordning, ifølge hvilken det pågældende tilsætningsstof skal trækkes tilbage fra markedet. I en sådan foranstaltning kan der fastsættes en begrænset tidsfrist, inden for hvilken eksisterende lagerbeholdninger af produktet kan opbruges.
6. Såfremt der ikke inden godkendelsens udløb er truffet nogen beslutning om at forlænge den, og dette skyldes forhold, der ikke kan tilskrives ansøgeren, forlænges godkendelsen for produktet automatisk, indtil Kommissionen træffer en beslutning. Kommissionen giver ansøgeren meddelelse om denne forlængelse af godkendelsen.
7. Uanset artikel 3 kan stoffer, mikroorganismer og præparater, der anvendes i Fællesskabet som ensilagetilsætningsstoffer, på den dato, der er omhandlet i artikel 26, stk. 2, markedsføres og anvendes, hvis stk. 1, litra a) og b), og stk. 2 overholdes. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse. For disse stoffers vedkommende er den i stk. 2 omtalte sidste frist for ansøgning om godkendelse syv år efter denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 11
Afvikling
Uanset artikel 10 og med forbehold af artikel 13 må antibiotika og derivater heraf, bortset fra coccidiostatika og histomonostatika, kun markedsføres og anvendes som fodertilsætningsstoffer indtil den 31. december 2005; fra den 1. januar 2006 udgår de pågældende stoffer af registret.
Med henblik på en afgørelse om udfasning af anvendelsen af coccidiostatika og histomonostatika som fodertilsætningsstoffer senest den 31. december 2012 forelægger Kommissionen inden den 1. januar 2008 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af disse stoffer som fodertilsætningsstoffer og om disponible alternativer, i givet fald ledsaget af forslag til retsakter.
Artikel 12
Overvågning
1. Når et tilsætningsstof er blevet godkendt i henhold til denne forordning, sikrer enhver, der anvender eller markedsfører det pågældende stof eller et foderstof, som tilsætningsstoffet er iblandet, eller enhver anden interesseret part, at de foreskrevne betingelser eller begrænsninger vedrørende markedsføringen, anvendelsen og håndteringen af tilsætningsstoffet eller de foderstoffer, der indeholder det, overholdes.
2. Såfremt indehaveren af godkendelsen har fået pålagt et krav om overvågning, jf. artikel 8, stk. 4, litra c), påhviler det denne at sikre, at overvågningen foretages, og at indgive rapporter til Kommissionen i overensstemmelse med godkendelsen. Indehaveren af en godkendelse giver straks Kommissionen meddelelse om eventuelle nye oplysninger, der kunne have indflydelse på vurderingen af sikkerheden ved fodertilsætningsstoffet, navnlig sundhedsproblemer for bestemte kategorier af forbrugere. Det påhviler indehaveren af godkendelsen at informere Kommissionen om eventuelle forbud eller begrænsninger, der er pålagt af myndighederne i et tredjeland, hvor fodertilsætningsstoffet markedsføres.
Artikel 13
Ændring, suspension og tilbagekaldelse af godkendelser
1. Autoriteten afgiver på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat eller fra Kommissionen udtalelse om, hvorvidt en godkendelse stadig opfylder betingelserne i denne forordning. Den fremsender straks udtalelsen til Kommissionen, medlemsstaterne og i givet fald indehaveren af godkendelsen. Udtalelsen offentliggøres.
2. Kommissionen behandler straks autoritetens udtalelse. Eventuelle relevante foranstaltninger træffes efter artikel 53 og 54 i forordning (EF) nr. 178/2002. En beslutning om ændring, suspension eller tilbagekaldelse af en godkendelse træffes efter proceduren i artikel 22, stk. 2, i denne forordning.
3. Hvis indehaveren af godkendelsen foreslår en ændring af vilkårene for godkendelsen ved at indsende en ansøgning til Kommissionen med de relevante oplysninger, der ligger til grund for anmodningen om ændring, fremsender autoriteten sin udtalelse om forslaget til Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen behandler straks autoritetens udtalelse og træffer afgørelse efter proceduren i artikel 22, stk. 2.
4. Kommissionen giver straks ansøgeren meddelelse om den trufne beslutning. Registret ændres i givet fald i overensstemmelse hermed.
5. Artikel 7, stk. 1 og 2, og artikel 8 og 9 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 14
Forlængelse af godkendelser
1. En godkendelse i henhold til denne forordning kan forlænges med ti år ad gangen. Ansøgning om forlængelse sendes til Kommissionen mindst et år inden godkendelsens udløb.
Hvis godkendelsen ikke er udstedt til en bestemt indehaver, kan den, der først markedsfører tilsætningsstoffet, eller enhver anden interesseret part indsende ansøgningen til Kommissionen, hvorefter vedkommende betragtes som ansøger.
Hvis godkendelsen er udstedt til en bestemt indehaver, kan indehaveren af godkendelsen eller dennes retlige efterfølger(e) indsende ansøgningen til Kommissionen, hvorefter vedkommende betragtes som ansøger(e).
2. På ansøgningstidspunktet indsender ansøgeren følgende oplysninger og dokumenter direkte til autoriteten:
|
a) |
en kopi af godkendelsen til markedsføring af fodertilsætningsstoffet |
|
b) |
en rapport om resultaterne af overvågningen efter markedsføringen, hvis godkendelsen indeholder sådanne krav om overvågning |
|
c) |
eventuelle nye oplysninger, som er kommet frem med hensyn til vurderingen af sikkerheden ved anvendelsen af fodertilsætningsstoffet og den risiko, fodertilsætningsstoffet udgør for dyr, mennesker eller miljøet |
|
d) |
i givet fald et forslag til ændring eller supplering af de betingelser, der er knyttet til denoprindelige godkendelse, herunder betingelser for den fremtidige overvågning. |
3. Artikel 7, stk. 1, 2, 4 og 5, og artikel 8 og 9 finder tilsvarende anvendelse.
4. Såfremt der ikke inden godkendelsens udløb er truffet nogen beslutning om at forlænge den, og dette skyldes forhold, der ikke kan tilskrives ansøgeren, forlænges godkendelsen for produktet automatisk, indtil Kommissionen træffer en beslutning. Oplysninger om denne forlængelse af godkendelsen gøres offentligt tilgængelige i det i artikel 17 omhandlede register.
Artikel 15
Hastegodkendelse
I specifikke tilfælde, hvor der er brug for hastegodkendelse for at sikre beskyttelse af dyrevelfærden, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 22, stk. 2, midlertidigt godkende anvendelsen af et tilsætningsstof i en periode på højst fem år.
KAPITEL III
MÆRKNING OG EMBALLERING
Artikel 16
Mærkning og emballering af fodertilsætningsstoffer og forblandinger
1. Et fodertilsætningsstof eller en forblanding af tilsætningsstoffer må ikke markedsføres, medmindre emballagen eller beholderen er mærket på ansvar af en producent, pakkevirksomhed, importør, salgsvirksomhed eller distributør, der er etableret i Fællesskabet, og er forsynet med følgende oplysninger, der skal være tydelige, let læselige, ikke sletbare, og som for hvert tilsætningsstof i materialet er affattet på mindst det eller de nationale sprog i den medlemsstat, hvor det markedsføres:
|
a) |
navnet på den funktionelle gruppe i henhold til godkendelsen efterfulgt af det specifikke navn, som tilsætningsstoffet fik tildelt ved godkendelsen |
|
b) |
navn eller firmanavn samt adresse eller hjemsted for den, der er ansvarlig for de i denne artikel omhandlede oplysninger |
|
c) |
nettovægt eller, for flydende tilsætningsstoffer og forblandinger, enten nettorumfang eller nettovægt |
|
d) |
i givet fald det godkendelsesnummer, der er tildelt virksomheden eller mellemhandleren i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 95/69/EF, eller det registreringsnummer, der er tildelt virksomheden eller mellemhandleren i overensstemmelse med artikel 10 i nævnte direktiv |
|
e) |
brugsvejledning og sikkerhedsforskrifter for anvendelsen samt, hvor det er relevant, de særlige krav, der er fastsat i godkendelsen, herunder dyrearter og -kategorier, som tilsætningsstoffet eller forblandingen af tilsætningsstoffer er beregnet til |
|
f) |
identifikationsnummeret |
|
g) |
partiets referencenummer og fremstillingsdato. |
2. Med hensyn til aromastoffer kan disse i listen over tilsætningsstoffer erstattes med ordet »aromastofblanding«. Dette gælder ikke aromastoffer, der er omfattet af en kvantitativ begrænsning, når de anvendes i foder og drikkevand.
3. Ud over oplysningerne i stk. 1 forsynes emballagen eller beholderen for et tilsætningsstof, der tilhører en funktionel gruppe angivet i bilag III, med de i dette bilag omhandlede oplysninger, der skal være tydelige, let læselige, og ikke sletbare.
4. Ved forblandinger skal ordet »FORBLANDING« desuden tydeligt fremgå af mærkningen, og bærestoffet skal angives.
5. Tilsætningsstoffer og forblandinger må kun markedsføres i lukkede emballager eller lukkede beholdere, som skal være lukket på en sådan måde, at lukkemekanismen ødelægges ved åbning og ikke kan genanvendes.
6. Ændringer af bilag III for at tage hensyn til de teknologiske fremskridt og den videnskabelige udvikling kan vedtages efter proceduren i artikel 22, stk. 2.
KAPITEL IV
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 17
Fællesskabsregister over fodertilsætningsstoffer
1. Kommissionen opretter og ajourfører et EF-register over fodertilsætningsstoffer.
2. Registret skal være offentligt tilgængeligt.
Artikel 18
Fortrolige oplysninger
1. Ansøgeren kan angive, hvilke af de oplysninger, som skal afgives i henhold til denne forordning, han ønsker behandlet som fortrolige, fordi videregivelse kan skade hans konkurrencemæssige stilling mærkbart.Der vedlægges i så fald dokumentation, hvis rigtighed skal kunne efterprøves.
2. Kommissionen afgør efter høring af ansøgeren, hvilke oplysninger der skal anses som fortrolige, jf. dog stk. 3, og giver ansøgeren meddelelse om sitn beslutning.
3. Følgende oplysninger anses ikke som fortrolige:
|
a) |
fodertilsætningsstoffets navn og sammensætning og, hvor det er relevant, angivelse af substrat og produktionsstamme |
|
b) |
fodertilsætningsstoffets fysisk-kemiske og biologiske egenskaber |
|
c) |
konklusioner af undersøgelser vedrørende fodertilsætningsstoffets virkninger for dyrs eller menneskers sundhed og for miljøet |
|
d) |
konklusioner af undersøgelser vedrørende fodertilsætningsstoffets virkninger for animalske produkters egenskaber og dets ernæringsmæssige egenskaber |
|
e) |
metoder til påvisning og identifikation af fodertilsætningsstoffet og i givet fald krav om overvågning samt en sammenfatning af overvågningsresultaterne. |
4. Uanset stk. 2 udleverer autoriteten efter anmodning alle de oplysninger, den er i besiddelse af, til Kommissionen og medlemsstaterne, herunder oplysninger, der skal anses som fortrolige i henhold til stk. 2.
5. Autoriteten følger principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (19), når den behandler ansøgninger om aktindsigt i dokumenter, som autoriteten ligger inde med.
6. Medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten behandler alle de oplysninger, der skal anses som fortrolige i henhold til stk. 2, som fortrolige, medmindre det er relevant at offentliggøre oplysningerne af hensyn til beskyttelsen af menneskers eller dyrs sundhed eller af miljøet. Medlemsstaterne behandler ansøgninger om aktindsigt i dokumenter, de har modtaget i medfør af denne forordning, i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1049/2001.
7. Hvis en ansøger trækker eller har trukket sin ansøgning tilbage, anser medlemsstaterne, Kommissionen og autoriteten alle produktions- og forretningsoplysninger, herunder oplysninger om forskning og udvikling samt oplysninger, hvor Kommissionen og ansøgeren er uenige om deres fortrolige karakter, som fortrolige.
Artikel 19
Fornyet administrativ prøvelse
Når autoriteten træffer en beslutning, eller den undlader at handle i overensstemmelse med sine beføjelser i henhold til denne forordning, kan Kommissionen på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat eller en person, der er umiddelbart og individuelt berørt, tage en sådan beslutning eller undladelse op til fornyet behandling.
Med henblik herpå forelægges sagen for Kommissionen inden for en frist af to måneder at regne fra den dag, da den berørte part fik kendskab til den pågældende beslutning eller passivitet.
Kommissionen træffer afgørelse inden for to måneder og kan i givet fald kræve, at autoriteten tilbagekalder sin beslutning eller afhjælper sin passivitet inden for en fastsat tidsfrist.
Artikel 20
Databeskyttelse
1. De videnskabelige data og andre oplysninger, der i henhold til artikel 7 skal være indeholdt i ansøgningen, må i ti år efter godkendelsesdatoen ikke anvendes til fordel for en anden ansøger, medmindre den anden ansøger har indgået en aftale med den foregående ansøger om at måtte anvende disse data og oplysninger.
2. For at stimulere bestræbelserne på at opnå godkendelse af tilsætningsstoffer for mindre udbredte dyrearter ud over dem, de i forvejen er godkendt til, forlænges den tiårige databeskyttelse med et år for hver mindre udbredt art, som godkendelsen udvides til.
3. Ansøgeren og den foregående ansøger træffer alle fornødne foranstaltninger til at nå til en aftale om at dele brugen af oplysningerne for ikke at udsætte hvirveldyr for gentagne toksikologiske forsøg. Hvis der ikke opnås en aftale om at dele oplysningerne, kan Kommissionen beslutte at offentliggøre de oplysninger, der er nødvendige for at undgå gentagne toksikologiske forsøg på hvirveldyr og samtidig sikre en rimelig balance mellem de berørte parters interesser.
4. Ved udløbet af dette tidsrum på ti år kan autoriteten til fordel for en anden ansøger anvende alle eller nogle af resultaterne af den vurdering, som den har foretaget af de videnskabelige data og oplysninger i ansøgningen.
Artikel 21
Referencelaboratorier
EF-referencelaboratoriet og dets forpligtelser og opgaver er anført i bilag II.
Ansøgere om godkendelse af tilsætningsstoffer, bidrager til at dække omkostningerne ved de opgaver, der udføres af EF-referencelaboratoriet og af konsortiet af nationale referencelaboratorier, jf. bilag II.
Gennemførelsesbestemmelserne til bilag II og eventuelle ændringer af bilaget vedtages efter proceduren i artikel 22, stk. 2.
Artikel 22
Komité
1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er oprettet ved artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002, i det følgende benævnt »komitéen«.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 23
Ophævelse
1. Direktiv 70/524/EØF ophæves med virkning fra den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse. Artikel 16 i direktiv 70/524/EØF anvendes dog, indtil direktiv 79/373/EØF er blevet ændret, så det omfatter bestemmelser om mærkning af foder, hvori der indgår tilsætningsstoffer.
2. Punkt 2.1, 3 og 4 i bilaget til direktiv 82/471/EØF udgår med virkning fra datoen for denne forordnings anvendelse.
3. Direktiv 87/153/EØF ophæves med virkning fra den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse. Bilaget til nævnte direktiv anvendes dog, indtil der er vedtaget gennemførelsesbestemmelser som fastsat i artikel 7, stk. 4, i denne forordning.
4. Henvisninger til direktiv 70/524/EØF skal forstås som henvisninger til denne forordning.
Artikel 24
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning, og træffer passende foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver senest tolv måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne forordning Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser, og enhver senere ændring meddeles straks.
Artikel 25
Overgangsforanstaltninger
1. Ansøgninger, som er indgivet i henhold til artikel 4 i direktiv 70/524/EØF inden datoen for denne forordnings anvendelse, behandles som ansøgninger i henhold til denne forordnings artikel 7, såfremt de indledende bemærkninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, i direktiv 70/524/EØF, endnu ikke er blevet fremsendt til Kommissionen. En medlemsstat, der er blevet valgt som indberettende medlemsstat i forbindelse med en sådan ansøgning, fremsender straks den dokumentation, der er indsendt i forbindelse med ansøgningen, til Kommissionen. Uanset artikel 23, stk. 1, behandles sådanne ansøgninger fortsat i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 70/524/EØF, når de i artikel 4, stk. 4, i direktiv 70/524/EØF omhandlede indledende bemærkninger allerede er meddelt Kommissionen.
2. Kravene til mærkning som fastsat i kapitel III finder ikke anvendelse på produkter, som inden datoen for denne forordnings anvendelse er lovligt fremstillet og mærket i Fællesskabet eller er lovligt indført i Fællesskabet og bragt i omsætning her.
Artikel 26
Ikrafttræden
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Den anvendes fra tolv måneder efter offentliggørelsen.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formand
På Rådets vegne
formand
(1) EFT C 203 E af 27.8.2002, s. 10.
(2) EUT C 61 af 14.3.2003, s. 43.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 21. november 2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 17. marts 2003(EUT C 113 E af 13.5.2003, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 19. juni 2003.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).
(5) EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1756/2002 (EFT L 265 af 3.10.2002, s. 1).
(6) EFT L 213 af 21.7.1982, s. 8. Senest ændret ved direktiv 1999/20/EF (EFT L 80 af 25.3.1999, s. 20).
(7) EFT L 40 af 11.2.1989, s. 27. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/34/EF (EFT L 237 af 10.9.1994, s. 1).
(8) Se side ... i denne EUT.
(9) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(10) EFT L 86 af 6.4.1979, s. 30. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).
(11) EFT L 64 af 7.3.1987, s. 19. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/79/EF (EFT L 267 af 6.10.2001, s. 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1).
(13) EFT L 125 af 23. 5.1996, p. 35. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).
(14) EFT L 115 af 4.5.1999, s. 32. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.
(15) Rådets direktiv 95/69/EF af 22. december 1995 om betingelser og bestemmelser for godkendelse og registrering af visse foderstofvirksomheder og mellemhandlere (EFT L 332 af 30.12.1995, s. 15). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.
(16) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 806/2003.
(17) Se side ... i denne EUT.
(18) Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10). Direktivet er senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003.
(19) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
BILAG I
GRUPPER AF TILSÆTNINGSSTOFFER
1. Kategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« omfatter følgende funktionelle grupper:
|
a) |
konserveringsmidler: stoffer og, hvor det er relevant, mikroorganismer, der beskytter foder mod nedbrydning forårsaget af mikroorganismer, eller deres metabolitter |
|
b) |
antioxidanter: stoffer, der forlænger foderstoffers og fodermidlers holdbarhed ved at beskytte dem mod nedbrydning forårsaget af iltning |
|
c) |
emulgatorer: stoffer, der gør det muligt at danne eller bevare en homogen blanding af to eller flere ikke-blandbare faser i foderstoffer |
|
d) |
stabilisatorer: stoffer, der gør det muligt at bevare foderstoffers fysisk-kemiske tilstand |
|
e) |
fortykningsmidler: stoffer, der gør foderstoffer mere tyktflydende |
|
f) |
geleringsmidler: stoffer, der giver et foderstof konsistens ved geldannelse |
|
g) |
bindemidler: stoffer, der øger tendensen hos partikler i et foderstof til at klæbe sammen |
|
h) |
stoffer til kontrol af radionukleidkontaminering: stoffer, der dæmper absorption af radioonukleider eller fremmer udskillelse af dem |
|
i) |
antiklumpningsmidler: stoffer, der reducerer tendensen hos enkeltpartikler i et foderstof til at klæbe sammen |
|
j) |
surhedsregulerende midler: stoffer, der regulerer foderstoffers surhedsgrad (pH) |
|
k) |
ensileringstilsætningsstoffer: stoffer, herunder enzymer eller mikroorganismer, der er beregnet til at indgå i foder for at forbedre produktionen af ensilage |
|
l) |
denatureringsmidler: stoffer, der, når de anvendes til fremstilling af forarbejdede foderstoffer, gør det muligt at identificere bestemte fødevarers eller fodermidlers oprindelse. |
2. Kategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« omfatter følgende funktionelle grupper:
|
a) |
farvestoffer:
|
|
b) |
aromastoffer: stoffer, som forbedrer lugten eller smagen af de foderstoffer, de tilsættes. |
3. Kategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« omfatter følgende funktionelle grupper:
|
a) |
vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning |
|
b) |
forbindelser af sporstoffer |
|
c) |
aminosyrer, deres salte og analoger |
|
d) |
urinstof og derivater heraf. |
4. Kategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« omfatter følgende funktionelle grupper:
|
a) |
fordøjelighedsfremmende stoffer: stoffer, der gør dyrenes foder lettere at fordøje ved at påvirke bestemte fodermidler |
|
b) |
tarmflorastabilisatorer: mikroorganismer eller andre kemisk definerede stoffer, der påvirker tarmfloraen positivt hos dyr, der fodres hermed |
|
c) |
stoffer, der har en gavnlig indvirkning på miljøet |
|
d) |
andre zootekniske tilsætningsstoffer. |
BILAG II
EF-REFERENCELABORATORIETS FORPLIGTELSER OG OPGAVER
|
1. |
Det i artikel 21 nævnte EF-referencelaboratorium er Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC). |
|
2. |
FFC kan ved udførelsen af de opgaver, der er angivet i dette bilag, bistås af et konsortium af nationale referencelaboratorier. FFC har bl.a. til opgave:
|
|
3. |
EF-referencelaboratoriet inddrages i forbindelse med bilæggelse af tvister mellem medlemsstater vedrørende resultaterne af de opgaver, der er anført i dette bilag. |
BILAG III
SÆRLIGE KRAV TIL MÆRKNING AF BESTEMTE FODERTILSÆTNINGSSTOFFER OG FORBLANDINGER
|
a) |
Zootekniske tilsætningsstoffer, coccidiostatika og histomonostatika:
|
|
b) |
Enzymer (foruden ovennævnte angivelser):
|
|
c) |
Mikroorganismer:
|
|
d) |
Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber:
|
|
e) |
Teknologiske tilsætningsstoffer og sensoriske tilsætningsstoffer undtagen aromastoffer :
|
|
f) |
Aromastoffer:
|
BILAG IV
GENERELLE BETINGELSER FOR ANVENDELSE
|
1. |
Mængden af tilsætningsstoffer, som også forekommer i naturlig tilstand i nogle fodermidler, beregnes, så det samlede indhold af tilsat og naturligt forekommende stof ikke overstiger det maksimale indhold, der er fastsat i forordningen om godkendelse. |
|
2. |
Tilsætningsstoffer må kun blandes i forblandinger og i foderstoffer, hvis der sikres fysisk-kemisk og biologisk forenelighed mellem blandingens forskellige bestanddele under hensyn til de tilsigtede virkninger. |
|
3. |
Tilskudsfoder, fortyndet som angivet, må ikke indeholde tilsætningsstoffer i mængder, der overstiger dem, der er fastsat for fuldfoder. |
|
4. |
Hvis forblandinger indeholder ensilagetilsætningsstoffer, skal der på mærkningen efter »FORBLANDING« tydeligt anføres »med ensilagetilsætningsstoffer«. |
P5_TA(2003)0287
Ændringsbudget nr. 1/2003
Forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2003 for regnskabsåret 2003 (8125/003 — C5-0232/2003 — 2003/2031(BUD))
ÆNDRING 2
SEKTION III — Kommissionen
|
(beløb i mio. eur) |
||||||
|
Budgetpost |
Budget 2003 |
ÆB 1/2003 |
Nye beløb |
|||
|
Forpl. |
Bet. |
Forpl. |
Bet. |
Forpl. |
Bet. |
|
|
Ny budgetpost B3-3065 — Prince — EU's rolle i verden |
||||||
|
|
|
|
p.m. |
|
p.m. |
|
Budgetposten udgår — BEGRUNDELSE — Forslaget bør behandles under 2004-budgetproceduren af de grunde, der er anført i Parlamentets betænkning og beslutning om dette ændringsbudget.
P5_TA(2003)0288
Ændringsbudget nr. 1/2003
Europa-Parlamentets beslutning om forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2003 for regnskabsåret 2003 (8125/2003 — C5-0232/2003 — 2003/2031(BUD))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 272 og Euratom-traktatens artikel 177, |
|
— |
der henviser til forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers alminelige budget (1), særlig artikel 37 og 38, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2003, endeligt vedtaget den 19. december 2002 (2), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (3), |
|
— |
der henviser til det foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 1/2003 for regnskabsåret 2003, forelagt af Kommissionen den 26. februar 2003 (SEK(2003) 230), |
|
— |
der henviser til forslaget til ændringsbudget nr. 1/2003, vedtaget af Rådet den 8. april 2003 (8125/2003 — C5-0232/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 92 og bilag IV, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A5-0173/2003), |
|
A. |
der henviser til, at det i forslaget til ændringsbudget nr. 1/2003 foreslås at oprette en budgetpost til en ny informationskampagne under Prince-programmet med teksten »EU's rolle i verden«, |
|
B. |
der henviser til, at dette forslag i 2003 måtte finansieres ved hjælp af en overførsel af bevillinger fra allerede eksisterende informationsaktiviteter, som Parlamentet har vedtaget på behørig vis, og som det forventer, at Kommissionen gennemfører effektivt og ubeskåret, |
|
C. |
der henviser til, at Parlamentet allerede i sin beslutning af 10. april 2003 om en informations- og kommunikationsstrategi for Den Europæiske Union (4) gik ind for, at et sådant forslag blev behandlet som led 2004-budgetproceduren, |
|
D. |
der henviser til, at dette ville muliggøre en fuldstændig høring af Parlamentet om udformning og finansiering af en sådan kampagne, |
|
E. |
der henviser til, at det i forslaget til ændringsbudget nr. 1/2003 også foreslås at ændre teksten og anmærkningerne til konto A-3014 for at tilpasse den til tilsvarende foranstaltninger i samme kapitel, |
|
F. |
der henviser til, at Kommissionens foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 1/2003 også indeholdt en anmodning om supplerende bevillinger (til et beløb af 32 mio. EUR igennem anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet) til supplerende foranstaltninger til ophugning af fiskerfartøjer, og at dette punkt ikke er overtaget af Rådet, |
|
1. |
noterer sig forslaget om at oprette en ny budgetpost til en informationskampagne om »EU's rolle i verden« under Prince-programmet; er af den opfattelse, at den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde for at sikre, at Parlamentet inddrages i udformningen af de politiske retningslinjer, der er nødvendige for en sådan kampagne, er, at Kommissionen fremsætter de relevante forslag under 2004-budgetproceduren i stedet for at foregribe begivenhederne og præsentere kampagnen i et ændringsbudget; |
|
2. |
gør opmærksom på, at Parlamentet vil stille sig positivt til at modtage sådanne forslag under 2004-budgetproceduren, således som det har givet udtryk for i ovennævnte beslutning af 10. april 2003; |
|
3. |
konstaterer, at der for øjeblikket ikke hersker enighed i Rådet om, hvordan fiskeriforanstaltningerne i Kommissionens foreløbige forslag til ændringsbudget nr. 1/2003 skal finansieres, og at Rådet derfor ikke har overtaget denne del af Kommissionens forslag; |
|
4. |
opfordrer Rådet til at oplyse, hvordan reformen af fiskerisektoren vil blive finansieret, og er parat til at behandle forslag herom, herunder også muligheden for at anvende de midler, der er indeholdt i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999; |
|
5. |
tilslutter sig forslaget om at ændre teksten og anmærkningerne til konto A-3014 (Europæisk magistergrad i menneskerettigheder og demokratisering) for at harmonisere den med andre budgetposter i samme kapitel; |
|
6. |
glæder sig over budgetafgørelsen om at stille forslag til ændring til Rådets forslag til ændringsbudget nr. 1/2003; |
|
7. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringen til forslaget til ændringsbudget nr. 1/2003, til Rådet og Kommissionen. |
(3) EFT C 172 af 18.6.1999, s.1.
(4) P5_TA(2003)0187.
P5_TA(2003)0289
Vedtægt for og finansiering af europæiske politiske partier ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om vedtægt for og finansiering af europæiske politiske partier (KOM(2003) 77 — C5-0059/2003 — 2003/0039(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 77) (1), |
|
— |
der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 191 (C5-0059/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget og Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0170/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret; |
|
2. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; |
|
3. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
P5_TC1-COD(2003)0039
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 19. juni 2003 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 191,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I traktatens artikel 191 fastsættes, at politiske partier på europæisk plan er vigtige som en integrationsfaktor inden for Unionen, og at de bidrager til en europæisk bevidstgørelse og til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje. |
|
(2) |
Der bør fastlægges en række grundlæggende bestemmelser i form af en statut for politiske partier på europæisk plan, bl.a. for så vidt angår finansieringen heraf. Erfaringerne med anvendelsen af denne forordning vil vise, i hvilket omfang denne statut eventuelt skal suppleres med andre bestemmelser. |
|
(3) |
I praksis er medlemmerne af et politisk parti på europæisk plan enten borgere, der er sammensluttet i det politiske parti, eller politiske partier, som udgør en alliance. Det er derfor nødvendigt at præcisere begreberne »politisk parti« og »alliance af politiske partier«, således som de anvendes i denne forordning. |
|
(4) |
For at kunne identificere et »politisk parti på europæisk plan« er det vigtigt at fastsætte visse betingelser. Det er især nødvendigt, at politiske partier på europæisk plan overholder de principper, som Den Europæiske Union bygger på, og som er fastsat i traktaterne og anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
|
(5) |
Der bør fastsættes en procedure, som politiske partier på europæisk plan skal følge, når de ønsker at modtage finansiering i henhold til denne forordning. |
|
(6) |
Der bør ligeledes indføres regelmæssig kontrol af, at de betingelser, der anvendes til at identificere et politisk parti på europæisk plan, overholdes. |
|
(7) |
Politiske partier på europæisk plan, der modtager finansiering i henhold til denne forordning, bør opfylde visse forpligtelser, som tager sigte på at sikre, at finansieringskilderne er gennemsigtige. |
|
(8) |
I overensstemmelse med erklæring nr. 11 om artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, der er knyttet som bilag til slutakten til Nice-traktaten, må den finansiering, der tildeles i henhold til denne forordning, ikke anvendes til direkte eller indirekte finansiering af partier på nationalt plan. Ifølge erklæringen skal bestemmelserne om finansiering af politiske partier på europæisk plan anvendes på samme grundlag for alle de politiske retninger, der er repræsenteret i Europa-Parlamentet. |
|
(9) |
Det bør præciseres, hvilke former for udgifter der kan ydes finansiering til i henhold til denne forordning. |
|
(10) |
Fastsættelsen af bevillingerne til finansiering i henhold til denne forordning bør fastlægges i forbindelse med den årlige budgetprocedure. |
|
(11) |
Det er nødvendigt at sikre størst mulig gennemsigtighed i og finansiel kontrol med de politiske partier på europæisk plan, som modtager finansiering over Den Europæiske Unions almindelige budget. |
|
(12) |
Der bør fastsættes en fordelingsnøgle for de bevillinger, der er til rådighed hvert år, under hensyntagen til antallet af modtagere og antallet af valgte medlemmer af Europa-Parlamentet. |
|
(13) |
Teknisk støtte fra Europa-Parlamentet til de politiske partier på europæisk niveau bør ydes på grundlag af ligebehandlingsprincippet. |
|
(14) |
Gennemførelsen af denne forordning samt de finansierede aktiviteter bør gennemgås i en rapport fra Europa-Parlamentet, som offentliggøres. |
|
(15) |
Den retslige efterprøvelse, som Domstolen er kompetent til at foretage, bidrager til en korrekt gennemførelse af denne forordning. |
|
(16) |
For at lette overgangen til de nye regler må anvendelsen af nogle af bestemmelserne i denne forordning udsættes, indtil Europa-Parlamentet konstituerer sig efter valget i juni 2004 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
I denne forordning fastlægges der bestemmelser om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
1. |
»politisk parti«: en sammenslutning af borgere
|
|
2. |
»alliance af politiske partier«: et struktureret samarbejde mellem mindst to politiske partier |
|
3. |
»et politisk parti på europæisk plan«: et politisk parti eller en alliance af politiske partier, som opfylder betingelserne i artikel 3. |
Artikel 3
Betingelser
Et politisk parti på europæisk plan skal opfylde følgende betingelser:
|
a) |
det skal være en juridisk person i den medlemsstat, hvor det er hjemmehørende |
|
b) |
det skal i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne være repræsenteret af medlemmer af Europa-Parlamentet eller i de nationale eller regionale parlamenter eller i regionale forsamlinger, eller det skal i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne have opnået mindst 3% af de afgivne stemmer i hver af disse medlemsstater ved det seneste valg til Europa-Parlamentet |
|
c) |
det skal, især i sit program og i sine aktiviteter, overholde de principper, som Den Europæiske Union bygger på: principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet |
|
d) |
det skal have deltaget i valg til Europa-Parlamentet eller have udtrykt hensigt herom. |
Artikel 4
Ansøgning om finansiering
1. For at opnå finansiering over Den Europæiske Unions almindelige budget skal et politisk parti på europæisk plan hvert år indgive en ansøgning til Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet træffer afgørelse inden for en frist på tre måneder og godkender og administrerer de pågældende bevillinger.
2. Den første ansøgning ledsages af følgende dokumenter:
|
a) |
dokumenter, der godtgør, at ansøgeren opfylder betingelserne i artikel 3 |
|
b) |
et politisk program, der beskriver målene for det politiske parti på europæisk plan |
|
c) |
en vedtægt, der især beskriver de organer, der har ansvaret for den politiske og finansielle styring, og de organer eller fysiske personer, der i hver af de pågældende medlemsstater har bemyndigelse til retligt at repræsentere partiet, især med hensyn til at erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom og som part i retssager. |
3. Enhver ændring i de i stk. 2 nævnte dokumenter, især af et politisk program eller en vedtægt, som allerede er indgivet, meddeles Europa-Parlamentet inden for to måneder. Gives en sådan meddelelse ikke, suspenderes finansieringen.
Artikel 5
Kontrol
1. Europa-Parlamentet kontrollerer regelmæssigt, om de politiske partier på europæisk plan fortsat opfylder betingelsernei artikel 3, litra a) og b).
2. Hvad angår betingelsen i artikel 3, litra c), kontrollerer Europa-Parlamentet efter anmodning fra en fjerdedel af medlemmerne, som skal repræsentere mindst tre politiske grupper, med et flertal blandt medlemmerne, at denne betingelse fortsat overholdes af et politisk parti på europæisk plan.
Inden en sådan kontrol udføres, hører Europa-Parlamentet det pågældende politiske parti på europæisk plan og anmoder et udvalg af uafhængige fremtrædende personer om at afgive udtalelse om spørgsmålet inden for en rimelig frist.
Dette udvalg består af tre medlemmer. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udpeger hver et medlem. Europa-Parlamentet fungerer som sekretariat for udvalget og varetager dets finansiering.
3. Hvis Europa-Parlamentet konstaterer, at en af betingelserne i artikel 3, litra a), b) og c), ikke længere er opfyldt, udelukkes det pågældende politiske parti på europæisk plan, som således ikke mere kan anses for et sådant, fra finansiering i henhold til denne forordning.
Artikel 6
Krav i forbindelse med finansiering
Et politisk parti på europæisk plan:
|
a) |
offentliggør hvert år en oversigt over sine indtægter og udgifter og en erklæring om sine aktiver og passiver |
|
b) |
opgiver sine indtægtskilder i form af en fortegnelse over donatorerne og de gaver, som hver donator har givet, med undtagelse af gaver, som ikke overstiger 500 EUR |
|
c) |
må ikke modtage
|
Bidrag fra politiske partier, der er medlemmer af et politisk parti på europæisk plan, er tilladt. Det må ikke overstige 40 % af dettes årlige budget.
Artikel 7
Forbud mod finansiering
Finansieringen af politiske partier på europæisk plan over Den Europæiske Unions almindelige budget eller fra enhver anden kilde kan ikke anvendes til direkte eller indirekte finansiering af andre politiske partier og navnlig ikke af nationale politiske partier, der fortsat er underlagt de nationale regler.
Artikel 8
Udgifternes art
Bevillinger fra Den Europæiske Unions almindelige budget i overensstemmelse med denne forordning kan kun anvendes til udgifter, der har en direkte forbindelse med de målsætninger, som er fastsat i det i artikel 4, stk. 2, litra b), nævnte politiske program.
Disse udgifter kan bl.a. vedrøre administration, teknisk støtte, møder, forskning, grænseoverskridende arrangementer, undersøgelser, information og publikationer.
Artikel 9
Gennemførelse og kontrol
1. Bevillingerne til finansiering af de politiske partier på europæisk plan fastsættes i overensstemmelse med budgetprocedurerne og anvendes i overensstemmelse med finansforordningen for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3).
2. Vurderingen af løsøre og fast ejendom og afskrivningen heraf sker i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2909/2000 af 29. december 2000 om den regnskabsmæssige forvaltning af De Europæiske Fællesskabers ikke-finansielle anlægsaktiver (4).
3. Kontrollen med de midler, der tildeles i henhold til denne forordning, foretages i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil.
Kontrollen foretages desuden på grundlag af en årlig godkendelse ved en ekstern og uafhængig revision. Denne godkendelse fremsendes senest seks måneder efter det pågældende finansårs afslutning til Europa-Parlamentet.
4. Beløb, der som følge af anvendelsen af denne forordning uberettiget er modtaget af politiske partier på europæisk plan fra Den Europæiske Unions almindelige budget, tilbagebetales til dette budget.
5. De politiske partier på europæisk plan, der modtager midler i henhold til denne forordning, stiller på Revisionsrettens anmodning alle dokumenter og oplysninger, som er nødvendige for, at Revisionsretten kan varetage sin opgave, til dennes rådighed.
Har politiske partier på europæisk plan i fællesskab med nationale politiske partier og andre organisationer påtaget sig udgifter, stilles dokumentation for de finansielle udgifter, de politiske partier på europæisk plan har afholdt, til rådighed for Revisionsretten.
6. Finansiering af politiske partier på europæisk plan som organer, der har almen europæisk interesse, er ikke underlagt bestemmelserne i finansforordningens artikel 113 om nedtrapning af en sådan finansiering.
Artikel 10
Fordeling
1. De disponible bevillinger fordeles årligt således mellem de politiske partier på europæisk plan, som har modtaget en positiv afgørelse i anledning af deres ansøgning om finansiering i henhold til artikel 4:
|
a) |
15 % fordeles med lige store dele |
|
b) |
85 % fordeles mellem de partier, der har valgte medlemmer i Europa-Parlamentet, i forhold til antallet af valgte medlemmer. |
Ved anvendelsen af disse bestemmelser kan et medlem af Europa-Parlamentet kun være medlem af ét politisk parti på europæisk plan.
2. Finansieringen over Den Europæiske Unions almindelige budget kan ikke overstige 75 % af budgettet for et politisk parti på europæisk plan. Det pågældende parti på europæisk plan har bevisbyrden.
Artikel 11
Teknisk støtte
Al teknisk støtte fra Europa-Parlamentet til de politiske partier på europæisk plan sker på grundlag af ligebehandlingsprincippet. Støtten tildeles på vilkår, der ikke er mindre favorable end de vilkår, som anvendes over for andre eksterne organisationer og foreninger, som kan få lignende faciliteter, og ydes mod regning og betaling.
Europa-Parlamentet offentliggør i en årsrapport nærmere oplysninger om den tekniske bistand til hvert enkelt politisk parti på europæisk plan.
Artikel 12
Rapport
Senest den ... (5) offentliggør Europa-Parlamentet en rapport om gennemførelsen af denne forordning samt om de finansierede aktiviteter. Det foreslår i givet fald ændringer til finansieringsordningen.
Artikel 13
Ikrafttræden og gennemførelse
Denne forordning træder i kraft tre måneder efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4-10 anvendes fra dagen for åbningen af den første session efter valget til Europa-Parlamentet i juni 2004.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
formand
På Rådets vegne
formand
(1) EUT C ...
(2) Europa-Parlamentets holdning af 19. juni 2003.
(3) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25 juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).
(4) EFT L 336 af 30.12.2000, s. 75.
(5) To år efter denne forordnings ikrafttræden.
P5_TA(2003)0290
Vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber *
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (KOM(2002) 213 — C5-0262/2002 — 2002/0100(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2002) 213) (1), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 283, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0262/2002), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 67, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og udtalelser fra Budgetudvalget, Budgetkontroludvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A5-0069/2003), |
|
1. |
godkender Kommissionens forslag som ændret den 27. marts 2003 (2); |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2; |
|
3. |
anmoder Kommissionen om i overensstemmelse med de indgåede forpligtelser at forelægge et ændret forslag, eftersom Rådet ønsker at ændre det nuværende forslag i væsentlig grad; |
|
4. |
anmoder Rådet om fornyet høring, eftersom det ønsker at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad, navnlig med hensyn til pensionsordningen; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EFT C 291 E af 26.11.2002, s. 33.
(2) P5_TA(2003)0125.
P5_TA(2003)0291
Transatlantisk partnerskab
Europa-Parlamentets beslutning om nye transatlantiske forbindelser i det tredje årtusinde
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til den transatlantiske erklæring om forbindelserne mellem EU og USA fra 1990 og den nye transatlantiske dagsorden fra 1995 (NTA), |
|
— |
der henviser til artikel 11 og 12 i traktaten om Den Europæiske Union, der forpligter medlemsstaterne til at styrke og udvikle deres gensidige politiske solidaritet, og afsnit V heri, som fastsætter bestemmelser for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, |
|
— |
der henviser til konklusionerne og handlingsplanen fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Bruxelles den 21. september 2001 og erklæringen fra Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer og Europa-Kommissionens formand på Det Europæiske Råds uformelle møde i Gent den 19. oktober 2001 om situationen efter attentaterne den 11. september 2001 og bekæmpelse af terrorismen, |
|
— |
der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003, |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 15. maj 2002 om Kommissionens meddelelse til Rådet om styrkelse af de transatlantiske forbindelser: fokus på strategi og resultater (1), |
|
— |
der henviser til køreplanen for en permanent løsning med to stater på konflikten mellem Israel og Palestina, som blev vedtaget af Kvartetten den 20. december 2002 og offentliggjort den 30. april 2003, sin henstilling af 13. december 2001 om krisen i Mellemøsten og Den Europæiske Unions rolle i regionen (2) samt sin beslutning af 7. februar 2002 om situationen i Mellemøsten (3), |
|
— |
der henviser til ministermødet i Det Nordatlantiske Råd og til NATO/EU-ministermødet i Madrid den 3. juni 2003, |
|
— |
der henviser til sine beslutninger af 25. oktober 2001 om den fjerde WTO-ministerkonference (4) og 13. december 2001 om Verdenshandelsorganisationens møde i Qatar (5), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 10. april 2003 om den nye europæiske sikkerheds- og forsvarsstruktur — prioriteter og mangler (6), |
|
— |
der henviser til sin henstilling af 3. juni 2003 til Rådet om aftalerne mellem EU og USA om gensidig retshjælp i straffesager og udlevering (7), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 2, |
|
A. |
der bekræfter sin tilslutning til de demokratiske værdier, der udgør grundlaget for både det transatlantiske fællesskab og solidaritet: frihed, demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder, |
|
B. |
der henviser til, at afbalancerede forbindelser mellem EU og USA er af stor betydning for global fred og stabilitet baseret på folkeretten og en styrkelse af internationale institutioner med henblik på at skabe en multilateral ramme og forbedre de globale beslutningsstrukturer, |
|
C. |
der henviser til, at mange højtstående amerikanske politikere — både demokrater og republikanere — og europæere har understreget betydningen af at genoplive de gode transatlantiske forbindelser, |
|
D. |
der i den forbindelse understreger de positive resultater, der er opnået i forbindelse med eksterne aktioner, når man er nået frem til en fælles strategi og en effektiv aktion, f.eks. på Balkan og nu også i forbindelse med fredsprocessen i Mellemøsten; der desuden beklager, at de potentielle forskelle mellem EU og USA er blevet større og nu også omfatter handel, økonomiske spørgsmål og miljøspørgsmål med stadig større uoverensstemmelser på det udenrigspolitiske område, forskellige holdninger til balancen mellem sikkerhed og frihed og opretholdelsen af beskyttelsen af menneskerettigheder, især i forbindelse med Den Internationale Straffedomstol; |
|
E. |
der henviser til, at sikkerhed er et altomfattende kollektivt begreb, der ikke kan tilpasses et bestemt lands interesser og krav, |
|
F. |
der henviser til, at det faktum, at EU's medlemsstater på trods af den overvældende uvilje mod krig i den europæiske offentlighed ikke er i stand til at følge op på den fælles holdning, som det græske formandskab er nået frem til vedrørende Irak-konflikten, skånselsløst har afsløret EU's mangler, |
|
G. |
påpeger, at internationale traktater er de grundlæggende elementer som en multilateral ramme og et fornyet transatlantisk partnerskab skal baseres på, |
|
H. |
der henviser til, at Europa og USA økonomisk set er de to tættest knyttede regioner i verden, og at en stor del af den bilaterale handel allerede nu finder sted uden restriktioner, men at der stadig eksisterer store undtagelser, f.eks. ikke-toldmæssige handelshindringer, |
|
I. |
der henviser til, at EU og USA bør styrke deres forbindelser gennem nye aftaler, hvis disse aftaler fuldt ud respekterer internationale normer om beskyttelse af menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder, |
|
J. |
der henviser til, at der kan skabes en ny fælles ramme for den økonomisk politik og handelspolitikken — uden at de multilaterale institutioner bringes i fare — ikke blot til løsning af stridsspørgsmål, men også til fremme af fælles interesser, |
|
K. |
der henviser til, at Europa og De Forenede Stater, hvis de handler sammen, kan udvikle løsninger på globale udfordringer — f.eks. miljø, migration, udvikling, terrorisme, international kriminalitet eller sociale og etniske konflikter, |
|
L. |
der henviser til de vidtrækkende konsekvenser for partnerskabet mellem EU og USA af terrorangrebet den 11. september 2001 på De Forenede Stater, |
|
M. |
der henviser til, at en større inddragelse af de lovgivende organer på begge sider af Atlanten er en afgørende faktor for fremme af hele den transatlantiske proces, |
|
1. |
understreger, at et stærkt Europa er en afgørende forudsætning for et afbalanceret partnerskab baseret på lighed; |
|
2. |
kræver derfor en bred europæisk strategi med et langsigtet strategisk fokus på det transatlantiske partnerskab, da en ad hoc-strategi kun kan lykkes, hvis den omfatter en generel ramme, og da erfaringerne fra det sidste årti viser, at nye problemer med de nuværende mekanismer opstår hurtigere end gamle løses; |
|
3. |
opfordrer indtrængende til en effektiv genetablering af en reel og velafbalanceret tilbundsgående dialog med De Forenede Stater med henblik på at genoplive fælles transatlantiske værdier og udvikle aktioner, som er bedre tilpasset de nuværende forhold i verden og baseret på respekt for folkeretten og principperne i FN-charteret; |
|
4. |
understreger betydningen af en dialog mellem to ligeværdige partnere, som omfatter politisk, økonomisk og forsvars- og sikkerhedsmæssigt samarbejde som en grundlæggende basis for de transatlantiske forbindelser; |
|
5. |
understreger, at den nuværende udvidelse af EU vil medføre, at samarbejdet mellem EU og USA får større betydning; |
|
6. |
understreger, at EU kun vil blive anerkendt som partner, hvis det ud over sin økonomiske styrke har en reel forsvars- og sikkerhedspolitik, og at dette kræver flere afstemninger med kvalificeret flertal i Rådet både i forbindelse med udenrigshandel og på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område og oprettelse af en europæisk fælles diplomatisk tjeneste samt øget samarbejde på det forsvarspolitiske område og stærkere og mere effektiv anvendelse af den militære kapacitet; |
Prioritering af politiske spørgsmål efter krigene i Afghanistan og Irak
|
7. |
gentager sin henstilling om at gøre forfølgelsen af fælles globale interesser (udbredelse af demokrati, moderne beslutningsstrukturer, fredsopbygning og konfliktforebyggelse, åbne samfund og åbne markeder, bæredygtige økonomier, udtryksfrihed, grundlæggende menneskerettigheder og overholdelse af retsstatsprincipperne rundt omkring i verden) til det centrale politiske formål med transatlantiske partnerskab; |
|
8. |
giver udtryk for sin bekymring for, at partnerskabet mellem EU og USA risikerer at blive undergravet dels af den tilsyneladende stigende indflydelse fra de nykonservative strømninger i amerikansk politik, som går ind for ensidige og ofte militære løsninger på globale problemer, på bekostning af mere end 50 års tradition med amerikansk internationalisme og multilateralisme, og dels af EU's og de fleste af dets medlemsstaters politiske og militære svaghed; |
|
9. |
henstiller til, at man fortsætter med etableringen af en langsigtet transatlantisk samarbejdsramme og en handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme som anført i Parlamentets beslutning af 24. oktober 2002 (8) med henblik på bekæmpelse af international terrorisme med anvendelse af alle effektive midler mod terroristgrupper eller enkeltpersoner og deres netværk for at forsvare det demokratiske system og retsstatsprincipperne og beskytte de grundlæggende rettigheder og friheder, ikke blot med militære midler, men især gennem en civil strategi for konfliktforebyggelse og ved at tage fat på de grundlæggende årsager til de enorme politiske, sociale, økonomiske og økologiske problemer i verden i dag; |
|
10. |
understreger, at kampen mod terrorisme ikke kan føres på bekostning af grundlæggende værdier, der er enighed om, som respekt for menneskerettigheder og borgerlige rettigheder; insisterer derfor på, at transatlantiske aftaler om politimæssigt og retsligt samarbejde skal sikre ligebehandling af alle europæiske borgere ved domstolene og fuld respekt for databeskyttelse både i det politimæssige samarbejde og hvad angår information om flypassagerer; |
|
11. |
foreslår, at man fortsætter ændringen af partnerskabet fra fælles transatlantiske værdier til effektive transatlantiske fælles aktioner gennem en fælles strategi og fælles handlinger i forbindelse med postkonflikt-samarbejde og nationsopbygning i Afghanistan og Irak, forbindelserne med den arabiske verden, fredsprocessen i Mellemøsten, Nordkorea, smitsomme sygdomme og spredning af kernevåben; |
|
12. |
glæder sig især over de fælles foranstaltninger med henblik på en bæredygtig fred i Mellemøsten inden for rammerne af Kvartetten som den bedste måde til en genoplivning af de transatlantiske forbindelser i praksis; |
|
13. |
mener i den forbindelse, at EU, NATO og andre helst i FN's regi kan bidrage til på stedet, og for så vidt angår sikkerhed, at garantere resultaterne af den endelige traktat, der skal indgås af parterne i køreplanens sidste fase, forudsat at parterne i konflikten og de andre medlemmer af Kvartetten ønsker det; |
|
14. |
gentager sit løfte om at yde et passende finansielt bidrag til at sikre, at køreplanen gennemføres; |
|
15. |
opfordrer det transatlantiske partnerskab til aktivt at støtte og styrke de internationale institutioner og bekræfte folkerettens værdi; opfordrer alle parter til at undgå ensidige aktioner og vende tilbage til multilateralisme og FN's rammer med henblik på at udvikle globale beslutningsstrukturer; |
|
16. |
beklager, at USA ikke har tiltrådt eller ikke fuldt ud overholder vigtige internationale menneskerettighedsinstrumenter og humanitære instrumenter som f.eks. beskyttelse af børns rettigheder, afskaffelse af dødsstraf og behandling af krigsfanger efter de seneste konflikter; opfordrer især indtrængende USA til at tiltræde statutten for Den Internationale Straffedomstol; opfordrer USA til at samarbejde med EU om fremskridt i den stærkt tiltrængte reform af De Forenede Nationer med henblik på at styrke FN's position som verdenssamfundets moralske myndighed; |
|
17. |
understreger, at det er vigtigt at arbejde tæt sammen med USA for at sikre et vellykket udfald af DDA runden (DOHA Development Round) under hensyntagen til udviklingslandenes interesser; |
Fremme af økonomiske forbindelser og handelsforbindelser gennem undertegnelse af en rammetraktat mellem EU og USA, herunder gennemførelsen af det transatlantiske marked
|
18. |
giver sin fulde støtte til det nuværende transatlantiske partnerskab, som bør udvikles yderligere med henblik på at øge den gensidige forståelse og fælles løsninger på globale spørgsmål; |
|
19. |
glæder sig over aftalen af 16. juni 2003 om en ændring af gennemførelsesaftalen mellem De Forenede Staters engergiministerium og Kommissionen vedrørende ikke-nuklear energi samt videnskabeligt og teknologisk samarbejde om brændselsceller, hvilket skulle forbedre mulighederne for at finde en langsigtet løsning på verdens energi- og transportproblemer; |
|
20. |
understreger, at der i forbindelserne mellem EU og USA er brug for et projekt, som kan styrke ikke blot de politiske drøftelser, men også de økonomiske og sociale elementer i partnerskabet, og at et forslag til en rammetraktat mellem EU og USA omfattende gennemførelse af et »transatlantisk marked« kunne være et sådant projekt; |
|
21. |
anbefaler derfor et løbende initiativ, der skal fremme gennemførelsen af WTO-reglerne, som i forbindelse med et nyt partnerskab og som et langsigtet mål kunne føre til gennemførelsen af et »transatlantisk marked«, som kan bidrage til, at der opnås fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer med fuld respekt for EU's sociale og miljømæssige lovgivning og udviklingslandenes interesser; |
|
22. |
anbefaler, at man fortsætter tilnærmelsen af erhvervs- og markedsbetingelserne for den atlantiske zone gennem udvikling af fælles aktioner i hvert fald på følgende områder: finansielle tjenester og kapitalmarkeder, luftfart, digital økonomi, konkurrencepolitik, handelens etiske dimension og tilsynssystemernes effektivitet; |
|
23. |
glæder sig over de seneste løfter, der blev afgivet i Monterrey, og opfordrer for så vidt angår FN's globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria de transatlantiske partnere til i væsentlig grad at øge udviklingsbistanden og udviklingsstrategierne med henblik på at opfylde FN-målet på 0,7% og FN's tusindårsudviklingsmål (Millenium Development Targets); kræver desuden en reel forpligtelse til at opfylde udviklingslandenes berettigede krav i de nuværende WTO-forhandlinger, herunder en fælles forpligtelse til at sætte en stopper for protektionismen på landbrugsområdet over for producenterne i udviklingslandene; |
|
24. |
understreger, at en tilsvarende reaktion på store globale udfordringer som spørgsmålet om global opvarmning (f.eks. gennem ratifikation og gennemførelse af minimumsnormerne i Kyoto-protokollen) og spørgsmålet om global retfærdighed (Den Internationale Straffedomstols funktion) er emner, som kræver en løbende dialog mellem de transatlantiske partnere; |
|
25. |
opfordrer de transatlantiske partnere til i fællesskab at revurdere EU's og USA's strategier og instrumenter i forbindelse med udviklingsbistand og humanitær bistand (herunder Bretton-Woods institutioner) med særlig fokus på resultater og komplementaritet; |
|
26. |
er enig med Europa-Kommissionen i, at USA's klager til WTO vedrørende EU's godkendelsesprocedure for genetisk modificerede organismer er juridisk ubeføjet, økonomisk ubegrundet og politisk lidet formålstjenlig; |
Sikkerheds- og forsvarsspørgsmål mellem EU og USA
|
27. |
gentager, at NATO stadigvæk ikke blot er en grundlæggende garant for euroatlantisk stabilitet og sikkerhed, men også udgør den vigtigste ramme for koalitionsoperationer; understreger, at det er i såvel det transatlantiske partnerskabs som i den globale stabilitets interesse at styrke såvel NATO's stabilitet som det europæiske forsvar; |
|
28. |
mener, at et stærkt Europa er vigtigt for NATO's videre udvikling, og at en styrkelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik er den bedste måde til at styrke NATO efter retningslinjerne på topmødet i Prag i november 2002; |
|
29. |
gentager sine krav om udarbejdelse af en fælles sikkerhedsstrategi, som kan definere Unionens værdier og interesser vedrørende fremme og global stabilitet, konfliktforebyggelse og kriseforvaltning, og som kan aftegne Unionens strategi med henblik på at gøre verden til et mere sikkert sted; |
|
30. |
understreger, at der i den europæiske sikkerhedsstrategi bør tages hensyn til USA's nationale sikkerhedsstrategi med særligt henblik på EU's holdning til spørgsmål, som USA synes at fortolke anderledes, idet de to hovedemner for øjeblikket er det legitime i anvendelse af militær magt uden et FN-mandat og begrebet præventive aktioner; mener, at det bør være muligt at nå frem til bred enighed om bekæmpelse af terrorisme inden for rammerne af den globale koalition, der blev oprettet efter terrorangrebene den 11. september 2001; henviser til, at fremme af demokrati og retsstatsprincipperne bør fremstå som en fælles målsætning; |
|
31. |
opfordrer endnu en gang indtrængende EU og USA til at forsøge at genoplive en institutionaliseret eller forhandlet våbenkontrol på multilateralt niveau inden for FN-systemet og på bilateralt niveau for at forhindre et nyt våbenkapløb og støtte regionale og globale foranstaltninger med henblik på at forhindre spredning af ikke blot masseødelæggelsesvåben, men også små våben og håndvåben; |
En ny institutionel ramme
|
32. |
understreger, at kun med større deltagelse på alle niveauer i Kongressen, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter vil det være muligt at genoplive hele processen; mener derfor, at den transatlantiske dialog mellem de lovgivende organer (Transatlantic Legislators' Dialogue (TLD)) bør aktiveres fuldt ud, at der straks bør etableres et tidligt varslingssystem mellem de to parter, og at den eksisterende interparlamentariske udveksling efterhånden bør omdannes til en reel »transatlantisk forsamling«; |
|
33. |
understreger endnu en gang, at det årlige topmøde mellem EU og USA bør omstruktureres, således at det kan give en strategisk retning og drivkraft til den transatlantiske dagsorden, også med aktiv inddragelse af det civile samfund i processen; |
|
34. |
mener, at EU — også finansielt — skal støtte udvekslingen af unge, især studenter og forskere fra relevante dele af samfundet for at sikre, at den fælles forståelse mellem partnerne øges, og for at undgå, at forbindelserne bliver dårligere på grund af manglende forståelse og viden fra begge sider; |
*
* *
|
35. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og formanden for De Forenede Staters Kongres. |
(1) P5_TA(2002)0243.
(2) EFT C 177 E af 25.7.2002, s.277.
(3) EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 312.
(4) EFT C 112 E af 9.5.2002, s. 321.
(5) EFT C 177 E af 25.7.2002, s. 290.
(6) P5_TA(2003)0188.
(7) P5_TA(2003)0239.
(8) P5_TA(2002)0518.
P5_TA(2003)0292
En åben metode til koordinering af Fællesskabets indvandringspolitik og integration af migrationsanliggender
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelser til Rådet og Europa-Parlamentet om en åben metode til koordinering af Fællesskabets indvandringspolitik (KOM(2001) 387 — C5-0337/2002 — 2002/2181(COS)) og om integration af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions forbindelser med tredjelande (KOM(2002) 703 — C5-0233/2003 — 2002/2181(COS))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2001) 387 — C5-0337/2002), |
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2002) 703 — C5-0233/2003), |
|
— |
der henviser til EF-traktatens artikel 13, |
|
— |
der henviser til Amsterdam-traktaten, som tillægger Fællesskabet beføjelser og forpligtelser på indvandrings- og asylområdet, og til EF-traktatens artikel 63, |
|
— |
der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. oktober 1999, |
|
— |
der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Laeken den 14.-15. december 2001 og i Sevilla den 21.-22. juni 2002, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, især dets artikel 18, 21 og 22, |
|
— |
der henviser til Kommissionens grønbog om en fællesskabspolitik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold (KOM(2002) 175), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 21. marts 2002 fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om immigration, integration og det organiserede civilsamfunds rolle (1) samt konklusionerne fra konferencen den 9.-10. september 2002 om immigration og civilsamfundets rolle i integrationen, |
|
— |
der henviser til Kommissionens beslutning om at udarbejde en meddelelse om immigration, integration og beskæftigelse, som skal forelægges Det Europæiske Råd på dets møde i Thessaloniki den 20. juni 2003 (KOM(2003) 336), |
|
— |
der henviser til direktivforslag og tilsvarende holdninger vedtaget af Europa-Parlamentet om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på beskæftigelse som lønmodtagere og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed (holdning af 12. februar 2003) (2), om ret til familiesammenføring (holdning af 9. april 2003) (3), om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (holdning af 5. februar 2002) (4) samt om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, faglig uddannelse eller volontørtjeneste (beslutning af 3. juni 2003) (5), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og Udvalget for Andragender (A5-0224/2003), |
|
A. |
der henviser til, at Amsterdam-traktaten tillægger Fællesskabet beføjelser på indvandrings- og asylområdet og fastsætter, at Rådet inden fem år efter dens ikrafttræden vedtager nærmere foranstaltninger på området, |
|
B. |
der henviser til, at det på europæisk plan med hensyn til den interne frie bevægelighed og det indre marked er nødvendigt at anlægge en fælles strategi over for indvandringsfænomenet, fordi Unionens medlemsstater står over for de samme og forbundne problemer, der ikke kan løses på nationalt plan og derfor kræver en koordinering på fællesskabsplan således som vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Tampere, |
|
C. |
der henviser til, at der efter det Det Europæiske Råd i Tampere ikke er truffet nogen væsentlige afgørelser i Rådet vedrørende indvandringspolitik, og at den tidsplan, som Kommissionen har forelagt, ikke følges, og ej heller den, der fastsattes på Det Europæiske Råds møde i Sevilla, |
|
D. |
der henviser til, at Kommissionen og Parlamentet lige siden Det Europæiske Råd i Tampere (og via Det Europæiske Råd i Sevilla) har bestræbt sig på at konkretisere konklusionerne fra dette møde, nemlig: partnerskab med oprindelseslandene, en fælles EF-asylordning, rimelig behandling af tredjelandes statsborgere , en mere effektiv styring af migrationsstrømme og foranstaltninger til løsning af problemet med ulovlig migration, |
|
E. |
der henviser til, at de hovedpunkter i indvandringspolitikken, som Det Europæiske Råd fastsatte i Tampere (partnerskab med hjemlandene, et fælles europæisk asylsystem, retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere og forvaltning af migrationsstrømme), stadig har gyldighed, og at det er yderst vigtigt at sikre deres viderebehandling på basis af de lovgivningsrammer, traktatens artikel 61-69 hjemler, og som Kommissionen allerede har fremlagt, |
|
F. |
der henviser til, at Parlamentet bør inddrages i arbejdet med at konkretisere de fire emner, som Kommissionen har udpeget i forbindelse med retningslinjerne, og som er »forvaltning af migrationsstrømme«, »adgang for økonomiske migranter«, »partnerskab med tredjelande« og »integration af tredjelandsstatsborgere«, dvs. emner, som Parlamentet alle klart har peget på som områder, hvor der er behov for en indsats på europæisk plan, |
|
G. |
der henviser til den seneste udvikling i to af disse emner i meddelelserne om integration af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions forbindelser med tredjelande og i meddelelserne om immigration, integration og beskæftigelse og om udviklingen af en fælles politik vedrørende ulovlig indvandring, menneskehandel, ydre grænser og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere, der vil blive forelagt på Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 20. juni 2003, |
|
H. |
der mener, at bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn nødvendigvis også skal være et hovedemne, |
|
I. |
der påpeger, at ulovligt ophold i størstedelen af tilfældene bunder i, at personer, som er indrejst lovligt til Unionens område, har mistet deres opholdstilladelse, |
|
J. |
der henviser til, at de disponible finansielle fællesskabsmidler er begrænsede og på grundlag af de prioriteter, der fastsattes i Tampere, skal fordeles retfærdigt på de forskellige dele, som den europæiske indvandringspolitik består af, |
|
K. |
der henviser til, at der siden Kommissionens meddelelse om en europæisk udviklingspolitik, som Parlamentet afgav en positiv udtalelse om, har været fastlagt en generel strategi, der omfatter de forskellige aspekter af udviklingspolitikken, fra de sociale til de miljømæssige, og som har en bæredygtig global udvikling som mål, |
|
L. |
der henviser til, at spørgsmålet om migrationer har en strategisk betydning og vil spille en afgørende rolle i positiv eller negativ retning for de fremtidige resultater af globaliseringen, |
|
M. |
der påpeger, at mere end 90 % af migranterne på verdensplan ikke søger mod EU's område, men mod lande, der ligger i nærheden af migranternes hjemlande, |
Koordinering af Fællesskabets indvandringspolitik — metoder og instrumenter
|
1. |
beklager, at Rådet endnu ikke har vedtaget de lovgivningsinstrumenter, som Kommissionen har foreslået, og opfordrer det til hurtigst muligt at tage stilling til Kommissionens meddelelse; |
|
2. |
glæder sig over Kommissionens forsøg på at sætte skub i indsatsen på de områder, der er forbundet med indvandring, ved at foreslå yderligere foranstaltninger og tager til efterretning, at Kommissionen med forelæggelsen af meddelelsen om integration af migrationsanliggender i forbindelserne med tredjelande og med den snarlige vedtagelse af meddelelsen om integration, dvs. med seks successive meddelelser, vil have færdiggjort den integrerede strategi for indvandringsspørgsmål således som vedtaget i Tampere; |
|
3. |
understreger, at ingen metode til koordinering af de nationale politikker kan erstatte de ønskede lovgivningsforanstaltninger, og at indførelsen af sådanne metoder kan blive problematisk, hvis de misbruges til at forsinke lovgivningsprocessen eller til at skjule dennes stagnering; |
|
4. |
er tilfreds med Kommissionens forslag om at forelægge følgende:
|
|
5. |
opfordrer Kommissionen til at sørge for, at de statistiske oplysninger, som den anser for vigtige for en effektiv overvågning og evaluering af den fælles indvandringspolitik, er opdelt efter køn; |
|
6. |
håber, at Det Europæiske Konvent vil tage hensyn til Parlamentets talrige forslag vedrørende indvandring og asyl, således som det fremgår af dets beslutning af 27. marts 2003 (6) om de fremskridt, der gjordes i 2001 med at gennemføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, især forslagene om at gøre den fælles beslutningsprocedure og rådsafgørelser med kvalificeret flertal til det normale, således at den nuværende blokering af rådsafgørelser kan overvindes; |
Forvaltning af migrationsstrømme
|
7. |
opfordrer Rådet til at fastholde en samlet integreret strategi, som tager højde for de forskellige faktorer, der er nødvendige for en velfungerende forvaltning af migrationsstrømmene, således som det fastsattes i Tampere og er blevet videreudviklet af Kommissionen; |
|
8. |
er klar over, at medlemsstaterne er ansvarlige for fastsættelsen af antallet af tredjelandsstatsborgere på deres territorium, men støtter tanken om bestemmelser med en samlet vision, som bl.a. tager hensyn til personer, som har opnået tilladelse til ophold af andre årsager end erhvervsaktivitet, f.eks. flygtninge og personer, der nyder godt af familiesammenføring, herunder mindreårige i den arbejdsdygtige alder, som bør kunne få adgang til arbejdsmarkedet; |
|
9. |
beder om, at man i dialogen med tredjelandene altid holder sig for øje, at folkevandringer er i begge parters interesse, og at det, der er brug for, er, at man rationaliserer dem og ikke stopper dem; |
|
10. |
er foruroliget over »hjerneflugten« fra udviklingslandene; |
|
11. |
mener, at medlemsstaterne regelmæssigt bør udarbejde undersøgelser og underrette Kommissionen om det sorte arbejdsmarked, dets indvirkning på det nationale erhvervsliv og indvandrernes rolle i denne sektor, i betragtning af at de reelle beskæftigelsesmuligheder er en helt klar faktor, som tiltrækker ulovlig indvandring; |
|
12. |
glæder sig over vedtagelsen den 19. juli 2002 af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA om bekæmpelse af menneskehandel (7) og Bruxelles-erklæringen, som Rådet vedtog den 8. maj 2003, og opfordrer Kommissionen til at overvåge medlemsstaternes korrekte gennemførelse heraf i deres nationale lovgivning; |
|
13. |
opfordrer medlemsstaterne til at koncentrere opmærksomheden ikke blot om at bekæmpe menneskesmuglere og kontrollere grænserne, men også om ofrene for menneskehandel, der for størstedelens vedkommende er ofre for seksuel udnyttelse, og slår i denne forbindelse til lyd for vedtagelse af forslaget til Rådets direktiv om udstedelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel, der samarbejder med de kompetente myndigheder (8); |
|
14. |
kræver en evaluering af resultaterne af de programmer, som Rådet har vedtaget med hensyn til kontrol ved de ydre grænser, og kræver, at der rapporteres herom til Parlamentet; |
|
15. |
kræver en åben diskussion om Kommissionens forskellige forslag i ovennævnte grønbog om tilbagesendelse af personer, især undersøgelse af mulighederne for foranstaltninger vedrørende frivillig tilbagevenden; |
Adgang for økonomiske migranter
|
16. |
opfordrer indtrængende Rådet til under hensyntagen til Parlamentets holdning at vedtage direktivet om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse i EU med henblik på beskæftigelse som et første skridt i den rigtige retning til sikring af klare og gennemsigtige procedurer for lovlig indrejse i EU; |
|
17. |
påpeger, at befolkningens aldring og manglen på såvel mindre som højt kvalificeret arbejdskraft er fælles problemer for medlemsstaterne, hvorfor de bruger indvandring som et middel til at udligne disse mangler; |
|
18. |
minder om, at medlemsstaterne fortsat har ansvaret for udvælgelse og antallet af de økonomiske migranter, der er nødvendige for at dække de nationale behov for arbejdskraft; |
|
19. |
betragter det som absolut nødvendigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i denne proces; |
|
20. |
understreger, at det er vigtigt med indbyrdes sammenhæng mellem Fællesskabets indvandringspolitik og Unionens andre politikker, særlig beskæftigelse og social indslusning; anmoder om, at der tages hensyn til indvandrerspørgsmålet, når der opstilles retningslinjer for beskæftigelsen, og i de nationale handlingsplaner, og at man er særlig opmærksom på lige muligheder, dog uden at dette kommer til at påvirke den indsats, der gøres over for de arbejdstagergrupper, der allerede er aktive på medlemsstaternes arbejdsmarked; understreger ligeledes betydningen af at lade indvandrerproblematikken indgå i de nationale planer om social indslusning; |
|
21. |
opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvordan de berørte aktører skal høres i praksis, under hensyntagen til den rolle og det specifikke ansvar, arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med arbejdsmarkedsspørgsmål, og samtidig identificere de relevante og repræsentative europæiske organisationer under hensyntagen til hver aktørs rolle og ansvar; henstiller endvidere, at de lokale og regionale myndigheder inddrages, alt efter hvilke ansvarsområder de har i hver medlemsstat; |
|
22. |
kræver oprettelse af et specifikt EURES-net for EU's arbejdsmarked, hvis udbredelse vil give indvandrerhjemlandene adgang til oplysningerne; |
|
23. |
mener, at indvandrere, der arbejder på det grå arbejdsmarked, skal behandles på samme måde som medlemsstaternes egne borgere ved behandlingen af anmeldelser af sort arbejde; |
|
24. |
mener, at medlemsstaterne hurtigt bør træffe foranstaltninger, som kan kaste lys over det illegale arbejde, navnlig inden for husligt arbejde og familiehjælp, som er sektorer, hvor et stort antal indvandrerkvinder er beskæftiget, jf. Parlamentets beslutning af 30. november 2000 om regulering af husligt arbejde inden for den uformelle sektor (9); mener, at der bør findes en løsning, som giver de familier, som beskæftiger disse personer, mulighed for at indgå en lovlig arbejdskontrakt, som muliggør social forsikring af dem; |
Integration af tredjelandsstatsborgere
|
25. |
mener, at migranternes fulde integration i værtslandene er en afgørende faktor, når det skal bestemmes, hvor vellykket en europæisk indvandringspolitik er; |
|
26. |
henviser til, at der er truffet forskellige foranstaltninger i medlemsstaterne for at håndtere den stadigt voksende mangfoldighed i de nuværende samfund, og at de erfaringer, der er opnået hermed, bør udnyttes af Kommissionen, som bør drage sammenligninger mellem dem og stille dem til rådighed for medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og andre berørte sektorer; |
|
27. |
betragter retten til familiesammenføring som en umistelig ret med hjemmel i de internationale konventioner; opfordrer derfor indtrængende Rådet til at vedtage det relevante direktiv under hensyntagen til Parlamentets udtalelse; |
|
28. |
mener, at Unionens politik vedrørende udviklingssamarbejde er et nyttigt redskab for indvandringspolitikken, som især bør være rettet mod årsagerne til indvandringen og samtidig fokusere på det, som migrationen kan bidrage med til gavn den fælles udvikling; |
|
29. |
mener, at det for at garantere tredjelandsstatsborgeres integration er absolut nødvendigt at vedtage direktivet om fastboende udlændinge, og støtter Kommissionens og Det Økonomiske og Sociale Udvalgs tanke om at indføre en civil borgerret, der gør det muligt for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i Den Europæiske Union, at opnå en status med rettigheder og pligter af økonomisk, social og politisk karakter, bl.a. stemmeret til kommune- og Europa-valg; |
|
30. |
opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelse og overholdelse af direktiverne mod diskriminering på grund af oprindelse og mod diskriminering på arbejdsmarkedet; |
|
31. |
opfordrer Kommissionen til intensivt og konkret at følge integrationspolitikken efter den åbne koordineringsmetode op, som beskrevet i Kommissionens ovennævnte meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse, og fastlægge, hvilke fællesskabsprogrammer der kan bruges til at videreudvikle integrationspolitikken, samt sikre udveksling af oplysninger og god praksis mellem medlemsstaterne; |
|
32. |
mener, at medlemsstaterne ikke må misbruge integrationspolitikken til i praksis at gennemføre et reelt indvandringsstop; opfordrer medlemsstaterne til at undlade at indføre integrationsprøver og sprogkrav, som indvandrere skal leve op til, inden de kommer til en medlemsstat; |
|
33. |
mener, at der som led i en aktiv integrationspolitik skal
|
|
34. |
mener, at der på de nævnte områder skal udarbejdes programmer for den første modtagelse af personer, der kommer til en medlemsstat i Unionen; |
|
35. |
mener, at offentligt ansatte i forvaltningsafdelinger, der har at gøre med tredjelandsstatsborgere, grænse- og sikkerhedspersonale og personale inden for social- og sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner samt inden for andre hertil knyttede erhverv skal modtage passende uddannelse og ressourcer til at sikre den første modtagelse og til at varetage deres opgaver i et pluralistisk samfund; |
|
36. |
mener, at der på alle niveauer inden for det offentlige og forvaltningen, hvor man har at gøre med tredjelandsstatsborgere, dvs. lige fra grænse- og sikkerhedspersonale og personale i social- og sundhedsvæsnet samt uddannelsesinstitutioner og til andre personalegrupper på de berørte områder, er hårdt brug for en effektiv antikorruptionspolitik med passende virkemidler; |
|
37. |
mener, at Fællesskabets programmer og aktioner skal tage højde for uddannelse i modtagelsesteknik og forholdene i et pluralistisk samfund, og at der skal etableres et samarbejde mellem såvel de europæiske som de nationale indvandringspolitikker og politikkerne for beskæftigelse, social samhørighed, integration og bekæmpelse af diskriminering; |
|
38. |
understreger den enorme betydning af integration af kønsaspektet i alle EU's politikker og slår til lyd for en langt større anerkendelse af de specifikke og ofte ødelæggende problemer, som kvinder konfronteres med i forbindelse med indvandring og integration i et fremmed land; |
|
39. |
ser positivt på Kommissionens forslag vedrørende finansiering af pilotprojekter på integrationsområdet; |
|
40. |
glæder sig over, at konventets præsidium har foreslået at skabe et særligt retsgrundlag for integration af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i Den Europæiske Union; |
Partnerskab med tredjelande
|
41. |
er af den opfattelse, at Unionen effektivt bør integrere den fælles forvaltning af migrationsstrømme i sine forbindelser med tredjelande, og at associeringsaftaler bør indeholde et tilsagn fra parterne om at leve op til deres ansvar med hensyn til grænsekontrol og forvaltning af migrationsstrømme, idet der må tages højde for oprindelses- og transitlandenes behov, samtidig med at immigranternes rettigheder i transit- og værtslandene respekteres; |
|
42. |
mener, at bekæmpelsen af ulovlig indvandring og grænsekontrollen kun er ét af aspekterne ved Unionens politik over for tredjelande, og at der herudover skal føres en aktiv politik for fælles udvikling over for oprindelseslandene, også for at minimere de negative følger af udvandring; |
|
43. |
mener, at tilbagetagelsesaftalerne er ét af aspekterne i Unionens eksterne politik, og at Unionens samarbejdspartnere bør påtage sig deres del af ansvaret for så vidt angår en bedre forvaltning af migrationsstrømmene, og at aftalerne ikke kan være Unionens eneste prioritet for så vidt angår forbindelserne med oprindelseslandene på migrationsområdet, idet der også må tages fat på de faktorer, der forårsager den uønskede udvandring; |
|
44. |
mener, at samarbejdet med tredjelande skal omfatte aktioner til støtte for skabelse af en positiv dynamik for såvel oprindelses- og transitlandene som værtslandene, hvilket betyder fremme af projekter med henblik på fælles udvikling, koordinerede aktioner inden for uddannelse og undervisning samt undersøgelse af økonomiske og andre muligheder i forbindelse med personers frie bevægelighed og desuden politikker for støttet frivillig tilbagevenden; udviklingssamarbejdspolitikkerne skal fortsat være et af målene under budgetpost B7-667 og EU's programmer for indsatsen over for tredjelande; |
|
45. |
mener, at samarbejdet bør omfatte foranstaltninger til udvikling og styrkelse af antikorruptionspolitikkerne i såvel oprindelseslandene som værtslandene; |
|
46. |
anmoder om iværksættelse af mekanismer, der øger støtten til de lande, der tager imod flygtninge, så det kan sikres, at der ikke opstår skel i den økonomiske og sociale struktur, og så man derved beskytter de udviklingsprocesser, der er i gang i disse lande; |
|
47. |
understreger — i lighed med Kommissionen — at det er nødvendigt at tage højde for de enorme summer, som indvandrernes pengeoverførsler repræsenterer, og opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til at sikre lovlige metoder for billige og hurtige pengeoverførsler og til at kanalisere disse private ressourcer ind i initiativer til fremme af projekter med henblik på fælles udvikling, samtidig med at pengeoverførslernes ejere og modtagere sikres kontrollen hermed i tråd med konklusionerne fra Monterey-konferencen; |
|
48. |
glæder sig over iværksættelsen af de regionale samarbejdsprogrammer på området retlige og indre anliggender inden for rammerne af Meda og Tacis og udtrykker endvidere tilfredshed med de opnåede fremskridt på området inden for ASEM; beklager derimod, at der ikke er indledt nogen politisk dialog om indvandring i EU/Latinamerika-sammenhæng, og anmoder derfor Rådet og Kommissionen om straks at tage de indledende skridt til en dialog om dette spørgsmål i europæisk/latinamerikansk sammenhæng; |
|
49. |
understreger på ny, at det er nødvendigt at forbedre systemerne til indsamling og udveksling af statistiske oplysninger på immigrationsområdet, og opfordrer til overvejelser om initiativer som f.eks. oprettelse af migrationsobservatorier, etablering af havnenetværk eller støtte til oprettelse af udvandringsinstitutter i oprindelses- og transitlandene; |
|
50. |
konstaterer, at manglen på aftaler om overførsel og sikring af sociale rettigheder såsom pensionsrettigheder på afgørende vis begrænser tredjelandsstatsborgernes planlægning af deres tilværelse, og opfordrer Kommissionen til at tage dette spørgsmål op under forhandlingerne om samarbejdsaftaler med tredjelande; |
|
51. |
konstaterer, at frygt for at miste opholdsret og sociale rettigheder hindrer mange tredjelandsindvandrere i at vove en ny tilværelse i deres hjemlande, og opfordrer derfor Kommissionen til at gøre det muligt for indvandrere med fast opholdsstatus at vende tilbage igen; |
|
52. |
mener ikke, at der i øjeblikket er noget grundlag for, at udvisninger skal finansieres over fællesskabsbudgettet, men mener, at de enkelte aftaler ud fra subsidiaritetsprincippet kan finansieres over de nationale budgetter, idet der mangler begrundelse for, at fællesskabsstøtte vil medføre nogen merværdi; |
|
53. |
mener i øvrigt ikke, at Den Europæiske Flygtningefond er noget egnet instrument til at finansiere indvandreres og flygtninges tvangsmæssige tilbagesendelse i betragtning af selve udformningen af fonden, som udelukkende er beregnet til modtagelses- og integrationsaktioner samt til finansiering af frivillige aftaler om tilbagevenden; |
*
* *
|
54. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes og kandidatlandenes parlamenter. |
(1) CES 365/2002.
(2) P5_TA(2003)0050.
(3) P5_TA(2003) 0179.
(4) EFT C 248 E af 21.11.2002, s. 102.
(5) P5_TA(2003)0235.
(6) P5_TA(2003)0126.
(7) EFT L 203 af 1.8.2002, s. 1.
P5_TA(2003)0293
Gennemførelse af FN's program til bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben
Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelsen af De Forenede Nationers program om bekæmpelse af ulovlig handel med lette våben
Europa-Parlamentet,
|
A. |
der er bekymret over, at ulovlig handel med og misbrug af håndvåben og lette våben undergraver respekten for menneskerettighederne, international humanitær ret og bæredygtig udvikling, |
|
B. |
der bekræfter, at der er et presserende behov for at føre nøje kontrol med den lovlige handel med håndvåben og lette våben i overensstemmelse med staternes forpligtelser i henhold til folkeretten for at forhindre, at disse våben omledes til den ulovlige handel og falder i hænderne på uønskede slutbrugere, |
|
C. |
der minder om sit synspunkt om, at overførsler, som indebærer en klar risiko for at bidrage til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller international humanitær ret, bør forbydes ved lov, |
|
D. |
der tager hensyn til De Forenede Nationers konference om ulovlig handel med hånd- og mandbårne våben på alle områder og navnlig FN's handlingsprogram, |
|
E. |
der med tilfredshed noterer sig, at EU på denne konference har støttet internationale instrumenter om mærkning og sporing af samt handel med våben, |
|
F. |
der beklager, at EU's medlemsstater kun har gjort begrænsede fremskridt ved opfølgningen af den henstilling, der er indeholdt i handlingsprogrammet, og som går ud på, at der skal indledes forhandlinger på regionalt plan om relevante retligt bindende instrumenter med henblik på at forebygge, bekæmpe og eliminere ulovlig handel med hånd- og mandbårne våben på alle områder, |
|
G. |
der henviser til, at deltagerlandene mødes i juli 2003 i New York til FN's konference om revision af gennemførelsen af handlingsprogrammet, en konference, som finder sted hvert andet år, |
|
1. |
opfordrer Rådet og EU-medlemsstaternes regeringer til på denne konference på ny at bekræfte, at de tilslutter sig internationale instrumenter om mærkning/sporing af og handel med våben, og at erklære deres støtte til, at sådanne instrumenter gøres retligt bindende; |
|
2. |
tilskynder Rådet og medlemsstaternes regeringer til offentligt at erklære deres støtte til et retligt bindende internationalt instrument til regulering af overførsler af konventionelle våben efter klare regler baseret på folkeretten og eksisterende bedste praksis; |
|
3. |
opfordrer Rådet og medlemsstaternes regeringer til nøje at undersøge modelkonventionerne om mærkning/sporing af våben (som foreslået af GRIP og andre specialiserede ikkestatslige organisationer), om våbenhandel (som foreslået af Fund for Peace og andre ngo'er) og om overførsler af våben (hvor traktaten om våbenhandel som foreslået af Arias Foundation og andre ngo'er anvendes som model) som grundlag for retligt bindende internationale instrumenter om disse spørgsmål; |
|
4. |
opfordrer desuden Rådet og medlemsstaternes regeringer til at identificere mulige partnere og oprette kontaktgrupper af stater for at bane vejen for forhandlinger om sådanne instrumenter, om nødvendigt uden for rammerne af FN i form af processer af Ottawa-typen; |
|
5. |
opfordrer medlemsstaternes regeringer til hurtigt at gennemføre EU's fælles holdning om våbenhandel og på nationalt plan og EU-plan at indføre omfattende kontrol med våbenhandlere, herunder registrering, eksterritoriale bestemmelser svarende til dem, der allerede findes i f.eks. Finland, Sverige og Belgien, og tilsyn med skibsmæglere og dem, der yder finansielle tjenester til overførsler af våben; |
|
6. |
opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres indsats for at bistå med udformningen af retlige rammer og opbygningen af institutionel kapacitet i tiltrædelseslandene og de associerede lande, for at disse lande skal kunne gennemføre og håndhæve kontrollen med våbeneksporten, herunder handel med og mærkning/sporing af våben; |
|
7. |
anmoder Rådet om at udarbejde en statusrapport om resultatet af FN's konference i juli 2003 og rapportere tilbage i fuldt omfang til Parlamentet umiddelbart efter afslutningen af denne konference; |
|
8. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, FN og OSCE. |
P5_TA(2003)0294
Energisamarbejdet med udviklingslandene
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om energisamarbejdet med udviklingslandene (KOM(2002) 408 — 2002/2244(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2002) 408 — C5-0537/2002), |
|
— |
der henviser til EU's energipartnerskabsinitiativ, der blev iværksat i Johannesburg i september 2002, |
|
— |
der henviser til resultatet af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling, afholdt i Johannesburg fra 26. august til 4. september 2002, særlig den vedtagne implementeringsplan, |
|
— |
der henviser til den nye AVS-EU-partnerskabsaftale mellem AVS-staterne og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, hvorefter parterne er enige om at samarbejde om støtte til særlige foranstaltninger med henblik på bæredygtige ledelsesinitiativer som f.eks. vedvarende energikilder og energieffektivitet, |
|
— |
der henviser til rapporten fremlagt af arbejdsgruppen om vedvarende energi på G8-topmødet i Genova i juli 2001, |
|
— |
der henviser til World Energy Assessment (WEA) og den afsluttende rapport, der blev fremlagt i begyndelsen af 2000, |
|
— |
der henviser til den beslutning, der vedtoges i Bruxelles den 1. november 2001 af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om brugen af vedvarende energikilder i AVS-landene (1), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A5-0196/2003), |
|
A. |
der henviser til, at skønt energi er en forudsætning for økonomisk udvikling og et vigtigt anliggende for alle lande, er der store forskelle i adgangen til energi, og at to milliarder mennesker ganske vist næsten udelukkende er afhængige af planterester, træbrændsel og dyreekskrementer til dækning af deres energibehov, men at en sådan energianvendelse ikke alene er ineffektiv, men også medfører alvorlige sundheds- og miljømæssige skader og bidrager kraftigt til emissionen af drivhusgasser, |
|
B. |
der henviser til, at intet land i nyere tid har været i stand til at reducere fattigdommen væsentligt uden at erstatte menneskers og dyrs arbejdskraft med mere effektive energiformer, og at adgang til energi derfor er et uomgængeligt element i udviklingen, |
|
C. |
der henviser til, at den afgørende rolle, som energi spiller for udvikling og udryddelse af fattigdom, hidtil i høj grad er blevet overset, og at energiprojekter tegner sig for mindre end 5% af den fællesskabsstøtte, der er ydet siden 1990, |
|
D. |
der henviser til, at energi endnu ikke er blevet inddraget som et horisontalt nøgleelement i de forskellige fattigdomsudryddelsesstrategier, |
|
E. |
der henviser til, at de mest gængse former for energifrembringelse og -anvendelse giver anledning til miljømæssige problemer både på lokalt, regionalt og internationalt niveau, der udgør en alvorlig trussel for både nuværende og kommende generationers sundhed og trivsel samt for talrige økosystemers sundhed, |
|
F. |
der henviser til, at industrilandenes og navnlig USA's hæmningsløse forbrug af fossile brændstoffer er for stort og står i et meget kraftigt misforhold til forbruget i udviklingslandene, |
|
G. |
der henviser til, at EU og medlemslandene har nået deres udvikling i kraft af en energimodel, som er kendetegnet ved rigelig, billig og forurenende energi, som har nået sine begrænsninger, og at det af denne erkendelse naturligt følger, at det er i alles interesse at støtte overgangen til ny teknologi i udviklingslandene, således at det sikres, at de nødvendige forbedringer i levestandarden opnås med mindst mulig skade på miljøet til følge, |
|
H. |
der henviser til, at det primære energibehov i et »business-as-usual« scenario forventes at stige med 65% frem til 2020 (i forhold til 1995), at to tredjedele af denne stigning vil finde sted i udviklingslandene, og at den heraf følgende stigning i CO2-udledninger vil nå op over 70% og være et alvorligt tilbageslag for de igangværende bestræbelser på at kontrollere emissionen af drivhusgasser, |
|
I. |
der henviser til, at det fremtidige primære energibehov samt sammensætningen af fremtidige behov er markant forskelligt i de forskellige scenarier, som WEA (World Energy Assessment har opstillet, alt efter hvilken energipolitik der følges, og at WEA's økologiske scenario, der er baseret på en høj økonomisk vækstrate, giver et næsten 40% lavere primært energibehov i 2050 og 25% færre generelle investeringer i energiforsyning end referencescenariet, |
|
J. |
der henviser til, at der er sket en væsentlig udvikling i alternativ energiteknologi i nyere tid, både med hensyn til ydelse og omkostningsbesparelser, |
|
K. |
der henviser til, at investeringer i både vedvarende energikilder og energieffektivitet ofte er mere økonomiske end eksisterende konventionel energi set ud fra en livscyklusbetragtning, men at sådanne investeringer alligevel anses for at være større på grund af de høje startomkostninger, |
|
L. |
der henviser til, at energiinvesteringer i udviklingslandene formodentlig vil kræve 150-200 mia. USD i løbet af de kommende fem år, og at en stor del af disse investeringer sandsynligvis må komme fra private kilder, |
|
M. |
der henviser til, at der i de fleste udviklingslande er en desperat mangel på kapacitet med hensyn til energi og energipolitiske tiltag, navnlig hvad angår regeringsinstitutioner, der har til opgave at udarbejde en sådan politik, og private selskaber inden for områder som energidistribution og -forsyning, og at en stærk offentlig sektor inden for energiområdet er af særlig betydning i den første fase af et lands udvikling, |
|
N. |
der henviser til, at erfaringen med den globale miljøfacilitet (GEF) og andre bevillingsbaserede institutioner viser, at velanbragte bevillinger til vedvarende energi, i særdeleshed til separate installationer, kan generere fem til seks gange bevillingens beløb ved samfinansiering gennem regeringer og private selskaber, |
|
O. |
der henviser til, at biomasse ifølge Det internationale Energiagentur i øjeblikket udgør mere end 80% af det endelige energiforbrug i Afrika syd for Sahara (AIE) (undtagen Sydafrika) og potentielt kan udgøre 30-50% af verdens samlede energiforbrug, hvoraf størstedelen vil være i udviklingslandene, men at den nuværende anvendelse af biomasse næsten udelukkende er forbundet med en ubæredygtig, konventionel forbrænding, |
|
P. |
der henviser til, at nye teknologiske muligheder som f.eks. brint produceret af biomasse giver interessante muligheder for at gøre fattige landdistrikter energiproducerende og derved vil bidrage betydeligt til afskaffelse af fattigdom, og at en sådan energiproduktion vil kunne indarbejdes som en integreret del af fødevareproduktionen, |
|
1. |
mener, at adgang til energi er et uomgængeligt element i udviklingen og derfor udgør en økonomisk og social rettighed; hilser derfor meddelelsen om energisamarbejdet med udviklingslandene samt EU's energipartnerskabsinitiativ velkommen, men beklager, at der ikke er afsat flere finansielle midler til effektivt at kunne angribe sammenhængen mellem fattigdom og energi samt mellem energi og miljø; |
|
2. |
understreger, at energi skal betragtes som et tværgående emne med stort udviklingspotentiale, især med henblik på afskaffelse af fattigdom, da tilstedeværelsen af prismæssigt overkommelige energiydelser er af afgørende betydning for opfyldelse af grundlæggende behov, f.eks. adgang til mad og drikkevand, belysning og madlavning, nedkøling af fødevarer, sundhed og uddannelse, kommunikation samt en mængde arbejdsbesparende indretninger og muligheder for indtægtsskabende virksomhed; mener derfor, at de fattiges adgang til rene og prismæssigt overkommelige energiydelser er en væsentlig forudsætning for opfyldelse af udviklingsmålsætningerne i millennium-erklæringen (MDG); understreger i denne sammenhæng behovet for udvikling af lokal kapacitet med henblik på etablering og vedligeholdelse af moderne teknologi for vedvarende energi; |
|
3. |
erkender, at der er store forskelle mellem udviklingslandene hvad angår energidagsordenen; understreger imidlertid, at der er to slags interventioner, der fortjener særlig opmærksomhed inden for rammerne af EU's udviklingssamarbejde:
|
|
4. |
understreger, at opfyldelse af udviklingsmålsætningerne i millennium-erklæringen (MDG) forudsætter mobilisering af store både offentlige og private finansieringsressourcer for at give de fattige adgang til moderne energiforsyning; opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at forelægge et forslag om, hvordan de finansielle ressourcer til støtte af energisamarbejdet med udviklingslandene kan øges betragteligt; understreger, at oprettelsen af en særlig EU-fond for vedvarende energi — i lighed med den fond, der overvejes oprettet til vand og med anvendelse af enten ikke-anvendte ressourcer fra den ottende udviklingsfond eller en del af de betingede ressourcer fra den niende udviklingsfond — ville være et virkningsfuldt bidrag til at løse energibetinget fattigdom, og opfordrer Kommissionen til alvorligt at overveje et sådant initiativ; understreger, at der også bør overvejes andre foranstaltninger, såsom en forhøjelse af bevillingsrammen for forordning (EF) nr. 2493/2000 (2) om foranstaltninger til fremme af fuld integrering af miljøaspektet i udviklingslandenes udviklingsproces og den nyligt vedtagne beslutning om et flerårigt handlingsprogram på energiområdet »Intelligent Energi i Europa« samt anvendelse af frigjorte midler fra programmer under EUF eller det almindelige budget, som er afsluttet eller ophævet; |
|
5. |
understreger, at produktion og distribution af energi bør anses for i alt væsentligt at være en offentlig tjenesteydelse og derfor bør organiseres på en sådan måde, at alle får adgang til en overkommelig pris; understreger, at det centrale spørgsmål ikke drejer sig om, hvorvidt energiforsyningen organiseres af en offentlig eller privat enhed, men derimod om de særlige forpligtelser i henhold til de politiske rammer; |
|
6. |
mener, at udvikling af alternative energikilder er vigtig, men minder også om, at en begrænsning af forbruget af fossile energikilder i OECD-landene er afgørende for at kunne skabe fornyet ligevægt i udnyttelsen af disse kilder og sikre udviklingslandenes adgang dertil; understreger vigtigheden af miljøtiltag på verdensplan, først og fremmest gennem FN; understreger navnlig vigtigheden af en hurtig implementering af klimakonventionen, navlig nødvendigheden af, at alle lande, herunder USA, ratificerer Kyoto-protokollen; |
|
7. |
opfordrer udviklingslandenes regeringer til at give energi, især med henblik på vedvarende energi og energieffektivitet, en høj prioritet i de vejledende samarbejdsprogrammer med EU; |
|
8. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at energiprogrammerne under dens udviklingsportefølje først og fremmest bidrager til udviklingen på lokalt plan, samt at de lokale aktører inddrages i iværksættelsen af energiprogrammerne, og at disse programmer decentraliseres; |
|
9. |
understreger, at der ganske vist er et stort behov for adgang til elektricitet blandt fattige i landdistrikterne, men at der på kort sigt bør gives prioritet til andre mindre bekostelige former for energi, f.eks. solvarmeanlæg, soldrevne pasteuriseringsapparater, vinddrevne pumper, forbedrede komfurer, briketter af biomasse, og at det vil være særlig vigtigt at tilbyde alternativer til traditionelle komfurer, f.eks. flaskegas og biogas; |
|
10. |
udtrykker sin bekymring over, at transport, der er årsag til mange problemer som f.eks. trafikpropper og luftforurening, stort set forbigås i meddelelsen, og opfordrer Kommissionen til også at inkludere transportsektoren i sin strategi; understreger i den forbindelse, at der er mange alternative måder at begrænse både forureningen og trafikpropper på gennem en forbedret brændselsøkonomi, offentlige transportsystemer, hurtigbusser, anvendelse af biobrændsel osv.; |
|
11. |
understreger, at ny teknologi i forbindelse med vedvarende energi samt teknologier under udvikling, f.eks. små selvstændige vindmøller, mini- eller mikro-hydroelektriske anlæg, moderne biomasse-baserede generatorer, soldrevne generatorer osv., ofte passer bedre til niveauet og sammensætningen af energibehovet i landsbyer end de mere konventionelle alternativer; |
|
12. |
påpeger, at adgang til elektricitet er en forudsætning for adgang til informations- og kommunikationsteknologi, og opfordrer Kommissionen til at undersøge mulige synergieffekter mellem den foreliggende meddelelse og de igangværende og fremtidige bestræbelser på at bygge bro over den digitale kløft, som i vid udstrækning påhviler de industrialiserede lande; |
|
13. |
bemærker, at en forøget anvendelse af vedvarende energikilder ville reducere afhængigheden af dyr import af fossile brændstoffer og dermed have en positiv virkning på betalingsbalancen; understreger samtidig, at vedvarende energiprojekter kan have en betragtelig indvirkning på beskæftigelsessituationen, idet f.eks. etanol-programmet i Brasilien har skabt mindst 700 000 nye job i landdistrikterne; |
|
14. |
opfordrer udviklingslandenes regeringer til med bistand fra Kommissionen at undersøge mulighederne for at overvinde de mange hindringer, der findes for investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet, bl.a. manglen på egnede juridiske, skattemæssige eller lovgivningsmæssige rammer, samt årsagerne til manglen på private investeringer; |
|
15. |
opfordrer til, at der snarest træffes foranstaltninger til at afskaffe subsidier og andre former for støtte til miljøskadelig teknologi og til at udvikle mekanismer, der kan bekæmpe eksternaliteter som f.eks. forurening, således at alternative energiformer får mere ligeværdige konkurrenceforhold på markedet; mener, at en multilateral aftale om energisubsidier (Multilateral Energy Subsidies Agreement — MESA), der går ud på at afskaffe støtte til nukleare og fossile brændstoffer og sideløbende dermed indføre regler om støtte til vedvarende energi og energieffektive teknologier, ville være en lovende mulighed; |
|
16. |
opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at udarbejde nye, egnede finansieringsmekanismer og nye forretningsmodeller i udviklingslandene for projekter, der omhandler energieffektivitet og vedvarende energi, således at de høje startomkostninger ikke udgør en hindring, i hvilken forbindelse etableringen af mikro-kreditsystemer er af særlig stor betydning; |
|
17. |
opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på det betydelige potentiale, der er i mange udviklingslande for udvikling af forskellige former for solenergi; mener i den forbindelse, at udvikling af brint, enten fremstillet af biomasse (dampreforming teknologi) eller gennem soldreven elektrolyse, kunne være af særlig interesse; |
|
18. |
opfordrer Kommissionen til at være med til at overvåge, at de europæiske energiselskaber, som er aktive i udviklingslandene, respekterer menneskerettighederne og de lokale samfunds rettigheder, navnlig ved udarbejdelse af evalueringsrapporter; |
|
19. |
opfordrer Kommissionen til at overveje støtte til de igangværende bestræbelser under Global Sustainable Energy Islands Initiative (GSEII) med henblik på at hjælpe nogle af verdens små østater med at overgå fra fossile brændstoffer til vedvarende energi; mener, at et sådant projekt kunne være en glimrende demonstration af, at det faktisk er muligt for lande at erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energi; |
|
20. |
opfordrer Kommissionen til at mangedoble Fællesskabets udgifter til forskning og udvikling inden for energisektoren og primært lægge vægt på energieffektivitet og vedvarende energi og understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at styrke netværk mellem energiforskningsinstitutioner i EU og udviklingslandene; understreger betydningen af en overførelse af knowhow, som er mere vidtgående end teknologioverførsel og også omfatter uddannelse og udvikling af faglig viden; |
|
21. |
opfordrer Kommissionen til at støtte vedtagelse af et verdensenergicharter som foreslået af det tyske videnskabelige råd om klimaændringer (WBGU — Wissenschaftlicher Beirat der Bundesregierung Globale Umweltveränderungen) med det centrale mål at udarbejde energipolitikker for bæredygtig udvikling på verdensplan; |
|
22. |
opfordrer Kommissionen og Rådet til at fastsætte bindende miljømæssige og klimarelaterede kriterier for alle bevillinger til energisektoren samt for aktiviteter under EIB og nationale eksportkreditorganisationer, således at investeringer i bæredygtige energiformer fremmes; opfordrer Kommissionen og Rådet til at optage forhandlinger med nationale eksportkreditorganisationer med henblik på at forpligte dem til at indføre en målsætning for energiporteføljer på mindst 20 % til bæredygtige energiprojekter; |
|
23. |
opfordrer Kommissionen til at revurdere regelsaneringen inden for energisektoren og i den sammenhæng at fokusere på den menneskelige udvikling og at gøre en indsats for internationale normer for handelsforbindelser, der respekterer menneskerettighederne og befolkningernes rettigheder; |
|
24. |
opfordrer Kommissionen til at inddrage energispørgsmål, herunder vedvarende energiformer og energieffektivitet, i de igangværende diskussioner om mål og indikatorer for international udvikling; |
|
25. |
opfordrer Kommissionen til at udvikle det tættest mulige samarbejde med andre væsentlige initiativer omkring energisamarbejde med udviklingslandene, herunder Global Energy Village Initiative, med henblik på at undgå dobbeltarbejde og sikre den højst mulige komplementaritet; |
|
26. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
P5_TA(2003)0295
Beskyttelse og bevarelse af havmiljøet
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: Frem mod en strategi til at beskytte og bevare havmiljøet (KOM(2002) 539 — C5-0155/2003 — 2003/2065(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2002) 539 — C5-0155/2003), |
|
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (1), som omfatter følgende:
|
|
— |
der henviser til de forpligtelser, der er indeholdt i implementeringsplanen udarbejdet på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesborg (WSSD) om at
|
|
— |
der henviser til prioriteringen af havmiljøet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Gøteborg, i internationale konventioner og protokoller, |
|
— |
der henviser til OSPAR(Oslo-Paris-konventionen til beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav)-konventionen, der indeholder bestemmelser med integrerede regler for udledning af stoffer i havet fra land og offshoreanlæg, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og udtalelse fra Fiskeriudvalget (A5-0158/2003), |
|
A. |
der henviser til, at beskyttelse af havmiljøet og navnlig bevarelsen af dets biologiske mangfoldighed er et vidtspændende globalt emne, hvilket også blev bekræftet på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesborg i september 2002, |
|
B. |
der henviser til, at der er behov for flere EU-aktiviteter inden for beskyttelse af havmiljøet, |
|
C. |
der henviser til, at de politiske målsætninger om at standse forringelsen af den biologiske mangfoldighed inden 2010, fremme bæredygtig udnyttelse af havene samt beskytte og bevare marine økosystemer kræver gennemførelse af sammenhængende, samordnede og omkostningseffektive foranstaltninger med henblik på udarbejdelse af fortegnelser over naturtyper og vilde dyr og planter i de europæiske have, |
|
D. |
der henviser til behovet for en fornuftig samordning af strategien for havmiljøet og andre politikker, såsom den fælles fiskeripolitik, den fælles landbrugspolitik, EU's kemikaliepolitik, regionalpolitikken og transportpolitikken, samt alle lovgivnings- og ikke-lovgivningsinitiativer, der direkte berører havmiljøet, som det er tilfældet med kystpolitikken; der mener, at forbindelsen mellem eksisterende praksis, f.eks. forsikringspraksis, og havmiljøpolitikken ligeledes burde undersøges, |
|
E. |
der henviser til behovet for en tættere integrering af miljøbeskyttelse i den politiske beslutningsproces og i forvaltningen af samtlige sektorer med henblik på at sikre den biologiske mangfoldighed i de europæiske farvande; der henviser til, at evaluering af miljøvirkninger på tværs af grænserne er et vigtigt redskab navnlig for beskyttelse af havet, |
|
F. |
der henviser til, at vurderinger af indvirkningen på miljøet og strategiske miljøvurderinger anbefales som redskaber til at øge kvaliteten af og sammenhængen i udviklingen af aktiviteter, planer, programmer og politikker, |
|
G. |
der henviser til, at olietankskibet Prestiges nylige forlis og den langsomme opfølgning på de nødvendige tiltag efter Ericas forlis, viser, at det foreslåede mål 9 for søtransport og sikkerhed til søs skal strammes op, |
|
H. |
der henviser til, at der i Den Europæiske Union findes visse særlig sårbare havområder, bl.a. Østersøen, hvor en ulykke, når den indtræffer, ville være stærkt ødelæggende, og at det er usikkert, om miljøet ville kunne genoprettes efter følgerne af en sådan ulykke, |
|
I. |
der henviser til, at mange af de nuværende problemer med havmiljøet, som fremhævet i afsnit 3, punkt 30, skyldes, at politikkerne og lovgivningen om beskyttelse af havmiljøet er sektorbestemt og geografisk bestemt både i EU's farvande og globalt set, |
|
J. |
der understreger, at der stadig er mange problemer, der skal løses, og at de europæiske farvande stadig i høj grad er så truede, at deres struktur og funktioner i visse tilfælde er i fare, |
|
K. |
der henviser til, at udvidelsesprocessen vil betyde en udvidelse af havområdet og dermed give større biologiske mangfoldighed, hvis beskyttelse vil kræve nye og mere samordnede bestræbelser fra de enkelte medlemsstater og Den Europæiske Union som helhed, |
|
L. |
der henviser til, at det eneste underliggende princip, der nævnes for strategien »Vejen fremad« (afsnit 6, punkt 70), er økosystemtilgangen trods behovet for i denne strategi i højere grad at fremhæve forsigtighedsprincippet, »forureneren betaler«-princippet og den bæredygtige udvikling, |
|
M. |
der henviser til, at håndhævelsen af de kontrolforanstaltninger, som sigter på at beskytte havmiljøet, (afsnit 5, punkt 66) altid har været problematisk og derfor er et nøglespørgsmål, der bør indgå i strategien, |
|
N. |
der henviser til, at de eksisterende overvågnings- og vurderingsprogrammer og den viden, de har frembragt, afslører væsentlige mangler i oplysningerne om havmiljøets tilstand, om de processer, der finder sted i det marine økosystem, og om effektiviteten af de eksisterende miljøbeskyttelsesforanstaltninger, |
|
O. |
der henviser til visse økosystemers kritiske situation og navnlig havgræsarten Posidonia Oceanicas hurtige forsvinden i en stor del af Fællesskabets farvande, |
|
1. |
glæder sig over Kommissionens ovennævnte meddelelse og støtter behovet for en sammenhængende og harmoniseret europæisk strategi til beskyttelse af havmiljøet, men bemærker, at målsætningerne, selv om de peger fremad, ikke er tilstrækkeligt ambitiøse, for så vidt angår tidsrammen eller tydeliggørelsen af den ønskede målsætning; |
|
2. |
mener, at manglen på fuldstændige oplysninger ikke må bruges til at forhindre passende forebyggende foranstaltninger, især ikke når der er tydelige tegn på en væsentlig forringelse af biodiversiteten (afsnit 4.1, punkt 50-57), og mener, at anvendelsen af forsigtighedsprincippet skal spille en afgørende rolle, at der skal gennemføres forebyggende foranstaltninger, at udbedringen af miljøskader skal opprioriteters, samt at princippet om, at forureneren betaler, skal bringes i anvendelse; |
|
3. |
anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremlægge en tematisk strategi for havmiljøet baseret på følgende elementer:
|
|
4. |
deler ikke Kommissionens synspunkter, at, »hvis konsekvenserne af eksisterende og fremtidig praksis for andre sektorer og for havmiljøet evalueres og forvaltes, svarer dette til en økosystembaseret fremgangsmåde, der bygger på forsigtighedsprincippet«(afsnit 1, punkt 8), men mener, at meddelelsen bør henvise til definitionen af en økosystembaseret fremgangsmåde, der bør tage udgangspunkt i eksisterende initiativer, såsom EU-direktiver, mandater fra OSPAR, HELCOM (Helsingfors-Kommissionen) og ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) om kvalitative økologiske målsætninger, samt den baltiske handlingsplan under Agenda 21; |
|
5. |
anmoder EU og medlemsstaterne om hurtigst muligt at ratificere regionale og internationale konventioner og aftaler, som endnu ikke er blevet ratificeret; |
|
6. |
anmoder Kommissionen om i større omfang at udnytte UNCLOS (FN's havretskonference) regionale muligheder til på regional plan at tage hånd om truslerne mod havmiljøet (f. eks. inden for luftforurening, sikkerhed til søs og klimaændringer); |
|
7. |
opfordrer EU til at fremskynde forhandlingerne med Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) med henblik på at opnå anerkendelse af særligt følsomme havområder i EU; |
|
8. |
opfordrer EU til at træffe afgørelse om at tilslutte sig Det Arktiske Råd, hvis nuværende medlemmer er USA, Canada, Island, Norge og Rusland og af EU-medlemsstaterne Danmark, Sverige og Finland; mener, at EU's medlemskab af Det Arktiske Råd ville fremme en fælles euro-atlantisk forståelse af miljøproblemerne og give EU et vigtigt forum for økologiske beskyttelse af naturen i havene på den nordlig halvkugle; |
|
9. |
opfordrer indtrængende Den Europæiske Union til straks at indgå aftaler med tredjelande med henblik på vedtagelse af mere ensartede og strengere standarder for egnet klassificering af handelsfartøjer for at forbedre sikkerheden for de fartøjer, der sejler gennem EU's farvande; |
|
10. |
glæder sig over yderligere forskning i bæredygtigt fiskeri, forvaltning af fiskebestande og fiskeriets indvirkning på havmiljøet; opfordrer Kommissionen og Rådet til øjeblikkelig at udnytte de nye aktionsmuligheder i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik, der blev vedtaget i december 2002; støtter yderligere forskning i fiskeriets påvirkning af søfugle og mener, at lister og kortlægning (afsnit 4.1, punkt 49) vil have afgørende betydning for en effektiv integrering af sektorielle interesser via fysisk planlægning for havmiljøet; |
|
11. |
foreslår, at fiskeri og dets indvirkninger undersøges indgående som led i strategien, da fiskeri er den enkeltaktivitet, der har størst indvirkning på havøkosystemerne, og opfiskning er den vigtigste faktor, der ødelægger de økosystemer, som fiskeri og anden havflora og -fauna er afhængig af; mener derfor, at ligevægten mellem fiskebestande, fiskeriindsats og havmiljø skal genoprettes; |
|
12. |
tilslutter sig Kommissionens opfattelse af, at overfiskning er et globalt problem, som betyder en forringelse af fiskebestandene, trusler mod andre fiskearter, hajer, fugle, havpattedyr og skildpadder, skade på havmiljøet og en trussel for den beskæftigelse, der er knyttet til eller afledt af fiskeriet; |
|
13. |
erkender, at overfiskning kun er en af de alvorlige trusler mod havmiljøet, men anfører, at det er et af de vigtigste problemer, der skal løses hurtigt og effektivt, hvis fiskebestandene skal genoprettes og i givet fald opretholdes og kystsamfundene gøre sig håb om at overleve; |
|
14. |
kræver fastsættelse af maksimale, bæredygtige ydelsesniveauer for bæredygtige fiskebestande frem for økonomisk bæredygtighed; |
|
15. |
påpeger, at man i Fællesskabet kan få fisk fra hele verden, enten fanget af fartøjer under EU-flag eller indkøbt på det internationale marked, hvorfor Fællesskabet bærer en stor del af ansvaret for fiskeriets indvirkning; opfordrer Rådet og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at bevare fiskebestandene både på det åbne hav og i tredjelandes farvande; |
|
16. |
mener, at en forøgelse af den viden, som meddelelsen henviser til vedrørende undersøgelser, forskning, overvågning og politisk beslutningstagning, samt opfyldelsen af de ambitiøse mål, der fastsættes i strategien, kræver flere tekniske, finansielle og menneskelige ressourcer; |
|
17. |
beklager, at det er vanskeligt at håndhæve de kontrolforanstaltninger til beskyttelse af havmiljøet, der fastsættes i konventionerne om havmiljøet og anmoder Kommissionen om at lægge mere vægt på gennemførelse, rapportering og ensartet håndhævelse af gældende bestemmelser samt virke for, at disse gamle konventioner, som gør havet til »alles ret, men ingens ansvar«, snarest revideres; samtidig bør man ved udarbejdelse af fremtidige bestemmelser være mere opmærksom på at opbygge effektive håndhævelsesordninger (afsnit 8.1, punkt 80); |
|
18. |
mener, at interessenternes og offentlighedens inddragelse og dialog er afgørende for opfyldelsen af målsætninger for biodiversitet og bæredygtig udnyttelse af havressourcer samt for den videre udvikling af strategien til beskyttelse af havmiljøet; |
|
19. |
er bekymret for, at Kommissionen, som det fremgår af foranstaltning 2, begrænser sig til at betragte Natura 2000-netværket som det eneste middel til at beskytte biodiversiteten, og mener, at de beskyttelsesog bevarelsesbestræbelser, der nævnes i meddelelsen, skal række videre end Natura 2000-netværket, som er begrænset inden for havmiljøet; foreslår derfor, at Kommissionen udarbejder særlige planer og programmer for at løse praktiske problemer eller sikre genoprettelse af særlig vigtige arter som Posidonia Oceanica og økosystemer, som i øjeblikket er stærkt truet; |
|
20. |
mener, at programmet, der sigter på at forbedre beskyttelsen af arter og habitater i europæiske vande (foranstaltning 2), skal udarbejdes før 2005, og at Europas indsats skal bidrage til oprettelse af en netværk af beskyttede havområder som krævet på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling; andre egnede foranstaltninger, det er værd at anerkende, kunne omfatte forpligtelser til at indføre et repræsentativt net af fornuftigt forvaltede beskyttede havområder i det nordlige Atlanterhav inden 2010 (Bergen-deklarationen) og Det Nordøstatlantiske Ocean (herunder områder på åbent hav) og Østersøen i forbindelse med OSPAR- og HELCOM-konventionerne (forestående fælles ministererklæring fra OSPAR/HELCOM); |
|
21. |
mener, at beskyttelse bør være baseret på en fornuftig overvågning af naturen under vandet, og at der bør stilles tilstrækkelige midler til rådighed i EU-programmer til dette formål; |
|
22. |
mener, at der, eftersom habitatdirektivet 92/43/EØF (2) indeholder en liste over havarter, såsom marsvin og delfiner, der kræver særlig beskyttelse, bør træffes øjeblikkelige foranstaltninger til at mindske fiskeriets tilfældige drab på sådanne arter, navnlig da denne bifangst betragtes som den alvorligste trussel mod bestanden af mindre hvalarter i EU's farvande; |
|
23. |
understreger nødvendigheden af i mål 4 (farlige stoffer) og i de relaterede foranstaltninger (5-8) at fastlægge en nøjagtig tidsramme på linje med de eksisterende forpligtelser, bl.a. oplægningsmålet for 2020 under OSPAR-konventionen; |
|
24. |
mener, at der i politikken vedrørende farlige stoffer (foranstaltning 6) også skal tages højde for lægemidlers indvirkning på havmiljøet, og at der er behov for at skærpe ordlyden i denne foranstaltning, således at det tydeliggøres, at integreringen reelt skal finde sted og ikke »blot« tilstræbes; |
|
25. |
er bekymret over, at aktion 9 udelukkende omfatter skibes NOX-emissioner i atmosfæren, og mener, at denne aktions anvendelsesområde burde udvides til at omfatte emissioner af farlige stoffer og andre former for kvælstofholdige stoffer; |
|
26. |
mener, at mål 7 (vedvarende olieforurening) også skal omfatte olieudledninger i havmiljøet fra landbaserede kilder, fra skibe, der ligger fast i havnen, og fra floder, der løber ud i havmiljøet; fastholder desuden, at alle de aktioner, der gennemføres med henblik på at nå dette mål, navnlig bør centreres om flydende olieledninger, olieplatforme og tankanlæg; |
|
27. |
mener, at Kommissionen burde påbegynde en undersøgelse vedrørende den faktiske kapacitet til at bekæmpe olieudledninger i EU's havområder ved at anvende en ensartet evalueringsmetode og om nødvendigt foreslå vedtagelse af regler eller henstillinger vedrørende minimumskapacitet for de forskellige havområder, hvor der tages hensyn til de særlige forhold, der råder i de berørte områder og til trafikmængden; |
|
28. |
støtter med hensyn til mål 7 (vedvarende olieforurening) det mål, der er indeholdt i OSPAR-henstilling 2001/1 om forvaltning af spildevand fra offshoreanlæg; |
|
29. |
mener, at affald fra landbaserede lossepladser også skal omfattes af mål 8 og foranstaltning 13, når der udarbejdes foranstaltninger til at reduktion af affald i havet; |
|
30. |
mener, at der er behov for, at direktiv 91/271/EØF (3) om rensning af kommunalt spildevand tilpasses og håndhæves bedre (foranstaltning 9), da manglende kontrol af disse udløbssystemer er en ikke ubetydelig årsag til eutrofiering af kystområderne. |
|
31. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge de over 200 Helcom-henstillinger om forbedring af Østersøens tilstand fra HELCOM og Kommissionen for Beskyttelse af Havmiljøet i Østersøområdet og om nødvendigt vedtage bestemmelser, der forpligter EU's medlemsstater til at overholde disse henstillinger; mener, at Østersøen, et af de mest forurenede have i verden, bør prioriteres i EU's miljøpolitik, nu da alle Østersøens kyststater med undtagelse af Rusland er medlem af EU; |
|
32. |
opfordrer Kommissionen til at sørge for gennemførelsen af eksisterende direktiver og forordninger og at øge sikkerheden for søtransport med henblik på at beskytte havmiljøet og om i forbindelse hermed at overveje midler såsom erstatning og sanktioner samt om straks at gennemføre konklusionerne fra samlingerne i Rådet (transport hhv. miljø) i december 2002; |
|
33. |
anmoder Kommissionen om at indlede en revision af UNCLOS bestemmelser (artikel 91, stk. 1), som omhandler forbindelsen mellem skib og indregistreringsland, for at løse problemerne omkring bekvemmelighedsflag; |
|
34. |
glæder sig over udviklingen af Clean Ship-politikken, som fokuserer på skibes udformning, bygning og drift for at undgå skadelige udledninger og emissioner i skibets aktive år, beskæftiger sig med alle skibsoperationer og eventuelle indvirkninger på miljøet, samt genanvendelse, forebyggelse af affald og lukkede kredsløb (mål 9); |
|
35. |
henstiller indtrængende til Rådet og Kommissionen fuldt ud og ufortøvet at gøre brug af de nye muligheder til forbedring af fiskeriforvaltningen, der indgår i den nye grundforordning (EF) nr. 2371/2002 (4), som Rådet vedtog på sin samling i december 2002; |
|
36. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, til medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer samt til alle relevante havmyndigheder. |
(1) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.
(2) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
P5_TA(2003)0296
Det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA)
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens årsrapport om det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA) 2001 (KOM(2002) 596 — C5-0025/2003 — 2003/2021(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens årsrapport (KOM(2002) 596 — C5-0025/2003), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 1, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme og udtalelser fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder (A5-0199/2003), |
|
A. |
der henviser til, at udvidelsen ikke længere blot er et fremtidsperspektiv eller en udfordring, men derimod en realitet, som både Den Europæiske Union og de nye medlemsstater må leve med i løbet af meget kort tid, |
|
B. |
der henviser til, at der fortsat i så godt som alle kandidatlandene kan registreres betydelige forsinkelser i tilvejebringelsen af de administrative strukturer til forvaltning af midler fra Fællesskabet, |
|
C. |
der henviser til, at den offentlige opinions demokratiske støtte til udvidelsesprocessen er direkte afhængig af opfattelsen af graden af gennemsigtighed og god forvaltning i forbindelse med processen, |
|
D. |
der henviser til, at der ved udgangen af 2001 var udbetalt næsten 200 mio. EUR via ISPA-projekter, stort set udelukkende i form af forskudsbetalinger, dvs. mindre end 20% af det beløb, der var indgået forpligtelser for, |
|
1. |
stiller sig positivt til Kommissionens årsrapport om forvaltningen af ISPA-bevillingerne for 2001; |
|
2. |
konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har foretaget en række korrektioner på flere punkter i forhold til forvaltningen af ISPA i 2000, bl.a. som reaktion på opfordringer fra Parlamentet; bemærker desuden, at der sammenlignet med programmeringsåret 2000 har været tale om en betydelig forøgelse af de midler, der var indgået forpligtelser for til ISPA-projekterne som følge af godkendelse af et betydeligt antal projekter; |
|
3. |
glæder sig over den store opmærksomhed, Kommissionen udviser i forbindelse med analysen af finanskontrollen i kandidatlandene, og støtter de forslag om en yderligere forbedring, som er nævnt i årsrapporten; |
|
4. |
håber, at Kommissionen hurtigt kan få indført en ordning for et finansielt og retligt tilsyn, som ud over oplysninger om de enkelte sektorer og berørte stater også kan sikre information om de enkelte projekter; |
|
5. |
fremhæver problemerne i forbindelse med iværksættelse af forvaltningen af ISPA, hvor det var nødvendigt at følge usmidige fællesskabsprocedurer og samtidig tilpasse sig radikalt anderledes forhold i de nye medlemsstater; |
|
6. |
gør med bekymring opmærksom på de vedvarende problemer, der er konstateret i forbindelse med fremgangsmåderne for midlernes anvendelse, og er foruroliget over, at Kommissionen i forbindelse med forvaltningen af ISPA-midlerne fortsat indtager en forsigtig og skeptisk holdning til, hvorvidt kandidatlandenes administrative strukturer er fyldestgørende, og til den mangelfulde uddannelse af det personale, som skal varetage forvaltningen; |
|
7. |
understreger endvidere, at betalingerne i forbindelse med gennemførelsen af projekterne hænger meget dårligt sammen, og at der praktisk taget altid er tale om meget beskedne forskudsbetalinger; |
|
8. |
understreger problemet med de fremtidige medlemsstaters kapacitet til at absorbere midlerne fra Fællesskabet, som risikerer at blive alvorligt, nu hvor tidspunktet for udvidelsen nærmer sig; opfordrer Kommissionen til under forhandlingerne at kræve sikring og forbedring af forvaltningskapaciteterne og samordning mellem de specialiserede forvaltningsinstanser i kandidatlandene; |
|
9. |
er bekymret over, at disse vanskeligheder tilsyneladende næsten altid skyldes kandidatlandenes utilstrækkelige administrative strukturer eller deres manglende kendskab til fællesskabsprocedurerne; opfordrer Kommissionen til at udnytte støtten til forbedring af forvaltningen med henblik på at styrke de decentrale strukturer, indføre partnerskabsmekanismer og forbedre mekanismerne i forbindelse med udbudsprocedurerne; |
|
10. |
finder Kommissionens anmodning om ansættelse af yderligere personale berettiget, for at dette i uddannelsesøjemed kan samarbejde med forvaltningsinstanserne i de nye lande med henblik på at opfylde de forvaltningsmæssige og ledelsesmæssige krav; |
|
11. |
er sig bevidst, at de gældende fællesskabsprocedurer, selv om der optræder problemer af denne art, skal overholdes nøje, især når det gælder den interne revision, som fortsat er mangelfuld, kontrolorganerne og regnskabssystemerne; |
|
12. |
anmoder dog indtrængende om, at man bestræber sig på at gennemføre den størst mulige forenkling af procedurerne for forvaltning af ISPA ud fra et generelt princip om tillid, idet enhver bureaukratisk formalitet, som ikke er absolut nødvendig for projekternes gennemførelse, bør elimineres; |
|
13. |
opfordrer Kommissionen til for de kommende års ISPA-budgetter at udarbejde udgiftsplaner, som er realistiske og forenelige med kandidatlandenes faktiske absorberingskapacitet, for bl.a. at undgå en ukontrollabel stigning i omfanget af de midler, der er indgået forpligtelser for, men som ikke er anvendt; |
|
14. |
anser det i den forbindelse for at være af helt afgørende betydning, at Kommissionen overvåger, at de lande, der deltager i ISPA, gennemfører den del af samfinansieringen, de er ansvarlige for; |
|
15. |
ser positivt på partnerskaber med internationale finansielle organer (EIB, EBRD, Den Nordiske Investeringsbank) med henblik på samfinansiering af ISPA-projekter, bl.a. fordi disse organer kan bidrage med deres erfaringer med forvaltning af grænseoverskridende projekter; |
|
16. |
opfordrer Kommissionen til at gøre alt, hvad der står i dens magt for at inddrage private initiativer og ressourcer, således at Fællesskabets bidrag kommer til at udgøre en værditilvækst i forhold til indsatsen på nationalt plan og bliver en faktor, som kan sætte gang i udviklingen; |
|
17. |
opfordrer Kommissionen til i videst muligt omfang at være opmærksom på, at offentlig-private partnerskaber, som ganske vist er nødvendige og positive, kan føre til uregelmæssigheder eller ulovlig finansiering af private selskaber; |
|
18. |
beklager de mangelfulde oplysninger og tal vedrørende de tekniske bistandsprojekter og deres målsætninger og resultater, navnlig i betragtning af dette ISPA-kapitels strategiske betydning umiddelbart før udvidelsen; |
|
19. |
opfordrer Kommissionen til i nær fremtid at gøre den størst mulige indsats for at gennemføre tekniske bistandsprojekter ud fra overbevisningen om, at ekspertise på dette niveau er en nødvendig forudsætning for den fremtidige forvaltning af fællesskabsmidlerne; |
|
20. |
støtter kraftigt Kommissionens indsats for i forbindelse med samtlige ISPA-projekter at sikre, at kandidatlandene overholder miljørisikovurderingen ud fra den opfattelse, at dette er en afgørende tværgående bestanddel af »fællesskabskulturen« i forbindelse med forvaltningen af midler, som de nye medlemsstater nødvendigvis må tilegne sig; |
|
21. |
mærker sig den kritik, som kommuner og regioner i kandidatlandene har rettet mod Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999 af 21. juni 1999 om oprettelse af et strukturpolitisk førtiltrædelsesinstrument (1), og som går ud på, at det nu i anden fase vil være hensigtsmæssigt at udnytte midlerne på miljøområdet effektivt, hvilket kun kan ske ved at samle mindre projekter i grupper; glæder sig over, at Kommissionen allerede har reageret herpå og opfordrer den til i højere grad at fremme grupperingen af projekter, således at det bliver muligt at integrere planlægning, økonomi, effektivitet og bæredygtighed i forbindelse med projekter; |
|
22. |
konstaterer, at balancen mellem udgifter til transportprojekter og miljøprojekter er blevet forbedret, men at der på transportområdet bør lægges større vægt på den transeuropæiske netsammenkobling inden for jernbanetransport i overensstemmelse med EU's prioriteringer; |
|
23. |
anmoder indtrængende om, at der i fremtiden foretages en evaluering af, hvorvidt der bør indføres fremgangsmåder, som sikrer, at man undgår en så langsommelig forvaltning i begyndelsen af programmeringsperioden; |
|
24. |
opfordrer på ny til, at man bl.a. i forbindelse med ISPA-projekterne evaluerer udgifternes kvalitet og undersøger den interne værdi af de enkelte projekter, hvilket efter Parlamentets opfattelse er det vigtigste parameter for at kunne vurdere programmets effektivitet som sådan; |
|
25. |
ønsker at fremhæve, hvor overordentlig vigtigt det er at integrere ligestillingsaspektet i alle programmer under ISPA-instrumentet såvel som i Phare- og Sapard-programmerne; |
|
26. |
understreger, at strukturfondene er EU's vigtigste instrument til omfordeling af ressourcer mellem regioner og mellem forskellige befolkningsgrupper; mener, at strukturfondene som sådan kan betragtes som et vigtigt middel med henblik på opfyldelse af Fællesskabets målsætning om ligestilling mellem mænd og kvinder som fastlagt i traktaten, og at det samme gælder for ISPA; |
|
27. |
fremhæver, at integrering af ligestillingsaspektet i alle Fællesskabets politikker, ud over specifikke ligestillingsaktioner, i henhold til strukturfondsbestemmelserne er det vigtigste middel til opfyldelse af ligestillingsmålene, og at dette bør prioriteres lige så højt i ISPA-instrumentet som i Phare- og Sapardprogrammerne; |
|
28. |
understreger, at dette betyder, at ligestilling bør være et horisontalt mål for disse programmer, hvilket indebærer, at ligestillingsaspektet integreres på alle stadier i programmeringen lige fra analyse og fastlæggelse af mål til overvågning og evaluering; |
|
29. |
glæder sig i den forbindelse over den fortsatte dialog med ngo'er og går ind for, at de ngo'er, der beskæftiger sig med ligestilling, høres og inddrages i et samarbejde om en generel integrering af ligestillingsaspektet; |
|
30. |
fremhæver behovet for at udvikle kønsspecifikke konsekvensanalyser og beklager, at sådanne analyser hidtil ikke er blevet gennemført i forbindelse med ISPA; |
|
31. |
henstiller endelig til Kommissionen at foretage en analyse af integreringen af kønsaspektet i forbindelse med to projekter, som finansieres over ISPA-programmet (helst et transportprojekt og et miljøprojekt), med henblik på at vurdere og analysere, hvordan en sådan strategi kunne institutionaliseres i hele ISPA; |
|
32. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
P5_TA(2003)0297
Begrænsning af genudsætning af fisk
Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-handlingsplan for begrænsning af genudsætning af fisk (KOM(2002) 656 — 2003/2036(INI))
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2002) 656), |
|
— |
der henviser til sin beslutning af 28. januar 1999 om problemet med overbordkastning af fisk, (1) |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2, og artikel 163, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A5-0163/2003), |
|
A. |
der henviser til, at fisk er en vigtig naturlig fødekilde og et offentligt gode, |
|
B. |
der henviser til artikel 7 (7.2.2.g) i FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, ifølge hvilken forvaltningsmål bør omfatte indførelse af foranstaltninger, således at forurening, affald, genudsætning, fangst taget med redskaber, som er tabt eller opgivet, fangst af ikke-målarter, både fiske- og ikke-fiskearter, og indvirkningen på tilknyttede eller afhængige arter reduceres til et minimum ved hjælp af foranstaltninger, som i videst muligt omfang omfatter udvikling og brug af selektive, miljøvenlige og omkostningseffektive fiskeredskaber og -teknikker, |
|
C. |
der henviser til, at FAO har estimeret mængden af genudsatte fisk inden for kommercielt fiskeri til mellem 17,9 og 39,5 millioner ton på verdensplan (2), hvilket langt overstiger EU's samlede fiskeriproduktion (fangst og akvakultur) på 7,8 millioner ton (3), |
|
D. |
der henviser til, at det bedste udbud af fisk forudsætter, at fiskene får lov til at vokse op og gyde, før de fanges, |
|
E. |
der henviser til, at visse bestande er blevet reduceret til et kritisk niveau delvis som følge af fangst og genudsætning af ungfisk på havet, og at en generel reduktion af fiskeriindsatsen for mange fiskebestande ville bidrage ikke blot til at genopbygge bestandene, men også til at formindske omfanget af genudsætning, |
|
F. |
der henviser til, at der er en tydelig sammenhæng mellem, hvor selektive fangstredskaberne er, og hvor stor en procentdel af fangsten der genudsættes, hvorfor der bør gennemføres tekniske foranstaltninger, som sikrer, at ungfisk kan slippe ud af nettene, og til at der bør tilskyndes til og endog gives passende belønning for forbedringer af fangstredskabernes selektivitet; |
|
G. |
der henviser til, at akvakultur i stigende grad bør bidrage til den samlede fiskebestand og dermed lette presset på en række overfiskede arter, |
|
H. |
der henviser til, at genudsætning varierer efter art, tid og sted, |
|
I. |
der henviser til de biologiske og økonomiske konsekvenser samt konsekvenserne for bestandvurderingen og fiskeriforvaltning, |
|
J. |
der henviser til, at ordningen med TAC'er og kvoter har den absurde konsekvens, at fisk smides ud, når fiskearter, der ikke er omfattet af kvoterne, fanges som bifangst; |
|
K. |
der henviser til, at det er forstemmende at se enkelte fiskere genudsætte torsk, som opfylder mindstestørrelsen, ud fra økonomiske årsager, i en tid, hvor biologer foreslår torskefiskeriet lukket helt, |
|
1. |
glæder sig over Kommissionens overvejelser om at indføre et forbud mod genudsætning som et mål på mellemlang sigt, og mener, at det bør være et af grundprincipperne i en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne, at den fælles fiskeripolitik bygger på et princip om at undgå genudsætning; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at sætte alle sejl til for at fremme indsamlingen af data vedrørende genudsætning for at få et bedre og mere præcist billede af problemets omfang; opfordrer medlemslandene til at bidrage med alle tilrådighedværende data og opfordrer samtidig Kommissionen til at samarbejde og udveksle erfaringer med andre fiskerinationer, herunder specielt Norge; |
|
3. |
glæder sig over Kommissionens initiativ til i 2003 at søsætte pilotprojekter med henblik på at evaluere mulighederne for at begrænse genudsætning ved hjælp af forskellige foranstaltninger såsom udvikling af nye fangstmetoder, frivillig udsejling af fiskeriområder, realtidslukninger, bifangstkvoter, fiskeriforvaltning og bedre udnyttelse af lavværdifisk; |
|
4. |
opfordrer Kommissionen til at overveje nye måder til at give fortrinsret til fiskebestandene for de fiskerflåder, der anvender mere selektive fangstredskaber, som resulterer i mindre genudsætning; |
|
5. |
mener, at pilotprojekterne skal udvælges således, at de omfatter et bredt udvalg af fiskeriet efter forskellige arter i forskellige områder over hele Fællesskabet og med forskellige fangstmetoder; |
|
6. |
opfordrer ligeledes Kommissionen til at undersøge nye forvaltningsforanstaltninger som f.eks. økonomiske og finansielle incitamenter med henblik på at begrænse genudsætningen; |
|
7. |
henstiller, at det under overholdelse af de nødvendige restriktioner sikres, at fisk i stedet for at gå til spilde ved genudsætning i stedet anvendes til fremstilling af fiskemel og -olie, og at Kommissionen foreslår foranstaltninger, herunder en reguleringsramme og økonomiske incitamenter, til fremme heraf; |
|
8. |
anmoder Kommissionen om snarest at fremsætte forslag til foranstaltninger, der kan begrænse TAC-/kvotereguleret udsætning, herunder indførelse af bifangstkvoter, fleksible kvoter, revision af kvotefordelingsprocesser, flerarts-TAC'er mv.; |
|
9. |
anmoder Kommissionen om at udarbejde en rapport over muligheder, fordele og ulemper ved at oprette en ordning, hvor fiskeriindsatsen er hovedinstrumentet til styring af fiskeritrykket, og hvor TAC'er og kvoter spiller en sekundær rolle; |
|
10. |
opfordrer Kommissionen til fortsat at holde øje med de forskningsresultater, der foreligger om alternative fiskeredskaber, med henblik på at forbedre de tekniske foranstaltninger, specielt netmaskestørrelser og vinduer; |
|
11. |
kræver, at der skabes større sammenhæng mellem mindstemål og redskabernes selektivitet; |
|
12. |
henstiller, at der indføres realtidslukning af fiskeriet i begrænsede perioder som en grundlæggende forvaltningsmekanisme i områder med høj koncentration af ungfisk, og at dette sker på bestemte, biologisk vigtige tidspunkter, f.eks. de perioder, hvor fiskene gyder; opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage de forslag herom, som Kommissionen har fremsat i genopretningsplanerne for torsk og kulmule; opfordrer endvidere Kommissionen til at foreslå metoder, der sikrer, at disse realtidslukninger iværksættes så hurtigt og fleksibelt som muligt, eventuelt ved at inddrage de regionale rådgivende råd; |
|
13. |
glæder sig over, at Kommissionen foreslår at ophæve bestemte undtagelser vedrørende maskestørrelser i sit forslag til konsolidering af Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (KOM(2002) 672); |
|
14. |
minder om, at genudsætning af fisk også kan begrænses gennem en højere selvjustits blandt fiskerne og gør i denne forbindelse opmærksom på betydningen af at inddrage de (i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeresourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (4)) regionale rådgivende råd, der nævnes i udformningen af en strategi til afskaffelse af genudsætning; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan de regionale rådgivende råd kan anvendes mest effektivt til at formindske genudsætning; |
|
16. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. |
(1) EFT C 128 af 7.5.1999, s. 83.
(2) (2) FAO Fisheries technical paper 339.
(3) (3) Fakta og nøgletal om den fælles fiskeripolitik http://europa.eu.int/comm/fisheries/doc_et_publ/liste_publi/facts/pcp_da.pdf.