EU’s globale strategi for valghandlinger og valgovervågning

RESUMÉ AF:

Meddelelse (KOM(2000) 191 endelig) om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning

Artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU)

HVAD ER FORMÅLET MED MEDDELELSEN OG ARTIKLEN I TRAKTATEN?

Meddelelsens formål er at definere en sammenhængende politisk linje om EU-bistand til valghandlinger* og valgovervågning* ved hjælp af en strategisk og metodisk tilgang, som tager højde for tidligere erfaringer.

Artikel 2 i TEU fastlægger EU’s værdier: respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder mindretallets rettigheder.

HOVEDPUNKTER

Retten til at deltage i landets styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter er knæsat i verdenserklæringen om menneskerettighederne (FN’s menneskerettighedserklæring). Når der tales om valg, forstås der ved god forvaltningsskik et hensigtsmæssigt lovgivningsgrundlag og regelsæt. For at sikre respekt for retsstatsprincippet kræves der også en åben og ansvarlig valgadministration, navnlig uafhængigt tilsyn og kontrol. Det er også vigtigt, at borgerne er velinformerede og deltager i valgprocessen. Kriterierne i FN’s menneskerettighedserklæring for begrundelse for at overvåge valghandlinger er internationalt anerkendte. Valg skal være frie, retfærdige, ærlige, periodiske og afholdes ved hemmelig afstemning.

EU’s støtte til menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet er forankret i EU’s traktater. Det siges klart i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union, at EU bygger på principper såsom frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstaten, der er fundamentale værdier, som er fælles for alle EU-lande. Valgmissioner betragtes som en del af EU’s mandat.

Tidligere erfaringer

I meddelelsen findes en oversigt over de erfaringer, man i årene fra 1993 til 2000 har gjort med EU’s bistand til valghandlinger og valgovervågning:

• EU har behov for en sammenhængende strategi inden for området.
• Overvågningsdelegationer skal sikre, at illegitime valgprocesser ikke legitimeres.
• Bedre samarbejde med og uddannelse af indenlandske observatørgrupper skal etableres.
• Der kan også være behov for bistand og overvågning ved regionale og lokale valg.
• Før der træffes en beslutning om EU-bistand, bør terrænet først sonderes.
• Overvågningsdelegationen bør disponere over den nødvendige tid til at observere alle stadier i valgprocessen.
• Vurdering af valg er et vanskeligt forehavende og bør føre til anbefalinger for fremtidig indsats.
• Talsmanden for overvågningsdelegationen bør altid fremsætte en foreløbig udtalelse efter valget og en afsluttende udtalelse, når valgprocessen er afsluttet.
• EU-aktørerne på stedet skal tale med én stemme.
• EU’s beslutningsproces skal afklares og rationaliseres.
• Der er behov for en sammenhængende og gennemsigtig finansieringspolitik.
• Der er behov for en tættere koordinering mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet.
• Koordinering med andre internationale aktører skal ske i form af partnerskaber.
• EU’s medvirken ved valghandlinger skal synliggøres bedre.
• De menneskelige ressourcer, der afsættes til valgovervågning og bistand til valghandlinger, skal modsvare de politiske mål.
• Det ville være hensigtsmæssigt med en hurtig EU-beslutningsprocedure.
• En ensartet rekruttering af observatørerne ville forbedre overvågningsdelegationerne.
• Der er behov for bedre uddannelse og praktisk vejledning af EU’s valgobservatører.

Anbefalinger for den fremtidige indsats

Meddelelsen lægger vægt på, at EU bør vedtage en strategi for bistand til valghandlinger og valgovervågning, som:

• giver mulighed for at træffe beslutninger på baggrund af den enkelte sag
• sætter gang i udviklingen af nationale bæredygtige strukturer
• favoriserer pluralismen både på politisk niveau og i lokalsamfundet
• styrker partnerskabet mellem de europæiske og lokale NGO’er og lokale observatører.

En beslutning om at udsende observatører fra EU bør træffes på grundlag af en evaluering af, hvorvidt dette er tilrådeligt, gennemførligt og formålstjenligt. I bilag III til meddelelsen har Rådet defineret kriterierne for en sådan beslutning. Forudsætningerne for, at observatørerne kan udføre deres arbejdsopgaver, findes også i dette bilag.

Beslutningen om at tilbyde overvågning af en valghandling kunne baseres på følgende kriterier:

• Regeringen i værtslandet anmoder om bistand.
• De vigtigste politiske partier og andre partier er enige.
• EU har tidligere fulgt den politiske udvikling eller iværksat udviklingsprogrammer.
• Der er en passende tidsplan.
• Der er mulighed for at rejse frit i landet.
• Der er adgang til alle nødvendige oplysninger.
• Der er garanti for valgdelegationens sikkerhed.

Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse og oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten har sidstnævnte taget aktiv del i valgovervågning, i tæt samarbejde med Kommissionens kompetente tjenestegrene (Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter, som deler lokation med EU-Udenrigstjenesten).

For så vidt angår finansiering af delegationerne undersøges forskellige muligheder for at fremskynde og forenkle beslutningstagningen om bevilling af midler og gennemførelse af foranstaltninger.

Meddelelsen fastslår, at de aftalte kriterier for udvælgelse af valgobservatørerne (bilag IV) og adfærdskodeksen for dem (bilag III) er et godt grundlag for rekruttering af observatører.

Retningslinjer for vellykket gennemførelse

I meddelelsen understreges det, at følgende faktorer er vigtige for at få godt et resultat af såvel bistand til valghandlinger som valgovervågning:

• Der skal foreligge et klart mandat for observatørmissioner.
• Der skal altid først aflægges et sonderende besøg.
• Der skal oprettes en EU-valgenhed med et kerneteam, som er ansvarligt for koordination.
• Der skal sendes teknisk bistand i god tid.
• Der skal indgives missionsrapporter med jævne mellemrum.
• Alle EU-observatørerne bør uddannes på et fælles grundlag.
• Uddannelsesinitiativer koordineres med andre organisationer.
• Langtidsobservatører skal være udstationeret to måneder før valgdagen og blive på stedet, indtil eventuelle tvister om valgets forløb er bilagt.
• Alle observatører skal efterleve adfærdskodeksen.

I meddelelsen henstilles det i forbindelse med vurderingen af valgresultater, at der lægges vægt på de kriterier, der er udarbejdet i bilag III.

For at gøre EU’s indsats i forbindelse med valghandlinger mere synlig foreslås det i meddelelsen, at:

• oplysninger om aktiviteterne lægges ud på internettet
• der etableres gode relationer til medierne
• der anvendes relevant informationsmateriale
• spørgsmålet om synlighed indgår i aftalerne med andre partnere.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Valgobservationsmissioner (EU-Udenrigstjenesten)
• EU-Udenrigstjenestens håndbog — 3. udgave (EU-Udenrigstjenesten)
• Valgovervågning (Europa-Parlamentet).

VIGTIGE BEGREBER

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union — Afsnit I — Fælles bestemmelser — Artikel 2 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 17).

Meddelelse fra Kommissionen om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning (KOM(2000) 191 endelig af 11.4.2000).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets beslutning af 8. maj 2008 om EU-valgobservationsmissioner: mål, praksis og fremtidige udfordringer (EUT C 271E af 12.11.2009, s. 31-38).

Rådets konklusioner om valgbistand og valgovervågning — kommuniké fra Rådet (udviklingssamarbejde), s. I-V af 31. maj 2001 (ikke offentliggjort i EFT).

Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om EU-bistand til valghandlinger og valgovervågning (EFT C 343 af 5.12.2001, s. 270-277).

seneste ajourføring 02.03.2018