Strategien for det indre marked - Prioriteringer 2003 - 2006

Målet med denne strategi er at styrke det indre marked for at sikre den fulde udnyttelse af et udvidet marked med 25 medlemsstater. I den forbindelse indeholder strategien en fortegnelse over prioriterede områder og en arbejdsplan for perioden 2003-2006.

DOKUMENT

Strategien for det indre marked - Prioriteringer 2003-2006 [KOM(2003) 238 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Strategien sigter på at forstærke det indre markeds grundlag og dets fundamentale aspekter. Hindringer for handel med varer og tjenesteydelser skal fjernes, og EU-lovgivningen skal gennemføres og anvendes korrekt. Strategien omfatter således en prioritetsliste og en tidsplan for gennemførelsen. Den skal betragtes som et fælles arbejdsprogram, som Rådet, Europa-Parlament og medlemsstaterne skal sætte alt ind på at udføre.

Prioriteringer

Fremme af frie varebevægelser. Der er stadig tekniske hindringer for frie varebevægelser mellem medlemsstaterne, og det er stadig dyrere og mere indviklet at handle på tværs af grænserne end inden for en medlemsstat. Frie varebevægelser (og fri udveksling af tjenesteydelser) bygger hovedsagelig på tillid til de andre medlemsstaters kontrol. Derfor er der brug for tiltag, der øger tilliden til, at den juridiske ramme for de frie varebevægelser fungerer.

Kommissionen foreslår, at der vedtages en ny forordning med de grundlæggende principper for gensidig anerkendelse, specielt obligatorisk anmeldelse af afslag på anerkendelse. Kommissionen vil først gennemføre en bred høring af alle berørte parter. Vedrørende den nye metode for teknisk harmonisering har Kommissionen i en nylig meddelelse om den nye metode redegjort for de forbedringer, den påtænker på dette område. Udarbejdelsen af europæiske standarder kan fremskyndes ved et bedre samarbejde med de europæiske standardiseringsorganer. Kommissionen vil i 2003 underskrive partnerskabs- og resultatkontrakter med de pågældende organer. Endvidere agter Kommissionen at træffe foranstaltninger til fremme af en bæredygtig økonomisk udvikling, specielt ved vedtagelse af en meddelelse og et rammedirektiv, som skal sikre, at miljøkravene ikke kommer til at hindre de frie bevægelser. Vedrørende produktsikkerhed vil Kommissionen aflægge beretning om anvendelsen af det nye skærpede direktiv i 2006.

Integrering af tjenestemarkeder. Inden for tjenesteydelser er der stadig store forskelle mellem medlemsstaternes detailbestemmelser, og det hindrer fri udveksling af tjenesteydelser. Hindringerne findes i alle etaper af forretningsprocessen fra virksomhedsetablering til eftersalgsservice. Konsekvensen er, at virksomhederne, især de små og mellemstore virksomheder (SMV), er tilbageholdende med at drive forretning i en anden medlemsstat.

Rådet og Parlamentet formodes at vedtage forslagene til henholdsvis forordning om salgsfremme og direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. I 2003 vil Kommissionen desuden foreslå et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked med en klar og afbalanceret retlig ramme. Hvis gennemførlighedsundersøgelsen giver et positivt resultat, er der endvidere planer om at foreslå en udbygning af kontrolmekanismen for udkast til nationale tekniske forskrifter (for at udvide anvendelsen til andre områder end informationssamfundet). De resterende tiltag under handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser forventes vedtaget, specielt prospektdirektivet, investeringsdirektivet, gennemskuelighedsdirektivet, forbrugerkreditdirektivet (es de en fr) og direktivet om finansielle tjenesteydelser. I 2003 udsendes endvidere en meddelelse om udligning samt forordninger om et europæisk område for grænseoverskridende betalinger og aktiehandel. I begyndelsen af 2004 vil Kommissionen forelægge et forslag til et nyt kapitalgrundlagsdirektiv.

Etablering af netværksindustrier af høj kvalitet. Der er de seneste ti år sket en markant åbning af markedet for netværksindustrier som følge af tekniske fremskridt og EU-lovgivning. Netværksindustrierne har særlige forpligtelser til at forsyne hele befolkningen. Kommissionen udgiver snart en grønbog for at åbne en bred debat om de problemer, der skal løses på området. Der er behov for enorme investeringer for at højne infrastrukturkvaliteten i Europa, særlig i de nye medlemslande. Tættere partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor ville virke befordrende for de påkrævede investeringer, men der er uløste problemer i den forbindelse.

På transportområdet forventer Parlamentet og Rådet snart at vedtage den "anden jernbanepakke", forslaget om kontrolleret konkurrence inden for offentlig transport, pakken til oprettelse af et fælles europæisk luftrum og forslaget om markedsadgang til havnetjenester. Kommissionen vil forhandle en "open skies"-aftale med USA og forelægge forslag om åbning af markedet for personbefordring. Rådet bør hurtigt vedtage "energipakken", der skal føre til fuldstændig liberalisering af markederne for energi, herunder gas, senest i 2007. Kommissionen vil endvidere analysere situationen i vand- og spildevandssektoren. Direktivet om åbning af store dele af posttjenestemarkedet for konkurrence forventes fuldt gennemført.

Begrænsning af følgerne af skattemæssige hindringer. At der findes 25 forskellige selskabsbeskatningssystemer skaber problemer for det indre markeds funktion. Det nuværende momssystem, reglerne for overførsler mellem to selskaber i samme gruppe, de forskellige beskatningsregler i medlemsstaterne (f.eks. vedrørende udbytte) og en række andre problemer virker hæmmende på engagementer på tværs af grænserne i det indre marked.

For at reducere de skattemæssige hindringer foreslår Kommissionen en ændring af moder/datterselskabsdirektivet og fusionsdirektivet. På lang sigt er målet at få indført et fælles konsolideret beskatningsgrundlag for virksomheder i EU. Kommissionen vil forelægge en meddelelse om tiltag, der kan modernisere og forenkle det nuværende momssystem. For så vidt angår beskatning af motorkøretøjer anbefaler Kommissionen, at registreringsafgiften gradvis afvikles. Kommissionen vil endvidere tage skridt til at sikre ikke-forskelsbehandling af udbytte.

Flere muligheder på det offentlige udbudsmarked. Der er stadig begrænset deltagelse i udbudsprocedurer på tværs af grænserne. Den manglende konkurrence på det offentlige ffentlige udbudsmarked betyder, at virksomhederne går glip af forretningsmuligheder, og frem for alt, at skatteyderne ikke får nok for deres penge. De forskellige nationale bestemmelser om udbudsprocedurer bør derfor forenkles og harmoniseres, og offentlig-private partnerskaber bør fremmes.

Rådet og Europa-Parlamentet forventes at vedtage lovpakken om offentlige kontrakter. Ved gennemførelse af de pågældende forskrifter i national lovgivning får medlemsstaterne en chance for at rationalisere og forenkle deres lovgivning og udbudsprocedurer. Kommissionen vil fremsætte forslag om, at medlemsstaterne skal udpege en national tilsynsmyndighed (eller et andet nationalt organ) med beføjelser til at indbringe sager for en klageinstans eller en domstol for at sikre effektive retsmidler. Det nyoprettede europæiske udbudsnet bør udvides til alle medlemsstater og til Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Medlemsstaterne skal påse, at alle deres operationelle onlinesystemer til offentlige udbud er i overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivningspakken, fra den træder i kraft. På området for offentlige kontrakter om forsvarsmateriel vil Kommissionen i 2004 forelægge en fortolkningsmeddelelse om Domstolens seneste domme på området samt en grønbog om europæiske offentlige kontrakter om forsvarsmateriel.

Bedre vilkår for erhvervslivet. De strategiske tiltag, der kræves for at fremme iværksætterånd og innovation, sorterer direkte under medlemsstaterne. Kommissionen organiserer udveksling af erfaringer og bedste praksis på området via BEST-programmet. Men politikkerne for det indre marked sigter også direkte på at fremme iværksætterånd og innovation i en økonomi, der i stigende grad er videnbaseret.

Rådet bør hurtigt vedtage den endelige version af forordningen om et EF-patent samt direktivet, der skal styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og direktivet om computer-implementerede opfindelsers patenterbarhed.Statsstøtten bør nedsættes. Kommissionen vil vedtage en handlingsplan om selskabsret og selskabsstyring i EU. De kortsigtede tiltag vil bl.a. omfatte selskabsret, grænseoverskridende fusioner og grænseoverskridende flytning af hovedsæder. Overtagelsesdirektivet forventes hurtigt vedtaget.

Den demografiske udfordring. Befolkningens aldring er en enorm udfordring for pensionssystemerne, den økonomiske vækst, de offentlige finanser og sundhedssystemerne. Visse EU-tiltag kan få en positiv virkning på de arbejdsmarkedsorienterede pensioner, specielt ved indførelse af regler for risikodækning og tilsyn, der sikrer, at pensionskasser kan operere effektivt i det indre marked.

Medlemsstaterne bør gennemføre pensionskassedirektivet fuldt ud og til tiden. Efter høring af arbejdsmarkedets parter vil Kommissionen eventuelt foreslå et direktiv om overførsel af arbejdsmarkedsorienterede pensionsrettigheder. Desuden vil Kommissionen fortsat bekæmpe skattemæssig forskelsbehandling af pensionskasser, der er etableret i andre medlemsstater. For så vidt angår sundhedstjenester, der påvirkes af personers fri bevægelighed i det indre marked, vil Kommissionen indlede en høringsrunde for sammen med medlemsstaterne at formulere en vision.

Enklere lovgivning. Bedre og enklere lovgivning er afgørende for konkurrenceevnen, og det gælder i lige så høj grad ved gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaternes ret.

Kommissionen vil gennemføre en bred debat og høring om lovgivningen for det indre marked og vil forelægge sine konklusioner i 2004. Sammen med Parlamentet og Rådet vil Kommissionen gå videre med ideen om en "forenelighedstest" til at efterprøve foreneligheden med det indre marked. Sådanne retningslinjer for lovgiverne i medlemsstaterne kan på sigt mindske risikoen for markedsopsplitning. Kommissionen opfordrer Rådet til at nedsætte en horisontal arbejdsgruppe om "bedre lovgivning" som samarbejdspartner for Kommissionen. Der skal i samarbejde med medlemsstaterne udarbejdes indikatorer til måling af fremskridt, specielt hvad angår lettelse af de administrative byrder.

Håndhævelse af forskrifter. Medlemsstaterne må påtage sig en aktiv rolle i det daglige arbejde med det indre marked for at sikre en effektiv håndhævelse af forskrifterne. Opstår der problemer, er de eneste muligheder enten at indgive klage til Kommissionen, som kan indlede traktatbrudssag mod den pågældende medlemsstat, eller at indbringe sagen for en national domstol. Begge procedurer er langsommelige og ofte kostbare. Kommissionen har udviklet SOLVIT-initiativet som et forsøg på at opnå en mere korrekt anvendelse af reglerne i det indre marked.

Medlemsstaterne bør fastsætte mere ambitiøse gennemførelsesmål for at fastholde et politisk pres på gennemførelse af direktiver i national ret. Kommissionen vil forelægge en henstilling om bedste praksis og vil forstærke den forebyggende dialog med medlemsstaterne. Det kunne også vise sig nyttigt at indføre en pligt for medlemsstaterne til at anmelde foranstaltninger elektronisk til Kommissionen og forelægge Kommissionen statusopgørelser over gennemførelse. Der kan fastsættes en standardperiode for gennemførelse (to år), standardiserede sanktionsbestemmelser, og standardklausuler til styrkelse af det administrative samarbejde. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at halvere antallet af traktatbrud inden 2006.

Kommissionen vil oprette et særligt afsnit på hjemmesiden EUROPA med oplysning til borgere og virksomheder om, hvordan de efter fællesskabsretten kan forsvare deres rettigheder. For at styrke forbrugerbeskyttelsen vil Kommissionen foreslå en forordning om oprettelse af et net af offentlige håndhævelsesmyndigheder.

Forbedring af informationspolitikken. Borgere og virksomheder har brug for at kende deres rettigheder og muligheder på det indre marked for at få det fulde udbytte af det. En informationspolitik er derfor nødvendig for at komme videre med det indre marked.

Medlemsstaterne bør lave nationale oplysningskampagner for at give borgere og virksomheder kendskab til det indre markeds muligheder. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod de nye medlemslande, der gradvis må udbygge de eksisterende værktøjer til oplysning. Der bliver oprettet nye internetportaler, og nettet af europæiske forbrugerrådgivningskontorer (Euro-guichets) skal udbygges, så der kommer mindst et europæisk forbrugercenter i hver medlemsstat.

Optimal udnyttelse af et udvidet indre marked

At gennemføre EU-retten i national ret i de nye medlemslande er en gevaldig opgave. Det kan ikke undgås, at der i en periode efter tiltrædelsen dukker problemer op, men de skal løses tidligt for at undgå brug af beskyttelsesklausulen. Den har til formål at beskytte det indre markeds funktionsdygtighed og kan bruges af Kommissionen indtil den 1. maj 2007.

Allerede før tiltrædelsen kunne de nye medlemslande anmelde deres gennemførelsesbestemmelser med henblik på at opnå en lettere afvikling af anmeldelsesproceduren og kontrollen med overensstemmelse med fællesskabsretten. Kommissionen anmoder de nye medlemslande om hurtigt at fuldføre screeningen af deres lovgivning og ophæve al diskriminerende lovgivning. De kompetente myndigheder og de tjenestemænd, som skal håndhæve den lovgivning, der følger med udvidelsen, skal være fuldt informeret om udvidelsens konsekvenser. Kommissionen opmuntrer til korte praktikophold for tjenestemænd fra de nye medlemslande.

Det indre marked i international sammenhæng

Efter udvidelsen består den nye udfordring for EU i at udvikle et tættere forhold til de nye naboer Rusland, Ukraine, Moldova, Belarus og de sydlige middelhavslande. Forudsat at disse lande gradvist tilpasser deres forskrifter til vores, vil de kunne tilbydes lettere adgang til vores markeder. I en stærkt globaliseret økonomi kan en forskrift, der vedtages i et tredjeland, få følgevirkninger i EU. Der er således brug for en mere systematisk fokusering i dialogen mellem EU's lovgivere og deres kolleger blandt vores vigtigste handelspartnere.

For at udvikle forholdet til de "nye naboer" skal der indgås nye aftaler, som supplerer de partnerskabs- og samarbejdsaftaler eller associeringsaftaler, der er indgået med de pågældende lande. Kommissionen vil fortsat fremme og forsvare EU's lovgivningsmodel i internationale organer som Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO). Endvidere vil Kommissionen styrke dialogen med USA om finansmarkederne og arbejde på at forbedre kontrollen ved de ydre grænser vha. en fælles risikostyringsmetode.

Overvågning

Der vil blive ført tilsyn med strategien på tre planer. Den første opgave består i at sikre, at de foreslåede foranstaltninger vedtages inden for fristen. Den anden opgave består i at sikre, at foranstaltningerne håndhæves korrekt. Endelig skal foranstaltningernes virkning måles, dvs. hvilken effekt de har på markeder, virksomheder og andre økonomiske aktører.

28. Kommissionen har allerede en række indikatorer til evaluering af politikkens effektivitet i visse specifikke sektorer. Der skal udarbejdes en gennemførelsesrapport om strategien for det indre marked ud over rapporten om produkt- og kapitalmarkederne (Cardiff-rapporten), rapporten om konkurrenceevnen og Kommissionens forskellige resultattavler.

Bilaget til denne meddelelse indeholder oversigter over de foranstaltninger, der indgår i strategien, og den forventede tidsplan.

Kontekst

Strategien for det indre marked er et af de vigtigste instrumenter til koordination af EU's økonomiske politikker på linje med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politiker og beskæftigelsesretningslinjerne. Strategien bliver desuden et væsentligt input til den nye rådssammensætning, hvor man beskæftiger sig med konkurrenceevnespørgsmål, ligesom den imødekommer Europa-Parlamentets ønske om et nyt initiativ, der kan sætte skub i gennemførelsen af de vigtigste reformer.

Den nye strategi for det indre marked skal endvidere sætte gang i arbejdet med at nå det ambitiøse mål for Lissabon-processen inden 2010. Her et år før udvidelsen skal det indre marked bringes til at fungere bedre for at undgå risikoen for opsplitning, og for at medlemsstaterne kan udnytte det udvidede marked fuldt ud. Endelig skal strategien hjælpe til at gennemføre de strukturreformer, der skal øge de europæiske økonomiers vækstkapacitet.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens meddelelse "Anden rapport om gennemførelsen af strategien for det indre marked (2003-2006)" [KOM(2005) 11 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Ifølge den anden rapport om gennemførelsen af strategien for det indre marked (2003-2006) blev der i 2004 registreret langsommere fremskridt med integrationen af det indre marked. Kommissionen understreger vigtigheden af, at markedsintegrationen i EU-25 styrkes, idet dette marked rummer et stort vækstpotentiale for vareudveksling og investeringer på kort og mellemlang sigt. De foranstaltninger, der er vedtaget på området for finansielle tjenesteydelser, netværksindustrier og selskabsret i det udvidede indre marked, vil om kort tid begynde at frembringe positive resultater.

For så vidt angår det indre markeds retlige ramme er to tredjedele af de lovgivningsmæssige forbedringer, som Kommissionen efterlyste i 2004, nu vedtaget. Imidlertid fremgår det af rapporten, at flere af Kommissionens vigtige forslag endnu mangler at blive besluttet i Rådet og Europa-Parlamentet, nemlig EF-patentet, forenkling af ordningen for anerkendelse af faglige kvalifikationer og salgsfremmende foranstaltninger på det europæiske marked.

Kommissionen peger på fire prioriteringer, som kræver særlig opmærksomhed

fuldførelse af den retlige ramme
bedre overholdelse af de gældende rammer
større sammenhæng og synergi med andre fællesskabspolitikker
retlige rammer for det indre marked, som er bedre tilpassede til de globale økonomiske rammer.

Kommissionens meddelelse "Rapport om gennemførelsen af strategien for det indre marked (2003-2006)" [KOM(2004) 22 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I januar 2004 fremlagde Kommissionen den første rapport om gennemførelsen af strategien for det indre marked 2003-2006. Overordnet konstaterede Kommissionen, at de resultater, som er registreret i de første otte måneder efter strategiens vedtagelse, er blandede. Over halvdelen af de foranstaltninger, som skulle gennemføres inden udgangen af 2003, var blevet vedtaget inden for den fastsatte frist. Til gengæld er et stort antal af de forsinkede foranstaltninger knyttet til lovgivningstiltag, som er vigtige eller afgørende for Europas fremtidige konkurrenceevne.

Derfor foreslog Kommissionen en hurtig indsats på to områder i løbet af 2004:

for det første i forbindelse med store lovgivningstiltag som f.eks. EF-patentet, anvendelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, anerkendelse af faglige kvalifikationer samt handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser.
For det andet i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af begrebet "bedre styreformer" ("better governance"), som især stiller krav om, at medlemsstaterne arbejder sammen i partnerskaber og udfører de nødvendige opgaver, som påhviler dem (bedre og hurtigere gennemførelse af EU-ret, styrkelse af samarbejdet mellem de nationale forvaltninger osv.).

Ifølge Kommissionen vil en vellykket indsats på disse områder kunne puste nyt liv i "Lissabon-strategien" og styrke grundlaget for det indre marked (øget handel inden for EU, øget konkurrence, forbedret produktivitet osv.).

See also