Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) undersøger sager om korruption og alvorlige forseelser inden for EU-institutionerne samt svig mod EU’s budget. Det hjælper også med at udvikle EU’s politik for bekæmpelse af svig.

DOKUMENTER

Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom af 28. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE AFGØRELSE?

Den oprindelige afgørelse (1999/352/EF, EKSF, Euratom) oprettede OLAF i 1999. Den definerede OLAF’s opgaver, ansvarsområder, struktur og arbejdsgang. En efterfølgende revision i 2013 gjorde det muligt for kontoret at arbejde mere effektivt, særligt med organisationer udefra.

HOVEDPUNKTER

Svig er bevidst bedrageri, der har til formål at opnå personlig vinding eller at forårsage et tab hos en anden part. På EU-plan kan dette tab skyldes en uretmæssig betaling af midler fra EU’s budget eller undladelse af at videresende indtægter i henhold til EU’s budget, såsom told, landbrugsafgifter og sukkerafgifter.

OLAF igangsætter undersøgelser:

• inden for EU’s institutioner og organer for at opdage tilfælde af svig, korruption og alle andre ulovlige aktiviteter, der påvirker EU’s finansielle interesser samt alvorlige forhold vedrørende tilsidesættelse af tjenestemænds og øvrige ansattes pligter, som ikke påvirker EU’s finansielle interesser
• uden for EU’s institutioner og organer med henblik på at afsløre personers eller organisationers svig eller andre uregelmæssigheder. De kan omfatte EU-landenes myndigheder (og nogle gange myndigheder fra tredjelande).

OLAF’s generaldirektør udnævnes for en periode på syv år (der ikke kan fornys).

OLAF’s overvågningsudvalg overvåger kontorets arbejde, søger at styrke dets uafhængighed og overvåger anvendelsen af proceduremæssige garantier.

OLAF er underlagt EU-lovgivningen om databeskyttelse i forbindelse med fællesskabsinstitutionernes og organernes behandling af personoplysninger.

OLAF er en administrativ og undersøgende tjeneste. Den kan kun anbefale, hvordan EU eller nationale myndigheder skal følge op på dens undersøgelser.

Hercule III-programmet bidrager til at finansiere mange af EU-landenes projekter og hjælper dem med at bekæmpe kriminel aktivitet, der er rettet mod EU’s budget. Eksempler omfatter finansiering af køb af scannere og andet teknisk udstyr i lufthavne og havne samt uddannelsesaktiviteter.

HVORNÅR TRÆDER AFGØRELSEN I KRAFT?

Den 28. april 1999.

BAGGRUND

Afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom (med senere ændringer) vedrører oprettelsen af OLAF. Den suppleres af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, der fastlægger OLAF s rolle og beføjelser, og en interinstitutionel aftale, der særligt vedrører efterforskning af EU-institutionerne.

Der er flere oplysninger på OLAF’s websted.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1-22).

Interinstitutionel aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15-19).

seneste ajourføring 23.04.2015