Defekte produkter: ansvar
RESUMÉ AF:
Direktiv 85/374/EØF — produktansvar
RESUMÉ
HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?
Det fastslår, at princippet om objektivt ansvar finder anvendelse på europæiske producenter. Hvis en forbruger skades af et defekt produkt (*), kan producenten drages til ansvar, selv uden uagtsomhed eller skyld fra deres side.
HOVEDPUNKTER
Omfattede skader
Direktivet finder anvendelse på skader:
— |
som skyldes død eller personskade
|
— |
som forårsages på privat ejendom.
|
EU-landene kan fastsætte en grænse for en producents samlede ansvar for personskader, herunder død, som er forårsaget af identiske genstande med samme defekt.
Ansvar
En producent kan betyde:
— |
producenten af en råvare eller fabrikanten af et færdigt produkt eller af et delprodukt
|
— |
importøren af produktet
|
— |
enhver person, der anbringer sit navn, varemærke eller et andet kendetegn på produktet
|
— |
enhver person, der leverer et produkt, hvis producent eller importør ikke kan identificeres.
|
Såfremt to eller flere personer er ansvarlige for samme skade, hæfter de solidarisk.
Skadesdokumentation
Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes under hensyntagen til alle omstændigheder, især:
— |
produktets præsentation
|
— |
den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes
|
— |
tidspunktet, hvor produktet er bragt i omsætning.
|
Den skadelidte bærer bevisbyrden. Han skal bevise:
— |
faktisk skade
|
— |
en defekt i produktet
|
— |
en årsagsforbindelse mellem skaden og defekten.
|
Han skal dog ikke bevise uagtsomhed eller skyld hos producenten eller importøren.
Ansvarsfraskrivelse
Et antal faktorer kan fritage producenten for ansvar, herunder hvis:
— |
han ikke bragte produktet i omsætning
|
— |
defekten opstod, efter at produktet var bragt i omsætning
|
— |
produktet ikke var fremstillet af ham med henblik på salg eller distribution i erhvervsmæssigt øjemed
|
— |
produktet ikke var fremstillet eller distribueret af ham med noget formål som led i hans erhvervsvirksomheds almindelige transaktioner og praksis
|
— |
defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af de offentlige myndigheder
|
— |
defekten, hvor der er tale om et delprodukt, kan tilskrives fremstilling af det endelige produkt.
|
Hvis skadelidte har udvist fejl, kan producentens ansvar blive begrænset.
Ophør af ansvar
— |
Skadelidte kan søge om erstatning i tre år. Denne periode starter på den dato, hvor skadelidte fik kendskab til skaden, defekten og producentens identitet.
|
— |
Producentens ansvar ophører ti år efter den dato, hvor produktet blev bragt i omsætning.
|
— |
Ingen kontraktbestemmelser må tillade producenten at begrænse sit ansvar i forhold til skadelidte.
|
— |
Nationale love om civilretligt ansvar finder stadig anvendelse.
|
HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?
Det trådte i kraft den 30. juli 1985. EU-landene skulle indarbejde det i den nationale lovgivnings bestemmelser inden den 30. juli 1988.
BAGGRUND
VIGTIGE BEGREBER
(*) Produkt: enhver løsøregenstand, også selvom genstanden indgår som fast bestanddel i en anden løsøregenstand eller i en fast ejendom. Dette omfatter elektricitet, landbrugsråvarer (jordbrugsprodukter, husdyrbrugsprodukter og fiskeriprodukter med undtagelse af produkter, der har undergået en første forarbejdning, f.eks. frugt og grønsager, som er skåret i mindre stykker, skrællet og/eller frosset) og vildt.
DOKUMENT
Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 210 af 7.8.1985, s. 29-33)
seneste ajourføring 19.01.2016