Det europæiske migrationsnetværk
RESUMÉ AF:
Det europæiske migrationsnetværk — Rådets afgørelse 2008/381/EF
RESUMÉ
HVAD ER FORMÅLET MED DENNE AFGØRELSE?
Den opretter et europæisk migrationsnetværk (EMN), hvis formål er at give EU-institutionerne, EU-landene og offentligheden ajourførte, objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om migration og asyl.
HOVEDPUNKTER
— |
For at opfylde formålet skal EMN i samarbejde med andre relevante EU-organer indsamle og analysere data fra en lang række kilder. Herefter udarbejder netværket rapporter og undersøgelser om migrations- og asylsituationen i EU og EU-landene, som deles på EMN’s informationsudvekslingssystem.
|
— |
Europa-Kommissionen koordinerer EMN’s arbejde i samarbejde med nationale kontaktpunkter udpeget i hvert EU-land med ansvar for at etablere et nationalt netværk. Hvert nationalt kontaktpunkt består af mindst tre asyl- og migrationseksperter, der dækker det politiske, juridiske, forskningsmæssige og statistiske fagområde.
|
— |
Kontaktpunkterne har endvidere ansvar for følgende:
|
— |
Styrelsesrådet for EMN (med Kommissionen som formand og repræsentanter fra hvert EU-land samt en observatør fra Europa-Parlamentet) sikrer, at EMN’s arbejde er i overensstemmelse med EU’s politiske prioriteter.
|
— |
EMN finansieres af Europa-Kommissionen. Helt specifikt stiller Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden de finansielle ressourcer til rådighed for EMN’s aktiviteter og fremtidige udvikling.
|
BAGGRUND
EMN’s indledende fase tog sin begyndelse i 2003. Målet var at opfylde behovet for informationsudveksling inden for alle migrationsrelaterede aspekter og at bidrage til en fælles asyl- og indvandringspolitik. Haagprogrammet medførte et øget behov for en fælles migrationsanalyse, hvorfor Europa-Kommissionen formelt tog initiativ til at foreslå denne afgørelse fra Rådet til oprettelse af EMN.
— |
DOKUMENT
Rådets afgørelse 2008/381/EF af 14. maj 2008 om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk.
REFERENCER
Dokument |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Afgørelse 2008/381/EF |
21.5.2008 |
– |
Ændringsretsakt(er) |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Forordning (EU) nr. 516/2014 |
1.1.2014 |
– |
seneste ajourføring 22.10.2015