Veterinærkontrol og zooteknisk kontrol med dyr og produkter ved samhandel inden for EU

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 90/425/EØF — veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for EU

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det fastlægger regler for veterinærkontrol*og zooteknisk kontrol* , som finder anvendelse på levende dyr og visse produkter, der handles inden for EU.

Det afskaffer veterinærkontrol (og zooteknisk kontrol) ved EU’s indre grænser og erstatter dem i stedet med en kontrol, som foretages på oprindelsesstedet, under transit og på bestemmelsesstedet.

Forordning (EU) 2016/1012 ændrer overskriften på direktivet og fjerner referencer til zooteknisk kontrol. Den træder i kraft fra den 1. november 2018.

Forordning (EU) 2017/625 ophæver direktiv 90/425/EØF med virkning fra den 14. december 2019.

HOVEDPUNKTER

Levende dyr, rugeæg, reproduktionsmateriale, animalske produkter

Direktivet og dets efterfølgende ændringer omhandler veterinærkontrol og zooteknisk kontrol, der gælder for samhandel inden for EU med levende dyr og produkter (rugeæg, reproduktionsmateriale*, animalske produkter), som er omfattet af EU-lovgivningen.

Det finder ikke anvendelse på ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, som ledsages af personer.

Kontrol på oprindelsesstedet

I EU-oprindelseslandet skal den kompetente myndighed blandt andet sikre, at dyr og produkter bestemt til handel:

I EU skal den kompetente myndighed desuden foretage kontrol med bedrifter, markeder og opsamlingscentre for at bekræfte, at de levende dyr og produkter lever op til EU’s standarder, navnlig med hensyn til identifikation. Leverandører af dyr eller produkter eller afsendere (de ansvarlige for at forberede transporten af dyr og produkter), som ikke overholder disse regler, pålægges sanktioner.

Kontrol på bestemmelsesstedet

Kompetente myndigheder på bestemmelsesstedet skal foretage ikke-diskriminerende veterinære stikprøvekontroller. Formålet med disse kontroller er at bekræfte, at dyr og produkter bestemt til handel overholder de krav, som oprindelsesstedet skal overholde (se ovenfor). Hvis der er mistanke om overtrædelser, kan der foretages kontrol under transporten.

Modtagerne af dyr og produkter, som afsendes fra et andet EU-land, er ansvarlige for disse dyr og produkter ved ankomsten på bestemmelsesstedet og herefter, når transporten er gennemført. Det gælder for eksempel dyr bestemt til markeder. Modtagere kan være pålagt på forhånd at indberette ankomsten af dyr eller produkter fra et andet EU-land til den kompetente myndighed i EU-bestemmelseslandet.

Hvis europæiske eller nationale regler (på områder, der endnu ikke er blevet harmoniseret og i henhold til EU-traktaten) kræver, at levende dyr anbringes i karantæne, skal karantænen normalvis ske på bestemmelsesstedets bedrift.

Kontrol ved havne, lufthavne og grænseovergangssteder fælles med ikke-EU-lande

Kontroller kan foretages på de steder, hvor levende dyr og produkter fra ikke-EU-lande kan føres ind på EU’s område, såsom havne, lufthavne og grænsekontrolsteder fælles med ikke-EU-lande. Under kontrollen skal EU-landene sikre, at følgende foranstaltninger træffes:

Hvis den kompetente myndighed under en kontrol konstaterer:

Fælles bestemmelser

Hvis der er et udbrud af en zoonose, en dyresygdom eller en anden risiko, der kan udgøre en fare for dyrs eller menneskers sundhed, skal EU-afsendelseslandet træffe passende forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger, herunder restriktioner for flytning, hvis risikoen er alvorlig. EU-bestemmelseslandet eller EU-transitlandet kan træffe forholdsregler, såsom anbringelse i karantæne. Europa-Kommissionen skal snarest muligt undersøge situationen og derefter tage stilling til, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

EU-landene sørger for, at alle erhvervsdrivende, der handler med dyr og/eller produkter inden for EU, fører et register over leveringer og det senere bestemmelsessted for dyrene og produkterne.

I 2004 indførte Kommissionen et integreret veterinærinformationssystem, Tracessystemet.

Den 1. juli 1992 blev veterinærkontrol og zooteknisk kontrol med alle levende dyr og produkter deraf afskaffet ved EU’s indre grænser på baggrund af de fremskridt, der var sket i forbindelse med kontrol med dyr fra ikke-EU-lande og de foranstaltninger, der blev truffet til bekæmpelse af mund- og klovesyge samt klassisk svinepest.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 26. juli 1990. EU-landene skulle indarbejde det i national lovgivning inden den 1. juli 1992 med undtagelse af bestemmelserne i artikel 10 (om udbrud af sygdomme), som skulle indarbejdes inden den 26. september 1990.

VIGTIGE BEGREBER

Veterinærkontrol: fysisk kontrol (og/eller administrativ formalitet) af dyr eller produkter med henblik på direkte eller indirekte beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed.
Zooteknisk kontrol: fysisk og/eller administrativ formalitet vedrørende dyr, der er omfattet af den zootekniske lovgivning, og som direkte eller indirekte tager sigte på at forbedre dyreracerne.
Reproduktionsmateriale: sæd, oocytter eller embryoner bestemt til kunstig reproduktion.
Zoonose: sygdom, som kan overføres til mennesker fra dyr.
Epizootisk sygdom: sygdom, som påvirker et stort antal dyr inden for kort tid.

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29-41)

Efterfølgende ændringer af direktiv 90/425/EØF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1-142)

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 66-143)

Kommissionens beslutning 2003/623/EF af 19. august 2003 om udvikling af et integreret veterinærinformationssystem (Traces) (EUT L 216 af 28.8.2003, s. 58-59)

Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9-30)

Se den konsoliderede udgave.

Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56-68)

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 05.02.2018