Den europæiske pagt om indvandring og asyl

Pagten danner grundlag for indvandrings- og asylpolitikker i Den Europæiske Union (EU) i en ånd af fælles ansvar og solidaritet mellem medlemsstaterne og et fornyet partnerskab med tredjelande.

DOKUMENT

Europæisk pagt om indvandring og asyl af 24. september 2008 (ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

RESUMÉ

EU-landene har i mange år arbejdet på at harmonisere deres indvandrings- og asylpolitikker. Der er allerede gjort væsentlige fremskridt på flere områder, særligt inden for rammerne af Tammerforsprogrammet, Haagprogrammet og isærStockholmprogrammet.

Overordnet set søger pagten at:

VIGTIGSTE RESULTATER

Asyl

Der er opnået betydelige fremskridt siden 2008 inden for indvandring, asyl og grænseforvaltning. Et nøgleresultat i denne sammenhæng var vedtagelsen af det fuldførte fælles europæiske asylsystem (CEAS), som fastsætter fælles standarder og styrker samarbejdet for at sikre ligebehandling af asylansøgere i et åbent og retfærdigt system i hele den Europæiske Union (EU).

Der er også opnået vigtige ændringer i grænseforvaltningen, især hvad angår styrkelse af forvaltningen af Schengensystemet, oprettelsen af et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur) til forebyggelse af grænseoverskridende kriminalitet samt Frontexagenturets nye opgaver og ressourcer.

Der er også sket fremskridt inden for tilbagesendelsespolitik ved hjælp af medlemsstaternes bedste praksis, operativt samarbejde i EU og i kampen mod udnyttelse af indvandrere.

Vedrørende partnerskab med tredjelande er en dialog i gang, især i forbindelse med den samlede migrationsstrategi og konklusionen af bilaterale aftaler med landene i det sydlige Middelhavsområde og landene i det østlige partnerskab med henblik på at tage fat på de grundlæggende årsager til ulovlig og tvungen migration.

Lovlig migration

Der er vedtaget flere vigtige retsakter på området for lovlig migration, såsom direktivet om en kombineret tilladelse, som tillader tredjelandsstatsborgere at bo og arbejde i EU med en enkelt tilladelse, og EU’s direktiv om det blå kort, som sikrer deres bevægelighed. Andre love er blevet vedtaget for at lette adgangen til EU, ikke kun for studerende og forskere fra tredjelande, men også for sæsonarbejdere, ledere og specialister fra tredjelande i tilfælde af en virksomheds interne udstationering, eller udstationerede arbejdstagere fra tredjelande inden for rammerne af bestemmelsen i tjenesteydelsesdirektivet.

Nu gennemfører alle EU-lande også loven om sanktioner mod arbejdsgivere, der anvender illegal arbejdskraft.

NÆSTE TRIN

Det er nu nødvendigt med en målrettet indsat til forebyggelse af, at migranter mister livet i forsøget på at nå Europas kyster. Der er også brug for en styrket indsats mod organiseret kriminalitet samt til fremme af integration.

I perioden 2014-2020 bliver indsatsen på dette område finansieret af to nye fonde:

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Femte årsrapport om indvandring og asyl (2013) (COM(2014) 288 final - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Den fjerde årsrapport om indvandring og asyl (2012) (COM(2013) 422 final - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - 3. årsrapport om indvandring og asyl (2011) [COM(2012) 250 final - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Årsrapport om indvandring og asyl (2010) [KOM(2011) 291 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Første årlige rapport om indvandring og asyl (2009) (KOM(2010) 214 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Opfølgningsmetode til overvågning af gennemførelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl (KOM(2009) 266 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende).

Seneste ajourføring: 11.09.2014