Mål 3
Den økonomiske og sociale samhørighed er det vigtigste mål for Den Europæiske Unions regionalpolitik. Udgangspunktet for denne politik er den finansielle solidaritet, som bevirker, at over 35% af EU-budgettet (213 mia. EUR i perioden 2000-2006 samt godkendelse af 21,74 mia. EUR til de ti nye medlemsstater) overføres til de dårligst stillede regioner. På denne måde vil EU-regioner med udviklingsefterslæb, regioner under omstilling og regioner præget af særlige geografiske, økonomiske og sociale forhold være bedre rustet til at klare problemerne og få fuldt udbytte af det det indre markeds muligheder.
Muligheden for at opnå støtte via Den Europæiske Unions regionalpolitik afhænger af regionernes udviklingsstadium og arten af de pågældende problemer. Ifølge strukturfondsbestemmelserne for perioden 2000-2006 fastsættes der især 3 prioriterede mål:
I det følgende gennemgås udelukkende mål 3, da de øvrige mål gennemgås i andre særskilte dokumenter.
GEOGRAFISK BETINGET STØTTEBERETTIGELSE
Efter strukturfondsreformen (es de en fr) i forbindelse med Agenda 2000 (es de fr) skal strukturforanstaltningerne koncentreres om de vigtigste udviklingsproblemer. Det nye mål 3 under strukturfondene for perioden 2000-2006 er derfor resultatet af en sammenlægning af de tidligere mål 3 (bekæmpelse af langtidsledighed og fremme af den erhvervsmæssige integrering af unge og af personer, der er udsat for udelukkelse fra arbejdsmarkedet) og mål 4 (lettelse af arbejdstagernes tilpasning til de industrielle ændringer og udviklingen i produktionssystemerne). Dette mål er således rammen for alle de foranstaltninger, der træffes på grundlag af Amsterdam-traktatens nye afsnit om beskæftigelse og i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi (es de en fr).
Mål 3 samler alle de foranstaltninger, der har til formål at udvikle de menneskelige ressourcer. Det tager sigte på at modernisere de forskellige erhvervsuddannelsespolitikker og -systemer og på at fremme beskæftigelsen.
Det er alle regioner uden for mål 1, der er støtteberettigede under mål 3. For de regioner, der er støtteberettigede under mål 1, er foranstaltningerne til fremme af erhvervsuddannelse og beskæftigelse nemlig allerede omfattet af udviklingsprogrammerne, som i denne forbindelse modtager støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF).
PROGRAMMERINGSDOKUMENTER
Programmeringen er et af de vigtige punkter i gennemførelsen af EU's regionalpolitik. Indledningsvis forelægger medlemsstaterne Kommissionen deres udviklingsplaner, som skal indeholde en præcis beskrivelse af landets økonomiske og sociale situation, opdelt efter region, en beskrivelse af den strategi, der vil være bedst egnet til at nå de fastsatte udviklingsmål, og oplysninger om, hvordan støtten fra strukturfondene skal udformes og anvendes.
De planer, der forelægges for mål 3, omfatter for medlemsstatens område finansieringen uden for de regioner, der er omfattet af mål 1. De er for hele det nationale område en referenceramme for udviklingen af de menneskelige ressourcer.
Medlemsstaterne forelægger derefter programmeringsdokumenter for Kommissionen. Disse dokumenter, der dækker hele perioden 2000-2006, indeholder også Kommissionens generelle retningslinjer. De kan være i form af:
I forbindelse med gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi vedtager medlemsstaterne i øvrigt hvert år retningslinjer for beskæftigelsen, som fastlægger prioriteter og klare mål for det kommende år, hvad angår politikken for fremme af beskæftigelsen. Hver medlemsstat gennemfører disse retningslinjer i deres nationale beskæftigelsespolitik ved hjælp af nationale handlingsplaner (DE, EN, FR). Efterfølgende foretager Kommissionen og medlemsstaterne en kontrol og en årlig evaluering af disse nationale politikker.
FINANSIELLE BESTEMMELSER
Finansielle midler
For perioden 2000-2006 er der afsat 195 mia. EUR (forpligtelser i 1999-priser) til strukturfondene, hvortil kommer 14,15 mia. EUR til de ti nye medlemsstater. Til mål 3 er der for de syv år afsat 24,05 mia. EUR (12,3 % af det samlede beløb) til EU-15-landene og for perioden 1. maj 2004 - 31. december 2006 afsat 0,11 mia. EUR til de nye medlemsstater (0,79 % af det samlede beløb); disse beløb skal udelukkende afholdes af ESF.
Ved Kommissionens beslutning 1999/505/EF [K(1999)1774 - De Europæiske Fællesskabers Tidende L 194 af 27.7.1999] og akten vedrørende de ti nye medlemsstaters tiltrædelse af EU er der fastsat en vejledende fordeling på de enkelte medlemsstater af forpligtelsesbevillingerne til strukturfondenes mål 3. For perioden 2000-2006 er der fastsat følgende fordeling:
Medlemsstat |
Mål 3(mio. EUR) |
Tyskland |
4 581 |
Østrig |
528 |
Belgien |
737 |
Danmark |
365 |
Spanien |
2 140 |
Finland |
403 |
Frankrig |
4 540 |
Italien |
3 744 |
Luxembourg |
38 |
Nederlandene |
1 686 |
Det Forenede Kongerige |
4 568 |
Sverige |
720 |
EU-15 |
24 050 |
Tjekkiet |
52,2 |
Cypern |
19,5 |
Slovakiet |
39,9 |
De øvrige medlemsstater deltager ikke i mål 3 i perioden 2000 - 2006, da hele disse medlemsstaters område er støtteberettiget under mål 1.
Fondenes deltagelse
For strukturfondenes deltagelse i mål 3 gælder som hovedregel følgende lofter: højst 50 % af de støtteberettigede udgifter og mindst 25 % af de støtteberettigede offentlige udgifter. Da det kun er ESF, der deltager i finansieringen af mål 3, kan medfinansieringssatsen være højere i de områder, der er omfattet af mål 2, end i de øvrige områder.
Seneste ajourføring: 01.08.2005