Traces-system

 

RESUMÉ AF:

Beslutning 2003/623/EF om udvikling af et integreret veterinærinformationssystem (Traces)

HVAD ER FORMÅLET MED BESLUTNINGEN?

Med beslutningen oprettes Traces, som er én central database for overvågning af flytning og transport af dyr og animalske produkter samt økologiske produkter, fiskevarer, plante- og plantebeskyttelsesmidler og træ inden for EU og i forbindelse med indførsel fra tredjelande.

HOVEDPUNKTER

De vigtigste fordele ved Traces er:

Målsætninger

Målet med Traces-systemet er at:

Drift

Producenter og virksomheder kan blive oprettet i Traces, hvis de er registreret hos de relevante kompetente myndigheder. Hvis de ønsker at transportere dyr eller animalske produkter, skal de udfylde en elektronisk standardformular og angive alle relevante oplysninger om dyrene eller det animalske produkt, destinationen og eventuelle stop på turen.

I forbindelse med handel inden for EU med dyr eller animalske produkter fremsendes oplysningerne til den kompetente myndighed i EU-oprindelseslandet. Efter at have gennemgået formularen kan myndigheden afvise eller godkende transporten. Hvis det er relevant, udstedes et sundhedscertifikat og en ruteplan vedrørende dyrenes velfærd på de officielle sprog i EU-oprindelseslandet og -bestemmelseslandet. Den private operatør må kun gennemføre transporten, hvis de har fået godkendelse.

I forbindelse med import eller transit af dyr eller animalske produkter fra lande uden for EU er den embedsmand ved grænseovergangsstederne, der kontrollerer dyrene eller produkterne og importdokumenterne, ansvarlig for at indtaste de relevante oplysninger i Traces-databasen, herunder beslutningen om, hvorvidt adgang til EU skal godkendes eller nægtes, samt for at udstede et fælles veterinærdokument til brug ved indførsel.

Alle disse oplysninger sendes til den veterinære myndighed i EU-bestemmelseslandet, til den centrale veterinærmyndighed i transitlandet eller transitlandene og til alle relevante kontrolsteder. Man kan derefter søge i oplysningerne i forbindelse med de kontroller, der udføres på ruten og/eller ved destinationen. De virksomheder, der er registreret i databasen, kan også søge i oplysningerne. Systemet er gratis tilgængeligt for brugerne.

I henhold til forordning (EU) 2017/625 om offentlig kontrol i agrofødevarekæden skal Traces-systemet integreres i EU’s informationsstyringssystem for offentlig kontrol (kendt som IMSOC). Fra den 14. december 2019 og frem vil retsgrundlaget for Traces-systemet være forordning (EU) 2017/625.

HVORNÅR GÆLDER AFGØRELSEN FRA?

Den trådte i kraft den 19. august 2003.

BAGGRUND

Traces-systemet erstattede adskillige tidligere separate systemer med ét system for at undgå overlapning, hvilket betød, at overvågningen af flytning af dyr blev forenklet og mere effektiv. Europa-Kommissionen er ansvarlig for at kontrollere, udvikle og vedligeholde Traces-systemet.

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Kommissionens beslutning 2003/623/EF af 19. august 2003 om udvikling af et integreret veterinærinformationssystem (Traces) (EUT L 216 af 28.8.2003, s. 58-59)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1-142)

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) 2017/625 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1-208)

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1235/2008 af 8. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår ordninger for import af økologiske produkter fra tredjelande (EUT L 334 af 12.12.2008, s. 25-52)

Se den konsoliderede udgave.

Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1-84)

Se den konsoliderede udgave.

Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1-6)

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 27.04.2018