Det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS)
RESUMÉ AF:
HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?
Den nedsætter det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS). Dette system foreskriver retsregler med henblik på at forbedre nyttigheden af løbende dataindsamlinger for så vidt angår aktualitet, dækning og sammenlignelighed.
HOVEDPUNKTER
Forordningen fastlægger et europæisk system af integrerede statistikker for social beskyttelse kaldet ESSPROS. Den omhandler:
De statistikker, der vedrører basissystemet i ESSPROS, omfatter de finansielle strømme af udgifter og indtægter inden for social beskyttelse (kvantitative og kvalitative). De vedrører de forskellige sociale beskyttelsesordninger.
Ud over data til basissystemet indberettes data til moduler vedrørende yderligere statistiske oplysninger om særlige aspekter af social beskyttelse.
Anvendelsesområde
ESSPROS omfatter statistik vedrørende de finansielle strømme af udgifter og indtægter inden for social beskyttelse.
Data indsamles fra 2008 som referenceperiode.
Modul om pensionsmodtagere
Der blev i basissystemet indført et modul om pensionsmodtagere fra 2008 som referenceperiode.
Yderligere moduler
Med henblik på indførelse af et modul om netto sociale ydelser* skulle alle medlemsstater inden udgangen af 2008 foretage en pilotdataindsamling for 2005.
På grundlag af en sammenfatning af resultaterne af denne nationale pilotdataindsamling skulle der træffes beslutning om at indføre dette modul og iværksætte komplet dataindsamling, men ikke før 2010.
Datakilder
Statistikkerne skal baseres på registre og andre administrative kilder, undersøgelser og skøn i det omfang, de er tilgængelige i EU-landene, og i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.
Gennemførelsesforanstaltninger
Europa-Kommissionen har vedtaget specifikke bestemmelser med henblik på gennemførelsen af ESSPROS-forordningen. Disse vedrører:
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Det trådte i kraft den 20. maj 2007.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
VIGTIGE BEGREBER
Netto sociale ydelser tager hensyn til værdien af disse ydelser, efter at eventuelle skatter og bidrag til sociale ordninger er betalt af modtageren.
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 458/2007 af 25. april 2007 om det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS) (EUT L 113 af 30.4.2007, s. 3-8).
TILHØRENDE DOKUMENTER
Kommissionens forordning (EU) nr. 263/2011 af 17. marts 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 458/2007 om det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS), for så vidt angår iværksættelsen af en komplet dataindsamling til ESSPROS-modulet om netto sociale ydelser (EUT L 71 af 18.3.2011, s. 4-8).
Kommissionens forordning (EU) nr. 110/2011 af 8. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 458/2007 om det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS), for så vidt angår et passende indberetningsformat, de resultater, der skal indberettes, og kriterierne for kvalitetsmåling i forbindelse med ESSPROS-modulet om netto sociale ydelser (EUT L 34 af 9.2.2011, s. 29-32).
Kommissionens forordning (EF) nr. 10/2008 af 8. januar 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 458/2007 om det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS), for så vidt angår definitionerne, de detaljerede klassificeringer og ajourføringen af reglerne for formidling i forbindelse med basissystemet i ESSPROS og modulet om pensionsmodtagere (EUT L 5 af 9.1.2008, s. 3-12).
Kommissionens forordning (EF) nr. 1322/2007 af 12. november 2007 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 458/2007 om det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS), for så vidt angår et passende indberetningsformat, de resultater, der skal indberettes, og kriterierne for måling af kvaliteten i forbindelse med basissystemet i ESSPROSS og modulet om pensionsmodtagere (EUT L 294 af 13.11.2007, s. 5-10).
seneste ajourføring 19.04.2018