Kompetencefordelingen i Den Europæiske Union

 

RESUMÉ

EU har kun de kompetencer, som den er tildelt gennem traktaterne (princippet om kompetencetildeling). Ifølge dette princip kan EU kun agere inden for rammerne af de kompetencer, som EU-landene har tildelt den i traktaterne med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat heri. De kompetencer, der ikke er tildelt EU i traktaterne, forbliver hos EU-landene. Lissabontraktaten fastlægger kompetencefordelingen mellem EU og EU-landene. Disse kompetencer inddeles i tre hovedkategorier:

Tre overordnede kompetencetyper

Særlige kompetencer

EU træffer foranstaltninger, der skal sikre, at EU-landene samordner deres politikker på det økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige område på EU-plan.

EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er kendetegnet ved særlige institutionelle egenskaber såsom Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets begrænsede deltagelse i beslutningsprocessen og udelukkelse af lovgivningsaktiviteter. Politikken fastlægges og gennemføres af Det Europæiske Råd (bestående af EU-landenes stats- og regeringschefer) og Rådet (bestående af en repræsentant på ministerplan fra hvert EU-land). Formanden for Det Europæiske Råd og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik repræsenterer EU inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Udøvelse af kompetencer

Udøvelsen af EU’s kompetencer er underlagt to grundlæggende principper, der er fastlagt i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union:

seneste ajourføring 26.01.2016