Europa-Parlamentet

RESUMÉ AF:

HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKLERNE I EU-TRAKTATERNE, AKTEN OG AFGØRELSEN?

Artikel 14 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 223-234 i traktaten om EU’s funktionsmåde (TEUF) fastsætter Europa-Parlamentets rolle, sammensætning og funktionsmåde (i det følgende Parlamentet).
Valglovgivningen, der går tilbage til 1976, og som er blevet ændret flere gange (navnlig i tråd med ændringerne af EU-traktaterne og nye medlemsstaters tiltrædelse af EU), fastsætter reglerne for almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet (MEP’er).
Afgørelse (EU, Euratom) 2018/994 (endnu ikke i kraft) ajourfører valglovgivningen fra 1976 og tilstræber at:
- tilskynde til borgernes deltagelse
- styrke valgets europæiske dimension
- tilpasse spærregrænserne og
- forbedre valgets afvikling, navnlig ved at tillade alternative afstemningsmetoder og strømline samarbejdet mellem de nationale myndigheder.

HOVEDPUNKTER

Parlamentet er den eneste institution i Den Europæiske Union (EU), der vælges direkte af og for EU-borgerne. Det repræsenterer derfor næsten 450 millioner EU-borgere og er på den måde et udtryk for demokratisk magt. Dets hovedsæde ligger i Strasbourg i Frankrig. MEP’er vælges for en periode på fem år ved direkte valg (siden 1979) gennem en fri og hemmelig afstemning. Der er et fast antal medlemmer fra hver medlemsstat. Parlamentet, som det kaldes i dag, er resultatet af en fusion af de tre forsamlinger Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab (fusionstraktaten fra 1965 — se resumé).

Beføjelser

Parlamentets beføjelser har udviklet sig gennem gentagne revisioner af EU-traktaterne. Disse omfatter:

Beføjelse til at træffe beslutninger (beslutningsbeføjelse):
- udøvelse af lovgivende beføjelse sammen med Rådet på de fleste af EU’s kompetenceområder
- ret til at anmode Europa-Kommissionen om at fremsætte et lovforslag (artikel 225 i TEUF)
- fastsættelse af EU’s budget sammen med Rådet
- EU’s optræden udadtil (EU’s beslutninger om at indgå eksterne aftaler), der kræver enten Parlamentets godkendelse eller høring af Parlamentet.
Politisk kontrol med EU’s udøvende instanser (Rådet og Kommissionen), især ved at sikre politisk kontrol over Kommissionen (via et mistillidsvotum) eller gennem skriftlige og mundtlige forespørgsler til Rådet. Parlamentet kan også udøve kontrol over andre EU-institutioner, såsom Den Europæiske Centralbank (artikel 284 i TEUF).
Udnævnelsesbeføjelse ved deltagelse i udpegelsen af kommissærerne, medlemmer af Revisionsretten og Ombudsmanden.

Kompetencer

Lovgivning

I henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (artikel 294 i TEUF) er Parlamentet ligestillet med Rådet. Denne procedure anvendes på størstedelen af politikområderne, herunder:
- transport
- miljø
- landbrug
- energisikkerhed
- immigration
- retsvæsen
- folkesundhed.
Parlamentet intervenerer også med hensyn til retsakter vedtaget under særlige lovgivningsprocedurer ved at afgive udtalelse (høringsprocedure) eller godkendelse (godkendelsesprocedure).
Parlamentets godkendelse er påkrævet for en række aftaletyper med ikke-EU-lande eller internationale organisationer, såsom associeringsaftaler og aftaler på områder, som er omfattet af almindelig lovgivningsprocedure (for eksempel handelsaftaler). Parlamentet skal også høres i forbindelse med alle andre typer af internationale aftaler (artikel 218 i TEUF).

Budget

Parlamentet arbejder på samme vilkår som Rådet under hele proceduren for vedtagelsen af EU’s årlige budget. Budgetproceduren består af en behandling i Parlamentet og i Rådet og ellers indkaldes et forligsudvalg for at nå til enighed om et fælles udkast (artikel 314 i TEUF).

Tilsyn med den udøvende magt

Parlamentet kan udføre en række kontroller af Kommissionen, EU’s udøvende magt:

Kommissionens formand vælges på baggrund af et forslag fra Det Europæiske Råd, og resultatet af Europa-Parlamentsvalget skal tages med i overvejelserne
Indsættelsen af Kommissionen afhænger af Parlamentets godkendelse — denne godkendelse omfatter også udpegelsen af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som samtidig er næstformand for Europa-Kommissionen
Parlamentet kan tvinge Kommissionen til at træde tilbage via et mistillidsvotum.

Traktatrevision

Parlamentets initiativret betyder, at det kan fremlægge forslag om revision af traktaterne (artikel 48 i TEU).
Det deltager i det konvent, der undersøger de udkast, som forelægges en standardrevisionsprocedure af traktaterne.
Parlamentet skal høres i forbindelse med traktatændringerne inden for den forenklende revisionsprocedure.

Valgregler

EU’s valglovgivning fra 1976 er baseret på fælles EU-principper, men anerkender også betydningen af nationale regler inden for valgprocedurer.

EU-medlemsstaterne skal anvende en ordning for forholdstalsvalg, men kan vælge at benytte listevalg eller en metode med overførsel af overskydende stemmer.
Valg er almindelige, direkte, frie og hemmelige. Det er kun tilladt at stemme en gang ved et givet valg til Parlamentet.
Hver EU-medlemsstat kan angive et loft for kandidaternes kampagneudgifter.
Medlemsstaterne kan etablere valgkredse eller beslutte, hvordan de underinddeler valgområdet under forudsætning af fastholdelse af forholdstalsvalg. De kan også fastsætte spærregrænser for tildelingen af pladser på højst 5 %.
MEP’er stemmer individuelt og personligt. De er ikke bundet af pålæg og kan ikke modtage bundet mandat.
MEP’erne har siden valget i 2004 ikke samtidig måttet være medlem af deres nationale parlament (bortset fra midlertidige undtagelser, der nu er udløbet, for Det Forenede Kongerige og Irland). Erhvervet som MEP er også uforeneligt med medlemskab af en medlemsstats regering, medlemskab af Kommissionen, dommer vedDen Europæiske Unions Domstol, medlemskab af Den Europæiske Centralbanks eller Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse, medlemskab af Revisionsretten, medlemskab af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg eller Regionsudvalget eller Ombudsmanden.
Medlemsstaterne har deres egne procedurer for at besætte et mandat, når det bliver ledigt som følge af fratrædelse, dødsfald eller tilbagetrækning af mandatet.

Med afgørelse (EU, Euratom) 2018/994 indføres følgende ændringer, når hver medlemsstat har godkendt afgørelsen i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser:

de medlemsstater, der anvender listevalg, fastsætter en spærregrænse på mellem 2 % og 5 % af de gyldige afgivne stemmer for tildeling af pladser til valgkredse, som omfatter mere end 35 pladser
der vil være en minimumsfrist til udarbejdelse af valglister på mindst tre uger før den dato, der er fastsat af den relevante medlemsstat til afholdelse af valg til Parlamentet
medlemsstaterne kan tillade, at der på stemmesedlerne angives navnet på eller logoet for det europæiske politiske parti, som det pågældende nationale politiske parti eller den pågældende individuelle kandidat er tilknyttet
mulighed for indførelse af elektronisk stemmeafgivning og brevstemmeafgivning samt for at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at give de af deres borgere, der bor i tredjelande, mulighed for at stemme ved valg til Parlamentet
sanktioner for dobbelt stemmeafgivning
udpegning af en kontaktmyndighed i hver medlemsstat, der er ansvarlig for at udveksle oplysninger om vælgere og kandidater med sine modparter i de øvrige medlemsstater.

Sammensætning

Tildelingen af pladser mellem medlemsstaterne afhænger af en række faktorer:

fastholdelse af et tilfredsstillende forhold mellem de pladser, der tildeles medlemsstaterne og deres indbyggertal
mulighed for, at Parlamentet overvejer vigtige politiske spørgsmål, selv for mindre befolkede medlemsstater
det samlede antal MEP’er må ikke overstige en vis grænse, således at Parlamentets arbejde ikke påvirkes.

På Parlamentets initiativ og med dets godkendelse vedtager Det Europæiske Råd en afgørelse, der fastlægger Parlamentets sammensætning (artikel 14, stk. 2, i TEU). Traktaterne fastsætter de grundlæggende bestemmelser for dets sammensætning:

Parlamentet sammensættes af repræsentanter for EU-borgerne
det højeste antal MEP’er er 750 plus Parlamentets formand
det mindste antal pladser pr. medlemsstat er seks
det største antal pladser pr. medlemsstat er 96
tildelingen af pladser er baseret på princippet om »degressiv proportionalitet«, hvilket betyder, at jo flere indbyggere en medlemsstat har, jo flere MEP’er har den — hvert parlamentsmedlem fra en større medlemsstat repræsenterer dog proportionelt set flere borgere, end det er tilfældet for en mindre medlemsstat.

OVERSIGT

Traktat	Artikler	Emne
Traktaten om Den Europæiske Union (TEU)	14	Parlamentets rolle og sammensætning
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)	223, 224, 225, 226, 227, 228, 229, 230, 231, 232, 233, 234	Europa-Parlamentets funktionsmåde

BAGGRUND

Siden den 31. januar 2020, da Det Forenede Kongerige officielt forlod Den Europæiske Union (Brexit), har der været 705 MEP’er, en reduktion på 46 i forhold til det tidligere antal.

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Union — afsnit III — Bestemmelser om institutionerne — artikel 14 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 22-23).

Den konsoliderede udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 1-388).

Akt om almindelige direkte valg af repræsentanterne i forsamlingen (EUT L 278 af 8.10.1976, s. 5-11).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2018/994 af 13. juli 2018 om ændring af akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet knyttet til Rådets afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom af 20. september 1976 (EUT L 178 af 16.7.2018, s. 1-3).

Afgørelse 76/787/EKSF, EØF, Euratom truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedrørende akten om almindelige valg af repræsentant i forsamlingen (EUT L 278 af 8.10.1976, s. 1-4).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Protokol (nr. 6) om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner og for visse af Unionens organer, kontorer, agenturer og tjenester (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 265).

Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2018/937 af 28. juni 2018 om Europa-Parlamentets sammensætning (EUT L 165I af 2.7.2018, s. 1-3).

seneste ajourføring 13.01.2021