Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget

 

RESUMÉ AF:

Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget

Beslutning 88/540/EØS om indgåelse af Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget

HVAD ER FORMÅLET MED KONVENTIONEN OG BESLUTNINGEN?

HOVEDPUNKTER

Som en almindelig forpligtelse skal parterne træffe passende foranstaltninger til at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod de skadelige virkninger, der kan tilskrives eller formodes at kunne tilskrives menneskelige aktiviteter, som ændrer eller formodes at kunne ændre ozonlaget. Navnlig skal parterne på grundlag af relevante videnskabelige og tekniske data:

Forskning og videnskabelige vurderinger vedrørende ozonlaget, der involverer parterne, enten direkte eller via internationale organer, skal have fokus på:

Endvidere skal parterne:

Parternes konference (hvor alle signatarlande er repræsenteret og har stemmeret):

Først når konventionen har været gældende i fire år, kan en part meddele, at den har til hensigt at udtræde af konventionen. Udtrædelsen træder i kraft et år senere.

HVORNÅR TRÅDTE KONVENTIONEN OG BESLUTNINGEN I KRAFT?

BAGGRUND

VIGTIGE BEGREBER

Ozonlag: atmosfærens ozonlag over friktionslaget.
Parterne: et land, der har ratificeret konventionen.

HOVEDDOKUMENTER

Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget (EFT L 297 af 31.10.1988, s. 10-20).

Rådets beslutning 88/540/EØF af 14. oktober 1988 om indgåelse af Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 297 af 31.10.1988, s. 8-9).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1-30).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1005/2009 er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Montreal-protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget - erklæring fra Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT L 297 af 31.10.1988, s. 21-28).

Rådets beslutning 82/795/EØF af 15. november 1982 om udbygning af forholdsreglerne mod chlorfluorcarboner i miljøet (EFT L 329 af 25.11.1982, s. 29-30).

Rådets beslutning 80/372/EØF af 26. marts 1980 om chlorfluorcarboner i miljøet (EFT L 90 af 3.4.1980, s. 45).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195-230).

seneste ajourføring 12.12.2019