Vedvarende energi

RESUMÉ AF:

Direktiv (EU) 2018/2001 fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det indfører et fælles system med henblik på at fremme energi fra vedvarende energikilder* på tværs af forskellige sektorer. Det:
- fastsætter konkret et bindende mål for Den Europæiske Union (EU) for andelen af vedvarende energi i energimikset i 2030
- regulerer konkret eget forbrug for første gang og
- indfører konkret fælles regler for brugen af vedvarende energi i elektricitet, opvarmning og køling samt transport i EU.
Det har til formål at øge anvendelsen af energi fra vedvarende kilder for at bekæmpe klimaændringer, beskytte miljøet og reducere EU’s energiafhængighed og at bidrage til EU’s teknologiske og industrielle førerposition og samtidig skabe beskæftigelse og vækst, herunder også i landdistrikterne og isolerede områder.

HOVEDPUNKTER

Vedvarende energi

Fremme af vedvarende energikilder er et af målene i EU’s energipolitik.
Den øgede anvendelse af energi fra vedvarende energikilder udgør et vigtigt element i den pakke af foranstaltninger, som er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne og efterkomme Parisaftalen fra 2015 og EU’s politikramme for klima og energi (2020-2030).
Ren energi for alle europæere-pakken fastsætter omfattende EU-regler om vedvarende energi, energieffektivitet og forvaltning.

2023 ændringer

EU har opdateret sine energiregler som en del af den europæiske grønne aftale og dens »fit for 55«-pakke, som har til formål at sikre, at disse regler er i overensstemmelse med dets klimaneutralitetsmål for 2050 og med dets mål om at reducere nettodrivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 sammenlignet med 1990-niveauer.
Disse regler er også blevet ændret for at implementere REPowerEU-planen, som har til formål at reducere EU’s afhængighed af russisk olie og gas.
Direktivet er ændret ved direktiv (EU) 2023/2413.

Direktivet omfatter:

regler vedrørende omkostningseffektiv og markedsbaseret finansiel støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder
beskyttelse af støtteordninger mod ændringer, der bringer eksisterende projekter i fare
samarbejdsmekanismer mellem EU’s medlemsstater og mellem EU’s medlemsstater og tredjelande
regler, der bidrager til at elektriske køretøjer og batterier giver fleksibilitet i vores energisystem ved at tilføre vedvarende elektricitet til nettet, når det er nødvendigt
regler, der giver forbrugerne mulighed for at producere deres egen elektricitet, individuelt eller som en del af VE-fællesskaber, uden uberettigede begrænsninger
fremskyndede godkendelsesprocedurer for vedvarende energiprojekter
skærpede krav til at understøtte og bruge biomasse til energi, for at mindske risikoen for ikkebæredygtig produktion af bioenergi.

Mål

Et bindende overordnet mål på 42,5 % inden 2030 for andelen af vedvarende energi i EU’s samlede energiforbrug med yderligere vejledende 2,5 % øgning for at nå et mål på 45 %.
For transportsektoren kan medlemsstaterne vælge mellem:
- et bindende mål om 14,5 % reduktion af drivhusgasintensiteten i transport fra brugen af vedvarende energi inden 2030, eller
- en bindende andel på mindst 29 % vedvarende energi inden for det endelige energiforbrug i transportsektoren inden 2030.
For industrisektoren:
- en vejledende årlig gennemsnitlig øgning i brugen af vedvarende energi på 1,6 %
- 42 % af den brint, der bruges i industrien, kommer fra vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse i 2030 og 60 % i 2035.
For byggesektoren og varme- og kølesektoren:
- et vejledende mål om en andel på mindst 49 % vedvarende energi i bygninger i 2030
- en gradvis øgning i målet for vedvarende energi til opvarmning og køling på 0,8 % om året på landsplan frem til 2026 og 1,1 % fra 2026 til 2030

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Flere delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter er blevet vedtaget af Europa-Kommissionen.
Blandt andet delegeret forordning (EU) 2021/2003, der opretter EU’s platform for udvikling af vedvarende energi, som har til formål at støtte de medlemsstater, der er interesserede i samarbejdsmekanismer om vedvarende energi og, især, statistiske overførsler.

HVORNÅR GÆLDER REGLERNE FRA?

Direktiv (EU) 2018/2001 skulle være indarbejdet i national lovgivning inden den 30. juni 2021.
De fleste af reglerne, der blev indført ved ændring af direktiv (EU) 2023/24135, skal være gennemført inden den 21. maj 2025, selvom de fleste af reglerne vedrørende procedurerne for udstedelse af tilladelser skal være gennemført inden den 1. juli 2024.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Vedvarende energi (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Energi fra vedvarende energikilder. Energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

HOVEDDOKUMENTER

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82-209).

Efterfølgende ændringer til direktiv (EU) 2018/2001 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652 (EUT L, 2023/2413, 31.10.2023).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1184 af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (EUT L 157 af 20.6.2023, s. 11-19).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1185 af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 gennem fastsættelse af en minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel og præcisering af en metode til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendte kulstofbrændsler (EUT L 157 af 20.6.2023, s. 20-33).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1640 af 5. juni 2023 om metoden til at bestemme andelen af biobrændstoffer og biogas til transport, der er produceret af biomasse forarbejdet med fossile brændstoffer i en fælles proces (EUT L 205 af 18.8.2023, s. 1-6).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning) (EUT L 231 af 20.9.2023, s. 1-111).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/759 af 14. december 2021 om ændring af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår en metode til beregning af den mængde vedvarende energi, der anvendes til køling og fjernkøling (EUT L 139 af 18.5.2022, s. 1-12).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2003 af 6. august 2021 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/2001 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (EUT L 407 af 17.11.2021, s. 4-8).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807 af 13. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen (EUT L 133 af 21.5.2019, s. 1-7).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1-77).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EF om energieffektivitet (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210-230).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1-56).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EUT L 350 af 28.12.1998, s. 58-68).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 16.01.2024