Aftaler om gensidig anerkendelse

RESUMÉ AF:

Artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKEL 207 OG 218 I TEUF OG MED AFTALER OM GENSIDIG ANERKENDELSE?

Artikel 207 i TEUF fastlægger retsgrundlaget for EU’s handelspolitik og fastlægger de procedurer, der skal følges, når der træffes beslutninger vedrørende forskellige aspekter vedrørende handel.

Artikel 218 i TEUF fastlægger EU’s bestemmelser for at føre forhandlinger med tredjeparter. Den finder anvendelse på forhandlinger mellem EU og et eller flere ikke-EU-lande eller internationale organisationer.

Artiklerne fastlægger det retsgrundlag, hvorpå Europa-Kommissionen, efter modtagelse af Rådets forhandlingsdirektiver, forhandler internationale handelsaftaler.

Aftaler om gensidig anerkendelse* har til formål at fremme varehandel mellem EU og ikke-EU-lande ved at fjerne tekniske hindringer via lettere adgang til overensstemmelsesvurderinger. I henhold til de bilaterale aftaler mellem regeringerne accepterer det importerende land resultaterne af overensstemmelsesvurderinger*, der udføres af det eksporterende lands udpegede overensstemmelsesvurderingsorgan for specifikke industriprodukter for at overholde den importerende parts krav.

HOVEDPUNKTER

Aftaler om gensidig anerkendelse:

gør det muligt for virksomheder i EU at få deres produkter testet og certificeret af udpegede overensstemmelsesvurderingsorganer i EU for at bekræfte, at de overholder den importerende parts krav, hvorefter de kan eksportere til ikke-EU-lande uden yderligere tests i importlandet; aftalerne giver de samme muligheder for virksomheder og udpegede overensstemmelsesvurderingsorganer uden for EU i forbindelse med deres eksport til EU-lande
fastsætter betingelser for gensidig accept af overensstemmelses-vurderingsresultater
omfatter en liste over godkendte laboratorier, kontrolorganer og en række overensstemmelsesvurderingsorganer*
nedsætter et blandet udvalg, som behandler sager, der måtte opstå i medfør af aftalerne.

EU har aftaler om gensidig anerkendelse med:

BAGGRUND

I deres resolution af 21. december 1989 vedtog EU-landene principperne i aftalerne om gensidig anerkendelse. Den 21. september 1992 gav de Kommissionen bemyndigelse til at forhandle aftaler om gensidige anerkendelse på vegne af EU med en række ikke-EU-lande.

For yderligere oplysninger henvises til:

Aftaler om gensidig anerkendelse (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

Aftale om gensidig anerkendelse: en international aftale, hvor to eller flere lande anerkender hinandens overensstemmelsesvurderinger.

Overensstemmelsesvurdering: en procedure, hvor et produkt, før det bringes på markedet, bliver testet, inspiceret og certificeret for at sikre, at det er i overensstemmelse med al relevant lovgivning.

Overensstemmelsesvurderingsorganer: organer, der vurderer, om et produkt opfylder de relevante lovkrav. Det kan være offentlige myndigheder, nationale standardiseringsinstitutter, brancheorganisationer, forbrugerorganisationer eller private eller offentlige virksomheder.

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — femte del: Unionens optræden udadtil — afsnit II: Den fælles handelspolitik — Artikel 207 (tidl. artikel 133 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 140-141).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — femte del: Unionens optræden udadtil — afsnit V: Internationale aftaler — Artikel 218 (tidl. artikel 300 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 144-146).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets resolution af 21. december 1989 om en global metode for overensstemmelsesvurdering (EFT C 10 af 16.1.1990, s. 1-2).

seneste ajourføring 07.12.2018