Europæisk kendelse til sikring af bankindeståender til grænseoverskridende gældsinddrivelse mellem EU-lande
RESUMÉ AF:
Forordning (EU) nr. 655/2014 — europæisk kendelse til sikring af bankindeståender
HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?
Den skal lette gældsinddrivelse på tværs af EU-lande på det civil- og handelsretlige område.
Den indfører en ny procedure, som gør det muligt for en retsinstans i et EU-land at indefryse midler på en debitors bankkonto i et andet EU-land.
HOVEDPUNKTER
Der fastlægges en europæisk procedure, hvorved en kreditor kan opnå en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender (kontosikringskendelse), der blokerer midler på debitors bankkonto eller -konti i andre EU-lande.
Anvendelsesområde
Kontosikringskendelsen kan benyttes af borgere og virksomheder:
-
i sager på tværs af EU-lande, dvs. hvor en konto på datoen for anvendelse af kontosikringskendelsen er oprettet i et andet EU-land end det, hvor kreditor er bosiddende, eller den ret, der er indgivet anmodning om kontosikringskendelse til, er baseret
-
som alternativ til nationale procedurer uden dog at træde i stedet herfor.
Den gælder for pengekrav på det civil- og handelsretlige område, dog ikke krav vedrørende:
-
skat, told eller forvaltningsanliggender samt social sikring
-
formueforholdet mellem ægtefæller eller parter i tilsvarende forhold samt arv og testamente
-
fordringer på en debitor, der er genstand for konkursbehandling, insolvensbehandling, retlige handlinger, akkord eller andre lignende sager.
Nogle typer særligt beskyttede bankkonti er ligeledes undtaget.
Kontosikringskendelsen er ikke tilgængelig for kreditorer eller bankkonti baseret i Danmark eller Det Forenede Kongerige (1).
Procedure for opnåelse af en kontosikringskendelse
-
Proceduren kan anvendes forud for anlæggelse af hovedsagen mod debitor, under retssagen eller efter en retsafgørelse, et retsforlig eller et officielt bekræftet dokument, der pålægger debitor at betale.
-
Den kompetente ret, der kan udstede en kontosikringskendelse, er normalt en ret, der har kompetence til at afgøre hovedsagen. Når debitor er en forbruger, har retten i det EU-land, hvor debitor er bosiddende, kompetence til at udstede en kontosikringskendelse vedrørende en forbrugeraftale.
-
I alle sager skal kreditor forelægge tilstrækkelig dokumentation for retten om, at der er en reel risiko, der begrunder behovet for at indefryse debitors konto. Hvis kreditor anmoder om en kontosikringskendelse, før der er truffet afgørelse i hovedsagen, skal der også fremlægges tilstrækkelig dokumention for, at kreditor sandsynligvis vil få medhold i sit krav mod debitor.
-
Der skal anvendes en særlig formular ved anmodning om en kontosikringskendelse, der indsendes med den tilhørende dokumentation.
-
Der er fastsat korte tidsfrister for afslutning af procedurens forskellige trin. De varierer afhængigt af, om kreditor allerede har opnået en retsafgørelse.
-
Kreditor har ret til at klage over et afslag på at udstede en kontosikringskendelse.
-
For at sikre overraskelseseffekten, og at kontosikringskendelsen fungerer som et nyttigt redskab, underrettes debitor ikke forud for gennemførelsen heraf.
-
Hvis en kreditor ikke kender debitors kontooplysninger, kan kreditor i særlige tilfælde anmode retten om at indhente kontooplysninger fra de udpegede myndigheder i fuldbyrdelseslandet i EU.
Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af kontosikringskendelsen
-
En kontosikringskendelse udstedt i et EU-land i overensstemmelse med denne forordning anerkendes og kan fuldbyrdes i et andet EU-land uden anvendelse af en særlig procedure eller afgørelse om eksigibilitet.
-
Banken er forpligtet til med anvendelse af en særlig formular at oplyse, om kontosikringskendelsen har ført til sikring af nogle af debitors midler.
-
Kreditor er forpligtet til at anmode om frigivelse af eventuelle sikrede midler, der overstiger det i kendelsen fastsatte beløb.
-
I henhold til lovgivningen i fuldbyrdelseslandet kan der ikke gøres udlæg i visse beløb, f.eks. beløb, der er nødvendige til at sikre debitors og dennes families livsgrundlag.
Beskyttelse af debitor
Da debitor ikke høres i forvejen, sikres debitor mod misbrug af kontosikringskendelsen på følgende måde:
-
retsmidler — herunder retten til at klage — til at bestride en kontosikringskendelse umiddelbart efter at debitor informeres om spærring af dennes konti
-
regler vedrørende sikkerhedsstillelse fra kreditor — for at sikre, at debitor kan modtage kompensation for enhver skade som følge af kontosikringskendelsen:
-
regler vedrørende kreditors hæftelse for enhver skade som påføres debitor som følge af en kontosikringskendelse på grund af kreditors culpøse adfærd.
Formularer
Der er i alt ni særlige formularer til brug i forbindelse med kontosikringskendelser. Indholdet fremgår af gennemførelsesforordning (EU) 2016/1823.
Generelle regler
-
Forordningen dækker desuden en række relaterede forhold, herunder om juridisk repræsentation, retsafgifter, udgifter afholdt af bankerne, gebyrer opkrævet af myndighederne, databeskyttelse og sprog, som dokumenterne er affattet på.
-
Forordningen har ingen indflydelse på anvendelsen af en række tilhørende retsakter, herunder forordning (EF) nr. 1393/2007 (om fremsendelse af dokumenter) og forordning (EF) nr. 1206/2001 (om bevisoptagelse).
HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?
Den trådte i kraft den 18. januar 2017 med undtagelse af artikel 50, der trådte i kraft den 18. juli 2016. Artikel 50 omhandler oplysninger, som EU-landene skal indsende, herunder de retter, der er udpeget som kompetente til at udstede en kontosikringskendelse (artikel 6, stk. 4), og de myndigheder, der er kompetente til at fuldbyrde en kontosikringskendelse.
BAGGRUND
Forordningen er udarbejdet på baggrund af en grønbog om større effektivitet i fuldbyrdelsen af retsafgørelser i Den Europæiske Union. I den har Europa-Kommissionen beskrevet, hvordan fragmenterede nationale regler vedrørende fuldbyrdelse påvirker gældsinddrivelsen negativt i EU. Det konstateres endvidere, at kreditorer, der søger at inddrive pengekrav i Europa, i praksis oftest foretager udlæg i debitors bankkonto, og at sådanne procedurer findes i de fleste EU-lande.
For yderligere oplysninger henvises til:
HOVEDDOKUMENT
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 655/2014 af 15. maj 2014 om indførelse af en procedure for en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 59-92)
TILHØRENDE DOKUMENTER
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1823 af 10. oktober 2016 om udarbejdelse af de formularer, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 655/2014 om indførelse af en procedure for en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område (EUT L 283 af 19.10.2016, s. 1-48)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 (EUT L 324 af 10.12.2007, s. 79-120)
Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1393/2007 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.
Grønbog om større effektivitet i fyldbyrdelsen af retsafgørelser i den Europæiske Union: udlæg i bankindeståender (KOM(2006) 618 endelig af 24.10.2006)
Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (EUT L 174 af 27.6.2001, s. 1-24)
Se den konsoliderede udgave.
seneste ajourføring 04.12.2017