Begrænsning af arbejdstagernes eksponering for risici på grund af elektromagnetiske felter (fra juli 2016)

Direktivet fastlægger minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af elektromagnetiske felter.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/35/EF af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) og om ophævelse af direktiv 2004/40/EF.

RESUMÉ

Retsakten er et særdirektiv i rammedirektivet 89/391/EØF. Det indfører foranstaltninger, der opfordrer til forbedringer af arbejdstageres sikkerhed og sundhed. Det erstatter et direktiv (2004/40/EF) fra 2004, der aldrig trådte i kraft på grund af problemer med gennemførelsen af bestemmelserne, navnligt i sundhedssektoren.

Anvendelsesområde

Direktivet indeholder tiltag til beskyttelse af arbejdstagere mod alle kendte kortsigtede direkte og indirekte sundhedsskadelige virkninger forårsaget af elektromagnetiske felter. Direktivet omhandler ikke de langsigtede virkninger. Fremkommer der imidlertid veldokumenteret videnskabeligt bevis om sådanne, overvejer Europa-Kommissionen, hvilken handling der anbefales.

Foranstaltningerne giver et minimumsbeskyttelsesniveau for arbejdstagere i EU, idet medlemslandene frit kan fastholde eller indføre strengere krav. De skal implementere direktivet i det nationale juridiske system senest den 1. juli 2016.

Definitioner

Lovgivningen dækker direkte biofysiske virkninger. Disse opstår i det menneskelige legeme som et direkte resultat af dets tilstedeværelse i et elektromagnetisk felt. De omfatter termiske virkninger, såsom vævsopvarming, og ikketermiske virkninger, såsom stimulering af muskler, nerver eller sanseorganer.

Under indirektevirkninger inkluderer direktivet dem, der forårsages af en genstands, såsom en pacemaker eller andre implantater, tilstedeværelse i et elektromagnetisk felt, og som kan medføre en sikkerheds- eller sundhedsfare.

Direktivet fastsætter nogle eksponeringsgrænseværdier ud fra biofysiske og biologiske overvejelser for at beskytte arbejdstagere mod sundhedsskadelige og sensoriske virkninger. Det indeholder også aktionsniveauer til at påvise, hvornår der skal træffes relevante beskyttelses- eller forebyggelsesforanstaltninger.

Arbejdsgivernes forpligtelser

Direktivet fastsætter flere forpligtelser for arbejdsgiverne. De skal sikre, at medarbejdernes eksponering for elektromagnetiske felter er inden for de grænser, der er fastsat i direktivet. Hvis de overskrides, skal arbejdsgiverne straks træffe forebyggende foranstaltninger. Der er dog undtagelsestilfælde, hvor grænserne må overskrides under visse meget strenge betingelser.

Arbejdsgiverne skal generelt sikre, at risici fra elektromagnetiske felter på arbejdspladsen fjernes eller begrænses så meget som muligt. Regelmæssige vurderinger af risiko og eksponering samt brugen af praktiske vejledninger kan bidrage til dette.

Hvis der påvises risici for arbejdstagernes sundhed, skal arbejdsgiverne have en handlingsplan med beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger. Den kan indeholde tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger, navnligt for særligt udsatte arbejdstagere.

Lovgivningen stiller også krav om helbredsovervågning for at forebygge eller på et tidligt tidspunkt diagnosticere eventuelle sundhedsskadelige virkninger. Hvis der påvises en eksponering, som overstiger eksponeringsgrænseværdierne, skal arbejdsgiverne sikre passende lægeundersøgelser eller individuel helbredsovervågning i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2013/35/EU

29.6.2013

1.7.2016

EUT L 179 af 29.6.2013, s. 1-21

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (De Europæiske Fællesskabers Tidende L 183 af 29.6.1989, s. 1-8).

16.10.2014