Tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Denne forordning, der er kendt som kapitalkravsforordningen (CRR), har til formål at styrke tilsynsmæssige krav til banker i Den Europæiske Union (EU). Dette gøres ved at kræve, at de har nok kapital, tabsabsorberende passiver og likvide aktiver til at sikre, at deres økonomi er forsvarlig. CRR kræver også, at bankerne offentliggør, hvordan de overholder de tilsynsmæssige krav.
Det overordnede mål er at gøre bankerne mere robuste og modstandsdygtige i perioder med økonomisk pres.

HOVEDPUNKTER

Forordning (EU) nr. 575/2013 opretter et enkelt sæt harmoniserede tilsynsregler, som bankerne i hele EU skal overholde. Dette »fælles regelsæt« har til formål at sikre ensartet anvendelse af globale standarder (Basel III) i alle EU’s medlemsstater.

Lovgivningen har været ændret flere gange i overensstemmelse med de ændrede internationale lovgivningsmæssige standarder, som er fastlagt i Baselkomitéen for Banktilsyn.

De primære innovationer i forordning (EU) nr. 575/2013 omfatter:

højere og bedre kapitalkrav. Bankerne skal have en samlet kapital, der svarer til mindst 8 % af deres aktiver målt i forhold til deres risici. For eksempel betragtes visse aktiver, såsom kontanter, som sikre har ikke et kapitalkrav. Øvrige aktiver — såsom lån til andre banker, virksomheder eller forbrugere — betragtes som mere risikable, og der er derfor et kapitalkrav. Jo flere risikable aktiver et institut har, desto mere kapital skal det have.
Likviditetsforanstaltninger. For at sikre at banker har tilstrækkelig likviditet, indfører forordningen to likviditetskrav:
- likviditetsdækningsgrad, som har til formål at sikre, at bankerne har tilstrækkelige likvide aktiver (f.eks. kontanter eller aktiver, som kan omsættes til kontanter hurtigt uden eller med kun et lille tab af værdi) på kort sigt
- krav vedrørende net stable funding, som har til formål at sikre, at bankerne ikke er for afhængige af kortsigtet finansiering af deres mellem- og langsigtede aktiver.
Begrænsning af gearing. Forordningen fastsætter en bindende gearingsgrad, som har til formål at begrænse bankerne i at finansiere for store dele af deres aktiviteter med gæld.

Ændringslovgivning

Ændringsforordning (EU) 2016/1014 forlængede perioden, i hvilken råvarehandlere er undtaget fra store eksponeringer og kapitalgrundlagskrav, som fastlagt i forordning (EU) nr. 575/2013 til 31. december 2020 eller den dato, eventuelle ændringer træder i kraft, alt efter hvad der kommer først.
Ændringsforordning (EU) 2017/2395 indførte overgangsordninger for at afbøde virkningerne af indførelsen af International Accounting Standards Board Reporting Standard 9 (IFRS 9)* på kapitalgrundlaget og for behandlingen af eksponeringer mod visse offentlige enheder, der er denomineret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som store eksponeringer. Den kræver, at banker, der anvender IFRS ved udarbejdelsen af deres regnskaber, skal anvende IFRS 9 fra den 1. januar 2018. Da dette kan føre til en pludselig markant stigning i nedskrivninger til forventede kredittab og dermed til et pludseligt fald i institutternes egentlige kernekapital* — giver forordningen institutter mulighed for at kunne indregne en del af de øgede nedskrivninger til forventede kredittab i sin egentlige kernekapital for en overgangsperiode på op til fem år til 31. december 2022.
Ændringsforordning (EU) 2017/2401 fastlægger reviderede kapitalkrav for positioner i en securitisering*. Den ændrer lovpligtige kapitalkrav for institutterne, som fungerer som indikatorer, sponsorer eller investorer i securitiseringstransaktioner for på dækkende vis at reflektere de særlige kendetegn for simple, gennemsigtige og standardiserede securitiseringer.
Ændringsforordning (EU) 2019/630 ændrer forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer. Den har til formål at forebygge en overdreven ophobning af misligholdte lån* i fremtiden uden tilstrækkelig dækning for tab på bankers balancesum. Den søger at sikre, at bankerne afsætter tilstrækkelige af egne indtægter, når nye lån bliver misligholdt. Forordningen fastsætter en »tilsynsmæssig bagstopperordning«, som gør det muligt for institutter at dække afholdte og forventede tab på nyudstedte lån op til fælles minimumsniveauer, når sådanne lån misligholdes. Hvis en bank ikke overholder de gældende krav til minimumsdækning, trækkes det fra eget kapitalgrundlag.
Ændringsforordning (EU) 2019/876 indførte ændringer med hensyn til gearingsgraden, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav.
Ændringsforordning (EU) 2019/2033 opretter et europæisk tilsynsmæssigt rammearbejde for investeringsselskaber. Tidligere var alle investeringsselskaber underlagt samme regler om kapital, likviditet og risikostyring som banker.
Ændringsforordning (EU) 2020/873 opretter nogle målrettede ændringer til forordning (EU) nr. 575/2013 som reaktion på covid-19-pandemien. Disse søger at oprette midlertidig fritagelse for kapitalkrav for at maksimere bankernes udlånsevne og absorbere pandemirelaterede tab, samtidig med at de opretholder deres modstandsdygtighed. Dette omfatter tilpasning af tidspunktet for gennemførsel af visse internationale regnskabsstandarder og midlertidig forlængelse af præferencebehandling til misligholdte lån, som drager fordel af statsgarantier som en del af foranstaltningerne til at afbøde pandemiens økonomiske påvirkning.
Ændringsforordning (EU) 2021/558 indfører ændringer for at øge den overordnede risikofølsomhed ved EU’s securitiseringsramme for at sikre, at anvendelse af securitisationer bliver mere økonomisk levedygtigt for institutter inden for en tilsynsmæssig ramme, som opretholder EU’s finansielle stabilitet.

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Forordning (EU) nr. 575/2013 giver Europa-Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter for at opnå fuld effekt af bankernes fælles regelsæt. Se en komplet liste over akterne her.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordning (EU) nr. 575/2013 trådte i kraft den 28. juni 2013.
Ændringsforordning (EU) 2016/1014 trådte i kraft den 19. juli 2016.
Ændringsforordning (EU) 2017/2395 trådte i kraft den 1. januar 2018.
Ændringsforordning (EU) 2017/2401 trådte i kraft den 1. januar 2019.
Ændringsforordning (EU) 2019/630 trådte i kraft den 26. april 2019.
Ændringsforordning (EU) 2019/876 trådte i kraft den 28. juni 2021, med visse undtagelser.
Ændringsforordning (EU) 2019/2033 trådte i kraft den 26. juni 2021.
Ændringsforordning (EU) 2020/873 trådte i kraft den 27. juni 2020.
Ændringsforordning (EU) 2021/558 træder i kraft den 10. april 2022.

BAGGRUND

Forordning (EU) nr. 575/2013 er en del af en lovgivningspakke, herunder et direktiv, som blev vedtaget for at gøre EU’s banksektor mere robust. Forordningen fastlægger tilsynskravene for finansieringsinstitutter, samtidig med at det ledsagende kapitalkravsdirektiv (direktiv 2013/36/EU) forvalter adgangen til indskudsvirksomhed.
For yderligere oplysninger henvises til:
- Tilsynsmæssige krav (Europa-Kommissionen).
- Forvaltning af risici for banker og finansieringsinstitutter (Europa-Kommissionen).

VIGTIGE BEGREBER

International Financial Reporting Standard 9 (IFRS 9). En standard, som har til formål at forbedre finansielle instrumenter ved hjælp af en mere fremadskuende model for at anerkende forventede kredittab på finansielle aktiver. Anvendelsen af IFRS 9 kan føre til pludselig stor stigning i forventede kredittab og følgelig til et pludseligt fald i institutternes egentlige kernekapital. Derfor indføres ordninger, som afbøder, at der opstår potentielle betydelige negative indvirkninger på egentlig kernekapital som følge af indregningen af forventede kredittab.

Egentlig kernekapital. En egentlig kernekapital, som udgør en banks kernekapital og omfatter almindelige aktier og overførte resultater.

Securitisering. En transaktion, som giver en långiver — ofte en bank — mulighed for at genfinansiere et sæt tilgodehavender/aktiver (f.eks. pantebreve, billån, forbrugerlån, kreditkort) ved at konvertere dem til værdipapirer, som andre kan investere i.

Misligholdte lån. Et lån anses normalt for misligholdt, når der er gået 90 dage eller mere, uden at låntager (en virksomhed eller person) betaler de skyldige beløb eller de aftalte renter, eller låntager ikke forventes at kunne betale lånet tilbage.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1-337).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338-436).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1-59).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 28.06.2023