Sikrere biler: sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 661/2009: typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Overordnet set kræver den, at alle reservedele og komponenter til motorkøretøjer skal typegodkendes (*), før de kan bringes i omsætning i EU.

Det omfatter sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger.

Dette sikrer, at fabrikanter af sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger over hele EU opfylder de samme sikkerhedsstandarder.

HOVEDPUNKTER

Fabrikanter skal sikre, at alle nye køretøjer konstrueres, fremstilles og samles på en sådan måde, at risikoen for, at personer i køretøjet eller andre trafikanter kommer til skade, er mindst mulig.

Dette omfatter køretøjssystemer, komponenter og separate tekniske enheder, såsom:

sikkerhedsseler

ISOFIX-forankringssystemer og indbyggede barnefastholdelsesanordninger. ISOFIX er en international standardiseringsorganisation for standarder for forankringssystemer til sikkerhedssæder for børn.

Monteringskrav til sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger reguleres af den globale harmonisering af tekniske køretøjsregulativer, der er udarbejdet af FN/ECE (De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa):

Regulativ nr. 16 (sikkerhedsseler, barnefastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger)

Regulativ nr. 44 (barnefastholdelsesanordninger)

Regulativ nr. 129 (forbedrede barnefastholdelsesanordninger — ECRS).

Fabrikanter skal påvise, at sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger overholder disse FN/ECE-regulativer. Hvis det er tilfældet, anses de også for at overholde denne forordning og dermed være kvalificeret til EF-typegodkendelse.

Reglerne og procedurerne i forordningen blev ændret i 2015 ved Kommissionens forordning (EU) 2015/166.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til teknisk harmonisering på Europa-Kommissionens websted.

VIGTIGE BEGREBER

(*) Typegodkendelse: betyder, at der er udført prøvninger for at sikre, at de relevante lovgivningsmæssige, tekniske og sikkerhedsmæssige krav er opfyldt.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 661/2009

20.8.2009

-

EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1-24.

De ændringer og rettelser, som følger af forordning (EF) nr. 661/2009, er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Regulativ nr. 16 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) – ensartede forskrifter for: I. Sikkerhedsseler, barnefastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger for personer i motorkøretøjer — II. Køretøjer udstyret med sikkerhedsseler, selealarm, fastholdelsesanordninger, barnefastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger (Den Europæiske Unions Tidende L 233 af 9.9.2011, s. 1-94)

Regulativ nr. 44 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) – Ensartede bestemmelser for godkendelse af fastholdelsesanordninger til børn, som er passagerer i motordrevne køretøjer (barnefastholdelsesanordninger) (Den Europæiske Unions Tidende L 330 af 16.12.2005, s. 56-157)

Regulativ nr. 129 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) – Ensartede forskrifter for godkendelse af forbedrede barnefastholdelsesanordninger til motorkøretøjer (ECRS) (Den Europæiske Unions Tidende L 97 af 29.3.2014, s. 21-128)

seneste ajourføring 20.10.2015