Reduktion af luftforurening fra fritidsbåde og personlige vandfartøjer

RESUMÉ AF:

Direktiv 2013/53/EU om fritidsfartøjer og personlige fartøjer

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

HOVEDPUNKTER

Direktivet fastlægger krav til fabrikanter, importører og distributører af vandfartøjer og bygger på lovgivning vedtaget i 2003, som omfattede grænseværdier for motorers udstødningsgasser (CO, HC, NOx og partikler) og støjniveauer for at afspejle den teknologiske udvikling, der har medført forbedrede miljøresultater.

Konstruktionskategorier

Det nye direktiv angiver konstruktionskategorier (A, B, C og D) for både baseret på, hvor egnede de er til at navigere under forskellige forhold, såsom skalaer for vindstyrke og signifikant bølgehøjde.

CE-mærkning

Alle vandfartøjer, tilhørende komponenter og fremdriftsmotorer skal udstyres med CE-mærket, der angiver, at et produkt er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning. CE-mærkningen skal anbringes på fartøjets fabrikantplade adskilt fra fartøjets identifikationsnummer, når der er tale om et vandfartøj, og direkte på motoren, hvis der er tale om en fremdriftsmotor.

Andre væsentlige krav omfatter:

Overgangsperiode

Fabrikanter skal opfylde direktivets krav senest den 18. januar 2017. Små og mellemstore fabrikanter af mindre udenbords fremdriftsmotorer med gnisttænding har indtil den 18. januar 2020.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det gælder fra den 17. januar 2014. EU-landene skulle indarbejde det i deres nationale lovgivnings bestemmelser inden den 18. januar 2016. Det ophæver direktiv 94/25/EF med virkning fra den 18. januar 2016.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 90-131)

De ændringer og rettelser som følger af direktiv 2013/53/EU er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede version er kun til orientering.

seneste ajourføring 24.02.2016