Værnetingsaftaler mellem parter i internationale transaktioner

Selskaber i Den Europæiske Union (EU), der er involveret i internationale juridiske transaktioner, har brug for sikkerhed for, at deres værnetingsaftaler respekteres, og at en retsafgørelse truffet af den pågældende domstol anerkendes internationalt.

DOKUMENT

Rådets afgørelse 2014/887/EU af 4. december 2014 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler.

RESUMÉ

Selskaber i Den Europæiske Union (EU), der er involveret i internationale juridiske transaktioner, har brug for sikkerhed for, at deres værnetingsaftaler respekteres, og at en retsafgørelse truffet af den pågældende domstol anerkendes internationalt.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE KONVENTION?

Den regulerer anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i tvister, der opstår i forbindelse med handelstransaktioner, hvor parterne i transaktionen tillægger en domstol efter deres valg enekompetence. Parterne i konventionen omfatter stater både inden for og uden for EU.

Konventionen om værnetingsaftaler blev indgået inden for rammerne af Haagerkonferencen om International Privatret den 30. juni 2005.

HOVEDPUNKTER

Konventionen gælder eksklusive værnetingsaftaler i internationale civil- og handelssager, men udelukker flere sager, herunder:

En eksklusiv værnetingsaftale kan indgås af to eller flere parter for at bestemme, hvilke domstole (én eller flere specifikke domstole) i én kontraherende stat der er kompetente til at behandle tvister vedrørende et bestemt juridisk forhold. Aftalen betragtes som eksklusiv, medmindre andet er angivet af de involverede parter.

Den udpegede domstol er den eneste domstol, der har kompetence til at behandle tvister, der er dækket af værnetingsaftalen, medmindre den beslutter, at aftalen ikke er gyldig i henhold til den nationale lovgivning. Enhver anden domstol i en kontraherende stat (domstole, der ikke er valgt) skal udsætte eller henlægge sager, der anlægges i strid med værnetingsaftalen, undtagen:

Andre kontraherende stater skal anerkende og fuldbyrde en eksigibel retsafgørelse fra den udpegede domstol.

Hvis afgørelsen efterprøves, eller hvis fristen for efterprøvelse ikke er udløbet, kan de andre kontraherende staters fuldbyrdelse udskydes. Konventionen fastlægger også en række situationer, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse kan afslås. Modsat specificerer teksten de dokumenter, der kræves for at anmode om anerkendelse og fuldbyrdelse.

Konventionen giver de kontraherende parter mulighed for at udelukke visse spørgsmål fra konventionen. Da EU formelt godkendte konventionen, afgav den en erklæring om, at den ikke vil anvende konventionen på visse forsikringsspørgsmål.

Konventionen blev undertegnet af EU i 2009 og ratificeret den 11. juni 2015. Alle EU-lande (undtagen Danmark) er således bundet af konventionen.

EU’s interne regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civil- og handelssager blev revideret i forordning (EU) nr. 1215/2012 (Bruxelles I) for at sikre overensstemmelse med konventionen.

Der er flere oplysninger her:

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Rådets afgørelse 2014/887/EU

4.12.2014

-

EUT L 353 af 10.12.2014, s. 5-8

TILHØRENDE DOKUMENT

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Den Europæiske Unions Tidende L 351 af 20.12.2012, s. 1-32).

seneste ajourføring 13.05.2015