EU-asylpolitik: EU-land med ansvar for at behandle ansøgninger

Forordning (EU) nr. 604/2013 (Dublin III-forordningen), der erstatter Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublin II-forordningen), om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilket EU-land der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne.

RESUMÉ

Forordning (EU) nr. 604/2013 (Dublin III-forordningen), der erstatter Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublin II-forordningen), om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilket EU-land der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Dublin III-forordningen fastsætter, hvilket EU-land der er ansvarligt for behandlingen af en asylansøgning. Den sørger for bedre beskyttelse af ansøgerne, indtil deres status er fastslået. Den opretter også et nyt system, der skal opdage tidlige problemer i nationale asyl- eller modtagelsessystemer og håndtere kerneårsagerne, før de bliver kritiske.

HOVEDPUNKTER

Ansvarlighedsprincip og -kriterier

Disse omfatter, opstillet i rækkefølge efter vigtighed:

familiemæssige omstændigheder

nylig besiddelse af et visum eller opholdstilladelse i et EU-land

hvorvidt ansøgeren er rejst ind i EU ulovligt eller lovligt.

Flere garantier til ansøgere

Forordningen indeholder flere beskyttelsesgarantier for ansøgere, såsom:

retten til information

personlige samtaler

flere garantier for mindreårige, således at børns tarv prioriteres gennem hele proceduren

øget beskyttelse af ansøgeres børn, familiemedlemmer, afhængige personer og slægtninge

mulighed for gratis retshjælp efter anmodning

retten til at appellere en afgørelse om overførsel til et andet EU-land, herunder mulighed for at suspendere overførslen.

Et nyt forslag fra 2014 fastsætter regler for beslutningen af, hvem der er ansvarlig for at behandle uledsagede mindreåriges ansøgninger.

Frihedsberøvelse

Generelt må ansøgere ikke frihedsberøves, alene fordi de søger asyl. Dog kan ansøgere ifølge forordningen frihedsberøves, hvis der er risiko for, at den pågældende forsvinder (f.eks. når de skal overføres til et andet EU-land).

Procedure for tidlig varsling, beredskab og krisestyring

Dublin III-forordningen gør systemet mere effektivt ved at indføre en procedure for tidlig varsling, beredskab og krisestyring, der har til formål at:

håndtere fejl i de nationale asylsystemer eller

hjælpe EU-lande, der står over for et højt antal ansøgninger om international beskyttelse ved deres grænser.

HVORNÅR GÆLDER DENNE FORORDNING FRA?

Den nye forordning, der er gældende fra 1. januar 2014, erstatter Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 (ophævet).

BAGGRUND

EU har arbejdet på at oprette et fælles europæisk asylsystem. Siden 2011 er flere nye tekster blevet vedtaget med det formål at forbedre den måde, det fælles europæiske asylsystem fungerer på.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 604/2013

1.1.2014

-

EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31-59

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (Den Europæiske Unions Tidende L 337 af 20.12.2011, s. 9-26).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (Den Europæiske Unions Tidende L 180 af 29.6.2013, s. 60-95).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (Den Europæiske Unions Tidende L 180 af 29.6.2013, s. 96-116).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (Den Europæiske Unions Tidende L 180 af 29.6.2013, s. 1-30).

Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2. september 2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (Den Europæiske Unions Tidende L 222 af 5.9.2003,s. 3-23).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 118/2014 af 30. januar 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1560/2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (Den Europæiske Unions Tidende L 39 af 8.2.2014, s. 1-43).

Seneste ajourføring: 03.01.2015