Miljøvenlig energi til transport: en europæisk strategi for alternative brændstoffer

Europa afhænger i høj grad af importeret olie til transportsystemet. Det lægger et stort pres på den europæiske økonomi, det skaber forsyningsusikkerhed, og på lang sigt er det en miljømæssig ustabil situation. Denne afhængighed skal erstattes af alternative brændstoffer med den nødvendige infrastruktur.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Miljøvenlig energi til transport: En europæisk strategi for alternative brændstoffer (COM(2013) 17 final af 24.1.2013).

RESUMÉ

Europa afhænger i høj grad af importeret olie til transportsystemet. Det lægger et stort pres på den europæiske økonomi, det skaber forsyningsusikkerhed, og på lang sigt er det en miljømæssig ustabil situation. Denne afhængighed skal erstattes af alternative brændstoffer med den nødvendige infrastruktur.

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

Den fremlægger en omfattende strategi for alternative brændstoffer, og den forklarer, hvordan de kan anvendes til alle transportformer. Strategien dækker teknologisk udvikling, investering i brugen af nye brændstoffer og metoder til at forklare fordelene til offentligheden.

HOVEDPUNKTER

BAGGRUND

I 2012 udgjorde olie 94 % af den energi, der blev brugt i transportsektoren, og den bidrog til et underskud på ca. 2,5 % af BNP på EU’s betalingsbalance. Brug af alternative brændstoffer kan nedbringe regningen for EU’s olieimport med 4,2 mia. EUR om året inden 2020 og med 9,3 mia. EUR om året i 2030.

For yderligere oplysninger henvises til Europa-Kommissionens websted for miljøvenlig energi til transport.

seneste ajourføring 30.04.2015