Social og økonomisk integration af romaer

Denne henstilling fra Rådet styrker EU-rammen til integration af romaer fra 2011 med et ikkebindende juridisk instrument, der har til formål at sætte skub i udviklingen ved at udstikke retningslinjer for og fokusere EU-landenes opmærksomhed på en række konkrete foranstaltninger, der er afgørende for mere effektiv gennemførelse af strategierne.

DOKUMENT

Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (Den Europæiske Unions Tidende C 378 af 24. december 2013, s. 1-7).

RESUMÉ

Denne henstilling fra Rådet styrker EU-rammen til integration af romaer fra 2011 med et ikkebindende juridisk instrument, der har til formål at sætte skub i udviklingen ved at udstikke retningslinjer for og fokusere EU-landenes opmærksomhed på en række konkrete foranstaltninger, der er afgørende for mere effektiv gennemførelse af strategierne.

CENTRALE OMRÅDER

Henstillingen dækker følgende centrale områder:

• Specifik målrettet foranstaltning til at styrke integrationen af romaer inden for uddannelse, beskæftigelse, sundhed og boliger (med fuld respekt for nærhedsprincippet og uden at duplikere eksisterende EU-lovgivning).
• Generelle principper til at sikre en gennemsigtig og passende fordeling af midler (ikke kun fra EU, men også nationale og lokale midler) til integration af romaer.
• Vigtige horisontale og strukturelle foranstaltninger, såsom bekæmpelse af diskrimination og beskyttelse af romabørn og -kvinder; vedtagelse af en tilgang om social investering; større indflydelse til romaer; omdannelse af nationale forpligtelser til lokale handlinger ved at styrke lokale og regionale myndigheders deltagelse; overvågning af politikkernes virkning; inddragelse af »ligestillingsorganernes« arbejde; styrkelse af nationale kontaktpunkter for romaer og udvikling af et transnationalt samarbejde.

Inden for uddannelse opfordrer Rådets henstilling til, at EU-landene sikrer romaer fuld adgang til almen uddannelse af god kvalitet, og at de reducerer skolefrafaldet i hele uddannelsesforløbet. Dette er afgørende på alle uddannelsesniveauer, herunder på ungdomsuddannelserne og de erhvervsmæssige uddannelser. Henstillingen identificerer en lang række foranstaltninger, der kan gøre en forskel, hvis de planlægges og gennemføres ordentligt.

Inden for beskæftigelse understreger Rådets henstilling vigtigheden af at sikre ligebehandling og lukke hullet mellem romaer og andre arbejdstagere med henblik på at forbedre romaernes situation. Udover målrettede tiltag, såsom specifikke og individuelle tjenesteydelser til jobsøgende, kan opmærksomhed på romaernes behov inden for generelle politikker gøre en betydelig forskel.

Inden for sundhed sigter henstillingen på at give meget praktiske retningslinjer, der spænder fra grundlæggende dækning af social sikring over familieplanlægning til gratis vaccinationsordninger til de mest marginaliserede grupper.

Inden for bolig henleder henstillingen opmærksomheden på den integrerede tilgang, fjernelse af enhver form for segregering og fremme af ikkediskriminerende adgang til sociale boliger. Henstillingen henleder også EU-landenes opmærksomhed på lokaludvikling styret af lokalsamfundet og territoriale investeringer, der også kan støttes med EU-midler.

Hvad angår finansiering, understreger henstillingen behovet for at stille tilstrækkelige midler til rådighed for nationale og lokale strategier samt handlingsplaner.

Hvad angår de horisontale problemstillinger, såsom bekæmpelse af forskelsbehandling, beskyttelse af romabørn og -kvinder, fattigdomsbekæmpelse og social integration samt bemyndigelse, understreger henstillingen vigtigheden af den praktiske håndhævelse af direktivet om racelighed (2000/43/EF) på stedet og henleder medlemslandenes opmærksomhed på at gøre brug af relevant retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som yderligere reference til at identificere ulovlige bestemmelser og praksisser.

Respekt for romaers rettigheder hænger uløseligt sammen med effektiv bekæmpelse af børnearbejde, forbud mod tiggeri, der involverer børn, fuld håndhævelse af lovgivning mod ægteskab med mindreårige, bekæmpelse af tvangsægteskaber og med at give romaer mere indflydelse, så de kan varetage deres rolle som aktive medborgere i et land.

Generelle politikker bør også spille en central rolle i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse af romaer. I denne sammenhæng opfordrer henstillingen til investeringer i menneskelig kapital og sociale samhørighedspolitikker samt til at koble integration af romaer sammen med de nationale reformprogrammer i lande med en betydelig romabefolkning.

Henstillingen uddyber yderligere de fremskridt, der er brug for til at oprette og forbedre effektiviteten af de strukturelle foranstaltninger til integration af romaer, såsom overvågning og evaluering af politikker, styrkelse af organer med ansvar for at fremme ligebehandling samt de nationale kontaktpunkter for romaers rolle og øget transnationalt samarbejde. Den kommer også med praktiske retningslinjer for, hvordan man nemmere kan opnå fremskridt på disse områder.

Eftersom formålet med denne henstilling er at styrke effektiviteten af foranstaltningerne til integration af romaer i EU-landene, hvilket, med andre ord, betyder støtte til succesfuld gennemførelse af nationale strategier for integration af romaer, vil rapportering være tæt forbundet med EU-rammen.

De oplysninger, som EU-landene fremlægger om foranstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med denne henstilling, bidrager til Kommissionens årlige rapporter om gennemførelsen af de nationale strategier for integration af romaer.

BAGGRUND

Romasamfundet er den største etniske minoritet i Europa. Kommissionen foreslår at forbedre effektiviteten af de instrumenter, der er rettet mod den socioøkonomiske integration af romaer igennem en langsigtet tilgang og multisektoriale handlinger (uddannelse, beskæftigelse, sundhed, bolig osv.).

I de senere år har EU vist stærkt politisk lederskab over for EU-landene, hvad angår integration af romaer, og EU har formået at fastholde integration af romaer på både EU og EU-landenes dagordener.

I 2011 forpligtede EU's ledere sig til »EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration«. Alle EU-lande har derfor udviklet deres egne strategier for integration af romaer, der er skræddersyet til romabefolkningens behov i det pågældende land. Der er også oprettet en mekanisme til årlig indberetning for at vurdere fremskridtene på stedet. Derudover har EU koblet integration af romaer sammen med den bredere dagsorden for vækst Europa 2020-strategien. Inden for det »europæiske semester« har Rådet for Den Europæiske Union siden 2012 udstedt landespecifikke henstillinger om integration af romaer i EU-lande med en betydelig romabefolkning. Endelig har EU formået at styrke den finansielle støtte til inkludering af romaer, ikke kun i de 28 EU-lande (1), men også i kandidatlandene, hvor fremme af integration af romaer fortsat er et område med høj prioritet i Kommissionens meddelelse om udvidelsesstrategi og de vigtigste udfordringer.

Det er dog primært EU-landenes ansvar at ændre situationen for de marginaliserede befolkningsgrupper, dvs. at foranstaltninger til at støtte integration af romaer i første omgang ligger i deres hænder.

Den eneste vej til at nå denne målsætning er via politisk forpligtelse på højeste niveau i alle EU-lande. På EU-plan var Rådets henstilling om effektive integrationsforanstaltninger for romaer, der blev enstemmigt vedtaget den 9. december 2013, et meget vigtigt skridt på vejen mod bedre integration af romaer. Den føjede et nyt instrument til det juridiske og politiske landskab, men fremfor alt repræsenterede den en stærk og delt politisk forpligtelse fra alle EU-lande til at styrke deres bestræbelser på at opnå reelle forbedringer.

Der er yderligere oplysninger fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere om EU og romaer samt lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Social og økonomisk integration af romaer i Europa (KOM(2010) 133 endelig af 7. april 2010).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Rapport om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (COM(2014) 209 final af 2. april 2014).

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegren, der ledsager dokumentet Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Rapport om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (SWD(2014) 121 final af 2. april 2014).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Skridt fremad i gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration (COM(2013) 454 final af 26. juni 2013).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2013-2014 (COM(2013) 700 final af 16. oktober 2013).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Første trin i gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (COM(2012) 226 final af 21. maj 2012).

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager dokumentet meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Nationale strategier for romaers integration: første trin i gennemførelsen af EU-rammen (SWD(2012) 133 final af 21. maj 2012).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - En EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (KOM(2011) 173 endelig af 5. april 2011).

seneste ajourføring 16.06.2015

(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.