Om EU’s bekymringer for beskæftigelsen i 2015

Udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen ledsager den årlige vækstundersøgelse 2015. Den analyserer beskæftigelsen og den sociale udvikling i landene i Den Europæiske Union (EU) og deres politiske respons til forbedring af beskæftigelse og sociale resultater.

DOKUMENT

Udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen ledsagedokument til meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2015 (COM(2014) 906 final af 28. november 2014).

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE RAPPORT?

I forbindelse med det europæiske semesters nye periode har Europa-Kommissionen offentliggjort den årlige vækstundersøgelse 2015 med fokus på, hvordan EU kan støtte jobskabelse og vækst. Den årlige vækstundersøgelse fastsætter navnlig EU’s økonomiske prioriteter og giver EU-landene politisk vejledning for det kommende år.

Den årlige vækstundersøgelse ledsages også af denne fælles rapport om beskæftigelsen, som analyserer beskæftigelsessituationen i EU og EU-landenes politiske respons i denne forbindelse.

HOVEDPUNKTER

Rapporten viser, at vigtige strukturreformer betaler sig. Den analyserer også potentialet for at forbedre beskæftigelsen og sociale resultater i EU.

Hovedkonklusioner:

—

Udviklingen på arbejdsmarkedet og den sociale udvikling: Selv om arbejdsløsheden falder langsomt, er den stadig høj i EU-28 med 24,6 millioner arbejdsløse (10,1 %) i september 2014. Rapporten peger også på, at:

—	langtidsledigheden stadig stiger (5,1 % i EU-28 i 2013)

—	ungdomsarbejdsløsheden fortsat er meget høj (21,6 % i EU-28 i 2014), men at den viser tegn på bedring

—	andelen af unge, der forlader skolen tidligt, falder, og at der således gøres fremskridt mod målet om under 10 % skolefrafald inden 2020

—	der sker væsentlige fremskridt i EU i retning af at nå målet om, at mindst 40 % af 30-34-årige skal have en videregående uddannelse inden 2020.

—

EU-landenes beskæftigelsesmæssige og sociale reformer: EU-landene har iværksat reformer i overensstemmelse med det europæiske semester i 2014 med virkninger på erhvervsfrekvenser. Der er truffet foranstaltninger til bekæmpelse af langtidsledighed, som har til formål at:

—	reducere segmenteringen af arbejdsmarkedet (*) ved at forenkle arbejdsretten i EU-landene

—	sænke beskatningen på arbejde, så virksomhederne kan (gen)ansætte unge og langtidsledige

—	sikre gunstige forhold for virksomhederne, for at de kan tilbyde lærepladser

—	forbedre færdighedsudbuddet i EU-landenes uddannelsessystemer på alle niveauer

—	reformere socialsikringssystemerne for at sikre, at de, der står uden for arbejdsmarkedet, beskyttes og skærmes mod fattigdom.

Rapporten understreger dog, at fremskridtene og ambitionerne i forbindelse med gennemførelsen af disse reformer varierer fra EU-land til EU-land. Der er således brug for en yderligere indsats for at sikre konkrete resultater i praksis.

Resultattavle med indikatorer

Rapporten indeholder også anden udgave af resultattavlen med centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer, der er indført for at styrke Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU) sociale dimension:

—	arbejdsløshed

—	ungdomsarbejdsløshed og andelen af unge mennesker, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (andel af NEET’er)

—	den disponible husstandsindkomst

—	fattigdomsrisikoen

—	indkomstmuligheder (*).

Dens vigtigste resultater i 2015 viser vedblivende socioøkonomiske forskelle, hvad angår arbejdsløshed, ungdomsarbejdsløshed og NEET’er blandt unge mennesker. Fald i husstandsindkomsten samt stigende uligheder og forøgede fattigdomssatser forekommer i de fleste sydeuropæiske lande i euroområdet (Grækenland, Italien osv.).

VIGTIGE BEGREBER

(*) Segmentering af arbejdsmarkedet: når arbejdsmarkedet er underopdelt. Eksempler på dette omfatter situationer, hvor nogle medarbejdere har tidsubestemte kontrakter, mens andre har tidsbegrænsede kontrakter, eller hvor der er forskelle i betingelserne for migrantarbejdere og ikkemigrantarbejdere.

(*) Indkomstuligheder: I denne kontekst er det sammenligningen mellem de relative andele i et lands indkomst blandt forskellige grupper i befolkningen. Hvis andelen af den overordnede indkomst er høj blandt de rigeste, har de fattigste segmenter en tilsvarende lavere andel, og uligheden er større.

Der er yderligere oplysninger på:

—	GD for Økonomiske og Finansielle Anliggenders websted

—	Europa-Kommissionens datablad om den fælles rapport om beskæftigelsen.

Seneste ajourføring: 21.06.2015