Traktat om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union (også kaldet finanspagten)

RESUMÉ AF:

Traktat om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union

HVAD ER FORMÅLET MED TRAKTATEN?

Målet med denne mellemstatslige aftale er at styrke budgetdisciplinen blandt euroområdets regeringer efter statsgældskrisen, der begyndte i 2010.

HOVEDPUNKTER

Denne »finanspagt« stiller krav til medlemsstaterne i euroområdet og deres finanspolitik. Andre EU-medlemsstater kan deltage, hvis de vil. Ud af de 28 EU-medlemsstater er det kun Tjekkiet, Kroatien og Det Forenede Kongerige (1), der ikke har undertegnet aftalen. Den understøtter stabilitets- og vækstpagten, hvori det er fastlagt, at

• det offentlige underskud ikke må overstige 3 % af bruttonationalproduktet (BNP)
• den offentlige gæld ikke må overstige 60 % af BNP.

Den mellemstatslige aftale har tre primære mål.

• 1.
  At sikre, at de nationale budgetter er i balance eller udviser overskud

  For at overholde denne »regel om budgetbalance« skal landene sørge for, at det årlige strukturelle underskud er på maksimalt 0,5 % af BNP. Et strukturelt underskud er det samlede underskud minus de økonomiske konjunkturers indvirkning på de offentlige udgifter og indtægter (f.eks. højere udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse under en recession).

  Regeringerne skal indføre en automatisk korrektionsmekanisme, der sættes i gang ved enhver afvigelse fra reglen om budgetbalance. Det betyder, at der automatisk iværksættes korrigerende foranstaltninger, hvis budgetbalancen afviger fra den forventede kurs.

  Medlemsstater kan midlertidigt fritages fra reglen om budgetbalance under exceptionelle omstændigheder som f.eks. et alvorligt økonomisk tilbageslag. Desuden har regeringer, hvis offentlige gæld er væsentligt lavere end referenceværdien i stabilitets- og vækstpagten (60 % af BNP), mulighed for et højere strukturelt underskud på op til 1 % af BNP.

  Medlemsstaterne kan indbringes for Den Europæiske Unions Domstol, hvis de ikke overholder disse krav. Domstolen kan pålægge lande, der ikke efterkommer dens domme, økonomiske sanktioner.

   

• 2.
  At øge virkningen af de henstillinger, Europa-Kommissionen udsender, når eurolandenes offentlige underskud bliver for store

  Denne mellemstatslige aftale forpligter medlemsstaterne til at vedtage Kommissionens forslag og henstillinger vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud uden ændringer, når de stemmer i Rådet for Den Europæiske Union, medmindre der er et kvalificeret flertal blandt dem imod en sådan afgørelse.

   

• 3.
  At forbedre samordningen af de nationale økonomiske politikker

  Den mellemstatslige aftale forpligter regeringerne til på forhånd at orientere Kommissionen og Rådet om deres planer om at udstede nationale gældsbeviser (tilvejebringe midler ved at låne fra obligationsindehavere). De skal sikre sig, at de forinden indbyrdes har samordnet eller drøftet deres planer om større reformer af den økonomiske politik. Aftalen omfatter desuden styringen i euroområdet. Der skal f.eks. afholdes topmøder med deltagelse af stats- og regeringscheferne i euroområdet mindst to gange årligt (eurotopmøder).

   

HVORNÅR GÆLDER TRAKTATEN FRA?

Traktaten trådte i kraft den 1. januar 2013.

Baggrund

For yderligere oplysninger henvises til:

• Fiscal Compact — Taking Stock (Europa-Kommissionen)

HOVEDDOKUMENT

Traktat om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union af 2. marts 2012 — ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

seneste ajourføring 10.03.2014

(1) Storbritannien forlader EU og bliver dermed et tredjeland (ikke-EU-land) fra og med den 1. februar 2020.