Regler for direkte EU-betalinger til landbrugere

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) nr. 1307/2013 — regler for direkte betalinger til landbrugere under EU’s fælles landbrugspolitik

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

• Den fastlægger reglerne for direkte betalinger til landbrugere under EU’s fælles landbrugspolitik. Disse betalinger foretages alle på betingelse af, at landbrugere opfylder nogle grundlæggende standarder vedrørende miljø, klimaforandringer, jord i god landbrugs- og miljømæssig stand, offentlig sundhed, dyrevelfærd, plantesundhed og dyrevelfærd – også kaldet krydsoverensstemmelse. Reglerne om krydsoverensstemmelse er fastlagt i forordning (EU) nr. 1306/2013 (se resumé).
• Forordning (EU) nr. 1307/2013 ophæver forordning (EF) nr. 73/2009, som indeholdt de tidligere bestemmelser om direkte betalinger til landbrugere, og som blev ændret som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013. Den ophæver også forordning (EF) nr. 637/2008 vedrørende bomuldssektoren.
• I 2017 vedtog EU forordning (EU) 2017/2393, som ændrer forordning (EU) nr. 1307/2013 og anden lovgivning vedrørende den fælles landbrugspolitik:
  • forordning (EU) nr. 1305/2013 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne
  • forordning (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik
  • forordning (EU) nr. 1308/2013 om om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og
  • forordning (EU) nr. 652/2014 om forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd.
• I 2020 vedtog EU ændringsforordning (EU) 2020/2220, som fastlægger visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022.

HOVEDPUNKTER

Direkte betalinger til landbrugere betales via støtteordninger i hvert EU-land.

EU-landene skal afsætte en vis del af deres tildelte midler under den fælles landbrugspolitik til obligatoriske støtteordninger, som beskrevet herunder:

• Standardbetalinger per hektar. For at fordele støtten mere retfærdigt skal alle EU-lande bevæge sig mod en mere ensartet hektarstøtte fra 2015 (en »grundbetalingsordning til landbrugere«).
• Grønne betalinger per hektar. De skal ydes til landbrugere for at følge metoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (30 % af den nationale fordeling af midler).
• Betaling per hektar til unge landbrugere. Til landbrugere, der ikke er ældre end 40 år, og som for første gang etablerer sig som driftsleder for sin landbrugsbedrift i op til fem år før ansøgning om støtte. Denne betaling kan ydes i op til fem år.

Der er også nogle frivillige støtteordninger. EU-landene kan vælge at:

• støtte mindre landbrug ved at betale et højere beløb for de første hektarer (»omfordelingsbetaling«)
• bevilge yderligere betalinger til områder med naturlige begrænsninger
• bevilge begrænsede beløb til produktionsrelateret støtte (»koblet støtte« – betalinger i forbindelse med bestemte afgrøder eller typer af husdyr) for at hjælpe landbrugssektorer i deres hjemland, som er i vanskeligheder
• tilbyde en forenklet ordning for små landbrugere — en årlig betaling på op til 1 250 EUR.

Den 1. januar 2018 trådte de nye bestemmelser i ændringsforordning (EU) 2017/2393 i kraft, herunder følgende:

• Principielt kan kun aktive landbrugere (dvs. dem hvis landbrugsaktiviteter ikke er ubetydelige) tildeles direkte støtte. I nogle EU-lande blev administrationen imidlertid for byrdefuld. Især ansøgere, der driver lufthavne, jernbanevirksomhed, vandværker, ejendomsmæglerselskaber samt permanente sports- og fritidsanlæg, blev anset for inaktive, medmindre de kunne dokumentere andet. Det er blevet frivilligt for EU-landene at anvende denne bestemmelse.
• Nogle aspekter i bestemmelserne, der finder anvendelse på grønne betalinger, er blevet forenklet, navnlig vedrørende krav om afgrødediversificering.
• En udvidelse af definitionen af permanente græsarealer:
  • EU-landene kan beslutte at medtage visse buske eller træer, der producerer dyrefoder på permanente græsarealer, hvor hele området eller en del af det fortsat er domineret af græs eller andet grøntfoder.
  • De kan overveje arealer, som ikke er pløjet eller anvendt til vekseldrift i mindst fem år, som kriterium for klassifikation som permanent græsareal.
• Det er nu nemmere for unge landbrugere at få adgang til alle fem år med betalinger.
• EU-landenes ansvar med hensyn til den produktionsbegrænsende karakter af koblet støtte er præciseret.
• Typerne af områder af miljømæssig interesse for grønne betalinger (miljømæssige fokusområder) er udvidet til at dække områder, hvor der dyrkes plantevarianter såsom elefantgræs og skålplante, samt braklagte arealer til planter, som er gavnlige for bestøvende insekter.

Overgangsbestemmelser for 2021 og 2022

Ændringsforordning (EU) 2020/2220, der blev vedtaget i december 2020, giver mulighed for fortsat at anvende bestemmelserne under rammen for den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 og sikrer videreførelse af betalinger til landbrugere og andre støttemodtagere fra EGFL og ELFUL i 2021 og 2022 indtil datoen for anvendelse af den nye retlige ramme. Formålet med overgangsperioden er at lette en gnidningsfri overgang til en ny programmeringsperiode for støttemodtagerne.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordning (EU) nr. 1307/2013 trådte i kraft den 1. januar 2015.

Bestemmelserne, der blev indført med ændringsforordning (EU) 2017/2393, trådte i kraft den 1. januar 2018.

Bestemmelserne, der blev indført med ændringsforordning (EU) 2020/2220, trådte i kraft den 1. januar 2021.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Indblik i den fælles landbrugspolitik – Fremtiden for den fælles landbrugspolitik (Europa-Kommissionen)
• Indblik i indkomststøtten (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608-670).

Efterfølgende ændringer til forordning (EU) nr. 1307/2013 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1-32).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487-548).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549-607).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671-854).

Se den konsoliderede udgave.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1310/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af overgangsforanstaltninger vedrørende støtte til landdistriktsudvikling fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår midler og deres fordeling i 2014 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1308/2013 med hensyn til deres anvendelse i 2014 (EUT L 347, 20.12.2013, s. 865-883).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 03.03.2021