Maastricht-traktaten om Den Europæiske Union

HOVEDPUNKTER

De Europæiske Fællesskaber (første søjle)

Herunder hører de traditionelle aktiviteter, arbejds- og beslutningsprocedurer i de tre oprindelige EU-organisationer:

• Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,
• Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab
• Euratom.

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (anden søjle)

Den har til formål at:

• beskytte EU’s fælles værdier, grundlæggende interesser og uafhængighed
• styrke EU’s og medlemslandenes sikkerhed
• bevare freden og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med FN’s principper
• fremme det internationale samarbejde
• udvikle og befæste demokratiet og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Samarbejde om retlige og indre anliggender (tredje søjle)

Dette afsnit har til formål at garantere befolkningen en høj grad af sikkerhed ved at:

• fastsætte regler vedrørende EU’s ydre grænser og udøve kontrol heraf
• bekæmpe terrorisme, organiseret kriminalitet, narkotikahandel og international svindel
• etablere civilretligt og strafferetligt samarbejde
• etablere en europæisk politienhed (Europol) til udveksling af information mellem nationale politienheder
• bekæmpe illegal indvandring
• udvikle en fælles asylpolitik.

Den Økonomiske og Monetære Union

EU-landene skal:

• koordinere den økonomiske politik
• sikre multilateral overvågning af koordineringen
• overholde kriterierne for finansiel disciplin og budgetdisciplin

Den fælles valuta (euroen)

Den

• indføres i tre faser:
  • liberalisering af kapitalbevægelser (fra den 1. januar 1990)
  • samordning af landenes økonomiske politik (fra den 1. januar 1994)
  • indførelse af en fælles valuta og etablering af Den Europæiske Centralbank (senest fra den 1. januar 1999).
• Der fastsættes kriterier for inflation, den offentlige gælds størrelse, rentesatser og valutakurser, som landene skal opfylde før indførelse af euroen
• Der indføres bestemmelser om en fravalgsordning for Det Forenede Kongerige (¹) fra den tredje fase, og Danmarks deltagelse betinges af en national folkeafstemning.

Nye politikområder

EU tildeles ansvar for:

• transeuropæiske net (TEN)
• industripolitik
• forbrugerbeskyttelse
• uddannelse og erhvervsuddannelse
• emner vedrørende unge
• kultur.

Protokol om social- og arbejdsmarkedspolitikken

• Den udvider EU’s ansvar til følgende områder:
  • fremme af beskæftigelsen
  • forbedre leve- og arbejdsvilkår
  • sikre passende social beskyttelse
  • føre en arbejdsmarkedsdialog
  • udvikle menneskelige ressourcer for at sikre et varigt højt beskæftigelsesniveau
  • integrere personer, som er udelukket fra arbejdsmarkedet
• Det Forenede Kongerige (¹) har en fravalgsordning vedrørende den sociale protokol.

EU-borgerskab

Statsborgere i alle EU-lande får retten til:

• frit at rejse og opholde sig overalt i EU
• at stemme og opstille som kandidat ved europæiske valg og lokalvalg i det land, hvor de bor
• diplomatisk bistand og beskyttelse på andre EU-landes ambassader og konsulater
• at indgive andragender til Europa-Parlamentet og rette klager vedrørende administrative forsømmelser fra EU’s side til Den Europæiske Ombudsmand.

Ændringer vedrørende EU’s institutioner

De omfatter:

• øgede lovgivningsmæssige beføjelser til Europa-Parlamentet
• udvidede krav om vedtagelse med kvalificeret flertal, når EU’s regeringer vedtager lovgivning
• etablering af et Regionsudvalg
• anvendelse af nærhedsprincippet, der indebærer, at EU kun iværksætter foranstaltninger, hvor det har større virkning på EU-niveau end på nationalt niveau.