Webtilgængelighed

Det har helt fra begyndelsen været meningen med internettet, at det skulle virke for alle mennesker, uanset hvilken hardware eller software de bruger, og uanset deres sprog, placering eller evner, så det er tilgængeligt for mennesker med forskellig hørelse, bevægeevne, synsevne og kognitive evner.

Webtilgængelighed fjerner hindringer for kommunikation og interaktion, som mange mennesker står overfor. Når websteder, applikationer, teknologier eller værktøjer er dårligt udformet, kan de dog skabe hindringer, som udelukker mennesker fra at bruge internettet. Tilgængelighed er afgørende for udviklere og organisationer, som ønsker at skabe websteder, applikationer og webredskaber af høj kvalitet uden at udelukke nogen som helst — ikke kun brugere med handicap — fra at bruge deres produkter og tjenester.

Virksomheder med tilgængelige tjenester kan nå et større, stort set uudnyttet kundegrundlag og dermed opnå økonomisk gevinst. Det anslås, at ca. 100 millioner mennesker i Den Europæiske Union (EU) har en eller anden form for handicap, og de udgør et vigtigt marked.

Webtilgængelighed handler ikke kun om tekniske standarder, webarkitektur og design. Det handler om politisk vilje og moralsk forpligtelse, som nedfældet i De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap.

World Wide Web Consortium (W3C) udvikler internationale standarder for internettet. W3C-webtilgængelighedsinitiativet udvikler standarder og hjælpematerialer for at udbrede forståelsen af, hvad webtilgængelighed er, og hvordan den implementeres.

EU’s webtilgængelighedsdirektiv (direktiv (EU) 2016/2102) trådte i kraft den 22. december 2016. Det har til formål at give personer med handicap bedre adgang til websteder og mobilapplikationer, så de kan deltage aktivt og fuldt ud i den digitale økonomi og samfundet. Europa-Kommissionen nedsatte ekspertgruppen om webtilgængelighedsdirektivet for at støtte gennemførelsen af direktivet, for at lette samarbejdet mellem EU-medlemsstater og interessenter og for at give mulighed for at udveksle bedste praksis.

Nedenfor følger eksempler på webtilgængelighed.

• Tekstens farve, kontrast og størrelse. Tekstens farve, kontrast og størrelse er vigtige aspekter af tilgængelighed og læsbarhed for personer med nedsat syn eller lidelser som for eksempel farveblindhed.
• Hjælpemiddelteknologi. Nogle personer kan ikke bruge en mus, herunder mange ældre brugere. Et tilgængeligt websted kan ikke kun tilgås med en mus, men giver i stedet mulighed for at bruge alle funktioner via tastaturet. Personer med handicap kan så også bruge taleinput eller bruge andre hjælpemiddelteknologier, der efterligner tastaturet.
• Lyd og billede. En transskription af talt tekst gør lydoplysninger tilgængelige for døve eller hørehæmmede. Det er også vigtigt at kunne lytte til en tekst, når der ikke er nok lys til at læse, eller når man multitasker, og det samme gælder at kunne læse undertekster i støjfyldte omgivelser.