Videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Jordan

 

RESUMÉ AF:

Aftalen mellem EU og Jordan om videnskabeligt og teknologisk samarbejde

Afgørelse 2011/348/EF om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union (EU) og Jordan om videnskabeligt og teknologisk samarbejde

Afgørelse 2011/343/EF om indgåelse af aftalen mellem EU og Jordan om videnskabeligt og teknologisk samarbejde

Protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem EU og dennes medlemsstater på den ene side og Jordan på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem EU og Jordan om de generelle principper for Jordans deltagelse i EU’s programmer

HVAD ER FORMÅLET MED AFTALEN, AFGØRELSERNE OG PROTOKOLLEN?

HOVEDPUNKTER

Parterne aftaler at tilskynde til, udvikle og lette videnskabelige og teknologiske samarbejdsaktiviteter mellem EU og Jordan på områder af fælles interesse. De aktiviteter, der udføres i henhold til aftalen, er baseret på en række principper:

Samarbejde

Retlige enheder* der er etableret i Jordan, kan deltage i indirekte samarbejdsaktiviteter i henhold til rammeplanen for forskning og innovation (Horisont Europa) i overensstemmelse med programmets regler samt betingelser og vilkår.

Juridiske enheder, der er etableret i EU, kan deltage i Jordans forskningsprojekter på områder svarende til rammeprogrammets områder på samme betingelser som dem, der gælder for jordanske juridiske enheder.

Samarbejdsformerne er underlagt de vilkår og betingelser, der er fastsat eller anført i aftalens bilag I. Principper for tildeling af intellektuelle ejendomsrettigheder er fastsat i bilag II.

Samarbejdsaktiviteter kan for eksempel antage følgende former:

Desuden er de jordanske myndigheder og Kommissionen enige om at udveksler oplysninger om igangværende programmer og nye samarbejdsmuligheder.

EU og Jordan er enige om at muliggøre fri bevægelighed og opholdssted for forskere i deres respektive områder samt fri bevægelighed for varer, der skal anvendes i forbindelse med forskernes aktiviteter, i henhold til gældende lovgivning.

I henhold til protokollen skal Jordan bidrage finansielt til EU’s almindelige budget svarende til de specifikke programmer, som landet deltager i. En aftale mellem Kommissionen og de jordanske myndigheder fastsætter de nærmere vilkår og betingelser, især vedrørende det finansielle bidrag samt rapporterings- og evalueringsprocedurerne, vedrørende Algeriets deltagelse i hvert program.

Jordan deltager i Partnerskab for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA), der er oprettet ved afgørelse (EU) 2017/1324 (se resumé). PRIMA skal samle EU’s og deltagerlandenes viden og finansielle ressourcer for at opbygge forsknings- og innovationskapacitet og udvikle viden og fælles innovative løsninger til vand- og agrofødevaresystemer i Middelhavsområdet. EU vil give op til 220 mio. EUR fra Horisont 2020 til PRIMA.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Aftalen trådte i kraft den 29. marts 2011 og blev midlertidigt anvendt fra undertegnelsen den 30. november 2009.

BAGGRUND

Jordan er et af de lande, der er omfattet af EU’s naboskabspolitik.

Euro-Middelhavsaftalen (se resumé) rådte i kraft i 2002. Den omhandler oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Jordan på den anden side.

For yderligere oplysninger henvises til:

For yderligere oplysninger om forsknings- og udviklingssamarbejdet med Jordan henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Retlige enheder. Fysiske personer eller juridiske personer, der er oprettet i henhold til den nationale lovgivning i det land, hvor disse har hjemsted, eller i henhold til EU-ret, og som har status som juridisk person og har både rettigheder og forpligtelser i eget navn.

HOVEDDOKUMENTER

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om videnskabeligt og teknologisk samarbejde (EUT L 159 af 17.6.2011, s. 108-114).

Rådets afgørelse 2011/343/EU af 9. marts 2011 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om videnskabeligt og teknologisk samarbejde (EUT L 159 af 17.6.2011, s. 1).

Rådets afgørelse 2011/348/EF af 10. november 2009 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om videnskabeligt og teknologisk samarbejde (EUT L 159 af 17.6.2011, s. 107).

Protokol til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om de generelle principper for Det Hashemitiske Kongerige Jordans deltagelse i Unionens programmer (EUT L 117 af 27.4.2013, s. 2-5).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/1324 af 4. juli 2017 om Unionens deltagelse i partnerskabet for forskning og innovation i Middelhavsområdet (PRIMA), der iværksættes i fællesskab af flere medlemsstater (EUT L 185 af 18.7.2017, s. 1-15).

Oplysninger vedrørende gennemførelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Hashemitiske Kongerige Jordan om videnskabeligt og teknologisk samarbejde (EUT L 116 af 28.4.2012, s. 1).

Euro-middelhavsaftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side — Protokol 1 om den gældende ordning for indførsel i Fællesskabet af landbrugsprodukter med oprindelse i Jordan — Protokol 2 om den gældende ordning for indførsel i Jordan af landbrugsprodukter med oprindelse i Fællesskabet — Protokol 3 om definition af begrebet »’produkter med oprindelsesstatus’« og om metoderne for administrativt samarbejde — Protokol 4 om gensidig bistand mellem de administrative myndigheder i toldspørgsmål — Fælles erklæringer — Slutakt (EUT L 129 af 15.5.2002, s. 3-176).

seneste ajourføring 07.06.2024