EU’s rolle i FN’s multilaterale system
RESUMÉ AF:
Artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union
HVAD ER FORMÅLET MED ARTIKLEN?
Den fastsætter principperne for EU’s optræden udadtil. De omfatter fremme af:
- demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt og international ret
- et internationalt system, der bygger på stærkt multilateralt samarbejde og god global regeringsførelse
- multilaterale løsninger på fælles problemer via FN.
HOVEDPUNKTER
EU’s deltagelse i FN-systemet
- EU har styrket observatørstatus i FN:
- EU har ret til at tale til repræsentanter for større grupper og stille forslag og ændringsforslag mundtligt (en ret som ingen andre observatører har) samt ret til genmæle en enkelt gang ved intervention i forbindelse med en EU-holdning. EU kan dog ikke være medforslagsstiller af udkast til resolutioner eller afgørelser og har ikke stemmeret eller ret til at opstille kandidater.
- Partnerskabet mellem EU og FN bygger på et politisk og operationelt samarbejde om gennemførelsen af fælles programmer og projekter.
- De vigtigste samarbejdsområder er:
- EU fremlægger årligt sine prioriteter for FN’s Generalforsamling. Disse fungerer som retningslinjer for EU-delegationens arbejde.
- EU og EU-landene udgør tilsammen den absolut største bidragyder til FN-systemet.
Fremme af multilateralt samarbejde
- Som en del af EU’s globale strategi fra 2016 vil EU fremme en regelbaseret global orden baseret på hovedprincippet om multilateralt samarbejde, hvor FN udgør kernen sammen med internationale og regionale organisationer og statslige og ikke-statslige aktører.
- EU har styrket partnerskabet med FN og øget sin indflydelse med udgangspunkt i de retningslinjer og henstillinger, som blev vedtaget af Kommissionen i 2003.
BAGGRUND
For yderligere oplysninger henvises til:
HOVEDDOKUMENT
Konsolideret udgave af traktaten om den Europæiske Union — Afsnit V — Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil og særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — Kapitel 1 — Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil — Artikel 21 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 28-29).
seneste ajourføring 20.03.2020