Det globale Europa - i konkurrencen på verdensmarkedet

For at styrke EU's konkurrenceevne og gribe de muligheder, som den internationale åbning tilbyder, er det nødvendigt at fastlægge nye prioriteringer og metoder for EU's handelspolitik. Disse nye perspektiver fremlægges i et ambitiøst handlingsprogram, der omfatter en intern og en ekstern del. EU's handelspolitik vil hermed blive i stand til at opfylde Lissabon-strategiens målsætninger for vækst og beskæftigelse og samtidig imødegå den globale udfordring.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 4. oktober 2006 "Det globale Europa - I konkurrencen på verdensmarkedet" [KOM(2006) 567 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Som led i den eksterne dagsorden i den nye Lissabon-strategi fremlægger Kommissionen hermed et ambitiøst program for EU's og dens virksomheders konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse, med særlig fokus på åbne markeder. Afvisning af protektionisme i EU, åbning af de vigtige markeder uden for EU og synergi mellem EU's interne og eksterne politiske indsats er hovedelementer heri.

Kommissionen fremlægger i denne sammenhæng en analyse af grundlaget for EU's fælles handelspolitik og konkurrenceevne. Kommissionen gør også status over de foranstaltninger, der bør iværksættes for at opfylde disse prioriteringer samt for at tage den udfordring op, som globaliseringen udgør.

Den globale økonomi er nemlig præget af en stigende integration, som bl.a. gøres lettere af de faldende transportomkostninger og de nye informations- og kommunikationsteknologier. Den medfører, at økonomierne og industrierne globalt i høj grad er indbyrdes afhængige. Den udgør i samme grad muligheder og risici for borgerne og planeten.

GRUNDLAGET FOR EU'S KONKURRENCEEVNE

EU bør, stillet over for disse udfordringer, øge sin konkurrenceevne med udgangspunkt i et sæt gennemskuelige og effektive regler.

Først skal EU's konkurrenceevne tage udgangspunkt i de rigtige politikker internt i EU, nemlig:

• Konkurrencemarkeder, der fremmer de europæiske virksomheders konkurrenceevne. Det indre marked har indført kvalitetsregler, der fremmer forudsigelighed og åbenhed, hvilket betyder, at virksomhederne kan udnytte markedets størrelse og de stordriftsfordele, det giver. Derudover bevirker konkurrencen, at virksomhederne er opmærksomme på deres produkters kvalitet. Inden for varer og tjenesteydelser er EU's virksomheder konkurrencedygtige i forhold til resten af verden. På de mest højteknologiske områder bør EU's virksomheder dog gøre en indsats, især inden for innovation, uddannelse og FoU.
• Økonomisk åbenhed. I modsætning til protektionismen skaber åbenhed over for international samhandel og investeringer et kreativt konkurrencepres i den nationale økonomi, der er gunstigt for innovation, ny teknologi og investeringer. Hermed er det muligt at udnytte fordelene ved det indre marked. I denne sammenhæng er det nødvendigt at bevare handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, tilpasset til de ændrede vilkår i den globale handel, for at forsvare EU-interesser mod illoyal handel.
• Social retfærdighed. EU skal være i stand til at imødegå virkningerne af markedsåbningen, bl.a. i forbindelse med de hurtigere strukturelle ændringer, som globaliseringen medfører. Den kan have negative virkninger for visse regioner og arbejdstagere. Vi skal ikke kun blive bedre til at forudse virkningerne af markedsåbningen, men vi bør også søge at fremme vores værdier, herunder standarder på social- og miljøområdet, ude i verden.

Dernæst ligger udgangspunktet for EU's konkurrenceevne i en åbning af markederne uden for EU baseret på fair handelsvilkår. EU bør navnlig indgå med stærkere engagement i de større vækstøkonomier, der har stadig større betydning i verdenshandelen. Markedsåbningen har allerede påvist sin nytte i forbindelse med at bekæmpe fattigdom og fremme udvikling i Kina, Indien og Brasilien.

For fuldt ud at kunne udnytte fordelene ved markedsåbningen er det dog afgørende at tackle alle nye hindringer for samhandelen uden at begrænse sig til de rent toldmæssige hindringer. Ud fra denne synsvinkel bør den fælles handelspolitik sætte fokus på:

• Ikke-toldmæssige barrierer. Sammenlignet med toldsatserne er de ikke-toldmæssige barrierer (f.eks. handelsbegrænsende regler og procedurer) ofte mindre synlige, mere sammensatte og kan være mere følsomme, fordi de beror direkte på interne bestemmelser. For at kunne fremme samhandelen under overholdelse af gennemsigtige og ikke-diskriminerende regler må Kommissionen, medlemsstaterne og industrien ændre deres arbejdsmetoder ud over de hidtil til rådighed stående metoder (f.eks. aftaler om gensidig anerkendelse, dialog om standarder og regulering samt teknisk bistand til tredjelande).
• Adgang til ressourcer. EU's industri bør have adgang til vitale ressourcer som energi, primære råstoffer, metal og metalskrot, og begrænsninger i adgangen til sådanne ressourcer bør afskaffes, medmindre de er begrundet i sikkerheds- eller miljøhensyn. Da adgangen til energi er afgørende for EU, bør vi udvikle en sammenhængende politik for differentieret, konkurrencedygtig, forsyningssikker og bæredygtig energi, både internt i EU (et konkurrencedygtigt energimarked og fremme af en bæredygtig, effektiv og differentieret energiforsyning) og udadtil (ikke-diskriminerende transitbetingelser og tredjepartsadgang til eksportrørledningsinfrastruktur, hjælp til tredjelande til at forbedre produktions- og eksportkapaciteten). I denne sammenhæng bør forbindelsen mellem handelspolitikken og miljøet styrkes på grund af den indvirkning, som handelen kan have på miljøet, især biodiversiteten og klimaet. Politikken bør derfor fremme energieffektivitet, anvendelse af vedvarende energikilder og rationel energiudnyttelse.
• Nye vækstområder: intellektuel ejendomsret, tjenesteydelser, investeringer, offentlige kontrakter og konkurrence. Disse sektorer tilbyder EU's økonomi vigtige muligheder under forudsætning af, at en gradvis liberalisering af den internationale handel og gennemsigtige og effektive regler, der også bliver overholdt (både internationalt og nationalt), letter samhandelen mellem EU og vore samhandelspartnere. I forbindelse hermed bør der ske en styrkelse af det bilaterale og internationale samarbejde.

HANDLINGSPLAN

Kommissionen foreslår at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af EU's eksterne konkurrenceevne og imødegåelse af den globale udfordring. For at nå frem til dette identificeres i handlingsplanen prioriteringer og metoder, både internt og eksternt.

Internt

EU's erhvervsliv bør kunne nyde godt af EU's konkurrenceevne, og borgerne bør kunne drage fordel af dette. Den nye Lissabon-strategi udgør fundamentet for EU's konkurrenceevne. I denne sammenhæng blev der i Kommissionens meddelelse "En dagsorden for EU's borgere" [KOM(2006) 763 endelig udg.],fra maj 2006 foreslået en grundlæggende gennemgang af det indre marked for at sikre, at virksomhederne forbliver konkurrencedygtige gennem diversificering, specialisering og innovation.

Der bør i vores politiske beslutningsproces tages hensyn til udfordringerne ved den globale konkurrenceevne. Her er et sammenhængende europæisk eller internationalt regelsæt af afgørende betydning, og det internationale og bilaterale reguleringssamarbejde er også et vigtigt redskab i den forbindelse. EU opfordrer til udvekslingen af bedste praksis, men også til en åben og fleksibel tilgang til regulering.

Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at fordelene ved handelsåbning når ud til alle borgere, bl.a. ved at indføre en systematisk kontrol med import- og forbrugerpriser.

Herudover er evnen til at tilpasse sig til nye forhold en nøglefaktor for vækst og beskæftigelse. Programmerne inden for samhørighedspolitikken og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen åbner muligheder for at forudse og reagere på disse ændringer. Der vil også ske en modernisering af EU's toldkodeks og blive indført elektronisk toldbehandling (e-told).

Eksternt

Eksternt er EU fortsat tilhænger af multilateralismen, der gør det muligt støt og varigt at fjerne handelshindringer. EU finder, at WTO (EN) er en ideel ramme hertil, og gør en indsats for at få genoptaget Doha-forhandlingerne.

Ud over multilateralismen bør EU også bestræbe sig på at fremme en hurtigere og større åbenhed i samhandelen som led i EU's bilaterale forbindelser, hvor drivkraften er frihandelsaftaler. Frihandelsaftalerne har den fordel, at de gør det muligt at behandle spørgsmål, der ikke er omfattet hverken af internationale bestemmelser eller af WTO. De indgår aktuelt i EU's udviklings- og naboskabspolitik, men burde også i højere grad tjene EU's kommercielle interesser. Kommissionen finder dog, at de kommende frihandelsaftaler bør have et mere begrænset indhold end de eksisterende frihandelsaftaler, der indgår som led i naboskabspolitikken, de økonomiske partnerskabsaftaler, der er under forhandling med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet eller associeringsaftalerne med Mellemamerika og Det Andinske Fællesskab.

EU bør fastlægge økonomiske kriterier til forhandling og indgåelse af frihandelsaftaler samt identificering af sine partnere, nemlig markedspotentialet (økonomisk omfang og vækst) og omfanget af beskyttelsesforanstaltninger, der er indført mod EU's eksportinteresser (told og ikke-toldmæssige barrierer). Man bør også tage hensyn til de forhandlinger, de potentielle partnere fører med konkurrenter til EU, indflydelsen heraf på forhandlingerne med EU og den risiko, de udgør for den præferenceadgang til EU-markedet, som partnerlandene aktuelt har. Lægges disse kriterier til grund, er det ASEAN-landene (EN), Korea og Indien der opfylder disse kriterier, der bør satses på, i lighed med Mercosur (EN), Rusland, Samarbejdsrådet for Golfstaterne og Kina.

Indholdsmæssigt bør aftalerne have et bredt og ambitiøst anvendelsesområde og tilstræbe størst mulig liberalisering af handelen, herunder en vidtgående liberalisering af tjenesteydelser og investeringer samt intellektuel ejendomsret. Frihandelsaftalerne bør omfatte indbyrdes tilnærmelse af reglerne, så ikke-toldmæssige barrierer kan fjernes, samt strengere bestemmelser omkring intellektuel ejendomsret og konkurrence, forenklede og mere tidssvarende oprindelsesregler, der tager højde for globaliseringen, samt interne ordninger til at føre kontrol med gennemførelsen og resultaterne. Frihandelsaftalerne bør tage hensyn til vores partneres udviklingsbehov (med konsekvensanalyser) og bæredygtig udvikling. Frihandelsaftalerne bør også tage hensyn til hvert enkelt lands behov i overensstemmelse med EU-strategien for disse lande eller de regioner, de befinder sig i.

De transatlantiske handelsforbindelser udgør selve kernen i EU's bilaterale forbindelser, bl.a. i forbindelse med at løfte de globale udfordringer. EU opfordrer fortsat til bekæmpelse af ikke-toldmæssige barrierer på grund af de økonomiske fordele, som en fuldstændig fri udveksling af handelen mellem partnerne udgør. Med dette mål fortsættes forhandlingerne inden for rammerne af det transatlantiske økonomiske initiativ (EN).

Kina er en afgørende partner, men samtidig en udfordring for EU, der tilbyder vækst- og beskæftigelsesmuligheder. Kina står selv over for udfordringer samtidig med, at landet står for en stigende del af verdenshandelen. EU vil således som led i sin Kina-strategi foreslå, at man opstiller klare prioriteringer med fokus på centrale udfordringer og at iværksætte et styrket samarbejde på disse områder.

EU og partnerlandene bør gøre en større indsats i forbindelse med håndhævelsen af bestemmelserne om intellektuelle ejendomsrettigheder. Dette vil konkret ske i form af særlige bestemmelser i fremtidige bilaterale aftaler, en styrkelse af toldsamarbejdet, en øget dialog, øget tilstedeværelse og flere ressourcer i felten samt en øget opmærksomhed om problematikken hos EU's virksomheder. Problemet vedrører navnlig Kina, Rusland, ASEAN-landene, Korea, Mercosur, Chile og Ukraine, samt som led i tiltrædelsesforhandlingerne Tyrkiet.

EU's markedsadgangsstrategi blev iværksat i 1996 og blev fornyet i 2007. Kommissionen foreslår, at strategien gøres mere effektiv ved at fokusere ressourcerne på nøglelande og -sektorer samt åbning af tredjelandsmarkeder. Denne indsats skal ske i tæt samarbejde med medlemsstaterne og erhvervslivet.

Offentlige kontrakter i tredjelande bør gøres tilgængelige for leverandører fra EU. Kommissionen vil iværksætte en aktion med henblik på at mindske den restriktive og diskriminerende udbudspolitik. Om nødvendigt bibeholdes målrettede adgangsbegrænsninger for dele af EU's udbudsmarked for at tilskynde samarbejdsuvillige partnere til at tilbyde en gensidig markedsåbning.

Handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger er en del af det multilaterale handelssystem, og EU må derfor sikre sig, at de instrumenter, partnerne anvender, er nødvendige, gennemskuelige og i overensstemmelse med alle internationale regler. Når det er berettiget, vil EU kunne benytte f.eks. WTO's tvistbilæggelsesordninger. EU må også sikre, at de egne instrumenter, der anvendes, er effektive og tager hensyn til den brede vifte af europæiske interesser.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den eksterne dimension af Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse – Rapportering om markedsadgang og opstilling af rammer for et mere effektivt internationalt regulatorisk samarbejde [KOM(2008) 874 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Meddelelsen er den første rapport om markedsadgang i Den Europæiske Union (EU) og om de europæiske virksomheders adgang til verdensmarkedet.

Kommissionen støtter en styrkelse af det internationale samarbejde og bilaterale relationer med henblik på en forbedret reguleringskonvergens særligt i finanssektoren. Der skal indføres skærpede standarder for produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse og miljø. Der gennemføres særlige tiltag i samarbejde med EU-kandidatlandene, partnerlandene i EU’s naboskabspolitik, USA, Kina og Rusland.

Rapporten konstaterer, at der sket et fald i toldsatser og importafgifter. Derimod skaber den generelle tendens til øgede ikke-toldmæssige barrierer yderligere handelshindringer. EU skal benytte alle de til rådighed værende instrumenter til at lette samhandlen. EU støtter indgåelsen af multilaterale handelsaftaler inden for rammerne af WTO (verdenshandelsorganisationen) for at sikre rimelig og åben adgang til markederne. Ligeledes støttes indgåelse af bilaterale og regionale frihandelsaftaler. WTO-anmeldelsesprocedurerne og WTO-tvistbilæggelsesprocedurerne inden for rammerne af WTO-aftalen er vigtige redskaber til afvikling af handelshindringer.

EU-medlemsstaterne foretager en koordineret indsats med deltagelse af alle involverede aktører også på lokalt plan. Inden for rammerne af de globale handelsdrøftelser under Doha-runden skal den europæiske strategi som første prioriteter sikre virksomhederne lettere adgang til sektorer med stort vækstpotentiale, sikre overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og sikre små og mellemstore virksomheder adgang til de internationale markeder gennem specifikke støtteforanstaltninger.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. april 2007 om det globale Europa og et stærkere partnerskab for øget markedsadgang for EU's eksportører [KOM(2007) 183 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen af 6. december 2006 "Det globale Europa - Europas handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i en global økonomi under forandring - En grønbog til brug ved den offentlige høring" [KOM(2006) 763 endelig - ikke offentliggjort i EUT]

Resultaterne af høringen er offentliggjort den 19. november 2007 (EN) (pdf).

Seneste ajourføring: 20.05.2009