NATO (Den Nordatlantiske Traktats Organisation)

Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO eller Atlantpagten) er en mellemstatslig militær alliance, som blev grundlagt med den nordatlantiske traktat, også kendt som Washingtontraktaten, som blev underskrevet den 4. april 1949. NATO’s formål er at garantere medlemmernes frihed og sikkerhed via politiske og militære midler.

NATO’s struktur omfatter overordnet set to arme:

• en civil, administrativ arm, som inkluderer:
  • Det Nordatlantiske Råd, som består af NATO-landenes permanente delegationer
  • Den Nuklear Planlægningsgruppe
  • internationalt personale i NATO’s hovedkvarter i Bruxelles og
• en militær arm, som omfatter:
  • NATO’s Militærkomité, der rådgiver Det Nordatlantiske Råd om militærstrategi
  • Den Allierede Kommandooperation, som er ansvarlig for NATO’s militære aktiviteter
  • Den Allierede Transformationskommando, som varetager forsvarsplanlægning og kapacitetsudvikling.

NATO har hovedkvarter i Bruxelles og har 31 medlemmer, der følger efter flere på hinanden følgende udvidelser:

• April 1949: Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Island, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Portugal, Det Forenede Kongerige og USA (de 12 stiftende medlemmer)
• februar 1952: Grækenland og Tyrkiet
• maj 1955: Vesttyskland (efter genforening af Tyskland i 1990 blev landet som helhed medlem)
• maj 1982: Spanien
• marts 1999: Polen, Tjekkiet og Ungarn
• marts 2004: Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien
• 1. april 2009: Albanien og Kroatien
• 5. juni 2017: Montenegro
• 27. marts 2020: Nordmakedonien
• 4. april 2023: Finland.

Med 22 medlemslande tilfælles har EU og NATO især siden 2003 arbejdet tæt sammen (med indgåelsen af Berlin-Plus-aftalen som, under visse omstændigheder, giver EU adgang til NATO’s aktiver og kapaciteter), navnlig på baggrund af det forsvarssamarbejde, som tidligere var udviklet mellem NATO og den nu tidligere Vesteuropæiske Union.

Nogle af de seneste eksempler på det tætte samarbejde mellem NATO og EU omfatter:

• Inden for maritim sikkerhed styrker Den Europæiske Union (EU) IRINI for Middelhavsrelaterede operationer, som er i overensstemmelse med NATO’s Sea Guardian operation
• I Mellemøsten, hvor EU deltager som ikkemilitær partner, og alle 27 medlemsstater er involveret som partnere, har NATO støttet den globale samordning mod Daesh.

EU-medlemsstaternes forpligtelser og samarbejde under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er i overensstemmelse med deres forpligtelser under NATO.