Innovation og Lissabon-strategien

1) MÅL

At definere innovationsprocessen og innovationspolitikken og fremlægge en handlingsplan for EU og medlemsstaterne med det formål at nå Lissabon-strategiens mål.

2) DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen af 11. marts 2003, "Innovationspolitikken - en opdatering af EU's tilgang til Lissabon-strategien"

[KOM(2003) 112 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

3) RESUMÉ

Baggrund. Meddelelsen gør status over innovationsprocessen og Lissabon-strategien, som blev lanceret i marts 2000, og som sigter mod at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010. Denne meddelelse er sammen med grønbogen om iværksætterkultur (es de en fr) og meddelelsen om industripolitik i et udvidet Europa et led i den erhvervspolitiske udvikling, som skal føre til konkurrencedygtige virksomheder og økonomisk vækst.

Definition. Innovation består i vellykket produktion, integrering og udnyttelse af en nyskabelse på det økonomiske og det sociale område.

Vigtigheden af innovation for virksomhederne. Innovation gør det muligt for virksomheder at skabe nye markeder og modstå konkurrence. Den kan antage mange forskellige former, spændende fra opfindelser fra forsknings- og udviklingsarbejde over indførelsen af nye produktionsprocesser og udforskningen af nye markeder, til skabelsen og brugen af nye organisations- og markedsføringskoncepter.

Innovationskapløbet viser sig at være lige så vigtigt for virksomhederne som konkurrencen på priser. Virksomhederne bør derfor spille en aktiv rolle på området, især med henblik på at udnytte forskningsresultaterne og bidrage til, at EU bliver mere konkurrencedygtig.

Innovationspolitikken. Politisk set gør innovationens alsidighed det vanskeligt at forstå processen i dens helhed. Først fulgte man en lineær tilgang med forskningen som udgangspunkt, selv om den systemiske metode med inddragelse af alle de elementer, der bidrager til innovation, er mere passende. Den systemiske model skal yderligere udvikles, således at den kan bidrage til forståelsen af andre former for innovation og dermed supplere vores viden om teknologisk innovation. EU har til opgave at uddybe sin viden om denne proces med henblik på at udarbejde en effektiv politik.

Ved at integrere innovation i de forskellige politikker kunne man styrke virksomheden, som er i centrum for innovationsprocessen. Uddannelse af personalet i iværksætterkultur ville således gøre det muligt at udnytte markedets muligheder bedre. Det vellykkede samarbejde med andre virksomheder og med de offentlige myndigheder fører til dannelsen af "virksomhedsklynger" (clusters), geografisk koncentrerede grupper af virksomheder, der supplerer hinanden gensidigt, er afhængige af hinanden og konkurrerer. Markedsbetingelserne og forbrugernes holdninger spiller ligeledes en vigtig rolle. Parametre som konkurrence, tilførsel af kapital, befordrende lovgivningsmæssige rammer og en mobil og veluddannet arbejdskraft er også nødvendige for indførelsen af nyskabende fremgangsmåder. Grundet denne alsidighed er iværksættelsen af innovationspolitikken en vanskelig sag. På regionalt og nationalt plan og på EU-plan bør myndighederne derfor gribe sagen an med størst mulig smidighed.

Udfordringerne. EU bør indhente sine vigtigste konkurrenters forspring, afhjælpe de nye medlemsstaters mangler, udvikle de nødvendige færdigheder og drage fordel af sin økonomiske og sociale situation.

På trods af visse opmuntrende resultater på resultattavlerne for innovation for 2001 og 2002 er EU stadig langt efter USA og Japan. Ikke desto mindre har nogle medlemsstater vist større fremgang end andre, hvilket gør det muligt for de andre medlemslande at gøre hurtigere fremskridt takket være den åbne koordineringsmetode. EU skal ligeledes overvinde den interne modvilje mod indførelsen af nyskabende metoder.

Udvidelsen af EU gør det nødvendigt at gennemføre særlige foranstaltninger. Kandidatlandenes indbyggere har ofte udvist vilje til nyskabelse i omlægningen af deres økonomi. Selv om mange af problemerne i disse lande også kendes fra EU's medlemsstater, skal der sættes særlig fokus på at opbygge, tilpasse og ibrugtage passende økonomiske systemer.

Som hovedregel skal de europæiske arbejdstageres specifikke og generelle færdigheder forbedres.

Derudover betyder den demografiske udvikling hen imod et samfund med flere ældre, at erhvervsstrukturen skal omorganiseres og vægten lægges på smidighed, hvilket især vil styrke erhvervsuddannelserne.

Desuden skal der på europæisk plan drages fordel af EU-områdets særlige karaktertræk såsom en stor offentlig sektor og en stigende urbanisering.

Den innovationspolitiske ramme. På EU-niveau er der foretaget et stort koordineringsarbejde, især inden for rammeprogrammerne for forskning, for at styrke forbindelserne mellem forskning og innovation. På de andre områder skal innovationsaspektet også styrkes. De fem målsætninger, som Kommissionen udpegede i sin meddelelse om innovation i en videnbaseret økonomi, gælder stadig, men det er nødvendigt at tilskynde yderligere til innovation. Der vil blive fastsat en ramme for fremme af koordineringsindsatsen:

• Medlemsstaterne må opbygge og styrke deres nationale innovationsstrategier og koordinere de involverede myndigheders indsats
• På EU-plan bør den systemiske metode fremmes ved indførelsen af en særlig rådssamling (konkurrence), som omfatter aktiviteter i forbindelse med det indre marked, forskning og industri. I selve Kommissionen har kommissærerne styrket deres samarbejde for at fremme innovation. Derudover bør EU både give medlemsstaterne handlefrihed og selv arbejde for at drage maksimal fordel af innovationens europæiske dimension.
• I medlemsstatsregi og på EU-plan skal folks viden om innovation opgraderes, især ved hjælp af forbedrede statistikker.

Der skal iværksættes foranstaltninger. For eksempel arbejder Europa-Kommissionen på at styrke læringsprocessen. Et pilotprojekt har til formål at forbedre støtteordningen for innovationsfremme, og kandidatlandene indtager i denne forbindelse en vigtig plads.

Øvrige tiltag. Nye idéer skal undersøges med henblik på at fremme innovationsprocessen.

Det handler først og fremmest om at give virksomhederne et bedre arbejdsklima ved at fremme samspillet med andre politikker som konkurrencepolitikken, politikken for det indre marked, regionalpolitikken, skattemæssige foranstaltninger, erhvervsuddannelsespolitikken, miljøpolitikken, standardiseringspolitikken og EF-patentet.

Der kan kun ske innovative fremskridt, hvis markedet reagerer positivt. Man kan undersøge forbrugernes reaktioner på såkaldte "lead markets" (pilotmarkeder), som på grnd af deres karakteristika kan være særligt modtagelige i forhold til resten af EU. Denne fremgangsmåde kan også hjælpe de europæiske virksomheder til at etablere sig på verdensmarkedet.

Den offentlige sektor i EU er ligeledes kilde til og bruger af innovation, selv om der stadig er forhindringer for dette. Man skal derfor fortsætte ad dette spor ved især at gøre brug af e-administration.

På regionalt plan, hvor de nyskabende tiltag ofte iværksættes, bør der arbejdes på at undgå isolation, og man bør fremme skabelsen af "virksomhedsklynger" og uddannelsescentre. Kommissionen vil støtte de regionale myndigheders og europæiske netværks bestræbelser.

Handlingsplan. Selv om USA's forspring til EU på innovationsområdet endnu ikke kan mærkes, er det vigtigt, at EU udvikler en innovationspolitik. Medlemsstaterne og Kommissionen vil fastlægge en ramme med prioriteringer og målsætninger.

Medlemsstaterne bør styrke deres nationale innovationsstrategier, stille information til rådighed for Kommissionen om innovation og deltage aktivt i den gensidige læringsproces.

Kommissionen forpligter sig til at øge sammenhængen mellem de forskellige disponible data, forbedre den gensidige læringsproces, samarbejde med medlemsstaterne i analysen af innovationsprocesser og iværksætte et pilotinitiativ til bedømmelse af resultaterne. I kandidatlandene etablerer den en platform for udveksling af information og udvider den europæiske resultattavle for innovation til disse lande. Kommissionen vil også rapportere om innovationspolitikken på nationalt plan og på EU-plan og bidrage til fremme af innovationen i den offentlige sektor.

Kommissionen og medlemsstaterne vil nedsætte en koordineringsmekanisme og styrke den gensidige læring og deres indbyrdes samarbejde for at udvikle innovation i EU.

Seneste ajourføring: 13.05.2003