Muligheder for at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik

Kommissionen giver i denne meddelelse sine overvejelser om bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer for den fælles fiskeripolitik. I meddelelsen gennemgås årsagerne til de nuværende vanskeligheder, der fastsættes målsætninger, gives forslag til fremskridt, der beskrives de farer, der skal undgås, og der opfordres til udarbejdelse af en handlingsplan for opfølgningen.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse af 15. december 2004 "Muligheder for at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitiks lovgivningsmæssige rammer" [KOM(2004) 820 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Hvad angår den fælles fiskeripolitik, startede forenklingen af de lovgivningsmæssige rammer (tilbagetrækninger, udskillelse af forældede bestemmelser og systematisk screening) allerede med reformen i 2002 og med den nye europæiske fiskerifond. Forbedring af de lovgivningsmæssige rammer går imidlertid ud over disse forenklingsbestræbelser. For at gøre den mere effektiv foreslår Kommissionen at:

• gøre gældende tekster tydeligere og lettere tilgængelige
• reducere de offentlige myndigheders administrative byrde og administrationsomkostninger, navnlig ved at reducere hyppigheden og detaljeringsgraden af de kontrolrapporter, der skal indgives til Generaldirektoratet for Fiskeri
• lette de administrative byrder for fiskerne, navnlig hvad angår logbogen, der ikke passer til alle typer fiskeri.

I betragtning af medlemsstaternes forskellige gennemførelse af kontrolforanstaltningerne og kombinationen af de forskellige forvaltningsværktøjer, endog med overlapninger, haster det i øvrigt med at fjerne kilderne til disse forskelle.

Årsager til kompleksiteter af strukturel art

Nogle af de komplicerende faktorer kan imidlertid ikke undgås:

• letlæselige retsakter er svært at forene med eksperternes ønsker
• den fælles fiskeripolitik dækker adskillige typer aktiviteter og fiskeri
• faren for total nedfiskning af bestemte bestande nødvendiggør supplerende beskyttelsesforanstaltninger. Hvis der desuden gøres mindre brug af lovgivning og andre bestemmelser, opstår der problemer med rimelig og effektiv kontrol
• Fællesskabet er ikke ene om at lovgive om eksterne ressourcer
• lovteksterne skal følge med forhold, der er i stadig udvikling, navnlig på det biologiske plan
• i betragtning af den iboende tidsfrist i de biologiske forhold er omsættelsen af videnskabelige udtalelser om styring af fiskeriet en vanskelig opgave.

Situationen i øjeblikket

Fiskeriets egen historie og udbygningen af lovbestemmelserne etapevis fra 1983 til 2002 er kendetegnende for situationen i øjeblikket. Det resulterede i de indviklede lovbestemmelser, der blev forværret af beslutningsprocessen:

• forhandlingerne i Rådet og Parlamentet komplicerer ofte de oprindelige lovforslag
• flere politikområder har måttet revideres flere gange, fordi de indførte foranstaltninger viste sig at være utilstrækkelige
• drøftelserne af de forskellige dele af den fælles fiskeripolitik har måttet finde sted separat
• tidspunktet for den årlige fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder ("TAC'er") og kvoter og anvendelsen heraf efterlader kun kort tid til de indledende konsultationer
• bestemmelser indsat i forordninger på et højere lovgivningsniveau end nødvendigt gør det vanskeligere at ændre eller forenkle dem.

Veje frem

Fiskerne har over for disse vanskeligheder ofte fornemmelsen af, at bestemmelserne er unødigt indviklede, og at de bør reduceres. Forskellige muligheder kan undersøges:

• de forudgående høringer burde foregå i henhold til minimumsstandarder (tilstrækkelig lang høring, pligt til at offentliggøre resultaterne, pligt til at give feedback på bemærkninger, anvendelse af en indgangsportal til høringerne). Indførelse af regionale rådgivende råd (RRR (es de en fr)) vil i den forbindelse være et skridt fremad.
• indførelsen af flerårige forvaltningsplaner i stedet for årlige ville give mere tid til forberedelsen af retsakterne og mindske byrderne ved høring af de videnskabelige instanser
• disse forvaltningsplaner burde integrere de forskellige dele af den fælles fiskeripolitik for at undgå overlapninger
• mere udbredt anvendelse af edb ville lette dataoverførslen for fiskerne og administrationerne. Sideløbende ville en forbedret fremstilling af lovgivningen i databasen EUR-Lex gøre teksterne mere læsevenlige.

Andre mere specifikke tiltag kunne være nyttige:

• proceduren for udarbejdelse af retsakter skal forbedres
• der bør være færre niveauer i lovgivningen
• nogle bestemmelser kunne overføres til et lavere lovhierakisk niveau
• der bør klarlægges, hvilken rolle nationale beslutninger spiller i forhold til EU-reglerne
• målet må så vidt muligt være at reducere antallet af sammenfattende retsakter for at det bliver lettere at bevare sammenhængen mellem retsakterne og gøre dem mere læsevenlige, da det kan være vanskeligt at danne sig et overblik over regelværkets struktur og den indbyrdes sammenhæng mellem de enkelte bestemmelser og de senere ændringer.

De regionale rådgivende råd kunne offentliggøre nogle informationsbrochurer til bestemte målgrupper. Disse brochurer skal udelukkende indeholde de væsentligste af reglerne, der vedrører fiskerne i en bestemt region, eventuelt suppleret med henvisninger til de officielle retsakter.

Bedre feedback til de nationale myndigheder og fiskerne, bl.a. ved at udbrede videnskabsfolks anvendelse af de indgivne oplysninger, kan hjælpe med til at fjerne fornemmelsen af, at oplysningerne ikke udnyttes. Anvendelse af edb kan fjerne fiskernes fornemmelse af, at de indgiver overflødige oplysninger ad forskellige kanaler.

Som fiskerne har bedt om, kunne en harmonisering i medlemsstaterne af kontrollen gennemføres ved hjælp af retsakter. Der bør fastsættes referencemetoder og -niveauer. Denne benchmarking ville i øvrigt lette EU-fiskerikontrolagenturets arbejde.

Med hensyn til kontrolforanstaltninger kan anvendelse af proportionalitetsprincippet på de anvendte midler gøre den fælles fiskeripolitik mere omkostningseffektiv.

For de eksterne ressourcer gælder der en særlig problematik:

• det er foreslået for hver aftaletype, hvert stort område eller hver fiskeritype at fastlægge en strategi på mellemlang sigt, der sikrer en sammenhængende EU-indsats, velvidende at Den Europæiske Union selvfølgelig ikke vil kunne forvente samme synspunkter hos alle parter i multi- og bilaterale forhandlinger.
• I regionale fiskeriorganisationer vil forsvaret af ensartede principper gøre det lettere at nå de opstillede mål. Gennemførelse af EU-retten efter forenklede procedurer er et andet forslag.
• Hvad angår partnerskabsaftaler, foreslår Kommissionen at der gradvis indføres standardretsregler og at forhandlingsprocedurerne forbedres.

Forudsigelige farer og vanskeligheder

Der hersker for det første nogen fare ved forventningerne til forenklingernes omfang og ved, hvilke bestræbelser der er nødvendige. Den fælles fiskeripolitiks særegenskaber kræver, at der handles med forsigtighed for at undgå at svække den etablerede forvaltning.

Fællesskabsinstitutionerne skal ligeledes sørge for, at forenklingen forbliver en prioritet, og at arbejdet hermed spredes tidsmæssigt.

Andre farer er tilknyttet værktøjerne. Indførelsen af edb kan forårsage problemer for dem, der ikke behersker disse værktøjer, og visse fremgangsmåder forekommer at være ude af proportioner, hvad angår små fartøjer.

Den øjeblikkelige opfølgning

Meddelelsen opfordrer til, at der udarbejdes en handlingsplan (es de fr). Denne handlingsplan skal:

• indgå i den samlede proces til forenkling af EU-retten og baseres på den interinstitutionelle aftale fra december 2003
• omfatte foranstaltninger på kort, mellemlang og lang sigt
• udarbejdes i nært samarbejde mellem både medlemsstaterne, fiskerne og alle andre involverede parter for at fastsætte prioriteterne og midlerne til at imødekomme dem (her spiller de regionale rådgivende råd og Den Rådgivende Komite for Fiskeri og Akvakultur (es de en fr) en vigtig rolle)
• analysere hver foranstaltning for at fastslå fordelene, vurdere forhindringerne og risiciene for fiasko samt behovet for menneskelige ressourcer
• for hver foranstaltning præcisere de enkelte aktørers rolle, og der skal fastsættes en tidsplan.

Kontekst

Denne meddelelse er opfølgningen til indsatsplanen fra februar 2003 for "ajourføring og forenkling af fællesskabsretten". Den undersøger, hvordan målsætningerne for denne indsatsplan kan imødekommes, hvad angår den fælles fiskeripolitik.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 11. februar 2003 - "Ajourføring og forenkling af fællesskabsretten" [KOM(2003) 71 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen - Handlingsplan om "bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer" [KOM(2002) 278 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 22.06.2006