Bevarelse af visse bestande af vandrende fiskearter

HOVEDPUNKTER

Forordningen gælder for fiskerfartøjer, der fører et EU-lands flag og er registreret i EU, og som driver fiskeri i én af de følgende farvandszoner:

• Zone 1: alle farvande i Atlanterhavet og tilstødende have, der hører ind under den internationale konvention om bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT-konventionen)¹. Konventionen banede vej for oprettelse af en fiskeriorganisation, som EU blev medlem af i 1997: den internationale kommission for bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT)
• Zone 2: alle farvande i Det Indiske Ocean, der hører ind under Tunkommissionen for Det Indiske Ocean (IOTC)²
• Zone 3: alle farvande i den østlige del af Stillehavet, herunder den zone, der er defineret i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner.

KONTROL- OG INSPEKTIONSFORANSTALTNINGER I ZONE 1

Forordning (EF) nr. 1936/2001 er blevet ændret adskillige gange, senest ved forordning (EU) 2017/2107. Forordningen af 2017 ophævede dele af forordning (EF) nr. 1936/2001 med henblik på at tage højde for forskellige ændringer vedtaget i ICCAT-henstillinger siden 2008.

Opfedning af almindelig tun

Et register over fiskeopdrætssteder, der opfeder³ almindelig tun, blev indført i 2004. Et EU-land skal meddele Europa-Kommissionen om de opfedningssteder, der er en del af dets jurisdiktion, som så godkendes til at udføre opfedning af almindelig tun fanget i farvande, der hører under ICCAT-konventionen. Opfedningssteder, der ikke er registreret, må ikke opfede almindelig tun fanget i farvande under konventionen.

Når almindelig tun overføres til opfedning fra et EU-fiskerfartøj til et transportfartøj, er førerne på de to fartøjer forpligtede til at indtaste visse oplysninger i deres respektive logbøger (mængden af overført almindelig tun, fangstzonen, dato og position for overførslen osv.).

EU-landene skal:

• registrere mængden af almindelig tun, som anbringes i bur af fartøjer, der fører deres flag
• oplyse Kommissionen om mængden af almindelig tun fanget og anbragt i bur af fartøjer, der fører deres flag, og om eksport og import af almindelig tun fanget med henblik på opfedning
• sikre, at opfedningssteder for almindelig tun under deres jurisdiktion indsender en burerklæring til de kompetente myndigheder og er optaget i registeret
• sikre, at opfedningssteder årligt indsender en markedsføringserklæring vedrørende opfedet almindelig tun til EU-landene, og derefter, på baggrund af disse oplysninger, orienterer Kommissionen om mængden af almindelig tun, der er anbragt i bur, og mængden af almindelig tun, der er markedsført, i det forløbne år.

KONTROL- OG INSPEKTIONSFORANSTALTNINGER I ZONE 2

• Hvert EU-land skal:
  • sikre, at de fartøjer, der fører deres flag, overholder de foranstaltninger, der gælder for zonen
  • til Kommissionen fremsende en liste over fartøjer med en længde på over 24 m, der fører det pågældende EU-lands flag og er registreret på dets område, som EU-landet har givet tilladelse til at fiske efter tun og tunlignende fiskearter i IOTC-området. Kommissionen videresender disse oplysninger til IOTC’s eksekutivsekretariat
  • sikre, at kun registrerede fartøjer udfører fiskeriaktiviteter.
• Fartøjer registreret på IOTC-listen, der fisker med langline⁴ skal have tilladelse af de kompetente myndigheder i det flagførende EU-land, før de foretager omladning⁵ i et IOTC-fiskeriområde.
• Fiskeriudstyr på EU-fartøjer med tilladelse til at fiske i IOTC-zonen skal bære en særlig mærkning.
• EU-landene skal:
  • videregive forskellige statistiske oplysninger om fiskeriindsatsen og fangster vedrørende vandrende arter til IOTC-sekretariatet
  • oprette en database med de krævede statistiske data, hvortil Kommissionen skal have adgang
  • udpege fiskeriinspektører til i deres havne at være ansvarlige for at overvåge og inspicere omladning og landing af arter, der er opført i bilag I
  • udstede et særligt identitetsdokument til hver enkelt fiskeriinspektør.
• Føreren af fartøjet skal samarbejde med fiskeriinspektøren og give denne mulighed for at undersøge zoner, udstyr og dokumenter.
• Hvis der er alvorlig grund til at formode, at fartøjet har overtrådt IOTC-bestemmelserne vedrørende bevarelse, noterer inspektøren overtrædelsen i inspektionsrapporten. Han skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til sikring af bevismaterialet og sende inspektionsrapporten til sine myndigheder. Det EU-land, som er blevet underrettet om en overtrædelse i et fartøj, der fører dets flag, skal hurtigt tage skridt til at indhente og undersøge beviserne, indlede enhver nødvendig undersøgelse og inspicere fartøjet. EU-landet meddeler derefter Kommissionen, hvilke sanktioner og foranstaltninger, det har truffet for det pågældende fartøj. Kommissionen videresender disse oplysninger til IOTC’s eksekutivsekretariat.
• Det er forbudt for EU-fiskefartøjer ved omladning at modtage fisk af arter, der er opført i bilag I, fra statsløse fartøjer⁶ eller fartøjer, hvis flagstat er en ikkekontraherende part. EU-lande, der har inspiceret et statsløst fartøj, meddeler straks Kommissionen, hvilke resultater inspektionen gav, og hvilke relevante foranstaltninger de måtte have truffet i overensstemmelse med international ret.

KONTROL- OG INSPEKTIONSFORANSTALTNINGER I ZONE 3

EU-lande skal sikre, at fartøjer, der fører deres flag overholder foranstaltningerne vedrørende Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, der er transformeret til EU-ret, og de foranstaltninger, der er fastsat i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner.